Filmkommentaren

Simon Lereng Wilmont: Olegs Krig

Written 13-12-2018 16:00:40 by Tue Steen Mller

Simon Lereng Wilmont: Olegs Krig

... med undertitlen "En Barndom i Skyggen af Krigen"

Freddy Neumann tager sig af pressearbejdet for The Distant Barking of Dogs, som på lørdag måske bliver kåret som Europas bedste dokumentarfilm ved European Film Academy’s ceremoni i Sevilla. Filmen er blevet omtalt og anmeldt på filmkommentaren – se links nedenfor. Den prisvindende film kan nu ses på dansk TV: En børneversion på lørdag på DR Ultra kl. 17 og voksenversionen den 25. december kl. 23 på DR2.

Neumann beskriver filmen sådan: Filmen er ulykkeligvis blevet højaktuel i takt med optrapningen af den russiske/ukrainske konflikt. Den udspiller sig på frontlinjen af krigen i det østlige Ukraine og følger den 10-årige ukrainske dreng Oleg gennem et helt år, og viser hvordan krigen gradvist udvisker hans barnlige uskyldighed. Oleg bor sammen med sin elskede bedstemor Alexandra i en lille landsby tæt ved fronten. Uden andre steder at tage hen, kan Oleg og Alexandra blot se til, mens byens øvrige indbyggere rejser væk. Hver dag bliver en stadig større kamp, for krigen synes ikke at have nogen afslutning. I den nu halvtomme landsby hvor Oleg og Alexandra er ladt tilbage, viser filmen hvor skrøbelige – men samtidigt livsvigtige – de tætte, personlige relationer er for overlevelsen…

Anmeldelse 6 af 6 penne:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4099/ 

Senere indlæg:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4396/  (omtale)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4361/  (omtale)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4331/  (omtale)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4327/  (omtale)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4277/  (analyse ved festivaldirektørerne og en omfattende reportage fra Lereng Wilmonts workshop på festivalen i Beograd)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4243/  (længere omtale)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ada Bligaard Sby: The best is yet to come /2

Written 25-11-2018 12:02:48 by Allan Berg Nielsen

Ada Bligaard Sby: The best is yet to come /2

The best is yet to come er Ada Bligaard Søbys første bog forstår jeg, men den hænger sammen med hendes filmværk og er for mig at se en selvfølgelig konsekvens af først og fremmest American Losers, 2006 men også af Meet me in Berlin, 2007, Black Heart, 2008 og Petey & Ginger, 2009. Den nye bog, en fotobog og et bogobjekt er en essens af opdagelserne, erfaringerne og fremstillingen af antropologien i disse tidligere filmværker. Den er en inddampning, præcisering og i sig selv en film i romanens form som for eksempel Chris Markers filmroman La Jetée som både er en bog og en film, men altså i to adskilte objekter. Ada Bligaards ny værk er foreløbigt samlet i ét objekt, et bogobjekt, fysisk tungtvejende, æstetisk fjerlet stigende. Det melder sig ind i den trykte litteratur, ved siden af sin generation, både Josefine Klougarts og Lea Marie Løppenthins bøger melder sig i min tanke med familieligheder i baggrund, erhvervede erfaringer og æstetisk praksis og så med det store gennemgående tema om kvinden og manden: mødet, udforskningen, erkendelsen og bruddet. Og med tilsvarende sidetemaer: forældre, barndom, rejser…



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Ada Bligaard Sby: The best is yet to come

Written 22-11-2018 07:41:35 by Allan Berg Nielsen

Ada Bligaard Sby: The best is yet to come

Så kom postbudet med Ada Bligaard Søbys bog, ”min første bog” havde hun skrevet. En fotobog, vidste jeg det var.

Der var tre citater trykt uden på cellofanindpakningen fra bogbinderen som havde gjort den fornemt udstyrede bog færdig som bog, som en håndfast ting, en genstand. Jeg læste med det samme for eksempel dette af Erik Kessels: ”… Raw, honest and intimate, I cant’t look away.” Mit oprindelige møde med Bligaard Søbys foto- og filmkunst dækkes fuldstændig ind af dette citat, af sådanne anmeldelser på Filmkommentaren. Jeg skrev jo om American Losers i 2006, ”this is a subtle text about two biographies in balance and about a storyteller and portrait photographer and her deliberations: this is not about winners. The montage presented before the title contains all the elements and the whole story in a way. The title gives away the conclusion. I can hardly wait. I must watch this film”.

Og jeg udsatte nu udpakningen og læste i det næste citat, af Brigid Dawson, den tidligere dobbelttambourinist og sanger for Thee Oh Sees: ”It’s something a John Lennon could never do.” Nu tænkte jeg selvfølgelig på Petey & Ginger fra 2009 og at jeg dengang skrev ”at en del af Ada Bligaards kunstneriske særpræg er alvoren bag det hele og den ganske originale og naturlige evne, hun har til nå dybde i den filmiske tænkning. Petey & Ginger bliver og er således først og fremmest et personligt essay om moderne fattigdom på grundlag af en antropologisk undersøgelse, en poetisk og filmisk etnografi, som kommer tydeligt igennem. Efter at have set filmen sidder jeg helt stille, for det her er egentligt tankevækkende. Det er ikke en bekymring, dog, det ligner, men det er noget mere, det er en stille fortvivlelse.” Et citat fra filminstruktøren Dawn Shad, der uden på bogens indpakning kort bekræfter den følelse, fortæller ”you just made me cry in Shoreditch house.”



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Torben Skjdt Jensen: Carl Th. Dreyer min metier

Written 05-11-2018 14:15:09 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Carl Th. Dreyer  min metier

”De vil lave en film om mig? Men jeg er da ikke interessant. Det er mine film som er interessante.” Carl Th. Dreyers svar dengang for længe siden var til en anden instruktør, en forgænger, men Torben Skjødt Jensen tager i sin film konsekvensen fuldt ud, han laver sin store filmbiografi som en omfattende og dyb overvejelse af alle Dreyers store og små film, af deres æstetik, som de konsekvent etablerer som ufravigelig stil og af den poetik, de afsætter som konsekvens, og som Dreyer selv formulerer, såvel strengt og generelt som i præcise detaljer hentet til filmen fra arkivstof og fra hans omfattende litterære arbejde.

Og det er jo så stil, ligesom den filmmåde jeg har mødt i Skjødt Jensens film al tid, men som først fæstnede sig som stil i min forståelse med Flâneur, 1993 ved en visning i en meget stor biograf i Clairmont-Ferrand. Hans film hører hjemme i biografen. Det er jo fotograferingens drømmende skarphed, musikkens arkitektur i en fremmedheds velkendthed, sætningernes helt nye gammeldags alvor, alt samlet i collagens tillid til associationens relevans af klippenes blide konsekvens.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /13

Written 29-10-2018 08:17:05 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /13

Det er altid særligt at læse virkelig lange romaner. Uanset om den strækkes ud over mange uger eller foregår i en hektisk rus, går læsningen fra at være en oplevelse til at blive en tilstand... (Martin Bastkjær i Informations bogtillæg, 12. oktober 2018)

 

MARGARETHE VON TROTTA: HISTORY AND CINEMA / GESCHICHTE IM FILM

Inde i min optagethed af von Trottas film om Bergman må jeg, igen i en af mine ekskurser, opsøge hendes øvrige film. Især inspireret af den lille scene, hvor hun i en liste over Ingmar Bergmans yndlingsfilm finder sin egen De tyske søstre og fascineret af en scene fra den film hvor de to piger lytter til en præsts prædiken fra den høje prædikestol og ned mod dem på bænken. Som Bergman fortæller at han i sin barndom lyttede til sin far i kirken i Stockholm.

Så blev jeg opmærksom på den her filmede forelæsning, som for mig er en levende filmografis tilblivelse, som jeg trods en forfærdende teknisk kvalitet finder er en gribende fortælling om en instruktørs tumlen med stoffet, baksen tålmodig med at forvandle tekst til cinematografi, lykkes med personligt at leve sig ind til en forståelse af og der dybt indefra skildre fremragende og modige kvinder, hun har lavet biografiske film om og nu i forlæsningerne fortæller om: Rosa Luxemburg (1986), Hanna Weinstein og Lena Fischer i Rosenstrasse (2003), Hildegard von Bingen (2009) og Hannah Arendt (2012).

Von Trotta fortæller under 2017-forelæsningen charmerende og let undskyldende, men tydeligt på engelsk, trods teknikkens vanskeligheder, men for tyskkyndige vil jeg foreslå 2013-versionen hvor hun taler sit eget elegante tysk.

Tyskland 2017, 77 min. og 2013, 83 min. 

Offentliggjort den 11. feb. 2018:

https://www.youtube.com/watch?v=H97nI-A6bow

Margarethe von Trotta at The European Graduate School / EGS. Valletta, Malta. October 24th, 2017. Public open lecture for the students of the Division of Philosophy, Art & Critical Thought. (YouTube)

Offentliggjort den 12. dec. 2013:

https://www.youtube.com/watch?v=OXsx6j_67Ck

Vortrag der Mercator-Professorin 2013 der Universität Duisburg-Essen (UDE): Margarethe von Trotta am 10. Dezember 2013. (YouTube)

http://egs.edu/faculty/margarethe-von-trotta (detaljeret biografi, engelsk)

Margarethe von Trotta fører i forelæsningen kortfattet og vigtigt linjen tilbage til sin barndom og ungdom og til sine første film Katharina Blums  tabte ære, 1975  og Christa Klages anden opvågnen, 1978. Fotografiet fra en optagelse må være fra den tid...


Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Ingmar Bergman 100 r /12

Written 17-10-2018 18:43:29 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /12

MARGARETHA VON TROTTA: SEARCHING FOR INGMAR BERGMAN (2)

Forrige blognotat sluttede: "… Margarethe von Trotta folder sine hænder netop som jeg ser Max von Sydow gøre, med håndfladerne mod hinanden: ”Først meget alvorligt, men så mærker man, at han nok ikke kan bede så intenst som han gerne ville, vi forstår senere i filmen hvorfor. Så rejser han sig igen og i en lang optagelse går han tilbage til dette sted, hvor vi allerede havde set skakbrættet. Han går ud af billedet og kameraet panorerer til skakbrættet med den sorte klippe i vandet i baggrunden som et advarselstegn. Dønninger vasker over skakbrættet som udviskes. Og så viser en sort skikkelse sig: Max von Sydow ser op: ”Hvem er du?” Anders Ek: ”Jeg er døden.” Max von Sydow: ”Kommer du for at hente mig?” Anders Ek: ”Er du beredt?” Max von Sydow: ”Min krop er beredt, ikke jeg selv.”

Og jeg kan nu vælge at se von Trottas vidunderlige film med Bergmans mesterværk parallelt i tanken…"

KONTRAPUNKT

Og det kan så nu igen lade sig gøre. I Cinemateket i København torsdag 18. oktober hvor filmen vises første af fire gang som månedens film. Og om denne særlige manuskript-parallelitet er jeg siden kommet på dette citat om manuskripttilblivelse i en bestemt af de nye franske film som von Trotta i det følgende afsnit fortæller hun i sin ungdom opsøgte i Paris:



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Heather Lenz: Kusama Infinity

Written 16-10-2018 12:11:48 by Tue Steen Mller

Heather Lenz: Kusama Infinity

Det er herligt, at Camera Film har taget Kusama-filmen til Danmark. Og jeg krydser fingre for at et stort publikum vil tage godt imod filmen; jeg tænker ikke alene på de mange, som besøgte den ældre japanske dames vidunderlige udstilling på Louisiana, men også på de mange, som har hørt om hende, set nogle af hendes værker og vil se mere og vide mere.

For filmen giver besked. Den fortæller hele historien om barnet Yayoi i japanske Matsumoto, som ikke får lov at udfolde sit talent i et hjem, hvor moren synes at lade sine frustrationer over sin utro mand gå ud over datteren, den yngste af en søskendeflok. Hun lukker sig mere og mere for omverdenen, maler sine senere så berømte prikker og drømmer om at blive berømt som kunstner, en drøm hun forsøger at realisere ved at rejse til USA i 1958, hvor hun var indtil 1973.

Heather Lenz film er imponerende researchet med et væld af interessant arkivmateriale, der sætter Kusamas liv i et kunsthistorisk perspektiv – og i et biografisk hvor man får et stærkt indtryk af en ung kvinde, som ville frem i en mandsdomineret kunstverden, hvor hun måtte slås for at få udstillet sin kunst, som i en periode var såkaldte bløde skulpturer, som refererede til det mandlige kønsorgan, nogle var sofaer, nogle var vægskulpturer – og hun var med i og arrangerede alskens happenings, som var protester mod Vietnamkrigen. Det er alt sammen velfortalt i et konventionelt dokumentarisk format med informationer og ind imellem sekvenser, hvor øjnene får lov at hvile på Kusamas enestående prikker eller net eller collager eller på hendes selv, den 89-årige fine dame, som hver dag forlader sit psykiatriske hospital, krydser gaden og går ind i sit studie. Det er rørende at se hende sidde der, nu en verdensberømt anerkendt kunstner efter at have været set bort fra i årtier, hvorfor hun forlod USA.

Filmens fortælling drives frem af interviewet med Kusama, af lydoptagelser fra hendes ophold i USA og af de mange kunstkritikere og kuratorer, som hjalp hende, bl.a. til at udstille på Venedig biennalen i 1993. Interessen holdes fanget fra start til slut, et informativt, visuelt og underholdende bombardement.

USA, 2018, 80 mins.

Filmen har premiere den 18. oktober.


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /11

Written 12-10-2018 10:28:35 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /11

MARGARETHE VON TROTTA: SEARCHING FOR INGMAR BERGMAN (1)

Filmens begyndelse er fælles for de to, ligesom hele filmen vil være det, en instruktør på sporet af sin beundrede forgænger i arbejdet med filmkunsten, von Trotta skriver et filmessay om Bergman.

MEMENTO MORI

Og det begynder med en sekvens på grundlag af en sekvens fra Det syvende segl. Bergmans og Gunnar Fischers billede skildrer et mærkelig bekendt kystlandskab i halvmørke. Musikken er de første takter af Dies Irae satsen i et rekviem for kor og orkester. Margarethe von Trotta kommer i en parallelhandling ned på den samme strand og siger til sit kamera:

”Her er det altsammen begyndt for mig. Med en sort sky og en sort fugl. Vi ser klipperne, havet og disse sten oppefra i en lang optagelse. Og så ligger Max von Sydow her”, von Trotta bevæger blødt venstre hånd som stryger den over et leje, en person”, han har sovet og er lige vågnet og ser op i himlen. Så ser vi hans væbner endnu i søvn på den stenede strand. Kameraet finder hestene”; von Trotta, nu nær i markant profil, tegner kamerabevægelsen med højre hånd, så jeg mærker de heste tilhører netop disse to mænd og hun beskriver videre:

”Så er der et nærbillede af Max von Sydow. Han er meget anspændt og man mærker, at han ikke rigtigt ved hvad der venter ham. Solen står op, dagen begynder. Så vender væbneren sig i sin søvn.” Og jeg ser det i krydsklippet. ”Han ønsker klart ikke at vågne. Max von Sydow går lidt ud i vandet.” Jeg ser det igen i krydsklippet og faktisk også, om jeg lukkede øjnene, i von Trottas tekst som er som Bergmans måtte være før optagelserne dengang. Sådan er hele denne sekvens klippet.

”Han vasker sit ansigt i saltvandet. Som en forberedelse til den bøn han vil bede. Og så er der en lang optagelse hvor han træder op af vandet og knæler på stranden som er fyldt med sten. Det ser ud som bodsøvelse. Han prøver at bede.”

Margarethe von Trotta folder sine hænder, netop som jeg ser Max von Sydow gøre, med håndfladerne mod hinanden. ”Først meget alvorligt, men så mærker man, at han nok ikke kan bede så intenst som han gerne ville, vi forstår senere i filmen hvorfor. Så rejser han sig igen og i en lang optagelse går han tilbage til dette sted, hvor vi allerede havde skakbrættet. Han går ud af billedet og kameraet panorerer til skakbrættet med den sorte klippe i vandet i baggrunden som et advarselstegn. Dønninger vasker over skakbrættet som udviskes. Og så viser en sort skikkelse sig”:

Max von Sydow ser op: ”Hvem er du?”

Anders Ek: ”Jeg er døden.”

Max von Sydow: ”Kommer du for at hente mig?”

Anders Ek: ”Er du beredt?”

Max von Sydow: ”Min krop er beredt, ikke jeg selv.”

... og jeg kan nu vælge at høre og se von Trottas vidunderlige film med Bergmans mesterværk parallelt i tanken eller begynde med at se Det syvende segl endnu en gang som forberedelse til være med på sporet af Bergman.

www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/manedens-dokumentar


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Jon Bang Carlsen fr livsvarig ydelse

Written 10-10-2018 15:27:51 by Allan Berg Nielsen

Jon Bang Carlsen fr livsvarig ydelse

… fra Statens Kunstfond – ”Hædersydelser fra Statens Kunstfond er livsvarige og kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstner.”

Og det kan man da vist godt sige at Jon Bang Carlsen har! Uden at overdrive! Han er den danske filmkunstner, som vi på Filmkommentaren har skrevet mest om. Allan Berg har på dansk præsenteret og analyseret de mange fremragende værker fra instruktøren, jeg – Tue Steen Müller – har skrevet på engelsk om de mange gange JBC og jeg har mødtes på festivaler rundt om i Europa, hvor han været efterspurgt til masterclasses og i forbindelse med retrospektiver. Han har forfattet flere bøger og Lars Movin har skrevet den imponerende ”Jeg ville først finde sandheden”, hvor de to rejser rundt til steder i verden, hvor instruktøren har filmet.     

Statens Kunstfonds begrundelse for indstillingen:

Jon Bang Carlsens filmværk har altid stået i dialog med hvad filmkunst også kan være. Længe før dokumentargenren havde nydt nutidens bevidsthedsmæssige gennembrud og popularitet hos det brede publikum arbejdede Bang Carlsen i et dansk hovedværk som ”Før gæsterne kommer” (1984) med iscenesat dokumentarisme, hvor virkelighed og fiktion blander blod og ny virkelighed gestaltes, udfordres og indvindes. Dette personlige og skabende blik på verden udfolder sig videre i en række ligeledes personlige og essayistiske film, såsom ”Addicted to solitude” (1999) og Portræt af Gud (2001).

Det er muligt at opfatte centret i Bang Carlsens filmkunst som selve det fraværende, i forstand af dét som ikke kan ses med det blotte øje eller kameraets objektiv, men som kun kommer til syne hvis set og gengivet inde fra et eget, subjektivt rum. Derindefra hvor også beskueren kan få kastet nyt lys over sig. I den selvbiografiske skæbnefortælling ”Deja Vu” (2016), som sampler og trækker på hele Bang Carlsens oeuvre, genereres en dialog med fortiden og dens forunderlige, talende stumhed i et liv langt senere.

Bang Carlsens fortsatte livsrejse og skæbnefælleskab med selve det at fortælle i levende billeder, dette eksistentielle forsøg på at tilegne sig virkeligheden og fremvise alt det usynlige som livets landskab er vævet af, afventer fortsat hidtil ukendte egne som kun kan besøges af mod som det Jon Bang Carlsen besidder.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2569/


Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

Mira Jargil / Christian Snderby Jepsen / Roospris

Written 09-10-2018 08:50:47 by Allan Berg Nielsen

Mira Jargil / Christian Snderby Jepsen / Roospris

I går modtog instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen årets Roos Pris for deres bidrag til dansk dokumentarfilm med denne begrundelse:

”For instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen ligger stoffet til deres fortællinger lige for. Det er i de små begivenheder og nære relationer, at de mesterligt udfolder universelle historier om livet, kærligheden og kampen for at leve det liv, man ønsker.

I ’Side om side’ af Sønderby Jepsen har to gamle naboer – den ene instruktørens far – ikke talt sammen i en halv menneskealder, uden at de helt kan huske, hvorfor de er uvenner. Men det piner dem, kan man mærke, noget må ske! Jargils 'Den tid vi har' følger ægteparret Ruth og Arne – instruktørens bedsteforældre – i deres sidste tid sammen. Ruth er døende, og Arne hjælper hende gennem den sidste tid.

Disse to tidlige værker lægger tydelige spor ud til det, der skal blive de to instruktørers signaturer i de mange film, der har berørt og underholdt os sidenhen:

Det er karakterdrevne fortællinger, der formår at forene en insisterende dvælen i de mest intime og sårbare situationer med en dramaturgisk stramhed og et visuelt overskud, der ikke lader Hollywood og Netflix noget efter.

Når Jargil og Sønderby Jepsen vælger deres hovedkarakterer, gør de det ikke let for sig selv. Det kan være helt almindelige gamle mennesker i en jysk provins i ’Til døden os skiller’, eller det kan være en ung mand med cerebral parese og talebesvær, der i 'Naturens uorden' stiller sig det mest hårrejsende spørgsmål af alle: Har jeg ret til at leve?

Det er eksistensen sat på højkant, og det er sådan, det er i Jargils og Sønderby Jepsens film. De opsøger mennesker i eksistentielle dilemmaer og skildrer dem så tæt på og med så stor autenticitet, respekt og værdighed, at vi som publikum følger dem på hele rejsen og deler deres ømhed og forundring over tilværelsens mangfoldighed og menneskets opfindsomhed og evne til at møde livets store udfordringer.”

https://www.dfi.dk/nyheder/roos-pris-2018-til-mira-jargil-og-christian-sonderby-jepsen

Vi på FILMKOMMENTAREN ønsker hjerteligt tillykke. Og vi gør det her med en lille citatsamling fra hvad vi her på siden gennem en række år har skrevet om Mira Jargils og Christian Sønderby Jepsens film:



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, TV, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Janus Metz og Sine Plambech: Hjertelandet

Written 18-09-2018 14:29:30 by Allan Berg Nielsen

Janus Metz og Sine Plambech: Hjertelandet

Stedet introduceres i smukt fotografi, Lars Skree og Henrik Bohn Ipsen er fotograferne. Der er myndighed over disse billeder. Et jysk landskab, som er meget, meget mere end et vindblæst hjørne af Danmark. Det er en egn og en befolkning med en særegen livsstil og en stor værdighed og en bevaret integritet, bekræfter fotografiet for mit blik, som er dannet tilbage i romantikken. Og kvinden, det til en begyndelse handler om, introduceres tilsvarende smukt og sikkert. Hun er egentlig fremmed her, men er så integreret, som det har været mulig at blive her, når man ser anderledes ud og er fra den anden side af Jorden…

Sådan skrev jeg i 2008, da jeg havde set de første afsnit af dette store filmværk. Og sådan ser jeg også det afsnit som nu har premiere på onsdag den 19. september, ti år senere, Hjertelandet. For netop sådan begynder denne nye dokumentarfilm, den anvender så smukt og berettiget de første to dele til i en ny sikker klipning at fortælle dette vigtige tilbageblik, præcis som jeg selv forinden havde været nødt til at se filmene fra dengang og finde frem, hvad jeg skrev om dem. Og det fortsætter jeg så med her.

For her, fra dokumentarværkets begyndelse i del 1, Fra Thailand til Thy begynder fortællingen, og det er som det skal være, jeg er tryg. Og jeg skal bestemt nok blive ved den fortælling fra første begyndelse, det mærkede jeg dengang og det mærker jeg nu. For der er jo i den fortælling en ægte historie, en kærlighedshistorie, som fortsætter i del 2, Fra Thy til Thailand og den historie finder nu sin foreløbige afslutning i en del 3, som er den aktuelle film Hjertelandet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /10

Written 08-09-2018 11:24:59 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /10

TINA RØMER: BERGMAN OG MUSIKKEN

Radioprogram i tre dele som genudsendtes 1. september på DR P2. Kan fortsat høres som podcast på

https://www.dr.dk/radio/p2/bergman-og-musikken/bergman-og-musikken-1

Her kommer derfor og stadigvæk med anbefaling af dette fornemme radioværk flere af mine notater fra min lytten til udsendelserne:

11

Det er radioseriens anden del. Peter Schepelern mener at solocellostykkerne af Johan Sebastian Bach er menneskehedens stemme. Tina Rømer er på færgen. Hun tænker på Bergmans røde jeep som har været der et utal af gange. Jeg burde citere hendes små synopser i afsnittenes begyndelse, så enkle og naturlige. Skrive dem ned. Det når jeg ikke, men husker dem som en glad forventning. Bløndal Bengtsson spiller Bach. Hun fortæller at Som i et spejl fra 1960 er indspillet på Fårö, det var sådan han kom til det sted. Indspillede et kammerspil som var det kammermusik, i et sommerhus bygget til filmen, i det indre af et skibsvrag på stranden og så med celloens søgende, tragiske stemme, menneskelig.



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Ingmar Bergman 100 r /9

Written 05-09-2018 19:08:02 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /9

TINA RØMER: BERGMAN OG MUSIKKEN

Radioprogram i tre dele som genudsendtes 1. september på DR P2. Kan fortsat høres som podcast på

https://www.dr.dk/radio/p2/bergman-og-musikken/bergman-og-musikken-1

Her følger fortsat og stadigvæk med min bedste anbefaling af dette fornemme radioværk mine notater fra udsendelserne tidligere denne sommer:

6

Tina Rømer og Peter Schepelern fortsætter med at tale om musikken i Bergmans værk, nu om filmen To mennesker fra 1949 hvis svenske titel er Till glädje. Den handler om to violinister i et lille orkester og deres kærlighedsliv og den handler om orkesteret. Det er ikke nogen vigtig film i Bergmans værk, men den er central for radioprogrammet fordi den viser at musikere og musik fra begyndelsen har været særligt integreret i det samlede filmværk, og så er der her det at Bergman i sin bog Billeder i tilbageblikket skriver om sit misbrug af musik. Ubehageligt, men nødvendigt at tænke tilbage på i bogens hensynsløse selvopgør. Jeg noterer så her en længere ekskurs til Bergmans tekst:

”… I Helsingborg eksisterede der et overmåde underdimensioneret symfoniorkester, som frejdigt spillede sig gennem den store symfonilitteratur. Så ofte jeg havde tid og mulighed, overværede jeg orkesterprøverne. Som punktum for sæsonen ville man opføre Beethovens niende. Jeg fik lov til at låne partituret af dirigenten Sten Frykberg, og var i stand til at leve med i det lille orkesters og det uhonorerede, men glødende amatørkors dødsforagtende arbejde. Det var en enorm og rørende indsats. Et pragtfuldt oplæg til en film. Det lå snublende nær at omdanne teatermenneskene i min selvbiografiske film (som Bergman havde planlagt om tiden som chef på teatret i Helsingborg) til musikere og give den navnet Till glädje (dansk titel To mennesker) efter Beethovens symfoni…”

”… To mennesker er en håbløst ujævn film, men den har et par troværdige indslag. En god scene er det natlige opgør mllem Stig Olin og Maj-Britt Nilsson. Den er god, fordi Maj-Britt Nilsson spiller så kompetent. Den er ægte, fordi den på en hæderlig måde anskueliggør mine egne ægteskabelige komplikationer. Men To mennesker er også et umuligt melodrama. En skæbnesvanger primus eksploderer i filmens begyndelse, og Beethovens niende symfoni udnyttes skamløst. Jeg har for så vidt intet imod hverken melodramaet eller den såkaldte soap opera. Ugenert følelesladede muligheder skænkes den, som bruger melodramaet på den rigtige måde. Jeg kan som i Fanny og Alexander, tumle mig i total frihed. Jeg må blot hele tiden gøre mig det klart, hvor grænsen ligger til det uacceptable og komiske. Det var jeg ikke klar over i To mennesker. Sammenkoblingen af konens død og Beethovens An die Freude er sjusket og utrolig letsindig…”



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Magnus Lindeen: The Raft

Written 04-09-2018 23:36:11 by Tue Steen Mller

Magnus Lindeen: The Raft

Hvorfor er det så, at jeg ikke bliver fanget af denne historie, som på papir ser spændende ud, lad mig citere fra pressematerialet, hvad ”The Raft” drejer sig om:

”I 1973 var det at deltage i et



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /8

Written 01-09-2018 10:24:21 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /8

TINA RØMER: BERGMAN OG MUSIKKEN

Radioprogram i tre dele GENUDSENDES I DAG 15 – 18 på DR P2

Her følger med min bedste anbefaling af dette fornemme radioværk mine notater fra udsendelserne tidligere denne sommer:

1

Første afsnit En kærlighed der ikke er gengældt i aften, fredag den 20. juli. Det kommer bag på mig, at udsendelsen kommer direkte nu mens jeg har P 2 kørende i mit køkken, jeg bliver glad, havde glædet mig, Tue Steen Müller havde gjort mig opmærksom på serien, jeg havde tænkt at finde den på computeren inde på skrivebordet. Nu er det direkte og så er det, at jeg opdager jeg radiokvaliteten, for at bestille den som podcast på computeren vil være noget helt andet. I min radio bevares nuet som tilstand. Jeg tror på at det er Tina Rømer, som taler til mig, som så ofte i Natsværmeren. Radio er nærvær, en stemme i min lille køkkenradio, til mig alene. Podcast er distance, det er som CD er i forhold til koncertsalen, begge muligheder er uundværlige, men næstbedst, men også altså: computeren er min chance og muligheden for at gentage det hele i den tænkte sammenhæng, som her er vigtig, da det er en rejse fra København til Bergmans Fårö og til musikken og hjem igen, som Tina Rømer foretager så naturligt personlig… Og jeg begynder med det samme at skrive notater i min lommebog, de følger her…

Tina Rømer

2

Her er en lille ekskurs: Jeg opdagede en beslægtet radiokvalitet ved P2 morgenandagterne fra domkirken i København som sendes direkte hver dag efter radioavisen klokken otte. Og det var fordi den præst som havde tjenesten den morgen - det var Steffen Ringgaard Andresen - er opmærksom på radiokvaliteten, tænkte jeg med ét, og det var nok fordi han lagde en ekstra kvalitet til, og det gør han hver gang ved jeg nu. Læg en uge han har tjenesten mærke til hans fine, fine behandling af teksterne. Jeg mærker i afdæmpetheden og i den moderne, ja, moderne! - eller tidssvarende måske og voksne udtale og stemmeføring en forståelse af radiomediet. Fra præstens tæt placerede mikrofon som fra et studie uden om det store kirkerums akustik direkte til min højttaler. En forståelse som uden videre fører til min således nu helt anderledes forståelse af teksternes arkitektur og indhold. Morgenandagten er med det ændret fra transmission til radiokunst, fra reportage til gudstjeneste.

3

Jeg kender Tina Rømer fra hendes programmer for en tilsvarende afdæmpethed og sprogbehandling og mediebevidsthed. For hende er opgaven med Bergman og musikken at komme tæt på det sted Bergman holdt så meget af, hvor han boede et halvt liv og igen sin sidste tid. En korsats fra Matthæuspassionen ledsager Tina Rømers dæmpede stemme, hun fortæller det begyndte med, at faderen tog ham med til opførelsen i kirken og henter fra Linn Ullmanns bog De urolige hans drøm om den store koncertsal – Bergmann drømmer han som dirigent træder ind i et vældigt højloftet rum hvor fugle flyver frit omkring og et kæmpestort symfoniorkester og tilsvarende kor sidder og står på gulvet, Bachs og Beethovens partiturer ligger på pulten, Ingmar Bergman er dirigenten, Rømer lader mig høre hvilke, serien er jo et musikprogram på en musikkanal, var Bergman ikke blevet teater- og filminstruktør og forfatter var det bestemt gået med ham som i drømmen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Peter Laugesen: Lars Norn lyver ikke

Written 30-07-2018 07:52:25 by Allan Berg Nielsen

Peter Laugesen: Lars Norn lyver ikke

MENS DE SKRIVES

1

”… Ligesom Beckett, eller Strindberg, er Lars Norén absolut realistisk. Hvad hans personer og digte siger, er det, der sker i dem nu og her, mens de skrives, mens nogen læser dem eller ser på dem eller lytter til dem. Det er dét, og ikke noget andet. Lars Norén lyver ikke.”

Peter Laugesen skriver i Information den 14. juli et aldeles tankevækkende stykke, en af sine kunsthistorier, tror jeg det må være, fra i vinter, nu bearbejdet og redigeret ind i en serie om svensk film og litteratur med videre, skriver en præsentation af Lars Norén med et godt biografisk resumé og en ligeså overraskende beskrivelse af digterens nye teaterstykke Støv. Jeg standser ved den vidunderlige formulering og læser igen: ”Hvad hans personer og digte siger, er det, der sker i dem nu og her, mens de skrives, mens nogen læser dem eller ser på dem eller lytter til dem. Det er dét, og ikke noget andet.”

Mens de skrives… Jeg gentager den forunderlige formulering og føler mig med den med ét styrket i min måde at opleve på, sådan at min læsning af Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm over opførelser af teaterstykker bygger på, at jeg ser dem skrive og skildre alle disse øjeblikke, hvor teatret bliver til i skuespillernes kunst i hvert eneste øjeblik af opførelsen. Og i min genlæsning af Bergmans film, opdagede jeg for nylig, at Bergmans samtlige spillefilm sådan på denne bestemte måde kan ses som en lang række dokumentariske film eller blot én eneste lang og stor dokumentarfilm om en gruppe skuespillere, som arbejder med i filmromanform (filmdrama, spillefilm) at undersøge Bergmans liv og tænkning og erkendelser og dæmoner. Og min læsning af Werner Herzogs film har længe været, at hver eneste scene er en tydeliggørelse på film af hvad, han tænker og skriver netop de sekunder, han optager scenen, og de sekunder, jeg senere ser den i biografen.



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Ingmar Bergman 100 r /8

Written 13-07-2018 20:38:42 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /8

Jeg sidder ved skrivebordet, der står midt i værelset. En rødbrun soldatertæge kravler tøvende op over bordkanten. Der står helt afgørende nogen bag min ryg, selv om døren hverken er blevet åbnet eller lukket. Der står altså nogen bag min ryg…

 

SKRIVEBORD

Det handler om manden i huset ved havet, og sådan begynder Bergmans manuskript til filmen om lige netop den mand:

”Første akt nr. 1. Mit navn er Andreas Winkelman. Jeg er otteogfyrre år. Jeg husker at det var en trykkende oktoberdag. Jeg sad på taget af mit medtagne hus og reparerede på bedste beskub. Efter den sidste omgang regn var det begyndt at lække for alvor. Da jeg så op fra mit arbejde stod der tre sole over havet. Ikke en vind rørte sig, alt var fuldkommen lydløst. Jeg tændte min pibe, sad længe og betragtede fænomenet. Så trak en mørk sky op vestfra og gik for solene. Det begyndte endelig at blæse. Eftermiddagen skumrede. En hund gøede. Fårene bevægede sig gravitetisk over heden. Nede på vejen kørte Daniel med et læs halm, hans gamle hest gik i luntetrav. Jeg steg ned fra mit ophøjede stade og gik ind i køkkenet for at lave kaffe. Radioavisen fortalte om forskellige mislykkede foretagender. Derimod nævnede den ikke noget om mine tre sole. Omtrent en time senere så jeg dem for første gang. De fulgte vejen langs havet. En mand og to kvinder…” (En Passion, 1968)

Teksten fastholder og gentager med fuld billeddannelse og lydetablering denne erfaring om den resignerende mand, som forsvarer sin ensomhed der på fåreøen og venter på kærligheden. De få linjer i dette anslag har siden, jeg læste dem første gang – det var før jeg så filmen – været aldeles centrale for mig, min opfattelse af at være mand og af mandens ambition: ensomheden, kysten, havet, stilheden, enkelheden – jeg stiger ned og går ind i køkkenet for at lave kaffe – og så mødet… Senere da jeg så filmen, var manuskriptets tekst og scenen naturligvis fuldstændig kongruente. Filmen var for så vidt færdig i dens manuskripts formulering. Og teksten fastholder filmens erfaring, og den har næsten mere end filmen haft enorm betydning for mig, når jeg har skullet leve mit eget liv opmærksomt.

Hos Ingmar Bergman er det muligt for mig at forfølge disse temaer, som jeg bilder mig ind er mine, finde scenerne frem, som jeg også bilder mig ind, jeg er alene med. For eksempel – jeg bladrer i hans bøger – skrivebordet i huset ved havet. Her samles alt. Det bord er hans mindste scene. Lidt større scener er dukketeateret i Fanny og Alexander, havehuset i Som i et Spejl, stuen, hjemmet… De medvirkende er børnene og forældrene og slægtningene. Manden og kvinden. Elskeren og elskerinden. De elskende… Ind imellem er der flere personer i huset ved havet:



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Essays

Ingmar Bergman 100 r /6

Written 13-07-2018 07:51:01 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /6

… Frid (Åke Fridell) fortæller Petra (Harriet Andersson) om sommernattens tre smil. De hjælper Henrik og Anne med at flygte. (Bertil Wredlund i sin filmografi til Bergmans bog Bilder, 1990)

 

FILMVÆRKER

Cinemateket i København har udsendt en smuk invitation: LØRDAG 14. JULI, er Sommarnattens leende / Sommernattens smil så dejligt på programmet. Det kan jeg godt lide! Jesper Andersen og Lone N. Sardemann skriver i deres indbydelse: ”Vi markerer Ingmar Bergmans 100-årsdag den 14. juli ved at vise komedien ’Sommernattens smil’ og byde på et glas vin i Asta Bar efter filmen.” Videre præsenterer de veloplagt og inspirerende en stor tilbageskuende serie af Bergmans filmværker, mange af dem i nye, restaurerede og digitaliserede versioner. Her er det meste af deres tekst med beskrivelse af hele programmet:

RETROSPEKTIV

Af Jesper Andersen og Lone N. Sardemann

Vi markerer den svenske instruktør Ingmars Bergmans 100-årsdag med en stor retrospektiv fra juli-december med en lang række af hans bedste film – flere af dem i spritnye digitale kopier. I første del præsenterer vi bl.a. hovedværkerne ’Sommernattens smil’, ’Det syvende sejl’ og ’Hvisken og råb’.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /5

Written 12-07-2018 10:24:23 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /5

Jane Magnussons Bergman – Et år, et liv er et dramatisk kunstnerportræt om omkostningerne ved at satse hele livet på kunsten… (Kim Skotte)

 

DOKUMENTARFILMINSTRUKTØR

Så kom de danske anmeldelser af filmen, jeg sådan glæder mig til, Jane Magnussens dokumentarfilm om Ingmar Bergmans liv (og måske også hans værk, det er stadigvæk lidt uklart for mig), men i dag har den premiere i en række biografer (desværre ikke også i min by) og så får de udvalgte se. Jeg selv prøver at følge lidt med i anmeldelserne, og i mine aviser i dag finder jeg to. De er naturligvis begge mest optaget af Ingmar Bergman og dokumentarfilmens belysninger af de fortrinsvis mere udvendige sider af hans biografi, ikke så meget af dens behandling af det kunstneriske indhold i hans værker, i teateropsætningerne, fjernsynsproduktionerne, bøgerne og filmene.

Heller ikke dokumentarfilminstruktøren Jane Magnusson journalistiske / cinematografiske kunst er i fokus i de to tekster, til trods for hun må siges at være hovedpersonen. Ikke Bergman for så vidt, men hun har premiere i dag. Der er dog i konklusionerne blevet plads til at kommentere hendes arbejde. Jeg skriver lige lidt af fra disse afsnit:

Fra Caspar Vangs anmeldelse i Randers Amtsavis (Kultur, JF Medier) til 4 af 6 stjerner disse citater:

”Med fornemt overblik og konstant pendulering tilbage til skæbneåret 1957 fortæller Magnussen historien om den store svenske filmskaber, mens der sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget der i virkeligheden er selviscenesættelse. Uden at der rokkes ved Bergmans status som kunstnerisk ikon og svensk films mægtigste skikkelse.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /4

Written 09-07-2018 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /4

Jane Magnussons Bergman – Et år, et liv skildrer hele mennesket Bergman – alle hans sider…


PRIVATLIV

Det drejer sig om hele mennesket Bergman forstår jeg på pressemeddelelsen, jeg håber det også drejer sig om hans film, teateropsætninger, tv-produktioner og forfattervirksomhed, altså Bergmans hele værk og dets indhold. Jeg har ikke set filmen, så jeg ved det ikke, men jeg glæder mig meget, rigtig meget. Og jeg forbereder mig lidt ved at læse, hvad jeg sådan lige her og nu kan finde om Magnusson og hendes film. Først altså fra biograf.blog pressemeddelelsens synopsis:

”Jane Magnusson har med filmen forsøgt at portrættere HELE mennesket Bergman – alle hans sider. Både de fantastiske og de mindre flatterende for at forstå denne store kunstner endnu bedre. Filmen tager sit udgangspunkt i 1957, hvor Ingmar Bergman fik sit store gennembrud. 1957 var året, hvor Bergman var allermest produktiv – han lavede to spillefilm, havde premiere på ”Det syvende sejl” og ”Ved vejs ende”, stod bag fire teateropsætninger, en TV film, havde seks børn med tre forskellige kvinder, og der skete samtidig en masse andre vigtige ting i hans liv. Ingmar Bergman betragtes af mange som en af verdens absolut største kunstnere i moderne tid, først og fremmest indenfor film og ikke mindst ved Cannes Film Festival efter gentagne triumfer. Bergman – Et år, et liv havde sin verdenspremiere på ”Bergman – Et år, et liv” havde sin verdenspremiere på Cannes Film Festival i år.”

Dernæst læser jeg altså så anmeldelser fra Cannes deltagelsen. I The Hollywood Reporter ser jeg dette indholdsreferat, en synopsis sådan lidt mere lovende:

”Bergman: A Year in a Life is nominally structured as a look at what Magnusson argues might be Bergman’s most “productive year of his career,” from the premiere of The Seventh Seal, in February 1957, through the premiere of Wild Strawberries, on Boxing Day. But the focus on those specific months, during which Bergman turned 39, is for the most part a structural device that’s kept in the background, while Magnusson free-associates and roams throughout Bergman’s entire life to illuminate and explore his character. The work’s Swedish title, which literally translates as A Year, A Life, is a more accurate description of what to expect. “ Boyd van Hoeij fra The Hollywood Reporter konkluderer sin anmeldelse sådan:

“… Magnusson is a TV journalist and director who has previously explored Bergman’s legacy in the Trespassing Bergman/Bergman's Video project, which looked at his influence on filmmakers ranging from Woody Allen to Ang Lee and Martin Scorsese, who all visited Bergman’s iconic Faro Island location. She here makes a more clearly biographical work that delves into the life and work of the writer-director and only occasionally gets carried away by the impression he left on other famous people, like when Barbra Streisand recounts her set visit to Bergman’s 1970 English-language debut, The Touch, which starred her then-husband, Elliott Gould. While what’s being said is fun to hear in a trivial kind of way, the film’s few snippets of celebrity talking heads — others include Holly Hunter, John Landis and Lars von Trier — are unnecessary distractions that don’t add all that much (a few at the end especially feel like an unnecessary retread of Trespassing Bergman territory). “



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /3

Written 07-07-2018 22:49:50 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /3

Ingmar has a great feeling for the unique situation of the actor… (Erland Josephson)

 

SKUESPILLER

Torben Skjødt Jensen havde 4. juli et opslag på sin facebookside om Erland Josephson. Jeg blev interesseret ved hans første begejstring for Ingmar Bergmans film, meget interesseret i hans og Ulf Peter Hallbergs film om Erland Josephsen fra 2006, Spelar du i Kväll, en film jeg til nu intet havde hørt om, og jeg blev dybt er dybt fascineret af det Bergmanafsnit, den monolog, næsten, af Josephsen, som Skjødt Jensen præsenterer i sit opslag ved et link til et You Tube klip, som sidder ved. Klik endelig og se under alle omstændigheder det hele. Link til Facebooksiden længere nede, hvor Torben Skjødt Jensen beretter:

”Den 14.Juli er det 100 års fødselsdag for Ingmar Bergman, og der kommer bla. en ny dokumentar om han op, også her i Danmark, som jeg glæder mig rigtigt meget til at se - jeg blev for alvor smittet af begejstring for Bergmans film da jeg lærte Hans Henrik Lerfeldt at kende tilbage i 1987 (og hans begejstring for den svenske mester havde jo sit eget personlige afsæt i Fanny og Alexander serien/filmen), men tættest på ham kom jeg jo nok da jeg i årene 2003 - 2006 sammen med Ulf Peter Hallberg over en årrække indspillede filmen "Spelar du ikväll?/Are you playing tonight" om Erland Josephson og hele hans liv i skuespilkunstens tjeneste, med udgangspunkt i hans 50 som skuespiller på Dramaten i Stockholm, men også hans samarbejde med store instruktører som netop Ingmar og Tarkovsky.

Filmen blev til på den helt ekseptionelle måde at Peter og jeg over en årrække besøgte Erland i Stockholm og så enten samtalede Peter og Erland eller de havde skrevet en scene med Erland og andre skuespillere som jeg så teknisk instruererede og fotograferede og efterfølgende klippede til vores næste tur: som var vi på en lang og intensiv workshop - og flere gange undervejs oplevede vi når vi kom i hjemmet hos Erland så sad han i sin ugentlige samtale med Ingmar og vendte livet og kunstens væsen - og grinede meget og højlydt. Det havde vi meget morskab ud af.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Web

Stig Guldberg: De originale

Written 20-06-2018 11:22:16 by Allan Berg Nielsen

Stig Guldberg: De originale

De originale skiller sig ud fra de normale, sådan vil jeg tro det skal forstås. Men da det handler en del om kunstværker, billeder og bøger og musik har ordet original en fin drejning, da det modsatte jo så er kopi eller efterligning eller plagiat, og så er en original et forbillede og efterfølgelsesværdig.

Som jeg i Tomas Espedals roman Bergeners, 2013 er i en vennegruppe, en kunsnergruppe i Bergen, er jeg her i en lignende gruppe i Aarhus. De to værker minder for mig meget om hinanden, fuldstændig i tidsbillede og en del i tonen af alvorlig munterhed. Men hvor Espedal i romanen klart er den som iagttager og resonnerer og fortæller, er jeg her i Guldbergs film mere usikker på, hvorfra historien berettes, fra hvilket punkt i filmen eller uden for filmen forståelsen etableres, kernen af indsigt, for eksempel i tilværelsens gåde, for eksempel i kunstens væsen, for eksempel i venskabets fysiognomi?

Hovedpersonen Lars Morell erobrer autorrollen, det oplever jeg fra begyndelsen, og filmen bygges op omkring hans analyse og oplevelse af tingenes tilstand. Og filmen skal ses for Morells skyld, han spiller ikke blot en skribent i kunsthistorie, i kunstfilosofi, som jeg iagttager. Han er en forfatter og en foredragsholder og en samtalens mester, som Stig Guldberg har stillet i eget sted som filmens forfatter og fortæller.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 5/ False Confessions

Written 15-06-2018 09:17:45 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 5/ False Confessions

Katrine Philp: FALSE CONFESSIONS / 16. JUNI 13:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen og debat

Jeg er naivt chokeret efter jeg har set den film. Indset jeg er et uvidende fjols. Jeg vidste jo ikke politiet måtte lyve, lægge fælder, udøve psykisk tortur, udmattelse og søvnberøvelse for som deres afhørings eneste formål at fremtvinge en tilståelse, også gerne en falsk, så politifolkene, som forhører og deres politistation kan få en imponerende succesrate. Nej, ikke af opklaringer, af tilståelser. Jeg vidste det ikke, nu ved jeg det er tilladt og endog almindelig praksis. Jo, i visse lande. Men i USA.

Det kan imidlertid erfares i atter en fremragende film i FolkeBio i Allinge med en medvirkende i hovedrollen, som holder mig fast i fascination og spænding i hver scene, hvert afsnit, fra den først til sidst. Hun hedder Jane Fisher-Byrialsen, hun er advokat, specialist i disse falske tilståelser, arbejder på at få genoptaget fire sager. Hun sidder her på billedet i et lydstudie over for en studievært fra en tv-serie ”Wrongful Conviction” og fortæller de fire historier og knytter sine kommentarer til. Det er en fornem fremlæggelse hun leverer, hun er så klar og god, jeg lytter uafbrudt koncentreret, vil have det hele med. Hun er nærværende og autentisk i hver eneste scene i filmen. Gå selv ind og se efter hvis du er til folkemøde på Bornholm. Det er i morgen 13:30, en dybt professionel film af Katrine Philp om denne dybt professionelle advokat og hendes rystende afdækninger af justitsmordets indøvede teknik og praksis.

Danmark, 2018. 93 min.

SAMTALE

Jane Fisher-Byrialsen og Malthe Thomsen, begge de dansktalende medvirkende i Katrine Philps uomgængelige filmdokument diskuterer efter filmen de tragiske menneskelige konsekvenser af uetiske forhørsteknikker og falske tilståelser. Mødeleder: Anders Riis-Hansen.

SYNOPSIS

Kyniske forhørsledere kan få uskyldige til at tilstå nærmest hvad som helst i USA. Den danske forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen arbejder dagligt for retfærdighed i et amerikansk retssystem, hvor det prioriteres højere at få afsagt domme end at dømme korrekt. I filmen kommer man bl.a. tæt på den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen, som blev sigtet for overgreb på børn og varetægtsfængslet i det berygtede Rikers Island fængsel i New York. (FolkeBio, program)

During an interrogation in the United States, it is both legal and commonplace to use special psychological techniques to make the suspect confess. In a closed room, coached interrogators can not only get anyone to confess to anything – they can also make innocent people believe that they have actually committed crimes such as murder and child assault. In New York, the Danish-born defence attorney Jane Fisher-Byrialsen is working to prevent false confessions, so that less people end up in prison for crimes they have not committed. Through four of her cases, we meet those involved, the previously accused and the family members of those incarcerated. And through video footage from the interrogation room, which makes our hair stand on end, we experience what the suspects go through in terms of brutal, psychological manipulation by police officers who are more interested in maintaining their high success rate than in upholding justice. The mechanisms of the law become tangible as we meet Danish Malthe Thomsen who was acquitted of a baseless accusation. 'False Confessions' is a legal thriller about a pro-bono idealist's work for justice in a cynical justice system. (CPH.DOX 2018 programme)

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)

 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 4/ En fremmed flytter ind

Written 11-06-2018 17:29:23 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 4/ En fremmed flytter ind

Nicole Horanyi: EN FREMMED FLYTTER IND / 15. JUNI 16:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen

Jeg kan rigtig godt lide Amanda, jeg kan lide hende i hver eneste replik, bevægelse, stemning, i alle scener fra først til sidst. Amanda Midtgaard Kastrup bygger sit eget kunstværk opmuntret og ved hjælp af Esben Dalgaard, Henrik Bohn Ipsen, Rasmus Steensgård og åbenlyst styret af Nicole Horanyi (det ses af og til i billedet som planlagt element), bygger det og bygger det ind midt imellem Horanyis arrangerede/iscenesatte dokumentarfilm rekonstruktion og hendes andet lag i sin filmkonstruktion, en omhyggelig journalistisk afdækning i tabloidpresse stil. Præcist derimellem ligger Amandas fortælling, hendes vidneforklaring. På det sted fastholder hun urokkelig denne sin helt egen fortællings suverænt litterære værkhøjde.

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/en-fremmed-flytter-ind (FILMCENTRALENS streaming)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4026/ (Filmkommentarens anmeldelse)

**

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 3/ En frygtelig kvinde

Written 11-06-2018 15:36:42 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 3/ En frygtelig kvinde

Christian Tafdrup: EN FRYGTELIG KVINDE / 14. JUNI 19:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen

Jeg har ikke set filmen og tyr til anmeldelserne: ”… Derfor er den store åbenbaring Amanda Collin, som ‘titelkvinden’. Hun skifter noget så elegant mellem de decideret psykopatisk manipulerende scener, og over til det autentiske drama med legende lethed. Det er svært at beskrive, men det hele ligger i hendes blik. Hun fremstår som to vidt forskellige personer, hvilket kun gør hende mere frygtindgydende. Ikke desto mindre er det ekstremt beundringsværdigt, særligt når man kan se, at hun uden for filmen er ganske genert.” (Kulturbunkeren.dk), og så ser jeg ser traileren og fornemmer i de korte klip der bestemt den nævnte elegance, og så hæfter jeg mig ved navnet Amanda. Jeg har nu to kvinder med det navn her i festivalen. Den anden Amanda er Amanda Midtgaard i Nicole N. Horanyis film En fremmed flytter ind. Den har jeg set og anmeldt: ”Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: 'Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller…' ” (Filmkommentaren.dk)

De er begge hovedpersonen i deres film, de er begge i problematiske forhold, de spiller begge deres rolle aldeles medrivende (hvis traileren i den sag er dækkende). Jeg er optaget af de to skuespilleres kunstneriske indsats, den ene (Collin) fremstiller sin rolle ved indlevelse, den anden (Midtgaard) ved erindring, da hun spiller sig selv i en virkelig historie. det vigtige er om oplevelsen af begge umiddelbart efter hinanden som i biografen i Allinge udvider forståelsen af begge kvinder hver for sig. Så jeg anbefaler publikum at se begge film, og jeg tror, man forstår, hvad jeg mener. At begge værker er autentiske dramaer, men at begge værker også kan ses som dokumentarfilm om to dygtige skuespillere på arbejde.

Danmark, 2017, 90 min.

http://www.kulturbunkeren.dk/cph-pix17-en-frygtelig-kvinde/ (Kulturbunkerens anmeldelse af En frygtelig kvinde)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4026/ (Filmkommentarens anmeldelse af En fremmed flytter ind)

**

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 1/ #MeToo-mosaik

Written 10-06-2018 09:10:11 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 1/ #MeToo-mosaik

Meta Film: #METOO-MOSAIK / TORSDAG, 14. JUNI 14:00 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / videoer og debat

De 100 små film kan streames og de kan vælges i den rækkefølge, jeg får lyst til, og jeg tøver lidt, føler mig nyfigen... nej, for det er jeg jo netop ikke. Helst ville jeg springe dette kollektive værk over, det kommer jo ikke mig ved. Eller? Jeg kigger lige efter og rammes af, at de dokumentariske beretninger og vidneudsagn spilles. En skuespiller tager sig af historien, og det gør noget godt ved den, det private bliver ved det kunstneriske advokatur alment, skuespillerens empati bevæger mig.

Fra FolkeBios program: ”#MeToo bevægelsen startede i denne omgang i filmbranchen, og nu hvor bolden landede på vores boldbane, så sparker 100 engagerede skuespillere og Produktionsselskabet Meta Film hermed bolden videre til resten af samfundet.

Meta Film har produceret denne filmiske #MeToo mosaik, for at belyse og skabe forståelse for at sexisme og seksuelle magtudøvelser finder sted i alle brancher og i samfundet generelt.

100 skuespillere genfortæller hver én #MeToo beretning fra kvinder og mænd, som har oplevet sexismen i dens forskellige afskygninger. #MeToo mosaikken byder på historier fra parkeringsvagten, slagtereleven, professoren, den studerende, rengøringshjælperen, det unge sportstalent, psykologen, spejderen, stykgodschaufføren, asylansøgeren, lægen og historier fra mange andre fag samt hverdagshistorier fra privatsfæren." (dkmetoo.dk)

www.dkmetoo.dk (om filmprojektet + streaming af de 100 korte genfortællinger)

Danmark 2018, 100 genfotællinger, hver vel et par minutter. Medvirkende: 100 skuespillere. Produktion: Meta Film. Distribution: www.dkmetoo.dk (streaming)

**

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660 

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner /2

Written 05-06-2018 13:29:00 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner /2

Der er bografpremiere i morgen 6. juni og jeg knytter lige et par kommentarer yderligere til denne film, som optager mig en del: 

2

Etnografen Henning Haslund-Christensen står på fotografiet midt på højslettens vældige tomme flade med bjergene i dis langt, langt borte. Fotografiet er fra en af hans mange rejser i Mongoliet.

Filmen begynder imidlertid ikke med ham, dens tid er ikke hans tid. Den begynder med Søren Haslund-Christensen og Michael Haslund-Christensen, hans søn og sønnesøn. I den allerførste scene er de i gang med et af deres talrige projekter, i filmens nutid at finde arkivstof til dens realisering. Søren står op ad en dørkarm i hjemmet: ”Skulle du ikke på loftet?” Kort pause. ”Det bliver måske først i morgen?” Den lille ironi er så velkendt, at den næsten overhøres, i klippet peger den direkte ind i familiehistorien, det første af filmens fortællelag. Michaels lette charme er svaret, han fortsætter leende med sit, der er ligevægt mellem de to, som charmen er en del af dem begge, den er en arv fra Henning, ligesom Sørens ironiske kommandotone vel måtte findes hos Henning dengang, han havde ledelsesfunktioner, og nu hos Michael som travl filmproducent. Hans beundring for faderen må underdrives til gang på gang at fremhæve, at faderen kan bevæge ørerne. Her på et still fra filmen er de på netop den mongolske steppe, hvor Henning var på sine ekspeditioner dengang. Snart vil de få brug for tricket at vippe med ørerne.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner

Written 31-05-2018 13:13:16 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner

Jeg reagerede spontant efter filmoplevelsen ved at skrive en mail til kollegerne: ”Så, Tue og Sara, har netop set filmen om Henning Haslund-Christensen og hans to sønner og om Torgut folket og om ekspeditioner og indsamlinger og kulturdrab og tabet af hukommelse. Den er vidunderlig og Michael i den er så ægte charmerende som ude i virkeligheden. Nu vil jeg gøre hvad jeg kan for at skrive om Dalsgaards store filmiske fortælling.”

Sådan, nu havde jeg lovet det, røbet min samlede vurdering, som kun kan blive alle vore 6 penne, røbet en disposition for min tøvende, langsomme kommentar, som skal begrunde vurderingen, og jeg har det igen som Peter Plys når Grislingen siger ”Det var ikke særlig klogt sagt” og Peter Plys forklarer: ”Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud”.

1

Den ældste af titlens fædre er berømt, jeg ved det jo godt. Det er Henning Haslund-Christensen, og Werner Jacobsen fortalte mig for mange år siden meget om ham. Det var dengang, jeg færdedes i museumsverdenen.

Jeg finder hans bog Asiatiske akkorder frem. Den er oprindelig fra 1965, min udgave er fra 1991. Werner Jacobsen har et afsnit om sine rejser i Mongoliet. Haslund, som han kalder ham, var der i forvejen, Jacobsen præsenterer ham sådan:



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anne Wivel: Mand falder (med Per Kirkeby)

Written 11-05-2018 09:00:41 by Allan Berg Nielsen

Anne Wivel: Mand falder (med Per Kirkeby)

ANNE WIVELS FILM KAN DISSE DAGE SES PÅ DR TV (DR K):

https://www.dr.dk/tv/se/mand-falder-per-kirkeby/-/dokland-mand-falder-per-kirkeby

Filmkommentaren skrev om filmen ved dens premiere:

Det begynder stille og roligt med Anne Wivels stemme, som nænsomt fra bag et fortæppe af Per Kirkeby lærreder ganske kort fortæller den personlige baggrund for filmen: Kirkeby er en forårsdag 2013 faldet ned ad en trappe, har fået en hjerneskade, som alvorligt forstyrrer hans syn og hans bevægelighed, han kan ikke male, han kan ikke gå. Hun kan omsider besøge ham og aftenen før ringer hans hustru og siger, at han gerne vil at Anne Wivel tager sit kamera med. Hun bevæges, hun har ikke brugt kameraet siden hendes mand to år tidligere faldt og slog hovedet og kort efter døde, og hendes dæmpede stemme fortsætter herefter med hendes ja, dette fortrolige og ægte ja til sætningerne fra maleren og vennen, fortsætter og fortsætter. Anne Wivel er i den her film til stede hele tiden, i optagelserne, i samværet som vokser til filmværket som Per Kirkeby vel sådan har ønsket de endnu en gang kunne lave sammen.

Titelsekvensen klipper til atelieret, Kirkeby sidder og taler med kameraet og lidt med sin hjælper som også er der, og lidt med hustruen som også er der, der er hele tiden mennesker omkring ham, og han taler med kameraet og med Anne Wivel bag det, taler om situationen: jeg kan ikke gå, jeg kan ikke male, jeg kan ikke se, jeg kan ikke genkende ansigter. Det er ærgerligt siger hun, det er godt nok surt siger han og så går de i gang med at lave filmen... Læs videre her:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3351/


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

Written 10-05-2018 10:49:30 by Allan Berg Nielsen

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

… Det format, der kan rumme de drejende lavtryk, de dybe huller, hvorfra vindene kommer / de nedre og øvre passater, monsuner, kulinger, storme og orkaner. / Drømmenes skypumper. (Peter Laugesen, 2015, fra en bordtale i Anne Wivels film Mand falder)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3358/ 

(Filmkommentarens samlede blogindlæg om Per Kirkebys film) 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

Written 02-05-2018 17:12:41 by Allan Berg Nielsen

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

”The Human Shelter består af otte kapitler. Hvert kapitel har et shelter og en menneskelig fortælling om hjem som omdrejningspunkt. Hver og en af disse er med til at sætte gang i publikums egne tanker om, hvad hjem betyder for os. For dig…” (fra filmens pressemateriale)

1

Kantokainen, Norge. Jeg bestemmer for mig selv med det samme at følge den unge kvindes forklaring på tid, et diktum som både er hendes opvækst og hendes beslutning. Tiden går ikke, den kommer. Det vante ur er her dyrenes selvfølgelige liv og landskabets skiftende lys. Jeg tror, det er hvad hendes smukke sang handler om. Denne alvorlige skønhed i rensdyr-nomadens fire hjem til de fire årstider.

2

New York City, USA. Kan den omhyggelige arkitektidé fra MOMA’s velordnede, perfekt ventilerede kontorer, tegnestuer og udstillingssale virkelig gennemføres i flygtningelejrenes kaotiske, overophedede og dybtfrysende vold?

3

Arabat, Irak. Ja, for han har penge, han har i sit hus en dyr pose til hvert af sine tøjsæt, som han husker prisen på. Kvinderne udsmykker arkitektektens og ingeniørens og udstillingsredaktørens shelters smukkere end deres drømme. De har vand og el og er undsluppet den visse død. Og de vil bo i digteriske hjem i UNHCR lejren. Og forfatteren på 13 år læser sin tekst op for mig.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Written 30-04-2018 13:38:45 by Allan Berg Nielsen

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Mette-Ann Schepelerns og Louise Detlevsens og Malene Flindt Pedersens Hjerter Dame er som det skal være, når dette produktionsselskab laver film, det er fjernsyn det her. I en ramme af en omfattende og for så vidt ordentlig, men konventionel reportage fortælles Lizette Risgaards biografi. Det er en skildring, som når sine journalistiske højdepunkter, når hun i en personlig fortællestemme, vel konstrueret af et oprindeligt grundinterview, måske i samtaleform fortæller tilbageskuende særdeles oprigtigt rent fagligt politisk og dertil menneskeligt ægte om sin oprindelige ambition om og plan for at komme til at sidde for bordenden under LO-ledelsens møder, og dertil åbent gør rede for, hvordan hun gennemførte sit forehavende og nu har nået sine foreløbige mål, formandsposten og trepartsaftalen med regeringen og arbejdsgiverforeningen.

2

Filmen er således en journalistisk skildring af et magtspil, men vist nok ikke tillige på den baggrund tænkt som et et dokumentarisk drama, selv om det kunne se ud til at være hensigten, vist heller ikke tænkt som et journalistisk filmessay om magtspil, selv om det ligeledes kunne se ud til, at der kunne have været materiale til det. Her bygges imidlertid ikke på kompliceret forståelse, fremstillingen drives ikke af et handlingens spændingsmoment, her satses på reportagens illustration, på oplysninger om begivenhedernes detaljer af fakta og munterhed og farvet af nøgternhed frem for skønhed, som almindeligt i dokumentarer.

Men desværre træder filmen fra sin titelsekvens til det altid afgørende 40. minut vande i sin valgte reportage til dominerende musik, som jeg ikke synes tilsammen får det kronologiske forløb og årsag/virkning forholdene så klart formidlet, som jeg bestemt tror var meningen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Written 30-04-2018 11:42:53 by Tue Steen Mller

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Den 23.august 1989 tog to millioner mennesker hinanden i hånden og dannede en 675,5 kilometer lang kæde som protest imod den sovjetiske besættelse af de tre republikker Estland, Letland og Litauen.

Det blev naturligvis filmet.

Kæden blev kaldt The Baltic Way, eller The Baltic Chain, eller The Road to Freedom, den frihed de tre republikker så fik to år senere for Estland og Letlands vedkommende, et år senere for Litauen.

I juni 1990 blev Gudhjem på Bornholm vært for en Balticum Film & TV Festival, som blev arrangeret med penge fra det danske kulturministerium af folk fra TV2 Bornholm og Statens Filmcentral. Ideen var enkel, vi – jeg arbejdede på det tidspunkt i Statens Filmcentral – ønskede at støtte filmfolkene i de baltiske republikker ved at vise deres film og lade dem møde kolleger fra andre lande omkring Østersøen.

Aftenens instruktør Arunas Matelis var én af de instruktører, som kom til



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Written 23-04-2018 11:22:56 by Allan Berg Nielsen

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Jørgen Vestergaard har i sin karriere spændt vidt, hans filmografi er imponerende, han har om nogen indforstået og smukt skildret det Danmark, som så grimt i dag bliver kaldt for udkantsdanmark. Og han er stadig aktiv (TSM)

Jørgen Vestergaard præsenterer med KULTURKLUB FOKUS som vært på en lang søndag i Aalborg 16 dokumentarfilm, 7 dukkefilm og 2 spillefilm:

SØNDAG 29. APRIL 10-18 / SKRAAEN & KINORAMA I AALBORG

”Jørgen Vestergaard, en filmmand fra Thy. Mini filmfestival med film produceret af Jørgen Vestergaard gennem et langt filmliv. Film for børn. Film for voksne. Mange med lokalt udgangspunkt. Dukkefilm for Danmarks Radio. Benny Andersens Snøvsen i biograferne”, hedder det i programmet.

Jeg vil lige fremhæve de film i programmet, som Filmkommentaren.dk har skrevet om, og føje et lille citat til:

VAGT VED HAVET / HAVNEN / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Lad mig nævne to af dem: "Vagt ved havet" fra 1965, produceret for Dansk Kulturfilm, vidunderligt fotograferet af Lennart Steen og "Havnen", det 10 minutter lange øjebliksbillede fra 1967, ligeledes med Steen bag kameraet. Produceret for Kortfilmrådet. Oh, disse smukke sort-hvide billeder." (TSM)

DENGANG JEG DROG AFSTED (1970) / SKRÅEN store sal /10:00

"... dens vigtigste tidsbundne egenskab er dens måde at være filmværk på. Den er simpelthen sin tid. Sådan lavede man film dengang. For eksempel klippede man tilbageholdt ironiserende, sådan lidt klemt. Det lille smil lige før fniset. (ABN)

ET RIGTIGT BONDELIV / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Det første jeg hæfter mig ved, er de medvirkendes aldeles usentimentale munterhed. Dernæst ved deres vedkommende viden om tingene og nøjagtighed i hver oplysning, i hvert udsagn. 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Elvira Lind: Bobbi Jene/ 2

Written 17-04-2018 11:24:18 by Tue Steen Mller

Elvira Lind: Bobbi Jene/ 2

Med mere end 50 filmfestivaler på sit cv – og flere i vente bl.a. Ciné-doc i Tbilisi og DocsBarcelona i maj måned – får den fremragende danske dokumentarfilm ”Bobbi Jene” af Elvira Lind biografpremiere i Danmark den 19. April. I dagens Politiken er der et fint baggrundsinterview med instruktøren og filmens hovedperson. Gå ind og se den film, som har energi i hver eneste scene. Det er en sjælden smuk og usædvanlig oplevelse! Et citat fra pressematerialet:

Elvira Lind: "Da jeg mødte Bobbi Jene, stod hun som kvinde og kunstner konfronteret med et dilemma, og jeg så muligheden for at fortælle historien om en kompromisløs kvindelig kunstner, der ikke var bange for at skubbe grænser. Hun var aldrig bange for at være sårbar, samtidig med at hendes styrke og uafhængighed blev opretholdt. Jeg havde selv lyst til at se en film om nogen som hende."

Jeg så filmen i Vilnius Litauen for et halvt år siden på stort lærred og med de studerende lavede vi en anmeldelse, som jeg citerer fra:

… The love she feels for the 10 year younger Or… of course we talked about that. She is so open about it and she expresses her feelings constantly. Her smiles, her doubts, her disappointment when he does not want to stay with her in NY. I am not ready, he says and Israel is my country.

A student referred to Pina Bausch. Dancing is healing. I don’t know if the artist Bobbi Jene, who works so hard ”to get to a place where there is nothing to hide”, would formulate it like that. Her dancing is so strong and expressive, sculptural, naked both literally and as a metaphor for her search for freedom in all aspects. Her nakedness, even her voice has this fragility that you could call naked, one student said.

What a drama, what a film. I explained the students that we at filmkommentaren work with a rating system. How many pens would they give? Strong majority for 6… The best!

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4030/


Vurdering:

 
Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Slette omstndigheder

Written 09-04-2018 17:11:13 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Slette omstndigheder

Et centralt nærbillede er fra en scene hos en grafolog. Er det et ”a” der på kortopmålingen? Hvad særligt er der i givet fald ved det ”a”? Jeg kan ikke svare, jeg kan ikke skrive om Max Kestners forunderligt vidunderlige film uden en spoiler sniger sig ind. Eller kan jeg? For hvilken undersøgelse foretages? Eller er det sådan, at flere undersøgelser overlapper hinanden? Er filmen en spændingsfilm, som jeg lægger væk, når jeg har fået vejret, eller er den et essay, som jeg stiller på reolen, så den gemmes nær mig, fordi de spørgsmål, det essay rejser, kaster flere af sig, flere spørgsmål, flere undersøgelser, yderligere læsninger?

Filmen vil så lykkeligt for folk i nærheden blive vist i biografen i Humlebæk 23. april, og jeg kan kun anbefale at sikre sig en billet, se link til bestilling længere nede, for det bliver en vigtig begivenhed, og instruktøren Max Kestner og produceren Henrik Veileborg vil være til stede og stå til ansvar, de ”har lavet en skøn, skør og skødesløs dokumentarfilm, skriver Humlebio i sit program, en film ”der tager afsæt i den mytiske Danmark-Ekspedition til Nordøstgrønland i 1906-08. Filmen følger en amatørhistoriker, der vil afdække sandheden bag den officielle forklaring der fortæller, at tre mand døde på ekspeditionen, men at man kun fandt liget af den ene. Det bliver en opdagelsesrejse rundt på statens arkiver, hvor det viser sig…” og nu er biografdirektøren også tæt at spoile – "at sandheden er en helt anden, end vores hovedperson i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.”

Ved siden af detektivromanens story line, som er Kestners observerende kamera i hælene på historikeren, er der en løbende essayistisk fremstilling, som ligger i Kestners venligt distancerede, så smukt docerende fortællerstemme, som huskes fra tidligere film. Og tab nu ikke tråden fra begyndelsen og hør godt efter, for essayet indledes i titelsekvensen til et stort betagende natlandskab under stjernehimlen (STILL), hvor Kestners fortællerstemme indleder et foredrag om fraktaler og om gengivelse af virkeligheden fra landskabet over korttegning og landskabstegning til notatet og påpeger, at i alle disse optegnelser er der mulighed for falskneri, fejl og fejltolkning og efter denne roligt alvorlige besindighed og tæt på at spoile (men fortumlet af Nanna Frank Møllers underfundige klip opdager jeg det ikke) vælter Kestner og hans bårne kamera og hans film ind hos detektiv-historikeren Steffen Holberg, som så i den grad tager over som fortæller og holder min opmærksomhed i fast greb gennem forhindring efter forhindring den hele time akkompagneret af instruktørens kloge kommentarer og ved klipperens elegant musikalske greb styret ind i og ud gennem fysiske, personlige og tænkemæssige vanskeligheder. Det er en sært krævende og meget, meget spændende film.

SYNOPSIS

Three Danish polar scientists tragically lost their lives during an expedition to North-Eastern Greenland from 1906-08. Only one of them was found. More than a hundred years later the mystery and tragedy still nags indomitable amateur historian Steffen Holberg, who is absolutely determined to solve it. With help from knowledgeable people, professional experts and state archives, he moves ever deeper into the rugged terrain between truth and myth, fiction and reality to find out what happened - if he can. Mylius-Erichsen, Høgh Hagen, and Jørgen Brønlund died in the wilderness, but the expedition's search team only found Brønlund's dead body and did not even look for the other two. But why not? In his poetic and imaginative signature style, Max Kestner pays tribute to Holberg's curiosity and to the fundamental human desire to satisfy it. 'Every time you move closer, new worlds appear,' says Kestner about his own working method. That movement is performed with humour and grace in his new film. (CPH:DOX 2018 programme)

Max Kestner: Slette omstændigheder, Danmark 2018, 60 min. Manuskript: Max Kestner og Henrik Veileborg. Fotografi: Max Kestner. Klip: Nanna Frank Møller. Produktion: Upfront Films, producer: Henrik Veileborg. Distribution: Vistes på CPH:DOX 2018 og i DR.TV nogle dage. Vises nu i Humle Bio 23. april 19.00.

http://humlebio.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=9085 (Billetter til forestillingen i Humlebæk 23. april 19.00

http://www.upfrontfilms.dk/films2.php?mit_indhold_id=2&films_id=17 (Upfont Films om sin film)

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/slette-omstaendigheder (DFI om filmen)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Baltic Frames i Aarhus

Written 03-04-2018 17:25:14 by Tue Steen Mller

Baltic Frames i Aarhus

Det her skrives på dansk for vi skal have folk i Aarhus og omegn i biografen, hvor de skal se baltiske film. Det foregår i kunstbiografen Øst for Paradis og det er ifølge arrangøren Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande ”(en) perlerække af rørende, morsomme og dybsindige film”, som er valgt ud, (også) for at lykønske de baltiske lande med 100-årsjubilæet. Endnu et citat: “For 100 år siden, i 1918, kunne Estland, Letland og Litauen for første gang erklære sig selvstændige stater. Filmfestivalen Baltic Frames 2018 er en dansk markering af dette vigtige jubilæum for tre lande, der de seneste 100 år har gennemlevet radikale omvæltninger. Et konstant element i de tre landes udvikling har været fornemme filmtraditioner, der også helt aktuelt fostrer medrivende og nyskabende produktioner.”

Det er sandt, hvad såvel Allan Berg og jeg, redaktører af filmkommentaren.dk har erfaret siden vi mødte baltiske film på Bornholm for 25 år siden på festivalen Balticum Film & TV Festival. Efterfulgt af ture til de dejlige lande.

Festivalen Baltic Frames åbnes på fredag 6. april med en af verdens bedste



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

Written 11-03-2018 11:25:31 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

HANS BLOCK OG MORITZ RIESEWIECK: THE CLEANERS

”What responsibility do Facebook, Google and YouTube have for what is being posted on their sites? And what power do they have to shape the public discourse through censorship? Two questions that are currently preoccupying legislators and politicians. But who are the people who actually try to keep the internet clean? Meet five Filipino 'content moderators' who have the unrewarding job of keeping social media free from offensive content, but who also work full-time in a legal and ethical grey zone between freedom of expression, censorship and commercial interests. 'The Cleaners' brings us into the underworld of the internet, where the debates are already raging. 500 hours of video are uploaded to YouTube and 2.5 million posts created on Facebook. Every minute. Every day. And the media giants' influence on everything from presidential elections to the number of likes for one's status updates is now so enormous that legislation can no longer ignore it.” (CPH:DOX programme)

KOMMENTAR

Han her på et still fra dokumentaren er content moderator, han er anonym, men dog ikke sløret som et andet mere forsigtigt vidne. Han er fra Manila, han arbejder der i et firma, der næsten som et almindeligt rengøringsfirma tilbyder de store på nettet som Facebook og You Tube og dem en smule nedefter i almægtighed at fjerne brugernes snavs fra deres sider beregnet til social medieaktivitet i det vældige og ufattelige betydningsfelt mellem frie ytringer og utallige økonomiske, politiske og moralske begrænsninger og hensyn. Utugtige billeder, frygtelige billeder, falske nyheder, politiske spamangreb og visse uacceptable gruppers agitation: Ignore or delete. Simpelthen skelne mellem ondt og godt, som en af hans kolleger fra arbejdsboksen ved siden af i firmaets værksted udtrykker det. Man kan, synes jeg, se Hans Blocks og Moritz Riesewiecks dokumentar alene for de filminspirerede afsnit med ham og hans kollegers skyld.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ Tro/Faith

Written 07-03-2018 11:26:22 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/  Tro/Faith

JENS LOFTAGER: TRO / FAITH

Two widely different images of religious faith create a contrasting and thought-provoking totality in Jens Loftager's new film. The Danish priest Karsten plays music to his confirmation students to help them trust their own qualities and dare to flourish in life. At the same time we meet three Japanese Buddhists, who never had that opportunity, but who are now thinking about their lost youth when they were members of the religious Aum group which committed a terrorist attack in Tokyo in 1995. Across stages of life and cultures, 'Faith' explores how religious faith can both make people fit for life and able to understand ourselves better, but also push us to make extreme choices, which we will later regret and find difficult to understand. The film is the last part of Loftager's trilogy, which started with 'Words' (1994) and continued with 'War' (2003). (CPH:DOX programme)

https://cphdox.dk/program/film/?id=456 (Datoer, tider, steder, billetter)

KOMMENTAR

Jens Loftagers nye film får premiere på CPH:DOX. Den fornemme plakat er lavet af Claus Lynggaard, som også har tegnet filmens grafik, så Tro venter vi nu på med spænding, den er jo noget så sjældent som sidste værk i en trilogi af filosofiske filmessays, konklusionen på én filmkunstnerisk tanke fastholdt gennem mere end to årtier.

Hvis man er så heldig at have adgang til et uni-login kan man forberede sig på en virkelig lykkelig måde ved at gense eller måske for første gang se trilogiens to første film Ord (1994) og Krig (2003) på FILMCENTRALENS smukke og effektive streaming...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

Written 05-03-2018 13:22:36 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

MIKALA KROGH: A YEAR OF HOPE

“A year with 20 children and youths from Manila, who must find a path back into life after a harsh existence on the streets of the Philippine megalopolis, is it possible to change the lives of abused street children and give them hope for the future?

The Stairway programme makes an attempt in the Philippine capital, Manila, where they give twenty vulnerable street children one year away from the slum. One year in the name of hope – and one year with a bed to sleep in, proper food and a schooling process that aims to bring them back to life after the severe sexual assaults they have all endured and reacted to very differently. 13-year-old Justin's greatest wish is to become a true ladyboy, and 15-year-old Pablo has forgotten how to smile after witnessing his family being killed.

Mikala Krogh is there during the whole year in her latest film, which gives images and voices to the most vulnerable youths in a society where every third child is sexually abused, and where thousands of children live alone on the streets. A both gripping, politically urgent and cinematically refined film about how you can actually make a difference for some of them.” (CPH-DOX programme)

KOMMENTAR

Mikala Krogh er på dette still med sit kamera på det daglige arbejde blandt sine medvirkende, de 20 gadedrenge fra Manila på et års rehabilitering og deres lærere på Stairway skolen langt væk fra storbyen på en stille ø syd for. Hun er i gang med gennem et år på dette sted at fotografere sine skildringer af begivenheder, som bredt illustrerer skolens arrangementer, et af filmens enkle og klart definerede lag. Her er drengene vist i gang med et keglespil mellem dagens undervisnings lektioner og samtaleterapi møder, hvor kameraet er med mange gange. Det er som hos etnografernes og socialantropologerne et feltarbejde med deltagerobservation og Mikala Krogh solidariserer sig ved at leve med sin familie på stedet så drengene må opleve et forbillede, en fungerende far, mor og børn familie.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks/ 7

Written 22-02-2018 09:57:38 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks/ 7

DIEUDO HAMADI: MAMA COLONEL / MAMAN COLONELLE

How do you ensure law, order and justice in a country that is deeply marked by decades of war and conflict? This award-winning Congolese documentary follows police officer Honorine Munyole, called Mama Colonel, a widow and mother of four. She fights an tireless struggle for women and children in a society where the police are facing cases of rape, witchcraft and child abuse - and where the men bear the visible scars after the war and are therefore seen as the primary victims. The film is a Danish premiere:

THUR 22/02 TO-DAY ! 16:30

Maman colonelle / Dieudo Hamadi, 2017, 72 min. / Eng. subtitles / 122 min. incl. debate. Postdoc at DIIS Peer Schouten and Professor at the Nordic Africa Institute in Uppsala Maria Eriksson Baaz talk about their field work in DR Congo and discuss the challenges of building civilian institutions in a war-torn country. The debate is in English. (Docs & Talks programme)

KOMMENTAR

Det mishandlede barn har scenen der det fattige sted, hvor politichefen Honorine Munyole med sine folk er kommet til stede for at gribe ind, redde børn og kvinder fra vold og vanrøgt. Hun udspørger barnet, som står i en gruppe naboer, andre børn og tilskuere, og barnet fortæller sin forfærdende historie. Og så er det kameraet ser tåren begynde at pible frem og glide ned ad kinden og blive til én mere, blive til flere, og kameraet holder fast, og barnet fortæller, giver sig ikke hen i gråden, mærker den ikke, fornemmer ikke fugten i øjet, på kinden.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 12-02-2018 10:56:18 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /5

PABLO IRABURU OG MIGUELTXO MOLINA: WALLS

The fall of the Berlin Wall in 1989 raised hopes of a world with no more concrete borders dividing populations. But today we see the exact opposite, and walls have been erected all over the world to set the boundaries between poverty and prosperity. On the U.S.-Mexican border, we meet a Vietnam vet placing crosses where Mexicans lost their lives trying to find a better life. On the other side, a Mexican couple is waiting for the right moment to attempt a climb over. A sentry patrols the banks of the Limpopo River along the border of Zimbabwe and South Africa, where many refugees drown trying to cross. At the Moroccan-Spanish border, we see a woman carrying huge packages on her back. The border scenes flow effortlessly into one another. Directors Pablo Iraburu and Migueltxo Molina add new meaning by placing the tableaux in split-screen compositions such as a Mexican tunnel placed beneath an African baobab. Meanwhile, a voice-over explaining the situation in Mexico accompanies scenes from the Moroccan border. The countless partitions all over the world form a universal problem. (Docs & Talks’ programme)

KOMMENTAR

Jeg har disse dage når jeg fulgte den flittige lancering af arrangementerne i Docs & Talks festivalen været så mærkelig optaget af dette still med de to unge ved hegnet, tænkt over det, hver gang jeg så det. Jeg havde ikke egentlig ondt af dem, for deres gensidige energi og målrettethed så jeg eller digtede jeg, var jeg i hvert fald sikker på. De forblev mine udtryksfulde og sikre helte.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Dan Laustsen, filmfotograf

Written 27-01-2018 12:21:43 by Allan Berg Nielsen

Dan Laustsen, filmfotograf

Disse dage nævnes Dan Laustsen i forbindelse med nomineringen til Academy Award for bedste fotografering i The Shape of Water selvfølgelig især for samarbejdet med filmens instruktør Guillermo del Toro gennem flere filmproduktioner (The Shape of Water, 2017, Crimson Peak, 2015, Mimic, 1997) og her i landet lige så naturligt for samarbejdet med filminstruktøren Ole Bornedal (1864-Brødre i krig, 2016, Fri os fra det onde, 2009, Kærlighed på film, 2007, Jeg er Dina, 2002, Nightwatch, 1998, Nattevagten,1994)

Her på Filmkommentaren.dk vil vi i dagens anledning som en tilsvarende oplagt erindring tillige nævne samarbejdet med filminstruktøren Anne Wivel (Søren Kierkegaard, 1994, Giselle, 1991, David og Goliath, 1988 og Ansigt til ansigt, 1987)

DOKUMENTARFILMFOTOGRAFI

At lytte efter hvad der sker i rummet… det kan man roligt sige Dan Laustsen gør i Ansigt til ansigt, hvis store styrke er, at billederne af de unge kommende præster tilsammen lukker tilskueren inde i et rum, hvor han bliver i de 166 minutter, som filmen varer. Det er nærbilleder af ansigterne, der udtrykker en kommentar eller en følelse i forhold til, hvad der bliver sagt i netop det øjeblik. Det er ansigter af typer, som vi kommer til at holde af.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Written 18-01-2018 12:36:15 by Allan Berg Nielsen

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Christian Krönes, Olaf S. Müller, Roland Schrotthofer und Florian Weigensamer: Ein deutsches Leben

SYNOPSIS

Brunhilde Pomsel bezeichnet sich selbst als Randfigur. Dabei kam sie einem der größten Verbrecher der Geschichte so nah wie kaum jemand sonst: Von 1942 bis April 1945 arbeitete sie im Reichspropagandaministerium als persönliche Stenographin von Joseph Goebbels. Noch in den letzten Kriegstagen, nach Goebbels Suizid, tippte sie im Bunker Schriftsätze und wurde unmittelbare Zeugin des "Untergangs". In EIN DEUTSCHES LEBEN spricht sie erstmals umfassend über ihre persönlichen Erfahrungen im engsten Zirkel um Hitlers größten Hetzer und Massenverführer, über ihre Zweifel, Ängste und ihr Schuldbewusstsein. Der Film ist zugleich ihr letztes Zeugnis: Im Januar 2017 verstarb Brunhilde Pomsel im Alter von 106 Jahren.

Die im konzentrierten Schwarz-Weiß gehaltenen Interview-Passagen werden durch neu erschlossenes Archivmaterial aus dem US Holocaust Memorial Museum und dem Steven Spielberg Film and Video Archive ergänzt. Ausschnitte aus Nachrichten- und "Aufklärungs"- Filmen der verschiedenen kriegsführenden Nationen vermitteln ganz bewusst einseitige und subjektive Informationen und reflektieren so die Wirkung von Propaganda auf einer zeitdokumentarischen Ebene.

Die Erinnerungen Pomsels sind in Zeiten, in denen Populisten in aller Welt immer mehr Zuspruch erhalten und rechtes Gedankengut vor allem in Europa wieder um sich greift, von beklemmender Aktualität. Ihre Lebensgeschichte beleuchtet die Banalität des Schreckens, konfrontiert uns mit der brisanten Frage nach der Verantwortung des Einzelnen für das politische Zeitgeschehen und ist eine eindringliche Warnung aus der Vergangenheit an künftige Generationen. (Filmens hjemmeside)

NOTATER

Filmen som hel og uantastelig fortælling knækker for mig, da der blandt arkivmellemstykkerne skydes disse voldsomme optagelser ind, disse forfærdende billeder, citater fra registreringsfilm optaget af dels tyske, dels tror jeg nok mens jeg ser det, allierede troppeafdelinger, først af de udsultede døde i Warszawas ghetto, så fra åbningerne af koncentrationslejrene, så fra begravelserne i de store fællesgrave. Jeg føler det som for tidlig en indvending mod Brunhilde Pomsels omhyggelige vidneudsagn, filmens absolutte midtsamlende lag så udsøgt fotograferet og så fornemt klippet.

Jeg bliver jo sat i kvindens sted og må opgive at se filmen som essay og hendes omhyggelige overvejelse af hvordan det gik til at hun kunne fortrænge al viden som var ubærlig. Jeg må forlade den redegørelse og begynde et opgør med mig selv om det faktum, at jeg stadig nu som 78-årig, nu i 2018 undgår visse beretninger om ufattelig grusomhed, dengang i Tyskland og Polen, i dag i Syrien og Irak. Jeg springer artiklerne over, læser ikke bøgerne, ser ikke fotografierne, måske heller ikke filmene – kun disse værker der, som jeg ser det og måske selv forsøger, skyder det kunstneriske erkendelsessystem ind foran rædslen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Written 14-01-2018 09:58:44 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Biografvisningen i Øst for Paradis i mandags rumsterer endnu. Så jeg skriver også de sidste umiddelbare notater fra den aften af. Eftertankerne kommer nok, når jeg omsider læser, hvad andre skriver om filmen i foromtaler, interviews og anmeldelser. Jeg ved, der er skrevet meget.

5

Jeg tænkte også da jeg der i Øst for Paradis som et vigtigt eksempel på Torben Skjødt Jensens stilsikre brug af den skildrede tids tv- og dokumentarfilmbeskæringer chokeret så det første af de vidunderlige interviews i en stiliseret sort/hvid, rolig, rolig optagelse, beslutsomt ændret fra den tids 4:3 beskæring til nutidens 16:9, så rent qog flot fotograferet af Henrik Ørslev og Steen Linde næsten som Henning Carlsens og Henning Christiansens dokumentarfilm fra engang, og hensynsfuldt og følsomt klippet af Steen Schapiro. (FOTO: Inge Guldal, Michael Strunges første kæreste. Nu, under interviewoptagelsen)

6

Forklaringen på det med tid er jo, går det op for mig, at den ikke er Michael Strunges tid, hans samtid – den er Torben Skjødt Jensens films nu. Alle de medvirkende sidder i deres sort-hvide velordnede ramme og erindrer den tid, mindes Michael Strunge og digtene og musikerne og musikken dengang. Væbnet med ord og vinger foregår lige nu, i denne jævnaldrende gruppes sind, – som filmen lader tegne sin generation, jeg tror på en så generøs måde, at den ikke alene er et værk for den generations retrospektive selvforståelse, men tillige for dens nu voksne børns forbavselse og anerkendelse: så nu forstår vi! Måske tager de ikke filmen lige så inderligt til sig, men de tager Michael Strunges korte liv og skæbne og digte til sig, den samlede Strunge er også deres.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Citizen Schein

Written 13-01-2018 12:54:28 by Tue Steen Mller

Citizen Schein

… har tre instruktører: Maud Nycander, Jannike Åhlund og Kerstil Grunditz Brennan. Førstnævnte stod også bag (sammen med Kristina Lindström) filmen og tv-serien om ”Palme”, som vi roste her på bloggen, link nedenfor, for at være ”en suveræn fortalt fortælling”.

Det samme kan siges om filmen om Harry Schein, kongen af svensk film, manden der skabte den svenske filmavtal og fik bygget Filmhuset i Stockholm, der stod færdigt i 1971. Den kyniske karriere-mand, som én siger i filmen; han havde kontakt til Palme, spillede tennis med ham, ville gifte sig med Sveriges smukkeste kvinde, sagde han, og gjorde han – Ingrid Thulin. Det holdt i 30 år. Og så Ingmar Bergman som vel ikke var blevet Ingmar Bergman



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Written 11-01-2018 16:27:56 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Biografvisningen i Øst for Paradis mandag aften er meget til stede i mig endnu. Så jeg fortsætter med at skrive mine notater til en anmeldelse af og kun rationalisere ganske lidt. Den der eftertanke kommer nok senere, når jeg læser de fortsatte foromtaler, interviews og anmeldelser… Jeg nåede blot første notat i tirsdags, så nu kommer så de næst følgende:

2

Jeg har næsten altid haft den fikserede idé at en film måtte gøre klart for mig med det samme, faktisk lige fra titelsekvensen, hvilken tid jeg er i. Så jeg spurgte mig selv om det første, hvilken tid er de interviewede medvirkendes tid. Eller hvad med arkivmaterialernes tid? Og hvad er så filmens tid, hvor er fortælleepositionen og vigtigst, hvor kan jeg placere min tid? Det var min overvejelse ganske kort tid til jeg der i biografens overtalelse blev revet hen af Torben Skjødt Jensens filmkunst, var tabt for omverdenen, som engang helt tilbage i en stor biograf i Clairmont-Ferrand så hans Flâneur (1993) første gang og med det samme henrevet forstod at nu var dokumentarfilm ikke mere, hvad det havde været.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Written 09-01-2018 09:22:26 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Min første reaktion efter at have set filmen om Michael Strunge og hans tid i Øst for Paradis i Århus i aftes: Så omsider filmen, den er meget, meget smuk, et kærlighedsdigt over en biografi og et værk om det korte korte liv og om døden. Og i alt det om selveste kærligheden skrevet ind i en stor digtning, som jeg ene af alle i biografen ikke havde læst. Allerede dengang var jeg for gammel. Men nu hvor jeg omsider læser unge digtere er jeg herefter helt klar til den samlede Strunge.

Jeg har ikke set alle Torbens Skjødt Jensens film, men blandt dem jeg har set, er det måske den bedste... Der er meget at tænke over for mig, jeg har et par fikserede ideer, jeg skal have gjort op med, for det gjorde Torben Skjødt Jensen med sit monument af en film eftertrykkeligt mod mig undervejs, mens den voksede og voksede i konsekvens og dybde. Mere anmeldelse følger nødvendigvis…

Danmark, 2018, 106 min. Produceret af Picturewise Film / PostEdified Film. Distribution ved Another World Entertainment. I biograferne fra 11. januar. Filmkommentarens anbefaling og vurdering uden mindste tøven: 6/6.

https://www.facebook.com/performrecordshow/videos/ (trailer)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Helle Lyster: Daniels sidste chance

Written 08-01-2018 11:54:02 by Allan Berg Nielsen

Helle Lyster: Daniels sidste chance

Jeg er blevet dybt optaget af en ny dansk tv-dokumentar, hvor Daniel Hvoldal som er sclerosepatient og hans kæreste Nelly Lisby Nielsen gennem otte måneder er fulgt af et filmhold til og fra og med Daniels egne kommentarer til sin mobiltelefons video som diskret deltagende, men så vigtige vignetter. Det er uafbrudt spændende og hele tiden vedkommende og brugbart. Det er smukkeste folkelige oplysning.

Dokumentarens erfarne redaktør Søren Slumstrup skildrede som tilrettelægger år tilbage sider af lægeverdenen og sundhedsvæsenet kompetent og kritisk, jeg skrev dengang: ”Søren Slumstrup er den venlige dræber, jernnæven i fløjlshandsken. Lægerne burde kende ham efterhånden, men de slemme blandt dem - denne lille ubehagelige gruppe, som han rydder op hos - følger vel ikke med i dette heller. De er så optaget af at tjene penge og dække sig ind, da de laver ulykke efter ulykke, ser det ud til. De øver sig ikke, de efteruddanner sig ikke, de lærer end ikke af deres fejl. Men Slumstrup er efter dem, ærligt inde i filmens billede, så venlig og flot - og tilbageholdende…”

Søren Slumstrup lavede altså på den måde i sin tid, da jeg som filmkonsulent for DFI i et midlertidigt samarbejde var i nærheden af ham og dokumentararbejdet i DR huset i Århus: Den hvide magt, 2004, Læger uden fejl, 2003, Helles sidste dage, 2002. Jeg oplevede tv-journalistikken som en forrygende og særdeles kompetent verden. Men jeg har ikke fulgt hans arbejde siden, har helt og holdent åbenbart været andre steder, hvad der også må fremgå af mine blogindlæg siden her på Filmkommentaren

Men nu ser jeg imidlertid at Slumstrup med den modsatte og lige så vigtige holdning som den begrundet kritiske, nemlig den folkelige oplysning på tilsvarende omhyggeligt videngrundlag som redaktør er involveret i en dokumentar, jeg af mange grunde vældig godt kan lide og som optager mig meget disse dage, Helle Lysters Daniels sidste chance. Her er lægerne og de sundhedsfaglige medvirkende i øvrigt de uangribelige, flittige, trænede, konstant uddannende sig og ærligt fejlerkendende, men uendeligt forebyggende disse… med alt dette altså filmens egentlige helte.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Olavi Linna: Liv och Horace i Europa

Written 06-01-2018 11:15:38 by Allan Berg Nielsen

Olavi Linna: Liv och Horace i Europa

Jeg er opslugt i en tv-serie. Jeg har kameraets tilladelse til uset at være den tredje person på de tos moderne dannelsesrejse og jeg oplever at jeg ser det hele, hører alt. Og selv om en diskret fortællestemme følger og kommmenterer rejsen, er alt mellem de to og mellem dem og det, de ser, aldeles indforstået. Tv-publikum findes ikke, jeg findes ikke. De to er helt alene om monumenterne og artefakterne, skulpturerne og malerierne, teksterne og læsningerne af dem. Ingen vil mig noget, jeg er ikke omklamret, er fri for al henvendelse. Men jeg er til stede, opslugt af et plot, som ikke er sindrig konstruktion, men spontant nærvær og tilstedeværelse. Sæson efter sæson, afsnit efter afsnit.

Sverige, 2017, 6 x 28 min. Medvirkende: Liv Strömquist og Horace Engdahl. Filmkommentarens vurdering: 6/6.

https://www.svtplay.se/video/15866727/liv-och-horace-i-europa

https://www.svt.se/liv-och-horace-i-europa/


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Danske Dokumentarfilm 2017

Written 01-01-2018 16:26:43 by Allan Berg Nielsen

Danske Dokumentarfilm 2017

Jeg har som for et år siden udvalgt de 6 danske dokumentarfilm fra 2017 som jeg i årets løb har været gladest for og fundet vigtigst (som Tue Steen Müller nedenfor på samme måde har gjort med udenlandske og valgt 16 / I have chosen 6 Danish documentaries from 2017), de 6 vigtigste film blandt dem jeg har set. De listes her op i omvendt kronologi med et citat fra anmeldelsen og med et link til anmeldelsens fulde tekst.

Jeg spurgte herefter mig selv, hvilken film af de 6 der fyldte mest i min erindring. Og jeg svarede mig selv: … when you look away af Phie Ambo.

Men læs nedenfor om min glæde ved alle seks film, for hvis jeg skal stole på mine tekster, ser det efter min opfattelse stadigvæk godt ud for dansk dokumentarfilm. 

 

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

… Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4124/

 

Eva Mulvad: A Modern Man

… Det nye moderne filmklip er langsomhed og fravær af angst for pause og tomhed, den nye moderne cinematografi er optagethed af øjeblikket, er ønsket om at vide det ud. Hvor det lige før var afviklingen af øjeblikket, opløsningen af nuet i en hurtig strøm af meget korte klip, som dominerede det moderne. Den røde Porsche er en hurtig bil, den kører hurtigt i potente gearskift med helten, eller er det fotomodellen? ved rattet. Hurtigt i det stort tegnede dramatiske landskab. Men i optagelsen oppefra er scenen langsom og lang og fascinationen gælder den lille smukke bil i landskabet, gælder det hurtige i det langsomme, altså detaljen som for eksempel hos Tom Ford, mere end overfladen som for eksempel hos Jørgen Leth. Kunst laves ikke på virkeligheden, sagde Per Højholt, kunst laves på kunst.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4042/ 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Kristoffer Hegnsvad: Werner Herzog

Written 31-12-2017 14:20:26 by Allan Berg Nielsen

Kristoffer Hegnsvad: Werner Herzog

DEN ANDEN USKYLD

Den trænede læsers (filmlæsers / filmpublikums) læseproces (filmtilegnelse) bør se således ud: 1) at opleve teksten (filmen) umiddelbart og uhildet, 2) at nærme sig teksten (filmen) fra så mange sider som man kan overkomme og med så megen viden og indsigt som muligt – Erik Lunding: 'den eneste gyldige metode er den pluralistiske'  – dvs. at forstå og vurdere alle detaljer og deres sammenhænge og helheder: tekstens (filmens) udseende og lyd, dens ord, dens billeder og figurer, vers og sætninger (optagelser og scener), dens motiv og holdning og genre, dens helhed – og tekstens (filmens) placering midt i sine kontekster, trådene ud til psykologiske, sociale, historiske og litterære (cinematografiske) sammenhænge, alt det tidsbetingede i den tidløse enestående tekst (film). 3) Når dette er nok, da: at glemme det hele og opleve teksten (filmen) igen, i den anden uskyld som er både forståelse og oplevelse, som er kunstværkets mening og hensigt. (Poul Borum, 1966, frit modificeret ved parenteser af abn, idet Borum jo skrev om litterære tekster)

1

Kristoffer Hegnsvad tager i sin bog Werner Herzog - Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer udgangspunkt i sit møde foråret 2016 med Werner Herzog på The Rogue Film School i München og bruger herefter sin viden om ham og sine læsninger af hans film som illustrationer, billedliggørelser og eksempler i en skildring af Herzogs filosofi om tilværelsen og æstetikken, virkeligheden og den kunstneriske bearbejdelse af den, skriver en Herzogs poetik så at sige ved siden af Aristoteles’ oldtidige essay.

Måske er det formidling mere end undersøgelse, altså mere akademisk undervisning og folkelig oplysning end det er nye læsninger af filmværkerne. Men hvis formidling og fortælling er bogens ambition – ja, så er den velskabt og lykkedes – og jeg tror bestemt det er fortællelysten som driver Hegnsvads tekst så lydefrit og letlæselig. Vil jeg nyere og mere komplicerede læsninger af filmene skal jeg jo blot købe en bog mere og lægge den ved siden af eller i forlængelse af Hegnsvads inden for sin ambition så fine tekst. (5. december)

Werner Herzog



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

Written 29-12-2017 09:17:38 by Allan Berg Nielsen

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

Jeg har på én gang fået et nyt forhold til edderkopper. Det er accepterende, anerkendende, beundrende. Det skyldes Adam Schmedes nye film som endnu kan ses på DR TV:

https://www.dr.dk/tv/se/edderkoppernes-hus/-/edderkoppernes-hus

Jeg må helt bestemt anbefale den film. Se den – og din holdning til edderkopper ændres fundamentalt i løbet af den time filmen varer. Edderkopperne vinder og du beundrer dem herefter. Trods alt.

Og så beundrer du endvidere efter den oplevelse Adam Schmedes’ filmhåndværk skabt i præcision og uendelig tålmodighed. Hver særdeles teknisk vanskelig optagelse er fuldendt og der er ventet og ventet på det rette øjeblik under disse i ordets forstand enestående optagelser.

Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper! Budskabet i filmværket går (trods måske cinematografiske svagheder, som får være) faktisk rent ind hos mig, og dertil kommer, at alt i filmen er fotograferet fra edderkoppernes synsvinkel, og hvad jeg oplever dybt nede i det perspektiv er meget smukt og aldeles rystende.

Danmark 2017, 58 min. Filmkommentarens vurdering: 5/6. Distribution: DR TV.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Chris Marker: Level 5 /2

Written 30-11-2017 14:07:11 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker: Level 5 /2

Jeg bruger disse sene efterårsuger al min opmærksomme tid, som næsten alle dage er pinagtig sparsom, til at læse bøger, den ene efter den anden, fra begyndelse til slutning. I går kunne jeg mere end forventningsfuld hente Julie Mendels Relikvie. Og jeg begyndte langsomt forfra, og på side 5 stod der som det eneste et citat i kursiv: " 'A prayer slipped quietly into life without interrupting it' - Fra filmen 'Sans Soleil' af Chris Marker".

Jeg fik en tydelig dårlig samvittighed, jeg har jo disse mange, mange dage svigtet Chris Markers film, som jeg havde været i gang med at se på min langsomme måde og lige så tøvende lave notater til. Jeg var midt i hans Level 5 og havde derefter tænkt at gå i gang med netop Sans Soleil. Nu må jeg lade Relikvie ligge til jeg er færdig med Level 5 og i det mindste har genset Sans Soleil.

Så det blev således ikke ”om lidt” jeg skrev videre. Det bliver måske nu, som er noget senere, meget senere, jeg skriver. Jeg var sidst midt i titelsekvensen og jeg havde forstået, der i kvindens store indledende monolog ved siden af den essayistiske overvejelse om internettets virkelighed befinder sig en kærlighedshistorie. Kvinden siger videre i sin monolog i det samme billede, en collage af storbyoptagelser ved nat og lysende punkter og linjer i en computerskærm:



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

Written 31-10-2017 12:06:42 by Tue Steen Mller

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

”Jeg har fulgt arbejdet i Danner i fem år. Filmen har taget tid, fordi der var meget store hensyn at tage til sikkerhed og etik. Hvornår er det for farligt for en kvinde at deltage i filmen? Kan hun selv vurdere risikoen? Hvordan fortæller jeg nøgternt om manden uden at dæmonisere ham? Og hvordan skaber jeg et ærligt og komplekst billede af det verdensfænomen, vold er? Mit ønske er at bryde tavsheden om volden, men også at undersøge voldens kompleksitet, når den opstår mellem to, der i virkeligheden skulle elske hinanden…”

Et citat fra filmens pressemateriale, overvejelser fra Rosendahl, som har lavet en film, som giver god besked om, hvad krisecentret Danner, dens mange ansatte og frivillige foretager sig. Det er en imponerende institution. Men ikke nogen imponerende film.

Christina Rosendahl har lavet en fllm, som lægger sig i den observerende dokumentartradition, som vi kender fra Frederick Wiseman, institutions-filmen, som i Danmark har fine eksempler fra instruktører som Dola Bonfils, Anne Wivel og Arne Bro – film om politiet, forsvaret, hospitalet, ungdomskolen, folkekirken m.m.

Rosendahls problem, som hun antyder i citatet, er



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ai WeiWei: Human Flow

Written 28-10-2017 11:51:37 by Tue Steen Mller

Ai WeiWei: Human Flow

… og dagen sluttede med visningen af Ai WeiWeis ”Human Flow”. Efter det var lykkedes festivalledelsen (Antalya Film Festival 2017) at få fat i en kopi som ikke var skadet. Aflysningen den første dag rejste en mængde spekulation om censur – filmen berører (også) de tyrkisk-kurdiske relationer – men tale om censur af den årsag er total nonsens. Der er ingen grund til at ikke tro, hvad der er detaljeret beskrevet i den redegørelse fra festivalledelsen, som jeg refererede i et tidligere blogindlæg.

ANMELDELSE

Filmen er strålende, den er en ekstraordinært rig 140 minutter lang dokumentation af den verden vi lever i. Der er tekster på lærredet, kendsgerninger fra steder fyldt med flygtninge og migranter, lyriske citater fra digteres værker, det er et filmværk i mange forskellige stilarter: Ai Weiwei i billedet, reportage metode, fantastiske, næsten surrealistiske afsnit, åndeløst smukke billeder (FOTO), samtaler med talrige UNHCR medarbejdere, små varme filmscener, børn børn børn. Det er sat mesterligt sammen. Og det fortjener en endnu længere anmeldelse og den kommer næste gang jeg ser filmen på det store lærred.

CANCELLATION

… And the day ended with the screening of Ai WeiWei’s ”Human Flow”. After the festival (Antalya Film Festival 2017) had managed to get hold of a copy that was not damaged. The cancellation of the first screening raised a lot of speculations about censorship – the film touches upon the Turkish-Kurdish relationship – which is totally nonsense. There is no reason NOT to believe what is detailed described in the statement of the festival that I referred to in the previous blogpost.

REVIEW

The film is brilliant, an extraordinarily rich 140 minutes long documentation of the world we live in. There are texts on the screen, facts from places full of refugeees and migrants, poetic sentences from writers, a film full of different styles, Ai WeiWei in the picture, reportage style, some fantastic almost surrealistic sequences, stunning images (PHOTO), interviews with many UNHCR representatives, small warm scenes, children children children, it’s masterly put together. It deserves a longer review and that will come the next time I see it on a big screen.

www.antalyaff.com 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Chris Marker: Level 5

Written 10-10-2017 16:11:56 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker: Level 5

French computer programmer Laura tackles a challenging video game. She researches World War lI's bloody Battle of Okinawa, the last pre-nuclear face-off between the US and Japan, interviews with Japanese experts and witnesses, including filmmaker Nagisha Oshima, cause Laura to reflect deeply on her own life and human kind. Will she be able to go beyond Level 5? A fascinating humanistic reflection on war, memory and history. (DOCAlliance synopsis)

This documentary uses fiction to address shared memory of the Battle of Okinawa. Laura tries to get to the most difficult stage, level 5, of the computer program left behind by her late husband. In this are revealed statements by Rev. Kinjo Shigeaki, who witnessed the mass suicide at Tokashiki Island; documentary footage of people jumping to their deaths from cliffs on Saipan Island; and the image of a soldier who lost his memory due to the Battle of Okinawa, portrayed in John Houston’s film Let There Be Light, which was banned from public viewing for thirty years. (Chris Markers synopsis)

Chris Markers film, både denne og de andre i den retrospektive serie, bliver tilsyneladende stående tilgængelige på DOCAlliances streaming. Det giver mig mod til at fortsætte mit forsøg på at se og skrive om så mange af hans film som muligt. Jeg vil gøre det på den måde, at jeg lader uregelmæssigheden i dette letsindige foretagende skinne igennem i mine blogindlæg, som jeg pludseligt afslutter på steder, jeg i skrivende øjeblik bliver nødt til, fordi kræfter og tanker svinder...



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

En klassiker om ugen!

Written 04-10-2017 08:09:38 by Allan Berg Nielsen

En klassiker om ugen!

Cinemateket i Aarhus viser meget snart klassiske film hver tirsdag, for Cinemateket i København åbner 9. januar 2018 en filial i biografen Øst for Paradis i Aarhus. Og biografens direktør, Ditte Daugbjerg er glad, hun siger til Aarhus Stiftstdende:

” - Vi har måske også det publikum, som interesserer sig mest for film og som netop er målgruppen for at skulle se nogle af de film som er erklærede klassikere, som er 50 år eller ældre, men også nogle af de nyere klassikere, som David Lynchs "Blue Velvet", som vi viste for nylig, som ikke er vildt gammel, men som man ikke længere kan se i biografen. ”

Nemlig, vi her i Østjylland har altid kigget misundelige til københavnernes cinemateks overdådigt og fantasifuldt kompetent redigerede program med mange, mange visninger af klassiske værker fra filmmuseets berømte samling. Nu sker det med en beskeden, men lovende begyndelse, som Tue Steen Müller og jeg og FILMKOMMENTAREN kun kan hilse velkommen og efter bedste evne støtte.

Cinemateket i København skriver i går i sin pressemeddelese, at ”fra årsskiftet etableres en filial af Cinemateket i Aarhus-biografen Øst for Paradis, som hver tirsdag vil stille en sal til rådighed for cinemateksvisninger. Filialens program vil udgøre en miniudgave af Cinematekets program i København - ikke mindst i form af særarrangementer, hvor film sættes i perspektiv via eksempelvis introduktioner, foredrag, debatter, musik eller mad og drikke.

Øst for Paradis er en oplagt ramme for den nye filial i Aarhus. Med en stærk profil inden for arthousefilm, er der et godt match mellem biografens kernepublikum og Cinematekets program." 

'Cinematekets program består af film af ældre dato, sjældne og smalle film, og film i forskellig event-indpakning af både formidling og oplevelse. Dét tiltaler vores publikum i Øst for Paradis. Vi ser rigtig spændende perspektiver i dette samarbejde med Cinemateket, og glæder os helt vildt', udtaler biografdirektør i Øst for Paradis, Ditte Daugbjerg Christensen.

Det Danske Filminstitut begyndte 2016 ordningen ”Cinemateket præsenterer” for at give filmpublikum i hele landet mulighed for at se filmarven. Det er offentligt-privat samarbejde mellem Cinemateket og kommercielle danske biografer og foreningsbiografer rundt omkring i landet om visning af ti film årligt fra Cinematekets program. Øst for Paradis i Aarhus er én af de 15 biografer, der er tilmeldt samarbejdet i år.

'Erfaringerne med "Cinemateket præsenterer" i Øst for Paradis tyder på, at der er stor efterspørgsel på et tilbud som Cinematekets i Aarhus. Derfor udvider vi nu forsøgsvis samarbejdet med en decideret filial, der – hvis den viser sig succesfuld – kan blive til flere' siger vicedirektøren i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard."

Jeg tror bestemt ikke Buhl Vestergaard behøver at være så forsigtig, vi vil strømme til hver tirsdag...

Filialen åbner altså med filmvisning tirsdag den 9. januar. Mere information om den og om programmet fra Cinemateket i Aarhus vil følge, og vi her på bloggen vil følge op.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 30-09-2017 08:35:15 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo: when you look away

Written 21-09-2017 15:01:19 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo:  when you look away

Phie Ambos vidunderlige film træffer mig øjeblikkelig, mens jeg er uforberedt åben et meget personligt ellers næsten glemt sted, en næsten glemt erindring, en erkendelseshemmelighed, min tidligste tanke om kosmos. Juno, filmens første medvirkende, ligger og skal sove, det er åbningsbilledet. ”Er jeg et menneske eller et dyr?” spørger hun Phie Ambo som taler sagte med hende.

Da jeg var barn og lidt større dreng, husker jeg med ét, var jeg ustandselig optaget af enten, at jeg var hele verdensaltet og inspireret af atommodellen at utallige solsystemer og levende verdener var indeholdt i eller disse faktisk udgjorde min krop, var mig, eller, at nu der kun var mig, så var det mine sanser som producerede hele min omverden, hvad jeg så af ting og dyr og mennesker, hvad jeg læste og lyttede til og følte med mine fingre. Alt var mine sansninger og jeg selv var helt alene.

Tanken forlod mig, svækkedes lidt efter lidt, men forsvandt aldrig helt. For under filosofikurset som lærerstuderende lærte jeg Berkeley at kende, og det ramte mig som en boomerang efter et meget langt kast: ”… George Berkeley er vigtig i filosofiens historie ved sin benægtelse af stoffets eksistens – en bevægelse, han underbyggede med en række snilde argumenter. Han hævdede, at materielle genstande kun eksisterer, fordi de opfattes. På den indvending, at et træ i så tilfælde skulle holde op at eksistere, når ingen så på det, svarede han, at Gud altid opfatter alt.” (Bertrand Russell, 1962)

Men Phie Ambo var alligevel kommet mig i forkøbet i min private association. Først i filmen har hun anbragt et citat over hele lærredet, et citat af Lewis Carrols fra Alice in Wonderland: ”If I had a world of my of own, everything would be non sense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t.” Da jeg så filmen første gang, overså jeg advarslen. Kastevåbnet med den krumme bue må derefter være forsøgt kastet, måske bort, nu vendte det tilbage med voldsom kraft lige ind i hvad jeg troede jeg vidste helt sikkert: … when you look away!



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Written 12-09-2017 09:13:17 by Allan Berg Nielsen

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Jeg vælger dette still fra filmen, fordi det er så smukt og så fordi det er fra den sammenfattende scene fra henimod slutningen af filmen. Den scene skildrer Amanda Midtgaard Kastrups vidneudsagn i sagen mod bedrageren Casper Rieper-Holm som fremstilles af skuespilleren Esben Dalgaard. Den scene kunne anbragt i begyndelsen have været fortællingens ramme. Men den er blevet en konkluderende scene, hvor betydningen ligger i instruktion, rekonstruktion og dekoration. Betydningen ligger ikke i Amanda Kastrups vidneudsagn, for det kender jeg på dette sted i filmen så godt, at jeg i den grad forstår dommerens replik om ærlighed og rigdoms modsatrettethed. Scenen er foreviget af Henrik Bohn Ipsens medlyttende og konsekvente fotografi filmen igennem, her i en fornemt værdig konklusion: denne smukke kvinde alene i vidneskranken i retfærdighedens sal.

Filmens i stedet valgte ramme præsenteres i titelsekvensen. Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda Kastrup, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller og jeg må nu tilføje, at han spiller godt, allerbedst til at begynde med, i kærlighedshistorien den lange tid tid den ikke er afsløret som en forførelse med det formål dels at etablere en konstrueret identitet med falsk udstråling af rigmandsvaner og charmerende væsen.

Forførelsen af Amanda begynder nu i en grafisk fortalt sms-dialog, som indkredser hende i en fascination som fører til til overgivelse: hun møder ham, tager på hotel med ham, på ferierejse: ”… jeg tror godt jeg kunne blive forelsket i Casper, rigtig grusomt."



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Margreth Olin: Barndom

Written 03-09-2017 10:20:36 by Tue Steen Mller

Margreth Olin: Barndom

Skal vi tage formen først: Norske Margreth Olin er observerende dokumentarist, og hun er en af de førende af slagsen i Norden med ”Dei mjuke hendene” (1998) og ”Ungdommens råskap” (2004), som dem jeg husker bedst. De to handlede om gamle og unge. Med ”Barndom” fra i år har hun fulgt en naturbørnehave i et år, Steiner-skolen Aura. Den observerende metodes styrke er i denne sammenhæng at du får et grundigt indblik i børnenes leg, pædagogernes styring og først og fremmest børnenes vidunderlige evne til at stille spørgsmål ved alt, fantasere og fabulere, skabe venskaber og være med til at skabe små teaterforestillinger. Der er fokus på et par af børnene og i høj grad på Kristofer, den milde og forstående pædagog, som man kun kan elske og som børnene elsker. Den observerende metodes svaghed i denne sammenhæng er at der indtræder monotoni og mangel på energi i fortællingen undervejs. Olin undlader – i modsætning til Nicolas Philibert i ”Etre et Avoir” – stort set at skildre konflikter og at gå udenfor børnehaven for at få børnenes familiære/sociale baggrund. Når det er sagt, er der små visuelle perler undervejs, f.eks. hvor instruktøren lægger magiske naturbilleder på fortællingen om påske-haren. Hun illustrerer ikke, hun skaber eventyr.

Det har ikke været ærindet for Olin at sende et direkte budskab. Hun har villet sætte et positivt fokus på legen og det gør hun fint. Om det så er måden til at sætte en debat i gang om danske forhold, som DOXBio lægger op til, aner jeg ikke, for det er en speciel børnehave, som er langt fra at ligne dem, som jeg har besøgt i de senere år for at hente børn på vegne af travle forældre. ”Mine” ligger i et bymiljø, de har spil og popmusik og bordfodbold og et ordforråd, som ikke tåler at blive gentaget. Der er knald på, der skændes og små-slås, men der leges og fantaseres og fabuleres og stilles spørgsmål om universets uendelighed akkurat som i det norske.

For mig er slutningen af filmen den mest interessante, i virkeligheden centreret omkring det, der ikke bliver sagt. Uriel og Ludvig forlader børnehaven, som mange andre, de skal i skole. Legen er forbi, i hvert fald den frie og kreative som i den Steinerske børnehave – og for de to seks-årige i min verden, som jeg kender så godt, som netop er startet i skole, i såkaldte 0’te klasser. I skole 30 timer om ugen! Bliver der tid til – som de to drenge på billedet – at kigge op på himlen eller at skiftes til at lægge hovedet på den andens mave?

Filmen har premiere den 6. September i ca. 50 biografer over hele landet.

Norge, 2017, 90 mins.


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Written 02-09-2017 16:26:19 by Allan Berg Nielsen

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Mikael Opstrup fra EDN vil sammen med Tue Steen Müller være til stede som rådgiver ved træningen af filminstruktørerne før de pitcher deres projekter ved Baltic Sea Forum i Riga næste uge. 

Jeg har netop samlet hans blogindlæg fra 2008 DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING / THE DOCUMENTARY NARRATIVE og i den anledning bringer vi dem her: 

DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING

Der er ingen forskel på dokumentarfilmen og fiktionsfilmen i dramaturgisk henseende. Begge har én fortælling. Her hører ligheden op.

1. I fiktionsfilmen er der kun én fortælling i skabelsesmæssig forstand. Det handlingsforløb som nedfældes i manuskriptet og siden omsættes til film.

2. I dokumentarfilmen er der både et begivenhedsforløb og en fortælling. Begivenhedsforløbet finder sted i den virkelighed dokumentarfilm beskriver. Fortællingen er instruktørens genfortælling af begivenhedsforløbet.

3. Hvor fiktionsfilmen er dramaturgisk friktionsfri - og skabelsesprocessen lineær - er kernen i dokumentarfilmens dramaturgi modsætningen mellem de to handlingsforløb, det faktuelle og det narrative...

Læs Mere/Read more


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

TUE STEEN MLLER 70 R

Written 29-08-2017 08:25:35 by Allan Berg Nielsen

TUE STEEN MLLER 70 R

Photo: Nenad Puhovski


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

Written 22-07-2017 12:26:20 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

DESCRIPTION D’UN COMBAT / DESCRIPTION OF A STRUGGLE / 1960

The earth sign, the water sign, the human being sign - this is the promise land. This document, focusing on Israel and its struggle (fight) for sovereignty and identity continues Marker's line of political testimonies. A meditative commentary on how a new state is built hovers over elusive impressionist images, hiding opportunities to make discoveries, which, albeit short-lived, are penetrating the limits of illusion. A literary essay combines with a documentary image to make a hypnotic film, which was awarded Golden Bear at the Berlin Film Festival (DOCAlliance synopsis)

Description d’un combat var i 1960 en etableret naiv (vrai naive) opdateret og aktuel dokumentarfilm om Israel, i dag er det et tidsdokument for mig i en eftertid, i en ny aktualitet hvor optimismen er afløst af mistro. Mistro til alt og alle. Og vigtigst for mig et kunstnerisk, et filmhistorisk dokument i Chris Markers samlede værk, som i sin filmessayskrivning peger helt frem til i dag: sådan er den opmærksomme, tænkende filmskrift bundet i sin skribent til al tid, og filmen er derved i sin erkendelses kerne tidløs.

Filmens emne er staten og samfundet og folket Israel tilbageskuende 15 år, men fæstnet i 1960’er nuet. Temaerne er at rejse, at være turist, at være observerende dokumentarfilm fotograf at se, at tænke over det at rejse, tænke over det at se og tænke over det at tænke. Og jeg slipper ikke historien, for gør jeg det blot et øjeblik, falder den sindrige filmkonstruktion sammen for mig og jeg tror det bare er en gammel folkeoplysende rejsefilm og jeg forstår ikke det jeg ser og hører, opdager ikke essayet. Mærker ikke dybden, klogskaben, skønheden.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Written 17-07-2017 16:01:31 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Hov, jeg ser at DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie stadigvæk kører på deres streamingtjeneste. Jeg havde ellers belavet mig på at skrive om den post festum nu længe efter den begyndte og vi skrev om den her på Filmkommentaren, Tue Steen Müller en introduktion og jeg om en enkelt af filmene, hvorefter jeg gik i stå. Til nu midt i sommerferien.

For det var med forsigtig tøven jeg nærmede mig Chris Marker og hans film. Han er for mig en myte, den mand som skaffede råfilm til optagelserne i Chile og bagefter fik dem smuglet ud og Sara Thelle fortalte mig engang jeg besøgte hende i Paris, at den nu gamle sky mand handlede på hendes marked og boede der i nærheden med sin kat, som han sendte et portræt af, når en redaktør skulle bruge et af ham, en kat hvis katteliv i lejligheden han lavede film om, film han lagde ud på YouTube, film som jeg så og fascineredes af på grund af myten og auraen og så dette særlige autoritative greb, som jeg mærker hos visse instruktører, og det ikke på grund af myten. Det er jeg sikker på; og Sara Thelle forærede mig nyrestaurerede dvd udgaver af andre, længere og mere ambitiøse film som jeg så, men ikke forstod ret meget af, men blev optaget af nu osgså på grund af myten om disse berømte værker selvfølgelig, men alligevel især på grund af deres konsekvent sikre og gennemarbejdede storhed. Jeg var klar over, der var mesterværker iblandt.

Og så blev Tue Steen Müller og jeg som nævnt for nogen tid siden opmærksomme på DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie og jeg tog mig på at at se de film.

Denne og de forhåbentlig følgende blogindlæg er små og spredte notater fra disse gennemsyn, blot en slags kvittering jeg bestemt er forpligtet på. For det var mere omvæltende i mig end det vil lykkes mig endog bare at antyde i det følgende som nu kommer, altså alligevel ikke post festum. Og det er godt, ferietid kan være frigjort tid, tid til at se og læse om det som ikke nåedes aktuelt. Ferietid er fordybelsesforsøgets langsomme tid, reprisens tid, gentagelsens tid. Det kan nås endnu, og det kan kun anbefales, her er linket til streamingen:

https://dafilms.com/program/628-chris-marker 



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Gadefotografi 1917-2017 /3

Written 01-07-2017 12:06:26 by Tue Steen Mller

Gadefotografi 1917-2017 /3

Overvældende. Imponerende. Jeg skriver med glæde disse rosende ord til citat, hvis det kan få fotografi-interesserede, dokumentarister og/eller rejselystne københavnere eller andre der befinder sig i hovedstaden til at besøge den store udstilling i Øksnehallen, som er åben indtil 1. august. Jeg var der i nogle timer og forlod stedet mæt af indtryk – og jeg skal derind igen. Jeg er slet ikke færdig med Vivian Maier, Krass Clement, min personlige helt Robert Frank, klassikerne Atget, Diane Arbus, Walter Evans, Hans Eijkelboom, Jean Hermanson, Koudelka, Jens-Olof Lasthein, Garry Winogrand. Der er fotos i stort format, der er fotos affotograferet fra bøger, der er film (Robert Frank og Vivian Maier), slideshows, i en stor labyrintisk opsat udstilling, hvor man skal være opmærksom på ikke at miste noget, for der er billeder hvorend du vender dig. ”En hyldest til hverdagen” er undertitlen på udstillingen, jo da, men også til dokumentarismen, til mennesker overalt på kloden, til de mange der har evnet at fange situationer så de er interessante for tilskueren.

Jeg vender tilbage med vurderinger mere om de fotografer, som jeg holdt mest af at være i selskab med.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

FOTO: Vivian Maier: Selvportræt, 1953

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Gadefotografi 1917-2017 /2

Written 25-06-2017 12:23:36 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917-2017 /2

Jeg ser på fotografiet at man i Øksnehallen i København er ved at lægge sidste hånd på den store fotografiske udstilling som åbner 28. juni og kan ses juli måned ud. Jeg har tidligere skrevet om udstillingens indhold og om fotografen Finn Larsen, som sammen med Morten Brohammer har redigeret udstillingen på den måde at den ”ser gadefotografiet som et bredt begreb dækkende fotografi, der skildrer hverdagen, som den udfolder sig i offentlige rum over hele verden. Gadefotografi 1917 - 2017 viser både historisk og samtidigt gadefotografi og tilbyder et unikt perspektiv på genren og dens forskellige retninger… omfatter fotografer fra hele verden med vægt på Skandinavien.”

Fotografen Vivian Maier er imidlertid udstillingens hovednavn, hun er repræsenteret ved en udstilling i udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands.


Blandt de mange udstillede værker ville jeg i første omgang var jeg i København gå efter at se hendes fotografiske livsværk, derefter fotografier af Steen Møller Rasmussen, som jeg har et vist kendskab til og fascineres af, ligesom af Christian Braad Thomsen og Søren Ulrik Thomsen, som overraskende deltager og så mere selvfølgeligt Robert Frank, Diane Arbus og den meget tidlige gadefotograf Eugene Atget.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/ 


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Tamar Tal: Shalom Italia

Written 20-06-2017 16:49:19 by Tue Steen Mller

Tamar Tal: Shalom Italia

The director name seemed familiar, Tamar Tal, and looking back at the posts on the site I found this on the wonderful one hour film that I saw at DOK Leipzig in 2011:

”Life in Stills” by Tamar Tal from Israel … is a very funny and warm film with a 96 year old grandmother and her grandson, who keep a photo shop alive in Tel Aviv. The scoop photos are from the declaration of independence of the state of Israel…

Now her newest film is Documentary of the Month at the Danish Cinematheque from June 22-June 28. I saw the trailer, link below, you should do the same, it will make you want to go and watch ”Shalom Italia”. Here is the synopsis of the film:

Three Italian Jewish brothers set off on a journey through Tuscany, in search of a cave where they hid as children to escape the Nazis. Their quest, full of humor, food and Tuscan landscapes, straddles the boundary between history and myth, both of which really, truly happened.

In Danish: Tre jødisk-italienske brødre på 73, 82 og 84 sætter hinanden stævne i Toscana. Som børn måtte de under 2. verdenskrig flygte fra nazisterne fra Firenze ud i en toscansk skov, hvor de skjulte sig i et helt år med deres familie i en hjemmebygget hule blandt nogle klippesten. Nu har de sat sig for at finde stedet i skoven, hvor de i frygt og stilhed levede et helt år og på den måde overlevede krigen. Der er masser af humor og varme imellem de tre brødre, der husker deres fortid meget forskelligt.

Israel, 2016, 70 mins.

http://tamartal.com/shalom-italia/

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program 


Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /LRDAG

Written 15-06-2017 07:05:54 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /LRDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios tredje dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

LØRDAG DEN 17. JUNI

10:30 | MON DE KOMMER OM NATTEN?

Instruktør: Emil Langballe. For år tilbage flygtede 14-årige Rokhsar og hendes familie fra Afghanistan. De bor nu i en lille jysk provinsby, hvor Rokhsar går i skole og til fodbold. Familien venter på den endelige afgørelse om asyl, men ventetiden har forvandlet Rokhsar for altid. // Marina Janell Søndergaard, forkvinde i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom DFUNK, introducerer filmen.

FILMKOMMENTAREN

Vi har ikke set Mon de kommer om natten endnu, men vi glæder os. Tue Steen Müller har i sit arbejde ved internationale festivaler været opmærksom på instruktøren Emil Langballes tidlige arbejde: ”… Velican theatre (St. Petersburg) where we watched young Danish Emil Langballe’s graduation film from the National Film School in England, ”Beach Boy”, a well balanced, cinematic non-moralistic portrait of a young black man and his relationship to a middle-aged British woman in Kenya. The young man makes a phone call to his girl friend, who is pregnant but is aware of his profession. The film is light and pretty much less demonstrative than the feature of Ulrich Seidl.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2857/

og i Kalovy Vary ”… Best documentary film under 30 minutes was “Beach Boy” by Emil Langballe, 27 mins., a film from the National Film School in England.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2423/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /FREDAG

Written 14-06-2017 08:20:58 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /FREDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

FREDAG DEN 16. JUNI

10:30 | BIG TIME

Instruktør: Kaspar Astrup Schröder. Få indblik i de kreative processer hos den verdenskendte og innovative arkitekt Bjarke Ingels, mens han kæmper for at fuldføre sit største projekt til dato. Vi følger arbejdet og de mange kompromiser, det kræver, og vi er med, når privatlivet presser sig på.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det hvide papir tegner og fortæller – om tankerne bag forbrændingsanstalten og dens skibakke og om arbejdet i New York med at omforme verdens mest berømte skyline. For at bruge hans eget udtryk, på dansk, er det sindssygt spændende at se arkitekten med en tuschpen ved det hvide papir, filmet en face eller fra oven. Her træder filmens instruktør ind og arrangerer for tilskueren. Visualiserer hvad det er arkitekten kan og gør. Det er medlevende og oplysende… Læs hele Tue Steen Müllers anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3908/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /TORSDAG

Written 13-06-2017 11:13:41 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /TORSDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

TORSDAG DEN 15. JUNI

14:00 | "TUTTI A CASA

– Al Magt til Folket?". Instruktør: Lise Birk Pedersen. Filmen følger det italienske protestparti Movimento fra outsider til magtfaktor i det italienske parlament og skildrer dermed en generel udvikling inden for de vestlige demokratier.// Populisme og politikerlede er temaet for den efterfølgende debat, hvor instruktøren fortæller om sin kommende film "Demokratiløftet". Mød Lise Birk Pedersen, Victor Boysen, RU, Lasse Quvang Rasmussen, DSU, og Tobias Weische, DFU.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3793/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /3 DIMANCHE PKIN

Written 11-06-2017 12:03:15 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /3  DIMANCHE  PKIN

CHRIS MARKER: DIMANCHE À PÉKIN

Chris Marker er på optagelse, det er 1955, det er i Kina… Det var jo tidligt efter krigen, så det var tidlige scener fyldt med ærbødighed og håb for den unge revolution han optog. Jeg ved ikke om han var alene, det må jeg have fundet ud af, men jeg ser at Agnes Varda er krediteret for Kinakyndig medvirken. Og det har sat sig smukke spor så det nye Kina det smukke lille essay igennem spejler sig i og på mange mange måder ses fortsætte og udvikle de bevarede elementer af den gamle kultur som Marker lærte at længes mod i sin barndoms billedbøger og fortællinger om drager og kejsere og sværdsvingende atleter og dybt disciplinerede boksekæmpere.

I den velskabte korte film, som kom ud af det som et stykke fejlfri cinematografi, mønstergyldig i samtiden, virker alle elementer kongenialt med Markers mesterligt klassisk akademiske optagelser uden lyd, den gennemtænkte nykomponerede musik af Pierre Barbaud, de muntert præcise lydeffekter ved Arkady (groupe des XXX) lagt på den kunstfærdige lydside af Antonio Harispe i sin tids design, Fracine Gruberts yderst elegante klipning , produceren Madeleine Casanovo-Rodriquez også fra (groupe des XXX), hendes sikre hånd og først og sidst den kloge gennemløbende stemme henover, som Marker har skrevet i sin tænksomt formulerede patos med sommerfuglens lethed.

Chris Marker: Dimanche à Pékin, Frankrig 1956 (restaureret i 2013), 19 min. Kan ses disse dage på:

https://dafilms.com/film/10152-sunday-in-peking



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOCAlliance /2 LA JETE

Written 10-06-2017 15:11:59 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /2  LA JETE

CHRIS MARKER: LA JETÉE

Det var i 2008. Jeg havde været til festival Cinéma du réel, og jeg skulle jo have noget med hjem til min filmklub. Noget fra Paris. Noget rigtigt. Jeg fandt det i Pompidoucentrets butik. En nyrestaureret dvd udgave af den udødelige film om byen, om kærligheden og om døden. Om tiden og om krigen og om det umulige i at undslippe. Dette billede er fra afsnittet om mødet og forelskelsen og foråret i Paris. Det er et still fra location. Jeg havde et andet Paris billede med også. Det er et still fra samme film. Byen lige før udslettelsen.

BIOGRAF

Filmen består af sådanne stills. Den er optaget med Pentax 24x36, bortset fra en enkelt, naturligvis berømt filmscene med øjne som bevæger sig, optaget med et Arriflex 35 mm lånt en enkelt time. Marker kalder det en filmroman. Han hylder i en lille tekst i programhæftet sin barndoms lommebiograf Pathéorama med serier af lysbilleder, ”… mais ces scènes étaint des plans, magnifiquement reproduits, de films célèbres, Chaplin, Ben Hur, le Napoléon d’Abel Gance.” En onsdag aften dengang så vi filmen i FOF filmklubben her i byen. Jeg var en begejstret og forvirret oplægholder, det her var filmhistorie og levende nutid på samme tid, det var noget rigtigt, noget dybt betydningsfuldt og noget mærkværdigt fra min ungdom, og jeg skrev et par notater til min præsentation af La jetée og to Marker film yderligere, som jeg selvfølgelig heller ikke havde forstået ret meget af, det mærkede man tydeligt, mærkede jeg tydeligt.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Chris Marker Collected posts & notes on his works

Written 08-06-2017 18:55:12 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker Collected posts & notes on his works

... and the euphoric discovery of "direct cinema" (you will never make me say "cinema verité") and on the crew's day off, I photographed a story I didn't completely understand. (Chris Marker)

 

JUXTAPOSITIONEN

I et interview med Chris Marker i Libération, 5. marts 2003 spørger intervieweren: ”… Hvorfor har De indvilliget i at udgive nogle af Deres film på DVD, og hvordan foretog De valget? ”

Der er tale om en to Arte / CNC udgivelser, en med med La jetée, 1962 og Sans soleil, 1983 og en med Le tombeau d’Alexandre, 1992, sat i album med Alexandre Medvedkines Le bonheur, 1934. Alle franske originalversioner med engelsk speak og undertekster. Marker svarer intervieweren:

”Tyve år skiller La jetée fra Sans soleil. Og andre 20 år skiller Sans soleil fra nu. Hvis jeg skulle tale i den persons sted, som lavede disse film, ville det ikke længere være et interview, men en seance. I virkeligheden tror jeg ikke jeg valgte eller accepterede: nogle talte om det, og det blev gennemført. At der var et særligt slægtskab mellem disse to film var noget, jeg var klar over, men jeg mente ikke, jeg behøvede at forklare det - indtil jeg fandt en lille anonym tekst i et program i Tokyo, hvor der stod:

’Snart vil rejsen være til ende. Det er først på det tidspunkt, at vi vil vide om juxtapositionen af billeder giver nogen mening. Vi vil forstå, at vi har bedt med film, som man må på en pilgrimsrejse, som vi må hver gang, vi har været i nærheden af døden: på kattenes begravelsesplads, stående foran den døde giraf, sammen med kamikaze-piloterne i take-off øjeblikket, foran guerillaerne dræbt i uafhængighedskrigen. I La jetée, ender det dumdristige eksperiment at se ind i fremtiden med døden. I bearbejdningen af det samme tema 20 år senere, har Marker ved bønnen overvundet døden.'

Når man læser dette, skrevet af en, man ikke kender, en som ikke kan vide noget som helst om filmenes tilblivelse, rammes man af en særlig følelse. Et eller andet er sket…” (Notat, 2008, ABN)

 

GODARD NAILED IT

The interview that Allan Berg refers to in his Danish language article Juxtapositionen is in English and is one of the very rare conversations that are printed with the enigmatic French master. The interview is wonderful reading. Here are two bites to evoke your hunger for more:



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors

Gadefotografi 1917 2017

Written 27-05-2017 09:54:34 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917  2017

Finding Vivian Maier er titlen på John Maloof’s and Charlie Siskel’s film fra 2013 om fotografen Vivian Maier som gennem sit voksenliv lavede mere end 100.000 optagelser som ingen vidste af, da hun i velordnet stand gemte negativerne og alle aftrykkene og alle papirerne som havde med den del af hendes liv at gøre i sikre arkivæsker et ukendt sted. For hendes arbejde som barnepige var hvad omgivelserne måtte kende til. Først længe efter hendes død blev æskerne fundet og bragt til et offentligt arkiv. På dette materiale lavede Maloof og Siskel deres film. Den var månedens film i Cinemateket i København oktober 2014 og Tue Steen Müller anmeldte den her på Filmkommentaren til fem af seks penne og konkluderede:

”... The photos have a great documentary quality. She has been able to catch the moments, to get close to people, to convey humour and tragedy, ”the bizarreness and incongruity of Life” as one of the interviewed employers says. She travelled the world in 1959 documenting what she saw, a street photographer, well this is where she was with the children she was looking after, sometimes she forgot them, one of the now grown-up males says. A closed person, hiding behind the Rolleiflex, a true documentarian.”

Nu kan Vivian Maiers fotografier ses gennem juli måned i København idet udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands indgår i Øksnehallens sommerudstilling med titlen GADEFOTOGRAFI 1917 – 2017, som Finn Larsen og Morten Brohammer har redigeret. Det huskes at Finn Larsen sidste år redigerede to fotografiske udstillinger i København på sine og Lars Johanssons optagelser Ung i Randers 1978-79 i Øksnehallen og Når asfalten gynger på Københavns Hovedbibliotek.

Øksnehallen har netop udsendt en pressemeddelelse om udstillingen. Den følger her i sin helhed med de mange navne på fotografer som deltager:

”Sommerudstillingen 2017 i Øksnehallen hylder gadefotografiet og kan opleves fra 28. juni - 1. august fra kl. 10.00 - 20.00, fredag og lørdag kl. 10.00 - 22.00.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ida Grn: Stay Behind

Written 15-05-2017 11:33:38 by Allan Berg Nielsen

Ida Grn: Stay Behind

Det er mærkelig dobbelt det her still. De to, dette ægtepar vender ryggen til filmen, som de tålmodigt har medvirket i og beholder dens konklusion i sit budskab for sig selv på dette sted ved vestkysten, hvor brohovedet for en mulig CIA ledet landgang under en russisk besættelse efter krigen i den kolde krigs første tid som ville finde sted for at bistå en privat dansk stay behind styrke, er placeret, hvor denne hemmelige landingsbane er anlagt. De to er instruktørens farfar og farmor, og hun og filmen søger gennem hele fortælleforløbet at placere de to centralt, dels i familiehistoriens hemmelighed, dels i den noget mere afdækkede historie om, hvordan en del af den danske modstandsbevægelse mod tyskerne efter befrielsen fortsatte under jorden, nu for ledet af CIA at opbygge en modstand mod en ventet russisk besættelse til umiddelbar afløsning af den tyske.

Den rygvendte mand, farfaren Otto Grøn er styrken i filmen, og han er styrken i familien. Den rygvendte kvinde, hans hustru gennem dette mere end halve århundrede er hans fortrolige. Måske, måske ikke. Hendes loyalitet er ikke tvivl, ikke et sekund. Men det er ham, som holder filmens plot i sin hånd, i en snor, han hele tiden ændrer længden på vel for sig selv ræsonnerende: de skal jo have deres film, men jeg bestemmer, hvornår den er færdig… Det spændende er ikke afdækningen af stay behind teorien, det vildt spændende er, hvordan han klarer sig i filmens lange afhøring ledet af barnebarnet, filminstruktøren Ida Grøn.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo om filmmusik

Written 06-05-2017 16:08:05 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo om filmmusik

I programmet ”Filmharmonikerne” på DR P2 i går 18:05 var Phie Ambo vært. Det var så fint, smukt, ordentligt, tænksomt og brugbart. Jeg tror det også for fagfolk var en masterclass med en filminstruktør, som deler ud af sine erfaringer om valg af musik og komponister og samarbejde med dem i sine film, for Phie Ambo er det jo alle dokumentarfilm til biografen og for det store lærreds alliance med den store lyd, som hun sagde. Hun fortalte om inspiration, komponister og musik til film som Mechanical love, 2007 og Hjemmefronten, 2010, (komponist Sanna Salmenkallio). Free the Mind, 2012 og Så meget godt i vente, 2014 (komponist Johan Johansson) Og så var der det, at Phie Ambo altid havde ønsket kormusik, og til mange af billederne her er naturskildringer i lange forløb hvor kor kunne bruges. Og det fik hun, det skrev Johansson og skaffede et vidunderligt kor.

Hun uddybede her musikkens indhold ved at fortælle om teksten, som koret synger, at det er Lucrets’ digt om naturen (De rerum natura, 1. årh. f. Kr.) og undrede sig så overbevisende kvalificeret (hun er netop færdig med sit komplicerede og videnfyldte filosofiske værk om teoretisk fysik / kvantefysik, … when you look away, som får premiere senere i år som tredje del af den naturvidenskabelige trilogi) over denne teksts forunderligt moderne oldtidige kosmologi, som er frisk og ny, sagde hun og citerede fra digtets 5. bog om kosmos, som er dannet ved atomernes tilfældige sammensmeltninger, og som synges til lange afsnit om naturens forvandlingsformer i filmens sjællandske landskab.

Og hun lavede så samtidig på dette sted i naturen den dialogløse film Songs for the Soil, 2014, som helst skulle være med Arvo Pärts musik, som hun imidlertid mente hun vanskeligt kunne nærme sig. Men det kunne koret! Og hun fik korværket af Pärt over temaet fra hans meget kendte Spiegel im Spiegel stillet til rådighed og brød alle sine regler for brug af maskemusik, klippede den nye film Songs for the Soil, 2014 til den færdige og endelige musik som så faktisk var masken sunget af dette kor i bordets højttalere.

Jeg kan ikke takke Phie Ambo nok for denne analyse og kommentar og forklaring ikke blot her i eksemplet, men hele vejen igennem radioprogrammet, som Anna Thaulow havde produceret så indforstået med vid plads til Phie Ambos forsigtigtige omhyggelighed og lange uddrag af sin valgte musik til både eksempel og til nærmere undersøgelse. Masterclass for filmfolk, ja bestemt, men også seriøs musikradio underholdning for os radiolyttere og biografgængere.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/filmharmonikerne-14 (link til radioprogrammet)

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/147913.aspx?id=147913 (filmografi)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

Written 03-05-2017 15:46:15 by Tue Steen Mller

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

– tekster om film og liv, … redigeret og med forord af Lars Movin, som I 2012 skrev en monografi om instruktøren: “Jeg ville først finde sandheden”. Den fik 6 penne, det højest opnåelige på dette sted med disse ord: Resultatet er blændende, den bedste filmbog jeg har læst i årevis.

Nu har Movin/Carlsen fået konkurrence af Carlsen/Movin. Denne bog er for mig ligeså vidunderlig læsning. Seks penne! De to bøger skal stå ved siden af hinanden på reolen og ved siden af dem dvd’er af instruktørens film. Flere er udkommet i boks-format, andre kan erhverves hos Bang Carlsen eller ses på DFI’s streamingtjeneste. Lad mig præsentere bogen ved at citere omslagsteksten:

“I mere end fyrre år har filmkunstneren Jon Bang Carlsen skabt fabulerende fortællinger, der svæver I mellemrummet mellem dokumentarisme og fiction. I film efter film – heraf mange I den selvopfundne kategori: iscenesat dokumentarisme – har han digtet med virkelighedsfragmenter. Og altid med et dobbeltblik, hvor iagttagelser af en ydre virkelighed filtreres gennem lag af



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

Written 02-05-2017 08:37:41 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANO: DANMARK VED GANGES

I dag klokken 17 er der på Nationalmuseet premiere på filmen, som Andreas Dalsgaard har produceret og er medforfatter til, som Nadim Carlsen og Juan Palacios har fotograferet og Nørgaard Staffolano selv klippet. Filmen vises igen i morgen, 3. maj i museet 17:00, da efterfulgt af en paneldebat om bevaring af den koloniale bygningsarv i Indien, Grønland og tidligere Dansk Vestindien.

Filmen skildrer den tidligere danske koloniby Serampore ved Ganges. Engang var Serampore en af de største og smukkeste byer i Indien, center for viden og tænkning i Asien. Historikeren Simon Rastén og antropologen Bente Wolf undersøger de tilbageblevne danske bygninger, en del er fortsat i brug, nogle på samme måde som for 200 år siden, en række ligger som ruiner i fare for at forsvinde i det voldsomme nybyggeri, som nu finder sted i Serampores centrum, og de deltager i det store projekt med at restaurere kirken og to af ruinerne. De er i tæt kontakt med kolleger i byen og med kvarterets aktive bevaringsgruppe, som arbejder for, at de minderige gader, haver og huse sikres i den smukke ældste bydel.

Over denne virkelighed og disse indgribende begivenheder har Nicolás Nørgaard Staffolano sammen med Andreas Dalsgaard skrevet et fint og klogt og aldeles omhyggeligt ordnet filmessay med mange - alle afgørende præcise - detaljer og adskillige underfundigt berettende fortællelag, som nøje beregnet berører hinanden på punkter, hvor modsætninger burde kunne forvirre udsagnene, men roligt bøjes ind under værkets afklaring af denne skrøbelige skønheds samlede kraft og vigtighed og sidste øjebliks kendsgerning.

www.cafx.dk (Copenhagen Architecture Festival, katalog og billetter)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Written 01-05-2017 14:33:59 by Tue Steen Mller

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Han har netop rundet de 40 år og har længe været et fænomen i dansk underholdning – navnet er Anders Matthesen. Sådan lyder den første sætning på Det Danske Filminstituts hjemmeside om Pernille Rose Grønkjærs nye film, som havde biografpremiere den 27.4.

Der er bare lige det, at jeg selvfølgelig har hørt navnet, men jeg har aldrig set hans shows som standupkomiker, eller hans optræden/instruktioner på film og tv. Eller hørt hans rap på plade. Så jeg havde brug for en ekspertise, som kunne fortælle mig om indholdet var i orden. Er det sådan, han er på scenen, er de rigtige valg foretaget, de vigtige shows nævnt, genkender du dine egne oplevelser som tilskuer og fan.

Ja, sagde kenderen, jævnaldrende (næsten) med Matthesen, som jeg havde taget med i biografen. Han sagde god for  præsentationen af komikeren, som Grønkjær har fulgt i mere end 4 år. Imponerende meget materiale er indsamlet og suppleret med



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Written 29-04-2017 19:58:57 by Tue Steen Mller

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Glimrende, sagde hun, da jeg bad min kone om en vurdering af filmen om Bjarke Ingels. Jeg havde brug for en ”second opinion” efter at have set filmen ved en pressevisning på det store lærred i Grand Teatret. Og jeg ville gerne dele billederne fra New York med hende og billederne fra Amager, hvor arkitekten og hans tegnestue er i gang med det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, som vi kan se fra vores nærtliggende kolonihave.

Hvorfor, spurgte jeg den ellers altid kritiske filmkigger. Først og fremmest fordi han er så tiltalende, arkitekten. Og det er jo vigtigt, fulgte jeg op med, man skal synes om en films hovedperson ellers gider man jo ikke tilbringe halvanden time med ham eller hende.

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

Written 29-04-2017 15:19:23 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

TIM SLADE: THE DESTRUCTION OF MEMORY

Han er ekspert, en af filmens mange højtkvalificerede medvirkende, han fortæller om og siger sin mening om destruktionen af broen i Mostar som ikke var meningsløs, men helt præcis i sit formål, en vigtig del af et forsøg på at udføre et folkedrab så fuldstændigt som muligt, helt at fjerne et folks identitet. Tim Slades film erindrer mig om, at folkedrabet har tre former: fysisk, biologisk og kulturel, og den koncentrerer sig om det sidste, det kulturelle folkedrab, og her er betydningsbærende arkitektoniske værker så tydelige, og de holder nok derfor ofte først for. I The Jewish Street, 1992 trækker Herz Frank fra Riga denne gamle viden op: der var den russiske besættelse, så den tyske. Det lettiske flag blev fjernet overalt, instruktøren kommenterer i sin voiceover, jeg kan høre hans bløde alvorlige stemme konkludere: ”… som til alle tider begyndte de med templerne”, og jeg ser på hans billedside synagogerne brænde. Mostarbroen er genopbygget ser jeg på billedet, synagogen i Dresden blev genopført, det er vigtige dele af filmens indhold, og den hører i høj grad hjemme på arkitekturfestivalen, som handler om identitet.

Tim Slades film er ikke som Hertz’ filmkunst, Robert Bevan og han har aldrig haft den ambition. Cinematografisk er den også umulig, fotografiet er uegalt og oftest uskønt, klippet er uforståeligt. Arkivmaterialet anvendes uden samlet idé, især som tilfældige dækbilleder. Journalistisk er den for så vidt i orden, men den overalt relevante viden, resultatet af den omfattende viden er ikke særlig behændigt gjort tilgængeligt for mig. Imidlertid er The Destruction of Memory indholdsmæssigt enestående og også derfor overordentlig vigtig (findes der andre opdaterede og tilgængelige fremstillinger på dette ekspernivau?) og på den baggrund må jeg se bort fra filmkunst og elegant journalistik og gå i Grand 6. maj om formiddagen, lytte til DIIS forskeren Frederik Roséns introduktion og se den rystende og omfattende materialesamling i dens særdeles velmente uordentlighed. Og måske efter turen i biografen læse Robert Bevans bog og måske ved den får lidt mere styr på de mange indtryk.

Tim Slade: The Destruction of Memory, Australien / USA, 125 min. Vises i Grand Teatret, København, 6. maj 2017 09:30 under Copenhagen Architecture Festival www.cafx.dk

SYNOPSIS

Crumbled shells of mosques in Iraq, the fall of the World Trade Center towers on September 11: when architectural totems such as these are destroyed by conflicts and the ravages of war, more than mere buildings are at stake.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Written 26-04-2017 14:47:11 by Tue Steen Mller

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Jeg var inviteret til premiere i går. Af Anja Dalhoff, som jeg siden min tid i Statens Filmcentral altid har respekteret som den engagerede dokumentarist hun er. Vi har skrevet om hendes film flere gange, Allan Berg positivt om ”Trafficker” fra 2015, mig endnu mere positivt om ”Sårbare sjæle” fra samme år og ret negativt om ”Når månen er sort” fra 2008. Sidstnævnte med samme tema som ”Dansen med Monica”. Her er den synopsis, som fulgte med invitationen:

En film om en handlet kvindes kamp for at undslippe menneskehandel og prostitution. Den colombianske kvinde Monica har filmet sit liv igennem 25 år.

Jeg ville så gerne være positiv overfor denne film om en kvinde i ”a circle of shit”, som hun selv karakteriserer sit liv, hvor hun ses i Spanien, Japan, Italien og Danmark. I sidstnævnte land – som i de andre lande – filmer hun selv med mobilen: trøstesløse bare rum med senge, der venter på Monica og hendes kunder, og optagelser af bordelmutter og indehaveren af den lejlighed, hvor hun holdes indespærret. Lige til en politianmeldelse, men politiet havde ikke tid til sagen, fortalte Anja Dalhoff før filmen!

Det er trøstesløst, det er forfærdeligt at se Monica tage fra land til land ude af stand til at komme videre i sit liv på en ordentlig måde. Det er urimeligt forkert at mennesker skal have et sådant liv. Men hvorfor er det at jeg ikke blev fanget af historien. Mit umiddelbare svar er at den er umusikalsk fortalt, hopper frem og tilbage i tid og sted, fra den ene arkivoptagelse til den næste – kun scenerne med Monica og moren i Colombia fungerer godt. Dalhoff’s interview med moren havde ro og antydningen af den fordybelse, som filmen mangler. Var der scener med moren og Monica, samtaler som kunne være brugt? Var morens historie i virkeligheden mere interessant? To kvinder som er blevet misbrugt fra barndommen. To kvinder som i filmens fineste scene danser sammen ude på landet i Colombia. 

Danmark, 75 mins. 2017

http://www.danishdoc.dk


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Anbefalinger

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

CINEMATEKET: Lo and Behold

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nils Vest: Hudegrunden Vesterbro

Written 02-04-2017 09:17:31 by Tue Steen Mller

Nils Vest: Hudegrunden  Vesterbro

Ebbe Preisler viser Nils Vests film fra 1974 i sin beundringsværdige ”Mandagsdokumentaren” i morgen mandag 3. April kl. 19.30 på Café Sorte Firkant på Blaagards Plads. Vests beskrivelse af filmen, der varer 26 minutter, kan findes på hans hjemmeside:

"I en nedslidt del af Vesterbro etableredes i 1970 en anderledes institution for kvarterets børn: Byggelegepladsen 'Hudegrunden', opkaldt efter en nedlagt oplagsplads for huder fra slagtede dyr i Kødbyen. Institutionen vakte stor opsigt, da man søgte efter 'en pædagog med en marxististisk livsindstilling'. Filmen fortæller først og fremmest om oprettelsen og det daglige arbejde i begyndelsen af 70'erne."



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

Written 01-04-2017 17:34:23 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Peter Bradshaws og Geoffrey Macnabs anmeldelser fik mig til at at love mig selv at se filmen. Og jeg nåede det netop lige før den var bebudet sidste dag på DR TV. Det er en bemærkelsesværdig film, dygtigt lavet helt færdig i hver detalje, næsten helt glat, men anstrengelserne har også gjort, at visse løsninger er blevet overgjort gentaget, så sådanne steder træder ud af den rytmiske, den musikalske selvfølge og jeg mærker detaljen som genbrug, mister den nervøse forbindelse.

VINKLING

Bradshaw og Macnab har for mig begge ret, som de hver for sig ser filmen, kan jeg også se den. Bradshaw: “…For me, he (hovedpersonen red.) feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version, he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice” og Macnab: ” What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events.”

For mig var det derfor sådan, at filmens første del stod stærkest, i begyndelsen var hver enkeltdel ny. Men i gentagelserne trættedes jeg. Mere end spænding var det herefter nysgerrighed efter handlingslagets løsning, som holdt mig fast, det i synopsis lovede twist til sidst.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOKUMANIA /Forever Pure

Written 26-03-2017 16:29:59 by Allan Berg Nielsen

DOKUMANIA /Forever Pure

MAYA ZINSHTEIN: FOREVER PURE (dansk titel: Fodbold, had og racisme)

Dokumania viser på tirsdag så fortjenstfuldt igen en film fra BBC FOUR Storyville, denne gang en fluen på væggen skildring af, hvad der skete, da Beitar Jerusalem FC fik to spillere fra Tjetjenien på holdet. Instruktøren Maya Zinshtein fortæller om filmens tilblivelse i Storyvilles hjemmesides Q & A. Personligt finder jeg det særlig interessant, da hun skal svare på spørgsmålet which documentary has most inspired you? Hun svarer nemlig:

Harlan County U.S.A by Barbara Kopple that documents the coal miners’ strike at the 70s’. It’s a brilliant piece of verite filmmaking and the way the Kopple immerses herself in this community and tell their story is amazing. I’m a huge fan of verite, for me the idea of coming into a dramatic situation and tracking it for a period without knowing where it’s going to take you - it’s the best documentary filmmaking has to offer. When a dramatic situation tells a much bigger and complicated story about some of the illnesses of society - that’s where great films are born. Also the fact that Kopple was a one of the pioneers of female documentary filmmaking - I always feel that she created a path for us.”

Instruktørforbilledet er altså Barbara Kopple og den foretrukne filmstil er cinéma verité. Variety’s anmelder Alissa Simon konkluderer imidlertid sådan: “In holding a mirror to Israeli society, Zinshtein and her editors do an outstanding job of cutting together variable quality television and home-video footage along with her interviews. Forever Pure world premiered in competition at the Jerusalem Film Festival in July 2016 and nabbed awards for best documentary and editing.” Så ren verité er det jo ikke. Men alligevel: den film må jeg bestemt se. Det er på tirsdag 28. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13

Written 19-03-2017 10:36:37 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Filmen har den danske titel Manden der ville henrettes. Den var med på CPH:DOX 2015, DR2 Dokumania sendte den forrige sommer, og nu tager Dokumania den op igen. Det sker på tirsdag 21. marts 20:45. Det er også denne gang en god disposition, fordi David Sington er en vigtig instruktør, han har lavet mere end 30 dokumentarer for BBC, og det er en god disposition, fordi det er en vigtig film, en konsekvent egensindig konstruktion, som fik et stort publikum på CPH:DOX til at give den prisen. Men filmen fik omvendt The Guardian's meget erfarne Peter Bradshaw til at afvise dens radikale fortællegreb:

“… Director David Sington effectively turns the film over to Yarris (hovedpersonen, red.), who is allowed to narrate the documentary on-camera and control its pace, tone and content. For me, he feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version: he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice. His story is important, yet the style is mannered. I wondered if it might have been better as an interview, with Sington interrupting him, questioning him, getting more perspective on his (important) story.”

Independent's Geoffrey Macnab blev lige modsat begejstret over grebet: “…What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events that led him to be condemned to die. His account is complemented by reconstructions similar to those found in Errol Morris' The Thin Blue Line. This is virtuoso film-making only partially let down by its artifice.”



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Written 15-03-2017 23:29:31 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Jeg så Nick Read’s Bolshoi Babylon, da TV2 Dokumania sendte den i aftes. Jeg havde glædet mig efter, hvad jeg havde læst og bragt som foromtale her, både glædet til filmen som sådan og til at se den navnkundige og erfarne Reads særlige greb om stoffet. Jeg må skrive, at jeg blev skuffet. Ikke over alting, men over en del, først og fremmest over, at den stort tænkte allegori over det særlige ved Rusland og landets sjæl afspejlet i Reads observernede kameras skildring af hele den komplicerede og bevægende verden, Bolshoi Teateret er, som et vældigt mikrokosmos over det russiske makrokosmos. For mig falder den allegori aldeles sammen, ikke i optagelserne, som er smukke og hver for sig tydelige rester af kloge lange scener, ikke i de veloplagte og tilsvarende smukt filmede interviews, som alle er rester af lange, kloge erfaringer og analyser, men af en brutal montage, som i en bestemt journalistisk tv-stil er klippet sønder og sammen, så det kunstneriske indhold svækkes til bortfald, så en tabloidlignende historie mest af sladder står tilbage som fremheskende indtryk.

En cinematogrfisk dokumentarfilm er her forvandlet til en ordinær tv-dokumentar, et shakespearesk drama ændret til en Readers Digest moralisering, direct cinema lavet om til populær collage, en ærlig kunstnerisk ambition sat til side for en kalkulerende journalistik, som synes styret af en svigtende tillid til, hvad vi som tv- publikum formår at forstå i for eksempel en klassisk juxta-position baseret filmfortælling, men som en overfadisk flok skal have alt, selv høj kunst formidlet i underholdende konfettidrys.

Men, men, tilbage er at indrømme, at det er en imponerende flot film, bestemt værd for nysgerrighedens og i hvert fald for balletglædens skyld at se på DR TV.

STILL: Den endelige vinder af magtkampen med Sergei Filin, den nye direktør Vladimir Urin, har sat sig i stolen.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

Written 13-03-2017 08:05:16 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

NICK READ: BOLSHOI BABYLON

Den 17. januar 2013 blev den kunstneriske leder af Bolsjoj-balletten, Sergej Filin, angrebet med syre af en maskeret mand. Han vendte efter behandlingen for skaderne i ansigtet tilbage til Bolsjoj (STILL).

”… Overfaldet afslører imidlertid, hvad mange kendere har vidst længe, nemlig at balletten er i dyb krise. Personlige konflikter, jalousi og dårlig ledelse infiltrerer Ruslands mest berømte kunstinsitution og sender den på katastrofekurs. Solodanseren Pavel Dmitrisjenko bliver anholdt for angrebet, og andre dansere siger op eller bliver fyret. I et forsøg på at skabe fred i kulisserne bliver Vladimir Urin udpeget til ny direktør, men dette skal vise sig at være et uklogt træk, der blot skaber endnu flere problemer. Denne betagende dokumentar følger en kunstinstitution på randen af forfald og blotlægger intrigerne bag tæppefald”, skriver DR2 Dokumania i sin pressemeddelelse.

Nick Read: Bolshoi Babylon (Dansk titel: Syreangrebet i Bolsjoj-balletten), UK 2015 (BBC FOUR, Storyville), 86 min. Sendes tirsdag 14. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FAMILY

Written 05-03-2017 21:27:36 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FAMILY

ROSIE JONES: THE FAMILY

Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. I 1963 grundlagde hun sekten ”Familien”, som en blanding af kristendom, østens mystik og psykedeliske stoffer. Ved hjælp af adoptionssvindel og andre sektmedlemmer anskaffede hun sig et utal af børn og opdrog dem som sine egne efter overbevisning om, at de skulle redde verden efter en forestående 3. Verdenskrig. Efter en opdragelse med hjernevaskende motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD blev de sidste børn reddet ud af sektens klør ved en dramatisk politirazzia i 1987. Men mange af dem lider stadig i dag under deres traumatiske barndom og kæmper for at leve et normalt liv efter hjernevask og misbrug. (Dokumania)

The Family (dansk titel: Sekten der stjal børn), Australien, 2016, 98 min. I TV2 Dokumania 7. marts 20:45 og efterfølgende på DR TV.

SYNOPSIS

Anne Hamilton-Byrne was beautiful, charismatic and delusional. She was also incredibly dangerous. Convinced she was the reincarnation of Jesus Christ, Hamilton-Byrne headed an apocalyptic sect called The Family, which was prominent in Melbourne from the 1960s through to the 1990s. With her husband Bill, she acquired numerous children – some through adoption scams, some born to cult members – and raised them as her own. Isolated from the outside world, the children were dressed in matching outfits, had identical dyed blonde hair, and were allegedly beaten, starved and injected with LSD. Taught that Hamilton-Byrne was both their mother and the messiah, the children were eventually rescued during a police raid in 1987, but their trauma had only just begun.

With survivors and cult members telling their stories alongside the Australian and international detectives who worked the case, this confronting feature documentary exposes not just what happened within the still-operating sect but also within the conservative Melbourne community that allowed The Family to flourish. (Official site)

http://www.thefamilysect.com/

https://www.youtube.com/watch?v=X_KeVkZ_JhM (Trailer)

https://www.theguardian.com/film/2016/nov/20/growing-up-with-the-family-inside-anne-hamilton-byrnes-sinister-cult  (anmeldelse)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /12

Written 27-02-2017 11:30:22 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /12

Fuck… lød det fra ydersædet på min række. Arrangør og filmudvælger Sara Thelle var højlydt utilfreds med at mikrofonerne i Cinematekets Asta Biograf gav forstyrrende hvislende bilyde – og fik den næsten fyldte sals tilskuere til at klukke af medfølelse. Det var ikke første gang, vi havde været vidne til svigtende teknik. Det var det heller ikke for Cinematekets Rasmus Brendstrup, som tålmodigt flere gange gik ned til scenen, skiftede mikrofonerne ud, tilkaldte en tekniker. Det hjalp ikke. Til sidst spurgte Brendstrup publikum om ikke vi kunne klare arrangementet uden mikrofoner. Joooo!

Med denne menneskelige start var forsamlingen rystet sammen og ”Nye Syriske Kortfilm” kom i gang og skuffede ikke de fremmødte. Helle Malmvig fra DIIS kædede filmene sammen på fornemste vis. Fra Paris kom Dani Abo Louh for at vise og kommentere sin ”A Spring Tale”, som han har lavet sammen med Mohamad Omran, et fint stykke animationskunst skabt i 2011, da der stadig var håb for den syriske revolution. ”We were optimistic at that time”. En ny form for kunstnerisk udtryk fulgte gennem ”det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra, (som) hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 (har) lagt en lille film ud på internettet.” De to korte film, der blev vist, var ”After the Image” og ”The Unknown Soldier”.

Gribende var det at møde herboende syrisk-kurdiske digter Jan



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /11

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /9

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /8

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

web: infoserv   cms: aviva cms