Filmkommentaren

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Written 26-04-2017 14:47:11 by Tue Steen Müller

Jeg var inviteret til premiere i går. Af Anja Dalhoff, som jeg siden min tid i Statens Filmcentral altid har respekteret som den engagerede dokumentarist hun er. Vi har skrevet om hendes film flere gange, Allan Berg positivt om ”Trafficker” fra 2015, mig endnu mere positivt om ”Sårbare sjæle” fra samme år og ret negativt om ”Når månen er sort” fra 2008. Sidstnævnte med samme tema som ”Dansen med Monica”. Her er den synopsis, som fulgte med invitationen:

En film om en handlet kvindes kamp for at undslippe menneskehandel og prostitution. Den colombianske kvinde Monica har filmet sit liv igennem 25 år.

Jeg ville så gerne være positiv overfor denne film om en kvinde i ”a circle of shit”, som hun selv karakteriserer sit liv, hvor hun ses i Spanien, Japan, Italien og Danmark. I sidstnævnte land – som i de andre lande – filmer hun selv med mobilen: trøstesløse bare rum med senge, der venter på Monica og hendes kunder, og optagelser af bordelmutter og indehaveren af den lejlighed, hvor hun holdes indespærret. Lige til en politianmeldelse, men politiet havde ikke tid til sagen, fortalte Anja Dalhoff før filmen!

Det er trøstesløst, det er forfærdeligt at se Monica tage fra land til land ude af stand til at komme videre i sit liv på en ordentlig måde. Det er urimeligt forkert at mennesker skal have et sådant liv. Men hvorfor er det at jeg ikke blev fanget af historien. Mit umiddelbare svar er at den er umusikalsk fortalt, hopper frem og tilbage i tid og sted, fra den ene arkivoptagelse til den næste – kun scenerne med Monica og moren i Colombia fungerer godt. Dalhoff’s interview med moren havde ro og antydningen af den fordybelse, som filmen mangler. Var der scener med moren og Monica, samtaler som kunne være brugt? Var morens historie i virkeligheden mere interessant? To kvinder som er blevet misbrugt fra barndommen. To kvinder som i filmens fineste scene danser sammen ude på landet i Colombia. 

Danmark, 75 mins. 2017

http://www.danishdoc.dk


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nils Vest: Hudegrunden – Vesterbro

Written 02-04-2017 09:17:31 by Tue Steen Müller

Ebbe Preisler viser Nils Vests film fra 1974 i sin beundringsværdige ”Mandagsdokumentaren” i morgen mandag 3. April kl. 19.30 på Café Sorte Firkant på Blaagards Plads. Vests beskrivelse af filmen, der varer 26 minutter, kan findes på hans hjemmeside:

"I en nedslidt del af Vesterbro etableredes i 1970 en anderledes institution for kvarterets børn: Byggelegepladsen 'Hudegrunden', opkaldt efter en nedlagt oplagsplads for huder fra slagtede dyr i Kødbyen. Institutionen vakte stor opsigt, da man søgte efter 'en pædagog med en marxististisk livsindstilling'. Filmen fortæller først og fremmest om oprettelsen og det daglige arbejde i begyndelsen af 70'erne."



Read more / Læs mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

Written 01-04-2017 17:34:23 by Allan Berg Nielsen

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Peter Bradshaws og Geoffrey Macnabs anmeldelser fik mig til at at love mig selv at se filmen. Og jeg nåede det netop lige før den var bebudet sidste dag på DR TV. Det er en bemærkelsesværdig film, dygtigt lavet helt færdig i hver detalje, næsten helt glat, men anstrengelserne har også gjort, at visse løsninger er blevet overgjort gentaget, så sådanne steder træder ud af den rytmiske, den musikalske selvfølge og jeg mærker detaljen som genbrug, mister den nervøse forbindelse.

VINKLING

Bradshaw og Macnab har for mig begge ret, som de hver for sig ser filmen, kan jeg også se den. Bradshaw: “…For me, he (hovedpersonen red.) feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version, he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice” og Macnab: ” What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events.”

For mig var det derfor sådan, at filmens første del stod stærkest, i begyndelsen var hver enkeltdel ny. Men i gentagelserne trættedes jeg. Mere end spænding var det herefter nysgerrighed efter handlingslagets løsning, som holdt mig fast, det i synopsis lovede twist til sidst.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOKUMANIA /Forever Pure

Written 26-03-2017 16:29:59 by Allan Berg Nielsen

MAYA ZINSHTEIN: FOREVER PURE (dansk titel: Fodbold, had og racisme)

Dokumania viser på tirsdag så fortjenstfuldt igen en film fra BBC FOUR Storyville, denne gang en fluen på væggen skildring af, hvad der skete, da Beitar Jerusalem FC fik to spillere fra Tjetjenien på holdet. Instruktøren Maya Zinshtein fortæller om filmens tilblivelse i Storyvilles hjemmesides Q & A. Personligt finder jeg det særlig interessant, da hun skal svare på spørgsmålet which documentary has most inspired you? Hun svarer nemlig:

Harlan County U.S.A by Barbara Kopple that documents the coal miners’ strike at the 70s’. It’s a brilliant piece of verite filmmaking and the way the Kopple immerses herself in this community and tell their story is amazing. I’m a huge fan of verite, for me the idea of coming into a dramatic situation and tracking it for a period without knowing where it’s going to take you - it’s the best documentary filmmaking has to offer. When a dramatic situation tells a much bigger and complicated story about some of the illnesses of society - that’s where great films are born. Also the fact that Kopple was a one of the pioneers of female documentary filmmaking - I always feel that she created a path for us.”

Instruktørforbilledet er altså Barbara Kopple og den foretrukne filmstil er cinéma verité. Variety’s anmelder Alissa Simon konkluderer imidlertid sådan: “In holding a mirror to Israeli society, Zinshtein and her editors do an outstanding job of cutting together variable quality television and home-video footage along with her interviews. Forever Pure world premiered in competition at the Jerusalem Film Festival in July 2016 and nabbed awards for best documentary and editing.” Så ren verité er det jo ikke. Men alligevel: den film må jeg bestemt se. Det er på tirsdag 28. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Læs mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13

Written 19-03-2017 10:36:37 by Allan Berg Nielsen

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Filmen har den danske titel Manden der ville henrettes. Den var med på CPH:DOX 2015, DR2 Dokumania sendte den forrige sommer, og nu tager Dokumania den op igen. Det sker på tirsdag 21. marts 20:45. Det er også denne gang en god disposition, fordi David Sington er en vigtig instruktør, han har lavet mere end 30 dokumentarer for BBC, og det er en god disposition, fordi det er en vigtig film, en konsekvent egensindig konstruktion, som fik et stort publikum på CPH:DOX til at give den prisen. Men filmen fik omvendt The Guardian's meget erfarne Peter Bradshaw til at afvise dens radikale fortællegreb:

“… Director David Sington effectively turns the film over to Yarris (hovedpersonen, red.), who is allowed to narrate the documentary on-camera and control its pace, tone and content. For me, he feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version: he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice. His story is important, yet the style is mannered. I wondered if it might have been better as an interview, with Sington interrupting him, questioning him, getting more perspective on his (important) story.”

Independent's Geoffrey Macnab blev lige modsat begejstret over grebet: “…What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events that led him to be condemned to die. His account is complemented by reconstructions similar to those found in Errol Morris' The Thin Blue Line. This is virtuoso film-making only partially let down by its artifice.”



Read more / Læs mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2017 /A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

EVA MULVAD: A MODERN MAN

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Written 15-03-2017 23:29:31 by Allan Berg Nielsen

Jeg så Nick Read’s Bolshoi Babylon, da TV2 Dokumania sendte den i aftes. Jeg havde glædet mig efter, hvad jeg havde læst og bragt som foromtale her, både glædet til filmen som sådan og til at se den navnkundige og erfarne Reads særlige greb om stoffet. Jeg må skrive, at jeg blev skuffet. Ikke over alting, men over en del, først og fremmest over, at den stort tænkte allegori over det særlige ved Rusland og landets sjæl afspejlet i Reads observernede kameras skildring af hele den komplicerede og bevægende verden, Bolshoi Teateret er, som et vældigt mikrokosmos over det russiske makrokosmos. For mig falder den allegori aldeles sammen, ikke i optagelserne, som er smukke og hver for sig tydelige rester af kloge lange scener, ikke i de veloplagte og tilsvarende smukt filmede interviews, som alle er rester af lange, kloge erfaringer og analyser, men af en brutal montage, som i en bestemt journalistisk tv-stil er klippet sønder og sammen, så det kunstneriske indhold svækkes til bortfald, så en tabloidlignende historie mest af sladder står tilbage som fremheskende indtryk.

En cinematogrfisk dokumentarfilm er her forvandlet til en ordinær tv-dokumentar, et shakespearesk drama ændret til en Readers Digest moralisering, direct cinema lavet om til populær collage, en ærlig kunstnerisk ambition sat til side for en kalkulerende journalistik, som synes styret af en svigtende tillid til, hvad vi som tv- publikum formår at forstå i for eksempel en klassisk juxta-position baseret filmfortælling, men som en overfadisk flok skal have alt, selv høj kunst formidlet i underholdende konfettidrys.

Men, men, tilbage er at indrømme, at det er en imponerende flot film, bestemt værd for nysgerrighedens og i hvert fald for balletglædens skyld at se på DR TV.

STILL: Den endelige vinder af magtkampen med Sergei Filin, den nye direktør Vladimir Urin, har sat sig i stolen.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

Written 13-03-2017 08:05:16 by Allan Berg Nielsen

NICK READ: BOLSHOI BABYLON

Den 17. januar 2013 blev den kunstneriske leder af Bolsjoj-balletten, Sergej Filin, angrebet med syre af en maskeret mand. Han vendte efter behandlingen for skaderne i ansigtet tilbage til Bolsjoj (STILL).

”… Overfaldet afslører imidlertid, hvad mange kendere har vidst længe, nemlig at balletten er i dyb krise. Personlige konflikter, jalousi og dårlig ledelse infiltrerer Ruslands mest berømte kunstinsitution og sender den på katastrofekurs. Solodanseren Pavel Dmitrisjenko bliver anholdt for angrebet, og andre dansere siger op eller bliver fyret. I et forsøg på at skabe fred i kulisserne bliver Vladimir Urin udpeget til ny direktør, men dette skal vise sig at være et uklogt træk, der blot skaber endnu flere problemer. Denne betagende dokumentar følger en kunstinstitution på randen af forfald og blotlægger intrigerne bag tæppefald”, skriver DR2 Dokumania i sin pressemeddelelse.

Nick Read: Bolshoi Babylon (Dansk titel: Syreangrebet i Bolsjoj-balletten), UK 2015 (BBC FOUR, Storyville), 86 min. Sendes tirsdag 14. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FAMILY

Written 05-03-2017 21:27:36 by Allan Berg Nielsen

ROSIE JONES: THE FAMILY

Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. I 1963 grundlagde hun sekten ”Familien”, som en blanding af kristendom, østens mystik og psykedeliske stoffer. Ved hjælp af adoptionssvindel og andre sektmedlemmer anskaffede hun sig et utal af børn og opdrog dem som sine egne efter overbevisning om, at de skulle redde verden efter en forestående 3. Verdenskrig. Efter en opdragelse med hjernevaskende motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD blev de sidste børn reddet ud af sektens klør ved en dramatisk politirazzia i 1987. Men mange af dem lider stadig i dag under deres traumatiske barndom og kæmper for at leve et normalt liv efter hjernevask og misbrug. (Dokumania)

The Family (dansk titel: Sekten der stjal børn), Australien, 2016, 98 min. I TV2 Dokumania 7. marts 20:45 og efterfølgende på DR TV.

SYNOPSIS

Anne Hamilton-Byrne was beautiful, charismatic and delusional. She was also incredibly dangerous. Convinced she was the reincarnation of Jesus Christ, Hamilton-Byrne headed an apocalyptic sect called The Family, which was prominent in Melbourne from the 1960s through to the 1990s. With her husband Bill, she acquired numerous children – some through adoption scams, some born to cult members – and raised them as her own. Isolated from the outside world, the children were dressed in matching outfits, had identical dyed blonde hair, and were allegedly beaten, starved and injected with LSD. Taught that Hamilton-Byrne was both their mother and the messiah, the children were eventually rescued during a police raid in 1987, but their trauma had only just begun.

With survivors and cult members telling their stories alongside the Australian and international detectives who worked the case, this confronting feature documentary exposes not just what happened within the still-operating sect but also within the conservative Melbourne community that allowed The Family to flourish. (Official site)

http://www.thefamilysect.com/

https://www.youtube.com/watch?v=X_KeVkZ_JhM (Trailer)

https://www.theguardian.com/film/2016/nov/20/growing-up-with-the-family-inside-anne-hamilton-byrnes-sinister-cult  (anmeldelse)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /12

Written 27-02-2017 11:30:22 by Tue Steen Müller

Fuck… lød det fra ydersædet på min række. Arrangør og filmudvælger Sara Thelle var højlydt utilfreds med at mikrofonerne i Cinematekets Asta Biograf gav forstyrrende hvislende bilyde – og fik den næsten fyldte sals tilskuere til at klukke af medfølelse. Det var ikke første gang, vi havde været vidne til svigtende teknik. Det var det heller ikke for Cinematekets Rasmus Brendstrup, som tålmodigt flere gange gik ned til scenen, skiftede mikrofonerne ud, tilkaldte en tekniker. Det hjalp ikke. Til sidst spurgte Brendstrup publikum om ikke vi kunne klare arrangementet uden mikrofoner. Joooo!

Med denne menneskelige start var forsamlingen rystet sammen og ”Nye Syriske Kortfilm” kom i gang og skuffede ikke de fremmødte. Helle Malmvig fra DIIS kædede filmene sammen på fornemste vis. Fra Paris kom Dani Abo Louh for at vise og kommentere sin ”A Spring Tale”, som han har lavet sammen med Mohamad Omran, et fint stykke animationskunst skabt i 2011, da der stadig var håb for den syriske revolution. ”We were optimistic at that time”. En ny form for kunstnerisk udtryk fulgte gennem ”det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra, (som) hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 (har) lagt en lille film ud på internettet.” De to korte film, der blev vist, var ”After the Image” og ”The Unknown Soldier”.

Gribende var det at møde herboende syrisk-kurdiske digter Jan



Read more / Læs mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Müller

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /7

Written 22-02-2017 19:26:20 by Allan Berg Nielsen

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie 'Top Goon' og den bevægende animationsfilm 'A Spring Tale' instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion 'A Day and a Button'. Og 'Love During the Siege' af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på 'A Spring Tale', taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /6

Written 21-02-2017 19:19:07 by Allan Berg Nielsen

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

'The Apology' handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 20-02-2017 21:23:15 by Allan Berg Nielsen

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 20-02-2017 08:39:32 by Allan Berg Nielsen

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /3

Written 19-02-2017 16:49:50 by Allan Berg Nielsen

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /2

Written 17-02-2017 14:04:26 by Allan Berg Nielsen

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Alex Gibney: Zero Days

Written 13-02-2017 14:06:32 by Allan Berg Nielsen

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Kristi Jacobson: Solitary

Written 11-02-2017 14:26:46 by Allan Berg Nielsen

Dokumania viser Kristi Jacobsons film under den danske titel ”Isoleret – bag tremmer i USA” tirsdag 14. februar 20:45 på DR2 og efterfølgende på DR TV og fortæller om filmen, ”at i USA sidder over 100.000 amerikanere indespærret i isolation - for mange indsatte en skæbne, der gør det umuligt for dem nogensinde at vende tilbage til et almindeligt liv. Dokumentaren tager os med ind bag tremmerne på et af USA’s mange isolationsfængsler og giver os indblik i den virkelighed, der omringer de indsatte og sætter deres mentale tilstand på prøve.”

USA 2016. DR2 Dokumania 14. februar 2017 20:45 og derefter DR TV.

https://www.youtube.com/watch?v=2eAOzxZNJyE (Trailer)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: OJ: Made in America

Written 10-02-2017 10:07:53 by Allan Berg Nielsen

DR2 meddeler at vi kan se eller gense Oscar-favoritten ”OJ: Made in America”, da kanalen sender det 7,5 timer lange mesterværk på søndag den 12. februar fra kl. 09:20. Filmen vises ligeledes igen som 5 x 90 min., hver aften kl. 23.00 i vinterferien, søndag den 12. til torsdag den 16. februar og kan efterfølgende streames på DRTV. ”Filmen skildrer fodboldstjernen O.J. Simpsons liv fra hans opvækst og storhedstid i Los Angeles til hans komplette og ultimative fald i en mordretssag, der polariserede USA.” FILMKOMMENTAREN anmeldte filmen da den blev vist som serie august sidste år, og vi bringer i den her anledning anmeldelsen (til 6 af vores mulige 6 penne) igen, en smule rettet til. 

Min kollega Tue Steen Müller spurgte mig dengang, hvorfor jeg blev ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen. Jamen, netop det spørgsmål havde jeg stillet mig selv efter DR2 visningen af et af afsnittene (jeg så dog kun sidste 2/3 og havde ikke set de mellemliggende, men ville så nu gøre det), og siden begyndte jeg forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kunne jeg finde en forklaring der? Eller var det klipningen? Biljagten i afsnittet den pågældende aften for eksempel?

Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse", som end ikke er sentimental, hvad Clintonbiografien er. Så jeg må prøve at finde kræfter til at se det hele og finde en forklaring...



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Written 05-02-2017 19:40:07 by Allan Berg Nielsen

Saxofonisten hedder Grace Kelly, hun spiller i et lille orkester som i en lille sal i San Quentin fængslet afholder en mindekoncert for saxofonisten Frank Morgan som mange år af sit liv som indsat der spillede i fængslets jazzband som består af fremragende musikere. Mange af dem er stadigvæk eller igen i San Quentin og de er her nu blandt det publikum som Kelly og hendes band spiller for. Vi er i filmen ved hendes store solo Somewhere over the rainbow som også er filmens store øjeblik, vi er i begyndelsen af filmens vist nok eneste egentlige filmscene. Den er meget smuk, hun i sin røde jakke og i sin ungdom, de mange mænd på så mange måder voksne lytter og begejstres ved hendes spil som de oplever fungere, musikken virker, filmfortællingen bevæger. Virker tilbagevirkende på det vi har set og nu forstår og virker som min oplevelses point of no return, det her kan ikke gå galt, sådan lyder det når livsfølelse betales tilbage.

Det er altså en Frank Morgan mindekoncert og den begivenhed er filmens ramme. En af musikerne fortæller mellem numrene Morgans biografi. Han begyndte som barn at spille, Charlie  Parkers spil greb ham om hjertet, han mødte Parker som imponeredes af drengens følsomhed og evner, tog sig af ham, blev hans mentor. Fortællelinjen er strengt kronologisk, det er en filmbiografi i form af en forrygende collage på arkivoptagelser. Heroinen introduceres, vi får en lyrisk solo i en lang sekvens, et gribende sted i filmen, som ellers ikke har lange filmiske sekvenser eller filmscener. Der fortælles så om familien, om kriminalitet for at skaffe penge til heroinen, om turene ind og ud af fængslet… Det er en svag part af fortællingen, mærkes som en slags pligtstof, det er jo musikken biografien gælder. Men så dukker rammen op, fortælleren er en god fortæller, en lettelse. Men bliver det til en jazzfilm, en musikerbiografi, nej det synes jeg egentlig ikke.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Bruce Weber: Let’s Get Lost

Written 22-01-2017 11:32:24 by Allan Berg Nielsen

”Stjernefotografen Bruce Webers knitrende sort/hvid-portræt af trompetisten, sangeren og stilikonet Chet Baker, Let’s Get Lost, betragtes af mange som jazzdokumentaren over alle. Se den sammen med den nye biopic Born to be Blue, med en velcastet Ethan Hawke i hovedrollen. Et drama, som genskaber scener og stemninger fra Bakers liv i 1960'erne – blandt andet et skrinlagt filmprojekt og et musikalsk comeback, imod alle odds…”

Sådan skriver Morten Tang fra Cinemateket i København indbydende, idet han sætter Bruce Webers 120 minutter lange film optaget umiddelbart før Bakers død i 1988 i spidsen for en lille række jazzfilmpremierer i dagene 6.-12. februar i forbindelse med arrangementet Winter Jazz som Copenhagen Jazz Film Festival er en del af.

I Cinemateket kan man komme til danmarkspremiere på tre jazzfilm: Chet Baker biografien Born to Be Blue med Ethan Hawke i hovedrollen fortæller historien om musikerens comeback i 1960'erne og den vises sammen med Let's Get lost. Dernæst Sound of Redemption, en klassisk dokumentarfilm om saxofonisten Frank Morgan. Og endelig Telemach Wiesingers collagefilm Kaleidoscope, som præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Written 15-01-2017 17:37:08 by Allan Berg Nielsen

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi.

De fire var oprindeligt venner og kolleger, enige om grundlaget, at reducere eller fjerne mafiaens og alle de gamle politikeres, først og fremmest Berlusconis magt, de er enige om målet, men ikke om enkelthandlingerne undervejs. Luis blev stemt ud ved en votering blandt partiets medlemmer. Så her ved den afgørende afstemning i senatet om Berlusconis immunitet er det de kun de tre af de fire som samlet energisk råbende argumenterer, men bestemt uden at miste noget som helst af deres store charme, som jeg filmen igennem vænner mig til og bliver meget glad for, de tre plus én er yderst forskellige, men det er fornemt lykkedes Lise Birk Pedersen og Anders Villadsen at tegne dem præcist lige stærke, lige sympatiske.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Baltiske Film i Aarhus

Written 04-01-2017 12:46:05 by Tue Steen Müller

Jeg tøver ikke med at skrive, at det er 6 mesterlige film, som Øst for Paradis viser den 13-16. januar. Det er andet år i træk, at film fra de baltiske lande, i år suppleret af den prisbelønnede ukrainske "Ukrainian Sheriffs", vises under overskriften "Baltic Frames". Arrangør er Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande med støtte fra diverse filminstitutioner. Temaet i år er "capturing the poetic everyday" og det er præcist, hvad Roman Bondarchuk gør i sin fine, morsomme og politisk aktuelle skildring af et landsbysamfund i Ukraine, hvor borgmesteren udnævner to borgere til at være sheriffer, som tager sig af at løse større og mindre konflikter i hverdagen. Bondarchuk er sammen med sin lettiske producer Uldis Cekulis til stede ved visningen i Aarhus og klar til at besvare spørgsmål.

Det samme er den litauiske mesterinstruktør Audrius Stonys, som gang på gang er rost til skyerne på dette site - kollega Allan Berg har samlet alle vore skriverier om Stonys, som er en unik poetisk filmkunstner, som han demonstrerer på smukkeste vis med "Gates of the Lamb" - på FB beskriver arrangørerne filmen præcist som "a beautiful film about the unseen miracle of Baptism and the inexplicable touch of God". Stonys, som i øvrigt har været lærer på European Film College i Ebeltoft, er tilstede i Aarhus klar til at besvare spørgsmål.

Lettiske Viesturs Kairiss er ikke i Aarhus, men det er to af hans film, "Pelican in the Desert" og den spritnye spillefilm, "Chronicles of Melanie", der tager tilskueren tilbage til Sovjettiden. Kairiss, internationalt anerkendt operainstruktør, er kendt for sin fremragende brug af musik i dokumentarfilm og så har han en genial fotograf Gints Berzins, som har beskrevet en del af Letland, Latgate, på en måde så du nærmest er ved at græde ved mødet med skønhed.

To film til er på programmet - "When We Talk about KGB" af Maximilien Dejoie og Virginija Vareikyte fra Litauen og "Fast Eddy's Old News" af Marko Raat fra Estland.

Alle film - med trailers - er beskrevet på

https://www.facebook.com/BalticFrames17

og tider for visningerne på

http://paradisbio.dk/CustomPageViewer.aspx?urlId=410


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016/ Introduktion

Written 31-12-2016 17:05:11 by Tue Steen Müller

Allan Berg har udvalgt 16 danske dokumentarfilm fra 2016 (som Tue Steen Müller nedenfor har gjort med udenlandske)/ Allan Berg has chosen 16 Danish documentaries from 2016…

Som han har skrevet om på filmkommentaren. De nævnes med et citat fra anmeldelsen og et link til anmeldelsens fulde tekst. Jeg spurgte Allan, hvilken film af de 16 der fyldte mest i hans erindring. Han svarede ”Den røde løber for Asta Nielsen” af Eva Tind. Men læs nedenfor, ifølge Bergs fine tekster ser det godt ud for dansk dokumentarfilm.


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016

Written 31-12-2016 16:52:40 by Allan Berg Nielsen

Still: Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show”

 

Sine Skibsholt: ”Dem vi var”

Dem vi var er som socialrealistisk skildring i min læsning mere end en særlig fortælling om en hjerneskades indvirkning på et kærlighedsforhold, den er som en første begyndelse til en meget nutidig filmisk undersøgelse af ægteskabets, samlivets, forelskelsens, erotikkens, altså kærlighedens almindelige forvandlingsformer i moderne tid. Sådan tager jeg den i hvert fald til mig, og det gør ondt at se den film…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3755/

Christoffer Dreyer: ”Den sidste tid”

Det bedste ved Christoffer Dreyers film er genkendeligheden, dens aldeles indforståede iagttagelse af de to ægtefæller, deres liv og tanker, deres arbejde i mange detaljer, deres kærlighed i sarte nuancer og så først og fremmest en sjælden, men selvfølgelig og naturlig ægte empati uden nysgerrighed og med ligeværdighed i sagkundskab: Esther og Hans, I laver filmens åbning, jeg og holdet laver så resten sammen med jer, vi fordeler rollerne mellem os, den her film er holdarbejde, Den sidste tid er en sikkert gennemført filmovervejelse af enhvers tanker om afslutningen. Afslutningen for sig selv, afslutningen for vores kultur…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3740/

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show” (FOTO)

Instruktørernes og klipperens klare, dybt gribende og beslutsomme greb om dette meget store og voldsomme materiale samlet over fire, fem år hæver det ud af øjeblikkenes journalistiske reportage og formidling, som det oprindeligt så ivrigt blev skabt i, og placerer det eftertænksomt i en universel, men klart nutidig episk omverdenstolkning i Homers, i Tolstojs krig og fred - tradition. The War Show er som jeg ser det netop stor filmkunst. Den er fra nu et uundværligt og uforgængeligt værk om Syriens håb og tragedie i begyndelsen af det 21. århundrede…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/



Read more / Læs mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjødt Jensen: Flâneurtrilogien

Written 04-12-2016 19:53:36 by Allan Berg Nielsen

For nogen tid siden skrev Torben Skjødt Jensen på sin Facebookside at en blogger i USA var optaget af hans tredje Flâneurfilm fra 1998: ”Walter Benjamin FB-siden har fundet en omtale af 2 film om Walter Benjamin hvoraf den ene er den som Peter Hallberg og jeg lavede i 1998, Benjamins Skygge - og de kan godt li' den... rart! Følg linket herunder og så kan man faktisk også se filmen - godt nok i en frygtelig YouTube opløsning, men med engelske undertekster - og det er jo bedre end ingenting for jeg kan desværre ikke overtale DFI til at min Flâneur-trilogi burde være på Filmcentralen/Filmstriben - de er åbenbart lidt for meget kunst til danske øjne!”

FLÂNEUR III (1998)

Jeg husker de tre sindrigt sammenhængende, kloge, omhyggeligt udførte film og fulgte selvfølgelig linket (som findes nedenfor) og læste: “… In the 1998 film, Flâneur III: Benjamin’s Shadow, Danish director Torben Skjødt Jensen and writer Ulf Peter Hallberg collaborate on an impressionistic black-and-white meditation on Paris, overlaid with Hallberg’s ruminations and quotations from Benjamin. Benjamin’s fascination with nineteenth-century Paris drove his massive, unfinished Arcades Project, an excavation of the inner workings of modernity. Where John Hughes’ One Way Street: Fragments for Walter Benjamin, 1992 is marked by a very dated 90’s aesthetic (which may look chic now that the decade’s back in fashion), the above film (Torben Skjødt Jensen's) is both classical and modernist, a testament to the beauties and contradictions of Paris. I think in this respect, it is a more fitting tribute to the critical and contradictory aesthetic theory of Walter Benjamin. “ (Josh Jones, a writer and musician based in Washington, DC @jdmagness)



Read more / Læs mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Written 24-11-2016 09:01:43 by Allan Berg Nielsen

Det er netop i aftes på festivalen i Amsterdam blevet afsløret, at IDFA prisen for "Best First Appearance" går til den danske instruktør Sine Skibsholt for filmen Dem vi var. Filmen er produceret af Helle Faber og selskabet Made in Copenhagen og havde sin internationale premiere på IDFA søndag aften 20. november. Filmen vises for publikum på IDFA næste gang på søndag.

Juryen valgte Dem vi var (Who We Were) med begrundelsen: We (the jury) "encourage filmmakers to tackle the most pressing issues our world is facing. But cinema is also a visual art form, and its power to engage the viewer on an emotional level can bring deep understanding of ourselves and our place in the world. Many films in our category showed us the power of this emotional engagement, however one stood out for its sheer discipline in form and structure, and power in conveying a deeply moving and intimate story. Its unflinching gaze brings us deep inside a family forever changed by one moment, teaching us about both our strength and our essential frailty." 

FILMKOMMENTAREN anmeldte 14. april kort før den danske premiere filmen sådan:

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /2

Written 14-11-2016 18:51:57 by Allan Berg Nielsen

(2) FORFATTERE

Jeg er helt tryg ved denne mand. Det er forfatteren Eduardo Galeano (1940-2015), han har på sin reflekterende måde skrevet om politik hele sit liv. Den vældige trilogi Memoria del fuego, 1982-86 (dansk Ildens erindring, 1983-90) er en beundringsværdigt etableret sammenstilling af myter, krøniker og andre tekster om de amerikanske kontinenters historie fra førcolombiansk tid til nu. Herfra kender vi ham. Smukt passet ind i filmens lyddesign læser Galeano her i filmen stykker fra sin sidste bog Children of the Days: A Calendar of Human History fra 2015, som vist ikke er oversat endnu. Galeano medvirker selv som stemmen, der læser op og den stemme er i høj grad en medvirkende, et vidne i filmen, og jeg stoler på dens og på poesiens sandhed, som her også er den alvorlige bas af forståelse gennem uhyrlighederne, orgelpunkterne af menneskelig erfaret indsigt på afgørende problemsteder i filmfortællingens linje. Omhyggeligt har Grimonprez og klipperen Per K. Kirkegaard og hans kolleger contrapunktisk, erkendelsesnode for erkendelsesnode, bragt forfatterens sætninger i kontakt med historiske arkivoptagelser, ofte af sindbilledlig natur. Den første tekst, to sætninger i en skabelsesberetning, lyder ”Videnskaben siger at vi er lavet af atomer. Men en lille fugl har fortalt mig, at vi er lavet af historier…”



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /1

Written 11-11-2016 15:36:39 by Allan Berg Nielsen

1 VIDNER

Jeg vælger at tro, at denne mand er troværdigheden selv. Han hedder Chris Hedges, han har været krigskorrespondent for The New York Times, han er forfatter, hans seneste bog er Wages of Rebellion: The Moral Imperative of Revolt, 2015 og han arbejder nu tillige som præst. Han arbejdede tidligere gennem et par årtier uafbrudt som udenlandsk korrespondent i Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika og på Balkan, han skrev fra mere end halvtreds lande for The Christian Science Monitor, NPR, Dallas Morning News og The New York Times, hvor han var udenrigskorrespondent i i årene1990 -2005. I 2002 var Hedges del af en gruppe på otte journalister på The New York Times som blev tildelt Pulitzerprisen for avisens dækning af den globale terrorisme.

Chris Hedges er et af de medvirkende vidner (som jeg én for én også vælger at tro på, især er det vigtigt at tro på våbenhandleren, hans nonchelant underholdende praleri er blot et nervøst træk ved ham, som de øvrige vidner er han sagkyndig), Hedges er altså medvirkende vidne i Shadow World, en krævende og foruroligende film, som bearbejder også mine pinlige historiske forglemmelser og flig for flig løfter dækket af også mine fortrængninger af bestemte historiske kendsgerninger.

Johan Grimonprez, som nok især huskes for Dial H-I-S-T-O-R-I-Y, 1997 om flykapringernes historie skildret på arkivmatriale fra de populære tv-stastioner sat i ramme af en personligt reflekterende filmkonstruktion, har tilsvarende lavet Shadow World om det militært-industrielle kompleks’ halvt- eller helt ubelyste, men sandt at sige angstprovokerende historie. Det er sket i samarbejde med blandt andre produktionsselskabet Final Cut for Real, København, og filmen får biografpremiere i Grand Teater i København nu på søndag 13. november og tv-premiere på DR2 15. november.

Til københavnerne: Gå i biografen på søndag og se den film! Og til alle danskere: se den på DR2 på tirsdag! Jeg kan kun anbefale sådan en nødvendigt rystende ophobning af bitre facts i et klogt og roligt forfærdende filmessays form...



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Kirk: The Choice 2016

Written 08-11-2016 07:23:17 by Allan Berg Nielsen

DR2 sender i aften denne helt nye gedigne tv-dokumentar, en dobbeltbiografi over Hillary Clinton og Donald Trump, deres levnedsløb fra barndommen til nu i præcise kapitler skiftevis vekslende mellem de to. Dokumentaren er i den næsten altid foretrukne amerikanske stil bygget af et voldsomt stort og her i landet for en stor dels vedkommende nok ukendt arkivmateriale kombineret med nye interviews med Clintons og Trumps venner og kolleger samt forfattere til bøger om dem og iagttagere af deres karrierer fra aviser og tv-stationer.

Indholdet er seriøst, koncentreret, ærligt og klart, og der er selvfølgelig en del vægt på det underholdende sladderstof, de spændende skandaleforløb spredt i to parallelt psykologiserende familiehistorier begge begyndende med brutale og dominerende fædre. Alt i overensstemmelse med denne særlige tv-tradition for biografi.

Den meget erfarne tv-journalist Michael Kirk holder imidlertid alt i stramme tøjler, så de 100 tv-minutter fremstår som et aldeles voksent og faktisk interessant resumé over dagens to nok vigtigste politikerbiografier, en tillidvækkende sammenfatning, som jeg må anbefale. Mens vi venter på resultatet.

USA 2016, 100 min. Produktion: Frontline, WGBH/Boston i samarbjde med Kirk Documentary Group. Sendes I AFTEN 8. november 20:45 på DR2 og kan derefter ses på DR TV.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Written 07-11-2016 12:48:54 by Allan Berg Nielsen

Hans Lauridsen sidder i nervøs venten. Han har inviteret til foredrag i et forsamlingshus i Ribe. To timer med pause. Han vil fortælle om alle de tegn i tiden nu, som viser hen mod, at den sidste tid, at dommedag er nær. Man sidder på det her sted i filmen i nervøs venten med ham, der kommer da ikke nogen til det foredrag? Man har jo fulgt forberedelserne, rystet lidt på hovedet af hans plan, ingen går da til foredrag om sådan noget uden foredragsholderen er et navn.

Men jeg tager fejl, tager fejl af den særlige styrke i foredraget som form, tager fejl af styrken i den særlige ældre folkelighed, tager fejl af Ribe og foredragskulturen der. Og måske er Hans Lauridsen og hans kone Ester navne der i byen, selv om de, som de har fortalt tidligere i deres optagethed af deres oplysningskampagne med at forberede menneskene på Jordens undergang, har mistet næsten alle deres venner.

Imidlertid er foredraget omhyggeligt forberedt, det har Christoffer Dreyers film film gjort mig til vidne på. Og lidt efter lidt kommer folk, hjemmevante foredragsbrugere, lyttende og interesserede og spørgende ind til detaljer og Hans Lauridsen svarer og de nikker og accepterer det han siger og de accepterer ham og de vil komme igen hvis han vil lave en fortsættelse.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 31-10-2016 21:05:52 by Allan Berg Nielsen

The War Show sendes på DR2 i morgen tirsdag 1. november 20:45 i en 85 minutter lang version, skriver Line Bilenberg i en pressemeddelelse. Seerne vil undervejs, mens filmen vises på DR2, have mulighed for at chatte med den ene af de to instruktører, danske Andreas Dalsgaard på DR.dk. Filmen har i DR2 regi fået den danske titel Venner i Krig og indgår i kanalens Dokumania program, DR-redaktøren Mette Hoffmann-Meyer skriver om filmen:

"The War Show er en utrolig vigtig film, fordi den giver krigen i Syrien et menneskeligt ansigt. Samtidig viser den hele konflikten - lige fra revolutionen i 2011, som var fuld af håb og frem til i dag, hvor Assad styret har landet i et jerngreb og hvor der hver dag begås uhyrligheder og folkedrab."

SYNOPSIS

The War Show er historien om den syriske radio-vært Obaidah Zytoon og hendes venner, der i 2011 bliver revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.

Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zabadani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. "The War Show" er en personlig roadmovie, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis liv og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.

TRAILER

https://vimeo.com/187023489

ANMELDELSE

Obaidah Zytoon tager som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig, intens og god film. Det er man allerede nu sikker på… Læs hele Filmkommentarens anmeldelse:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/

 


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Amateurs in Space

Written 31-10-2016 07:49:34 by Allan Berg Nielsen

Hele filmen igennem venter jeg på dette. At løfteraketten stiger præcist lodret ud af Jordens tyngde og ind i et ydre rum som regnestykkerne med kridt på laboratoriets sorte tavle har beregnet den skulle, så logistikken i raketten kan vide, at nu skal kapslen, det lille rumskib skydes af for at klare sig selv og senere lande forsigtigt båret af en faldskærm på havets overflade. Det er Kristian von Bengtsons og Peter Madsens projekt og de kommenterer på deres meget forskellige måder og i filmens løb mere og mere afvigende i indholdets detaljer denne enkle historie, som er filmens fascinerende fortællelinje hen over et passende antal forhindringer og uheld.

40 minutter inde i filmen, det er altid mit kritiske sted, hvor jeg ofte slipper en film jeg er forsvundet i, slipper ud af den og kommer i den situation at jeg sidder i biografen og ser en film, ser filmen som film og ikke som virkelighed, hvad den altså til da har været, hvis den er god, ellers sker det tidligere end 40 minutter inde, men altså nu først på det sted opdager jeg at Kristian von Bengtson i det gennemgående interview, hvad jeg også nu med ét ved det er, taler i datid, og jeg kan mærke at jeg forholdes en viden om fortsættelsen og afslutningen, udsættes for en reservation, en manipulation som ikke var en del af kontrakten ved filmens åbning, og jeg frustreres så sært. Hos Kestner kunne det ellers sagtens være et raffinement, jeg synes ikke det er det her i den her film på det her sted. Nu er von Bengtsons fortrolige beretning til mig, nu hvor jeg kommer ud af fortryllelsen, blevet til et grundinterview, et element, en byggesten beskrevet i filmens manuskript.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 25-10-2016 11:58:43 by Allan Berg Nielsen

Obaidah Zytoon tager her på dette still som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig og intens og en god film, det er man allerede nu sikker på.

Men før filmens første scene med Zytoon i radiostudiet er der imidlertid titelskiltet The War Show og før det er der titelsekvensen, som er en forrevet, styrtende optagelse fra en gadekamp under en demonstration vil jeg tro, et kamera som falder eller tabes, et lille kamera, en telefon måske. Obaidah Zytoons medinstruktør Andreas Dalsgaard og klipperen Adam Nielsen har således med kyndigt overblik anbragt filmens ramme og dens billedmateriale i front. Dette er fortællingen og dette er fortælleren og dette er hendes position. Filmens fortællested er klipperummet før biografen og tv. Og fortællingen er beretningen om Syriens historie disse år. Fortalt på afstand, flygtningens afstand, nogen tid efter i et studie i København. De mange forrevne optagelser fra alle mulige kameraer på gaderne samles som til et vævet tæppe, et billedtæppe med historiske motiver. Et antal mere private optagelser fra de medvirkendes hjem og fra deres udflugter til bjergene og til havet bliver til en tæt forbundet venskabsgruppes historie, et tragisk kammerspil på baggrund af billedtæppet.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nagieb Khaja: De hvide hjelme i Aleppo

Written 19-10-2016 16:19:50 by Allan Berg Nielsen

Han laver mad til kollegerne på redningsholdet, den lille enhed af civilforsvaret i Syriens oprørskontrollerede bydele sammensat af unge frivillige mænd, denne lille enhed, som Nagieb Khaja over nogle dage med sin film skildrer, har sit kvarter et sted i Aleppo. Meget af tiden går med at være parat og så vente, hvile, snakke, spise. For at rykke ud når bomberne falder og spærrer folk inde i deres huse, levende, sårede og døde. Mændene med de hvide hjælme er ”dem som leder efter livet under dødens ruiner”, som en eller anden har skrevet med spray på en gademur mur et sted i kvarteret.

Først er der i et afsnit spejderen, udkigsposten, som konstant afsøger himmelrummet for fly og melder til kollegerne i mandskabsrummene, når et bombeangreb er på vej. Han kan ikke selv deltage i rdningsarbejdet direkte. Han fortæller kort og mandigt, hvordan han kom i klemme under en militær træfning og som redningsarbejder blev isoleret blandt en snes bevæbnede mænd, hvordan han blev voldsomt mishandlet. De går direkte efter redningsarbejdere. Så er der holdets leder, som forklarer at De hvide hjelme er et humanitært og absolut ikke militært foretagende støttet af en række internationale organisationer. De er mænd fra alle fag, mennesker som ikke vil flygte, de mener det er deres by og de vil som civilforsvarsgruppe være forrest, når dette er overstået og Syrien skal genopbygges.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Written 14-10-2016 15:48:48 by Allan Berg Nielsen

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Written 30-09-2016 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod.

Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange. Fotografiernes personer er der stadig i deres omgivelser og optagelserne kan fortsætte. På nogle måder som var intet hændt. Denne række møder er filmens vigtige story line. Det er den enkle arkitektur, jeg glæder mig til, når filmens instruktør Niels-Ole Rasmussen som det jeg hæfter mig ved i pressemeddelelsen fortæller denne hændelse fra den langvarige forberedelse: ”Jeg glemmer nemlig aldrig den dag, Jacob kom forbi med en uskyldigt udseende disc. Hvad er det, spurgte jeg? Det er billederne, svarede Jacob. Disc’en gemte 15.000 billeder, som vagabonden Jacob fotograferede i USA fra 1971-75. Kun et fåtal er siden blevet verdensberømte i Amerikanske Billeder.”

Niels-Ole Rasmussen er forfatter, erfaren journalist og flittig tv-tilrettelægger, og her denne dag havde han altså i hånden et arkiv med tusinder optagelser af en fotograf, som i sin tid blev banebrydende for en ny dokumentarisk linje i den fotografiske kunst. Det var en gave til hans nye værk, og det var en forpligtende opgave.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jon Bang Carlsen: Premiere/ Retrospektiv/ Samtaler

Written 17-09-2016 15:29:15 by Tue Steen Müller

Det er flot og fortjent og ret og rimeligt at Det Danske Filminstituts fremragende Cinematek hylder Jon Bang Carlsen fra i morgen og frem til den 2. Oktober. Med sædvanlig redaktionel opfindsomhed har Cinematekets folk sat tre samtaler op med den danske auteur, som han bliver kaldt i omtalen af serien. I morgen skal Carlsen tale med Joshua Oppenheimer om ”Hotel of the Stars”, som instruktøren af ”The Look of Silence” mm. er helt vild med. Han er ikke den eneste. Og så vises ”Før gæsterne kommer” som udgangspunkt for en snak om ”dagligliv i Jylland” mellem Søren Ryge Petersen og Bang Carlsen. ”To af landets luneste og skarpeste menneskebetragtere”, står der som introduktion. Og så er Lars Movin selvfølgelig inviteret, ”Blinde engle” er filmen, det kunne have været andre for Movins mobbedreng af en bog om Bang Carlsens film er den man skal orientere sig i, hvis man vil bag om de mange film og rejser, som Bang Carlsen har foretaget.

A Man of the World, hvad vi også her på filmkommentaren har haft blikket rettet imod siden vi startede for snart ti år siden. Vi har skrevet et væld af tekster om Jon Bang Carlsen. Og der kommer én til snart om hans nyeste værk, ”Déjà Vu”, som har premiere i Cinemateket den 22. September.

Her er programmet:

Søndag den 18. september kl. 19:00 'Hotel of the Stars' + Joshua Oppenheimer i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 19:30 'Før gæsterne kommer' + Søren Ryge Petersen i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 21:15 'Ofelia kommer til byen' - med introduktion ved instruktøren

Torsdag den 22. september kl. 16:30 'Blinde Engle' + Lars Movin i samtale med Jon Bang Carlsen

Torsdag den 22. september-onsdag den 28. september: Daglige visninger af 'Déjà vu' - den første med introduktion af instruktøren.

Onsdag den 12. oktober kl. 16:45 'Ofelia kommer til byen' (Jon Bang Carlsen, 1985)

Alt sammen i Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K, 33743412

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2569/


Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /6

Written 10-09-2016 11:24:43 by Allan Berg Nielsen

The War Show vandt Venice Days award ved dette års Venedig Film Festival, den blev i går af den officielle jury valgt som dette års vinderfilm. Juryen lagde i sin bedømmelse vægt på, at "The War Show er en film, som giver et stærkt menneskeligt indblik i den komplekse krig i Syrien. Endvidere at det er en film, som alle burde se".

JURYENS MOTIVATION

"The War Show provoked an impassioned response from the jury. We were immediately struck by the political and social significance and urgency of the film, while also appreciating its daring and innovative approach to filmmaking. We deliberated on whether or not this harrowing documentary should be included alongside the rest of the Venice Days lineup, which was comprised of narrative fiction features. However, we came to the conclusion that the film worked on its own merits as an outstandingly crafted piece of cinema, not simply one that appealed to our moral conscience. The War Show is also an incredibly topical film that sheds light on an ongoing conflict that is too often ignored or misrepresented by the media. We believe it is a film that each and every one of us should see."



Read more / Læs mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Mette Knudsen: Vejen er lang

Written 08-09-2016 09:35:03 by Allan Berg Nielsen

Rammevignetten er en stort opsat drømmescene, hvor historiens oprørske kvinder kvinder løber i samlet flok gennem tiden. Filmens producent Nils Vest har under optagelsen af den scene fotograferet rødstrømpen i gruppen som et enkelt sætstykke til den scene og som sindbillede fra tiden omkring 1970, og det er her Mette Knudsen tager afsæt for sin redegørelse for kvindebevægelsernes historie, der i rødstrømpebevægelsen begyndte hun selv som aktiv, derfra dykker hun i sin film tilbage i de historiske forudsætninger. Det er meget redeligt, og det er meget omhyggeligt lavet.

Filmen er på tv delt op i fire afsnit. Det første blev sent på DR K i aftes, og der er allerede noget at glæde sig over. Først er der de medvirkende fra Mette Knudsens egen generation, som klogt og velformuleret, men desværre i den valgte tv-stil klippet i alt for korte afsnit, sætter erfaringens konklusioner ind i historieberetningen. Mest glædede jeg mig over samtalen mellem Bente Hansen og Mette Knudsen. Havde så gerne set den i sin fulde udstrækning. Men der kan jo komme flere korte klip og så kan jeg måske rekonstruere den i hovedet.

Dernæst må man lægge mærke til og vil blive glad for Erik Norskers kontrolleret klassiske fotografering, først af alle disse samtaler / interviews med de medvirkende, dernæst af en række vignetrekonstrueringer i stiliseret filmhistorisk ånd. Jeg tror i nøje lighed med rekonstruerede scener i nogle af Mette Knudsens tidligere historisk tilbageskuende film. Den slags skal vist gøres meget nænsomt, og det sker faktisk her.

Så alene Mette Knudsens møder med kvinderne fra dengang og Erik Norskers billeder ser her efter første afsnit ud til at være filmen værd. Nu får vi se, resten…

Danmark 2016, 106 min., sendes på DR K i fire halvtimes afsnit. Det første blev sendt i aftes. Det kan ses her:

https://www.dr.dk/tv/se/vejen-er-lang/vejen-er-lang-roedstroemper-og-blastroemper-1-4

De følgende sendes på DR K følgende onsdage, 14., 21. og 28. september 22:15.

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/94920.aspx?id=94920 (Filmens data) 


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Finn Larsen og Lars Johansson: Når asfalten gynger

Written 07-09-2016 13:56:05 by Allan Berg Nielsen

”…Men hvad var det så egentlig, de to fotografer dokumenterede? Hvad så de på? De så det sociale liv, der udspillede sig blandt Randers’ unge, når de havde fri fra familien og skolen. Det, der foregik rundt om flippermaskinen eller foran den lukkede købmand. På dansegulvet til en fest, i en kammerats værelse, eller i kliken, der mødes omkring knallerterne. De så det, der foregik mellem de unge. De signaler, de sendte til hinanden – med deres tøjstil, med deres frisurer, der fortalte andre med en slags kodesprog, om de var til disco eller måske motorcykler. Og de så de signaler, de unge sendte med deres bevægelser og øjekast. De smil og blikke som var invitationer til sjov, til intimitet, og som var del af et indforstået sammenhold. Med kameraet kunne det altså lade sig gøre at registrere det her særlige sprog uden ord. Som man ikke kunne forevige på andre måder, hverken med en båndoptager eller en skrivemaskine eller i form af fysiske genstande. De to fotografer havde blik for de unges samvær.”

Da fotografierne blev udstillet som en del af udsillingen der tidligere på året, holdt Sarah Giersing fra Det Kongelige Bibliotek en tale fyldt af indsigt. Citatet er fra den tale, hele talen, som bestemt er værd at læse, findes gengivet på

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3623/

”Når asfalten gynger” er en del af Finn Larsen og Lars Johanssons dokumentation af ungdomskultur i Randers 1978-1979. De mange fotografier blev dengang og igen i år udstillet på museet i Randers og altså umiddelbart i år gentaget i Øksnehallen. Denne del med titlen Når asfalten gynger kan nu om lidt ses på Københavns Hovedbibliotek:

http://goldendaysfestival.dk/event/n%C3%A5r-asfalten-gynger


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Dalsgaard og Zytoon: The War Show /5

Written 06-09-2016 09:27:13 by Allan Berg Nielsen

Cineuropa har lavet et kort, men virkelig interessant interview med Andreas Dalsgaard, som afdæmpet, præcis og beskeden i nogle ganske korte afsnit foræller om sin og klipperen Adam Nielsens arbejde med Obaidah Zytoons historie og hendes omfattende og talrige og ganske særlige filmoptagelser fra disse første år under borgerkrigen. For eksempel om, hvordan hun under klippeprocessen pegede detaljer i billederne ud for ham og Adam Nielsen, detaljer de slet ikke havde været opmærksomme på, men når de accentueredes i det herefter ændrede klip tilsammen nu er et enestående lag i filmen, som er hendes fortælling, hendes syriske virkelighed. Se den korte video her:

http://cineuropa.org/vd.aspx?t=video&l=en&did=314950 (Cineuropas video)

http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2016/August/ (Om filmen)


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Finn Larsen og Lars Johansson: Når asfalten gynger

Written 03-09-2016 17:02:37 by Allan Berg Nielsen

”… en ung mand med krøllet hår på gaden med en smøg i munden ved aftentide. Han har - viser billederne - været på grillbar, nu tager han på knallert (sammen med to andre på samme køretøj) hen på et værtshus, hvor der er piger, hvor der er gang i den… og så sidste foto der tages af fotografen Lars Johansson, taget af Finn Larsen, går jeg ud fra.

En filmisk sekvens gengivet i forstørrede kontaktark på bannere, der daterede hænger fra loft til gulv. Det her fotograferede vi den dag i 1978, se på dem, se på hvad de gør, hvordan de ser ud, se på deres ansigter. Det er for mig udstillingens scoop, denne suite af bannere, der dokumenterer (sorry!) dokumentarismens styrke, hvad der kan komme ud af, som Johansson og Larsen har gjort det, at være sammen med unge i en dansk provinsby i længere tid, interessere sig for dem, fange dem i hverdag og (mest) i fritid, lige på og hårdt og nænsomt og kærligt. De har taget den tid, det tager at få noget vigtigt og ægte frem.”

Sådan skrev Tue Steen Müller blandt andet i sin anmeldelse til seks penne af seks, da Finn Larsen og Lars Johansson tidligere i år udstillede deres fotografier Ung i Randers 1978-1979 først på museet i Randers derefter i Øksnehallen i København. Læs hele anmeldelsen her:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3597/

Nu udstilles så en del af den dengang firdelte ophængning, nemlig den del som havde overskriften Når asfalten gynger. Det sker på Hovedbiblioteket i København i forbindelse med Golden Days fesival om 70’erne. De skriver i programmet:

”Når asfalten gynger er en del af fotograferne Finn Larsen og Lars Johanssons omfattende dokumentation af ungdomskultur i Randers 1978-1979. De to fotografer fulgte gennem to år de unge til fester, på knallerter, i boligblokkene og parcelhusene og på deres teenageværelser. De mange fotos blev i sin tid udstillet på Museet i Randers og var det største samtids- og dokumentarfotografiske projekt af sin slags. Fotoserien om de unges hverdag i sluthalvfjerdsernes i Randers er ikke mindre end et stykke vigtig dansk fotohistorie, der nu kan opleves på Københavns Hovedbibliotek 9. - 24. september 2016.”

http://goldendaysfestival.dk/event/når-asfalten-gynger 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 4/

Written 01-09-2016 16:39:14 by Allan Berg Nielsen

Så har The War Show haft premiere i Venezia. Jeg var der ikke og kan ikke skrive anmeldelse, men nu vi her på Filmkommentaren et par gange har skrevet om filmen i blinde, vil jeg da også lige citere de første anmeldelser. 

ZYTOON, EN VIDENDE OG SAND GUIDE

John Bleasdale, CINEVUE, skriver til sidst i sin anmeldelse: "... This is a war without bounds and the evidence of systemic war crime is increasingly obvious. Some of the footage is suitably difficult to watch but the unhelpful sticker of 'war porn' need not be applied here. Zytoon is a knowledgeable and sure guide through the stunning tragedy. She notes that one of the towns they visit, Zabadani, was the site of the first crime, when Cain slew Abel. She is also fully conscious of how the camera is not a hovering entity separate from the conflict, but is now part of the conflict, changing how people behave, how they fight and what they are prepared to do. One man fires at a helicopter, putting everyone in immediate danger, and one suspects he wouldn't have bothered if he didn't think he'd look like Rambo for the camera.

In other cases, a man strips off to display his wounds from torture, hoping for some affirmation, some proof of how he has been treated. As the war progressed, the friends themselves lose the faux immunity of observers and the tragedy is relentless. It's very difficult to appraise The War Show critically, the very existence of which is testament to the bravery of the directors and her collaborators. Suffice to say then that this is an urgent and necessary witness to the humanitarian tragedy of our times and which is all too often viewed only through the Eurocentric lens of the 'problem' of refugees."

http://www.cine-vue.com/2016/09/venice-2016-war-show-review.html 

GENNEMFØRT INSTRUKTØR VOICEOVER

Jay Weissberg på VARIETY beskriver interessant filmens konstruktion: “… Zytoon, in voiceover throughout, introduces us to her friends, all enthusiastically embracing the revolution afoot. There’s besotted poet Hisham and his love, law student Lulu; rebel drummer Rabea; young activist Amal; dental student Argha; and Houssam, an architecture student whose beautifully infectious smile and gentle eyes will haunt the viewer for a long, long while. The two directors include just enough footage of these people to make them real, not just activists but friends. Even during the initial crackdowns by the regime they maintain their determination, with still a remnant of euphoria.



Read more / Læs mere

Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Dalsgaard og Zytoon: The War Show 3/

Written 30-08-2016 14:39:14 by Allan Berg Nielsen

Freja Dam har på NYHEDER FRA DFI i dag en lang og omhyggelig artikel som bygger på et interview med Andreas Dalsgaard om Obaidah Zytoons og hans film The War Show:

"For radioværten Obaidah Zytoon og hendes venner i Damaskus' kunstnermiljø starter den syriske opstand med eufori og drømme om et demokratisk Syrien – også selv om de ved, at vejen bliver lang og hård. Men snart udvikler kampen sig til kaos, tragedie og desillusion. Flere af hendes venner bliver arresteret og slået ihjel, og efter tre år på farten med sit evigt registrerende kamera flygter Zytoon til Tyrkiet med 300 timers optagelser som sin dyrebareste last... " Læs hele artiklen her, den kan meget anbefales: www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2016

The War Show er produceret af Miriam Nørgaard og Alaa Hassan for Fridthjof Film i samarbejde med Dharmafilm og koproduceret med finske Oktober Oy.

Filmen får premiere som åbningsfilm på Venedig Filmfestivalens auteur-drevne sideprogram Venice Days (31. august – 10. september) og er med på Toronto Filmfestivalen (8.-18. september).

SYNOPSIS

In March 2011, radio host Obaidah Zytoon and friends join the street protests against Syrian President Bashar al-Assad. Knowing the Arab Spring will forever change their country, this group of artists and activists begin filming their lives and the events around them. But as the regime's violent response spirals the country into a bloody civil war, their hopes for a better future will be tested by violence, imprisonment and death. A deeply personal road movie, The War Show captures the fate of Syria through the intimate lens of a small circle of friends. (Venice Days programme)

http://www.venice-days.com/film.asp?id=9&id_dettaglio=712&lang=eng 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Tind: En rød løber for Asta Nielsen

Written 29-08-2016 10:37:50 by Allan Berg Nielsen

Det er en ganske særlig scene, denne fra en hotelpension i Fasanenstrasse, Berlin. Eva Tind er taget dertil, fordi Asta Nielsen boede der 1931-1937. Hun går omkring og regulerer lyset, trækker gardiner for, lukker vinduer til først, berører tingene. Langsomt, forsigtigt, andægtigt, tænkende.

Det er en forunderlig film, forfriskende anderledes. Der er noget ligefremt og forbavsende ærligt over hele grebet, Eva Tind så beslutsom har om sit materiale: jeg viser jer her noget, jeg har samlet sammen fordi jeg er optaget af det, en filmoptagelse af en ting, en filmoptagelse af et møde, roligt fremadskridende, én sekvens ad gangen, hvor hun selv er med hele tiden som en selvfølge, helt integreret spørgende, ja, snakkende med faktisk (måske næsten for lidt, jeg savner faktisk hendes konsekvente omvisningskommentar i materialet, det har været et fravalg) men i hvert fald: Eva Tind er til stede i sin film.

Og Anders Refn og Bodil Kjærhauge følger hende i klippet indforståede i dette helt enkle greb om stoffet, den fuldstændig ligetil måde at fremlægge det på, følger hende sikkert og erfarent gennem researchrejserne og undersøgelserne, hvor fotografen Sidsel Becker fulgte med og i lutter tydelige og omhyggelige og følsomme optagelser skildrer tingene, rummene og de medvirkende langsomt, forsigtigtigt, alvorligt og tankefuldt. Selv det som er morsomt er det på en alvorlig måde. Og det lader sig gøre.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Johnsen: Bugs/ Anmeldelse

Written 26-08-2016 13:16:24 by Tue Steen Müller

Det må være dig, der skriver om Bugs, mailede kollega Allan Berg til mig. Den ”minder mig om en dejlig gammeldags Filmcentralfilm…”, en henvisning til at jeg tilbragte 20 af mine arbejdsår i hedengangne Statens Filmcentral, SFC. Med det i baghovedet gik jeg til pressevisning forleden.

Ja, på en måde er det er en gammeldags film, på den fede måde, som vi fik dem lavet til SFC’s katalog og kolossalt store publikum. Den vil informere, den vil få sit publikum til at tænke, den vil skabe debat. Vel at mærke som en Film med stort F. Og den er lavet til et stort publikum, som den ganske givet vil nå, når den får premiere den 7.september i mere end 50 biografer landet over I samarbejde med DoxBio, som i moderne udgave fører SFC’s biblioteksturnéer videre.

Som Film, hvis vi lige bliver ved den retrospektive sammenligning



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dola Bonfils: Det signerende blik

Written 23-08-2016 11:52:42 by Allan Berg Nielsen

"Dokumentarfilmene har i de cirka 100 år, de har eksisteret, repræsenteret en form for kulturel organisering, der ligesom museerne ordner virkeligheden for os og reflekterer de idéer og den erkendelse, der har givet verden en vis mening. Dokumentarfilm tilbyder en vision af verden i et kunstnerisk formsprog, det vil sige disse forløb i tid er ikke blot registrerende for eftertiden, men er også bearbejdet af en personlighed, der signerer sin vision, giver sig til kende med sit blik…” (Dola Bonfils: Det signerende blik, 1993. Nationalmuseet, katalog film/video til udstillingen Museum Europa)

ROOS PRISEN

Dola Bonfils modtog 20. august på Filmhøjskolen i Ebeltoft under det årlige branchetræf for dokumentarfilmfolk Det Danske Filminstituts Roos Pris, som hvert år ”påskønner en særlig bemærkelsesværdig indsats for dokumentarismen i Danmark. Priskomiteen består af sidste års prismodtager, denne gang fotograf Henrik Bohn Ipsen samt direktør Henrik Bo Nielsen og afdelingschef Ane Mandrup fra filminstituttet. De motiverede tildelingen således:

"Dola Bonfils tildeles Roos Prisen 2016 for hendes utrættelige engagement og fordomsfri nysgerrighed, for hendes undersøgelser af magtens strukturer og tilværelsens kompleksitet – samt lysten til at formidle og diskutere sine indsigter på tværs af kunstarter, teknologier og generationer.

Dola Bonfils er som skaber, igangsætter, inspirator og formidler drevet af et enormt videbegær. Hendes egne værker spænder vidt i både tematikker og formater – fra observerende dokumentarfilm om magtens institutioner til eksperimenterende film, hvor kunstarterne mødes og nye erkendelser opstår. Intet emne er for vanskeligt, og nye fortælleformer afprøves frygtløst i forsøget på at gøre os alle klogere på tilværelsen.

Kolleger fremhæver Dola Bonfils' grundighed og fasthed. Hun er altid velforberedt og opdateret på allernyeste viden, og hun holder fast i sine ideer, også når de møder modstand eller uforståenhed. Hun fremhæves også for sin omsorg og medmenneskelige interesse – og for sin evne til at se andre menneskers potentiale. En evne, som hun blandt andet udnyttede i perioden som filmkonsulent på Det Danske Filminstitut."



Read more / Læs mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Alex Gibney: Zero Days

Written 22-08-2016 11:24:38 by Allan Berg Nielsen

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.

Men begyndelsen er jo blot anslaget i Gibneys fortælling, han holder selv på samme måde som de medvirkende vidner sine kort af viden tilbage, spiller dem i sin metode langsomt ét efter ét. Og efterhånden viser vidnerne sig aliigevel at være interessante, spændende, hele mennesker. Der kommer to fascinerende computerdetektiver til, de gider godt fortælle og det oven i købet så det er til at forstå for folk uden kendskab til computerteknologi. “The most articulate voices helping to bridge the gap between technological vocabulary and everyday speech are two cybersecurity specialists, Eric Chien and Liam O’Murchu from Symantec Research Labs”, som Stephen Holden i sin New York Times ameldelse udtrykker det. De er bare så fine de to tæt samarbejdende kolleger. Og så er der New York journalisten David Sanger (foto) som er den gedigne viden og tryghed og overblik inkarneret: “David E. Sanger, a reporter for The New York Times who calmly puts the development of cyberwarfare into a broad perspective. He is not alone in suggesting that this is now the frontier of modern warfare and that nations are competing fiercely to stay ahead.” Nej, dette problem for innternational ret, at krig over internettet endnu er uden regler, et lovløst område, er vel egentlig overhovedet Alex Gibneys anliggende. Det er vel for så vidtrækkende han som journalist formår at sprede Sangers og andres indsigt han fortæller sin historie. Alle Gibneys fortællinger er vist moralske.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Farida Pasha: My Name is Salt

Written 18-08-2016 10:07:03 by Allan Berg Nielsen

Scenen med bagning af chapati er smuk. Hun er smuk, pandekagen er smuk, scenografien er smuk, iscenesættelsen er klassisk smuk, den er en hyldest til brødbagningen i det etnografiske fotografis historie, i dokumentarfilmens historie. Scenen er ikonografisk. Den er i direkte modsætning til filmens fleste andre scener ganske kort, men den behøver ikke være længere, jeg når at se den tydeligt, jeg retter: den skal selvfølgelig i dette værk netop være så kort at iscenesættelsen forbliver diskret.

Der er lige efter denne scene et interiør mere fra boligens indre. Børnene sidder i skrædderstilling på gulvet med en pude som bord og læser lektier. Så sker noget som ikke er med i iscenesættelsen af de to søskende, den lille pige retter på det naturligste sin ene fods stilling og gaber søvnigt. Jeg mærker det i mig selv, jeg er vel mere end fyrre minutter inde i filmen som jeg ikke vil slippe, mine øjne slappes i en indlevelse og jeg er lysvågen klar som denne skarpttegnede detaljes kontur.

Og jeg tænker tilbage til tidligere sceners tilsvarende præcise og afgørende vigtige iagttagelser: placeringen af et spændebånd på slangens fastgørelse til en af pumperne (den første jeg lærer at kende), til denne pumps studs. Pointen er todelt, spændebåndet er et lærredsbånd manden, faderen I familien, selv har lavet af et kasseret stykke klæde, det er den etnografiske konstatering, og faderen brænder fingrene på metallet som han lige har varmet op, det er det filmiske drama.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O. J. / Made in America

Written 15-08-2016 08:50:27 by Allan Berg Nielsen

Kollega Tue Steen Müller spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen... Jamen, netop det spørgsmål har jeg stillet mig selv efter DR2 visningen i aftes (jeg så dog kun sidste 2/3 og har ikke set de mellemliggende, men vil prøve at gøre det) og siden er jeg begyndt forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kan jeg finde en forklaring der? Eller er det klipningen? Biljagten i afsnittet i aftes for eksempel? Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse" som end ikke er sentimental hvad Clintonbiografien er. Må prøve at finde kræfter til at se og finde en forklaring...

USA 2016, 463 mins

Seriens længde er således en udfordring. “… Its length may seem daunting, but I would have watched it for another eight hours and will almost certainly watch it again before the summer is over. It’s that good”, skriver imidlertid Brian Tallerico i sin grundige og kloge anmeldelse på rogerebert.com:

http://www.rogerebert.com/reviews/oj-made-in-america-2016

 

HVID FORD

Det var biljagten i afsnit 3 jeg kom fra. Nu er det snart tirsdag igen og jeg er ganske enkelt spændt på afsnit 4, jeg må uomgængeligt være med i det her. Jeg, som ikke er trofast tv-seer... 



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Péter Forgács: El Perro Negro

Written 09-08-2016 11:18:06 by Allan Berg Nielsen

Cinemateket i København har tilrettelagt et stort program med film, som handler om den spanske borgerkrig. Jeg hæfter mig især ved en af dem, Péter Forgács’ El Perro Negro: Stories From the Spanish Civil War. Den vil jeg meget anbefale, for Forgács er en med rette berømmet mester i tænksom underfundig cinematografisk behandling af filmisk arkivstof.

Christian Hansen fra Cinemateket skriver om hans film i programmet: ”Denne film er både intim historieskrivning og samtidig en stoflig udforskning af arkivmateriale. Péter Forgács sammenvæver private amatørfilm, der er optaget i perioden 1936-1939 under borgerkrigen i Spanien. Filmen består af materiale fra helt almindelige hverdagssituationer for at vise, at krigens grusomme gerninger på afgørende vis opstår ud af enkeltpersoners liv og hverdag.

I en borgerkrig er den brutale realitet, at det er naboer, bekendte og familiemedlemmer, der falder hinanden i ryggen. Péter Forgács er Europas mest betydningsfulde instruktør inden for arkiv- og found footage film. Han betragter arkivmateriale som historisk vidsnesbyrd i sig selv og fremhæver dets 'arrede' og beskadigede karakter i et kreativt lyddesign, udviklet i samarbejde med komponisten Tibor Szemzo.”

Jeg selv skrev om filmen efter en visning på DR K for fire år siden: Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring…

Holland, Frankrig, Finland, Sverige, 2005. 84 min. Vises i Cinemateket torsdag 18.08. 21:00:

dfi.dk/Filmhuset/billetter og program

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2096/ 

SYNOPSIS

"... El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco's brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times - as a prelude to the World War II." (From Péter Forgács' synopsis)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Written 09-08-2016 08:25:43 by Allan Berg Nielsen

Jeg fik i forgårs en mail i går fra filmens distributor, jeg havde sat et forkert still på min omtale fra forleden af filmens premiere ved åbningen af Venice Days. Han sendte mig en række korrekte stills at vælge mellem og jeg erstattede det forkerte med et fint et af Andreas Dalsgaard og i dag selvfølgelig yderligere et fint et af den anden instruktør, Obaidah Zytoon, som jeg så bringer her.

Men der var også stills fra filmscener. De fotografier ville ikke slippe mig, så nu bringer jeg dem lidt senere her som en fortælling om The War Show, en film jeg glæder mig meget til, skønt jeg ikke ved noget om den, og så hermed alligevel, for ethvert billede indeholder en biografi, siger Péter Forgács. Det må så gøre det ud for trailer til den officielle sendes ud.


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: “O.J.: Made in America” /4

Written 03-08-2016 16:19:46 by Allan Berg Nielsen

Dette billede er cinematografisk det vigtigste, det helt centrale i 4. afsnit, hvor dobbeltmordet skildres, hvor anklagerholdet og forsvarerholdet krydsforhører vidner og argumenterer mod hinanden. Dette billede af anklagede O. J. Simpson i retten lyttende (en enkelt gang handlende da han prøver handskerne), lyttende og afmålt reagerende, men vist uden at have en eneste replik. Det er nemlig noget helt andet Edelman vil med sine utallige indklip af denne indstilling, denne ene indstilling med lige så utallige variationer i det overmåde store arkivmateriale, variationer i hovedpersonens repertoire i fuldt kontrollerede ansigtsudtryk. I klipningen afprøves med den kameraindstilling en enkelt bemærkning af statsadvokaten, nu år efter som vidne i filmen her: Simpson kan på et splitsekund (og hun knipser i luften med to fingre) skifte ansigt fra én følelsens yderposition til en anden. Uventet. Nu råder klipperen så over disse utallige kombinationsmuligheder med et ligeledes, må det være, meget stort antal udsagn fra advokater og vidner og lydbånd og dertil fremlagt bevismateriale og fotografier med et rystende indhold. I dette klippebordets variationsværk fører Ezra Edelman sideløbende med sin samfundsskildring af det vestlige USA dette årti, skildringen af sin hovedperson så underfundig kryptisk videre, at i hvert fald jeg alene for dette klippearbejde må se ikke blot serien færdig, men inden da 4. afsnit igen…

Det sidste afsnit sendes på DR2 Dokumania næste tirsdag 9. august 20:55. De sendte afsnit kan ses på

https://www.dr.dk/tv/programmer/genre/dokumentar


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: “O.J.: Made in America” /3

Written 02-08-2016 10:57:43 by Allan Berg Nielsen

Jeg var skeptisk ved afsnit 1 skrev kollega Tue Steen Müller, det mærkede han, da vi så den sammen. En læser af vores Facebookside indvendte, at det afsnit jo indeholdt en fremragende redegørelse for udviklingen i det spændte forhold mellem den sorte og den hvide befolkning disse år, og ja, det så jeg ved gensynet, det da er rigtigt nok, og vigtigt ja. Men jeg ledte efter noget andet, en kerne i serien og kom nu lidt på sporet af den, for med ét forstod jeg biljagten i afsnit 3. Jeg så nelig nu, at det centrale motiv i afsnit 1 er OJ’s løb med bolden, hans løb fra alle andre, hans af alle beundrede løb til baglinjen med bolden i favnen. Jeg undrede mig ved første gennemsyn over dette uendeligt gentagne motiv. Det er jo ikke en almindelig sportsreportage, heller ikke kun en biografisk redegørelse, nej arkivoptagelserne er klippet i rytmiske sekvenser til noget særegent. Denne detalje er vigtig for mig, vigtig nærmest musikalsk, og det gik så op for mig, at der er en lang bue af forståelse fra løbet med bolden til flugten med fotografierne i den hvide bil i 3. afsnit. Sådan noget kan jeg lide i en filmiske fortællelinje, lange buer mellem dens kernetemaers enkeltelementer, der er Edelmans sindrige værk naturligvis adskillige… Sådan kollega, dette er mit foreløbige svar.

USA 2016, serie på i alt 463 mins. Det 4. afsnit sender DR2 Dokumania i dag, tirsdag, 2. august 20:45.


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: “O.J.: Made in America” /2

Written 31-07-2016 17:05:53 by Allan Berg Nielsen

Det var biljagten i afsnit 3 jeg kom fra. Nu er det snart tirsdag igen og jeg er ganske enkelt spændt på afsnit 4, jeg må uomgængeligt være med i det her. Jeg, som ikke er trofast tv-seer. Jeg, som sjældent følger serier, jeg fulgte sidste tirsdag den forfølgelse af den hvide Bronco som filmen skildrer i actionæstetik, men i en ganske enestående actionæstetik ved at blive ved helikopteroptagelserne af Broncoens kørsel og kun ganske kort, på en måde opmuntrende, lave klip til optagelser fra jorden og, næsten uvirkeligt, til den beruset begejstrede journalists kommentarer fra en dyb lænestol, en besynderlig karakter, som nu ser sine optagelser fra deroppe i sin tv-stations helikopter dengang de var virkelige, nu ser dem som film til tv. Og med dette klippevalg gør Edelman mig til egentlig deltager i dramaet. Når dette menneske i lænestolen både er reporteren og den fnisende leende tilskuer til sit scoop, lægger jeg uden beslutning afstand betragtningerne udefra og flytter mig selv ind i Broncoens værdige ro, jeg holder nu med flygtningen. I hvert fald lige nu i dette: flugten. Og Edelmans fortælling forstår mig og følger med mig, skildrer de mange tilskuere til jagten, som ikke er en jagt, men en eskorte viser det sig, for politiet vil ikke miste OJ, de beskytter deres Juice, hans øgenavn fra fodboldbanen bruges nu mere og mere, og den hvide Bronco baner sig netop som den nærmer sig Simpsons hjem, vej gennem mylderet som cykelheltene højest i bjergetaperne. Jeg holder således med fodboldhelten her i løbet tilbage til baglinjen, holder med Juice, som med, viser det sig her, ikke bolden, men de vigtige indrammede fotografier i favnen…



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Laura Israel: Don’t blink – Robert Frank

Written 30-07-2016 15:22:39 by Allan Berg Nielsen

When Landskrona Foto Festival is held for the fourth year in a row on 19–28 August, we can not only present an unusually large number of interesting exhibitions of international and Swedish photographers but also the documentary film Don’t Blink – Robert Frank, a portrait of the world’s most influential living photographer today.

See the trailer:

https://vimeo.com/165581520

Fotografen Finn Larsen som bor i Malmø har i dag sendt mig denne meddelelse, da han jo ved, at vi her på Filmkommentaren holder meget af Robert Frank og hans arbejde. Det er i god tid, men der er faktisk også så vidt det kan ses af materialet kun tale om én eneste visning af filmen: 20. august 18:15 i Teatersalonen, Landskrona Teater, så billetterne er ganske sikkert hurtigt væk.

Tue Steen Müller and Sara Thelle on Robert Frank and his works and on Laura Israel’s film:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3392/

LANDSKRONA FOTO FESTIVAL 2016

Ten days of exhibitions, photo books, seminars, portfolio reviews, artist talks and more. Since the start four years ago Landskrona Foto Festival has established its position as an international meeting place for photographers and those with an interest in photography. Over 150 photographers are exhibiting in Landskrona 19-28 August.

Read more and see program:

http://www.landskronafoto.org/en/festival-2016/

 


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard and Obaidah Zytoon: The War Show

Written 29-07-2016 08:12:14 by Allan Berg Nielsen

Venice Days 2016 line-up: Opening the programme will be Denmark-Finland co-pro The War Show from co-directors Andreas Dalsgaard (Photo) and Obaidah Zytoon. A documentary road film chronicling the Syrian uprising and war, the film sees Zytoon sets off on a road trip around Syria, telling the Syrian story through a series of personal intimate stories. (Screendaily.com)

http://www.screendaily.com/news/venice-days-2016-line-up-unveiled/5107026.article#

Og Fridthjof Film / Line Bilenberg meddeler glade: ”Dansk film udtaget til Venedig. The War Show instrueret af Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon får verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig i sektionen "Venice Days", hvor filmen både er i konkurrence samt udtaget som festivalens åbningsfilm.

10. august kan de stolte supplere med en meddelelse om at filmen også er udtaget til Toronto International Film Festival's TIFF Doc Programme.  

Dokumentarfilmen The War Show om krigen i Syrien instrueret af danske Andreas Dalsgaard og syriske Obaidah Zytoon er udtaget til "Venice Days" – og valgt som sektionens åbningsfilm. Venice Days, er Venedig Film Festivalens uafhængige sektion svarende til Cannes´prestige sektion Directors´Fortnight.

I 2011 bliver den syriske radio-dj Obaidah Zytoon og hendes venner revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.



Read more / Læs mere

Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: O.J.: Made in America

Written 27-07-2016 15:41:37 by Allan Berg Nielsen

Kollega Tue Steen Müller spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen... Jamen, netop det spørgsmål har jeg stillet mig selv efter DR2 visningen i aftes (jeg så dog kun sidste 2/3 og har ikke set de mellemliggende, men vil prøve at gøre det) og siden er jeg begyndt forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kan jeg finde en forklaring der? Eller er det klipningen? Biljagten i afsnittet i aftes for eksempel? Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse" som end ikke er sentimental hvad Clintonbiografien er. Må prøve at finde kræfter til at se og finde en forklaring...

USA 2016, 463 mins

Seriens længde er således en udfordring. “… Its length may seem daunting, but I would have watched it for another eight hours and will almost certainly watch it again before the summer is over. It’s that good”, skriver imidlertid Brian Tallerico i sin grundige og kloge anmeldelse på rogerebert.com:

http://www.rogerebert.com/reviews/oj-made-in-america-2016


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Cecilie McNair: Mukwano

Written 25-07-2016 10:28:06 by Allan Berg Nielsen

Den sidste onsdagsfilm på Øksnehallens udstilling Africa Reframed er dansk og fra i år og i sit emne sørgelig aktuel, den behandler det mere end problematiske i at udvise homoseksuelle asylansøgere til et land, hvor homoseksuelle forfølges af såvel myndigheder som store dele af den omgivende befolkning.

SYNOPSIS

Mary Kabufufu er lesbisk og asylansøger. Hun leder efter sin kæreste, som forsvandt under deres flugt fra Uganda. Til Marys sidste interview i Flygtningenævnet går det op for hende, at hun har overset en ledetråd, som måske kan føre hende til kæresten. Men hun ved stadig ikke, om hun får asyl. (Africa Reframed program)

SYNOPSIS

Mary Kabufufu is lesbian and asylum seeker. She is looking for her girlfriend, who disappeared during their escape from Uganda. During her last interview at the Refugee Board it dawns on her that she has overlooked a clue that might lead her to her girlfriend. But she still does not know if she can get asylum. (Afrika Reframed programme)

Denmark 2016.

Filmen vises i udstillingen i Øksnehallen på onsdag 27. juli 19:00

http://super16.dk/teaser-foersteaarsfilm-mukwano/ (kort klip fra en scene i filmen)

http://www.africareframed.com/events/dk/2016/7/27/filmvisning-mukwano


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Ikke såkaldte afgørende øjeblikke

Written 24-07-2016 10:20:32 by Allan Berg Nielsen

Ved åbningen af udstillingen af Finn Larsens og Lars Johanssons fotografier Ung i Randers 1978-1979 i Øksnehallen i København talte forskningsbibliotekaren Sarah Giersing om de udstillede fotografier, og jeg vil her ved slutningen af udstillingens del Når asfalten gynger i Københavns Hovedbibliotek trække hendes lange, kloge tale frem, fordi det er begivenheder i min by hun talte om og til Filmkommentarens læsere især på grund af noget vigtigt, hun sagde om den dokumentariske tradition:

”… Finn Larsen og Lars Johansson talte med unge mennesker i Randers, det var dem og deres liv, der var feltet. De lavede udstillinger med og om de unge, og de lavede film. Der blev virkelig produceret materiale i løbet af de to år. Men det blev kameraet, de to især så de unge med. De var inspireret af den dokumentariske tradition, og de kunne kombinere en kunstnerisk indføling med etnologens udforskende og registrerende blik. Fotografierne er ret nøgterne i deres udseende. De fleste er skudt lige på, de har en eller flere personer i centrum. De har større vægt på at indfange ansigternes bevægelse og kroppenes gestik end på at fortolke en særlig stemning eller en bestemt situation. De enkelte fotografier fremstiller ikke såkaldte ”afgørende øjeblikke”. Alligevel får vi – gennem personernes udtryk – indtryk af, at fotograferne har været til stede i noget vigtigt. Og det indtryk forstærkes af fotografiernes mængde. I projektets monumentalitet, i selve dets omfang og intensitet, ligger en stor del af dets værdi som dokument.”

Sarah Giersing har gennem Finn Larsen generøst overladt os hele talen. Den kommer her:

SARAH GIERSING: TALE VED ÅBNINGEN 

Kan du forestille dig at være sammen med teenagere i to hele år? Altså ikke din egen søn eller datter, børn, som du har udviklet en evne til at holde af uanset, hvordan de skaber sig. Nej; teenagere i flertal. I flok. Det er man vist kun rigtig klar til, hvis man selv er en af dem. Men det var det, Finn Larsen og Lars Johansson gjorde frivilligt dengang i Randers. Eller, det var deres job, så frivilligt er nok det forkerte ord. De to – der selv var ret unge, men dog ude over teenage-årene - var ansat på Kulturhistorisk Museum Randers. Deres daglige opgave var at dokumentere byens liv. Men de tog også aftenerne i brug. De ringede rundt for at høre, hvad der var gang i. De mødte byens unge i klubben, ved grillbaren, i sportshallen. De festede på værelserne. Grænsen mellem fritid og lønarbejde flød ud. De to ser ud til at have investeret mere end blot deres arbejdskraft i et projekt, der endte med at blive noget helt særligt både i dybde og i skala.

Finn og Lars var ikke de første museumsansatte, der blev grebet af at dokumentere den tid, de selv levede i. Hvor museer traditionelt havde beskæftiget sig med at indsamle materielle levn fra en fjern fortid eller at bevare det, der var ved at forsvinde, opstod der i løbet af 1970erne en stærk interesse for at dokumentere samtiden. Samtidsdokumentation er stadig et vigtig opgave for museerne i Danmark i dag. Der er fx blevet fx gennemført store undersøgelser af arbejdernes forhold på tobaksfabrikker eller livet for au pair piger i Danmark, og lige nu er Nationalmuseet i gang med at dokumentere flygtninges ankomst til Europa. Hvor de museumsansatte tidligere var henvist til at udforske historien gennem de genstande og arkivalier, der så at sige havde overlevet tidens tand, kunne de nu selv skabe deres kildemateriale - i samarbejde med de mennesker, der selv levede midt i de fænomener, der skulle undersøges. Museumsansatte blev til feltarbejdere – forskere, der kunne investere deres egen krop, sanser og værdier i undersøgelsen af det, de skulle se på.

Finn og Lars talte med unge mennesker i Randers, det var dem og deres liv, der var feltet. De lavede udstillinger med og om de unge, og de lavede film. Der blev virkelig produceret materiale i løbet af de to år. Men det blev kameraet, de to især så de unge med. De var inspireret af den dokumentariske tradition, og de kunne kombinere en kunstnerisk indføling med etnologens udforskende og registrerende blik. Fotografierne er ret nøgterne i deres udseende. De fleste er skudt lige på, de har en eller flere personer i centrum. De har større vægt på at indfange ansigternes bevægelse og kroppenes gestik end på at fortolke en særlig stemning eller en bestemt situation. De enkelte fotografier fremstiller ikke såkaldte ”afgørende øjeblikke”. Alligevel får vi – gennem personernes udtryk – indtryk af, at fotograferne har været til stede i noget vigtigt. Og det indtryk forstærkes af fotografiernes mængde. I projektets monumentalitet, i selve dets omfang og intensitet, ligger en stor del af dets værdi som dokument.

Men hvad var det så egentlig, de to fotografer dokumenterede? Hvad så de på? De så det sociale liv, der udspillede sig blandt Randers’ unge, når de havde fri fra familien og skolen. Det, der foregik rundt om flippermaskinen eller foran den lukkede købmand. På dansegulvet til en fest, i en kammerats værelse, eller i kliken, der mødes omkring knallerterne. De så det, der foregik mellem de unge. De signaler, de sendte til hinanden – med deres tøjstil, med deres frisurer, der fortalte andre med en slags kodesprog, om de var til disco eller måske motorcykler. Og de så de signaler, de unge sendte med deres bevægelser og øjekast. De smil og blikke som var invitationer til sjov, til intimitet, og som var del af et indforstået sammenhold. Med kameraet kunne det altså lade sig gøre at registrere det her særlige sprog uden ord. Som man ikke kunne forevige på andre måder, hverken med en båndoptager eller en skrivemaskine eller i form af fysiske genstande. De to fotografer havde blik for de unges samvær.

Måske er det fællesskab, billederne viser os, et fællesskab som blev holdt sammen først og fremmest af teenage-alderens sociale hunger og provinsbyens manglende tilbud til unge – af de unges ”Nothing Else To Do”. I en samtidig artikel, som er genoptrykt i den avis, der ledsager udstillingen, bliver fotoreportagen læst som en indirekte kritik af voksensamfundets svigt. Skribenten anlægger det tidstypiske perspektiv, at forældrene har overladt de unge til sig selv eller ”fremmede fritidspædagoger”, fordi de selv har travlt med deres farve-TV, bilvask og parcelhuset, og han skriver, at det ikke er noget venligt eller varmt miljø, de unge må færdes i. Det kan godt være, at der er noget om det. Men når jeg ser på billederne i dag, er det altså ikke det, der slår mig. Det er derimod fællesskabet mellem de unge, varmen og vellysten ved det at være sammen.

Prøv nu at forestille dig selv at være teenager. Igen. Det er faktisk ikke så svært, vel? Det er som om, at minderne fra den tid melder sig lettere end alle andre. Psykologerne taler om en form for erindrings-tæthed i perioden, hvor man går fra at være barn til voksen. Erindringsbumpet kalder de det. Teorien siger, at hvis et menneske, der er vokset op i en moderne, vestlig kultur som den europæiske eller nordamerikanske, ser tilbage på sit liv og forestiller sig forløbet som en slags graf fra fødsel til nu, så vil der være en ekstra stor ophobning af minder fra alderen 15-25. Et erindringsbump på vejen. Det skyldes, at det er i den periode, de fleste mennesker for første gang oplever skelsættende begivenheder på egen hånd. Det gør indtryk.

Måske er det derfor, at de her billeder så effektivt vækker minder fra min egen teenagetid. De er en slags negativer, som jeg kan bruge til fremkalde mine egne erindringer. Når jeg kigger på de unge i Randers, mærker jeg mine egne oplevelser vende tilbage. De træder frem som klare efterbilleder for mit indre blik, og de efterlader mig med fysiske fornemmelser fra nogle helt særlige stunder: Svimmelheden af at strejfe en fremmed hånd i mængden; det løfte om intimitet, det kunne indebære. Knuden i maven fra dengang ham jeg var forelsket i, kyssede hende med krøllerne. Suget af glæde ved et grineflip, der kunne inkludere alle i rummet. Det fællesskab og den dybe kontakt, der for første gang i teenagealderen opstod mellem mig og nogle mennesker, der ikke tilhørte min biologiske familie. Og alle de glæder og sorger, der fulgte med det. Det der nærmest alment-menneskelige landskab af følelser og forventninger, et Teenage Wasteland, for nu at låne et udtryk fra et hit med The Who fra 1970erne.

Billederne vækker min personlige nostalgi. Men de får mig også til at overveje, om det stærke sociale fællesskab, som fotografierne formidler, måske er noget der er ved at forsvinde, noget der hører fortiden til? At jeg måske genkender det især, fordi jeg selv tilhører en generation, der trods alt er er tættere på årgangene 1978-79 end dem, der er teenagere i dag. I en rørende tekst fra 2016, som også er trykt i udstillingsavisen, kan man læse, hvordan Emma Poppe, der selv er født i Randers men i 1993, ser billederne. Hun skriver, at fotografierne portrætterer en ungdom, der er u-iscenesat og nærværende. Hun beskriver, hvordan hun og hendes venner i dag har mange flere digitale kontakt-kanaler og kommunikations-platforme til rådighed. Men at kontakten ikke er lige så nem at tage mere. At hende og hedes venners veje oftere krydses virtuelt end fysisk. Og at det ikke nødvendigvis er det samme som at være sammen. Måske bliver nærværet aldrig mere det samme, fordi alle altid lidt er et andet sted?

Udstillingen ”Ung i Randers” vækker altså genkendelse hos os, der har været teenagere. Os, der stadig slæber rundt på et ømt og vidunderligt blåt mærke af et erindringsbump fra den tid. Men den dokumenterer også noget mere generelt: nogle kulturelle forhold, der var særlige for Randers i 1970erne. En ungdomskultur, der nu er afløst af en anden. I dag lever en generation af ”Phono Sapiens”, dem som er vokset op med en mobiltelefon i hånden. De dokumenterer sig selv på alle kanaler, og deres netværk og fællesskab skal ses med en helt anden optik.

Denne udstilling er en genudstilling. Dermed dokumenterer den også sig selv. Den vidner om, hvordan to kunstnere fandt en form. Hvordan de hver især tog afsæt i den etnologisk inspirerede dokumentar-tradition. Og den dokumenterer også samtidsdokumentarismens idealistiske heyday. Som museumsmenneske i 2016 bliver jeg helt forpustet over at iagttage, hvor meget dedikation og hvor mange, mange menneskelige resurser, der er blevet investeret i dette projekt. Det gælder i øvrigt også en lang række andre personer end Finn Larsen og Lars Johansson, og de fortjener alle stor respekt for deres indsats. Jeg håber, at nogle af os, der arbejder på museer i dag, kan efterlade noget, der er lige så gennemarbejdet, langtidsholdbart og frem for alt opmærksomt som ”Ung i Randers” har vist sig at være.

/ Sarah Giersing 18.06.2016 


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Sara Blecher: Ayanda

Written 16-07-2016 13:23:47 by Allan Berg Nielsen

I et samfund, der vrimler med migranter fra hele det afrikanske kontinent, fortæller Ayanda en dannelseshistorie om den tyve år gamle afro-hipster, der finder sig selv på rejsen gennem fedtede overalls, køns-stereotyper og forladte veteranbiler, der sukker efter at blive bragt til live igen af den unge kvinde. Ayanda beslutter at bringe sin afdøde fars bilværksted tilbage til tidligere tiders storhed, men møder modstand fra sin mor og onkel, Zama, der vil sælge værkstedet. Sammen med David, en nigeriansk mekaniker med traumer fra sin mørke fortid, og Zoum, den entusiastiske, men ikke så habile håndværker, går Ayanda i gang med at genopbygge virksomheden og imod alle odds får hun succes. Succesen føles dog tom, da hun indser, at hun forsøger at bevare fortiden – sin far – og ikke tør bevæge sig ind i en fremtid med sine elskede. (Africa Reframed, programtekst)

Filmen vises på onsdag 20. juli 19:00 på udstillingen AFRICA REFRAMED i Øksnehallen, København.

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed (filmprogrammet er inkluderet her)

SYNOPSIS

Set in a community vibrant with African migrants from across the continent this district, AYANDA is a coming-of-age story of a twenty-one year old Afro-hipster, who embarks on a journey of self-discovery when she's thrown into a world of greasy overalls, gender stereotypes and abandoned vintage cars once loved, now in need of a young womans re-inventive touch to bring them back to life again. Ayanda decides to bring her dead fathers garage back to former glory despite resistance from both her mother and her uncle, Zama, who wants to sell the garage. Along with David, the Nigerian mechanic who harbours trauma from his dark past, and Zoum, the enthusiastic but exam-averse non-mechanic, Ayanda sets out to rebuild the business, and against all odds, the business heads into profit. But success feels empty when the realisation sets in – how far she is prepared to go to preserve something that is lost entirely in the past – her father, the garage, and her refusal to move forward into a future for herself and those she loves. (Africa Reframed, programme)

Director: Sara Blecher, South Africa 2015 

https://www.youtube.com/watch?v=aphFJmhweLM (Trailer)


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Miguel Llansó: CRUMBS

Written 11-07-2016 12:25:14 by Allan Berg Nielsen

SYNOPSIS

I denne etiopiske sci-fi møder vi Candy, der træt af at samle krummerne fra den sammenbrudte civilisation, drømmer sit liv væk, mens han lever i evig frygt. Da fartøjet på himlen begynder at bevæge sig efter en række mærkelige hændelser, tvinges vores lillebitte helt ud på en surrealistisk, episk rejse, der fører ham gennem post-apokalyptiske, etiopiske landskaber, hvor han møder sig selv, sin frygt og hekse, Julemanden og andengenerations-nazister. Blot for at opdage, at det han længe har troet på, slet ikke er, som han forventede. (Africa Reframed, programtekst)

Etiopien 2015

Filmen vises på onsdag 13. juli 19:00 på udstillingen AFRICA REFRAMED i Øksnehallen, København.

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed(filmprogrammet er inkluderet her)

SYNOPSIS

Sci-fi from Ethiopia. Tired of picking up the crumbs of gone-by civilizations, Candy dreams his life away when not living in a state of perpetual fear. When the spaceship in the sky begins to turn on and after a series of freak incidents, our miniature-sized hero will be forced to embark on a surreal epic journey that will lead him through the post-apocalyptic Ethiopian landscape as he confronts himself, his fears and witches, Santa Claus and second generation Nazis: only to discover that what he had long believed is not what he expected. (Afrika Reframed programme)

Director: Miguel Llansó, Ethiopia 2015


Categories: Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Sibs Shongwe-La Mer: Necktie Youth

Written 05-07-2016 14:51:28 by Allan Berg Nielsen

På udstillingen AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen vises onsdag aftener i juli en række film. I morgen 6. juli 19:00 er det den sydafrikanske NECKTIE YOUTH fra 2015 som er instrueret af Sibs Shongwe-La Mer.

SYNOPSIS

Shongwe-La Mers s/h film er en fortælling om utilpassede unge, dårlige stoffer, bravado og selvmord, og udspiller sig i de grønne middelklasseforstæder til Johannesburg. Filmen begynder et år efter Jabz’ veninde Emily død, som hun af ukendte årsager livestreamede på nettet. Et dokumentarfimhold vil finde sandheden om hendes død, mens Jabz og andre, der kendte Emily, bare vil glemme. Jabz og September cruiser rundt i byen i en lånt Jaguar, mens de snakker om race, politik og bizarre seksuelle møder. En række tilsyneladende tilfældige begivenheder fra butikstyveri på apoteket over en slåskamp i en spiritusforretning og et foruroligende besøg hos deres drag-pusher fører dem i sidste ende i armene på de smukke, bikiniklædte, jødiske tvillinger, Tali og Rafi. Høje på dyr vin og stoffer tumler gruppen rundt i en barnlig, euforisk dis, men gennem det hele holder Jabz og September fast i hinanden i forsøget på at udtrykke det, alle de unge i byen søger: ønsket om medfølelse og identitet i store doser. (Afrika Reframed, programtekst)

SYNOPSIS

Shot in black and white, Shongwe-La Mer’s films is a tale of disaffected youth, bad drugs, bravado

and suicide, set amongst the leafy suburbs of middleclass Johannesburg. Its one year after the death of Jabz's friend Emily who mysteriously livestreamed her own suicide on the internet. While

a documentary crew tries to make sense of her death, Jabz and others who knew Emily are desperate to forget. Jabz and September float through the city in a borrowed Jaguar, mouthing off

about race, politics and bizarre sexual encounters. A series of seemingly random events, from

shoplifting pharmaceuticals to picking a fight in a liquor store, to a disturbing visit to their cross-dressing drug dealer, eventually leads them to the home (and the arms) of beautiful bikiniclad Jewish twins, Tali and Rafi. Expensive wine is opened and more drugs consumed as the group

descends into a childlike euphoric haze. Through it all Jabz and September cling to each other, trying to express the feeling shared by all the kids in the city; a desire for compassion and identity in large doses.

Necktie Youth (2015), director: Sibs Shongwe-La Mer, South Africa 2015

https://vimeo.com/124532257 (trailer)

http://www.indiewire.com/2015/04/tribeca-review-drugs-and-sex-define-necktie-youth-a-south-african-kids-62868/ (Review)

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed (filmprogrammet er inkluderet her)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Lars Johanssons film og bøger

Written 05-07-2016 08:42:12 by Allan Berg Nielsen

Det er en bog. Det er en film. Det er nat. (Marguerite Duras: Elskeren fra Nordkina, 1991/2012)

Lars Johansson er den anden af de to fotografer (den første som jeg har skrevet om i forgårs er Finn Larsen) med udstillingen i Øksnehallen, København, ”Ung i Randers 1978-1979”, som Tue Steen Müller for nogle dage siden, som altså tidligere nævnt, anmeldte begejstret her på Filmkommentaren og derfor må jeg igen lige repetere de tos arbejdsmæssige løbebaner, i dag altså Lars Johanssons. Om et af hans allerførste arbejder filmen Anholt, som han skrev, instruerede og fotograferede i 1988, lavede jeg en programtekst. Den tager jeg lige frem igen og citerer et sted fra den:

”… Efter vi har set os gennem det lange vinterafsnit klippes der til kirken, hvor lyset står ind på øens degn Ejner Boisen som for filmholdet alene synger Jakob Knudsens salme. Trygge ved vi at ved årenes sortering vil bestemte af vort sprogs udsagn, vort lands billeder, de musikstykker, vi kender fra opdragelsen, vende tilbage. Nok umistelige simpelthen, ”luft og bølge blusser i brand, i glød…” Sætningen får her nye betydninger, fordi filmens billeder af havet nænsomt har inddraget Noldes erfaringer, hans tilkæmpede akvareller fra Sild. Og da selve personen, der synger er skolelæreren på øen, må den tanke, hvormed vi ser filmen en tur om ad vores litterære bevidstheds ø og dens degn i Martin A. Hansens bog og filmens scener tager farve herfra. Da det jo er Anholt konkret her henter den endelig som en selvfølge viden fra Tang Kristensen, fra Achton Friis og fortolkende indsigt i myternes væsen fra Vagn Lundbys værk. Respekten for de andres arbejde har i den udforskning, den afdækning af feltet, som det lange filmarbjde også var, bragt instruktøren vidt omkring og afstedkommet rækker af inspirationspunkter, tydeligst måske fra malerkunsten, så de ligger som lag af indsigt under de nye billeder. Søndergaards havs blå oprørthed og knoklede mennesker, som på én gang er store nok til at håndtere det element og ydmygt små på den vældige flade af vand og luft. Høsts hvide længer og sorte portrum med hjemlig tryghed.”

FILMOGRAFI

Røgdykker, 1985. Om mandsmod og professionalisme. Om munterhed og sammenhold. Et filmisk hyldestdigt til et røgdykkerhold ved Københavns Brandvæsen. Stilen veksler mellem både lyrisk og dramatisk reportage og en scenisk stilisering som hos Jørgen Leth.



Read more / Læs mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

Finn Larsens fotografier og udstillinger

Written 03-07-2016 12:04:27 by Allan Berg Nielsen

En handling, en facade, et beboelsesrum, et ansigt - hver af disse er altid en opsummering. (Sune Jonsson: "Ni funderinger over 1/125-delen", 1978)

Finn Larsen er den ene af de to fotografer (den anden er Lars Johansson) med udstillingen i Øksnehallen, København, ”Ung i Randers 1978-1979”, som Tue Steen Müller for nogle dage siden anmeldte begejstret her på Filmkommentaren og derfor må jeg lige repetere de tos arbejdsmæssige løbebaner, i dag altså Finn Larsens. Om hans fotografier skrev jeg engang i 1993 en introduktion i et tidsskrift, den tager jeg lige frem igen.

”Man kan godt begynde med de tre tyrkiske teglas. Fotografiet er titelvignet i Finn Larsens bog ”Billeder fra Tyrkiet” (1985). Jeg standser hver gang ved det billede. Sidder længe og funderer. Glassene er tømte, personerne har forladt dem, og de står tilbage på deres små tallerkener på cafébordet. De minder mig om en respektabel kultur, hvor man nøjes med lidt. De er så forbavsende små for en dansk tedrikker. Kan jeg forfriskes af så lidt, før jeg skal videre med dagens program, videre på rejsen? Ja, sådan er der i det land. Et glas te er nok. I den ting ligger landets sjæl som et konkret og materielt faktum. ”Tyrkiske teglas, Ankara, 1983” kan der stå på skiltet ved montren.

 

Billeder fra Tyrkiet (1985)

Finn Larsen er et rigtigt museumsmenneske. Allerede tidligt i 70’erne havde han opgaver på museet i Randers, han hjalp til ved udgravninger, indmålte tingene og noterede deres data. Han assisterede ved udstillingsarbejder, lærte at udvælge genstanden med fortællingen og skrive dens kendsgerninger på det lille skilt. Da han i 1977 begyndte sin fotografuddannelse, blev det helt selvfølgelig museet, som blev praktikstedet og museets fotograf Lars Johansson, som blev læremesteren. Finn Larsen blev museumsfotograf. Læretiden var et regulært samarbejde mellem de to, det førte blandt andet til den store fotodokumentariske registrering med udstillinger og en film om ungdomskultur i Randers 1978-1979…” I kataloget/avisen, som ledsager den aktuelle udstilling af dette materiale findes en fyldig og på mange måder forbavsende oversigt over hvad der videre skete:

 

FINN LARSEN FRA DENGANG TIL NU

Af Randi Jensen

Finn Larsens arbejde er over tid løbet sammen i tre tematiske spor, der alle består af en mangeårig, løbende indsamling af materiale til stadigt voksende arkiver, som er råstoffet for hans kunstneriske udstillings-virksomhed, udgivelser mv.: Tyrkietsporet startede 1983. Finn Larsen har rejst i/genbesøgt Tyrkiet hvert 5 år siden. Landskab-sporet har han arbejdet med siden 1988 i form af en række større og mindre fotografiske projekter om landskaber, der er formet af menneskelig/samfundsmæssig aktivitet, især i Danmark og Sverige. Grønlandssporet har han arbejdet med siden 1991, baseret på op mod 30 rejser.



Read more / Læs mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

Randy Barbato and Fenton Bailey: Mapplethorpe

Written 02-07-2016 06:42:40 by Allan Berg Nielsen

Aros i Århus viser i forbindelse med sin udstilling ”Robert Mapplethorpe – On The Edge” (til 30. oktober) den amerikanske tv-biografi ”Robert Mapplethorpe – Look at the Pictures”. Filmen vises i hele udstillingsperioden hver dag 11:00, 14:00 og 19.00 (kun onsdag aftener).

Lars Movin skriver om filmen i Ekko: ”… Som det er, går det meste af spilletiden på små to timer med biografisk stof, anekdoter og miljøskildringer. Det blandes med nogle ganske underholdende sekvenser, hvor kuratorer med stofhandsker og blussende kinder dykker ned i arkivernes kildevæld af homo-erotisk overskridelsesæstetik. For dette biografiske lag i filmen må gives topkarakter.

Hver en sten synes vitterlig at være vendt. Og blandt de nye facetter, der føjes til den ellers relativt velkendte livsfrise, er det direkte rørende at møde hovedpersonens lillebror, Edward Mapplethorpe, som livet igennem har stået i skyggen af sin berømte storebror. Robert Mapplethorpe pressede sågar broren til at skifte navn, da denne annoncerede sin egen debut som fotograf.”

Når den i dette emne og i denne biografiske metode mere end kompetente Lars Movin i sin anmeldelse giver filmen topkarakter må filmen ses. Således anbefalet!

USA 2016, 108 min.

SYNOPSIS

An examination of the life and work of the revered and controversial photographer Robert Mapplethorpe. (IMDb)

LINKS

http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/mapplethorpe-look-pictures/ (Lars Movin i Ekko)

http://www.nytimes.com/2016/04/04/arts/television/review-mapplethorpe-look-at-the-pictures-on-hbo-gives-context-to-controversy.html?_r=0 (James Poniewozika i New York Times)

https://www.theguardian.com/film/2016/apr/21/robert-mapplethorpe-photographer-look-at-the-pictures-review (Peter Bradshaw i The Guardian)

http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2016/robert-mapplethorpe/ (Aros’ program)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Asif Kapadia: Amy /2

Written 28-06-2016 14:20:19 by Allan Berg Nielsen

I næste uge inviterer DR2 Dokumania til gratis visninger af Asif Kapadias (Senna) film over sangerinden Amy Winehouse's liv og karriere. Den dejlige film havde biografpremiere sidste år og denne velkomne serie repriser nu vil foregå i Aarhus, Viborg, Horsens, Svendborg og København.

Her kan man se filmen: JYLLAND Tirsdag den 5. juli DokuramAa Kunsthal Aarhus – i baggården J.M Mørks Gade 13 8000 Aarhus C / Torsdag den 7. juli Kulturjægerne Viborg Kunsthal, Riddergade 8 8800 Viborg / Fredag den 8. juli Jernlageret Horsens Havn, Jens Hjernøes Vej 10-12 (mellem Havnetrekanten og Lystbådhavnen) 8700 Horsens FYN Torsdag den 7. juli Dokken Ribers Gård ved Harders, Møllegade 36 5700 Svendborg SJÆLLAND Torsdag den 7. juli Videomøllen Krydset mellem Ravnsborggade og Sankt Hans Gade 2200 København N / Søndag den 10. juli Carpark Movie Nights Under Bispeengbuen mellem Nordre Fasanvej og Bispeengen 2000 Frederiksberg

Filmen starter klokken 22.30, men tjek det lokale event for, hvornår arrangementet går i gang. Man kan læse om arrangementerne på www.dr.dk/dokumanialive  Amy får tv-premiere på DR2/Dokumania til efteråret.

Jeg kan kun anbefale gensyn på gensyn, Kapadias helt særegent vellykkede film holder til utallige. Sådan skrev jeg om den: "... Jeg gik til filmen uden specielle forudsætninger, kendte ikke Amy Winehouse, kender faktisk ikke meget til jazz, har slet ikke forstand på jazz. To af mine venner tog mig med og med vilje lod jeg være at læse foromtaler og anmeldelser. Men jeg var fordomsfuld, ventede et musikerportræt, et stykke journalistik, ja, ventede et konventionelt værk bygget af arkivmateriale og interviews med Winehouse’s familie, venner og kolleger.

For så vidt netop hvad det viste sig at være, men i Kapadias film er disse byggesten brugt til at konstruere et filmværk, som i stedet får mig til at tænke på de store skæbnefortællinger som Jacobsens Fru Marie Grubbe (1876) og Duras' India Song (1975), og den mellemliggende store gruppe af sådanne alvorligt gjorte skildringer af intense kvindeliv i buers stigning og fald, korte eller lange, men uafvendelige..." Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ung i Randers 1978-1979 /2

Written 27-06-2016 12:41:58 by Tue Steen Müller

- set af Finn Larsen og Lars Johansson, og udstillet i Øksnehallen i København indtil begyndelsen af august, med Larsen og Hans Grundsø som kuratorer.

Jeg tog derind i går søndag til det fine udstillingssted ved Halmtorvet og mødte en lys og inviterende udstilling, ordentlig lavet med masser af fotos, de fleste sort/hvide sat op i hvide rammer og med nøgterne tekster, der giver den nødvendige baggrund for oplevelsen af de tre udstillinger samlet i én og så filmen “Ungdomsbilleder". Jeg var der et par timer og tog så hjem til haven med udstillingsavisen i hånden, små hundrede sider, en præstation i sig selv, som jeg nød og fordybede mig i - i nok et par timer.

… en ung mand med krøllet hår på gaden med en smøg i munden ved aftentide. Han har - viser billederne - været på grillbar, nu tager han på knallert (sammen med to andre på samme køretøj) hen på et værtshus, hvor der er piger, hvor der er gang i den… og så sidste foto der tages af fotografen Lars Johansson, taget af Finn Larsen, går jeg ud fra.

En filmisk sekvens gengivet i forstørrede kontaktark på bannere, der daterede hænger fra loft til gulv. Det her fotograferede vi den dag i 1978, se på dem, se på hvad de gør, hvordan de ser ud, se på deres ansigter. Det er for mig udstillingens scoop, denne suite af bannere, der dokumenterer (sorry!) dokumentarismens styrke, hvad der kan komme ud af, som Johansson og Larsen har gjort det, at være sammen med unge i en dansk provinsby i længere tid, interessere sig for dem, fange dem i hverdag og (mest) i fritid, lige på og hårdt og nænsomt og kærligt. De har taget den tid, det tager at få noget vigtigt og ægte frem.

Som den legendariske svenske dokumentarist Sune Jonsson skriver i en artikel (citeret fra den engelske oversættelse) gengivet i udstillingsavisen:

“The reportage confrontation is a fragile method of documentary work. But even so unfavorable an assigment situation can be transformed: IF the photographer is given sufficient time, IF he is given time to gain a knowledge of the environment that will enable his pictures to function as documentary statements, IF he has the personal qualifications to deepen his empathy, his social commitment, and his responsibility as a fellow human being…”

Citatet bringer mig tilbage til avisen, de små hundrede sider, som er fremragende redigeret af Finn Larsen, og disponeret så dobbeltsider med en gengivelse af fire af de omtalte kontaktark-bannere kan foldes ud. Lige til at hænge op. Der er kloge tekster - tak for Sune Jonsson - en flot åbningstale af Johansson, da udstillingen åbnede i Randers, to ligeså flotte interviews med Allan Berg og Vibe Mogensen, som begge var med på holdet bag “Ungdomsbilleder”, filmen som blev lavet via Workshoppen i København efter udstillingen åbnede med succes dengang. Filmen, jo jeg så den igen, men den virker - og det er den jo - som et noget tungt museumsstykke, hvor fotografierne har beholdt sin friskhed. Se selv i avisen, kig forbi Øksnehallen og se hvordan - som en dokumentarist har udtrykt det - man kan lave noget “extraordinary out of the ordinary”.


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Wim Wenders: Himlen over Berlin

Written 27-06-2016 11:57:06 by Allan Berg Nielsen

Igen i dag og i morgen samt i dagene den 1.-3. juli viser Cinemateket i København ‘Himlen over Berlin’ (1987) eller ‘Wings of Desire’, som Wim Wenders mesterstykke hedder i denne engelsktekstede og nyligt restaurerede version. Morten Tang skriver videre i Cinematekets meddelelse: ”Det er et af 1980’ernes absolutte hovedværker. En storbysymfoni på metafysisk himmelflugt fortalt i et formsprog, som transcenderer både (filmhistorisk) tid og rum.

Hvordan ser verden ud for engle? To trenchcoat-klædte skytsengle iagttager Berlin og dens befolkning i smukke sort/hvide billeder. Englene kan se og høre menneskenes tanker og drømme, men de kan ikke tale med dem eller opfatte virkeligheden i dens komplekse farverigdom.

‘Himlen over Berlin’ er en lyrisk meditation over livet, kærligheden, tiden og forgængeligheden – og den synes at forudsige Berlin-murens fald to år senere. I modsætning til andre tyske instruktører i sin generation er Wim Wenders ikke politisk orienteret, men snarere poetisk og eksistentielt søgende. Filmen har en tilsvarende sanseligt billedæstetik skabt af fotografen Henri Alekan, der blev berømmet for sit kameraarbejde på Jean Cocteaus ‘Skønheden og udyret’…”

Program og billetter: link


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Madsen: The Reviews

Written 18-06-2016 07:54:44 by Allan Berg Nielsen

Michael Madsen debuterer som anmelder af ”nogle af de ikke-eksisterende film, verden simpelthen ikke kan undvære. Målet er ikke at lave filmene i praksis, men derimod at sætte fantasi, sanseapparat og refleksivitet i spil.” Dette meddeler Cinemateket i Købemhavn, og så er der en biografannonce, sådan:

THE REVIEWS

Instruktør: Michael Madsen

'The Visit'-instruktøren Michael Madsen live-debuterer med en performance, der fremkalder filmene direkte i ens hjerne!

Den danske kunstner og filmskaber Michael Madsen har med film som 'The Visit' og 'Into Eternity' sat nye standarder for, hvad moderne dokumentarfilm kan. Med 'The Reviews' sætter han barren endnu et level op, og fremkalder filmoplevelsen direkte i ens hjerne! En suggestiv, performativ live-anmeldelse af imaginære - og naturligvis dybt originale! - filmhistoriske hovedværker, der ganske enkelt ikke eksisterer før man selv inviteres til at forestille sig dem, imens man sidder bænket foran lærredets tabula rasa i biografens mulighedsrum.

Medvirkende: Michael Madsen

Danmark, 2016, 90 min. Tilladt for alle. Forestillinger: tirsdag 21.06.16, Kl. 19:15.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1024525

RESUMÉ

Dear All! Hope to see you (and friends) for my live-performance where I - turned film-critic -review imaginary films changing the history of film!

The performance of THE REVIEWS will take place next week, on Tuesday the 21st of June at 19:15 at Cinemateket, Copenhagen! B.Y.O imagination + enjoy sound-artist Øivind Weigaarde live button-pressing sound-design for the performance! Please share to your friends! Michael Madsen

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2299/ (Michael Madsen, Collected Posts on his Works)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Werner Herzog: Lo And Behold

Written 16-06-2016 08:21:28 by Allan Berg Nielsen

Som en del af CPH.DOX teknologiprogram på DemokratiScenen under FOLKEMØDET er der i dag 16. juni 18:30 Danmarkspremiere på Werner Herzogs film om internettet Lo And Behold: Reveries Of The Connected World.

CPH: DOX skriver i sin indbydelse: ”Vi er så afhængige af internettet, at vores afhængighed nærmest er blevet usynlig for os. Det er udgangspunktet i Werner Herzogs nye foruroligende, tankevækkende og dybt underholdende dokumentarfilm om internettet og den kunstigt intelligente fremtid. Er du på Folkemødet, så kom til Danmarkspremiere på torsdag klokken 18:30 på Demokrati Scenen. Vi følger filmen op med en debat om kunstig intelligens! ”

https://www.youtube.com/watch?v=Zc1tZ8JsZvg (Trailer)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/1940/


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Svend Johansen: Cykelmyggens far

Written 14-06-2016 19:01:39 by Tue Steen Müller

- med undertitlen "et portræt af tusindkunstneren Flemming Quist Møller" er en herlig film, hvor jeg sad og klukkede af glæde over at se og gense. Det er nemlig en film, som er en del af min egen historie som ansat ved Statens Filmcentral fra 1975 og 20 år frem, parallelt med at instruktør og producent Svend Johansen, min jævnaldrende, startede sit filmselskab Filmforsyningen og stod bag en række af vores mest efterspurgte film i SFC. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg tænker tilbage på en tid i slutningen af 70'erne, hvor vi arrangerede filmdage rundt i landet og hvor Svend og hans Tegnedrenge stort set altid var med.

Var Svends debut i den sammenhæng noget med en film om en kattekilling, som blev vist i Haderslev? Det er helt naturligt at det er Svend, som har stykket et omfattende, vidunderligt arkivmateriale med Quist Møller sammen. Det er underholdende, det beskriver en mand med et unikt kreativt talent, tusindkunstneren er det helt rigtige ord, kunstner ja, og hans arbejdskolleger og hans søn taler så præcist og varmt om ham. Det er anekdotisk på den informerende måde, altid uden at intellektualisere, tv-klip, filmklip - åh "Bennys Badekar", Hugo-filmene, "Snuden", "Kedsomhedens gåde", "Det usynlige pattebarn"... For ikke at tale om historien om "Prins Piwi". Og musikken med Koppel og Peter Bastian. Og tegningerne, og interessen for at iagttage fuglene, klyden! Karismatiske Quist Møller! Og for mig et filmisk gensyn med afdøde Per Tønnes Nielsen, og hans makker Anders Sørensen og naturligvis mesteren Jannik Hastrup.

Tak for dette fine stykke multikunst-historie, Svend Johansen, igangsætter, producent, instruktør. Tak på danske børns, små og voksne, vegne.

Danmark, 2016, 57 mins. Kan ses på DR K.


Categories: TV, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Til lykke med fødselsdagen JØRGEN LETH

Written 14-06-2016 15:04:33 by Tue Steen Müller

... ønsker vi her fra Filmkommentaren. Vi gør det med et af vores yndlingsportrætter af dig, det er godt nok dit, fra  din blog, men vi tilegner os det lige, for det er et af de mest inspirerende, et af dem hvor du er på arbejde. Og så vil vi bare endnu engang henvise til det, vi gennem nogle år har skrevet om dig og dine film, mest om filmene i vores rå opsummering ”Jørgen Leth - Collected Texts on his Works”, som begynder med en lille kursiv …the Danish director, who has been an inspiration for generations of Danish filmmakers. With Lars von Trier as number one as readers will know from the film”The Five Obstructions” og så fortsætter med første post, som er et af mine mange dagbogsnotater på bloggen: “Mid wednes(day) off from Copenhagen with troubled SAS to Amsterdam to attend the 25th idfa (International Documentary Film Festival). On board is also Jørgen Leth on his way to idfa as several times before. This year to be in the main jury with (among others) Michael Glawogger, and to attend his own ”My Name is Jørgen Leth” exhibition that is part of the idfa ”Expanding Documentary” that opens at 7pm tomorrow November 15th at De Brakke Grond here in Amsterdam…” Læs eventuelt videre og så igen tillykke og hav en dejlig aften! Allan og Tue


Categories: Cinema, TV, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors, Essays

Michael Ware: Only the Dead

Written 14-06-2016 08:51:09 by Allan Berg Nielsen

Only the Dead see the End of War (dansk titel: Islamisk Stat-år 0) er en krigsfotografs udviklingshistorie, hans tidlige dannelsesrejse, ikke som roman, ikke som essay, men som næsten privat bekendelse i en række breves form, en række mails’ form måske, I en fortællerstemme jeg ikke tvivler på, heller ikke tvivler på helt konkret er hans egen stemmes lyd.

Netop denne kendsgerning af personlig autenticitet er filmens store kvalitet mere end de sjældne og rystende optagelser som må være unikke i deres art og som ikke bare forsvinder i min erindring blandt meget reportage som overfladisk ligner men etablerer en reel angst i mig: dette er virkeligt.

Og dette er i hvert fald filmens værdi mere end dens forstyrrende klip fra tv-programmer og citater fra IS-videoer, som alle burde være udeladt, bortset fra den ene video Ware fik fra højeste sted via sin IS-kontakt. Havde Michael Ware haft en filmkunstnerisk ambition frem for en journalistisk havde hans værk stået rent med sine to personlige reportageblokke, én fra hans ophold hos IS-grupperne og én fra hans ophold i den amerikanske hærafdeling. Og forskellene og lighederne ville unantastede have angrebet mine fordomme og skabe den tvivl i mig som er filmværkets styrke og mening.

Australien 2016, 77 min. Sendes i aften på DR2 Dokumania 20:45

SYNOPSIS

“You deserve better than tyranny and corruption and torture chambers. You deserve to live as free people. And I assure every citizen of Iraq: your nation will soon be free.” These were the words with which President George W. Bush announced the start of Operation Iraqi Freedom, the U.S. invasion of Iraq intended to rid the country of its dictator Saddam Hussein. The Australian journalist Michael Ware reported on these events for Time magazine...



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Folkebio 2016

Written 13-06-2016 09:49:24 by Allan Berg Nielsen

Det danske Filminstitut præsenterer under FOLKEMØDET på Bornholm, stolt som det hedder og her er der virkelig grund til det, sammen med Politiken et meget fornemt program i FOLKEBIO i Allinge. Torsdag, fredag og lørdag 16. - 18. juni. I alt 10 film vises og diskuteres, tales sammen om eller forsynes med Q&A. 5 af dem har vi skrevet om her på Filmkommentaren, dem vil vi som en hilsen og ønske om gode visninger til Folkebio så lige fremhæve her:

TORSDAG

15:00 Fredrik Gertten og Magnus Gertten: Den unge Zlatan, SE 2015, 100 min.

 

... For a football fanatic the film is gold. You see where he comes from, you have interviews with him, you get a sense of (with Ajax manager Leo Beenhakker’s words) his conflicted nature, you see him being aggressive and violent in matches, you see him score goals and get booed by the audience when he does not, it’s all so very well composed going back and forth in time, there is a kind of melancholic tone in the film that is also about a young player on the top, who is a very private person at the same time as he through growing up learns how to behave, or does he? Læs mere 

17:30 Sine Skibsholt: Dem vi var, DK 2016, 90 min.

... Dem vi var er som socialrealistisk skildring i min læsning mere end en særlig fortælling om en hjerneskades indvirkning på et kærlighedsforhold. 



Read more / Læs mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjødt Jensen: La Merda

Written 10-06-2016 16:14:05 by Allan Berg Nielsen

I aftes begyndte DR-K sin teaterfestival op til Reumertfesten på søndag og Torben Skjødt Jensen har over de kommende fire aftener fire teaterforestillings-produktioner at byde fra sit værksted. ”Det begyndte i aftes med en ægte TV-premiere, Danica Curcic for fuld udblæsning i Cristian Ceresolis fremragende monolog La Merda som i Simon K. Bobergs danske iscenesættelse og oversættelse er blevet til Lort. Danicas kvindekarakter er ung, vred, nøgen og ordene vælter som en syndflod ud af munden på hende. Vekslende mellem det følsomme og det rasende afslører hun sine inderste hemmeligheder fra et liv med fornedrelse og desperation…” skrev Skjødt Jensen i går på sin FaceBookside og lovede mig ”med fuld garanti en stærk oplevelse.” Og Curcic og han og fotograferne holdt sandelig løftet. Det er et vidunderligt tv-værk! Som det var en vidunderlig teaterforestilling som overføres til tv fra Husets Teater, en mindefyldt opførelsse jeg for nogen tid siden så på Nordkraft i Aalborg.

Så herligt dobbelt er La Merda i Torben Skjødt Jensens hænder en dokumentarfilm om en skuespiller på arbejde, hvor hun fremstiller et menneske som gerne vil være skuespiller, den er en skildring af skuespillets drivkraft, baggrund, og talent. Altså endnu en film om scenekunstens væsen, men den er alligevel uundværlig som den nu eksisterer som et værk med overvældende mange nye nuancer, hele serier af pludselige og uvante forståelser.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

David Sington: The Fear of 13

Written 06-06-2016 21:32:45 by Allan Berg Nielsen

Filmen har den danske titel Manden der ville henrettes, den var med på CPH:DOX, det er godt, at DR2 Dokumania tager den op igen. Det sker i morgen aften tirsdag 7. juni 20:45. Det er en god disposition, fordi David Sington er en vigtig instruktør, han har lavet mere end 30 dokumentarer for BBC, og det er en god disposition, fordi det er en vigtig film, en konsekvent egensindig konstruktion, som fik et stort publikum på den københavnske festival til at give den prisen, men som fik The Guardian's meget erfarne Peter Bradshaw til at afvise dens radikale fortællegreb:

“… Director David Sington effectively turns the film over to Yarris (hovedpersonen), who is allowed to narrate the documentary on-camera and control its pace, tone and content. For me, he feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version: he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice. His story is important, yet the style is mannered. I wondered if it might have been better as an interview, with Sington interrupting him, questioning him, getting more perspective on his (important) story.”

Independent's Geoffrey Macnab blev lige modsat begejstret over grebet: “…What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events that led him to be condemned to die. His account is complemented by reconstructions similar to those found in Errol Morris' The Thin Blue Line. This is virtuoso film-making only partially let down by its artifice.”

Jeg må bestemt se det filmværk i morgen aften, se modet til at konstruere uden om enhver konvention om filmfortælling. Se filmen som er gestand for en diskussion på højt niveau af en kunstnerisk problemstilling.

SYNOPSIS

After more than 20 years on death row, a convicted murderer petitions the court asking to be executed. But as he tells his story, it gradually becomes clear that nothing is quite what it seems. This film is a stylistically daring experiment in storytelling, in effect a one-man play constructed from a four-day interview. In a monologue that is part confessional and part performance, Nick, the sole protagonist, tells a tale with all the twists and turns of classic crime drama. But as the story unfolds it reveals itself as something much deeper, an emotionally powerful meditation on the redemptive power of love and literature. A final shocking twist casts everything in a new light. (BBC Storyville)

https://www.theguardian.com/film/2015/nov/12/the-fear-of-13-review-nick-yarris-death-row-inmate

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/reviews/the-fear-of-13-film-review-suspense-drama-and-macabre-humour-from-death-row-inmate-nick-yarris-a6732641.html


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Sunday in Cph: Forough Farrokhzad’s film/poetry

Written 04-06-2016 10:19:27 by Sara Thelle

About three years ago I spent a magical moment at Cinemateket in Copenhagen. Gyldendal had just published the first Danish anthology of the works of the Iranian poet Forough Farrokhzad and the writer and translator Shadi Angelina Bazeghis, together with poet Mette Moestrup with whom she edited the book, was there to recite and talk about Farrokhzad’s poetry and programmer Rasmus Brendstrup showed us her film The House is Black.

Forough only made one film, it is a twenty minute long documentary about a leper home, a work that was commissioned by an Iranian charity organisation. The film blows you away.

The cinema was bursting with energy, spellbound and drunk on poetry we all ran out at the end of the event to by the book on sale at the ticket stand. I don’t think poetry has ever been handed over the counter at a speed like that – everybody had to own that book right now!

Fourough Farrokhzad was tragically killed in a car accident in Teheran in 1967.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /3

Written 31-05-2016 08:13:31 by Allan Berg Nielsen

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har DOXBIO premiere I MORGEN onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se link nedenfor. Tue Steen Müller anmeldte jo filmen her på Filmkommentaren med sin ganske særlige indsigtsfulde entusiasme og nu vil han gerne, at jeg sætter dette statement af Morten Olsen på, en tekst, som Line Bilenberg har med i sit fint varierede pressemateriale:

MORTEN OLSEN om ZLATAN IBRAHIMOVIC

Det, der for alvor kendetegner Zlatan er, at han bliver ved. Uanset hvor meget han har vundet, så bliver han ved med at ville vinde. Noget af det, der gør ham speciel er, at han dels er en fysisk stor spiller. Jeg kan huske ham, da han spillede nede på Brøndbys grusbane, som var allerførste gang jeg så ham, der tænkte jeg over det her med, hvor fysisk stor en spiller han er. Zlatan er 1,95 m høj og samtidig har han en fremragende teknik. Og så scorer han altid mål, ligegyldig hvor han er, så er han garant for at score mål. Det er effektivt og i virkeligheden det, der i mange tilfælde gør hele forskellen. I moderne fodbold er der ikke så stor forskel på de hold, der ligger i toppen, så man har brug for spillere, som kan gå ind og afgøre en kamp. Det kan Zlatan.

Zlatan scorer ikke bare mål, han laver også mange assists. Han er udstyret med en stor fodboldintelligens, som ofte kommer til udtryk, når han sætter sine medspillere i scene. Han er unik i klubfodbold, men også i landsholdssammenhænge. Uden ham var Danmark kommet til EM. Han gør forskellen for begge hold både på klubniveau og på det svenske landshold.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Brian Hill: The Confessions of Thomas Quick

Written 30-05-2016 09:29:59 by Allan Berg Nielsen

I morgen aften 20:45 skal jeg se dokumentarisk kriminalfilm på DR2 DOKUMANIA. Jeg ved ikke noget om den autentiske sag, ikke noget om instruktøren. Så jeg læser omtaler og anmeldelser fra filmens fremkomst og glæder mig:

TRUE CRIME-THRILLER

The Confessions of Thomas Quick er en skandinavisk noir og en true crime-thriller, der udspiller sig i et net af mord og løgne. Men den er ikke en af den slags, hvor man ånder lettet op til sidst. Historien om den tragiske outsider Thomas Quick/Sture Bergvall er nemlig også en historie om, hvor let det er at lade sig rive med af folkestemninger og gruppepres - også internt i politiet og psykiatrien. Alle har deres egne motiver, men hvornår kan vi være sikre på, at det vi tror vi ved faktisk er rigtigt? (CPH:DOX)

RATHER SENTIONALIST FASHION

… British director Brian Hill (Climate of Change) relates the events of Bergwall’s life in rather sensationalist fashion, cutting between one-on-one interviews – including an extended talk with the “killer” himself – and stagy recreations that bring to mind TV shows like Unsolved Mysteries and America’s Most Wanted. It’s not always the most subtle way to explain such a complex case, though the various interviewees help enlighten us on how a “perfect patient” like Quick/Bergwall made all his psychiatrists’ dreams come true, especially during reenactment therapy sessions where he fabricated gruesome childhood memories in order to justify his serial killer instincts. (The Hollywood Reporter / Jordan Mintzer)



Read more / Læs mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /2

Written 24-05-2016 08:33:50 by Tue Steen Müller

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har sin danske biografpremiere i det beundringsværdige DOXBIO samarbejde onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se hvilke i et link nedenfor. Filmen havde festivalpremiere på IDFA i november sidste år og svensk biografpremiere i februar, og Tue Steen Müller har her på Filmkommentaren anmeldt filmen for nogen tid siden, men denne store danske premiere er god grund til at gentage den:

Traitor, I said a long time ago to Jesper Osmund, who has edited the film about Zlatan Ibrahimovic, the magnificent Swedish footballer, who ”killed” the Danish ambition to qualify for the European championship. A Dane to help the Swedish brothers from Malmö (!) make a film about the young Zlatan and his first years as a professional player, going from Malmö to Amsterdam to Turin, from Malmö FF to Ajax to Juventus! A good film, a very good film actually, and as you could read in a previous post from the other day, a film that is out now, where Zlatan still, at the age of 34, does magic on the pitch and hopefully will do the same for Sweden in France in June, when the European tournament starts.

For a football fanatic the film is gold. You see where he comes from, you have interviews with him, you get a sense of (with Ajax manager Leo Beenhakker’s words) his conflicted nature, you see him being aggressive and violent in matches, you see him score goals and get booed by the audience when he does not, it’s all so very well composed going back and forth in time, there is a kind of melancholic tone in the film that is also about a young player on the top, who is a very private person at the same time as he through growing up learns how to behave, or does he? His tribute to Malmö and the quarter Rosengården, by donating a football pitch, is there and beautiful indeed it is.

For me, I did not remember that, it was especially interesting to get the description of the rivalry between Egyptian player Mido and Zlatan when in Ajax legendary Ronald Koeman was the coach and suddenly had too many strikers. An anecdotal story about a pair of scissors flying from Mido’s hands through the air in the dressing close to hit Zlatan, who then was the only one who came forward to defend his rival in the media. It is fine to hear Koeman as it is fine to hear Capello, who was Zlatan’s coach when he came to Juventus, when Ajax became too small for this fantastic football player.   

Sweden/Holland, 2016, 85 mins.

http://www.doxbio.dk/movie-archive/becoming-zlatan/ 

http://www.doxbio.dk/kob-billet/ 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Gabe Polsky: Red Army

Written 22-05-2016 11:38:06 by Tue Steen Müller

Jeg ved meget lidt om ishockey, efter filmen om “Red Army” ved jeg meget mere. Det er de fremragende arkivoptagelser fra kampe i Sovjetunionen og i Canada, og ved diverse verdens- og olympiske mesterskaber, som fortæller denne fodboldgale blogger, at der kan spilles smukt og elegant på isen, som var det Barcelonas spillere, der kørte bolden/pucken rundt om og igennem modstandernes kæder.

Med Slava Fetisov som kaptajnen og dirigenten, som instruktør Polsky har interviewet – 5 timers material fik han optaget, var lovet 15 minutter af den karismatiske Fetisov, som svarer arrogant på mange af spørgsmålene, men blev grebet af at genopleve sin egen karriere, som starter i barndommen og går op til han bliver én af de fem på billedet, rejser til Amerika og spiller i den berømte NHL, på egne betingelser og ikke på de sovjettiske, som implicerede at stort tjente penge til en vis grad skulle sendes hjem af de militært ansatte hockeyspillere. Og så overraskes vi alligevel, for han blev ikke i vesten, Fetisov, for Polsky har klogeligt holdt den information tilbage, at Fetisov i dag, efter at have været sportsminister udvalgt af Putin i en periode, er businessman og politiker.

Der er mange fine øjeblikke i filmen, specielt i arkivmaterialet, men der er også mange kedelige informative interviews med eksperter. Det er meget bedre, når det er spillerne, som udtaler sig, og påstanden om at man lærer noget om livet i Sovjetunionen, som mange anmeldere fremhævede, da filmen havde dansk biografpremiere, holder ikke. Måske gør de generelt uoplyste amerikanere, men der var intet nyt for mig. Men man lærer noget om lejrlivet for professionelle sportsfolk, men er det ikke noget vi kender så godt i vesten? Og så til min sædvanlige kæphest: filmen er smurt ind i musik fra start til slut. Hvorfor?

Jo, filmen er amerikansk i sin opbygning – der er helte og skurke eller rettere én skurk, træneren Victor Tikhonov, hvis ansigt man genkender fra mange tv-visninger, en hård mand. Som én af spillerne har sagt: ”hvis man får brug for et nyt hjerte, så gå efter Tikhonovs, han har aldrig brugt det…”. Desværre for filmen ville han ikke interviewes.

USA, Russia, 2014, 84 mins.

Filmen vises tirsdag 24. maj kl. 20.45 på DR2 Dokumania og kan efterfølgende streames på dr.dk/tv i 7 dage. Dansk titel: Den røde ishockey-hær.


Vurdering:

 
Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Lars Movin versus Jørgen Leth

Written 19-05-2016 14:11:20 by Allan Berg Nielsen

MOVIN MØDER LETH, Lars Movin meddeler det på sin Facebookside, og jeg skynder mig at meddele videre, især at det er NU! NU I AFTEN I ÅRHUS!

Movin skriver: ”Så er det i aften, at jeg har den ære at være med til at åbne festivalen Vild med ORD i Dokk1 i Aarhus sammen med den unge mand på billedet her. Okay, jeg ved da godt, at publikum kommer for at se Jørgen Leth – som efter vores samtale vil levere flere Spoken Words akkompagneret af de to musikere i Vi Sidder Bare Her – men ikke desto mindre skal det blive en fornøjelse at lægge endnu et kapitel til den dialog, som vi har ført gennem knap tyve interviews siden 1989. En dialog, som ikke mindst har udmøntet sig i tre bøger: “En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem – tekster om jazz” (Bebop, 2008), “Kunsten at gå på gaden – tekster fra tresserne” (Gyldendal, 2012) og “Alt er i billedet – om Jørgen Leths film” (Gyldendal, 2013).Dagen efter (fredag) vil der være flere ord fra undertegnede, nærmere bestemt ved et arrangement klokken 14:30 (ligeledes i Dokk1), hvor jeg med udgangspunkt i bogen “Amerikansk avantgardefilm” (2016) vil fortælle om (og vise) to beat-relaterede avantgardefilm, nemlig “Pull My Daisy” (1959) af Robert Frank & Alfred Leslie og “Towers Open Fire” (1963) af William S. Burroughs, Brion Gysin, Ian Sommerville & Antony Balch. Vild med ord, ja – men også vild med billeder, film, musik …”

Foto: lm / 2015


Categories: Festival, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Essays

Andreas Fischer-Hansen hædres

Written 17-05-2016 11:20:41 by Allan Berg Nielsen

Andreas Fischer-Hansen er igen i Tallin, han er selvfølgelig nødvendig for evalueringen på Baltic Film and Media School ved universitetet i Tallin disse dage. Han var leder af fotograflinjen, Head of Cinematography 2006-2009. Men der er derudover en særlig årsag til hans nærvær. På fredag udnævnes han til æresmedlem af lærerkollegiet ved denne filmskole på universitetet. FILMKOMMENTAREN ønsker ham tillykke.

Andreas Fischer-Hansen skriver i Fotografens øje (2009) om det at være lærer ved en filmskole: ”Når jeg ser på mit cv, går det op for mig, at jeg egentlig har brugt en stor del af mit liv på at omgås elever, primært fotografelever. Tænker på, at det har været berigende – eleverne har inspireret, udfordret, været kloge og dumme (måske var det mig der var dum).

At lære fra sig indebærer også at modtage, at diskutere og som filmmenneske at se film, som måske er ukendt, men som netop eleven bringer som en oplysning – måske oven i købet som en åbenbaring”.

Still: Tre blink mod vest, 1992 (Ulla Boje Rasmussen), som Andreas Fischer-Hansen fotograferede.

Foto: Andreas Fischer-Hansen til møde i Paris 2012 blandt kolleger i den franske instruktørforening.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3249/ (Tue Steen Müller skriver om en ny digitaliseret udgivelse af 1700 meter fra fremtiden,1990 og Tre blink mod vest,1992)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/944/ (Jeg skriver om Fotografens øje. Dansk filmfotografi gennem 100 år, 2009, som Andreas Fischer-Hansen redigerede sammen med Dirk Brüel og Jan Weincke)


Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /4

Written 15-05-2016 17:58:27 by Allan Berg Nielsen

Det er på en måde Henning Camre, som har bestemt scenografien. Det er så beslutsomt med dette tilsyneladende absolut minimale setdesign. Det skal findes på, men én gang etableret kan det ses som en selvfølgelighed, når det der filmes er digte. Se nu her, Thomas Bobergs ord, linjer og tekster fylder det hvide tomme lærred omkring sig med mangefarvede ting, scener og landskaber. Der males helt ud i hjørnerne.

FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og intet andet præsentere denne dags digter Thomas Boberg:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/388a5362-a170-4203-bc76-33abe4ef1785

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521

 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /3

Written 14-05-2016 20:36:23 by Allan Berg Nielsen

Der er altid regler, så efter oplæsningen skal digteren besvare spørgsmål, jeg ved endnu ikke om det er to hver gang, men Pia Juul svarer Jørgen Leth på disse, hvorfor skriver du digte og hvad kan få dig til at skrive digte. Til det sidste siger hun: ”… det er det knæk der er i Kaalundsgade og det er der hvor Art Taylor banker på i Giant Steps, det er vinden og vejret.”

Men først oplæsningen, FILMKOMMENTAREN lader Jørgen Leth præsentere denne dags digter Pia Juul:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/c7290e00-a132-4804-8ad6-751e5e5fa957

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015, ca. 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Rokhsareh Ghaem Maghami: Sonita /2

Written 14-05-2016 09:05:25 by Allan Berg Nielsen

DR2 Dokumania viser på tirsdag den iranske film om en ung sanger og rappers kunstneriske udvikling under den danske titel Mor, jeg vil ikke sælges, men refererer i sin pressemeddelelse også denne passus fra The Guardians anmeldelse: “Probably because of the uplifting outcome, Ghaem Maghami chooses to keep the focus on Sonita’s evolution as an artist. The approach works: to witness Sonita’s rise from timid rapper to empowered activist over a three-year span is thrilling.” Filmen er ikke alene en undertrykkelseshistorie, den er i sin kerne tænkt som en kunstnerbiografi.

Tue Steen Müller skrev her på Filmkommentaren for en måned siden, da Sonita var på programmet i Cinemateket konkluderende: ”… What’s more, women aren’t allowed to sing in Iran. How can Sonita still succeed in making her dreams come true? Director Rokhsareh Ghaem Maghami ends up personally involved in answering that question, reigniting the discussion as to how documentary makers should relate to their subjects. This is just one of the many unexpected twists in an exciting journey replete with the setbacks and successes of a young women looking for her own path. The film’s core consists of Sonita artistically arguing against the disastrous forced marriage practices that obstruct her freedom in an impressive, dramatic rap video.” (Link til hele blogindlægget)

Rokhsareh Ghaem Maghami: ”Sonita”, Germany, Switzerland, Iran, 2015, 91 mins, produceret af TAG/Raum Filmproduktion, Gerd Haag, i samarbejde med DR Dokumania, redaktør Mette Hoffmann Meyer. På DR2 DOKUMANIA 17. maj kl. 20.45. Filmen kan efterfølgende ses på DR.tv i 30 dage.

SYNOPSIS

Sonita is an 18-year-old female, an undocumented Afghan illegal immigrant living in the poor suburbs of Tehran. She is a feisty, spirited, young woman who fights to live the way she wants, as an artist, singer, and musician in spite of all her obstacles she confronts in Iran and her conservative patriarchal family. In harsh contrast to her goal is the plan of her family – strongly advanced by her mother – to make her a bride and sell her to a new family. The price right now is about US$ 9.000. (TAG/Raum)

Still: From the CNN site

http://edition.cnn.com/2015/10/11/world/afghanistan-rapper-sonita-alizadeh/

http://www.theguardian.com/film/2016/mar/05/sonita-review-afghan-female-rapper-documentary


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /2

Written 13-05-2016 09:58:30 by Allan Berg Nielsen

Filmvisningerne i CINEMATEKET i København med digtoplæsningerne næsten nonstop har ENDNU NOGLE DAGE FREM TIL 17. MAJ. Digtere fra tre generationer læser deres digte, fortæller, hvorfor de digter, og hvad der sætter et digt i gang hos dem.

Det foregår i Bio Benjamin, den lille biografsal bag Restaurant Sult, hvor der også efter 17. maj vises danske film nonstop tirsdag til søndag i tidsrummet kl. 16:15-22 (fredage 17:15-22). Der er ingen pladsreservation; man kan frit komme og gå og forestillingerne er gratis. Til gengæld er visningerne ikke programlagt til bestemte klokkeslæt. Bemærk at biografen lukker kl. 22, også selvom den sidst viste film endnu ikke er slut.

Men Jørgen Leths Lyrikporten - 28 danske digtere ruller i sløjfe i Walk-in-Bio fra 27. april til 17. maj.

Imidlertid er det er jo i København, så her på FILMKOMMENTAREN lader vi Jørgen Leth præsentere denne dags digter Peter Laugesen:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/271d0aec-56f4-47e9-94a7-d726b6a01ab9 (streaming af filmen med Peter Laugesen)

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Walk-in-Bio.aspx (om visningerne i Cinemateket)

 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Saïd Ramzi: Soldats d’Allah

Written 09-05-2016 18:46:13 by Allan Berg Nielsen

Filmen med denne undercover skildring sendes i morgen tirsdag 10. maj på DR2 DOKUMANIA 20:45. Nanna Maria Bock Jeppesen skriver om filmen i sin DR2 pressemeddelse: ”Journalisten bag Islamisk Stat i Frankrig – undercover i en terrorcelle” (som Dokumania har valgt som dansk titel, red.) går under pseudonymet Saïd Ramzi og er af samme generation som mændene bag angrebet på Bataclan. Yderligere er han muslim, og han kan med egne ord ”komme ind, hvor ingen andre kan.” I sin dokumentarfilm tager han seerne med ind i hjertet af en Islamisk Stat celle og undersøger, hvad der får hans jævnaldrende til at drømme om jihad og massakrer. ”Mit mål var at forstå, hvad der sker inde i deres hoveder” forklarer Saïd Ramzi til nyhedsbureauet AFP.

Filmen fortæller historien om, hvordan en flok rodløse og frustrerede unge forsøger at tilegne sig hele verdens opmærksomhed og frygt, og den giver et rystende indblik i rekrutteringen og radikaliseringen af unge, der har opgivet et normalt liv i det samfund, de er vokset op i.”

Trailer med dansk tekst findes på politiken.dk (sammen med Michael Seidelins anmeldelse:

http://politiken.dk/udland/ECE3187360/modig-filminstruktoer-infiltrerer-allahs-soldater/

SYNOPSIS

Un document exceptionnel. Des journalistes ont réussi à infiltrer pendant six mois en caméra cachée un petit réseau français se réclamant de Daech. Pour des raisons de sécurité, les reporters préfèrent rester anonymes.

Le réseau infiltré est composé d’une dizaine de membres. Un personnage se détache parmi eux : Ossama, 20 ans. Il a tenté d'intégrer l'armée française (qui n'a pas voulu de lui), est passé par le satanisme, l'alcoolisme, avant de découvrir l’islamisme radical sur internet. Il a déjà tenté de partir en Syrie et a fait de la prison. A sa sortie, il a mis en place une petite cellule, baptisé "Soldats d’Allah", dont il a été nommé émir. Nous avons pu filmer en longueur les échanges avec lui. On pénètre littéralement dans son cerveau, on comprend ainsi sa détermination à atteindre le martyr. Aller au "paradis" est sa volonté principale, il décrit ce qui l'attend : les femmes, les palais, etc. C'est aussi une tentative de lavage de cerveau des nouveaux membres, qu'il faut convaincre de passer à l'action et de mourir en tuant "un maximum de kouffars" (mécréants).

Les apprentis djihadistes communiquent entre eux, grâce à un réseau social sécurisé : Telegram. Un détenu français dialogue avec eux depuis sa prison. Un autre homme installé à Raqqa, en Syrie, envoie des photos et les encourage. Tout passe par Telegram : des schémas pour préparer des explosifs, piéger des voitures, tuer à coup sûr.

Le groupe change de dimension lorsqu'un un homme venu de Syrie, du territoire de l'Etat Islamique, prend les choses en main. Davantage rompu à la clandestinité, il maintient des relations cloisonnées. Il communique par messages manuscrits, évite internet. Il veut frapper une salle de concert ou un lieu de nuit. Le groupe doit se procurer des armes...

Pour SPECIAL INVESTIGATION, enquête dans la coulisse de cette cellule terroriste. (Canal+)

http://www.canalplus.fr/c-infos-documentaires/pid3357-special-investigation.html?vid=1387445


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: Motley’s Law /2

Written 03-05-2016 09:44:41 by Allan Berg Nielsen

Den amerikanske advokat Kimberley Motley er under en retssag i Kabul i diskussion, i en nervepirrende situation hvor hun i en af sine mange sager forsvarer sin klient. Henrik Bohn Ipsens iagttagende kamera har sammen med Nicole Horanyis præcise nysgerrighed fulgt hende gennem mange måneder i Kabul i den første eskalerende kritisk usikre tid efter amerikanerne for to år siden begyndte at trække sig ud af Afgkanistan, ud af krigen. DR2 DOKUMANIA sender filmen I AFTEN tirsdag 3. maj 20:45.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /1

Written 27-04-2016 18:12:01 by Allan Berg Nielsen

Jeg kunne da umuligt dengang tro at Jørgen Leth kunne gentage mesterværket ”Dansk litteratur”. Det kunne han så bare. Her er nogle få scener, tilsammen en færdig film inde i et filmværk som jeg langsomt vil åbne op. Rationerer jeg med én om dagen, er der til en måned, næsten. I dag, premieredagen er mit klare valg:

Jørgen Leth præsenterer Lea Marie Løppenthin:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/346be144-04d4-459b-abc0-f9d6aa647b45

Der er non-stop visninger i Cinemateket:

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Walk-in-Bio.aspx

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=12360


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Torben Skjødt Jensen: Eksil /2

Written 27-04-2016 15:47:05 by Allan Berg Nielsen

Scenen er fra Teater Nordkraft i Aalborg fra Mikkel Flyvholms opsætning i 2013 af ”Eksil” skrevet af Andreas Garfield på grundlag af Jakob Ejersbos roman fra 2009 med samme titel. Skuespilleren med front mod os er Sofie Saaby Mehlum. Hun er et uartigt barn, en vild pige, en udfordrende kvinde. Hun er Samantha fra romanen, hun er den fjerne kvinde som vi i vignetformede spillefilmscener i en anden skuespillers ganske anderledes fremstilling så i Christian Holken Bonkes film ”Ejersbo” på DR2 Dokumania i aftes, hvor der i et lag for sig kan læses synes jeg ”… en fortællelinje som dannes af interviewene med søsteren, faderen, moderen, vennen i Tanzania og kæresten i Danmark, et forløb som er en næsten nyfigen skildring af hvad der egentlig er en ganske privat familiehistorie, hvor der kun i ét af temaerne, i tegningen af kærlighedsforholdene skimtes poetisk kraft i Holten Bonkes ellers nøgternt prosaisk episke behandling af dette stof, allermest i skildringen af forholdet til en sjælsallieret, en vigtig fjern kvinde. Dette afsnit har Bonke fint og kontrolleret smukt viet en iscenesættelse af en rekonstruktion.” (Filmkommentarens anmeldelse). Denne vigtige fjerne kvinde er Samantha.

Hun er efterhånden blevet en mytisk skikkelse i dansk litteratur- og filmhistorie, for mig i høj grad fordi Torben Skjødt Jensen i en forrygende overførsel til tv og samtidig en klog og følsom fortolkning har fastholdt Garfields, Flyvholm og Saaby Mehlums teaterværk i et dokumentarisk filmværk, hvor ”hun (Saaby Mehlum som Amantha) lader hvert øjeblik med sin energi, sin musikalitet, sin autenticitet i hver eneste reaktion og hvert eneste udtryk. Og netop det er noget, dokumentarens iagttagelse om ikke muliggør at se, for sådan er det heller ikke, men udpeger og understreger, så jeg ikke alene oplever en 15 årig kvinde, men en voksen kvinde i sit mimesiske øjeblik på øjeblik på øjeblik, en skuespiller i sin kropslige erindring.” (Filmkommentarens anmeldelse)

Skjødt Jensens dokumentarfilm da på en eller anden måde kunne gøres tilgængelig for publikum så forevigelsen den sådan fortjener, kan nå sit mål: Vi må have de to Ejersbofilm ved siden af hinanden, så hans Samantha kan leve videre i nye skikkelser, nye forståelser.

https://www.youtube.com/watch?v=GsRZqbe4-JM (Teaser fra ”Eksil” på Teater Nordkraft)

http://www.peripeti.dk/2013/03/26/eksil-pa-teater-nordkraft-instrueret-af-mikkel-flyvholm/ (Anmeldelse af teateropførelsen af ”Eksil”)

http://www.filmdir.dk/da/torben-skjdt-jensen(Torben Skjødt Jensens lange filmografi med dokumentarversionerne af teateropførelser som de nyere af hans værker)


Categories: TV, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

web: infoserv   cms: aviva cms