Filmkommentaren

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

Written 31-10-2017 12:06:42 by Tue Steen Mller

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

”Jeg har fulgt arbejdet i Danner i fem år. Filmen har taget tid, fordi der var meget store hensyn at tage til sikkerhed og etik. Hvornår er det for farligt for en kvinde at deltage i filmen? Kan hun selv vurdere risikoen? Hvordan fortæller jeg nøgternt om manden uden at dæmonisere ham? Og hvordan skaber jeg et ærligt og komplekst billede af det verdensfænomen, vold er? Mit ønske er at bryde tavsheden om volden, men også at undersøge voldens kompleksitet, når den opstår mellem to, der i virkeligheden skulle elske hinanden…”

Et citat fra filmens pressemateriale, overvejelser fra Rosendahl, som har lavet en film, som giver god besked om, hvad krisecentret Danner, dens mange ansatte og frivillige foretager sig. Det er en imponerende institution. Men ikke nogen imponerende film.

Christina Rosendahl har lavet en fllm, som lægger sig i den observerende dokumentartradition, som vi kender fra Frederick Wiseman, institutions-filmen, som i Danmark har fine eksempler fra instruktører som Dola Bonfils, Anne Wivel og Arne Bro – film om politiet, forsvaret, hospitalet, ungdomskolen, folkekirken m.m.

Rosendahls problem, som hun antyder i citatet, er



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ai WeiWei: Human Flow

Written 28-10-2017 11:51:37 by Tue Steen Mller

Ai WeiWei: Human Flow

… og dagen sluttede med visningen af Ai WeiWeis ”Human Flow”. Efter det var lykkedes festivalledelsen (Antalya Film Festival 2017) at få fat i en kopi som ikke var skadet. Aflysningen den første dag rejste en mængde spekulation om censur – filmen berører (også) de tyrkisk-kurdiske relationer – men tale om censur af den årsag er total nonsens. Der er ingen grund til at ikke tro, hvad der er detaljeret beskrevet i den redegørelse fra festivalledelsen, som jeg refererede i et tidligere blogindlæg.

ANMELDELSE

Filmen er strålende, den er en ekstraordinært rig 140 minutter lang dokumentation af den verden vi lever i. Der er tekster på lærredet, kendsgerninger fra steder fyldt med flygtninge og migranter, lyriske citater fra digteres værker, det er et filmværk i mange forskellige stilarter: Ai Weiwei i billedet, reportage metode, fantastiske, næsten surrealistiske afsnit, åndeløst smukke billeder (FOTO), samtaler med talrige UNHCR medarbejdere, små varme filmscener, børn børn børn. Det er sat mesterligt sammen. Og det fortjener en endnu længere anmeldelse og den kommer næste gang jeg ser filmen på det store lærred.

CANCELLATION

… And the day ended with the screening of Ai WeiWei’s ”Human Flow”. After the festival (Antalya Film Festival 2017) had managed to get hold of a copy that was not damaged. The cancellation of the first screening raised a lot of speculations about censorship – the film touches upon the Turkish-Kurdish relationship – which is totally nonsense. There is no reason NOT to believe what is detailed described in the statement of the festival that I referred to in the previous blogpost.

REVIEW

The film is brilliant, an extraordinarily rich 140 minutes long documentation of the world we live in. There are texts on the screen, facts from places full of refugeees and migrants, poetic sentences from writers, a film full of different styles, Ai WeiWei in the picture, reportage style, some fantastic almost surrealistic sequences, stunning images (PHOTO), interviews with many UNHCR representatives, small warm scenes, children children children, it’s masterly put together. It deserves a longer review and that will come the next time I see it on a big screen.

www.antalyaff.com 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Chris Marker: Level 5

Written 10-10-2017 16:11:56 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker: Level 5

French computer programmer Laura tackles a challenging video game. She researches World War lI's bloody Battle of Okinawa, the last pre-nuclear face-off between the US and Japan, interviews with Japanese experts and witnesses, including filmmaker Nagisha Oshima, cause Laura to reflect deeply on her own life and human kind. Will she be able to go beyond Level 5? A fascinating humanistic reflection on war, memory and history. (DOCAlliance synopsis)

This documentary uses fiction to address shared memory of the Battle of Okinawa. Laura tries to get to the most difficult stage, level 5, of the computer program left behind by her late husband. In this are revealed statements by Rev. Kinjo Shigeaki, who witnessed the mass suicide at Tokashiki Island; documentary footage of people jumping to their deaths from cliffs on Saipan Island; and the image of a soldier who lost his memory due to the Battle of Okinawa, portrayed in John Houston’s film Let There Be Light, which was banned from public viewing for thirty years. (Chris Markers synopsis)

Chris Markers film, både denne og de andre i den retrospektive serie, bliver tilsyneladende stående tilgængelige på DOCAlliances streaming. Det giver mig mod til at fortsætte mit forsøg på at se og skrive om så mange af hans film som muligt. Jeg vil gøre det på den måde, at jeg lader uregelmæssigheden i dette letsindige foretagende skinne igennem i mine blogindlæg, som jeg pludseligt afslutter på steder, jeg i skrivende øjeblik bliver nødt til, fordi kræfter og tanker svinder...



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

En klassiker om ugen!

Written 04-10-2017 08:09:38 by Allan Berg Nielsen

En klassiker om ugen!

Cinemateket i Aarhus viser meget snart klassiske film hver tirsdag, for Cinemateket i København åbner 9. januar 2018 en filial i biografen Øst for Paradis i Aarhus. Og biografens direktør, Ditte Daugbjerg er glad, hun siger til Aarhus Stiftstdende:

” - Vi har måske også det publikum, som interesserer sig mest for film og som netop er målgruppen for at skulle se nogle af de film som er erklærede klassikere, som er 50 år eller ældre, men også nogle af de nyere klassikere, som David Lynchs "Blue Velvet", som vi viste for nylig, som ikke er vildt gammel, men som man ikke længere kan se i biografen. ”

Nemlig, vi her i Østjylland har altid kigget misundelige til københavnernes cinemateks overdådigt og fantasifuldt kompetent redigerede program med mange, mange visninger af klassiske værker fra filmmuseets berømte samling. Nu sker det med en beskeden, men lovende begyndelse, som Tue Steen Müller og jeg og FILMKOMMENTAREN kun kan hilse velkommen og efter bedste evne støtte.

Cinemateket i København skriver i går i sin pressemeddelese, at ”fra årsskiftet etableres en filial af Cinemateket i Aarhus-biografen Øst for Paradis, som hver tirsdag vil stille en sal til rådighed for cinemateksvisninger. Filialens program vil udgøre en miniudgave af Cinematekets program i København - ikke mindst i form af særarrangementer, hvor film sættes i perspektiv via eksempelvis introduktioner, foredrag, debatter, musik eller mad og drikke.

Øst for Paradis er en oplagt ramme for den nye filial i Aarhus. Med en stærk profil inden for arthousefilm, er der et godt match mellem biografens kernepublikum og Cinematekets program." 

'Cinematekets program består af film af ældre dato, sjældne og smalle film, og film i forskellig event-indpakning af både formidling og oplevelse. Dét tiltaler vores publikum i Øst for Paradis. Vi ser rigtig spændende perspektiver i dette samarbejde med Cinemateket, og glæder os helt vildt', udtaler biografdirektør i Øst for Paradis, Ditte Daugbjerg Christensen.

Det Danske Filminstitut begyndte 2016 ordningen ”Cinemateket præsenterer” for at give filmpublikum i hele landet mulighed for at se filmarven. Det er offentligt-privat samarbejde mellem Cinemateket og kommercielle danske biografer og foreningsbiografer rundt omkring i landet om visning af ti film årligt fra Cinematekets program. Øst for Paradis i Aarhus er én af de 15 biografer, der er tilmeldt samarbejdet i år.

'Erfaringerne med "Cinemateket præsenterer" i Øst for Paradis tyder på, at der er stor efterspørgsel på et tilbud som Cinematekets i Aarhus. Derfor udvider vi nu forsøgsvis samarbejdet med en decideret filial, der – hvis den viser sig succesfuld – kan blive til flere' siger vicedirektøren i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard."

Jeg tror bestemt ikke Buhl Vestergaard behøver at være så forsigtig, vi vil strømme til hver tirsdag...

Filialen åbner altså med filmvisning tirsdag den 9. januar. Mere information om den og om programmet fra Cinemateket i Aarhus vil følge, og vi her på bloggen vil følge op.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 30-09-2017 08:35:15 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo: when you look away

Written 21-09-2017 15:01:19 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo:  when you look away

Phie Ambos vidunderlige film træffer mig øjeblikkelig, mens jeg er uforberedt åben et meget personligt ellers næsten glemt sted, en næsten glemt erindring, en erkendelseshemmelighed, min tidligste tanke om kosmos. Juno, filmens første medvirkende, ligger og skal sove, det er åbningsbilledet. ”Er jeg et menneske eller et dyr?” spørger hun Phie Ambo som taler sagte med hende.

Da jeg var barn og lidt større dreng, husker jeg med ét, var jeg ustandselig optaget af enten, at jeg var hele verdensaltet og inspireret af atommodellen at utallige solsystemer og levende verdener var indeholdt i eller disse faktisk udgjorde min krop, var mig, eller, at nu der kun var mig, så var det mine sanser som producerede hele min omverden, hvad jeg så af ting og dyr og mennesker, hvad jeg læste og lyttede til og følte med mine fingre. Alt var mine sansninger og jeg selv var helt alene.

Tanken forlod mig, svækkedes lidt efter lidt, men forsvandt aldrig helt. For under filosofikurset som lærerstuderende lærte jeg Berkeley at kende, og det ramte mig som en boomerang efter et meget langt kast: ”… George Berkeley er vigtig i filosofiens historie ved sin benægtelse af stoffets eksistens – en bevægelse, han underbyggede med en række snilde argumenter. Han hævdede, at materielle genstande kun eksisterer, fordi de opfattes. På den indvending, at et træ i så tilfælde skulle holde op at eksistere, når ingen så på det, svarede han, at Gud altid opfatter alt.” (Bertrand Russell, 1962)

Men Phie Ambo var alligevel kommet mig i forkøbet i min private association. Først i filmen har hun anbragt et citat over hele lærredet, et citat af Lewis Carrols fra Alice in Wonderland: ”If I had a world of my of own, everything would be non sense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t.” Da jeg så filmen første gang, overså jeg advarslen. Kastevåbnet med den krumme bue må derefter være forsøgt kastet, måske bort, nu vendte det tilbage med voldsom kraft lige ind i hvad jeg troede jeg vidste helt sikkert: … when you look away!



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Written 12-09-2017 09:13:17 by Allan Berg Nielsen

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Jeg vælger dette still fra filmen, fordi det er så smukt og så fordi det er fra den sammenfattende scene fra henimod slutningen af filmen. Den scene skildrer Amanda Midtgaard Kastrups vidneudsagn i sagen mod bedrageren Casper Rieper-Holm som fremstilles af skuespilleren Esben Dalgaard. Den scene kunne anbragt i begyndelsen have været fortællingens ramme. Men den er blevet en konkluderende scene, hvor betydningen ligger i instruktion, rekonstruktion og dekoration. Betydningen ligger ikke i Amanda Kastrups vidneudsagn, for det kender jeg på dette sted i filmen så godt, at jeg i den grad forstår dommerens replik om ærlighed og rigdoms modsatrettethed. Scenen er foreviget af Henrik Bohn Ipsens medlyttende og konsekvente fotografi filmen igennem, her i en fornemt værdig konklusion: denne smukke kvinde alene i vidneskranken i retfærdighedens sal.

Filmens i stedet valgte ramme præsenteres i titelsekvensen. Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda Kastrup, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller og jeg må nu tilføje, at han spiller godt, allerbedst til at begynde med, i kærlighedshistorien den lange tid tid den ikke er afsløret som en forførelse med det formål dels at etablere en konstrueret identitet med falsk udstråling af rigmandsvaner og charmerende væsen.

Forførelsen af Amanda begynder nu i en grafisk fortalt sms-dialog, som indkredser hende i en fascination som fører til til overgivelse: hun møder ham, tager på hotel med ham, på ferierejse: ”… jeg tror godt jeg kunne blive forelsket i Casper, rigtig grusomt."



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Margreth Olin: Barndom

Written 03-09-2017 10:20:36 by Tue Steen Mller

Margreth Olin: Barndom

Skal vi tage formen først: Norske Margreth Olin er observerende dokumentarist, og hun er en af de førende af slagsen i Norden med ”Dei mjuke hendene” (1998) og ”Ungdommens råskap” (2004), som dem jeg husker bedst. De to handlede om gamle og unge. Med ”Barndom” fra i år har hun fulgt en naturbørnehave i et år, Steiner-skolen Aura. Den observerende metodes styrke er i denne sammenhæng at du får et grundigt indblik i børnenes leg, pædagogernes styring og først og fremmest børnenes vidunderlige evne til at stille spørgsmål ved alt, fantasere og fabulere, skabe venskaber og være med til at skabe små teaterforestillinger. Der er fokus på et par af børnene og i høj grad på Kristofer, den milde og forstående pædagog, som man kun kan elske og som børnene elsker. Den observerende metodes svaghed i denne sammenhæng er at der indtræder monotoni og mangel på energi i fortællingen undervejs. Olin undlader – i modsætning til Nicolas Philibert i ”Etre et Avoir” – stort set at skildre konflikter og at gå udenfor børnehaven for at få børnenes familiære/sociale baggrund. Når det er sagt, er der små visuelle perler undervejs, f.eks. hvor instruktøren lægger magiske naturbilleder på fortællingen om påske-haren. Hun illustrerer ikke, hun skaber eventyr.

Det har ikke været ærindet for Olin at sende et direkte budskab. Hun har villet sætte et positivt fokus på legen og det gør hun fint. Om det så er måden til at sætte en debat i gang om danske forhold, som DOXBio lægger op til, aner jeg ikke, for det er en speciel børnehave, som er langt fra at ligne dem, som jeg har besøgt i de senere år for at hente børn på vegne af travle forældre. ”Mine” ligger i et bymiljø, de har spil og popmusik og bordfodbold og et ordforråd, som ikke tåler at blive gentaget. Der er knald på, der skændes og små-slås, men der leges og fantaseres og fabuleres og stilles spørgsmål om universets uendelighed akkurat som i det norske.

For mig er slutningen af filmen den mest interessante, i virkeligheden centreret omkring det, der ikke bliver sagt. Uriel og Ludvig forlader børnehaven, som mange andre, de skal i skole. Legen er forbi, i hvert fald den frie og kreative som i den Steinerske børnehave – og for de to seks-årige i min verden, som jeg kender så godt, som netop er startet i skole, i såkaldte 0’te klasser. I skole 30 timer om ugen! Bliver der tid til – som de to drenge på billedet – at kigge op på himlen eller at skiftes til at lægge hovedet på den andens mave?

Filmen har premiere den 6. September i ca. 50 biografer over hele landet.

Norge, 2017, 90 mins.


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Written 02-09-2017 16:26:19 by Allan Berg Nielsen

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Mikael Opstrup fra EDN vil sammen med Tue Steen Müller være til stede som rådgiver ved træningen af filminstruktørerne før de pitcher deres projekter ved Baltic Sea Forum i Riga næste uge. 

Jeg har netop samlet hans blogindlæg fra 2008 DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING / THE DOCUMENTARY NARRATIVE og i den anledning bringer vi dem her: 

DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING

Der er ingen forskel på dokumentarfilmen og fiktionsfilmen i dramaturgisk henseende. Begge har én fortælling. Her hører ligheden op.

1. I fiktionsfilmen er der kun én fortælling i skabelsesmæssig forstand. Det handlingsforløb som nedfældes i manuskriptet og siden omsættes til film.

2. I dokumentarfilmen er der både et begivenhedsforløb og en fortælling. Begivenhedsforløbet finder sted i den virkelighed dokumentarfilm beskriver. Fortællingen er instruktørens genfortælling af begivenhedsforløbet.

3. Hvor fiktionsfilmen er dramaturgisk friktionsfri - og skabelsesprocessen lineær - er kernen i dokumentarfilmens dramaturgi modsætningen mellem de to handlingsforløb, det faktuelle og det narrative...

Læs Mere/Read more


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

TUE STEEN MLLER 70 R

Written 29-08-2017 08:25:35 by Allan Berg Nielsen

TUE STEEN MLLER 70 R

Photo: Nenad Puhovski


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

Written 22-07-2017 12:26:20 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

DESCRIPTION D’UN COMBAT / DESCRIPTION OF A STRUGGLE / 1960

The earth sign, the water sign, the human being sign - this is the promise land. This document, focusing on Israel and its struggle (fight) for sovereignty and identity continues Marker's line of political testimonies. A meditative commentary on how a new state is built hovers over elusive impressionist images, hiding opportunities to make discoveries, which, albeit short-lived, are penetrating the limits of illusion. A literary essay combines with a documentary image to make a hypnotic film, which was awarded Golden Bear at the Berlin Film Festival (DOCAlliance synopsis)

Description d’un combat var i 1960 en etableret naiv (vrai naive) opdateret og aktuel dokumentarfilm om Israel, i dag er det et tidsdokument for mig i en eftertid, i en ny aktualitet hvor optimismen er afløst af mistro. Mistro til alt og alle. Og vigtigst for mig et kunstnerisk, et filmhistorisk dokument i Chris Markers samlede værk, som i sin filmessayskrivning peger helt frem til i dag: sådan er den opmærksomme, tænkende filmskrift bundet i sin skribent til al tid, og filmen er derved i sin erkendelses kerne tidløs.

Filmens emne er staten og samfundet og folket Israel tilbageskuende 15 år, men fæstnet i 1960’er nuet. Temaerne er at rejse, at være turist, at være observerende dokumentarfilm fotograf at se, at tænke over det at rejse, tænke over det at se og tænke over det at tænke. Og jeg slipper ikke historien, for gør jeg det blot et øjeblik, falder den sindrige filmkonstruktion sammen for mig og jeg tror det bare er en gammel folkeoplysende rejsefilm og jeg forstår ikke det jeg ser og hører, opdager ikke essayet. Mærker ikke dybden, klogskaben, skønheden.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Written 17-07-2017 16:01:31 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Hov, jeg ser at DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie stadigvæk kører på deres streamingtjeneste. Jeg havde ellers belavet mig på at skrive om den post festum nu længe efter den begyndte og vi skrev om den her på Filmkommentaren, Tue Steen Müller en introduktion og jeg om en enkelt af filmene, hvorefter jeg gik i stå. Til nu midt i sommerferien.

For det var med forsigtig tøven jeg nærmede mig Chris Marker og hans film. Han er for mig en myte, den mand som skaffede råfilm til optagelserne i Chile og bagefter fik dem smuglet ud og Sara Thelle fortalte mig engang jeg besøgte hende i Paris, at den nu gamle sky mand handlede på hendes marked og boede der i nærheden med sin kat, som han sendte et portræt af, når en redaktør skulle bruge et af ham, en kat hvis katteliv i lejligheden han lavede film om, film han lagde ud på YouTube, film som jeg så og fascineredes af på grund af myten og auraen og så dette særlige autoritative greb, som jeg mærker hos visse instruktører, og det ikke på grund af myten. Det er jeg sikker på; og Sara Thelle forærede mig nyrestaurerede dvd udgaver af andre, længere og mere ambitiøse film som jeg så, men ikke forstod ret meget af, men blev optaget af nu osgså på grund af myten om disse berømte værker selvfølgelig, men alligevel især på grund af deres konsekvent sikre og gennemarbejdede storhed. Jeg var klar over, der var mesterværker iblandt.

Og så blev Tue Steen Müller og jeg som nævnt for nogen tid siden opmærksomme på DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie og jeg tog mig på at at se de film.

Denne og de forhåbentlig følgende blogindlæg er små og spredte notater fra disse gennemsyn, blot en slags kvittering jeg bestemt er forpligtet på. For det var mere omvæltende i mig end det vil lykkes mig endog bare at antyde i det følgende som nu kommer, altså alligevel ikke post festum. Og det er godt, ferietid kan være frigjort tid, tid til at se og læse om det som ikke nåedes aktuelt. Ferietid er fordybelsesforsøgets langsomme tid, reprisens tid, gentagelsens tid. Det kan nås endnu, og det kan kun anbefales, her er linket til streamingen:

https://dafilms.com/program/628-chris-marker 



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Gadefotografi 1917-2017 /3

Written 01-07-2017 12:06:26 by Tue Steen Mller

Gadefotografi 1917-2017 /3

Overvældende. Imponerende. Jeg skriver med glæde disse rosende ord til citat, hvis det kan få fotografi-interesserede, dokumentarister og/eller rejselystne københavnere eller andre der befinder sig i hovedstaden til at besøge den store udstilling i Øksnehallen, som er åben indtil 1. august. Jeg var der i nogle timer og forlod stedet mæt af indtryk – og jeg skal derind igen. Jeg er slet ikke færdig med Vivian Maier, Krass Clement, min personlige helt Robert Frank, klassikerne Atget, Diane Arbus, Walter Evans, Hans Eijkelboom, Jean Hermanson, Koudelka, Jens-Olof Lasthein, Garry Winogrand. Der er fotos i stort format, der er fotos affotograferet fra bøger, der er film (Robert Frank og Vivian Maier), slideshows, i en stor labyrintisk opsat udstilling, hvor man skal være opmærksom på ikke at miste noget, for der er billeder hvorend du vender dig. ”En hyldest til hverdagen” er undertitlen på udstillingen, jo da, men også til dokumentarismen, til mennesker overalt på kloden, til de mange der har evnet at fange situationer så de er interessante for tilskueren.

Jeg vender tilbage med vurderinger mere om de fotografer, som jeg holdt mest af at være i selskab med.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

FOTO: Vivian Maier: Selvportræt, 1953

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Gadefotografi 1917-2017 /2

Written 25-06-2017 12:23:36 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917-2017 /2

Jeg ser på fotografiet at man i Øksnehallen i København er ved at lægge sidste hånd på den store fotografiske udstilling som åbner 28. juni og kan ses juli måned ud. Jeg har tidligere skrevet om udstillingens indhold og om fotografen Finn Larsen, som sammen med Morten Brohammer har redigeret udstillingen på den måde at den ”ser gadefotografiet som et bredt begreb dækkende fotografi, der skildrer hverdagen, som den udfolder sig i offentlige rum over hele verden. Gadefotografi 1917 - 2017 viser både historisk og samtidigt gadefotografi og tilbyder et unikt perspektiv på genren og dens forskellige retninger… omfatter fotografer fra hele verden med vægt på Skandinavien.”

Fotografen Vivian Maier er imidlertid udstillingens hovednavn, hun er repræsenteret ved en udstilling i udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands.


Blandt de mange udstillede værker ville jeg i første omgang var jeg i København gå efter at se hendes fotografiske livsværk, derefter fotografier af Steen Møller Rasmussen, som jeg har et vist kendskab til og fascineres af, ligesom af Christian Braad Thomsen og Søren Ulrik Thomsen, som overraskende deltager og så mere selvfølgeligt Robert Frank, Diane Arbus og den meget tidlige gadefotograf Eugene Atget.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/ 


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Tamar Tal: Shalom Italia

Written 20-06-2017 16:49:19 by Tue Steen Mller

Tamar Tal: Shalom Italia

The director name seemed familiar, Tamar Tal, and looking back at the posts on the site I found this on the wonderful one hour film that I saw at DOK Leipzig in 2011:

”Life in Stills” by Tamar Tal from Israel … is a very funny and warm film with a 96 year old grandmother and her grandson, who keep a photo shop alive in Tel Aviv. The scoop photos are from the declaration of independence of the state of Israel…

Now her newest film is Documentary of the Month at the Danish Cinematheque from June 22-June 28. I saw the trailer, link below, you should do the same, it will make you want to go and watch ”Shalom Italia”. Here is the synopsis of the film:

Three Italian Jewish brothers set off on a journey through Tuscany, in search of a cave where they hid as children to escape the Nazis. Their quest, full of humor, food and Tuscan landscapes, straddles the boundary between history and myth, both of which really, truly happened.

In Danish: Tre jødisk-italienske brødre på 73, 82 og 84 sætter hinanden stævne i Toscana. Som børn måtte de under 2. verdenskrig flygte fra nazisterne fra Firenze ud i en toscansk skov, hvor de skjulte sig i et helt år med deres familie i en hjemmebygget hule blandt nogle klippesten. Nu har de sat sig for at finde stedet i skoven, hvor de i frygt og stilhed levede et helt år og på den måde overlevede krigen. Der er masser af humor og varme imellem de tre brødre, der husker deres fortid meget forskelligt.

Israel, 2016, 70 mins.

http://tamartal.com/shalom-italia/

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program 


Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /LRDAG

Written 15-06-2017 07:05:54 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /LRDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios tredje dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

LØRDAG DEN 17. JUNI

10:30 | MON DE KOMMER OM NATTEN?

Instruktør: Emil Langballe. For år tilbage flygtede 14-årige Rokhsar og hendes familie fra Afghanistan. De bor nu i en lille jysk provinsby, hvor Rokhsar går i skole og til fodbold. Familien venter på den endelige afgørelse om asyl, men ventetiden har forvandlet Rokhsar for altid. // Marina Janell Søndergaard, forkvinde i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom DFUNK, introducerer filmen.

FILMKOMMENTAREN

Vi har ikke set Mon de kommer om natten endnu, men vi glæder os. Tue Steen Müller har i sit arbejde ved internationale festivaler været opmærksom på instruktøren Emil Langballes tidlige arbejde: ”… Velican theatre (St. Petersburg) where we watched young Danish Emil Langballe’s graduation film from the National Film School in England, ”Beach Boy”, a well balanced, cinematic non-moralistic portrait of a young black man and his relationship to a middle-aged British woman in Kenya. The young man makes a phone call to his girl friend, who is pregnant but is aware of his profession. The film is light and pretty much less demonstrative than the feature of Ulrich Seidl.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2857/

og i Kalovy Vary ”… Best documentary film under 30 minutes was “Beach Boy” by Emil Langballe, 27 mins., a film from the National Film School in England.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2423/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /FREDAG

Written 14-06-2017 08:20:58 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /FREDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

FREDAG DEN 16. JUNI

10:30 | BIG TIME

Instruktør: Kaspar Astrup Schröder. Få indblik i de kreative processer hos den verdenskendte og innovative arkitekt Bjarke Ingels, mens han kæmper for at fuldføre sit største projekt til dato. Vi følger arbejdet og de mange kompromiser, det kræver, og vi er med, når privatlivet presser sig på.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det hvide papir tegner og fortæller – om tankerne bag forbrændingsanstalten og dens skibakke og om arbejdet i New York med at omforme verdens mest berømte skyline. For at bruge hans eget udtryk, på dansk, er det sindssygt spændende at se arkitekten med en tuschpen ved det hvide papir, filmet en face eller fra oven. Her træder filmens instruktør ind og arrangerer for tilskueren. Visualiserer hvad det er arkitekten kan og gør. Det er medlevende og oplysende… Læs hele Tue Steen Müllers anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3908/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /TORSDAG

Written 13-06-2017 11:13:41 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /TORSDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

TORSDAG DEN 15. JUNI

14:00 | "TUTTI A CASA

– Al Magt til Folket?". Instruktør: Lise Birk Pedersen. Filmen følger det italienske protestparti Movimento fra outsider til magtfaktor i det italienske parlament og skildrer dermed en generel udvikling inden for de vestlige demokratier.// Populisme og politikerlede er temaet for den efterfølgende debat, hvor instruktøren fortæller om sin kommende film "Demokratiløftet". Mød Lise Birk Pedersen, Victor Boysen, RU, Lasse Quvang Rasmussen, DSU, og Tobias Weische, DFU.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3793/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /3 DIMANCHE PKIN

Written 11-06-2017 12:03:15 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /3  DIMANCHE  PKIN

CHRIS MARKER: DIMANCHE À PÉKIN

Chris Marker er på optagelse, det er 1955, det er i Kina… Det var jo tidligt efter krigen, så det var tidlige scener fyldt med ærbødighed og håb for den unge revolution han optog. Jeg ved ikke om han var alene, det må jeg have fundet ud af, men jeg ser at Agnes Varda er krediteret for Kinakyndig medvirken. Og det har sat sig smukke spor så det nye Kina det smukke lille essay igennem spejler sig i og på mange mange måder ses fortsætte og udvikle de bevarede elementer af den gamle kultur som Marker lærte at længes mod i sin barndoms billedbøger og fortællinger om drager og kejsere og sværdsvingende atleter og dybt disciplinerede boksekæmpere.

I den velskabte korte film, som kom ud af det som et stykke fejlfri cinematografi, mønstergyldig i samtiden, virker alle elementer kongenialt med Markers mesterligt klassisk akademiske optagelser uden lyd, den gennemtænkte nykomponerede musik af Pierre Barbaud, de muntert præcise lydeffekter ved Arkady (groupe des XXX) lagt på den kunstfærdige lydside af Antonio Harispe i sin tids design, Fracine Gruberts yderst elegante klipning , produceren Madeleine Casanovo-Rodriquez også fra (groupe des XXX), hendes sikre hånd og først og sidst den kloge gennemløbende stemme henover, som Marker har skrevet i sin tænksomt formulerede patos med sommerfuglens lethed.

Chris Marker: Dimanche à Pékin, Frankrig 1956 (restaureret i 2013), 19 min. Kan ses disse dage på:

https://dafilms.com/film/10152-sunday-in-peking



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOCAlliance /2 LA JETE

Written 10-06-2017 15:11:59 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /2  LA JETE

CHRIS MARKER: LA JETÉE

Det var i 2008. Jeg havde været til festival Cinéma du réel, og jeg skulle jo have noget med hjem til min filmklub. Noget fra Paris. Noget rigtigt. Jeg fandt det i Pompidoucentrets butik. En nyrestaureret dvd udgave af den udødelige film om byen, om kærligheden og om døden. Om tiden og om krigen og om det umulige i at undslippe. Dette billede er fra afsnittet om mødet og forelskelsen og foråret i Paris. Det er et still fra location. Jeg havde et andet Paris billede med også. Det er et still fra samme film. Byen lige før udslettelsen.

BIOGRAF

Filmen består af sådanne stills. Den er optaget med Pentax 24x36, bortset fra en enkelt, naturligvis berømt filmscene med øjne som bevæger sig, optaget med et Arriflex 35 mm lånt en enkelt time. Marker kalder det en filmroman. Han hylder i en lille tekst i programhæftet sin barndoms lommebiograf Pathéorama med serier af lysbilleder, ”… mais ces scènes étaint des plans, magnifiquement reproduits, de films célèbres, Chaplin, Ben Hur, le Napoléon d’Abel Gance.” En onsdag aften dengang så vi filmen i FOF filmklubben her i byen. Jeg var en begejstret og forvirret oplægholder, det her var filmhistorie og levende nutid på samme tid, det var noget rigtigt, noget dybt betydningsfuldt og noget mærkværdigt fra min ungdom, og jeg skrev et par notater til min præsentation af La jetée og to Marker film yderligere, som jeg selvfølgelig heller ikke havde forstået ret meget af, det mærkede man tydeligt, mærkede jeg tydeligt.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Chris Marker Collected posts & notes on his works

Written 08-06-2017 18:55:12 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker Collected posts & notes on his works

... and the euphoric discovery of "direct cinema" (you will never make me say "cinema verité") and on the crew's day off, I photographed a story I didn't completely understand. (Chris Marker)

 

JUXTAPOSITIONEN

I et interview med Chris Marker i Libération, 5. marts 2003 spørger intervieweren: ”… Hvorfor har De indvilliget i at udgive nogle af Deres film på DVD, og hvordan foretog De valget? ”

Der er tale om en to Arte / CNC udgivelser, en med med La jetée, 1962 og Sans soleil, 1983 og en med Le tombeau d’Alexandre, 1992, sat i album med Alexandre Medvedkines Le bonheur, 1934. Alle franske originalversioner med engelsk speak og undertekster. Marker svarer intervieweren:

”Tyve år skiller La jetée fra Sans soleil. Og andre 20 år skiller Sans soleil fra nu. Hvis jeg skulle tale i den persons sted, som lavede disse film, ville det ikke længere være et interview, men en seance. I virkeligheden tror jeg ikke jeg valgte eller accepterede: nogle talte om det, og det blev gennemført. At der var et særligt slægtskab mellem disse to film var noget, jeg var klar over, men jeg mente ikke, jeg behøvede at forklare det - indtil jeg fandt en lille anonym tekst i et program i Tokyo, hvor der stod:

’Snart vil rejsen være til ende. Det er først på det tidspunkt, at vi vil vide om juxtapositionen af billeder giver nogen mening. Vi vil forstå, at vi har bedt med film, som man må på en pilgrimsrejse, som vi må hver gang, vi har været i nærheden af døden: på kattenes begravelsesplads, stående foran den døde giraf, sammen med kamikaze-piloterne i take-off øjeblikket, foran guerillaerne dræbt i uafhængighedskrigen. I La jetée, ender det dumdristige eksperiment at se ind i fremtiden med døden. I bearbejdningen af det samme tema 20 år senere, har Marker ved bønnen overvundet døden.'

Når man læser dette, skrevet af en, man ikke kender, en som ikke kan vide noget som helst om filmenes tilblivelse, rammes man af en særlig følelse. Et eller andet er sket…” (Notat, 2008, ABN)

 

GODARD NAILED IT

The interview that Allan Berg refers to in his Danish language article Juxtapositionen is in English and is one of the very rare conversations that are printed with the enigmatic French master. The interview is wonderful reading. Here are two bites to evoke your hunger for more:



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors

Gadefotografi 1917 2017

Written 27-05-2017 09:54:34 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917  2017

Finding Vivian Maier er titlen på John Maloof’s and Charlie Siskel’s film fra 2013 om fotografen Vivian Maier som gennem sit voksenliv lavede mere end 100.000 optagelser som ingen vidste af, da hun i velordnet stand gemte negativerne og alle aftrykkene og alle papirerne som havde med den del af hendes liv at gøre i sikre arkivæsker et ukendt sted. For hendes arbejde som barnepige var hvad omgivelserne måtte kende til. Først længe efter hendes død blev æskerne fundet og bragt til et offentligt arkiv. På dette materiale lavede Maloof og Siskel deres film. Den var månedens film i Cinemateket i København oktober 2014 og Tue Steen Müller anmeldte den her på Filmkommentaren til fem af seks penne og konkluderede:

”... The photos have a great documentary quality. She has been able to catch the moments, to get close to people, to convey humour and tragedy, ”the bizarreness and incongruity of Life” as one of the interviewed employers says. She travelled the world in 1959 documenting what she saw, a street photographer, well this is where she was with the children she was looking after, sometimes she forgot them, one of the now grown-up males says. A closed person, hiding behind the Rolleiflex, a true documentarian.”

Nu kan Vivian Maiers fotografier ses gennem juli måned i København idet udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands indgår i Øksnehallens sommerudstilling med titlen GADEFOTOGRAFI 1917 – 2017, som Finn Larsen og Morten Brohammer har redigeret. Det huskes at Finn Larsen sidste år redigerede to fotografiske udstillinger i København på sine og Lars Johanssons optagelser Ung i Randers 1978-79 i Øksnehallen og Når asfalten gynger på Københavns Hovedbibliotek.

Øksnehallen har netop udsendt en pressemeddelelse om udstillingen. Den følger her i sin helhed med de mange navne på fotografer som deltager:

”Sommerudstillingen 2017 i Øksnehallen hylder gadefotografiet og kan opleves fra 28. juni - 1. august fra kl. 10.00 - 20.00, fredag og lørdag kl. 10.00 - 22.00.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ida Grn: Stay Behind

Written 15-05-2017 11:33:38 by Allan Berg Nielsen

Ida Grn: Stay Behind

Det er mærkelig dobbelt det her still. De to, dette ægtepar vender ryggen til filmen, som de tålmodigt har medvirket i og beholder dens konklusion i sit budskab for sig selv på dette sted ved vestkysten, hvor brohovedet for en mulig CIA ledet landgang under en russisk besættelse efter krigen i den kolde krigs første tid som ville finde sted for at bistå en privat dansk stay behind styrke, er placeret, hvor denne hemmelige landingsbane er anlagt. De to er instruktørens farfar og farmor, og hun og filmen søger gennem hele fortælleforløbet at placere de to centralt, dels i familiehistoriens hemmelighed, dels i den noget mere afdækkede historie om, hvordan en del af den danske modstandsbevægelse mod tyskerne efter befrielsen fortsatte under jorden, nu for ledet af CIA at opbygge en modstand mod en ventet russisk besættelse til umiddelbar afløsning af den tyske.

Den rygvendte mand, farfaren Otto Grøn er styrken i filmen, og han er styrken i familien. Den rygvendte kvinde, hans hustru gennem dette mere end halve århundrede er hans fortrolige. Måske, måske ikke. Hendes loyalitet er ikke tvivl, ikke et sekund. Men det er ham, som holder filmens plot i sin hånd, i en snor, han hele tiden ændrer længden på vel for sig selv ræsonnerende: de skal jo have deres film, men jeg bestemmer, hvornår den er færdig… Det spændende er ikke afdækningen af stay behind teorien, det vildt spændende er, hvordan han klarer sig i filmens lange afhøring ledet af barnebarnet, filminstruktøren Ida Grøn.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo om filmmusik

Written 06-05-2017 16:08:05 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo om filmmusik

I programmet ”Filmharmonikerne” på DR P2 i går 18:05 var Phie Ambo vært. Det var så fint, smukt, ordentligt, tænksomt og brugbart. Jeg tror det også for fagfolk var en masterclass med en filminstruktør, som deler ud af sine erfaringer om valg af musik og komponister og samarbejde med dem i sine film, for Phie Ambo er det jo alle dokumentarfilm til biografen og for det store lærreds alliance med den store lyd, som hun sagde. Hun fortalte om inspiration, komponister og musik til film som Mechanical love, 2007 og Hjemmefronten, 2010, (komponist Sanna Salmenkallio). Free the Mind, 2012 og Så meget godt i vente, 2014 (komponist Johan Johansson) Og så var der det, at Phie Ambo altid havde ønsket kormusik, og til mange af billederne her er naturskildringer i lange forløb hvor kor kunne bruges. Og det fik hun, det skrev Johansson og skaffede et vidunderligt kor.

Hun uddybede her musikkens indhold ved at fortælle om teksten, som koret synger, at det er Lucrets’ digt om naturen (De rerum natura, 1. årh. f. Kr.) og undrede sig så overbevisende kvalificeret (hun er netop færdig med sit komplicerede og videnfyldte filosofiske værk om teoretisk fysik / kvantefysik, … when you look away, som får premiere senere i år som tredje del af den naturvidenskabelige trilogi) over denne teksts forunderligt moderne oldtidige kosmologi, som er frisk og ny, sagde hun og citerede fra digtets 5. bog om kosmos, som er dannet ved atomernes tilfældige sammensmeltninger, og som synges til lange afsnit om naturens forvandlingsformer i filmens sjællandske landskab.

Og hun lavede så samtidig på dette sted i naturen den dialogløse film Songs for the Soil, 2014, som helst skulle være med Arvo Pärts musik, som hun imidlertid mente hun vanskeligt kunne nærme sig. Men det kunne koret! Og hun fik korværket af Pärt over temaet fra hans meget kendte Spiegel im Spiegel stillet til rådighed og brød alle sine regler for brug af maskemusik, klippede den nye film Songs for the Soil, 2014 til den færdige og endelige musik som så faktisk var masken sunget af dette kor i bordets højttalere.

Jeg kan ikke takke Phie Ambo nok for denne analyse og kommentar og forklaring ikke blot her i eksemplet, men hele vejen igennem radioprogrammet, som Anna Thaulow havde produceret så indforstået med vid plads til Phie Ambos forsigtigtige omhyggelighed og lange uddrag af sin valgte musik til både eksempel og til nærmere undersøgelse. Masterclass for filmfolk, ja bestemt, men også seriøs musikradio underholdning for os radiolyttere og biografgængere.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/filmharmonikerne-14 (link til radioprogrammet)

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/147913.aspx?id=147913 (filmografi)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

Written 03-05-2017 15:46:15 by Tue Steen Mller

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

– tekster om film og liv, … redigeret og med forord af Lars Movin, som I 2012 skrev en monografi om instruktøren: “Jeg ville først finde sandheden”. Den fik 6 penne, det højest opnåelige på dette sted med disse ord: Resultatet er blændende, den bedste filmbog jeg har læst i årevis.

Nu har Movin/Carlsen fået konkurrence af Carlsen/Movin. Denne bog er for mig ligeså vidunderlig læsning. Seks penne! De to bøger skal stå ved siden af hinanden på reolen og ved siden af dem dvd’er af instruktørens film. Flere er udkommet i boks-format, andre kan erhverves hos Bang Carlsen eller ses på DFI’s streamingtjeneste. Lad mig præsentere bogen ved at citere omslagsteksten:

“I mere end fyrre år har filmkunstneren Jon Bang Carlsen skabt fabulerende fortællinger, der svæver I mellemrummet mellem dokumentarisme og fiction. I film efter film – heraf mange I den selvopfundne kategori: iscenesat dokumentarisme – har han digtet med virkelighedsfragmenter. Og altid med et dobbeltblik, hvor iagttagelser af en ydre virkelighed filtreres gennem lag af



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

Written 02-05-2017 08:37:41 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANO: DANMARK VED GANGES

I dag klokken 17 er der på Nationalmuseet premiere på filmen, som Andreas Dalsgaard har produceret og er medforfatter til, som Nadim Carlsen og Juan Palacios har fotograferet og Nørgaard Staffolano selv klippet. Filmen vises igen i morgen, 3. maj i museet 17:00, da efterfulgt af en paneldebat om bevaring af den koloniale bygningsarv i Indien, Grønland og tidligere Dansk Vestindien.

Filmen skildrer den tidligere danske koloniby Serampore ved Ganges. Engang var Serampore en af de største og smukkeste byer i Indien, center for viden og tænkning i Asien. Historikeren Simon Rastén og antropologen Bente Wolf undersøger de tilbageblevne danske bygninger, en del er fortsat i brug, nogle på samme måde som for 200 år siden, en række ligger som ruiner i fare for at forsvinde i det voldsomme nybyggeri, som nu finder sted i Serampores centrum, og de deltager i det store projekt med at restaurere kirken og to af ruinerne. De er i tæt kontakt med kolleger i byen og med kvarterets aktive bevaringsgruppe, som arbejder for, at de minderige gader, haver og huse sikres i den smukke ældste bydel.

Over denne virkelighed og disse indgribende begivenheder har Nicolás Nørgaard Staffolano sammen med Andreas Dalsgaard skrevet et fint og klogt og aldeles omhyggeligt ordnet filmessay med mange - alle afgørende præcise - detaljer og adskillige underfundigt berettende fortællelag, som nøje beregnet berører hinanden på punkter, hvor modsætninger burde kunne forvirre udsagnene, men roligt bøjes ind under værkets afklaring af denne skrøbelige skønheds samlede kraft og vigtighed og sidste øjebliks kendsgerning.

www.cafx.dk (Copenhagen Architecture Festival, katalog og billetter)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Written 01-05-2017 14:33:59 by Tue Steen Mller

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Han har netop rundet de 40 år og har længe været et fænomen i dansk underholdning – navnet er Anders Matthesen. Sådan lyder den første sætning på Det Danske Filminstituts hjemmeside om Pernille Rose Grønkjærs nye film, som havde biografpremiere den 27.4.

Der er bare lige det, at jeg selvfølgelig har hørt navnet, men jeg har aldrig set hans shows som standupkomiker, eller hans optræden/instruktioner på film og tv. Eller hørt hans rap på plade. Så jeg havde brug for en ekspertise, som kunne fortælle mig om indholdet var i orden. Er det sådan, han er på scenen, er de rigtige valg foretaget, de vigtige shows nævnt, genkender du dine egne oplevelser som tilskuer og fan.

Ja, sagde kenderen, jævnaldrende (næsten) med Matthesen, som jeg havde taget med i biografen. Han sagde god for  præsentationen af komikeren, som Grønkjær har fulgt i mere end 4 år. Imponerende meget materiale er indsamlet og suppleret med



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Written 29-04-2017 19:58:57 by Tue Steen Mller

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Glimrende, sagde hun, da jeg bad min kone om en vurdering af filmen om Bjarke Ingels. Jeg havde brug for en ”second opinion” efter at have set filmen ved en pressevisning på det store lærred i Grand Teatret. Og jeg ville gerne dele billederne fra New York med hende og billederne fra Amager, hvor arkitekten og hans tegnestue er i gang med det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, som vi kan se fra vores nærtliggende kolonihave.

Hvorfor, spurgte jeg den ellers altid kritiske filmkigger. Først og fremmest fordi han er så tiltalende, arkitekten. Og det er jo vigtigt, fulgte jeg op med, man skal synes om en films hovedperson ellers gider man jo ikke tilbringe halvanden time med ham eller hende.

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

Written 29-04-2017 15:19:23 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

TIM SLADE: THE DESTRUCTION OF MEMORY

Han er ekspert, en af filmens mange højtkvalificerede medvirkende, han fortæller om og siger sin mening om destruktionen af broen i Mostar som ikke var meningsløs, men helt præcis i sit formål, en vigtig del af et forsøg på at udføre et folkedrab så fuldstændigt som muligt, helt at fjerne et folks identitet. Tim Slades film erindrer mig om, at folkedrabet har tre former: fysisk, biologisk og kulturel, og den koncentrerer sig om det sidste, det kulturelle folkedrab, og her er betydningsbærende arkitektoniske værker så tydelige, og de holder nok derfor ofte først for. I The Jewish Street, 1992 trækker Herz Frank fra Riga denne gamle viden op: der var den russiske besættelse, så den tyske. Det lettiske flag blev fjernet overalt, instruktøren kommenterer i sin voiceover, jeg kan høre hans bløde alvorlige stemme konkludere: ”… som til alle tider begyndte de med templerne”, og jeg ser på hans billedside synagogerne brænde. Mostarbroen er genopbygget ser jeg på billedet, synagogen i Dresden blev genopført, det er vigtige dele af filmens indhold, og den hører i høj grad hjemme på arkitekturfestivalen, som handler om identitet.

Tim Slades film er ikke som Hertz’ filmkunst, Robert Bevan og han har aldrig haft den ambition. Cinematografisk er den også umulig, fotografiet er uegalt og oftest uskønt, klippet er uforståeligt. Arkivmaterialet anvendes uden samlet idé, især som tilfældige dækbilleder. Journalistisk er den for så vidt i orden, men den overalt relevante viden, resultatet af den omfattende viden er ikke særlig behændigt gjort tilgængeligt for mig. Imidlertid er The Destruction of Memory indholdsmæssigt enestående og også derfor overordentlig vigtig (findes der andre opdaterede og tilgængelige fremstillinger på dette ekspernivau?) og på den baggrund må jeg se bort fra filmkunst og elegant journalistik og gå i Grand 6. maj om formiddagen, lytte til DIIS forskeren Frederik Roséns introduktion og se den rystende og omfattende materialesamling i dens særdeles velmente uordentlighed. Og måske efter turen i biografen læse Robert Bevans bog og måske ved den får lidt mere styr på de mange indtryk.

Tim Slade: The Destruction of Memory, Australien / USA, 125 min. Vises i Grand Teatret, København, 6. maj 2017 09:30 under Copenhagen Architecture Festival www.cafx.dk

SYNOPSIS

Crumbled shells of mosques in Iraq, the fall of the World Trade Center towers on September 11: when architectural totems such as these are destroyed by conflicts and the ravages of war, more than mere buildings are at stake.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Written 26-04-2017 14:47:11 by Tue Steen Mller

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Jeg var inviteret til premiere i går. Af Anja Dalhoff, som jeg siden min tid i Statens Filmcentral altid har respekteret som den engagerede dokumentarist hun er. Vi har skrevet om hendes film flere gange, Allan Berg positivt om ”Trafficker” fra 2015, mig endnu mere positivt om ”Sårbare sjæle” fra samme år og ret negativt om ”Når månen er sort” fra 2008. Sidstnævnte med samme tema som ”Dansen med Monica”. Her er den synopsis, som fulgte med invitationen:

En film om en handlet kvindes kamp for at undslippe menneskehandel og prostitution. Den colombianske kvinde Monica har filmet sit liv igennem 25 år.

Jeg ville så gerne være positiv overfor denne film om en kvinde i ”a circle of shit”, som hun selv karakteriserer sit liv, hvor hun ses i Spanien, Japan, Italien og Danmark. I sidstnævnte land – som i de andre lande – filmer hun selv med mobilen: trøstesløse bare rum med senge, der venter på Monica og hendes kunder, og optagelser af bordelmutter og indehaveren af den lejlighed, hvor hun holdes indespærret. Lige til en politianmeldelse, men politiet havde ikke tid til sagen, fortalte Anja Dalhoff før filmen!

Det er trøstesløst, det er forfærdeligt at se Monica tage fra land til land ude af stand til at komme videre i sit liv på en ordentlig måde. Det er urimeligt forkert at mennesker skal have et sådant liv. Men hvorfor er det at jeg ikke blev fanget af historien. Mit umiddelbare svar er at den er umusikalsk fortalt, hopper frem og tilbage i tid og sted, fra den ene arkivoptagelse til den næste – kun scenerne med Monica og moren i Colombia fungerer godt. Dalhoff’s interview med moren havde ro og antydningen af den fordybelse, som filmen mangler. Var der scener med moren og Monica, samtaler som kunne være brugt? Var morens historie i virkeligheden mere interessant? To kvinder som er blevet misbrugt fra barndommen. To kvinder som i filmens fineste scene danser sammen ude på landet i Colombia. 

Danmark, 75 mins. 2017

http://www.danishdoc.dk


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Anbefalinger

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

CINEMATEKET: Lo and Behold

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nils Vest: Hudegrunden Vesterbro

Written 02-04-2017 09:17:31 by Tue Steen Mller

Nils Vest: Hudegrunden  Vesterbro

Ebbe Preisler viser Nils Vests film fra 1974 i sin beundringsværdige ”Mandagsdokumentaren” i morgen mandag 3. April kl. 19.30 på Café Sorte Firkant på Blaagards Plads. Vests beskrivelse af filmen, der varer 26 minutter, kan findes på hans hjemmeside:

"I en nedslidt del af Vesterbro etableredes i 1970 en anderledes institution for kvarterets børn: Byggelegepladsen 'Hudegrunden', opkaldt efter en nedlagt oplagsplads for huder fra slagtede dyr i Kødbyen. Institutionen vakte stor opsigt, da man søgte efter 'en pædagog med en marxististisk livsindstilling'. Filmen fortæller først og fremmest om oprettelsen og det daglige arbejde i begyndelsen af 70'erne."



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

Written 01-04-2017 17:34:23 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Peter Bradshaws og Geoffrey Macnabs anmeldelser fik mig til at at love mig selv at se filmen. Og jeg nåede det netop lige før den var bebudet sidste dag på DR TV. Det er en bemærkelsesværdig film, dygtigt lavet helt færdig i hver detalje, næsten helt glat, men anstrengelserne har også gjort, at visse løsninger er blevet overgjort gentaget, så sådanne steder træder ud af den rytmiske, den musikalske selvfølge og jeg mærker detaljen som genbrug, mister den nervøse forbindelse.

VINKLING

Bradshaw og Macnab har for mig begge ret, som de hver for sig ser filmen, kan jeg også se den. Bradshaw: “…For me, he (hovedpersonen red.) feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version, he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice” og Macnab: ” What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events.”

For mig var det derfor sådan, at filmens første del stod stærkest, i begyndelsen var hver enkeltdel ny. Men i gentagelserne trættedes jeg. Mere end spænding var det herefter nysgerrighed efter handlingslagets løsning, som holdt mig fast, det i synopsis lovede twist til sidst.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOKUMANIA /Forever Pure

Written 26-03-2017 16:29:59 by Allan Berg Nielsen

DOKUMANIA /Forever Pure

MAYA ZINSHTEIN: FOREVER PURE (dansk titel: Fodbold, had og racisme)

Dokumania viser på tirsdag så fortjenstfuldt igen en film fra BBC FOUR Storyville, denne gang en fluen på væggen skildring af, hvad der skete, da Beitar Jerusalem FC fik to spillere fra Tjetjenien på holdet. Instruktøren Maya Zinshtein fortæller om filmens tilblivelse i Storyvilles hjemmesides Q & A. Personligt finder jeg det særlig interessant, da hun skal svare på spørgsmålet which documentary has most inspired you? Hun svarer nemlig:

Harlan County U.S.A by Barbara Kopple that documents the coal miners’ strike at the 70s’. It’s a brilliant piece of verite filmmaking and the way the Kopple immerses herself in this community and tell their story is amazing. I’m a huge fan of verite, for me the idea of coming into a dramatic situation and tracking it for a period without knowing where it’s going to take you - it’s the best documentary filmmaking has to offer. When a dramatic situation tells a much bigger and complicated story about some of the illnesses of society - that’s where great films are born. Also the fact that Kopple was a one of the pioneers of female documentary filmmaking - I always feel that she created a path for us.”

Instruktørforbilledet er altså Barbara Kopple og den foretrukne filmstil er cinéma verité. Variety’s anmelder Alissa Simon konkluderer imidlertid sådan: “In holding a mirror to Israeli society, Zinshtein and her editors do an outstanding job of cutting together variable quality television and home-video footage along with her interviews. Forever Pure world premiered in competition at the Jerusalem Film Festival in July 2016 and nabbed awards for best documentary and editing.” Så ren verité er det jo ikke. Men alligevel: den film må jeg bestemt se. Det er på tirsdag 28. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13

Written 19-03-2017 10:36:37 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Filmen har den danske titel Manden der ville henrettes. Den var med på CPH:DOX 2015, DR2 Dokumania sendte den forrige sommer, og nu tager Dokumania den op igen. Det sker på tirsdag 21. marts 20:45. Det er også denne gang en god disposition, fordi David Sington er en vigtig instruktør, han har lavet mere end 30 dokumentarer for BBC, og det er en god disposition, fordi det er en vigtig film, en konsekvent egensindig konstruktion, som fik et stort publikum på CPH:DOX til at give den prisen. Men filmen fik omvendt The Guardian's meget erfarne Peter Bradshaw til at afvise dens radikale fortællegreb:

“… Director David Sington effectively turns the film over to Yarris (hovedpersonen, red.), who is allowed to narrate the documentary on-camera and control its pace, tone and content. For me, he feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version: he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice. His story is important, yet the style is mannered. I wondered if it might have been better as an interview, with Sington interrupting him, questioning him, getting more perspective on his (important) story.”

Independent's Geoffrey Macnab blev lige modsat begejstret over grebet: “…What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events that led him to be condemned to die. His account is complemented by reconstructions similar to those found in Errol Morris' The Thin Blue Line. This is virtuoso film-making only partially let down by its artifice.”



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Written 15-03-2017 23:29:31 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Jeg så Nick Read’s Bolshoi Babylon, da TV2 Dokumania sendte den i aftes. Jeg havde glædet mig efter, hvad jeg havde læst og bragt som foromtale her, både glædet til filmen som sådan og til at se den navnkundige og erfarne Reads særlige greb om stoffet. Jeg må skrive, at jeg blev skuffet. Ikke over alting, men over en del, først og fremmest over, at den stort tænkte allegori over det særlige ved Rusland og landets sjæl afspejlet i Reads observernede kameras skildring af hele den komplicerede og bevægende verden, Bolshoi Teateret er, som et vældigt mikrokosmos over det russiske makrokosmos. For mig falder den allegori aldeles sammen, ikke i optagelserne, som er smukke og hver for sig tydelige rester af kloge lange scener, ikke i de veloplagte og tilsvarende smukt filmede interviews, som alle er rester af lange, kloge erfaringer og analyser, men af en brutal montage, som i en bestemt journalistisk tv-stil er klippet sønder og sammen, så det kunstneriske indhold svækkes til bortfald, så en tabloidlignende historie mest af sladder står tilbage som fremheskende indtryk.

En cinematogrfisk dokumentarfilm er her forvandlet til en ordinær tv-dokumentar, et shakespearesk drama ændret til en Readers Digest moralisering, direct cinema lavet om til populær collage, en ærlig kunstnerisk ambition sat til side for en kalkulerende journalistik, som synes styret af en svigtende tillid til, hvad vi som tv- publikum formår at forstå i for eksempel en klassisk juxta-position baseret filmfortælling, men som en overfadisk flok skal have alt, selv høj kunst formidlet i underholdende konfettidrys.

Men, men, tilbage er at indrømme, at det er en imponerende flot film, bestemt værd for nysgerrighedens og i hvert fald for balletglædens skyld at se på DR TV.

STILL: Den endelige vinder af magtkampen med Sergei Filin, den nye direktør Vladimir Urin, har sat sig i stolen.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

Written 13-03-2017 08:05:16 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

NICK READ: BOLSHOI BABYLON

Den 17. januar 2013 blev den kunstneriske leder af Bolsjoj-balletten, Sergej Filin, angrebet med syre af en maskeret mand. Han vendte efter behandlingen for skaderne i ansigtet tilbage til Bolsjoj (STILL).

”… Overfaldet afslører imidlertid, hvad mange kendere har vidst længe, nemlig at balletten er i dyb krise. Personlige konflikter, jalousi og dårlig ledelse infiltrerer Ruslands mest berømte kunstinsitution og sender den på katastrofekurs. Solodanseren Pavel Dmitrisjenko bliver anholdt for angrebet, og andre dansere siger op eller bliver fyret. I et forsøg på at skabe fred i kulisserne bliver Vladimir Urin udpeget til ny direktør, men dette skal vise sig at være et uklogt træk, der blot skaber endnu flere problemer. Denne betagende dokumentar følger en kunstinstitution på randen af forfald og blotlægger intrigerne bag tæppefald”, skriver DR2 Dokumania i sin pressemeddelelse.

Nick Read: Bolshoi Babylon (Dansk titel: Syreangrebet i Bolsjoj-balletten), UK 2015 (BBC FOUR, Storyville), 86 min. Sendes tirsdag 14. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FAMILY

Written 05-03-2017 21:27:36 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FAMILY

ROSIE JONES: THE FAMILY

Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. I 1963 grundlagde hun sekten ”Familien”, som en blanding af kristendom, østens mystik og psykedeliske stoffer. Ved hjælp af adoptionssvindel og andre sektmedlemmer anskaffede hun sig et utal af børn og opdrog dem som sine egne efter overbevisning om, at de skulle redde verden efter en forestående 3. Verdenskrig. Efter en opdragelse med hjernevaskende motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD blev de sidste børn reddet ud af sektens klør ved en dramatisk politirazzia i 1987. Men mange af dem lider stadig i dag under deres traumatiske barndom og kæmper for at leve et normalt liv efter hjernevask og misbrug. (Dokumania)

The Family (dansk titel: Sekten der stjal børn), Australien, 2016, 98 min. I TV2 Dokumania 7. marts 20:45 og efterfølgende på DR TV.

SYNOPSIS

Anne Hamilton-Byrne was beautiful, charismatic and delusional. She was also incredibly dangerous. Convinced she was the reincarnation of Jesus Christ, Hamilton-Byrne headed an apocalyptic sect called The Family, which was prominent in Melbourne from the 1960s through to the 1990s. With her husband Bill, she acquired numerous children – some through adoption scams, some born to cult members – and raised them as her own. Isolated from the outside world, the children were dressed in matching outfits, had identical dyed blonde hair, and were allegedly beaten, starved and injected with LSD. Taught that Hamilton-Byrne was both their mother and the messiah, the children were eventually rescued during a police raid in 1987, but their trauma had only just begun.

With survivors and cult members telling their stories alongside the Australian and international detectives who worked the case, this confronting feature documentary exposes not just what happened within the still-operating sect but also within the conservative Melbourne community that allowed The Family to flourish. (Official site)

http://www.thefamilysect.com/

https://www.youtube.com/watch?v=X_KeVkZ_JhM (Trailer)

https://www.theguardian.com/film/2016/nov/20/growing-up-with-the-family-inside-anne-hamilton-byrnes-sinister-cult  (anmeldelse)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /12

Written 27-02-2017 11:30:22 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /12

Fuck… lød det fra ydersædet på min række. Arrangør og filmudvælger Sara Thelle var højlydt utilfreds med at mikrofonerne i Cinematekets Asta Biograf gav forstyrrende hvislende bilyde – og fik den næsten fyldte sals tilskuere til at klukke af medfølelse. Det var ikke første gang, vi havde været vidne til svigtende teknik. Det var det heller ikke for Cinematekets Rasmus Brendstrup, som tålmodigt flere gange gik ned til scenen, skiftede mikrofonerne ud, tilkaldte en tekniker. Det hjalp ikke. Til sidst spurgte Brendstrup publikum om ikke vi kunne klare arrangementet uden mikrofoner. Joooo!

Med denne menneskelige start var forsamlingen rystet sammen og ”Nye Syriske Kortfilm” kom i gang og skuffede ikke de fremmødte. Helle Malmvig fra DIIS kædede filmene sammen på fornemste vis. Fra Paris kom Dani Abo Louh for at vise og kommentere sin ”A Spring Tale”, som han har lavet sammen med Mohamad Omran, et fint stykke animationskunst skabt i 2011, da der stadig var håb for den syriske revolution. ”We were optimistic at that time”. En ny form for kunstnerisk udtryk fulgte gennem ”det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra, (som) hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 (har) lagt en lille film ud på internettet.” De to korte film, der blev vist, var ”After the Image” og ”The Unknown Soldier”.

Gribende var det at møde herboende syrisk-kurdiske digter Jan



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /11

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /9

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /8

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /7

Written 22-02-2017 19:26:20 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /7

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie 'Top Goon' og den bevægende animationsfilm 'A Spring Tale' instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion 'A Day and a Button'. Og 'Love During the Siege' af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på 'A Spring Tale', taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /6

Written 21-02-2017 19:19:07 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /6

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

'The Apology' handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 20-02-2017 21:23:15 by Allan Berg Nielsen

 Docs & Talks /5

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 20-02-2017 08:39:32 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /4

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /3

Written 19-02-2017 16:49:50 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /3

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /2

Written 17-02-2017 14:04:26 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /2

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Alex Gibney: Zero Days

Written 13-02-2017 14:06:32 by Allan Berg Nielsen

Alex Gibney: Zero Days

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Kristi Jacobson: Solitary

Written 11-02-2017 14:26:46 by Allan Berg Nielsen

Kristi Jacobson: Solitary

Dokumania viser Kristi Jacobsons film under den danske titel ”Isoleret – bag tremmer i USA” tirsdag 14. februar 20:45 på DR2 og efterfølgende på DR TV og fortæller om filmen, ”at i USA sidder over 100.000 amerikanere indespærret i isolation - for mange indsatte en skæbne, der gør det umuligt for dem nogensinde at vende tilbage til et almindeligt liv. Dokumentaren tager os med ind bag tremmerne på et af USA’s mange isolationsfængsler og giver os indblik i den virkelighed, der omringer de indsatte og sætter deres mentale tilstand på prøve.”

USA 2016. DR2 Dokumania 14. februar 2017 20:45 og derefter DR TV.

https://www.youtube.com/watch?v=2eAOzxZNJyE (Trailer)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: OJ: Made in America

Written 10-02-2017 10:07:53 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: OJ: Made in America

DR2 meddeler at vi kan se eller gense Oscar-favoritten ”OJ: Made in America”, da kanalen sender det 7,5 timer lange mesterværk på søndag den 12. februar fra kl. 09:20. Filmen vises ligeledes igen som 5 x 90 min., hver aften kl. 23.00 i vinterferien, søndag den 12. til torsdag den 16. februar og kan efterfølgende streames på DRTV. ”Filmen skildrer fodboldstjernen O.J. Simpsons liv fra hans opvækst og storhedstid i Los Angeles til hans komplette og ultimative fald i en mordretssag, der polariserede USA.” FILMKOMMENTAREN anmeldte filmen da den blev vist som serie august sidste år, og vi bringer i den her anledning anmeldelsen (til 6 af vores mulige 6 penne) igen, en smule rettet til. 

Min kollega Tue Steen Müller spurgte mig dengang, hvorfor jeg blev ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen. Jamen, netop det spørgsmål havde jeg stillet mig selv efter DR2 visningen af et af afsnittene (jeg så dog kun sidste 2/3 og havde ikke set de mellemliggende, men ville så nu gøre det), og siden begyndte jeg forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kunne jeg finde en forklaring der? Eller var det klipningen? Biljagten i afsnittet den pågældende aften for eksempel?

Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse", som end ikke er sentimental, hvad Clintonbiografien er. Så jeg må prøve at finde kræfter til at se det hele og finde en forklaring...



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Written 05-02-2017 19:40:07 by Allan Berg Nielsen

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Saxofonisten hedder Grace Kelly, hun spiller i et lille orkester som i en lille sal i San Quentin fængslet afholder en mindekoncert for saxofonisten Frank Morgan som mange år af sit liv som indsat der spillede i fængslets jazzband som består af fremragende musikere. Mange af dem er stadigvæk eller igen i San Quentin og de er her nu blandt det publikum som Kelly og hendes band spiller for. Vi er i filmen ved hendes store solo Somewhere over the rainbow som også er filmens store øjeblik, vi er i begyndelsen af filmens vist nok eneste egentlige filmscene. Den er meget smuk, hun i sin røde jakke og i sin ungdom, de mange mænd på så mange måder voksne lytter og begejstres ved hendes spil som de oplever fungere, musikken virker, filmfortællingen bevæger. Virker tilbagevirkende på det vi har set og nu forstår og virker som min oplevelses point of no return, det her kan ikke gå galt, sådan lyder det når livsfølelse betales tilbage.

Det er altså en Frank Morgan mindekoncert og den begivenhed er filmens ramme. En af musikerne fortæller mellem numrene Morgans biografi. Han begyndte som barn at spille, Charlie  Parkers spil greb ham om hjertet, han mødte Parker som imponeredes af drengens følsomhed og evner, tog sig af ham, blev hans mentor. Fortællelinjen er strengt kronologisk, det er en filmbiografi i form af en forrygende collage på arkivoptagelser. Heroinen introduceres, vi får en lyrisk solo i en lang sekvens, et gribende sted i filmen, som ellers ikke har lange filmiske sekvenser eller filmscener. Der fortælles så om familien, om kriminalitet for at skaffe penge til heroinen, om turene ind og ud af fængslet… Det er en svag part af fortællingen, mærkes som en slags pligtstof, det er jo musikken biografien gælder. Men så dukker rammen op, fortælleren er en god fortæller, en lettelse. Men bliver det til en jazzfilm, en musikerbiografi, nej det synes jeg egentlig ikke.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Bruce Weber: Lets Get Lost

Written 22-01-2017 11:32:24 by Allan Berg Nielsen

Bruce Weber: Lets Get Lost

”Stjernefotografen Bruce Webers knitrende sort/hvid-portræt af trompetisten, sangeren og stilikonet Chet Baker, Let’s Get Lost, betragtes af mange som jazzdokumentaren over alle. Se den sammen med den nye biopic Born to be Blue, med en velcastet Ethan Hawke i hovedrollen. Et drama, som genskaber scener og stemninger fra Bakers liv i 1960'erne – blandt andet et skrinlagt filmprojekt og et musikalsk comeback, imod alle odds…”

Sådan skriver Morten Tang fra Cinemateket i København indbydende, idet han sætter Bruce Webers 120 minutter lange film optaget umiddelbart før Bakers død i 1988 i spidsen for en lille række jazzfilmpremierer i dagene 6.-12. februar i forbindelse med arrangementet Winter Jazz som Copenhagen Jazz Film Festival er en del af.

I Cinemateket kan man komme til danmarkspremiere på tre jazzfilm: Chet Baker biografien Born to Be Blue med Ethan Hawke i hovedrollen fortæller historien om musikerens comeback i 1960'erne og den vises sammen med Let's Get lost. Dernæst Sound of Redemption, en klassisk dokumentarfilm om saxofonisten Frank Morgan. Og endelig Telemach Wiesingers collagefilm Kaleidoscope, som præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Written 15-01-2017 17:37:08 by Allan Berg Nielsen

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi.

De fire var oprindeligt venner og kolleger, enige om grundlaget, at reducere eller fjerne mafiaens og alle de gamle politikeres, først og fremmest Berlusconis magt, de er enige om målet, men ikke om enkelthandlingerne undervejs. Luis blev stemt ud ved en votering blandt partiets medlemmer. Så her ved den afgørende afstemning i senatet om Berlusconis immunitet er det de kun de tre af de fire som samlet energisk råbende argumenterer, men bestemt uden at miste noget som helst af deres store charme, som jeg filmen igennem vænner mig til og bliver meget glad for, de tre plus én er yderst forskellige, men det er fornemt lykkedes Lise Birk Pedersen og Anders Villadsen at tegne dem præcist lige stærke, lige sympatiske.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Baltiske Film i Aarhus

Written 04-01-2017 12:46:05 by Tue Steen Mller

Baltiske Film i Aarhus

Jeg tøver ikke med at skrive, at det er 6 mesterlige film, som Øst for Paradis viser den 13-16. januar. Det er andet år i træk, at film fra de baltiske lande, i år suppleret af den prisbelønnede ukrainske "Ukrainian Sheriffs", vises under overskriften "Baltic Frames". Arrangør er Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande med støtte fra diverse filminstitutioner. Temaet i år er "capturing the poetic everyday" og det er præcist, hvad Roman Bondarchuk gør i sin fine, morsomme og politisk aktuelle skildring af et landsbysamfund i Ukraine, hvor borgmesteren udnævner to borgere til at være sheriffer, som tager sig af at løse større og mindre konflikter i hverdagen. Bondarchuk er sammen med sin lettiske producer Uldis Cekulis til stede ved visningen i Aarhus og klar til at besvare spørgsmål.

Det samme er den litauiske mesterinstruktør Audrius Stonys, som gang på gang er rost til skyerne på dette site - kollega Allan Berg har samlet alle vore skriverier om Stonys, som er en unik poetisk filmkunstner, som han demonstrerer på smukkeste vis med "Gates of the Lamb" - på FB beskriver arrangørerne filmen præcist som "a beautiful film about the unseen miracle of Baptism and the inexplicable touch of God". Stonys, som i øvrigt har været lærer på European Film College i Ebeltoft, er tilstede i Aarhus klar til at besvare spørgsmål.

Lettiske Viesturs Kairiss er ikke i Aarhus, men det er to af hans film, "Pelican in the Desert" og den spritnye spillefilm, "Chronicles of Melanie", der tager tilskueren tilbage til Sovjettiden. Kairiss, internationalt anerkendt operainstruktør, er kendt for sin fremragende brug af musik i dokumentarfilm og så har han en genial fotograf Gints Berzins, som har beskrevet en del af Letland, Latgate, på en måde så du nærmest er ved at græde ved mødet med skønhed.

To film til er på programmet - "When We Talk about KGB" af Maximilien Dejoie og Virginija Vareikyte fra Litauen og "Fast Eddy's Old News" af Marko Raat fra Estland.

Alle film - med trailers - er beskrevet på

https://www.facebook.com/BalticFrames17

og tider for visningerne på

http://paradisbio.dk/CustomPageViewer.aspx?urlId=410


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016/ Introduktion

Written 31-12-2016 17:05:11 by Tue Steen Mller

Danske Dokumentarfilm 2016/ Introduktion

Allan Berg har udvalgt 16 danske dokumentarfilm fra 2016 (som Tue Steen Müller nedenfor har gjort med udenlandske)/ Allan Berg has chosen 16 Danish documentaries from 2016…

Som han har skrevet om på filmkommentaren. De nævnes med et citat fra anmeldelsen og et link til anmeldelsens fulde tekst. Jeg spurgte Allan, hvilken film af de 16 der fyldte mest i hans erindring. Han svarede ”Den røde løber for Asta Nielsen” af Eva Tind. Men læs nedenfor, ifølge Bergs fine tekster ser det godt ud for dansk dokumentarfilm.


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016

Written 31-12-2016 16:52:40 by Allan Berg Nielsen

Danske Dokumentarfilm 2016

Still: Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show”

 

Sine Skibsholt: ”Dem vi var”

Dem vi var er som socialrealistisk skildring i min læsning mere end en særlig fortælling om en hjerneskades indvirkning på et kærlighedsforhold, den er som en første begyndelse til en meget nutidig filmisk undersøgelse af ægteskabets, samlivets, forelskelsens, erotikkens, altså kærlighedens almindelige forvandlingsformer i moderne tid. Sådan tager jeg den i hvert fald til mig, og det gør ondt at se den film…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3755/

Christoffer Dreyer: ”Den sidste tid”

Det bedste ved Christoffer Dreyers film er genkendeligheden, dens aldeles indforståede iagttagelse af de to ægtefæller, deres liv og tanker, deres arbejde i mange detaljer, deres kærlighed i sarte nuancer og så først og fremmest en sjælden, men selvfølgelig og naturlig ægte empati uden nysgerrighed og med ligeværdighed i sagkundskab: Esther og Hans, I laver filmens åbning, jeg og holdet laver så resten sammen med jer, vi fordeler rollerne mellem os, den her film er holdarbejde, Den sidste tid er en sikkert gennemført filmovervejelse af enhvers tanker om afslutningen. Afslutningen for sig selv, afslutningen for vores kultur…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3740/

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show” (FOTO)

Instruktørernes og klipperens klare, dybt gribende og beslutsomme greb om dette meget store og voldsomme materiale samlet over fire, fem år hæver det ud af øjeblikkenes journalistiske reportage og formidling, som det oprindeligt så ivrigt blev skabt i, og placerer det eftertænksomt i en universel, men klart nutidig episk omverdenstolkning i Homers, i Tolstojs krig og fred - tradition. The War Show er som jeg ser det netop stor filmkunst. Den er fra nu et uundværligt og uforgængeligt værk om Syriens håb og tragedie i begyndelsen af det 21. århundrede…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Flneurtrilogien

Written 04-12-2016 19:53:36 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Flneurtrilogien

For nogen tid siden skrev Torben Skjødt Jensen på sin Facebookside at en blogger i USA var optaget af hans tredje Flâneurfilm fra 1998: ”Walter Benjamin FB-siden har fundet en omtale af 2 film om Walter Benjamin hvoraf den ene er den som Peter Hallberg og jeg lavede i 1998, Benjamins Skygge - og de kan godt li' den... rart! Følg linket herunder og så kan man faktisk også se filmen - godt nok i en frygtelig YouTube opløsning, men med engelske undertekster - og det er jo bedre end ingenting for jeg kan desværre ikke overtale DFI til at min Flâneur-trilogi burde være på Filmcentralen/Filmstriben - de er åbenbart lidt for meget kunst til danske øjne!”

FLÂNEUR III (1998)

Jeg husker de tre sindrigt sammenhængende, kloge, omhyggeligt udførte film og fulgte selvfølgelig linket (som findes nedenfor) og læste: “… In the 1998 film, Flâneur III: Benjamin’s Shadow, Danish director Torben Skjødt Jensen and writer Ulf Peter Hallberg collaborate on an impressionistic black-and-white meditation on Paris, overlaid with Hallberg’s ruminations and quotations from Benjamin. Benjamin’s fascination with nineteenth-century Paris drove his massive, unfinished Arcades Project, an excavation of the inner workings of modernity. Where John Hughes’ One Way Street: Fragments for Walter Benjamin, 1992 is marked by a very dated 90’s aesthetic (which may look chic now that the decade’s back in fashion), the above film (Torben Skjødt Jensen's) is both classical and modernist, a testament to the beauties and contradictions of Paris. I think in this respect, it is a more fitting tribute to the critical and contradictory aesthetic theory of Walter Benjamin. “ (Josh Jones, a writer and musician based in Washington, DC @jdmagness)



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Written 24-11-2016 09:01:43 by Allan Berg Nielsen

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Det er netop i aftes på festivalen i Amsterdam blevet afsløret, at IDFA prisen for "Best First Appearance" går til den danske instruktør Sine Skibsholt for filmen Dem vi var. Filmen er produceret af Helle Faber og selskabet Made in Copenhagen og havde sin internationale premiere på IDFA søndag aften 20. november. Filmen vises for publikum på IDFA næste gang på søndag.

Juryen valgte Dem vi var (Who We Were) med begrundelsen: We (the jury) "encourage filmmakers to tackle the most pressing issues our world is facing. But cinema is also a visual art form, and its power to engage the viewer on an emotional level can bring deep understanding of ourselves and our place in the world. Many films in our category showed us the power of this emotional engagement, however one stood out for its sheer discipline in form and structure, and power in conveying a deeply moving and intimate story. Its unflinching gaze brings us deep inside a family forever changed by one moment, teaching us about both our strength and our essential frailty." 

FILMKOMMENTAREN anmeldte 14. april kort før den danske premiere filmen sådan:

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /2

Written 14-11-2016 18:51:57 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /2

(2) FORFATTERE

Jeg er helt tryg ved denne mand. Det er forfatteren Eduardo Galeano (1940-2015), han har på sin reflekterende måde skrevet om politik hele sit liv. Den vældige trilogi Memoria del fuego, 1982-86 (dansk Ildens erindring, 1983-90) er en beundringsværdigt etableret sammenstilling af myter, krøniker og andre tekster om de amerikanske kontinenters historie fra førcolombiansk tid til nu. Herfra kender vi ham. Smukt passet ind i filmens lyddesign læser Galeano her i filmen stykker fra sin sidste bog Children of the Days: A Calendar of Human History fra 2015, som vist ikke er oversat endnu. Galeano medvirker selv som stemmen, der læser op og den stemme er i høj grad en medvirkende, et vidne i filmen, og jeg stoler på dens og på poesiens sandhed, som her også er den alvorlige bas af forståelse gennem uhyrlighederne, orgelpunkterne af menneskelig erfaret indsigt på afgørende problemsteder i filmfortællingens linje. Omhyggeligt har Grimonprez og klipperen Per K. Kirkegaard og hans kolleger contrapunktisk, erkendelsesnode for erkendelsesnode, bragt forfatterens sætninger i kontakt med historiske arkivoptagelser, ofte af sindbilledlig natur. Den første tekst, to sætninger i en skabelsesberetning, lyder ”Videnskaben siger at vi er lavet af atomer. Men en lille fugl har fortalt mig, at vi er lavet af historier…”



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /1

Written 11-11-2016 15:36:39 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /1

1 VIDNER

Jeg vælger at tro, at denne mand er troværdigheden selv. Han hedder Chris Hedges, han har været krigskorrespondent for The New York Times, han er forfatter, hans seneste bog er Wages of Rebellion: The Moral Imperative of Revolt, 2015 og han arbejder nu tillige som præst. Han arbejdede tidligere gennem et par årtier uafbrudt som udenlandsk korrespondent i Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika og på Balkan, han skrev fra mere end halvtreds lande for The Christian Science Monitor, NPR, Dallas Morning News og The New York Times, hvor han var udenrigskorrespondent i i årene1990 -2005. I 2002 var Hedges del af en gruppe på otte journalister på The New York Times som blev tildelt Pulitzerprisen for avisens dækning af den globale terrorisme.

Chris Hedges er et af de medvirkende vidner (som jeg én for én også vælger at tro på, især er det vigtigt at tro på våbenhandleren, hans nonchelant underholdende praleri er blot et nervøst træk ved ham, som de øvrige vidner er han sagkyndig), Hedges er altså medvirkende vidne i Shadow World, en krævende og foruroligende film, som bearbejder også mine pinlige historiske forglemmelser og flig for flig løfter dækket af også mine fortrængninger af bestemte historiske kendsgerninger.

Johan Grimonprez, som nok især huskes for Dial H-I-S-T-O-R-I-Y, 1997 om flykapringernes historie skildret på arkivmatriale fra de populære tv-stastioner sat i ramme af en personligt reflekterende filmkonstruktion, har tilsvarende lavet Shadow World om det militært-industrielle kompleks’ halvt- eller helt ubelyste, men sandt at sige angstprovokerende historie. Det er sket i samarbejde med blandt andre produktionsselskabet Final Cut for Real, København, og filmen får biografpremiere i Grand Teater i København nu på søndag 13. november og tv-premiere på DR2 15. november.

Til københavnerne: Gå i biografen på søndag og se den film! Og til alle danskere: se den på DR2 på tirsdag! Jeg kan kun anbefale sådan en nødvendigt rystende ophobning af bitre facts i et klogt og roligt forfærdende filmessays form...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Kirk: The Choice 2016

Written 08-11-2016 07:23:17 by Allan Berg Nielsen

Michael Kirk: The Choice 2016

DR2 sender i aften denne helt nye gedigne tv-dokumentar, en dobbeltbiografi over Hillary Clinton og Donald Trump, deres levnedsløb fra barndommen til nu i præcise kapitler skiftevis vekslende mellem de to. Dokumentaren er i den næsten altid foretrukne amerikanske stil bygget af et voldsomt stort og her i landet for en stor dels vedkommende nok ukendt arkivmateriale kombineret med nye interviews med Clintons og Trumps venner og kolleger samt forfattere til bøger om dem og iagttagere af deres karrierer fra aviser og tv-stationer.

Indholdet er seriøst, koncentreret, ærligt og klart, og der er selvfølgelig en del vægt på det underholdende sladderstof, de spændende skandaleforløb spredt i to parallelt psykologiserende familiehistorier begge begyndende med brutale og dominerende fædre. Alt i overensstemmelse med denne særlige tv-tradition for biografi.

Den meget erfarne tv-journalist Michael Kirk holder imidlertid alt i stramme tøjler, så de 100 tv-minutter fremstår som et aldeles voksent og faktisk interessant resumé over dagens to nok vigtigste politikerbiografier, en tillidvækkende sammenfatning, som jeg må anbefale. Mens vi venter på resultatet.

USA 2016, 100 min. Produktion: Frontline, WGBH/Boston i samarbjde med Kirk Documentary Group. Sendes I AFTEN 8. november 20:45 på DR2 og kan derefter ses på DR TV.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Written 07-11-2016 12:48:54 by Allan Berg Nielsen

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Hans Lauridsen sidder i nervøs venten. Han har inviteret til foredrag i et forsamlingshus i Ribe. To timer med pause. Han vil fortælle om alle de tegn i tiden nu, som viser hen mod, at den sidste tid, at dommedag er nær. Man sidder på det her sted i filmen i nervøs venten med ham, der kommer da ikke nogen til det foredrag? Man har jo fulgt forberedelserne, rystet lidt på hovedet af hans plan, ingen går da til foredrag om sådan noget uden foredragsholderen er et navn.

Men jeg tager fejl, tager fejl af den særlige styrke i foredraget som form, tager fejl af styrken i den særlige ældre folkelighed, tager fejl af Ribe og foredragskulturen der. Og måske er Hans Lauridsen og hans kone Ester navne der i byen, selv om de, som de har fortalt tidligere i deres optagethed af deres oplysningskampagne med at forberede menneskene på Jordens undergang, har mistet næsten alle deres venner.

Imidlertid er foredraget omhyggeligt forberedt, det har Christoffer Dreyers film film gjort mig til vidne på. Og lidt efter lidt kommer folk, hjemmevante foredragsbrugere, lyttende og interesserede og spørgende ind til detaljer og Hans Lauridsen svarer og de nikker og accepterer det han siger og de accepterer ham og de vil komme igen hvis han vil lave en fortsættelse.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 31-10-2016 21:05:52 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

The War Show sendes på DR2 i morgen tirsdag 1. november 20:45 i en 85 minutter lang version, skriver Line Bilenberg i en pressemeddelelse. Seerne vil undervejs, mens filmen vises på DR2, have mulighed for at chatte med den ene af de to instruktører, danske Andreas Dalsgaard på DR.dk. Filmen har i DR2 regi fået den danske titel Venner i Krig og indgår i kanalens Dokumania program, DR-redaktøren Mette Hoffmann-Meyer skriver om filmen:

"The War Show er en utrolig vigtig film, fordi den giver krigen i Syrien et menneskeligt ansigt. Samtidig viser den hele konflikten - lige fra revolutionen i 2011, som var fuld af håb og frem til i dag, hvor Assad styret har landet i et jerngreb og hvor der hver dag begås uhyrligheder og folkedrab."

SYNOPSIS

The War Show er historien om den syriske radio-vært Obaidah Zytoon og hendes venner, der i 2011 bliver revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.

Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zabadani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. "The War Show" er en personlig roadmovie, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis liv og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.

TRAILER

https://vimeo.com/187023489

ANMELDELSE

Obaidah Zytoon tager som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig, intens og god film. Det er man allerede nu sikker på… Læs hele Filmkommentarens anmeldelse:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/

 


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Amateurs in Space

Written 31-10-2016 07:49:34 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Amateurs in Space

Hele filmen igennem venter jeg på dette. At løfteraketten stiger præcist lodret ud af Jordens tyngde og ind i et ydre rum som regnestykkerne med kridt på laboratoriets sorte tavle har beregnet den skulle, så logistikken i raketten kan vide, at nu skal kapslen, det lille rumskib skydes af for at klare sig selv og senere lande forsigtigt båret af en faldskærm på havets overflade. Det er Kristian von Bengtsons og Peter Madsens projekt og de kommenterer på deres meget forskellige måder og i filmens løb mere og mere afvigende i indholdets detaljer denne enkle historie, som er filmens fascinerende fortællelinje hen over et passende antal forhindringer og uheld.

40 minutter inde i filmen, det er altid mit kritiske sted, hvor jeg ofte slipper en film jeg er forsvundet i, slipper ud af den og kommer i den situation at jeg sidder i biografen og ser en film, ser filmen som film og ikke som virkelighed, hvad den altså til da har været, hvis den er god, ellers sker det tidligere end 40 minutter inde, men altså nu først på det sted opdager jeg at Kristian von Bengtson i det gennemgående interview, hvad jeg også nu med ét ved det er, taler i datid, og jeg kan mærke at jeg forholdes en viden om fortsættelsen og afslutningen, udsættes for en reservation, en manipulation som ikke var en del af kontrakten ved filmens åbning, og jeg frustreres så sært. Hos Kestner kunne det ellers sagtens være et raffinement, jeg synes ikke det er det her i den her film på det her sted. Nu er von Bengtsons fortrolige beretning til mig, nu hvor jeg kommer ud af fortryllelsen, blevet til et grundinterview, et element, en byggesten beskrevet i filmens manuskript.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 25-10-2016 11:58:43 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Obaidah Zytoon tager her på dette still som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig og intens og en god film, det er man allerede nu sikker på.

Men før filmens første scene med Zytoon i radiostudiet er der imidlertid titelskiltet The War Show og før det er der titelsekvensen, som er en forrevet, styrtende optagelse fra en gadekamp under en demonstration vil jeg tro, et kamera som falder eller tabes, et lille kamera, en telefon måske. Obaidah Zytoons medinstruktør Andreas Dalsgaard og klipperen Adam Nielsen har således med kyndigt overblik anbragt filmens ramme og dens billedmateriale i front. Dette er fortællingen og dette er fortælleren og dette er hendes position. Filmens fortællested er klipperummet før biografen og tv. Og fortællingen er beretningen om Syriens historie disse år. Fortalt på afstand, flygtningens afstand, nogen tid efter i et studie i København. De mange forrevne optagelser fra alle mulige kameraer på gaderne samles som til et vævet tæppe, et billedtæppe med historiske motiver. Et antal mere private optagelser fra de medvirkendes hjem og fra deres udflugter til bjergene og til havet bliver til en tæt forbundet venskabsgruppes historie, et tragisk kammerspil på baggrund af billedtæppet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nagieb Khaja: De hvide hjelme i Aleppo

Written 19-10-2016 16:19:50 by Allan Berg Nielsen

Nagieb Khaja: De hvide hjelme i Aleppo

Han laver mad til kollegerne på redningsholdet, den lille enhed af civilforsvaret i Syriens oprørskontrollerede bydele sammensat af unge frivillige mænd, denne lille enhed, som Nagieb Khaja over nogle dage med sin film skildrer, har sit kvarter et sted i Aleppo. Meget af tiden går med at være parat og så vente, hvile, snakke, spise. For at rykke ud når bomberne falder og spærrer folk inde i deres huse, levende, sårede og døde. Mændene med de hvide hjælme er ”dem som leder efter livet under dødens ruiner”, som en eller anden har skrevet med spray på en gademur mur et sted i kvarteret.

Først er der i et afsnit spejderen, udkigsposten, som konstant afsøger himmelrummet for fly og melder til kollegerne i mandskabsrummene, når et bombeangreb er på vej. Han kan ikke selv deltage i rdningsarbejdet direkte. Han fortæller kort og mandigt, hvordan han kom i klemme under en militær træfning og som redningsarbejder blev isoleret blandt en snes bevæbnede mænd, hvordan han blev voldsomt mishandlet. De går direkte efter redningsarbejdere. Så er der holdets leder, som forklarer at De hvide hjelme er et humanitært og absolut ikke militært foretagende støttet af en række internationale organisationer. De er mænd fra alle fag, mennesker som ikke vil flygte, de mener det er deres by og de vil som civilforsvarsgruppe være forrest, når dette er overstået og Syrien skal genopbygges.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Written 14-10-2016 15:48:48 by Allan Berg Nielsen

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Written 30-09-2016 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod.

Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange. Fotografiernes personer er der stadig i deres omgivelser og optagelserne kan fortsætte. På nogle måder som var intet hændt. Denne række møder er filmens vigtige story line. Det er den enkle arkitektur, jeg glæder mig til, når filmens instruktør Niels-Ole Rasmussen som det jeg hæfter mig ved i pressemeddelelsen fortæller denne hændelse fra den langvarige forberedelse: ”Jeg glemmer nemlig aldrig den dag, Jacob kom forbi med en uskyldigt udseende disc. Hvad er det, spurgte jeg? Det er billederne, svarede Jacob. Disc’en gemte 15.000 billeder, som vagabonden Jacob fotograferede i USA fra 1971-75. Kun et fåtal er siden blevet verdensberømte i Amerikanske Billeder.”

Niels-Ole Rasmussen er forfatter, erfaren journalist og flittig tv-tilrettelægger, og her denne dag havde han altså i hånden et arkiv med tusinder optagelser af en fotograf, som i sin tid blev banebrydende for en ny dokumentarisk linje i den fotografiske kunst. Det var en gave til hans nye værk, og det var en forpligtende opgave.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jon Bang Carlsen: Premiere/ Retrospektiv/ Samtaler

Written 17-09-2016 15:29:15 by Tue Steen Mller

Jon Bang Carlsen: Premiere/ Retrospektiv/ Samtaler

Det er flot og fortjent og ret og rimeligt at Det Danske Filminstituts fremragende Cinematek hylder Jon Bang Carlsen fra i morgen og frem til den 2. Oktober. Med sædvanlig redaktionel opfindsomhed har Cinematekets folk sat tre samtaler op med den danske auteur, som han bliver kaldt i omtalen af serien. I morgen skal Carlsen tale med Joshua Oppenheimer om ”Hotel of the Stars”, som instruktøren af ”The Look of Silence” mm. er helt vild med. Han er ikke den eneste. Og så vises ”Før gæsterne kommer” som udgangspunkt for en snak om ”dagligliv i Jylland” mellem Søren Ryge Petersen og Bang Carlsen. ”To af landets luneste og skarpeste menneskebetragtere”, står der som introduktion. Og så er Lars Movin selvfølgelig inviteret, ”Blinde engle” er filmen, det kunne have været andre for Movins mobbedreng af en bog om Bang Carlsens film er den man skal orientere sig i, hvis man vil bag om de mange film og rejser, som Bang Carlsen har foretaget.

A Man of the World, hvad vi også her på filmkommentaren har haft blikket rettet imod siden vi startede for snart ti år siden. Vi har skrevet et væld af tekster om Jon Bang Carlsen. Og der kommer én til snart om hans nyeste værk, ”Déjà Vu”, som har premiere i Cinemateket den 22. September.

Her er programmet:

Søndag den 18. september kl. 19:00 'Hotel of the Stars' + Joshua Oppenheimer i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 19:30 'Før gæsterne kommer' + Søren Ryge Petersen i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 21:15 'Ofelia kommer til byen' - med introduktion ved instruktøren

Torsdag den 22. september kl. 16:30 'Blinde Engle' + Lars Movin i samtale med Jon Bang Carlsen

Torsdag den 22. september-onsdag den 28. september: Daglige visninger af 'Déjà vu' - den første med introduktion af instruktøren.

Onsdag den 12. oktober kl. 16:45 'Ofelia kommer til byen' (Jon Bang Carlsen, 1985)

Alt sammen i Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K, 33743412

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2569/


Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /6

Written 10-09-2016 11:24:43 by Allan Berg Nielsen

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /6

The War Show vandt Venice Days award ved dette års Venedig Film Festival, den blev i går af den officielle jury valgt som dette års vinderfilm. Juryen lagde i sin bedømmelse vægt på, at "The War Show er en film, som giver et stærkt menneskeligt indblik i den komplekse krig i Syrien. Endvidere at det er en film, som alle burde se".

JURYENS MOTIVATION

"The War Show provoked an impassioned response from the jury. We were immediately struck by the political and social significance and urgency of the film, while also appreciating its daring and innovative approach to filmmaking. We deliberated on whether or not this harrowing documentary should be included alongside the rest of the Venice Days lineup, which was comprised of narrative fiction features. However, we came to the conclusion that the film worked on its own merits as an outstandingly crafted piece of cinema, not simply one that appealed to our moral conscience. The War Show is also an incredibly topical film that sheds light on an ongoing conflict that is too often ignored or misrepresented by the media. We believe it is a film that each and every one of us should see."



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Mette Knudsen: Vejen er lang

Written 08-09-2016 09:35:03 by Allan Berg Nielsen

Mette Knudsen: Vejen er lang

Rammevignetten er en stort opsat drømmescene, hvor historiens oprørske kvinder kvinder løber i samlet flok gennem tiden. Filmens producent Nils Vest har under optagelsen af den scene fotograferet rødstrømpen i gruppen som et enkelt sætstykke til den scene og som sindbillede fra tiden omkring 1970, og det er her Mette Knudsen tager afsæt for sin redegørelse for kvindebevægelsernes historie, der i rødstrømpebevægelsen begyndte hun selv som aktiv, derfra dykker hun i sin film tilbage i de historiske forudsætninger. Det er meget redeligt, og det er meget omhyggeligt lavet.

Filmen er på tv delt op i fire afsnit. Det første blev sent på DR K i aftes, og der er allerede noget at glæde sig over. Først er der de medvirkende fra Mette Knudsens egen generation, som klogt og velformuleret, men desværre i den valgte tv-stil klippet i alt for korte afsnit, sætter erfaringens konklusioner ind i historieberetningen. Mest glædede jeg mig over samtalen mellem Bente Hansen og Mette Knudsen. Havde så gerne set den i sin fulde udstrækning. Men der kan jo komme flere korte klip og så kan jeg måske rekonstruere den i hovedet.

Dernæst må man lægge mærke til og vil blive glad for Erik Norskers kontrolleret klassiske fotografering, først af alle disse samtaler / interviews med de medvirkende, dernæst af en række vignetrekonstrueringer i stiliseret filmhistorisk ånd. Jeg tror i nøje lighed med rekonstruerede scener i nogle af Mette Knudsens tidligere historisk tilbageskuende film. Den slags skal vist gøres meget nænsomt, og det sker faktisk her.

Så alene Mette Knudsens møder med kvinderne fra dengang og Erik Norskers billeder ser her efter første afsnit ud til at være filmen værd. Nu får vi se, resten…

Danmark 2016, 106 min., sendes på DR K i fire halvtimes afsnit. Det første blev sendt i aftes. Det kan ses her:

https://www.dr.dk/tv/se/vejen-er-lang/vejen-er-lang-roedstroemper-og-blastroemper-1-4

De følgende sendes på DR K følgende onsdage, 14., 21. og 28. september 22:15.

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/94920.aspx?id=94920 (Filmens data) 


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Finn Larsen og Lars Johansson: Nr asfalten gynger

Written 07-09-2016 13:56:05 by Allan Berg Nielsen

Finn Larsen og Lars Johansson: Nr asfalten gynger

”…Men hvad var det så egentlig, de to fotografer dokumenterede? Hvad så de på? De så det sociale liv, der udspillede sig blandt Randers’ unge, når de havde fri fra familien og skolen. Det, der foregik rundt om flippermaskinen eller foran den lukkede købmand. På dansegulvet til en fest, i en kammerats værelse, eller i kliken, der mødes omkring knallerterne. De så det, der foregik mellem de unge. De signaler, de sendte til hinanden – med deres tøjstil, med deres frisurer, der fortalte andre med en slags kodesprog, om de var til disco eller måske motorcykler. Og de så de signaler, de unge sendte med deres bevægelser og øjekast. De smil og blikke som var invitationer til sjov, til intimitet, og som var del af et indforstået sammenhold. Med kameraet kunne det altså lade sig gøre at registrere det her særlige sprog uden ord. Som man ikke kunne forevige på andre måder, hverken med en båndoptager eller en skrivemaskine eller i form af fysiske genstande. De to fotografer havde blik for de unges samvær.”

Da fotografierne blev udstillet som en del af udsillingen der tidligere på året, holdt Sarah Giersing fra Det Kongelige Bibliotek en tale fyldt af indsigt. Citatet er fra den tale, hele talen, som bestemt er værd at læse, findes gengivet på

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3623/

”Når asfalten gynger” er en del af Finn Larsen og Lars Johanssons dokumentation af ungdomskultur i Randers 1978-1979. De mange fotografier blev dengang og igen i år udstillet på museet i Randers og altså umiddelbart i år gentaget i Øksnehallen. Denne del med titlen Når asfalten gynger kan nu om lidt ses på Københavns Hovedbibliotek:

http://goldendaysfestival.dk/event/n%C3%A5r-asfalten-gynger


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /5

Written 06-09-2016 09:27:13 by Allan Berg Nielsen

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /5

Cineuropa har lavet et kort, men virkelig interessant interview med Andreas Dalsgaard, som afdæmpet, præcis og beskeden i nogle ganske korte afsnit foræller om sin og klipperen Adam Nielsens arbejde med Obaidah Zytoons historie og hendes omfattende og talrige og ganske særlige filmoptagelser fra disse første år under borgerkrigen. For eksempel om, hvordan hun under klippeprocessen pegede detaljer i billederne ud for ham og Adam Nielsen, detaljer de slet ikke havde været opmærksomme på, men når de accentueredes i det herefter ændrede klip tilsammen nu er et enestående lag i filmen, som er hendes fortælling, hendes syriske virkelighed. Se den korte video her:

http://cineuropa.org/vd.aspx?t=video&l=en&did=314950 (Cineuropas video)

http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2016/August/ (Om filmen)


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Finn Larsen og Lars Johansson: Nr asfalten gynger

Written 03-09-2016 17:02:37 by Allan Berg Nielsen

Finn Larsen og Lars Johansson: Nr asfalten gynger

”… en ung mand med krøllet hår på gaden med en smøg i munden ved aftentide. Han har - viser billederne - været på grillbar, nu tager han på knallert (sammen med to andre på samme køretøj) hen på et værtshus, hvor der er piger, hvor der er gang i den… og så sidste foto der tages af fotografen Lars Johansson, taget af Finn Larsen, går jeg ud fra.

En filmisk sekvens gengivet i forstørrede kontaktark på bannere, der daterede hænger fra loft til gulv. Det her fotograferede vi den dag i 1978, se på dem, se på hvad de gør, hvordan de ser ud, se på deres ansigter. Det er for mig udstillingens scoop, denne suite af bannere, der dokumenterer (sorry!) dokumentarismens styrke, hvad der kan komme ud af, som Johansson og Larsen har gjort det, at være sammen med unge i en dansk provinsby i længere tid, interessere sig for dem, fange dem i hverdag og (mest) i fritid, lige på og hårdt og nænsomt og kærligt. De har taget den tid, det tager at få noget vigtigt og ægte frem.”

Sådan skrev Tue Steen Müller blandt andet i sin anmeldelse til seks penne af seks, da Finn Larsen og Lars Johansson tidligere i år udstillede deres fotografier Ung i Randers 1978-1979 først på museet i Randers derefter i Øksnehallen i København. Læs hele anmeldelsen her:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3597/

Nu udstilles så en del af den dengang firdelte ophængning, nemlig den del som havde overskriften Når asfalten gynger. Det sker på Hovedbiblioteket i København i forbindelse med Golden Days fesival om 70’erne. De skriver i programmet:

”Når asfalten gynger er en del af fotograferne Finn Larsen og Lars Johanssons omfattende dokumentation af ungdomskultur i Randers 1978-1979. De to fotografer fulgte gennem to år de unge til fester, på knallerter, i boligblokkene og parcelhusene og på deres teenageværelser. De mange fotos blev i sin tid udstillet på Museet i Randers og var det største samtids- og dokumentarfotografiske projekt af sin slags. Fotoserien om de unges hverdag i sluthalvfjerdsernes i Randers er ikke mindre end et stykke vigtig dansk fotohistorie, der nu kan opleves på Københavns Hovedbibliotek 9. - 24. september 2016.”

http://goldendaysfestival.dk/event/når-asfalten-gynger 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 4/

Written 01-09-2016 16:39:14 by Allan Berg Nielsen

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 4/

Så har The War Show haft premiere i Venezia. Jeg var der ikke og kan ikke skrive anmeldelse, men nu vi her på Filmkommentaren et par gange har skrevet om filmen i blinde, vil jeg da også lige citere de første anmeldelser. 

ZYTOON, EN VIDENDE OG SAND GUIDE

John Bleasdale, CINEVUE, skriver til sidst i sin anmeldelse: "... This is a war without bounds and the evidence of systemic war crime is increasingly obvious. Some of the footage is suitably difficult to watch but the unhelpful sticker of 'war porn' need not be applied here. Zytoon is a knowledgeable and sure guide through the stunning tragedy. She notes that one of the towns they visit, Zabadani, was the site of the first crime, when Cain slew Abel. She is also fully conscious of how the camera is not a hovering entity separate from the conflict, but is now part of the conflict, changing how people behave, how they fight and what they are prepared to do. One man fires at a helicopter, putting everyone in immediate danger, and one suspects he wouldn't have bothered if he didn't think he'd look like Rambo for the camera.

In other cases, a man strips off to display his wounds from torture, hoping for some affirmation, some proof of how he has been treated. As the war progressed, the friends themselves lose the faux immunity of observers and the tragedy is relentless. It's very difficult to appraise The War Show critically, the very existence of which is testament to the bravery of the directors and her collaborators. Suffice to say then that this is an urgent and necessary witness to the humanitarian tragedy of our times and which is all too often viewed only through the Eurocentric lens of the 'problem' of refugees."

http://www.cine-vue.com/2016/09/venice-2016-war-show-review.html 

GENNEMFØRT INSTRUKTØR VOICEOVER

Jay Weissberg på VARIETY beskriver interessant filmens konstruktion: “… Zytoon, in voiceover throughout, introduces us to her friends, all enthusiastically embracing the revolution afoot. There’s besotted poet Hisham and his love, law student Lulu; rebel drummer Rabea; young activist Amal; dental student Argha; and Houssam, an architecture student whose beautifully infectious smile and gentle eyes will haunt the viewer for a long, long while. The two directors include just enough footage of these people to make them real, not just activists but friends. Even during the initial crackdowns by the regime they maintain their determination, with still a remnant of euphoria.



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 3/

Written 30-08-2016 14:39:14 by Allan Berg Nielsen

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 3/

Freja Dam har på NYHEDER FRA DFI i dag en lang og omhyggelig artikel som bygger på et interview med Andreas Dalsgaard om Obaidah Zytoons og hans film The War Show:

"For radioværten Obaidah Zytoon og hendes venner i Damaskus' kunstnermiljø starter den syriske opstand med eufori og drømme om et demokratisk Syrien – også selv om de ved, at vejen bliver lang og hård. Men snart udvikler kampen sig til kaos, tragedie og desillusion. Flere af hendes venner bliver arresteret og slået ihjel, og efter tre år på farten med sit evigt registrerende kamera flygter Zytoon til Tyrkiet med 300 timers optagelser som sin dyrebareste last... " Læs hele artiklen her, den kan meget anbefales: www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2016

The War Show er produceret af Miriam Nørgaard og Alaa Hassan for Fridthjof Film i samarbejde med Dharmafilm og koproduceret med finske Oktober Oy.

Filmen får premiere som åbningsfilm på Venedig Filmfestivalens auteur-drevne sideprogram Venice Days (31. august – 10. september) og er med på Toronto Filmfestivalen (8.-18. september).

SYNOPSIS

In March 2011, radio host Obaidah Zytoon and friends join the street protests against Syrian President Bashar al-Assad. Knowing the Arab Spring will forever change their country, this group of artists and activists begin filming their lives and the events around them. But as the regime's violent response spirals the country into a bloody civil war, their hopes for a better future will be tested by violence, imprisonment and death. A deeply personal road movie, The War Show captures the fate of Syria through the intimate lens of a small circle of friends. (Venice Days programme)

http://www.venice-days.com/film.asp?id=9&id_dettaglio=712&lang=eng 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Tind: En rd lber for Asta Nielsen

Written 29-08-2016 10:37:50 by Allan Berg Nielsen

Eva Tind: En rd lber for Asta Nielsen

Det er en ganske særlig scene, denne fra en hotelpension i Fasanenstrasse, Berlin. Eva Tind er taget dertil, fordi Asta Nielsen boede der 1931-1937. Hun går omkring og regulerer lyset, trækker gardiner for, lukker vinduer til først, berører tingene. Langsomt, forsigtigt, andægtigt, tænkende.

Det er en forunderlig film, forfriskende anderledes. Der er noget ligefremt og forbavsende ærligt over hele grebet, Eva Tind så beslutsom har om sit materiale: jeg viser jer her noget, jeg har samlet sammen fordi jeg er optaget af det, en filmoptagelse af en ting, en filmoptagelse af et møde, roligt fremadskridende, én sekvens ad gangen, hvor hun selv er med hele tiden som en selvfølge, helt integreret spørgende, ja, snakkende med faktisk (måske næsten for lidt, jeg savner faktisk hendes konsekvente omvisningskommentar i materialet, det har været et fravalg) men i hvert fald: Eva Tind er til stede i sin film.

Og Anders Refn og Bodil Kjærhauge følger hende i klippet indforståede i dette helt enkle greb om stoffet, den fuldstændig ligetil måde at fremlægge det på, følger hende sikkert og erfarent gennem researchrejserne og undersøgelserne, hvor fotografen Sidsel Becker fulgte med og i lutter tydelige og omhyggelige og følsomme optagelser skildrer tingene, rummene og de medvirkende langsomt, forsigtigtigt, alvorligt og tankefuldt. Selv det som er morsomt er det på en alvorlig måde. Og det lader sig gøre.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Johnsen: Bugs/ Anmeldelse

Written 26-08-2016 13:16:24 by Tue Steen Mller

Andreas Johnsen: Bugs/ Anmeldelse

Det må være dig, der skriver om Bugs, mailede kollega Allan Berg til mig. Den ”minder mig om en dejlig gammeldags Filmcentralfilm…”, en henvisning til at jeg tilbragte 20 af mine arbejdsår i hedengangne Statens Filmcentral, SFC. Med det i baghovedet gik jeg til pressevisning forleden.

Ja, på en måde er det er en gammeldags film, på den fede måde, som vi fik dem lavet til SFC’s katalog og kolossalt store publikum. Den vil informere, den vil få sit publikum til at tænke, den vil skabe debat. Vel at mærke som en Film med stort F. Og den er lavet til et stort publikum, som den ganske givet vil nå, når den får premiere den 7.september i mere end 50 biografer landet over I samarbejde med DoxBio, som i moderne udgave fører SFC’s biblioteksturnéer videre.

Som Film, hvis vi lige bliver ved den retrospektive sammenligning



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dola Bonfils: Det signerende blik

Written 23-08-2016 11:52:42 by Allan Berg Nielsen

Dola Bonfils: Det signerende blik

"Dokumentarfilmene har i de cirka 100 år, de har eksisteret, repræsenteret en form for kulturel organisering, der ligesom museerne ordner virkeligheden for os og reflekterer de idéer og den erkendelse, der har givet verden en vis mening. Dokumentarfilm tilbyder en vision af verden i et kunstnerisk formsprog, det vil sige disse forløb i tid er ikke blot registrerende for eftertiden, men er også bearbejdet af en personlighed, der signerer sin vision, giver sig til kende med sit blik…” (Dola Bonfils: Det signerende blik, 1993. Nationalmuseet, katalog film/video til udstillingen Museum Europa)

ROOS PRISEN

Dola Bonfils modtog 20. august på Filmhøjskolen i Ebeltoft under det årlige branchetræf for dokumentarfilmfolk Det Danske Filminstituts Roos Pris, som hvert år ”påskønner en særlig bemærkelsesværdig indsats for dokumentarismen i Danmark. Priskomiteen består af sidste års prismodtager, denne gang fotograf Henrik Bohn Ipsen samt direktør Henrik Bo Nielsen og afdelingschef Ane Mandrup fra filminstituttet. De motiverede tildelingen således:

"Dola Bonfils tildeles Roos Prisen 2016 for hendes utrættelige engagement og fordomsfri nysgerrighed, for hendes undersøgelser af magtens strukturer og tilværelsens kompleksitet – samt lysten til at formidle og diskutere sine indsigter på tværs af kunstarter, teknologier og generationer.

Dola Bonfils er som skaber, igangsætter, inspirator og formidler drevet af et enormt videbegær. Hendes egne værker spænder vidt i både tematikker og formater – fra observerende dokumentarfilm om magtens institutioner til eksperimenterende film, hvor kunstarterne mødes og nye erkendelser opstår. Intet emne er for vanskeligt, og nye fortælleformer afprøves frygtløst i forsøget på at gøre os alle klogere på tilværelsen.

Kolleger fremhæver Dola Bonfils' grundighed og fasthed. Hun er altid velforberedt og opdateret på allernyeste viden, og hun holder fast i sine ideer, også når de møder modstand eller uforståenhed. Hun fremhæves også for sin omsorg og medmenneskelige interesse – og for sin evne til at se andre menneskers potentiale. En evne, som hun blandt andet udnyttede i perioden som filmkonsulent på Det Danske Filminstitut."



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Alex Gibney: Zero Days

Written 22-08-2016 11:24:38 by Allan Berg Nielsen

Alex Gibney: Zero Days

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.

Men begyndelsen er jo blot anslaget i Gibneys fortælling, han holder selv på samme måde som de medvirkende vidner sine kort af viden tilbage, spiller dem i sin metode langsomt ét efter ét. Og efterhånden viser vidnerne sig aliigevel at være interessante, spændende, hele mennesker. Der kommer to fascinerende computerdetektiver til, de gider godt fortælle og det oven i købet så det er til at forstå for folk uden kendskab til computerteknologi. “The most articulate voices helping to bridge the gap between technological vocabulary and everyday speech are two cybersecurity specialists, Eric Chien and Liam O’Murchu from Symantec Research Labs”, som Stephen Holden i sin New York Times ameldelse udtrykker det. De er bare så fine de to tæt samarbejdende kolleger. Og så er der New York journalisten David Sanger (foto) som er den gedigne viden og tryghed og overblik inkarneret: “David E. Sanger, a reporter for The New York Times who calmly puts the development of cyberwarfare into a broad perspective. He is not alone in suggesting that this is now the frontier of modern warfare and that nations are competing fiercely to stay ahead.” Nej, dette problem for innternational ret, at krig over internettet endnu er uden regler, et lovløst område, er vel egentlig overhovedet Alex Gibneys anliggende. Det er vel for så vidtrækkende han som journalist formår at sprede Sangers og andres indsigt han fortæller sin historie. Alle Gibneys fortællinger er vist moralske.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Farida Pasha: My Name is Salt

Written 18-08-2016 10:07:03 by Allan Berg Nielsen

Farida Pasha: My Name is Salt

Scenen med bagning af chapati er smuk. Hun er smuk, pandekagen er smuk, scenografien er smuk, iscenesættelsen er klassisk smuk, den er en hyldest til brødbagningen i det etnografiske fotografis historie, i dokumentarfilmens historie. Scenen er ikonografisk. Den er i direkte modsætning til filmens fleste andre scener ganske kort, men den behøver ikke være længere, jeg når at se den tydeligt, jeg retter: den skal selvfølgelig i dette værk netop være så kort at iscenesættelsen forbliver diskret.

Der er lige efter denne scene et interiør mere fra boligens indre. Børnene sidder i skrædderstilling på gulvet med en pude som bord og læser lektier. Så sker noget som ikke er med i iscenesættelsen af de to søskende, den lille pige retter på det naturligste sin ene fods stilling og gaber søvnigt. Jeg mærker det i mig selv, jeg er vel mere end fyrre minutter inde i filmen som jeg ikke vil slippe, mine øjne slappes i en indlevelse og jeg er lysvågen klar som denne skarpttegnede detaljes kontur.

Og jeg tænker tilbage til tidligere sceners tilsvarende præcise og afgørende vigtige iagttagelser: placeringen af et spændebånd på slangens fastgørelse til en af pumperne (den første jeg lærer at kende), til denne pumps studs. Pointen er todelt, spændebåndet er et lærredsbånd manden, faderen I familien, selv har lavet af et kasseret stykke klæde, det er den etnografiske konstatering, og faderen brænder fingrene på metallet som han lige har varmet op, det er det filmiske drama.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O. J. / Made in America

Written 15-08-2016 08:50:27 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: O. J. / Made in America

Kollega Tue Steen Müller spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen... Jamen, netop det spørgsmål har jeg stillet mig selv efter DR2 visningen i aftes (jeg så dog kun sidste 2/3 og har ikke set de mellemliggende, men vil prøve at gøre det) og siden er jeg begyndt forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kan jeg finde en forklaring der? Eller er det klipningen? Biljagten i afsnittet i aftes for eksempel? Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse" som end ikke er sentimental hvad Clintonbiografien er. Må prøve at finde kræfter til at se og finde en forklaring...

USA 2016, 463 mins

Seriens længde er således en udfordring. “… Its length may seem daunting, but I would have watched it for another eight hours and will almost certainly watch it again before the summer is over. It’s that good”, skriver imidlertid Brian Tallerico i sin grundige og kloge anmeldelse på rogerebert.com:

http://www.rogerebert.com/reviews/oj-made-in-america-2016

 

HVID FORD

Det var biljagten i afsnit 3 jeg kom fra. Nu er det snart tirsdag igen og jeg er ganske enkelt spændt på afsnit 4, jeg må uomgængeligt være med i det her. Jeg, som ikke er trofast tv-seer... 



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Pter Forgcs: El Perro Negro

Written 09-08-2016 11:18:06 by Allan Berg Nielsen

Pter Forgcs: El Perro Negro

Cinemateket i København har tilrettelagt et stort program med film, som handler om den spanske borgerkrig. Jeg hæfter mig især ved en af dem, Péter Forgács’ El Perro Negro: Stories From the Spanish Civil War. Den vil jeg meget anbefale, for Forgács er en med rette berømmet mester i tænksom underfundig cinematografisk behandling af filmisk arkivstof.

Christian Hansen fra Cinemateket skriver om hans film i programmet: ”Denne film er både intim historieskrivning og samtidig en stoflig udforskning af arkivmateriale. Péter Forgács sammenvæver private amatørfilm, der er optaget i perioden 1936-1939 under borgerkrigen i Spanien. Filmen består af materiale fra helt almindelige hverdagssituationer for at vise, at krigens grusomme gerninger på afgørende vis opstår ud af enkeltpersoners liv og hverdag.

I en borgerkrig er den brutale realitet, at det er naboer, bekendte og familiemedlemmer, der falder hinanden i ryggen. Péter Forgács er Europas mest betydningsfulde instruktør inden for arkiv- og found footage film. Han betragter arkivmateriale som historisk vidsnesbyrd i sig selv og fremhæver dets 'arrede' og beskadigede karakter i et kreativt lyddesign, udviklet i samarbejde med komponisten Tibor Szemzo.”

Jeg selv skrev om filmen efter en visning på DR K for fire år siden: Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring…

Holland, Frankrig, Finland, Sverige, 2005. 84 min. Vises i Cinemateket torsdag 18.08. 21:00:

dfi.dk/Filmhuset/billetter og program

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2096/ 

SYNOPSIS

"... El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco's brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times - as a prelude to the World War II." (From Péter Forgács' synopsis)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Written 09-08-2016 08:25:43 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Jeg fik i forgårs en mail i går fra filmens distributor, jeg havde sat et forkert still på min omtale fra forleden af filmens premiere ved åbningen af Venice Days. Han sendte mig en række korrekte stills at vælge mellem og jeg erstattede det forkerte med et fint et af Andreas Dalsgaard og i dag selvfølgelig yderligere et fint et af den anden instruktør, Obaidah Zytoon, som jeg så bringer her.

Men der var også stills fra filmscener. De fotografier ville ikke slippe mig, så nu bringer jeg dem lidt senere her som en fortælling om The War Show, en film jeg glæder mig meget til, skønt jeg ikke ved noget om den, og så hermed alligevel, for ethvert billede indeholder en biografi, siger Péter Forgács. Det må så gøre det ud for trailer til den officielle sendes ud.


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /4

Written 03-08-2016 16:19:46 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /4

Dette billede er cinematografisk det vigtigste, det helt centrale i 4. afsnit, hvor dobbeltmordet skildres, hvor anklagerholdet og forsvarerholdet krydsforhører vidner og argumenterer mod hinanden. Dette billede af anklagede O. J. Simpson i retten lyttende (en enkelt gang handlende da han prøver handskerne), lyttende og afmålt reagerende, men vist uden at have en eneste replik. Det er nemlig noget helt andet Edelman vil med sine utallige indklip af denne indstilling, denne ene indstilling med lige så utallige variationer i det overmåde store arkivmateriale, variationer i hovedpersonens repertoire i fuldt kontrollerede ansigtsudtryk. I klipningen afprøves med den kameraindstilling en enkelt bemærkning af statsadvokaten, nu år efter som vidne i filmen her: Simpson kan på et splitsekund (og hun knipser i luften med to fingre) skifte ansigt fra én følelsens yderposition til en anden. Uventet. Nu råder klipperen så over disse utallige kombinationsmuligheder med et ligeledes, må det være, meget stort antal udsagn fra advokater og vidner og lydbånd og dertil fremlagt bevismateriale og fotografier med et rystende indhold. I dette klippebordets variationsværk fører Ezra Edelman sideløbende med sin samfundsskildring af det vestlige USA dette årti, skildringen af sin hovedperson så underfundig kryptisk videre, at i hvert fald jeg alene for dette klippearbejde må se ikke blot serien færdig, men inden da 4. afsnit igen…

Det sidste afsnit sendes på DR2 Dokumania næste tirsdag 9. august 20:55. De sendte afsnit kan ses på

https://www.dr.dk/tv/programmer/genre/dokumentar


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /3

Written 02-08-2016 10:57:43 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /3

Jeg var skeptisk ved afsnit 1 skrev kollega Tue Steen Müller, det mærkede han, da vi så den sammen. En læser af vores Facebookside indvendte, at det afsnit jo indeholdt en fremragende redegørelse for udviklingen i det spændte forhold mellem den sorte og den hvide befolkning disse år, og ja, det så jeg ved gensynet, det da er rigtigt nok, og vigtigt ja. Men jeg ledte efter noget andet, en kerne i serien og kom nu lidt på sporet af den, for med ét forstod jeg biljagten i afsnit 3. Jeg så nelig nu, at det centrale motiv i afsnit 1 er OJ’s løb med bolden, hans løb fra alle andre, hans af alle beundrede løb til baglinjen med bolden i favnen. Jeg undrede mig ved første gennemsyn over dette uendeligt gentagne motiv. Det er jo ikke en almindelig sportsreportage, heller ikke kun en biografisk redegørelse, nej arkivoptagelserne er klippet i rytmiske sekvenser til noget særegent. Denne detalje er vigtig for mig, vigtig nærmest musikalsk, og det gik så op for mig, at der er en lang bue af forståelse fra løbet med bolden til flugten med fotografierne i den hvide bil i 3. afsnit. Sådan noget kan jeg lide i en filmiske fortællelinje, lange buer mellem dens kernetemaers enkeltelementer, der er Edelmans sindrige værk naturligvis adskillige… Sådan kollega, dette er mit foreløbige svar.

USA 2016, serie på i alt 463 mins. Det 4. afsnit sender DR2 Dokumania i dag, tirsdag, 2. august 20:45.


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /2

Written 31-07-2016 17:05:53 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: O.J.: Made in America /2

Det var biljagten i afsnit 3 jeg kom fra. Nu er det snart tirsdag igen og jeg er ganske enkelt spændt på afsnit 4, jeg må uomgængeligt være med i det her. Jeg, som ikke er trofast tv-seer. Jeg, som sjældent følger serier, jeg fulgte sidste tirsdag den forfølgelse af den hvide Bronco som filmen skildrer i actionæstetik, men i en ganske enestående actionæstetik ved at blive ved helikopteroptagelserne af Broncoens kørsel og kun ganske kort, på en måde opmuntrende, lave klip til optagelser fra jorden og, næsten uvirkeligt, til den beruset begejstrede journalists kommentarer fra en dyb lænestol, en besynderlig karakter, som nu ser sine optagelser fra deroppe i sin tv-stations helikopter dengang de var virkelige, nu ser dem som film til tv. Og med dette klippevalg gør Edelman mig til egentlig deltager i dramaet. Når dette menneske i lænestolen både er reporteren og den fnisende leende tilskuer til sit scoop, lægger jeg uden beslutning afstand betragtningerne udefra og flytter mig selv ind i Broncoens værdige ro, jeg holder nu med flygtningen. I hvert fald lige nu i dette: flugten. Og Edelmans fortælling forstår mig og følger med mig, skildrer de mange tilskuere til jagten, som ikke er en jagt, men en eskorte viser det sig, for politiet vil ikke miste OJ, de beskytter deres Juice, hans øgenavn fra fodboldbanen bruges nu mere og mere, og den hvide Bronco baner sig netop som den nærmer sig Simpsons hjem, vej gennem mylderet som cykelheltene højest i bjergetaperne. Jeg holder således med fodboldhelten her i løbet tilbage til baglinjen, holder med Juice, som med, viser det sig her, ikke bolden, men de vigtige indrammede fotografier i favnen…



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Laura Israel: Dont blink Robert Frank

Written 30-07-2016 15:22:39 by Allan Berg Nielsen

Laura Israel: Dont blink  Robert Frank

When Landskrona Foto Festival is held for the fourth year in a row on 19–28 August, we can not only present an unusually large number of interesting exhibitions of international and Swedish photographers but also the documentary film Don’t Blink – Robert Frank, a portrait of the world’s most influential living photographer today.

See the trailer:

https://vimeo.com/165581520

Fotografen Finn Larsen som bor i Malmø har i dag sendt mig denne meddelelse, da han jo ved, at vi her på Filmkommentaren holder meget af Robert Frank og hans arbejde. Det er i god tid, men der er faktisk også så vidt det kan ses af materialet kun tale om én eneste visning af filmen: 20. august 18:15 i Teatersalonen, Landskrona Teater, så billetterne er ganske sikkert hurtigt væk.

Tue Steen Müller and Sara Thelle on Robert Frank and his works and on Laura Israel’s film:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3392/

LANDSKRONA FOTO FESTIVAL 2016

Ten days of exhibitions, photo books, seminars, portfolio reviews, artist talks and more. Since the start four years ago Landskrona Foto Festival has established its position as an international meeting place for photographers and those with an interest in photography. Over 150 photographers are exhibiting in Landskrona 19-28 August.

Read more and see program:

http://www.landskronafoto.org/en/festival-2016/

 


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard and Obaidah Zytoon: The War Show

Written 29-07-2016 08:12:14 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard and Obaidah Zytoon: The War Show

Venice Days 2016 line-up: Opening the programme will be Denmark-Finland co-pro The War Show from co-directors Andreas Dalsgaard (Photo) and Obaidah Zytoon. A documentary road film chronicling the Syrian uprising and war, the film sees Zytoon sets off on a road trip around Syria, telling the Syrian story through a series of personal intimate stories. (Screendaily.com)

http://www.screendaily.com/news/venice-days-2016-line-up-unveiled/5107026.article#

Og Fridthjof Film / Line Bilenberg meddeler glade: ”Dansk film udtaget til Venedig. The War Show instrueret af Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon får verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig i sektionen "Venice Days", hvor filmen både er i konkurrence samt udtaget som festivalens åbningsfilm.

10. august kan de stolte supplere med en meddelelse om at filmen også er udtaget til Toronto International Film Festival's TIFF Doc Programme.  

Dokumentarfilmen The War Show om krigen i Syrien instrueret af danske Andreas Dalsgaard og syriske Obaidah Zytoon er udtaget til "Venice Days" – og valgt som sektionens åbningsfilm. Venice Days, er Venedig Film Festivalens uafhængige sektion svarende til Cannes´prestige sektion Directors´Fortnight.

I 2011 bliver den syriske radio-dj Obaidah Zytoon og hendes venner revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O.J.: Made in America

Written 27-07-2016 15:41:37 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: O.J.: Made in America

Kollega Tue Steen Müller spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen... Jamen, netop det spørgsmål har jeg stillet mig selv efter DR2 visningen i aftes (jeg så dog kun sidste 2/3 og har ikke set de mellemliggende, men vil prøve at gøre det) og siden er jeg begyndt forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kan jeg finde en forklaring der? Eller er det klipningen? Biljagten i afsnittet i aftes for eksempel? Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse" som end ikke er sentimental hvad Clintonbiografien er. Må prøve at finde kræfter til at se og finde en forklaring...

USA 2016, 463 mins

Seriens længde er således en udfordring. “… Its length may seem daunting, but I would have watched it for another eight hours and will almost certainly watch it again before the summer is over. It’s that good”, skriver imidlertid Brian Tallerico i sin grundige og kloge anmeldelse på rogerebert.com:

http://www.rogerebert.com/reviews/oj-made-in-america-2016


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Cecilie McNair: Mukwano

Written 25-07-2016 10:28:06 by Allan Berg Nielsen

Cecilie McNair: Mukwano

Den sidste onsdagsfilm på Øksnehallens udstilling Africa Reframed er dansk og fra i år og i sit emne sørgelig aktuel, den behandler det mere end problematiske i at udvise homoseksuelle asylansøgere til et land, hvor homoseksuelle forfølges af såvel myndigheder som store dele af den omgivende befolkning.

SYNOPSIS

Mary Kabufufu er lesbisk og asylansøger. Hun leder efter sin kæreste, som forsvandt under deres flugt fra Uganda. Til Marys sidste interview i Flygtningenævnet går det op for hende, at hun har overset en ledetråd, som måske kan føre hende til kæresten. Men hun ved stadig ikke, om hun får asyl. (Africa Reframed program)

SYNOPSIS

Mary Kabufufu is lesbian and asylum seeker. She is looking for her girlfriend, who disappeared during their escape from Uganda. During her last interview at the Refugee Board it dawns on her that she has overlooked a clue that might lead her to her girlfriend. But she still does not know if she can get asylum. (Afrika Reframed programme)

Denmark 2016.

Filmen vises i udstillingen i Øksnehallen på onsdag 27. juli 19:00

http://super16.dk/teaser-foersteaarsfilm-mukwano/ (kort klip fra en scene i filmen)

http://www.africareframed.com/events/dk/2016/7/27/filmvisning-mukwano


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Ikke skaldte afgrende jeblikke

Written 24-07-2016 10:20:32 by Allan Berg Nielsen

Ikke skaldte afgrende jeblikke

Ved åbningen af udstillingen af Finn Larsens og Lars Johanssons fotografier Ung i Randers 1978-1979 i Øksnehallen i København talte forskningsbibliotekaren Sarah Giersing om de udstillede fotografier, og jeg vil her ved slutningen af udstillingens del Når asfalten gynger i Københavns Hovedbibliotek trække hendes lange, kloge tale frem, fordi det er begivenheder i min by hun talte om og til Filmkommentarens læsere især på grund af noget vigtigt, hun sagde om den dokumentariske tradition:

”… Finn Larsen og Lars Johansson talte med unge mennesker i Randers, det var dem og deres liv, der var feltet. De lavede udstillinger med og om de unge, og de lavede film. Der blev virkelig produceret materiale i løbet af de to år. Men det blev kameraet, de to især så de unge med. De var inspireret af den dokumentariske tradition, og de kunne kombinere en kunstnerisk indføling med etnologens udforskende og registrerende blik. Fotografierne er ret nøgterne i deres udseende. De fleste er skudt lige på, de har en eller flere personer i centrum. De har større vægt på at indfange ansigternes bevægelse og kroppenes gestik end på at fortolke en særlig stemning eller en bestemt situation. De enkelte fotografier fremstiller ikke såkaldte ”afgørende øjeblikke”. Alligevel får vi – gennem personernes udtryk – indtryk af, at fotograferne har været til stede i noget vigtigt. Og det indtryk forstærkes af fotografiernes mængde. I projektets monumentalitet, i selve dets omfang og intensitet, ligger en stor del af dets værdi som dokument.”

Sarah Giersing har gennem Finn Larsen generøst overladt os hele talen. Den kommer her:

SARAH GIERSING: TALE VED ÅBNINGEN 

Kan du forestille dig at være sammen med teenagere i to hele år? Altså ikke din egen søn eller datter, børn, som du har udviklet en evne til at holde af uanset, hvordan de skaber sig. Nej; teenagere i flertal. I flok. Det er man vist kun rigtig klar til, hvis man selv er en af dem. Men det var det, Finn Larsen og Lars Johansson gjorde frivilligt dengang i Randers. Eller, det var deres job, så frivilligt er nok det forkerte ord. De to – der selv var ret unge, men dog ude over teenage-årene - var ansat på Kulturhistorisk Museum Randers. Deres daglige opgave var at dokumentere byens liv. Men de tog også aftenerne i brug. De ringede rundt for at høre, hvad der var gang i. De mødte byens unge i klubben, ved grillbaren, i sportshallen. De festede på værelserne. Grænsen mellem fritid og lønarbejde flød ud. De to ser ud til at have investeret mere end blot deres arbejdskraft i et projekt, der endte med at blive noget helt særligt både i dybde og i skala.

Finn og Lars var ikke de første museumsansatte, der blev grebet af at dokumentere den tid, de selv levede i. Hvor museer traditionelt havde beskæftiget sig med at indsamle materielle levn fra en fjern fortid eller at bevare det, der var ved at forsvinde, opstod der i løbet af 1970erne en stærk interesse for at dokumentere samtiden. Samtidsdokumentation er stadig et vigtig opgave for museerne i Danmark i dag. Der er fx blevet fx gennemført store undersøgelser af arbejdernes forhold på tobaksfabrikker eller livet for au pair piger i Danmark, og lige nu er Nationalmuseet i gang med at dokumentere flygtninges ankomst til Europa. Hvor de museumsansatte tidligere var henvist til at udforske historien gennem de genstande og arkivalier, der så at sige havde overlevet tidens tand, kunne de nu selv skabe deres kildemateriale - i samarbejde med de mennesker, der selv levede midt i de fænomener, der skulle undersøges. Museumsansatte blev til feltarbejdere – forskere, der kunne investere deres egen krop, sanser og værdier i undersøgelsen af det, de skulle se på.

Finn og Lars talte med unge mennesker i Randers, det var dem og deres liv, der var feltet. De lavede udstillinger med og om de unge, og de lavede film. Der blev virkelig produceret materiale i løbet af de to år. Men det blev kameraet, de to især så de unge med. De var inspireret af den dokumentariske tradition, og de kunne kombinere en kunstnerisk indføling med etnologens udforskende og registrerende blik. Fotografierne er ret nøgterne i deres udseende. De fleste er skudt lige på, de har en eller flere personer i centrum. De har større vægt på at indfange ansigternes bevægelse og kroppenes gestik end på at fortolke en særlig stemning eller en bestemt situation. De enkelte fotografier fremstiller ikke såkaldte ”afgørende øjeblikke”. Alligevel får vi – gennem personernes udtryk – indtryk af, at fotograferne har været til stede i noget vigtigt. Og det indtryk forstærkes af fotografiernes mængde. I projektets monumentalitet, i selve dets omfang og intensitet, ligger en stor del af dets værdi som dokument.

Men hvad var det så egentlig, de to fotografer dokumenterede? Hvad så de på? De så det sociale liv, der udspillede sig blandt Randers’ unge, når de havde fri fra familien og skolen. Det, der foregik rundt om flippermaskinen eller foran den lukkede købmand. På dansegulvet til en fest, i en kammerats værelse, eller i kliken, der mødes omkring knallerterne. De så det, der foregik mellem de unge. De signaler, de sendte til hinanden – med deres tøjstil, med deres frisurer, der fortalte andre med en slags kodesprog, om de var til disco eller måske motorcykler. Og de så de signaler, de unge sendte med deres bevægelser og øjekast. De smil og blikke som var invitationer til sjov, til intimitet, og som var del af et indforstået sammenhold. Med kameraet kunne det altså lade sig gøre at registrere det her særlige sprog uden ord. Som man ikke kunne forevige på andre måder, hverken med en båndoptager eller en skrivemaskine eller i form af fysiske genstande. De to fotografer havde blik for de unges samvær.

Måske er det fællesskab, billederne viser os, et fællesskab som blev holdt sammen først og fremmest af teenage-alderens sociale hunger og provinsbyens manglende tilbud til unge – af de unges ”Nothing Else To Do”. I en samtidig artikel, som er genoptrykt i den avis, der ledsager udstillingen, bliver fotoreportagen læst som en indirekte kritik af voksensamfundets svigt. Skribenten anlægger det tidstypiske perspektiv, at forældrene har overladt de unge til sig selv eller ”fremmede fritidspædagoger”, fordi de selv har travlt med deres farve-TV, bilvask og parcelhuset, og han skriver, at det ikke er noget venligt eller varmt miljø, de unge må færdes i. Det kan godt være, at der er noget om det. Men når jeg ser på billederne i dag, er det altså ikke det, der slår mig. Det er derimod fællesskabet mellem de unge, varmen og vellysten ved det at være sammen.

Prøv nu at forestille dig selv at være teenager. Igen. Det er faktisk ikke så svært, vel? Det er som om, at minderne fra den tid melder sig lettere end alle andre. Psykologerne taler om en form for erindrings-tæthed i perioden, hvor man går fra at være barn til voksen. Erindringsbumpet kalder de det. Teorien siger, at hvis et menneske, der er vokset op i en moderne, vestlig kultur som den europæiske eller nordamerikanske, ser tilbage på sit liv og forestiller sig forløbet som en slags graf fra fødsel til nu, så vil der være en ekstra stor ophobning af minder fra alderen 15-25. Et erindringsbump på vejen. Det skyldes, at det er i den periode, de fleste mennesker for første gang oplever skelsættende begivenheder på egen hånd. Det gør indtryk.

Måske er det derfor, at de her billeder så effektivt vækker minder fra min egen teenagetid. De er en slags negativer, som jeg kan bruge til fremkalde mine egne erindringer. Når jeg kigger på de unge i Randers, mærker jeg mine egne oplevelser vende tilbage. De træder frem som klare efterbilleder for mit indre blik, og de efterlader mig med fysiske fornemmelser fra nogle helt særlige stunder: Svimmelheden af at strejfe en fremmed hånd i mængden; det løfte om intimitet, det kunne indebære. Knuden i maven fra dengang ham jeg var forelsket i, kyssede hende med krøllerne. Suget af glæde ved et grineflip, der kunne inkludere alle i rummet. Det fællesskab og den dybe kontakt, der for første gang i teenagealderen opstod mellem mig og nogle mennesker, der ikke tilhørte min biologiske familie. Og alle de glæder og sorger, der fulgte med det. Det der nærmest alment-menneskelige landskab af følelser og forventninger, et Teenage Wasteland, for nu at låne et udtryk fra et hit med The Who fra 1970erne.

Billederne vækker min personlige nostalgi. Men de får mig også til at overveje, om det stærke sociale fællesskab, som fotografierne formidler, måske er noget der er ved at forsvinde, noget der hører fortiden til? At jeg måske genkender det især, fordi jeg selv tilhører en generation, der trods alt er er tættere på årgangene 1978-79 end dem, der er teenagere i dag. I en rørende tekst fra 2016, som også er trykt i udstillingsavisen, kan man læse, hvordan Emma Poppe, der selv er født i Randers men i 1993, ser billederne. Hun skriver, at fotografierne portrætterer en ungdom, der er u-iscenesat og nærværende. Hun beskriver, hvordan hun og hendes venner i dag har mange flere digitale kontakt-kanaler og kommunikations-platforme til rådighed. Men at kontakten ikke er lige så nem at tage mere. At hende og hedes venners veje oftere krydses virtuelt end fysisk. Og at det ikke nødvendigvis er det samme som at være sammen. Måske bliver nærværet aldrig mere det samme, fordi alle altid lidt er et andet sted?

Udstillingen ”Ung i Randers” vækker altså genkendelse hos os, der har været teenagere. Os, der stadig slæber rundt på et ømt og vidunderligt blåt mærke af et erindringsbump fra den tid. Men den dokumenterer også noget mere generelt: nogle kulturelle forhold, der var særlige for Randers i 1970erne. En ungdomskultur, der nu er afløst af en anden. I dag lever en generation af ”Phono Sapiens”, dem som er vokset op med en mobiltelefon i hånden. De dokumenterer sig selv på alle kanaler, og deres netværk og fællesskab skal ses med en helt anden optik.

Denne udstilling er en genudstilling. Dermed dokumenterer den også sig selv. Den vidner om, hvordan to kunstnere fandt en form. Hvordan de hver især tog afsæt i den etnologisk inspirerede dokumentar-tradition. Og den dokumenterer også samtidsdokumentarismens idealistiske heyday. Som museumsmenneske i 2016 bliver jeg helt forpustet over at iagttage, hvor meget dedikation og hvor mange, mange menneskelige resurser, der er blevet investeret i dette projekt. Det gælder i øvrigt også en lang række andre personer end Finn Larsen og Lars Johansson, og de fortjener alle stor respekt for deres indsats. Jeg håber, at nogle af os, der arbejder på museer i dag, kan efterlade noget, der er lige så gennemarbejdet, langtidsholdbart og frem for alt opmærksomt som ”Ung i Randers” har vist sig at være.

/ Sarah Giersing 18.06.2016 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Sara Blecher: Ayanda

Written 16-07-2016 13:23:47 by Allan Berg Nielsen

Sara Blecher: Ayanda

I et samfund, der vrimler med migranter fra hele det afrikanske kontinent, fortæller Ayanda en dannelseshistorie om den tyve år gamle afro-hipster, der finder sig selv på rejsen gennem fedtede overalls, køns-stereotyper og forladte veteranbiler, der sukker efter at blive bragt til live igen af den unge kvinde. Ayanda beslutter at bringe sin afdøde fars bilværksted tilbage til tidligere tiders storhed, men møder modstand fra sin mor og onkel, Zama, der vil sælge værkstedet. Sammen med David, en nigeriansk mekaniker med traumer fra sin mørke fortid, og Zoum, den entusiastiske, men ikke så habile håndværker, går Ayanda i gang med at genopbygge virksomheden og imod alle odds får hun succes. Succesen føles dog tom, da hun indser, at hun forsøger at bevare fortiden – sin far – og ikke tør bevæge sig ind i en fremtid med sine elskede. (Africa Reframed, programtekst)

Filmen vises på onsdag 20. juli 19:00 på udstillingen AFRICA REFRAMED i Øksnehallen, København.

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed (filmprogrammet er inkluderet her)

SYNOPSIS

Set in a community vibrant with African migrants from across the continent this district, AYANDA is a coming-of-age story of a twenty-one year old Afro-hipster, who embarks on a journey of self-discovery when she's thrown into a world of greasy overalls, gender stereotypes and abandoned vintage cars once loved, now in need of a young womans re-inventive touch to bring them back to life again. Ayanda decides to bring her dead fathers garage back to former glory despite resistance from both her mother and her uncle, Zama, who wants to sell the garage. Along with David, the Nigerian mechanic who harbours trauma from his dark past, and Zoum, the enthusiastic but exam-averse non-mechanic, Ayanda sets out to rebuild the business, and against all odds, the business heads into profit. But success feels empty when the realisation sets in – how far she is prepared to go to preserve something that is lost entirely in the past – her father, the garage, and her refusal to move forward into a future for herself and those she loves. (Africa Reframed, programme)

Director: Sara Blecher, South Africa 2015 

https://www.youtube.com/watch?v=aphFJmhweLM (Trailer)


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Miguel Llans: CRUMBS

Written 11-07-2016 12:25:14 by Allan Berg Nielsen

Miguel Llans: CRUMBS

SYNOPSIS

I denne etiopiske sci-fi møder vi Candy, der træt af at samle krummerne fra den sammenbrudte civilisation, drømmer sit liv væk, mens han lever i evig frygt. Da fartøjet på himlen begynder at bevæge sig efter en række mærkelige hændelser, tvinges vores lillebitte helt ud på en surrealistisk, episk rejse, der fører ham gennem post-apokalyptiske, etiopiske landskaber, hvor han møder sig selv, sin frygt og hekse, Julemanden og andengenerations-nazister. Blot for at opdage, at det han længe har troet på, slet ikke er, som han forventede. (Africa Reframed, programtekst)

Etiopien 2015

Filmen vises på onsdag 13. juli 19:00 på udstillingen AFRICA REFRAMED i Øksnehallen, København.

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed(filmprogrammet er inkluderet her)

SYNOPSIS

Sci-fi from Ethiopia. Tired of picking up the crumbs of gone-by civilizations, Candy dreams his life away when not living in a state of perpetual fear. When the spaceship in the sky begins to turn on and after a series of freak incidents, our miniature-sized hero will be forced to embark on a surreal epic journey that will lead him through the post-apocalyptic Ethiopian landscape as he confronts himself, his fears and witches, Santa Claus and second generation Nazis: only to discover that what he had long believed is not what he expected. (Afrika Reframed programme)

Director: Miguel Llansó, Ethiopia 2015


Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Sibs Shongwe-La Mer: Necktie Youth

Written 05-07-2016 14:51:28 by Allan Berg Nielsen

Sibs Shongwe-La Mer: Necktie Youth

På udstillingen AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen vises onsdag aftener i juli en række film. I morgen 6. juli 19:00 er det den sydafrikanske NECKTIE YOUTH fra 2015 som er instrueret af Sibs Shongwe-La Mer.

SYNOPSIS

Shongwe-La Mers s/h film er en fortælling om utilpassede unge, dårlige stoffer, bravado og selvmord, og udspiller sig i de grønne middelklasseforstæder til Johannesburg. Filmen begynder et år efter Jabz’ veninde Emily død, som hun af ukendte årsager livestreamede på nettet. Et dokumentarfimhold vil finde sandheden om hendes død, mens Jabz og andre, der kendte Emily, bare vil glemme. Jabz og September cruiser rundt i byen i en lånt Jaguar, mens de snakker om race, politik og bizarre seksuelle møder. En række tilsyneladende tilfældige begivenheder fra butikstyveri på apoteket over en slåskamp i en spiritusforretning og et foruroligende besøg hos deres drag-pusher fører dem i sidste ende i armene på de smukke, bikiniklædte, jødiske tvillinger, Tali og Rafi. Høje på dyr vin og stoffer tumler gruppen rundt i en barnlig, euforisk dis, men gennem det hele holder Jabz og September fast i hinanden i forsøget på at udtrykke det, alle de unge i byen søger: ønsket om medfølelse og identitet i store doser. (Afrika Reframed, programtekst)

SYNOPSIS

Shot in black and white, Shongwe-La Mer’s films is a tale of disaffected youth, bad drugs, bravado

and suicide, set amongst the leafy suburbs of middleclass Johannesburg. Its one year after the death of Jabz's friend Emily who mysteriously livestreamed her own suicide on the internet. While

a documentary crew tries to make sense of her death, Jabz and others who knew Emily are desperate to forget. Jabz and September float through the city in a borrowed Jaguar, mouthing off

about race, politics and bizarre sexual encounters. A series of seemingly random events, from

shoplifting pharmaceuticals to picking a fight in a liquor store, to a disturbing visit to their cross-dressing drug dealer, eventually leads them to the home (and the arms) of beautiful bikiniclad Jewish twins, Tali and Rafi. Expensive wine is opened and more drugs consumed as the group

descends into a childlike euphoric haze. Through it all Jabz and September cling to each other, trying to express the feeling shared by all the kids in the city; a desire for compassion and identity in large doses.

Necktie Youth (2015), director: Sibs Shongwe-La Mer, South Africa 2015

https://vimeo.com/124532257 (trailer)

http://www.indiewire.com/2015/04/tribeca-review-drugs-and-sex-define-necktie-youth-a-south-african-kids-62868/ (Review)

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed (filmprogrammet er inkluderet her)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

web: infoserv   cms: aviva cms