Filmkommentaren

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Filmliste

Written 16-04-2017 16:30:54 by Allan Berg Nielsen

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Broen i Mostar, som jeg aldrig så i virkeligheden, er i mit sind billedet på, at krigen ødelægger alt, og næsten tydeligst - for de lemlæstede døde sænker jeg blikket ved - er den bevidste og planlagte destruktion af hele byer og enkelte bygningsværker. Den film i rækken af af filmvisninger, jeg først vælger at sætte mig lidt ind og forstå, som jeg vi gå i biografen og se, var det muligt, er Tim Slades Destruction of Memory fra 2016. Det er fra den film det her still stammer. Jeg ser, det handler om arkitektur som identitet. Filmen findes på den liste over festivalfilm, som jeg her bringer i uddrag på grundlag af arkitekturfestivalens meget store og omhyggelige pressemateriale:

BIG TIME

En film om arkitekten Bjarke Ingels, som blev kendt af mange med sine byggerier i Ørestad, og nu er kaldes han af The Wall Street Journal “en af arkitekturens største stjerner.” BIG TIME følger den unge arkitekt over fem år, mens han arbejder med at fuldføre sit største projekt til dato, boligbyggeriet W57 på Manhattan. Bjarke Ingels Group (BIG) får samtidig til opgave at bygge World Trade Center 2, en af de skyskrabere, der skal erstatte tvillingetårnene. Mens han er i gang med således at ændre New Yorks skyline, er det pludselig noget så jordnært som helbredet, der volder problemer. Filmen efterfølges af Q&A med Bjarke Ingels og instruktør Kaspar Astrup Schröder.

KASPAR ASTRUP SCHRÖDER | 2017 | 93 min. / DANISH AND ENGLISH W/ENGLISH SUBTITLES / CINEMATEKET | Lørdag 29/4 kl. 14.30 Billetter via cinemateket.dk / ØST FOR PARADIS | Onsdag 3/5 kl. 19.00 Billetter via paradisbio.dk / BIFFEN NORDKRAFT | Onsdag 3/5 kl. 19.90 Billetter via biffen.eu

 

DREAM EMPIRE

24-årige Yana er flyttet til byen Chongqing i Kina for at forfølge sit livs drøm. Den kinesiske boligboble lokker med let tjente penge, og Yana starter et agentur for udlændinge, som skal hjælpe lokale bygherrer med at markedsføre deres nye byggeprojekter. Men projektet tager en tvivlsom drejning, da hendes kunder bliver brugt i et forsøg på at fremstille provinsens spøgelsesbyer som ’globaliserede byer i rivende udvikling’ - belejligt nok hver gang investorer og politiske ledere kommer på besøg. Da boligboblen brister, er Yana tvunget til at sælge sin virksomhed og hun må afvise alt det, hun hidtil har troet på. Filmen efterfølges af en samtale mellem instruktøren David Borenstein og Kristian Skovbakke Villadsen, partner og direktør i Gehl Architects.

DAVID BORENSTEIN | 2016 | 73 min. / CHINESE AND ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART | Søndag 30/4 kl. 12.30 / Filmvisningerne er gratis, når entré til museet er betalt. Sikr dig billet på louisiana.dk / Debate in English

 

DANMARK VED GANGES

En af Danmarks største byer lå engang i Indien. Danmark ved ganges er en nysgerrig og poetisk dokumentar om kolonihistoriens betydning i dag. Da Serampore ved Gangesfloden var en dansk koloni, blev den kaldt Indiens smukkeste by. I dag arbejder danskere og indere i fællesskab med at redde områdets sidste bygninger fra kolonitiden. Bygningerne er fortidsminder, men hvis minder? Hvad minder de egentlig om i dag? Filmen undersøger, hvordan arkitektur bygger bro til fortiden, om kolonihistorien kan skrives på en ny måde, og om der er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANI | 2017 | 40 min. / ENGLISH, DANISH, AND BENGALI W/ ENGLISH SUBTITLES

BLOK P

Filmen skildrer nedrivningen af den berygtede bygning i Nuuk og vil med det diskutere modernisering og kolonihistorie: hvad er grønlandsk identitet og hvad er dansk velfærd i den udfordring.

RIKKE DIEMER OG PETER JENSEN, 2013, 35 min. / GREENLANDIC AND DANISH W/ ENGLISH SUBTITLES

NATIONALMUSEET | Tirsdag 3/5 kl. 17.00 / Billetter via billetto.dk / 17.00: Filmvisning, Danmark ved Ganges / 18.00: filmvisning, Blok P / 18.35: Oplæg og paneldebat.

 

CITIZEN JANE: THE BATTLE FOR THE CITY

Kampen om New York stod i 1950’erne mellem den magtfulde byplanlægger og den idealistiske bydelsaktivist. I 1950’erne stod en enkelt mand for New Yorks byudvikling. Den kontroversielle byplanlægger Robert Moses bulldozede, asfalterede og byggede med beton overalt i de fem burroughs, indtil en enkelt kvinde stillede sig i vejen og sagde stop. Hun hed Jane Jacobs, var antropologisk interesseret bydels-aktivist og forsvarede de enkelte kvarterers særpræg mod den ensformige planlægning, som var tidens modernistiske mantra. Hendes kamp mod mesterbyggeren Moses, såvel som hendes bog The Death and Life of American Cities, fik siden indflydelse overalt i verden. Filmen introduceres af Aarhus’ stadsarkitekt Stephen Willacy, der fortæller om Jane Jacobs’ betydning for dagens byplanlægning og for sin dagligdag som stadsarkitekt.

MATT TYRNAUER | 2016 | 92 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / BIFFEN NORDKRAFT | Søndag 30/4 kl. 16.30 / Billetter via biffen.eu / ØST FOR PARADIS | Torsdag 4/5 kl. 17.00 / Billetter via paradisbio.dk

 

DESTRUCTION OF MEMORY

Alt for aktuel film om kulturel udrensning. Syrien, Bosnien og Afghanistan. Moderne krigsførsel har indoptaget et nyt fænomen: bevidste angreb på biblioteker, broer eller skulpturer, som udgør et områdes kulturelle identitet. ‘Cultural genocide’, kaldes det - et begreb, som har en lang historie og som skal understrege de alvorlige konsekvenser, når kulturarv ødelægges. The Destruction of Memory skildrer kampen for at få anerkendt kulturel udrensning som en krigsforbrydelse, en kamp der kan spores over hundrede år tilbage i tiden. Filmen introduceres af Frederik Rosén, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS.

TIM SLADE | 2016 | 125 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / GRAND TEATRET | Lørdag 6/5 kl. 9.30 / Billetter via grandteatret.dk /

Hele filmprogrammet 27. april – 7. maj 2017 findes i Copenhagen Architure Festivals samlede program:

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Docudays Kiev 2017 Awards

Written 31-03-2017 09:35:21 by Tue Steen Müller

A press release came out last night: The 14th International documentary films about human rights festival has ended in Kyiv. The awards ceremony was held in the Cinema House. The closing ceremony began with a gesture of solidarity with Ukrainian film director Oleg Sentsov, imprisoned in Russia.

Films were competing for prizes in categories: DOCU/LIFE, DOCU/RIGHT, DOCU/SHORT, DOCU/UKRAINE and for the special prize from Students’ Jury. The festivals’ Orzanizing Committee favorite is awarded with the Andriy Matrosov Award. The ceremony was followed by the Ukrainian premiere of “Liberation Day” by Ugis Olte and Morten Traavik.

The results of the final stages of three long-term workshops were announced during the closing ceremony – DocWorks: UA/UK, Warscape, and Youth about Ukraine. During the closing ceremony the results of WARSCAPE international competition were announced. The award of 5.000 USD was given to the “Double trap” (director Valeria Treshchova and producer Viktoria Gusenok). Also the international programm DocWorks: UA/UK announced the results. The winning project “UNDERWATER” (dir. Oksana Kazmina and producer Ljosha Chashchyn) received 3.000 GBP. "(N)OSTALGIA" (director Vicki Thornton Written and producer Marion Guthdirector) received a prize (50 000 hryvnia) for the best pitching from KWA SOUND PRODUCTION company.

Winners were also announced for Instagram competition #ECOOKO: show the country's environment. A prize from the WWF in Ukraine was given to Oleksandr Stepanenko. Prizes from the Green School educational project were received by: Oksana Vashchuk, Serhiy Handusenko, Oleg and Dariya Promahovy. Oleg and Dariya Promahovy received prizes from the Docudays UA team.

Docudays UA 2017 Winners:

DOCU/LIFE - Main Prize

All This Panic dir. Jenny Gage/ USA

Deliberate well thought through camerawork serves the subject matter and the desired atmosphere. Daring use of colors together with sensual use of depth of field made this film particularly efficient. The filmmakers are thinking outside of the box at the same time as the directorial approach creates unparalleled intimacy. It is transparent that creators are coming from contemporary art. The film unveils the secret life of teenage girls who usually go out of their way to keep their inner life closed to adults. It is the opinion of the jury that by giving these girls a voice the filmmakers are creating a bold platform for young women. Girls all over the world deserve to be heard - it is a crucial human rights issue that also resonates here in Ukraine.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2017 /Return of a President

Written 27-03-2017 13:05:35 by Sara Thelle

LOTTE MIK-MEYER: RETURN OF A PRESIDENT

The Danish filmmaker Lotte Mik-Meyer has made a documentary about a very important and interesting subject and a region that certainly could need our attention. Return of a President is about the fight for democracy in Madagascar in the aftermath of the 2009 military coup and the influence interests of foreign powers have on the political situation of poor countries in a post-colonial context.

Mik-Meyer has gained access to the diplomatic negotiations surrounding the efforts of making possible the return of the ousted president Ravalomanana to Madagascar from his exile in South Africa, where he has been living since the coup d’état. Through her contact with the Danish advisor to the former president, Jens Thorsen, she has embedded the inner circle of the delegation, consisting of Thorsen, the South African media advisor Peter Mann and the Madagascan human rights lawyer Bakoly Rakotomalala, and has come close to the couple Marc and Lalao Ravalomanana during her five years of filming.

The negotiation process is full of obstacles. The young Andry Rajoelina, in power since the coup as the president of the High Transitional Authority of Madagascar, supported by the military and quite possibly French interests, is firmly opposing to Ravalomanana’s return. Ravalomanana is counting on help from the international community and in particular the intergovernmental organization SADC (the Southern African Development Community), but realizes that larger interests are pulling the strings in the diplomatic game. He finally returns to Madagascar in secret in 2014 and spends 6 months in prison.

Unfortunately Mik-Meyer’s focus is on the intimacy of her relationship to her characters, that is her method and it is, in my opinion, not to the film’s advantage. If, as a filmmaker, you choose to place yourself in your film, it has to be for a good reason, here it only distracts the story. We are getting surprisingly little out of the closeness, I still don’t feel that I got to know Ravalomanana more than superficially. I would have liked more substantial portrait of the man, his (ultra-liberal) political thoughts, more information about his presidency while he was in power (2002-2009). I get curious, what is the story of Jens Thorsen? How do you go from being the manager of the largest dairy company in Madagascar, part of the Ravalomananas’ business group TIKO, to become a political and diplomatic advisor? Who are the other people involved? I would have liked to hear more voices and have a broader view. Paradoxically, had Mik-Meyer kept more distance to her characters, she could have maybe made a more powerful film.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX /To Stay Alive - A Method

Written 20-03-2017 16:44:40 by Mikkel Stolt

ERIK LIESHOUT a.o.: TO STAY ALIVE - A METHOD

If you are a fan of either Michel Houellebecq or Iggy Pop or both: read no further and go and see this film immediately. For those of us who is something less than a dedicated fan (I’m more of a Tom Waits and Haruki Murakami kind of guy myself) there is, however, plenty of reasons to watch this “feelgood movie about suffering” as the front credits say.

I’m not going to tell you the narrative since there isn’t really any, except towards the ending: Iggy is coming to visit Houellebecq (who here is called Vincent) and after a truly spellbinding and kind of nuts dialogue scene, Vincent is showing Iggy Pop to his basement where he has built or created… something. It’s wonderfully staged, and just watching their faces, bodies and clothing are priceless. One look nerdier that the other, in their own way.

Beside the scene mentioned above, the film consists of Iggy Pop reading or reciting the words of Houellebecq in different settings and the crew’s visits to three somewhat unfortunate souls who all suffer or have suffered from different form of poor mental health. They also express themselves in poems (some recited by Iggy Pop) and other art forms but somehow the essayistic form of the film lacks the ability to really grab you in all the scenes. Maybe the staging gets too evident or too pointless with camera trackings and other visual means and maybe there just IS too much text after all.

However, the film grows on you after watching it, and you have never seen a film about creative force and mental illness just like this. And as “Vincent” says I my favourite scene: “Art shouldn’t be a movement”. Luckily, Iggy Pop - who you could argue was part of the punk music movement - agrees in the most self-ironic way. I want to watch that scene again…

Erik Lieshout a.o.: “To Stay Alive - A Method”, 2016. Seen at CPH:DOX. Filmkommentaren: 4/6 penheads

https://cphdox.dk/program/film/?id=46 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2017 /Where is Rocky II?

Written 19-03-2017 16:55:50 by Mikkel Stolt

PIERRE BISMUTH: WHERE IS ROCKY II?

Since he saw an old BBC documentary from 1980 about American pop artist Ed Ruscha, the director has seemingly had an obsession to find the topic of that doc; a piece of artificial rock that Ruscha planted in the Mojave Desert in California among other rocks. What became of it? Is it still there?

Bismuth hires a private detective to help find the rock, but soon we learn that he also hires a couple of scriptwriters. Bismuth was on the scriptwriting team on the unfathomable “Eternal Sunshine of the Spotless Mind” (dir. Michel Gondry”) and it is therefore no surprise that ”Where is Rocky 2” is composed in a puzzling way, combining with what looks like (staged) documentary scenes; scenes with the scriptwriters working, and scenes from the fiction film on which they are working.

I’m a sucker for meta-films and for films playing with the genres – thus giving us a chance to ponder which reality we prefer or can relate to and ultimately understand. Bismuth has called this film a piece of “fake fiction” which is a great term I intent to steal.

However, something goes awry during the last fifth or so of the film, at least for me. The essence of the story itself is something like: “Is a piece of art still art if nobody knows it’s there?” and the film’s problem is probably that the documentary-like scenes with the private detective (who plays himself) turns out to be the most engaging ones. The film that the scriptwriters are working on doesn’t add much but a flavor of trivial storytelling techniques, and it’s like the structure and the conundrums are both too obvious and too obscure. Towards the end, it seems just unnecessary and too apparent to reveal the film crew in a certain shot with the actors.

Still, until the last five or ten minutes I was rather amused and it is definitely worth a look – unless you hate this sort of thing. Then don’t look. It’s still a film of some significance even though YOU don’t watch it.

Pierre Bismuth: Where is Rocky II?, 2016. Seen at CPH:DOX. Filmkommentaren: 3/6 penheads.

https://cphdox.dk/program/film/?id=75 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2017 /A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

EVA MULVAD: A MODERN MAN

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2017 /Last Men in Aleppo

Written 14-03-2017 15:28:05 by Sara Thelle

FERAS FAYYAD: LAST MEN IN ALEPPO 

The tone is set in the opening, this story is of a universal scope. It is a film about life in a world of death and violence, of humanity surviving endless destruction.

Last Men in Aleppo is an homage to the White Helmets (officially the Syria Civil Defence), the civilian volunteer rescue corps that works relentlessly to save the lives of civilians in rebel-held areas of Syria. Filmed over a year, from September 2015 to fall 2016 up until Aleppo fell back in to the hands of Bashar al Assad’s government forces, the film is collaboration between the Syrian director, Feras Fayyad, the Aleppo Media Center, an independent news agency and network of reporters in Aleppo, and the Danish co-director and editor Steen Johannessen together with Danish producer Søren Steen Jespersen (Larm Film). Last Men in Aleppo won this year’s Grand Jury Price for World Cinema Documentary at the Sundance Film Festival.

We are introduced to the two main characters, Khaled and Mahmoud, one by one. Khaled, a former painter and decorator and one of the veterans of the White Helmets team, is a warm and playful man. But as the father of two young daughters, he is also haunted by the dilemmas of how to protect them best, should he have taken them to Turkey? is it still a possibility? Can he leave Aleppo, should he stay behind? Mahmoud, a student of philosophy before the revolution, is more quiet and thoughtful. His younger brother has also joined the White Helmets, they’ve lied to their parents, telling them that they are living safely in Turkey.

The days are spend heads leaned back, searching the sky for planes and helicopters bombing the city. As soon as the hit is located, get in to the car and drive straight to where the bomb has landed. Everyday life in Aleppo is barrel bombs, digging out dead babies from the rubble with their bare hands. A foot, a limb, who does it belong to? Body parts are carefully collected and handed over to relatives. And then, occasionally, the miracle: a child is found alive underneath the dusty fragments of what used to be his home.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Müller

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /7

Written 22-02-2017 19:26:20 by Allan Berg Nielsen

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie 'Top Goon' og den bevægende animationsfilm 'A Spring Tale' instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion 'A Day and a Button'. Og 'Love During the Siege' af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på 'A Spring Tale', taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /6

Written 21-02-2017 19:19:07 by Allan Berg Nielsen

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

'The Apology' handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 20-02-2017 21:23:15 by Allan Berg Nielsen

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 20-02-2017 08:39:32 by Allan Berg Nielsen

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /3

Written 19-02-2017 16:49:50 by Allan Berg Nielsen

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /2

Written 17-02-2017 14:04:26 by Allan Berg Nielsen

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Alex Gibney: Zero Days

Written 13-02-2017 14:06:32 by Allan Berg Nielsen

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Written 05-02-2017 19:40:07 by Allan Berg Nielsen

Saxofonisten hedder Grace Kelly, hun spiller i et lille orkester som i en lille sal i San Quentin fængslet afholder en mindekoncert for saxofonisten Frank Morgan som mange år af sit liv som indsat der spillede i fængslets jazzband som består af fremragende musikere. Mange af dem er stadigvæk eller igen i San Quentin og de er her nu blandt det publikum som Kelly og hendes band spiller for. Vi er i filmen ved hendes store solo Somewhere over the rainbow som også er filmens store øjeblik, vi er i begyndelsen af filmens vist nok eneste egentlige filmscene. Den er meget smuk, hun i sin røde jakke og i sin ungdom, de mange mænd på så mange måder voksne lytter og begejstres ved hendes spil som de oplever fungere, musikken virker, filmfortællingen bevæger. Virker tilbagevirkende på det vi har set og nu forstår og virker som min oplevelses point of no return, det her kan ikke gå galt, sådan lyder det når livsfølelse betales tilbage.

Det er altså en Frank Morgan mindekoncert og den begivenhed er filmens ramme. En af musikerne fortæller mellem numrene Morgans biografi. Han begyndte som barn at spille, Charlie  Parkers spil greb ham om hjertet, han mødte Parker som imponeredes af drengens følsomhed og evner, tog sig af ham, blev hans mentor. Fortællelinjen er strengt kronologisk, det er en filmbiografi i form af en forrygende collage på arkivoptagelser. Heroinen introduceres, vi får en lyrisk solo i en lang sekvens, et gribende sted i filmen, som ellers ikke har lange filmiske sekvenser eller filmscener. Der fortælles så om familien, om kriminalitet for at skaffe penge til heroinen, om turene ind og ud af fængslet… Det er en svag part af fortællingen, mærkes som en slags pligtstof, det er jo musikken biografien gælder. Men så dukker rammen op, fortælleren er en god fortæller, en lettelse. Men bliver det til en jazzfilm, en musikerbiografi, nej det synes jeg egentlig ikke.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Budreau: The Deaths of Chet Baker

Written 23-01-2017 15:41:42 by Allan Berg Nielsen

Det er svært at oversætte titlen til dansk, død i flertal? Det er vanskeligt at tænke død på den måde. Der må poesi til, hvis vi ikke vil nøjes med en nøgtern detektivisk udredning. For hvordan døde Chet Baker? Hans mange venner har dengang spekuleret på det, han var alene på hotelværelset i Amsterdam, eller måske var han det ikke.

Robert Budreau tager mulighederne op i en afdæmpet omhyggelig ja, smuk og sikker film på otte minutter. Det er i filmen sikkert at Chet Baker lejer sig ind på hotelværelset. Det er sikkert at han mødtes med en person på værelset. Det er sikkert at han injicerer heroin umiddelbart før døden. Det sikkert at han sidder i vindueskarmen den nat for åbent vindue.

Og det er sikkert at han ved tretiden blev fundet på gaden nedenfor død efter et voldsomt kraniebrud. Det er filmens indhold. Eller?

Eller er det ikke musikken som er indholdet og det filmiske digt, iscenesættelsen af dødens muligheder, er en variationssats altså? Hvor en af mulighederne måske var den som den nat i Amsterdam forelå for Chet Baker, som den var en kendsgerning for Kammerherr Brigge: ”… Er starb seinen schweren Tod. Und wenn ich an die andern denke, die ich gesehen oder von denen ich gehört habe: es ist immer dasselbe. Sie alle haben einen eigenen Tod gehabt.” (Rainer Maria Rilke)

Canada, 2009. 8 min. Vises i Cinemateket, København lørdag, 11. februar 19:00 sammen med Budreaus Chet Baker biografi (også iscenesat) Born to Be Blue, 2015, 97 min. og Bruce Webers Chet Baker biografi (dokumentarfilm) Let’s get Lost, 1988, 120 min.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Festival

Bruce Weber: Let’s Get Lost

Written 22-01-2017 11:32:24 by Allan Berg Nielsen

”Stjernefotografen Bruce Webers knitrende sort/hvid-portræt af trompetisten, sangeren og stilikonet Chet Baker, Let’s Get Lost, betragtes af mange som jazzdokumentaren over alle. Se den sammen med den nye biopic Born to be Blue, med en velcastet Ethan Hawke i hovedrollen. Et drama, som genskaber scener og stemninger fra Bakers liv i 1960'erne – blandt andet et skrinlagt filmprojekt og et musikalsk comeback, imod alle odds…”

Sådan skriver Morten Tang fra Cinemateket i København indbydende, idet han sætter Bruce Webers 120 minutter lange film optaget umiddelbart før Bakers død i 1988 i spidsen for en lille række jazzfilmpremierer i dagene 6.-12. februar i forbindelse med arrangementet Winter Jazz som Copenhagen Jazz Film Festival er en del af.

I Cinemateket kan man komme til danmarkspremiere på tre jazzfilm: Chet Baker biografien Born to Be Blue med Ethan Hawke i hovedrollen fortæller historien om musikerens comeback i 1960'erne og den vises sammen med Let's Get lost. Dernæst Sound of Redemption, en klassisk dokumentarfilm om saxofonisten Frank Morgan. Og endelig Telemach Wiesingers collagefilm Kaleidoscope, som præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Written 15-01-2017 17:37:08 by Allan Berg Nielsen

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi.

De fire var oprindeligt venner og kolleger, enige om grundlaget, at reducere eller fjerne mafiaens og alle de gamle politikeres, først og fremmest Berlusconis magt, de er enige om målet, men ikke om enkelthandlingerne undervejs. Luis blev stemt ud ved en votering blandt partiets medlemmer. Så her ved den afgørende afstemning i senatet om Berlusconis immunitet er det de kun de tre af de fire som samlet energisk råbende argumenterer, men bestemt uden at miste noget som helst af deres store charme, som jeg filmen igennem vænner mig til og bliver meget glad for, de tre plus én er yderst forskellige, men det er fornemt lykkedes Lise Birk Pedersen og Anders Villadsen at tegne dem præcist lige stærke, lige sympatiske.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Written 24-11-2016 09:01:43 by Allan Berg Nielsen

Det er netop i aftes på festivalen i Amsterdam blevet afsløret, at IDFA prisen for "Best First Appearance" går til den danske instruktør Sine Skibsholt for filmen Dem vi var. Filmen er produceret af Helle Faber og selskabet Made in Copenhagen og havde sin internationale premiere på IDFA søndag aften 20. november. Filmen vises for publikum på IDFA næste gang på søndag.

Juryen valgte Dem vi var (Who We Were) med begrundelsen: We (the jury) "encourage filmmakers to tackle the most pressing issues our world is facing. But cinema is also a visual art form, and its power to engage the viewer on an emotional level can bring deep understanding of ourselves and our place in the world. Many films in our category showed us the power of this emotional engagement, however one stood out for its sheer discipline in form and structure, and power in conveying a deeply moving and intimate story. Its unflinching gaze brings us deep inside a family forever changed by one moment, teaching us about both our strength and our essential frailty." 

FILMKOMMENTAREN anmeldte 14. april kort før den danske premiere filmen sådan:

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /2

Written 14-11-2016 18:51:57 by Allan Berg Nielsen

(2) FORFATTERE

Jeg er helt tryg ved denne mand. Det er forfatteren Eduardo Galeano (1940-2015), han har på sin reflekterende måde skrevet om politik hele sit liv. Den vældige trilogi Memoria del fuego, 1982-86 (dansk Ildens erindring, 1983-90) er en beundringsværdigt etableret sammenstilling af myter, krøniker og andre tekster om de amerikanske kontinenters historie fra førcolombiansk tid til nu. Herfra kender vi ham. Smukt passet ind i filmens lyddesign læser Galeano her i filmen stykker fra sin sidste bog Children of the Days: A Calendar of Human History fra 2015, som vist ikke er oversat endnu. Galeano medvirker selv som stemmen, der læser op og den stemme er i høj grad en medvirkende, et vidne i filmen, og jeg stoler på dens og på poesiens sandhed, som her også er den alvorlige bas af forståelse gennem uhyrlighederne, orgelpunkterne af menneskelig erfaret indsigt på afgørende problemsteder i filmfortællingens linje. Omhyggeligt har Grimonprez og klipperen Per K. Kirkegaard og hans kolleger contrapunktisk, erkendelsesnode for erkendelsesnode, bragt forfatterens sætninger i kontakt med historiske arkivoptagelser, ofte af sindbilledlig natur. Den første tekst, to sætninger i en skabelsesberetning, lyder ”Videnskaben siger at vi er lavet af atomer. Men en lille fugl har fortalt mig, at vi er lavet af historier…”



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /1

Written 11-11-2016 15:36:39 by Allan Berg Nielsen

1 VIDNER

Jeg vælger at tro, at denne mand er troværdigheden selv. Han hedder Chris Hedges, han har været krigskorrespondent for The New York Times, han er forfatter, hans seneste bog er Wages of Rebellion: The Moral Imperative of Revolt, 2015 og han arbejder nu tillige som præst. Han arbejdede tidligere gennem et par årtier uafbrudt som udenlandsk korrespondent i Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika og på Balkan, han skrev fra mere end halvtreds lande for The Christian Science Monitor, NPR, Dallas Morning News og The New York Times, hvor han var udenrigskorrespondent i i årene1990 -2005. I 2002 var Hedges del af en gruppe på otte journalister på The New York Times som blev tildelt Pulitzerprisen for avisens dækning af den globale terrorisme.

Chris Hedges er et af de medvirkende vidner (som jeg én for én også vælger at tro på, især er det vigtigt at tro på våbenhandleren, hans nonchelant underholdende praleri er blot et nervøst træk ved ham, som de øvrige vidner er han sagkyndig), Hedges er altså medvirkende vidne i Shadow World, en krævende og foruroligende film, som bearbejder også mine pinlige historiske forglemmelser og flig for flig løfter dækket af også mine fortrængninger af bestemte historiske kendsgerninger.

Johan Grimonprez, som nok især huskes for Dial H-I-S-T-O-R-I-Y, 1997 om flykapringernes historie skildret på arkivmatriale fra de populære tv-stastioner sat i ramme af en personligt reflekterende filmkonstruktion, har tilsvarende lavet Shadow World om det militært-industrielle kompleks’ halvt- eller helt ubelyste, men sandt at sige angstprovokerende historie. Det er sket i samarbejde med blandt andre produktionsselskabet Final Cut for Real, København, og filmen får biografpremiere i Grand Teater i København nu på søndag 13. november og tv-premiere på DR2 15. november.

Til københavnerne: Gå i biografen på søndag og se den film! Og til alle danskere: se den på DR2 på tirsdag! Jeg kan kun anbefale sådan en nødvendigt rystende ophobning af bitre facts i et klogt og roligt forfærdende filmessays form...



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Written 07-11-2016 12:48:54 by Allan Berg Nielsen

Hans Lauridsen sidder i nervøs venten. Han har inviteret til foredrag i et forsamlingshus i Ribe. To timer med pause. Han vil fortælle om alle de tegn i tiden nu, som viser hen mod, at den sidste tid, at dommedag er nær. Man sidder på det her sted i filmen i nervøs venten med ham, der kommer da ikke nogen til det foredrag? Man har jo fulgt forberedelserne, rystet lidt på hovedet af hans plan, ingen går da til foredrag om sådan noget uden foredragsholderen er et navn.

Men jeg tager fejl, tager fejl af den særlige styrke i foredraget som form, tager fejl af styrken i den særlige ældre folkelighed, tager fejl af Ribe og foredragskulturen der. Og måske er Hans Lauridsen og hans kone Ester navne der i byen, selv om de, som de har fortalt tidligere i deres optagethed af deres oplysningskampagne med at forberede menneskene på Jordens undergang, har mistet næsten alle deres venner.

Imidlertid er foredraget omhyggeligt forberedt, det har Christoffer Dreyers film film gjort mig til vidne på. Og lidt efter lidt kommer folk, hjemmevante foredragsbrugere, lyttende og interesserede og spørgende ind til detaljer og Hans Lauridsen svarer og de nikker og accepterer det han siger og de accepterer ham og de vil komme igen hvis han vil lave en fortsættelse.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Amateurs in Space

Written 31-10-2016 07:49:34 by Allan Berg Nielsen

Hele filmen igennem venter jeg på dette. At løfteraketten stiger præcist lodret ud af Jordens tyngde og ind i et ydre rum som regnestykkerne med kridt på laboratoriets sorte tavle har beregnet den skulle, så logistikken i raketten kan vide, at nu skal kapslen, det lille rumskib skydes af for at klare sig selv og senere lande forsigtigt båret af en faldskærm på havets overflade. Det er Kristian von Bengtsons og Peter Madsens projekt og de kommenterer på deres meget forskellige måder og i filmens løb mere og mere afvigende i indholdets detaljer denne enkle historie, som er filmens fascinerende fortællelinje hen over et passende antal forhindringer og uheld.

40 minutter inde i filmen, det er altid mit kritiske sted, hvor jeg ofte slipper en film jeg er forsvundet i, slipper ud af den og kommer i den situation at jeg sidder i biografen og ser en film, ser filmen som film og ikke som virkelighed, hvad den altså til da har været, hvis den er god, ellers sker det tidligere end 40 minutter inde, men altså nu først på det sted opdager jeg at Kristian von Bengtson i det gennemgående interview, hvad jeg også nu med ét ved det er, taler i datid, og jeg kan mærke at jeg forholdes en viden om fortsættelsen og afslutningen, udsættes for en reservation, en manipulation som ikke var en del af kontrakten ved filmens åbning, og jeg frustreres så sært. Hos Kestner kunne det ellers sagtens være et raffinement, jeg synes ikke det er det her i den her film på det her sted. Nu er von Bengtsons fortrolige beretning til mig, nu hvor jeg kommer ud af fortryllelsen, blevet til et grundinterview, et element, en byggesten beskrevet i filmens manuskript.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 25-10-2016 11:58:43 by Allan Berg Nielsen

Obaidah Zytoon tager her på dette still som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig og intens og en god film, det er man allerede nu sikker på.

Men før filmens første scene med Zytoon i radiostudiet er der imidlertid titelskiltet The War Show og før det er der titelsekvensen, som er en forrevet, styrtende optagelse fra en gadekamp under en demonstration vil jeg tro, et kamera som falder eller tabes, et lille kamera, en telefon måske. Obaidah Zytoons medinstruktør Andreas Dalsgaard og klipperen Adam Nielsen har således med kyndigt overblik anbragt filmens ramme og dens billedmateriale i front. Dette er fortællingen og dette er fortælleren og dette er hendes position. Filmens fortællested er klipperummet før biografen og tv. Og fortællingen er beretningen om Syriens historie disse år. Fortalt på afstand, flygtningens afstand, nogen tid efter i et studie i København. De mange forrevne optagelser fra alle mulige kameraer på gaderne samles som til et vævet tæppe, et billedtæppe med historiske motiver. Et antal mere private optagelser fra de medvirkendes hjem og fra deres udflugter til bjergene og til havet bliver til en tæt forbundet venskabsgruppes historie, et tragisk kammerspil på baggrund af billedtæppet.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andrej Nekrasov: The Magnitsky Act /2

Written 16-10-2016 12:35:03 by Tue Steen Müller

But slowly disappears the drama documentary and the film director Nekrasov becomes the investigative journalist, who goes from place to place, from Moscow to London to New York, searching for the truth, discovering that Magnitsky was called upon as a witness in the financial fraud case and not as someone accused, and that he never mentioned the name(s) of the policemen in the first official report...

Her er Tue Steen Müllers anmeldelse fra 4. juli 2016 af The Magnitsky Act endnu en gang, for filmen blev denne uge aktuel da tidsskriftet Ekko inviterede i biografen, i Empire i København i tirsdags: ”Mød Mads Brügger i samtale med Andrei Nekrasov om hans The Magnitsky Act. Dokumentaren stempler ’Putins fjende nr. 1’ som svindler.

Han er kendt som en af Putins skarpeste modstandere. Og historien om systemkritikeren Sergei Magnitsky, der blev tortureret til døde i fængslet, lå lige til højrebenet. Men da den russiske instruktør Andrei Nekrasov graver dybere i sagen, begynder historien langsomt at smuldre. Systemkritikeren blev ikke tortureret, og sagen handler ikke om russisk korruption, men om en amerikansk mangemillionær, William Browder, der angiveligt har berøvet Rusland for 230 millioner dollars og dækker sig bag ’kampen’ for menneskerettighederne i landet…” (Frida Marquard, Ekko, 5. oktober 2016)

Dorte Hygum Sørensen var til stede i Empire biografen i tirsdags og skrev i sin reportage til Politiken: ”… Nekrasovs film er så kontroversiel, at stort set ingen vil vise den. Visningen i Empire er en af de første i verden. Europaparlamentet har afvist at se den, den tyske tv-kanal Arte har aflyst at vise den, og Andrej Nekrasovs omdømme som troværdig, Putin-kritisk instruktør er p.t. i fare for fuldstændig at smuldre, efter at han i manges øjne med ’The Magnitsky Act’ forsvarer dele af det russiske system. Efter visningen interviewes Andrej Nekrasov foran publikum af dokumentarist og journalist Mads Brügger, der spørger, hvad der nu skal ske med den russiske instruktørs film. 'Det ved jeg ikke', lyder den korte version af et af Andrej Nekrasovs meget lange svar.

Andrej Nekrasov virker både oprigtigt lettet over muligheden for at vise sit værk for et publikum og også rystet over de mange negative reaktioner, filmen mødes med rundt omkring i verden. Tidligere har han lavet film om forgiftningen af Putin-kritikeren Aleksandr Litvinenko. Med ’The Magnitsky Act’ har han skabt en film, der forsvarer en konkret russisk politimand samt dele af russisk lovgivning og kritiserer en amerikaner, der er kendt for sit engagement i menneskerettigheder i Rusland. Det er så kontroversielt, at Nekrasov risikerer at miste alt, han har bygget op, siden han debuterede i slutningen af 80’erne. Efter liveinterviewet spørger jeg Mads Brügger, hvad han synes om Nekrasovs film: ’Jeg vil sige, at en mand med hans historik kunne ikke have lavet en mere modig film’.” (Dorte Hygum Sørensen, Politiken, 15. oktober 2016)

http://www.ekkofilm.dk/artikler/magnitsky-act-ekko-viser-filmen-kun-fa-tor-vise/

http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3427474/putin-kritisk-instruktoer-kunne-ikke-have-lavet-en-mere-modig-film/

(ABN)

REVIEW

by Tue Steen Müller

The Magnitsky Act has the subtitle ”Behind the Scenes” and indeed this is what it does, or rather where he takes us, Andrei Nekrasov, known for his controversial film on the poisoning of Litvinenko, for his ”Russian Lessons” that deals with the Russian-Georgian war and for his tv series ”Farewell Comrades”. In other words Nekrasov is an experienced, professional director behind big international films. His new film digs into what actually happened to Sergey Magnitsky, who died in a Moscow prison in 2009, where he had been sitting for 380 days, arrested by the police after having reported a financial tax fraud of considerable size. To the authorities.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Written 14-10-2016 15:48:48 by Allan Berg Nielsen

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Written 30-09-2016 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod.

Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange. Fotografiernes personer er der stadig i deres omgivelser og optagelserne kan fortsætte. På nogle måder som var intet hændt. Denne række møder er filmens vigtige story line. Det er den enkle arkitektur, jeg glæder mig til, når filmens instruktør Niels-Ole Rasmussen som det jeg hæfter mig ved i pressemeddelelsen fortæller denne hændelse fra den langvarige forberedelse: ”Jeg glemmer nemlig aldrig den dag, Jacob kom forbi med en uskyldigt udseende disc. Hvad er det, spurgte jeg? Det er billederne, svarede Jacob. Disc’en gemte 15.000 billeder, som vagabonden Jacob fotograferede i USA fra 1971-75. Kun et fåtal er siden blevet verdensberømte i Amerikanske Billeder.”

Niels-Ole Rasmussen er forfatter, erfaren journalist og flittig tv-tilrettelægger, og her denne dag havde han altså i hånden et arkiv med tusinder optagelser af en fotograf, som i sin tid blev banebrydende for en ny dokumentarisk linje i den fotografiske kunst. Det var en gave til hans nye værk, og det var en forpligtende opgave.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Tind: En rød løber for Asta Nielsen

Written 29-08-2016 10:37:50 by Allan Berg Nielsen

Det er en ganske særlig scene, denne fra en hotelpension i Fasanenstrasse, Berlin. Eva Tind er taget dertil, fordi Asta Nielsen boede der 1931-1937. Hun går omkring og regulerer lyset, trækker gardiner for, lukker vinduer til først, berører tingene. Langsomt, forsigtigt, andægtigt, tænkende.

Det er en forunderlig film, forfriskende anderledes. Der er noget ligefremt og forbavsende ærligt over hele grebet, Eva Tind så beslutsom har om sit materiale: jeg viser jer her noget, jeg har samlet sammen fordi jeg er optaget af det, en filmoptagelse af en ting, en filmoptagelse af et møde, roligt fremadskridende, én sekvens ad gangen, hvor hun selv er med hele tiden som en selvfølge, helt integreret spørgende, ja, snakkende med faktisk (måske næsten for lidt, jeg savner faktisk hendes konsekvente omvisningskommentar i materialet, det har været et fravalg) men i hvert fald: Eva Tind er til stede i sin film.

Og Anders Refn og Bodil Kjærhauge følger hende i klippet indforståede i dette helt enkle greb om stoffet, den fuldstændig ligetil måde at fremlægge det på, følger hende sikkert og erfarent gennem researchrejserne og undersøgelserne, hvor fotografen Sidsel Becker fulgte med og i lutter tydelige og omhyggelige og følsomme optagelser skildrer tingene, rummene og de medvirkende langsomt, forsigtigtigt, alvorligt og tankefuldt. Selv det som er morsomt er det på en alvorlig måde. Og det lader sig gøre.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Farida Pasha: My Name is Salt

Written 18-08-2016 10:07:03 by Allan Berg Nielsen

Scenen med bagning af chapati er smuk. Hun er smuk, pandekagen er smuk, scenografien er smuk, iscenesættelsen er klassisk smuk, den er en hyldest til brødbagningen i det etnografiske fotografis historie, i dokumentarfilmens historie. Scenen er ikonografisk. Den er i direkte modsætning til filmens fleste andre scener ganske kort, men den behøver ikke være længere, jeg når at se den tydeligt, jeg retter: den skal selvfølgelig i dette værk netop være så kort at iscenesættelsen forbliver diskret.

Der er lige efter denne scene et interiør mere fra boligens indre. Børnene sidder i skrædderstilling på gulvet med en pude som bord og læser lektier. Så sker noget som ikke er med i iscenesættelsen af de to søskende, den lille pige retter på det naturligste sin ene fods stilling og gaber søvnigt. Jeg mærker det i mig selv, jeg er vel mere end fyrre minutter inde i filmen som jeg ikke vil slippe, mine øjne slappes i en indlevelse og jeg er lysvågen klar som denne skarpttegnede detaljes kontur.

Og jeg tænker tilbage til tidligere sceners tilsvarende præcise og afgørende vigtige iagttagelser: placeringen af et spændebånd på slangens fastgørelse til en af pumperne (den første jeg lærer at kende), til denne pumps studs. Pointen er todelt, spændebåndet er et lærredsbånd manden, faderen I familien, selv har lavet af et kasseret stykke klæde, det er den etnografiske konstatering, og faderen brænder fingrene på metallet som han lige har varmet op, det er det filmiske drama.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Péter Forgács: El Perro Negro

Written 09-08-2016 11:18:06 by Allan Berg Nielsen

Cinemateket i København har tilrettelagt et stort program med film, som handler om den spanske borgerkrig. Jeg hæfter mig især ved en af dem, Péter Forgács’ El Perro Negro: Stories From the Spanish Civil War. Den vil jeg meget anbefale, for Forgács er en med rette berømmet mester i tænksom underfundig cinematografisk behandling af filmisk arkivstof.

Christian Hansen fra Cinemateket skriver om hans film i programmet: ”Denne film er både intim historieskrivning og samtidig en stoflig udforskning af arkivmateriale. Péter Forgács sammenvæver private amatørfilm, der er optaget i perioden 1936-1939 under borgerkrigen i Spanien. Filmen består af materiale fra helt almindelige hverdagssituationer for at vise, at krigens grusomme gerninger på afgørende vis opstår ud af enkeltpersoners liv og hverdag.

I en borgerkrig er den brutale realitet, at det er naboer, bekendte og familiemedlemmer, der falder hinanden i ryggen. Péter Forgács er Europas mest betydningsfulde instruktør inden for arkiv- og found footage film. Han betragter arkivmateriale som historisk vidsnesbyrd i sig selv og fremhæver dets 'arrede' og beskadigede karakter i et kreativt lyddesign, udviklet i samarbejde med komponisten Tibor Szemzo.”

Jeg selv skrev om filmen efter en visning på DR K for fire år siden: Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring…

Holland, Frankrig, Finland, Sverige, 2005. 84 min. Vises i Cinemateket torsdag 18.08. 21:00:

dfi.dk/Filmhuset/billetter og program

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2096/ 

SYNOPSIS

"... El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco's brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times - as a prelude to the World War II." (From Péter Forgács' synopsis)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Written 09-08-2016 08:25:43 by Allan Berg Nielsen

Jeg fik i forgårs en mail i går fra filmens distributor, jeg havde sat et forkert still på min omtale fra forleden af filmens premiere ved åbningen af Venice Days. Han sendte mig en række korrekte stills at vælge mellem og jeg erstattede det forkerte med et fint et af Andreas Dalsgaard og i dag selvfølgelig yderligere et fint et af den anden instruktør, Obaidah Zytoon, som jeg så bringer her.

Men der var også stills fra filmscener. De fotografier ville ikke slippe mig, så nu bringer jeg dem lidt senere her som en fortælling om The War Show, en film jeg glæder mig meget til, skønt jeg ikke ved noget om den, og så hermed alligevel, for ethvert billede indeholder en biografi, siger Péter Forgács. Det må så gøre det ud for trailer til den officielle sendes ud.


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Laura Israel: Don’t blink – Robert Frank

Written 30-07-2016 15:22:39 by Allan Berg Nielsen

When Landskrona Foto Festival is held for the fourth year in a row on 19–28 August, we can not only present an unusually large number of interesting exhibitions of international and Swedish photographers but also the documentary film Don’t Blink – Robert Frank, a portrait of the world’s most influential living photographer today.

See the trailer:

https://vimeo.com/165581520

Fotografen Finn Larsen som bor i Malmø har i dag sendt mig denne meddelelse, da han jo ved, at vi her på Filmkommentaren holder meget af Robert Frank og hans arbejde. Det er i god tid, men der er faktisk også så vidt det kan ses af materialet kun tale om én eneste visning af filmen: 20. august 18:15 i Teatersalonen, Landskrona Teater, så billetterne er ganske sikkert hurtigt væk.

Tue Steen Müller and Sara Thelle on Robert Frank and his works and on Laura Israel’s film:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3392/

LANDSKRONA FOTO FESTIVAL 2016

Ten days of exhibitions, photo books, seminars, portfolio reviews, artist talks and more. Since the start four years ago Landskrona Foto Festival has established its position as an international meeting place for photographers and those with an interest in photography. Over 150 photographers are exhibiting in Landskrona 19-28 August.

Read more and see program:

http://www.landskronafoto.org/en/festival-2016/

 


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Frank’s Don’t Blink In New York

Written 12-07-2016 18:43:30 by Tue Steen Müller

I got an email from Laura Israel this morning, the director of the film on Robert Frank, with whom she has working for years as an editor. “Getting the Word Out” she wrote and told that the film is running at the wonderful New York cinema Film Forum July 13-26 = from tomorrow. Later today the producer Melinda Shopsin posted a reference to an enthusiastic review of the film by Matthew Eng, Tribecafilm.com. It deserves a quote, see below and remember that we have several texts on Frank on this site. I also want to recommend the website of the film.

…Don’t Blink is the rare documentary — and Israel the rare documentarian-cum-cinematic curator — that understands that the best way to elicit both appreciation and understanding for an artist’s creations is to allow us to see these creations first-hand. And when the creations in-question are as electrifying and contextually-profuse as Frank’s, it’s especially hard to look away. His famously era-specific photography is so striking in the direct spontaneity of its gritty Americana, the scattered snippets of his films so arresting in their shaggy ecstasy, that as each of his works slips and seeps into one another, one can’t help but struggle to keep up…

https://tribecafilm.com/stories/don-t-blink-robert-frank-is-one-of-the-most-original-art-documentaries-in-years-laura-israel

http://www.dontblinkrobertfrank.com


Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Sibs Shongwe-La Mer: Necktie Youth

Written 05-07-2016 14:51:28 by Allan Berg Nielsen

På udstillingen AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen vises onsdag aftener i juli en række film. I morgen 6. juli 19:00 er det den sydafrikanske NECKTIE YOUTH fra 2015 som er instrueret af Sibs Shongwe-La Mer.

SYNOPSIS

Shongwe-La Mers s/h film er en fortælling om utilpassede unge, dårlige stoffer, bravado og selvmord, og udspiller sig i de grønne middelklasseforstæder til Johannesburg. Filmen begynder et år efter Jabz’ veninde Emily død, som hun af ukendte årsager livestreamede på nettet. Et dokumentarfimhold vil finde sandheden om hendes død, mens Jabz og andre, der kendte Emily, bare vil glemme. Jabz og September cruiser rundt i byen i en lånt Jaguar, mens de snakker om race, politik og bizarre seksuelle møder. En række tilsyneladende tilfældige begivenheder fra butikstyveri på apoteket over en slåskamp i en spiritusforretning og et foruroligende besøg hos deres drag-pusher fører dem i sidste ende i armene på de smukke, bikiniklædte, jødiske tvillinger, Tali og Rafi. Høje på dyr vin og stoffer tumler gruppen rundt i en barnlig, euforisk dis, men gennem det hele holder Jabz og September fast i hinanden i forsøget på at udtrykke det, alle de unge i byen søger: ønsket om medfølelse og identitet i store doser. (Afrika Reframed, programtekst)

SYNOPSIS

Shot in black and white, Shongwe-La Mer’s films is a tale of disaffected youth, bad drugs, bravado

and suicide, set amongst the leafy suburbs of middleclass Johannesburg. Its one year after the death of Jabz's friend Emily who mysteriously livestreamed her own suicide on the internet. While

a documentary crew tries to make sense of her death, Jabz and others who knew Emily are desperate to forget. Jabz and September float through the city in a borrowed Jaguar, mouthing off

about race, politics and bizarre sexual encounters. A series of seemingly random events, from

shoplifting pharmaceuticals to picking a fight in a liquor store, to a disturbing visit to their cross-dressing drug dealer, eventually leads them to the home (and the arms) of beautiful bikiniclad Jewish twins, Tali and Rafi. Expensive wine is opened and more drugs consumed as the group

descends into a childlike euphoric haze. Through it all Jabz and September cling to each other, trying to express the feeling shared by all the kids in the city; a desire for compassion and identity in large doses.

Necktie Youth (2015), director: Sibs Shongwe-La Mer, South Africa 2015

https://vimeo.com/124532257 (trailer)

http://www.indiewire.com/2015/04/tribeca-review-drugs-and-sex-define-necktie-youth-a-south-african-kids-62868/ (Review)

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016.

http://www.africareframed.com/#africareframed (filmprogrammet er inkluderet her)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Randy Barbato and Fenton Bailey: Mapplethorpe

Written 02-07-2016 06:42:40 by Allan Berg Nielsen

Aros i Århus viser i forbindelse med sin udstilling ”Robert Mapplethorpe – On The Edge” (til 30. oktober) den amerikanske tv-biografi ”Robert Mapplethorpe – Look at the Pictures”. Filmen vises i hele udstillingsperioden hver dag 11:00, 14:00 og 19.00 (kun onsdag aftener).

Lars Movin skriver om filmen i Ekko: ”… Som det er, går det meste af spilletiden på små to timer med biografisk stof, anekdoter og miljøskildringer. Det blandes med nogle ganske underholdende sekvenser, hvor kuratorer med stofhandsker og blussende kinder dykker ned i arkivernes kildevæld af homo-erotisk overskridelsesæstetik. For dette biografiske lag i filmen må gives topkarakter.

Hver en sten synes vitterlig at være vendt. Og blandt de nye facetter, der føjes til den ellers relativt velkendte livsfrise, er det direkte rørende at møde hovedpersonens lillebror, Edward Mapplethorpe, som livet igennem har stået i skyggen af sin berømte storebror. Robert Mapplethorpe pressede sågar broren til at skifte navn, da denne annoncerede sin egen debut som fotograf.”

Når den i dette emne og i denne biografiske metode mere end kompetente Lars Movin i sin anmeldelse giver filmen topkarakter må filmen ses. Således anbefalet!

USA 2016, 108 min.

SYNOPSIS

An examination of the life and work of the revered and controversial photographer Robert Mapplethorpe. (IMDb)

LINKS

http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/mapplethorpe-look-pictures/ (Lars Movin i Ekko)

http://www.nytimes.com/2016/04/04/arts/television/review-mapplethorpe-look-at-the-pictures-on-hbo-gives-context-to-controversy.html?_r=0 (James Poniewozika i New York Times)

https://www.theguardian.com/film/2016/apr/21/robert-mapplethorpe-photographer-look-at-the-pictures-review (Peter Bradshaw i The Guardian)

http://www.aros.dk/besoeg-aros/udstillinger/2016/robert-mapplethorpe/ (Aros’ program)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Two of the Competition Films at MIFF

Written 29-06-2016 08:20:15 by Tue Steen Müller

- i.e. Moscow International Film Festival, that has a competition section for documentaries with 8 films. I have had the pleasure to get access to some of them, here are some notes on the two I have watched so far, a disappointment and a pleasant surprise:

It is no secret for readers of this site that Czech Helena Trestikova is a director, we have followed and highlighted for years for her long term observational documentaries on people living on the edge of society - “René”, “Katka”, “Marcela”, “Private Universe” to mention those who have travelled successfully all around. It is therefore understandable that the Moscow festival has picked her new film, made together with Jakub Hejna, “Doomed Beauty”, which has the actress Lida Baarová as the portrayed character, whose life and relationship to nazi propaganda minister Joseph Goebbels made her enemy of Czekoslovakia. Trestikova filmed her at the end of her life - the film is professionally made - fine archive of course but it is, sorry for this reaction, unbearable to watch the old woman crying all the time having problems with expressing herself. I can not help think that the footage should have stayed on the shelf.

The Korean film, however, “Mrs.B - A North Korean Woman”, shot over several years, brings a fascinating, unbelievable story to the screen about a woman, who is smuggled out of North Korea to China to be forced into marrying a Chinese farmer. She turns into being a smuggler and drug dealer herself, and has the intention to get her North Korean husband and her two sons out of the country to live with her in South Korea. She succeeds, but after being interrogated by the secret services from both Korea’s if I get it right, she is thought to be a spy. But basically she wants to return to China to her Chinese husband and his farmer family.

It is a difficult film that Jero Yun has made and you sense that it has not been possible to say and show everything. But it lives strongly in the scenes where you are at home(s) in China with the husband and his parents, and with the Korean family members the director has chosen to interview. They convey the confusing claustrophobic atmosphere that these poor people are in. But first of all it lives because of Mrs.B., who wants a decent life and puts a lot of energy into achieve that. And if you take all the politics connected to the three countries away, the film is maybe first of all a love story.

www.moscowfilmfestival.ru


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Asif Kapadia: Amy /2

Written 28-06-2016 14:20:19 by Allan Berg Nielsen

I næste uge inviterer DR2 Dokumania til gratis visninger af Asif Kapadias (Senna) film over sangerinden Amy Winehouse's liv og karriere. Den dejlige film havde biografpremiere sidste år og denne velkomne serie repriser nu vil foregå i Aarhus, Viborg, Horsens, Svendborg og København.

Her kan man se filmen: JYLLAND Tirsdag den 5. juli DokuramAa Kunsthal Aarhus – i baggården J.M Mørks Gade 13 8000 Aarhus C / Torsdag den 7. juli Kulturjægerne Viborg Kunsthal, Riddergade 8 8800 Viborg / Fredag den 8. juli Jernlageret Horsens Havn, Jens Hjernøes Vej 10-12 (mellem Havnetrekanten og Lystbådhavnen) 8700 Horsens FYN Torsdag den 7. juli Dokken Ribers Gård ved Harders, Møllegade 36 5700 Svendborg SJÆLLAND Torsdag den 7. juli Videomøllen Krydset mellem Ravnsborggade og Sankt Hans Gade 2200 København N / Søndag den 10. juli Carpark Movie Nights Under Bispeengbuen mellem Nordre Fasanvej og Bispeengen 2000 Frederiksberg

Filmen starter klokken 22.30, men tjek det lokale event for, hvornår arrangementet går i gang. Man kan læse om arrangementerne på www.dr.dk/dokumanialive  Amy får tv-premiere på DR2/Dokumania til efteråret.

Jeg kan kun anbefale gensyn på gensyn, Kapadias helt særegent vellykkede film holder til utallige. Sådan skrev jeg om den: "... Jeg gik til filmen uden specielle forudsætninger, kendte ikke Amy Winehouse, kender faktisk ikke meget til jazz, har slet ikke forstand på jazz. To af mine venner tog mig med og med vilje lod jeg være at læse foromtaler og anmeldelser. Men jeg var fordomsfuld, ventede et musikerportræt, et stykke journalistik, ja, ventede et konventionelt værk bygget af arkivmateriale og interviews med Winehouse’s familie, venner og kolleger.

For så vidt netop hvad det viste sig at være, men i Kapadias film er disse byggesten brugt til at konstruere et filmværk, som i stedet får mig til at tænke på de store skæbnefortællinger som Jacobsens Fru Marie Grubbe (1876) og Duras' India Song (1975), og den mellemliggende store gruppe af sådanne alvorligt gjorte skildringer af intense kvindeliv i buers stigning og fald, korte eller lange, men uafvendelige..." Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Wim Wenders: Himlen over Berlin

Written 27-06-2016 11:57:06 by Allan Berg Nielsen

Igen i dag og i morgen samt i dagene den 1.-3. juli viser Cinemateket i København ‘Himlen over Berlin’ (1987) eller ‘Wings of Desire’, som Wim Wenders mesterstykke hedder i denne engelsktekstede og nyligt restaurerede version. Morten Tang skriver videre i Cinematekets meddelelse: ”Det er et af 1980’ernes absolutte hovedværker. En storbysymfoni på metafysisk himmelflugt fortalt i et formsprog, som transcenderer både (filmhistorisk) tid og rum.

Hvordan ser verden ud for engle? To trenchcoat-klædte skytsengle iagttager Berlin og dens befolkning i smukke sort/hvide billeder. Englene kan se og høre menneskenes tanker og drømme, men de kan ikke tale med dem eller opfatte virkeligheden i dens komplekse farverigdom.

‘Himlen over Berlin’ er en lyrisk meditation over livet, kærligheden, tiden og forgængeligheden – og den synes at forudsige Berlin-murens fald to år senere. I modsætning til andre tyske instruktører i sin generation er Wim Wenders ikke politisk orienteret, men snarere poetisk og eksistentielt søgende. Filmen har en tilsvarende sanseligt billedæstetik skabt af fotografen Henri Alekan, der blev berømmet for sit kameraarbejde på Jean Cocteaus ‘Skønheden og udyret’…”

Program og billetter: link


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Madsen: The Reviews

Written 18-06-2016 07:54:44 by Allan Berg Nielsen

Michael Madsen debuterer som anmelder af ”nogle af de ikke-eksisterende film, verden simpelthen ikke kan undvære. Målet er ikke at lave filmene i praksis, men derimod at sætte fantasi, sanseapparat og refleksivitet i spil.” Dette meddeler Cinemateket i Købemhavn, og så er der en biografannonce, sådan:

THE REVIEWS

Instruktør: Michael Madsen

'The Visit'-instruktøren Michael Madsen live-debuterer med en performance, der fremkalder filmene direkte i ens hjerne!

Den danske kunstner og filmskaber Michael Madsen har med film som 'The Visit' og 'Into Eternity' sat nye standarder for, hvad moderne dokumentarfilm kan. Med 'The Reviews' sætter han barren endnu et level op, og fremkalder filmoplevelsen direkte i ens hjerne! En suggestiv, performativ live-anmeldelse af imaginære - og naturligvis dybt originale! - filmhistoriske hovedværker, der ganske enkelt ikke eksisterer før man selv inviteres til at forestille sig dem, imens man sidder bænket foran lærredets tabula rasa i biografens mulighedsrum.

Medvirkende: Michael Madsen

Danmark, 2016, 90 min. Tilladt for alle. Forestillinger: tirsdag 21.06.16, Kl. 19:15.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1024525

RESUMÉ

Dear All! Hope to see you (and friends) for my live-performance where I - turned film-critic -review imaginary films changing the history of film!

The performance of THE REVIEWS will take place next week, on Tuesday the 21st of June at 19:15 at Cinemateket, Copenhagen! B.Y.O imagination + enjoy sound-artist Øivind Weigaarde live button-pressing sound-design for the performance! Please share to your friends! Michael Madsen

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2299/ (Michael Madsen, Collected Posts on his Works)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Werner Herzog: Lo And Behold

Written 16-06-2016 08:21:28 by Allan Berg Nielsen

Som en del af CPH.DOX teknologiprogram på DemokratiScenen under FOLKEMØDET er der i dag 16. juni 18:30 Danmarkspremiere på Werner Herzogs film om internettet Lo And Behold: Reveries Of The Connected World.

CPH: DOX skriver i sin indbydelse: ”Vi er så afhængige af internettet, at vores afhængighed nærmest er blevet usynlig for os. Det er udgangspunktet i Werner Herzogs nye foruroligende, tankevækkende og dybt underholdende dokumentarfilm om internettet og den kunstigt intelligente fremtid. Er du på Folkemødet, så kom til Danmarkspremiere på torsdag klokken 18:30 på Demokrati Scenen. Vi følger filmen op med en debat om kunstig intelligens! ”

https://www.youtube.com/watch?v=Zc1tZ8JsZvg (Trailer)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/1940/


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Til lykke med fødselsdagen JØRGEN LETH

Written 14-06-2016 15:04:33 by Tue Steen Müller

... ønsker vi her fra Filmkommentaren. Vi gør det med et af vores yndlingsportrætter af dig, det er godt nok dit, fra  din blog, men vi tilegner os det lige, for det er et af de mest inspirerende, et af dem hvor du er på arbejde. Og så vil vi bare endnu engang henvise til det, vi gennem nogle år har skrevet om dig og dine film, mest om filmene i vores rå opsummering ”Jørgen Leth - Collected Texts on his Works”, som begynder med en lille kursiv …the Danish director, who has been an inspiration for generations of Danish filmmakers. With Lars von Trier as number one as readers will know from the film”The Five Obstructions” og så fortsætter med første post, som er et af mine mange dagbogsnotater på bloggen: “Mid wednes(day) off from Copenhagen with troubled SAS to Amsterdam to attend the 25th idfa (International Documentary Film Festival). On board is also Jørgen Leth on his way to idfa as several times before. This year to be in the main jury with (among others) Michael Glawogger, and to attend his own ”My Name is Jørgen Leth” exhibition that is part of the idfa ”Expanding Documentary” that opens at 7pm tomorrow November 15th at De Brakke Grond here in Amsterdam…” Læs eventuelt videre og så igen tillykke og hav en dejlig aften! Allan og Tue


Categories: Cinema, TV, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors, Essays

Sunday in Cph: Forough Farrokhzad’s film/poetry

Written 04-06-2016 10:19:27 by Sara Thelle

About three years ago I spent a magical moment at Cinemateket in Copenhagen. Gyldendal had just published the first Danish anthology of the works of the Iranian poet Forough Farrokhzad and the writer and translator Shadi Angelina Bazeghis, together with poet Mette Moestrup with whom she edited the book, was there to recite and talk about Farrokhzad’s poetry and programmer Rasmus Brendstrup showed us her film The House is Black.

Forough only made one film, it is a twenty minute long documentary about a leper home, a work that was commissioned by an Iranian charity organisation. The film blows you away.

The cinema was bursting with energy, spellbound and drunk on poetry we all ran out at the end of the event to by the book on sale at the ticket stand. I don’t think poetry has ever been handed over the counter at a speed like that – everybody had to own that book right now!

Fourough Farrokhzad was tragically killed in a car accident in Teheran in 1967.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /3

Written 31-05-2016 08:13:31 by Allan Berg Nielsen

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har DOXBIO premiere I MORGEN onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se link nedenfor. Tue Steen Müller anmeldte jo filmen her på Filmkommentaren med sin ganske særlige indsigtsfulde entusiasme og nu vil han gerne, at jeg sætter dette statement af Morten Olsen på, en tekst, som Line Bilenberg har med i sit fint varierede pressemateriale:

MORTEN OLSEN om ZLATAN IBRAHIMOVIC

Det, der for alvor kendetegner Zlatan er, at han bliver ved. Uanset hvor meget han har vundet, så bliver han ved med at ville vinde. Noget af det, der gør ham speciel er, at han dels er en fysisk stor spiller. Jeg kan huske ham, da han spillede nede på Brøndbys grusbane, som var allerførste gang jeg så ham, der tænkte jeg over det her med, hvor fysisk stor en spiller han er. Zlatan er 1,95 m høj og samtidig har han en fremragende teknik. Og så scorer han altid mål, ligegyldig hvor han er, så er han garant for at score mål. Det er effektivt og i virkeligheden det, der i mange tilfælde gør hele forskellen. I moderne fodbold er der ikke så stor forskel på de hold, der ligger i toppen, så man har brug for spillere, som kan gå ind og afgøre en kamp. Det kan Zlatan.

Zlatan scorer ikke bare mål, han laver også mange assists. Han er udstyret med en stor fodboldintelligens, som ofte kommer til udtryk, når han sætter sine medspillere i scene. Han er unik i klubfodbold, men også i landsholdssammenhænge. Uden ham var Danmark kommet til EM. Han gør forskellen for begge hold både på klubniveau og på det svenske landshold.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /2

Written 24-05-2016 08:33:50 by Tue Steen Müller

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har sin danske biografpremiere i det beundringsværdige DOXBIO samarbejde onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se hvilke i et link nedenfor. Filmen havde festivalpremiere på IDFA i november sidste år og svensk biografpremiere i februar, og Tue Steen Müller har her på Filmkommentaren anmeldt filmen for nogen tid siden, men denne store danske premiere er god grund til at gentage den:

Traitor, I said a long time ago to Jesper Osmund, who has edited the film about Zlatan Ibrahimovic, the magnificent Swedish footballer, who ”killed” the Danish ambition to qualify for the European championship. A Dane to help the Swedish brothers from Malmö (!) make a film about the young Zlatan and his first years as a professional player, going from Malmö to Amsterdam to Turin, from Malmö FF to Ajax to Juventus! A good film, a very good film actually, and as you could read in a previous post from the other day, a film that is out now, where Zlatan still, at the age of 34, does magic on the pitch and hopefully will do the same for Sweden in France in June, when the European tournament starts.

For a football fanatic the film is gold. You see where he comes from, you have interviews with him, you get a sense of (with Ajax manager Leo Beenhakker’s words) his conflicted nature, you see him being aggressive and violent in matches, you see him score goals and get booed by the audience when he does not, it’s all so very well composed going back and forth in time, there is a kind of melancholic tone in the film that is also about a young player on the top, who is a very private person at the same time as he through growing up learns how to behave, or does he? His tribute to Malmö and the quarter Rosengården, by donating a football pitch, is there and beautiful indeed it is.

For me, I did not remember that, it was especially interesting to get the description of the rivalry between Egyptian player Mido and Zlatan when in Ajax legendary Ronald Koeman was the coach and suddenly had too many strikers. An anecdotal story about a pair of scissors flying from Mido’s hands through the air in the dressing close to hit Zlatan, who then was the only one who came forward to defend his rival in the media. It is fine to hear Koeman as it is fine to hear Capello, who was Zlatan’s coach when he came to Juventus, when Ajax became too small for this fantastic football player.   

Sweden/Holland, 2016, 85 mins.

http://www.doxbio.dk/movie-archive/becoming-zlatan/ 

http://www.doxbio.dk/kob-billet/ 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /5

Written 18-05-2016 21:00:23 by Allan Berg Nielsen

Det må med dette filmværk være tror jeg, som Dan Turell skrev i en foranstillet note i Jørgen Leths Filmmaskinen (1979) om den bog: ”Når disse filmscener udsendes sammenfattet uden fortællestemme er det fordi klipperen ansér dem for en film og én film, en film om tekst, en næsten besværgende fortsat rullende film om tekstens muligheder. Denne film er nært knyttet til en omfattende tekstlig praksis, men er dog lige fuldt en film der lader sig se – og faktisk opleve tekstlig – på sine egne præmisser, så sandt som Jørgen Leth er så tekstlig en filminstruktør som så filmisk en digter.” (Altså frit afskrevet spejlvendt efter Dan Turèll)

Og FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og tilsyneladende intet andet præsentere denne dags digter Marianne Larsen, som i den faste lille q&a taler om ”at være opmærksom med det sprog man har i sig” og i oplæsningen som en bonus forærer os nye ord som særmandage, menskagtigheder og tiltågede skibe:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/c0e07b88-efd1-485b-acff-1f7848b24c9c

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521


Categories: Cinema, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /4

Written 15-05-2016 17:58:27 by Allan Berg Nielsen

Det er på en måde Henning Camre, som har bestemt scenografien. Det er så beslutsomt med dette tilsyneladende absolut minimale setdesign. Det skal findes på, men én gang etableret kan det ses som en selvfølgelighed, når det der filmes er digte. Se nu her, Thomas Bobergs ord, linjer og tekster fylder det hvide tomme lærred omkring sig med mangefarvede ting, scener og landskaber. Der males helt ud i hjørnerne.

FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og intet andet præsentere denne dags digter Thomas Boberg:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/388a5362-a170-4203-bc76-33abe4ef1785

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521

 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /3

Written 14-05-2016 20:36:23 by Allan Berg Nielsen

Der er altid regler, så efter oplæsningen skal digteren besvare spørgsmål, jeg ved endnu ikke om det er to hver gang, men Pia Juul svarer Jørgen Leth på disse, hvorfor skriver du digte og hvad kan få dig til at skrive digte. Til det sidste siger hun: ”… det er det knæk der er i Kaalundsgade og det er der hvor Art Taylor banker på i Giant Steps, det er vinden og vejret.”

Men først oplæsningen, FILMKOMMENTAREN lader Jørgen Leth præsentere denne dags digter Pia Juul:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/c7290e00-a132-4804-8ad6-751e5e5fa957

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015, ca. 280 min., Gyldendal http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/96521.aspx?id=96521


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /2

Written 13-05-2016 09:58:30 by Allan Berg Nielsen

Filmvisningerne i CINEMATEKET i København med digtoplæsningerne næsten nonstop har ENDNU NOGLE DAGE FREM TIL 17. MAJ. Digtere fra tre generationer læser deres digte, fortæller, hvorfor de digter, og hvad der sætter et digt i gang hos dem.

Det foregår i Bio Benjamin, den lille biografsal bag Restaurant Sult, hvor der også efter 17. maj vises danske film nonstop tirsdag til søndag i tidsrummet kl. 16:15-22 (fredage 17:15-22). Der er ingen pladsreservation; man kan frit komme og gå og forestillingerne er gratis. Til gengæld er visningerne ikke programlagt til bestemte klokkeslæt. Bemærk at biografen lukker kl. 22, også selvom den sidst viste film endnu ikke er slut.

Men Jørgen Leths Lyrikporten - 28 danske digtere ruller i sløjfe i Walk-in-Bio fra 27. april til 17. maj.

Imidlertid er det er jo i København, så her på FILMKOMMENTAREN lader vi Jørgen Leth præsentere denne dags digter Peter Laugesen:

http://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/271d0aec-56f4-47e9-94a7-d726b6a01ab9 (streaming af filmen med Peter Laugesen)

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Walk-in-Bio.aspx (om visningerne i Cinemateket)

 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christian Braad Thomsen: Fassbinder /2

Written 01-05-2016 11:33:01 by Sara Thelle

Danish documentary master Christian Braad Thomsen’s Fassbinder portrait opens in theatres in New York today. Richard Brody praises the film in a great article in The New Yorker (April 28 2016), in which he compares it with another portrait film about Hannah Arendt and thus describes the "differences between an artistic experience and a prefabricated time-stuffer" ! 

"Fassbinder: To Love Without Demands is the rarest of portrait-films: in addition to being a crucial addition to the critical and biographical record, it’s a cinematic experience in itself, a work of art that can stand on its own as a movie. If Fassbinder were no real person but a fictional character created by Thomsen, the film would endure as a deeply imagined, fierce, and graceful drama..."

Read the rest:

http://www.newyorker.com/culture/richard-brody/the-documentaries-they-deserve-hannah-arendt-and-rainer-werner-fassbinder

Fassbinder: To Love Without Demands (Denmark 2015) is being screened at The Metrograph in New York May 1-5:

http://metrograph.com/film/film/113/fassbinder-to-love-without-demands

http://braadthomsen.com/

Photograph courtesy Christian Braad Thomsen 


Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Sine Skibsholt: Dem vi var

Written 14-04-2016 09:35:55 by Allan Berg Nielsen

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.

Filmen er bygget over mandens genoptræningsforløbs på alle måder vanskelige måneder i velordnede afsnit med en række øjebliksskildringer af iscenesatte begivenheder som møder med læger og plejepersonale og så særligt: samtaler mellem de to. Der kan være enkelte scener, som hviler på observerende kamera, men både han og hun er beundringsværdigt disciplinerede og medskabende i deres ekstemporerede gennemspil af den langvarige konfliktudviklings fine nuancer i replikker og bevægelser og stemningsskift. Den tekst kan de i hvert fald udenad. Et vigtigt andet lag i konstruktionen er en række steder, ofte i slutningen af en scene, hvor dialogen forsvinder, ikke altid fordi de to bliver tavse, men fordi Sine Skibsholt simpelthen fader dialogfilen ud mens musikken og vel lyddesignet i øvrigt fortsætter eller tager over. De gribende samtaler mellem ham og hende udvikler sig til de forsvinder i en fortvivlelsens magtkamp i en ulykkelig kurve, som bliver filmens storyline, en helt enkel fortælling om et ægteskab i almindelig krise...



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion /3

Written 31-03-2016 17:45:46 by Allan Berg Nielsen

Günther Attelns The Lost Paradise, som skildrer opsætningen af Pärts og Wilsons værk, er sært nok i dette avacerede projekt et helt almindeligt ærligt journalistisk arbejde, en film om den lange tilblivelse af musikken og af scenografien, lyssætningen og koreografien, en formidlende dokumentarfilm uden egen originalitet og egentlig personlig håndtering, men den films høje kvalitet skyldes især dens sikre og rolige administration af de medvirkendes tilstedeværelse i en række korte møder. Disse mennesker er alle intense og nærværende og meget vidende, en række musikere, en journalist og en musikhistoriker, alle centralt placeret omkring Arno Pärts og Robert Wilsons arbejde hver for sig tidligere og sammen nu.

Og så er der selvfølgelig møderne med de to hovedpersoner. Jeg vil al tid huske Pärts rygvendte langsomme arbejde med nodepapiret på klaveret i sin stue. Det ligner et arrangement som i et stille sitrende maleri, men jeg tror ikke det er det, det er ikke set design. Sådan er der i det rum hver dag, sådan bliver hans musik til. Ren, tavs og smuk.

Og jeg vil aldrig glemme scenen (FOTO) med Wilson ved sceneinstruktørens bord mellem komponisten Arvo Pärt og dirigenten Tõnu Kaljuste. Wilson er alvorlig, rigtig meget. Det er han faktisk i alle situationer, i alle scener. Bortset fra denne, hvor det begynder at regne i sommerdagen udenfor. Og så kommer som et under Wilsons smil da det begynder at regne og han hører det, en port til fabrikshallen står vel åben, og han fortæller sine medarbejdere omkring sig om sin mor, som når det blev regnvejr altid tog sit tøj på og gik ud i regnen, Jamen, det er jo regn! Sagde hun…

Fem spidse penne til The Lost Paradise!

Günther Atteln: The Lost Paradise. Estland, Tyskland 2015, 55 min. Filmen bliver vist før Andy Sommers film over Pärts og Wilsons Adam’s Passion. Biografmatineen med de to film finder altså sted nu på søndag, 3. april og begynder 14:15. Billetter kan købes via dette link til Cinematekets programside:

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1023950

Her er der også yderligere progaminformation om de to film.

 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion /2

Written 27-03-2016 14:54:46 by Allan Berg Nielsen

SYNOPSIS

Адам, отец вселенной, в раю знал сладость любви Божией, и потому, когда был изгнан из рая за грех и лишился любви Божией, горько страдал и с великим стоном рыдал на всю пустыню. Душа его терзалась от мысли: «любимого Бога я оскорбил». Не так жалел он о рае и красоте его, как о том, что лишился любви Божией, которая ненасытно каждую минуту влечет душу к Богу.

(Adam, father of all mankind, in paradise knew the sweetness of the love of God; and so when for his sin he was driven forth from the garden of Eden, and was widowed of the love of God, he suffered grievously and lamented with a great moan. And the whole desert rang with his lamentations, for his soul was racked as he thought, 'I have distressed my beloved God'. He sorrowed less after paradise and the beauty thereof; for he sorrowed that he was bereft of the love of God, which insatiably, at every instant, draws the soul to Him.)

LÆSNING

Lad mig begynde med denne synopsis, som er indledningen til en bøn og klagesang, Adam’s Lament af den russiske digter og munk Skt. Silouan Athonite (1866–1938) fra Panteleimon klosteret i Makadonien, Grækenland. Skt. Silouan Athonites digt er tekstgrundlaget i Arvo Pärts værk for kor og orkester med samme titel, som oprindelig er fra 2009 og nu udgør anden sats i hans Adam's Passion, og Silouans tekst er dermed formodentlig også en oprindelig synopsis for Robert Wilsons iscenesættelse og for Andy Sommers film over de tos værk. Det er godt, jeg har haft den stille uge og nu påskedagene og tid og ro, for den her film er altså stor på mange måder, den kræver forberedelser, opslag i bøger og på internet og tænkepauser, når man er så uvidende uforberedt som jeg.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Chantal Akerman: News from Home

Written 24-03-2016 10:28:53 by Sara Thelle

Chantal Akerman’s film News from Home (1977) is a collection of beautifully shot tableaux of New York (the work of the US-based French cinematographer Babette Mangolte). Because of the length of the scenes, the film has an odd photographic sense to it, capturing life in the city as it walks in and out of the camera’s steady framings, panoramas and travellings. This is a New York that no longer exists, a dirty brown worn down place, where Akerman lived for a few years in the early 1970’s.

The field of tension and the heart of the film lie in the interaction and juxtaposition of the visuals and the soundtrack. In a voice-over, Akerman reads aloud the letters she received from her mother when she lived there. She is reading the letters with probably the same enthusiasm as she received them; they are read aloud in a quick monotone diction (which does actually make it difficult to catch all the words since, in the English version, the letters are read translated into English and Akerman’s accent is quite present). The mother’s reproaching words are regularly drowned by the sound of New York: the sound of what we see, cars and subways going by, takes over almost like waves. This is why the film should be shown without subtitles, this displacement and movement of when and what we can’t, or barely can, hear is important.

The letters are filled with pain, illness, worries, anxiety, boredom, exhaustion, gossip, hypochondria, love, and occasionally, dollar bills. “Anyway, I’m not complaining” the constantly complaining mother writes, continuously demanding news from the daughter: more letters more often! The family, the binding “your mother who loves you” as the mother signs every letter, is heavy, a burden, and yet something you can’t or won’t get away from or leave completely.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Vincent Boujon: Alive!

Written 22-03-2016 15:11:12 by Tue Steen Müller

In the series ”Documentary of the Month” the Danish Cinemateket shows the French ”Alive!”, a warm light-hearted film about five HIV positive men, who meet to train for a skydiving experience. They talk about being gay, about their first sexual experience (and the worst!), about the reactions from the world around them when they are declared and declares themselves as seropositive, and how it is to take pills in public and to be in love. The film succeeds to get close to all of them (even if my wife who watched it with me wanted more about their background, she has a point), whereas what first of all attracted me were the moments, when they got off the ground, up in the air, pale just before the jump out into being alone somewhere between earth and sky. The camera is with them, it is for someone suffering sometimes from vertigo, quite scary, you suffer with them, but you have luckily a good time with them, when they are back on ground.

I could have lived with less technical instructions, but some of them characterise the five, with the oldest Pascal as a man, who stands out with his charisma and his story about lost love and loneliness. He and Matteo, the youngest, are not flying alone, they need to hang on to an instructor – Matteo: I am afraid I will fall in love with him!

There is a lot of humour in this feel-good, informative documentary about friendship and about how it has been to be gay and be diagnosed with HIV. Lovely film.

In Cinemateket Copenhagen from March 24 to March 30.

France, 2014, 80 mins.


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion

Written 21-03-2016 15:50:00 by Allan Berg Nielsen

I Tallinn sommeren 2015 var der urpremiere på Robert Wilsons opsætning af Arvo Pärts værk for kor og orkester Adam’s Passion. Det var et sjældent, ja, enestående samarbejde mellem de to fremragende enere på den internationale scene, komponisten og sceneinstruktøren. Værket består af fire selvstændige dele ’Adam’s Lament’, ’Misere’, ’Tabula Rasa’ og det nykomponerede stykke ’Sequentia’, som Pärt har tilegnet Robert Wilson som en ouverture. Det samlede værk blev opført i en tidligere ubådsfabrik – en både vovet og storslået ramme om en af de helt store begivenheder inden for klassisk musik sidste år. Filmstruktøren Andy Sommer overførte opførelsen til film, og den viser Cinemateket i København ved en Danmarkspremiere søndag, 3. april.

Før Andy Sommers film over Pärts og Wilsons Adam’s Passion bliver der vist en film af Günther Atteln: The Lost Paradise, som skildrer opsætningen af Pärts værk for kor og orkester i Wilsons kongenialt dybttænkte regi.

The Lost Paradise: Pärt, Wilson og dirigenten Tõnu Kaljuste midt blandt medarbejdere  

Matineen med de to film finder altså sted søndag, 3. april og begynder 14:15. Billetter kan købes via dette link til Cinematekets programside hvor der også yderligere progaminformation om de to film.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Aslaug Holm: Brødre

Written 27-01-2016 12:50:30 by Allan Berg Nielsen

Her på dette foto står filminstruktøren sammen med sine to medvirkende, det er hendes sønner, Lukas Holm Buvarp, tv og Markus Holm Buvarp, th. De tre står på en central location i filmen, familiens bådehus ved havet på dens sommersted i generationer. Gennem næsten ti år har de tre ind imellem og i perioder med mellemrum været filmholdet, de har desuden hele tiden haft faderen med i en vigtig birolle. Filmen skildrer de to drenges liv gennem årene, med hinanden, i deres familie, på dens plads i moderens slægt af fiskere ved havet. Aslaug Holms film handler nemlig også om hende selv som mor og som reflekterende filmkunstner. Fortællestemmen er hendes pesonlige, ind imellem kommer en af drengene ind. Dialogen er imidlertid filmen igennem drengenes. Fotografiet viser deres kontrakt, mellem en mor og hendes to store drenge, mellem en filminstruktør og hendes to medvirkende.

Filmen begynder i mørke, en drengestemme fortæller at ”der var ingenting i verdensrummet, der var bare én ting som kom, det var Gud. Og så skabte han Jorden. Og så skabte han to mennesker…”, og der klippes til et billede af havet i livlig blæst og en nær kysts pynt foran horisonten. De to drenge har evangelisters navne, og ”i begyndelsen var ordet…” Aslaug Holms og hendes to drenges film begynder med en skabelsesberetning og den fortsætter og udvikler sig lige så storslået som sin egen fortælling om tilblivelse, de to drenges og menneskets.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: Motley’s Law

Written 19-01-2016 09:16:09 by Allan Berg Nielsen

Den rygvendte kvinde på Henrik Bohn Ipsens stramme still er den amerikanske forsvarsadvokat Kimberley Motley energisk velforberedt velordnet på vej til en juridisk opgave i et afghansk fængsel hvor hun skal møde en sydafrikansk mand, som foreløbigt har været fængslet i seks år. Hun arbejder på hans løsladelse, det er dagligt arbejde for hende og det er en af historierne i Nicole Horanyis film, som har premiere den 27. januar i de danske biografer efter den jo har været vist på en række festivals, også på CPH:DOX i november.

Kimberley Motley er den eneste udenlandske advokat, som har licens til at procedere i de afghanske retssale, hvor i hvert fald hun professionelt forsøger at få retssystemet til at fungere i overensstemmelse med den nye forfatning og de nye anderledes love. Både de gode honorarer og adskillige prestigefyldte menneskerettighedssager har fået hende til i de fem år arbejde langt væk fra fra familien, en indforstået mand og tre børn for hvem det bare må være sådan det er og moderen er dog hjemme i perioder. Men nu har trusler og landets usikre tilstand gjort det sværere og sværere for Kimberley Motley at fortsætte sit arbejde.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Martti Helde: In The Crosswind

Written 12-01-2016 11:41:19 by Allan Berg Nielsen

1

En lille familie, far, mor og en sovende datter bliver fuldstændigt uvarslet hentet en tidlig sommermorgen. Det er i Estland, det er ude på landet, æbletræerne blomstrer og duften er overvældende dejlig. Ingen forstår det hele omfang af det som sker. Min helt store oplevelse på Baltic Frames søndag var denne film, dette vældige værk, denne rige film som i mine associationer undervejs rammer Bergman-erindringer fra både Smultronstället og Skammen og Tarkovskij-erindringer fra Spejlet og senest rammer filmen umistelige Guzmán-indtryk fra Lysets nostalgi og dertil min egen helt personlige nutidige angst for med ét ikke længere at være beskyttet af mit land og min regering, ladt alene med min angst for bankene på døren en tidlig morgen, min angst for deportation, mishandling og forsvinding.

2

På jernbanestationen skilles familien. Manden skal blive, han skal et andet sted hen, moderen og barnet skal med toget, hvorhen ved de ikke. Jeg ved det jo, ved hvor begge skal hen, jeg sidder med min gamle viden om det tyvende århundredes historie, om dette nye århundredes, min samtids begivenheder. Afskeden på perronen er som scene mytologisk i århundredets ikonografi og elegi.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Giedre Zickyte: Master and Tatyana

Written 11-01-2016 14:15:36 by Tue Steen Müller

So, there it is, the film about the Lithuanian photographer Vitas Luckus (1943-1987), his life, his art and first of all his love story with muse and wife, Tatyana. (Screened at the cinema Øst For Paradis, Aarhus at the festival "Baltic Frames") It is made by Giedre Zickyte, who has been working on it for years. I heard about it five (maybe more) years ago, when she was pitching the film at the Baltic Sea Forum, and since then I have had the pleasure to watch sequences and rough versions. Yes, pleasure, because Giedre Zickyte has kept the passion for her film the whole way through, and pleasure because you can see Quality, high Quality in the final film. For me it’s brilliant, nothing less… the whole review, click. (Blogpost from 28-09-2015)

Trailer: link via Facebook


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Christian Braad Thomsen: Fassbinder

Written 06-01-2016 09:44:36 by Allan Berg Nielsen

Det var sent efter fremkomsten jeg fik set Christian Braad Thomsens efter premieren i Berlin meget omtalte nye film. Først da jeg læste Rune Kühls anmeldelse i Information blev det til noget, og det var fordi en bestemt formulering ramte mig: ”Braad Thomsens film kunne i sin form næsten være lavet dengang i 1970’erne. Den består af en lang række interviews kædet sammen af instruktørens fortællerstemme…”

Det er for mig i hvert fald grund nok til at få fat i en DVD, instruktørens fortællerstemme, Braad Thomsens fortællestemmer i det hele taget er synes jeg de smukkeste, de mest vedkommende velskrevne i dansk dokumentarfilm, de er gammeldags på den gode nutidige måde. Ok, jeg er selvfølgelig interesseret i Fassbinders værk og da også i hans biografi, men det er Christian Braad Thomsens blik på og sprog om det materiale som fascinerer mig.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Holten Bonke: Ejersbo

Written 20-11-2015 15:27:18 by Allan Berg Nielsen

Det åbner så smukt med en arkivoptagelse af forfatteren Jakob Ejersbo i en bus i Tanzania må det jo være, smuk, glad, forventningsfuld. Så vandrer han hen ad den afrikanske landevej, kameraet ser ham bagfra. Vi vil gerne følge ham, vil gerne blive i den her filmpoetiske historie.

Men straks derefter tages der med det nøgternt observerende kamera fat på bjergvandringen som gennemgående fortællelag. ”Det skete i virkeligheden ved et tilfælde. Jeg hørte om forfatteren Rune Skyum-Nielsens planlagte tur op til Kilimanjaros tinde med Jakobs to venner. En tur hvor Jakobs sidste ønske skulle forløses. At hans aske skulle spredes ud over Tanzanias jord. Jeg var allerede tændt. Kan man drømme om en bedre ramme for et portræt? Selvom jeg skulle portrættere en afdød forfatter, ville jeg gennem opstigningen på bjerget Kilimanjaro kunne skildre Jakob gennem et dramatisk nutidslag. Det var en gave…” skriver Bonke i pressematerialet til filmen. Bonke presser imidlertid sin gave, sit indfald, presser sit stof til grænsen af overvægt, hvis da ikke netop over den grænse, tænkte jeg ved første gennemsyn, filmen er ved at vælte. Jeg tænkte videre at det måske var sådan et element som der engang på et lille skilt over alle begynderes klippeborde med et mere end berømt citat advaredes mod: den kæreste scene skulle fjernes.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anne Wivel, samlede blogindlæg om hendes film

Written 12-11-2015 09:07:41 by Allan Berg Nielsen

Allerede i 1980'erne, da jeg rejste rundt i ind- og udland for Statens Filmcentral, var mit standardsvar på, hvem der er de betydeligste danske dokumentarister, Jørgen Leth, Jon Bang Carlsen og Anne Wivel – den trio, som dansk dokumentarismes aktuelle succes hviler på. Jeg klikker ind på Det Danske Filminstituts filmdatabase og ser den lange, lange liste over Annes film som instruktør, producer, konsulent, manuskriptforfatter. Filmografien kan ses som et katalog over dokumentarfilmens store udtryksmæssige spændvidde. "Gorilla, gorilla", "Den lille pige med skøjterne" og "Vand", alle fra 80'erne, er tavse, iagttagende kortfilm, fine små poetiske perler, hvorimod der snakkes uafladeligt i vérité-filmene "De tavse piger", "Motivation" og "Ansigt til ansigt". Sidstnævnte er 165 minutter lang (!), optaget på 16mm på Pastoralseminariet, et hovedværk i dansk film, inspireret af amerikanske Frederick Wiseman, men med sin helt egen tone og enkelhed... (Tue Steen Müller)

 

Anne Wivels ”Mand falder”var åbningsfilm på CPH:DOX og nu i disse dage viser DOXBIO filmen i en lang række biografer. Det er anledningen til her at samle, hvad vi på Filmkommentaren har skrevet om instruktøren og nogle få af hendes mange film.

GISELLE (1990)

Den gamle danser står i øvesalen. Billedet viser ham lige forfra, han danser for kameraet. En komisk-yndefuld dans henvendt til filmen. Klaveret akkompagnerer. Kameraets eneste bevægelse er den forbudte zoom fra total ind i tæt på nær. Ganske langsomt. Jeg ser dansen til ende. Han fortæller jo en historie, som ikke kan afbrydes. Det er en inklination, en opfordring, en henvendelse.

Denne første scene er minutlang. Sådan er overenskomsten. Det her kommer til at tage lang tid. Og der klippes til en krantur, teatrets dekorerede loft afsøges i den bløde svimle bevægelse. Her er den verden, jeg indbydes til. Teatrets lyde, en sanger varmer op, billedet strejfer prismekroner og portrætter af skuespillere. Ved titelskiltet svinder al lyd. Kun det ene ord og en svag spinkel tone, a – forestillingen kan begynde.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Anne Wivel: Mand falder

Written 03-11-2015 10:28:22 by Allan Berg Nielsen

 

Det begynder stille og roligt med Anne Wivels stemme, som nænsomt fra bag et fortæppe af Per Kirkeby lærreder ganske kort fortæller den personlige baggrund for filmen: Kirkeby er en forårsdag 2013 faldet ned ad en trappe, har fået en hjerneskade, som alvorligt forstyrrer hans syn og hans bevægelighed, han kan ikke male, han kan ikke gå. Hun kan omsider besøge ham og aftenen før ringer hans hustru og siger, at han gerne vil at Anne Wivel tager sit kamera med. Hun bevæges, hun har ikke brugt kameraet siden hendes mand to år tidligere faldt og slog hovedet og kort efter døde, og hendes dæmpede stemme fortsætter herefter med hendes ja, dette fortrolige og ægte ja til sætningerne fra maleren og vennen, fortsætter og fortsætter. Anne Wivel er i den her film til stede hele tiden, i optagelserne, i samværet som vokser til filmværket som Per Kirkeby vel sådan har ønsket de endnu en gang kunne lave sammen.

Titelsekvensen klipper til atelieret, Kirkeby sidder og taler med kameraet og lidt med sin hjælper som også er der, og lidt med hustruen som også er der, der er hele tiden mennesker omkring ham, og han taler med kameraet og med Anne Wivel bag det, taler om situationen: jeg kan ikke gå, jeg kan ikke male, jeg kan ikke se, jeg kan ikke genkende ansigter. Det er ærgerligt siger hun, det er godt nok surt siger han og så går de i gang med at lave filmen. Filmens kurve bliver som Kirkebys kurve, den må skabe et nulpunkt, tror jeg det er han siger, og så må den med ham bevæge sig frem gennem en række af stemninger, som bliver til filmens afsnit. Sådan aftaler de konstruktionen, så enkel er den, de to erfarne ved hvad de gør. ”Jeg magter det ikke helt, det ved jeg godt, det må være som det er,” udbryder han et sted i gang med et billede, et værk trods alt, og klaverkoncerten triumferer ved de kunstneriske sejre, ved indsigtens gennembrud.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Amy Berg: Janis: Little Girl Blue

Written 22-10-2015 14:57:26 by Sara Thelle

 

Nearly two hours in company of Janis Joplin, what’s not to like! I was so ready to just lean back and enjoy and I was… disappointed.

Whoa, slow down, hold your horses! I’m being bombarded with talking heads at a speed so I can’t follow. Too fast a pace when all I want to do is to take my time, hear the music, feel the music and the person I’m about to discover.

I’m disappointed because I’m sitting in the dark theatre all alert and ready to take in impressions, emotions, sound, images and Music and I’m not getting the cinematic experience I thought I would. And I’m annoyed because I think a big part of my disappointment is a question of the editing. I don’t mind a conventional portrait film, I don’t mind seeing a TV-documentary in a theatre, but I do mind the rushing.

All the information, all the anecdotes and the archive footage lose sense if I don’t get the time it takes to “meet” the performer and her music. If there is not a moment where I hear something I haven’t heard before, suddenly discover the lyrics of a well-known song or just get to linger on a live performance…



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Chantal Akerman: La chambre

Written 07-10-2015 15:16:03 by Allan Berg Nielsen

I går var der to facebookopdateringer og igen i dag en fra en følsom og klog filmproducent jeg ad den vej kender og følger, opdateringer vedrørende Chantal Akerman som døde i forgårs og om hendes arbejder. To nekrologer og et link til hendes film La chambre fra 1972.

Det er hendes første film efter hun har forladt filmskolen i Belgien og er flyttet til New York. Hun er 22 år. Det er et studium i filmscenens væsen. Én eneste optagelse, en panorering langsomt dvælende cirkelformet i værelset først den ene vej så den anden vej til sidst i kortere ruter frem og tilbage til en medvirkende formodentlig hende selv som ligger i en seng og spiser af et æble.

Filmen La chambre viser mig en scene som ikke er en historie, ikke er en del af en historie, ikke er en anekdote, der er ingen pointe, blot en naturlig afslutning. Den filmscene er en skildring af et værelse, et bestemt værelse, ikke et værelse som sådan, men det her værelse, netop som filmens præcise titel siger.

SYNOPSIS

In a 360° circular panoramic shot the camera slowly pans an entire apartment (or house). When it first passes the bedroom there is nobody there but each time it shows the room again Chantal Akerman is sitting on the bed, motionless first, then busy doing something (peeling an orange, eating an orange, etc.). When she is last seen she yawns and lies down on her bed. The camera continues panning but after 10 minutes and 21 seconds the film comes to an end and she can't be seen asleep. (IMDb / by Guy Bellinger)

USA, 1972. 12 min.

https://www.youtube.com/watch?v=8AGakyb3eBU

http://www.newyorker.com/culture/richard-brody/postscript-chantal-akerman?intcid=mod-latest&mbid=social_facebook


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christian Sønderby Jepsen: Naturens uorden

Written 26-09-2015 10:31:39 by Allan Berg Nielsen

 

Alle Christian Sønderby Jepsens film har en tydelig mand i centrum, en mand med en lidenskab, en mand med udstråling, en mand som ganske naturligt er i filmen, som er en egentlig medvirkende. Mandens lidenskab er et forehavende, et projekt: at vinde en arvesag, at vinde titlen som landets bedste fuglespotter, at opklare en kompliceret sag om et justitsmord, at få ret over sin nabo, at få samlet alle sine 12 børn i en harmoni. Over sådanne særprægede menneskeliv ude i det almindelige liv bygger Sønderby Jepsen i klipperummet ved optagelser han har lavet som fluen på væggen under lange samvær med den medvirkende gennem måneder og år et drama, som skildrer dette hver gang eksistentielle projekt, denne lidenskab i en kurve gennem modstand og tilbageslag hen imod en løsning, en succes, en indsigt.

Den medvirkende mand af den slags i den nye film Naturens Uorden er Jacob Nossell. Hans projekt er voldsomt stort, han har sat sig for at lave et ”selvbiografisk teaterstykke om normalitet, identitet og meningen med livet”, som det i begyndelsen af filmen skrives hvidt på sort på et skilt, og få det sat op på Det kongelige Teater. Sønderby Jepsen er steget på projektet og følger det med sit kamera og skaber sit værk om hans værk, med ham og med teaterinstruktøren Thomas Corneliussen og skuespilleren Kristoffer Fabricius (dublerer Nossell i forestillingen) som aldeles vigtige medvirkende i hovedpersonens ambitiøse forehavende.

Åbningsbilledet er præcist og smukt. Jacob Nossell står rygvendt til kameraet på den tomme scene i Det Kongelige Teater og kigger ud i den oplyste, tomme teatersal hvor han og jeg hører det publikum som han filmen igennem vil arbejde på at blive i stand til at møde. Han og jeg hører publikum klappe. Hans første replik lyder: ”Hej! Mit navn er Jacob. Når folk møder mig for første gang, så får de en instinktiv impuls til enten at flygte fra mig eller også slå mig ihjel. Så vi skal nok få en rigtig hyggelig aften i aften.” Musikken sætter ind, det er filmmusik til en stor film. Ingen tvivl om det, jeg er tryg.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jafar Pahani: Taxi Teheran

Written 25-09-2015 09:25:02 by Tue Steen Müller

 

The French poster for the film catches perfectly the sweet, light and unpretentious atmosphere of the latest work made by a director, who lives under a berufsverbot from the state he lives in: he is not allowed to make films, he is not allowed to leave the country. And it introduces the characters, or should I say: The teacher who argues with the man (third from the right), who has quite strong opinions on what should be done to criminals. The little man who sells films on dvd even those that are not finished yet (!), the two older ladies who enter with a bowl of goldfish, the niece who wants to make films as her uncle, the taxidriving director Pahani, but has been told by her school teacher, that certain rules have to be followed, the boy who is in her film, but can not be as he ”commits a crime” on camera, and finally the flower-carrying, smiling dissident-colleague to Pahani.

The film starts, Pahani is behind the wheel, he takes the driver’s seat with a camera that can be positioned so it catches what happens outside and inside with the characters entering, those on the poster. It is joyful to watch with small situations that reflect a debate on human rights in Iran, that susperstition lives well among the older generation, that you can get whatever film you want in piracy copies (I experienced that myself back in 2000 when I visited Teheran), that there are rules for what you can film and what not.

Pahani himself, the taxi driving film director, comes out as a mild and generous character - one of the kind of taxi drivers you seldom meet - he listens to the stories that he has created for the film – and makes his job as a film director, who loves his citizens and who lives as they do, coping with the many restrictions.

Iran, 2015, 82 mins.

You can only love that film, that opens theatrically in Copenhagen, Grand Teatret October 1st.     


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Petra Costa og Lea Glob: Olmo & the Seagull /2

Written 04-09-2015 19:06:47 by Allan Berg Nielsen

BIOGRAFVISNINGER

Filmen rejser på turne i de danske biografer med start den 7. september, og Zentropa har indledt samarbejder med teatre rundt om i landet samt sat forskellige  personer fra teatermiljøet stævne for at tale med dem om blandt andet moderskab og karriere og livet ved teatret i  Q & A sessions efter filmen er vist.

Line Bilenberg skriver i en pressemeddelelse om om arrangementernes temaer og om tid og sted:

Filmen følger det succesfulde teater-skuespillerpar Olivia og Serge, under Olivias graviditet og sætter fokus på et af de dilemmaer, der for nogle kvinder kan være svært at tale om. Nemlig de konsekvenser og ændringer, der opstår i ens liv, når man pludselig en dag går fra at være karrierekvinde til, i større eller mindre grad, at skulle sætte sig selv til side og være mor.

Parret arbejder på det legendariske teater Théâtre du Soleil i Paris. Olivia (Olivia Corsini) bliver meget pludseligt tvunget til at afbryde sin karriere på grund problemer i graviditetsperioden, som tvinger hende til at forholde sig i ro i parrets lejlighed, alt imens at Serge(Serge Nicolaï), hendes kæreste arbejder videre med forestillingen på teatret. Selvom Olivia glæder sig til at blive mor, så opstår der også følelser af afmagt, jalousi på hendes kærestes forsatte liv ved teatret og en frygt for fremtiden.

Filmen er instrueret af danske Lea Glob og Petra Costa fra Brasilien i et instruktørsamarbejde, som blev til på opfordring af DOX:LAB. Intentionen har været at sætte fokus på de svære følelser, der kan trænge sig på, midt i al lykken over at være gravid. Kan jeg nogensinde få en karriere, når jeg er blevet mor? Hvordan skal jeg få mit liv til at hænge sammen? Er jeg en dårlig mor, fordi jeg nogle gange ville ønske, at jeg var manden og kunne fortsætte karrieren som hidtil? Og er det i virkeligheden ikke bare noget, man finder ud af?

Olmo and the Seagull er Lea Globs første feature film, instrueret I samarbejde med Petra Costa (BRA). Filmen modtog NORDIC:DOX Award I 2014 som bedste nordiske dokumentarfilm og ved den international premiere under Locarno Film Festivalen 2015 blev filmen tildelt Junior Jury Award for bedste film i Directors of the Present.

Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=p18IYilmN64&feature=youtu.be

TOURPLAN

Lene Johansen er moderator på hele touren.

HOLSTEBRO:

SCALA BIOGRAF, Man. 7. Sep. Kl.16:30 Med skuespillerinde og projektudvikler Roberta Carreri og skuespiller, musiker og instruktør Kai Bredholt , Odin Teatret. Odin teatret er aktuel med flere forestillinger og har netop afsluttet Odin Ugen, en årlig event med skuespillere fra hele verden som gæster teatret i Holstebro.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Petra Costa og Lea Glob: Olmo & the Seagull

Written 04-09-2015 10:54:24 by Allan Berg Nielsen

”Trigorin got Arkadina pregnant” bemærker en kollega da Olivia ved en lille festmiddag lidt inde i filmen røber sin graviditet. Ja, det handler om teater, det ser jeg selvfølgelig straks i åbningen, og det handler i en arbejdende gruppe om en bestemt skuespiller, en bestemt kvinde især, det er tydeligt. Snart ved jeg så at der er én mere, en mand. De hedder Olivia og Serge og de kan spille Desdemona og Othello har de vist og de spiller nu Arkadina og Trigorin, skuespillerinden og forfatteren i Anton Tjekhovs Mågen som gruppen sætter op, og ved siden af hinanden og sammen lever de deres egne liv og det kan de også fremstille, de roller kan de også spille, professionelle som de er, og det sker i filmen her som handler om hvordan deres liv og deres arbejde udvikler sig gennem nogle udfordrende måneder.

I titelsekvensens dans på scenen bliver skuespilleren Olivia væk i rollen Arkadina, væk fra sin anden virkeligheds dans med og eget lykkelige forhold til Serge, forelskelsen klippes hurtigt og tydeligt og smukt frem, jeg ser at hun ser ham hele tiden. Åh, fotografens følsomme opmærksomhed for hendes bliks retninger i den stadigt hurtigere dansescene og klipperens lige så præcisise anbringelse af et vigtigt flash back.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Sønderby Jepsen: Naturens uorden

Written 30-08-2015 15:51:36 by Allan Berg Nielsen

Der er premiere 7. oktober og Sønderby Jepsens nye film har til den tid naturligvis en åbning i Rukovs forståelse af begrebet, men den er faktisk begyndt allerede nu, se her med traileren og fortsæt bestemt med den efterfølgende forfilm som erindrer om en teaterforestilling sidste år på Det Kongelige Teater, en produktion, som filmen følger. Se bare her:

https://www.facebook.com/naturensuorden?fref=ts (link til trailer på opslag 24. august)

https://www.youtube.com/watch?v=llWXHBbRKcs (forfilm om teaterbegivenheden)

SYNOPSIS

Science is bringing us closer to creating the perfect human being. But what are the consequences of defying natural evolution?

Recent advances in medical science bring us closer to the prospect of creating a genetically perfect and flawless human existence. An unborn human life can be screened and influenced in so many different ways. Sperm banks offer to determine the sex, eye color and blood type of your dream child. Nuchal scans and genetic tests allow us to reject defects before it is too late. The goal is to give a worthwhile and healthy life to as many people as possible. A life without disabilities.  Or rather - a normal life.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Asif Kapadia: Amy

Written 26-08-2015 08:08:54 by Allan Berg Nielsen

”…an intensely intimate experience, which is delightful as you’re getting to know her early on, when she’s all shy, charming smiles and having her first successes. In its rise-and-fall arc, her star-is-born/star-is-dead story is painfully familiar; she is, bluntly, just one more name now etched on our pop-cultural mausoleum. Yet, as this movie reminds you again and again, the commercial entity… was also a human being, and it’s this person, this Amy, whom you get to know through all the lovely little details, knowing winks, funny asides and barbed observations that help make the movie memorable…”

Sådan skrev Manola Dargis 2. juli i New York Times. Min kollega Tue Steen Müller brugte citatet da han generelt pegede på de fremragende filmanmeldelser i New York Times (som desværre bliver indskrænket) og som smagsprøve brugte han dette ”very very inviting review” som han skrev. Nu har jeg så sidst af alle (tror jeg) været i biografen at se Asif Kapadias Amy og ja, skriver jeg med det samme, det er en vidunderlig filmbiografi eller en filmroman måske om et menneskes historie, dets liv, ganske kort, men umådelig rigt på lykke og fortvivlelse.

Jeg gik til filmen uden specielle forudsætninger, kendte ikke Amy Winehouse, kender faktisk ikke meget til jazz, har slet ikke forstand på jazz. To af mine venner tog mig med og med vilje lod jeg være at læse foromtaler og anmeldelser. Men jeg var fordomsfuld, ventede et musikerportræt, et stykke journalistik, ja, ventede et konventionelt værk bygget af arkivmateriale og interviews med Winehouse’s familie, venner og kolleger.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Madsen: The Visit

Written 20-08-2015 15:55:38 by Allan Berg Nielsen

De er allerede hos os, de har været her længe. Den sidder i mig den sætning, efter filmen, den bliver siddende længe. En replik undervejs har skabt den tanke at det fremmede har mødt mig for længe siden, det har for længst invaderet mig. En meget stor del af mig er faktisk ikke mig fik jeg at vide. Hvad er det så?

Det første billede i Michael Madsens nye film fremstiller heste på en græsmark, måske Tarkovskijs heste, som roligt holder fast ved mit liv som bundet til jorden. Men i den fjerne baggrund af den landlige scene rejser sig bag træer en meget stor antenne til en sender eller modtager til ekstraterrestrisk kommunikation må jeg tro. Den er på sin måde smuk som hestene på deres, forunderlig. Vil den en skønne dag modtage et signal derudefra eller vil de med ét være her, de ekstraterrestriske gæster, uden at have meldt sig i forvejen? 

”It would probably mean a whole rethink of everything…” Sådan lyder den den første replik i titelsekvensen. To højtplacerede personer, FN medarbejdere finder jeg siden ud af, sidder i et uformelt møde i en sofagruppe. Ja, Jorden får besøg, betror fortællerstemmen mig, en stemme, som jeg er fortrolig med fra tidligere film, voldsomt tankevækkende film, Michael Madsens stemme. Han fortæller om sin film, at den er en simulation som han kalder den. Og jeg mærker, at det her er værre end klodernes kamp i min barndom, det er ikke underholdning, det er ikke propaganda, det er sært troværdigt, tæt på at være overbevisende.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Cinemateket August-September 2015

Written 01-08-2015 19:48:19 by Tue Steen Müller

Jeg skrev om Helmut Berger, som Luchino Visconti gjorde til stjerne med ”Ludwig”, skuespilleren som blev kaldt for verdens smukkeste mand. Og så åbner jeg det danske Cinematekets katalog for august og september og ser en anden Visconti-skuespiller på forsiden, Alain Delon, som er født i 1935, bliver 80 i november måned! ”Leoparden” (1963, 185 minutter)… dansen med Claudia Cardinale, spillet med Burt Lancaster, et af Viscontis mange mesterværker, for glem ikke også at se ”Rocco og hans brødre” (1961, 177 minutter), hvor han spiller overfor Annie Girardot og med Renato Salvatori i rollen som broren, som går i hundene i norditalienske Milano, hvortil den sicilianske familie er flyttet fra fattigdommen.

… to af 10 film med Delon, to andre der lige skal nævnes er Jean-Pierre Melvilles stilsikre, elegante ”Ekspert i Drab” (1967) og samme instruktørs ”Den røde cirkel” (1970), hvor også stilsikre og elegante Yves Montand deltager i det store kup.

Det er den rene fryd at bladre i Cinematekets indbydende 64 sider store katalog, kuglepennen kommer frem, der bliver sat krydser, diskuteret med den bedre halvdel, vel vidende at vi alligevel ikke får tid til alt det vi gerne vil se eller gense.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Jeppe Rønde: Bridgend

Written 17-07-2015 08:49:17 by Tue Steen Müller

Vi var i biografen og så Jeppe Røndes ”Bridgend” - redaktørerne af dette site, Allan Berg og Tue Steen Müller ledsaget af sidstnævntes kone Ellen Fonnesbech-Sandberg. Hjemme i kolonihaven talte vi om filmen i timevis, læste Kim Skottes Politiken-anmeldelse og Ralf Christensens fra Information, begge meget rosende. Men noget mangler i deres vurderinger, blev vi enige om. Det kommer her fra Allan Berg:

”Jeg drukner i disse voldsomme store drenges uartikulerede støj, men jeg rammes til gengæld præcist af den unge kvindes gennemspillede bevægelse fra distant nysgerrighed over undrende analyse til beslutsom involvering. Jeg ser uundgåeligt, at den unge kvinde er i slægt med den unge kvinde i von Triers ”Breaking the Waves” og med den unge kvinde i hans ”Dancer in the Dark”, i slægt med Tarkovskijs unge kvinder i ”Solaris” og i ”Andrej Rubljov”. Disse kvinder griber alle ind i tilværelsen og trodser den samfundsbestemte skæbne ved at ofre sig selv. Filmene bliver således for mig elegier over denne kvindelige lidelse og offertemaet i Jeppe Røndes film samler sig om denne ene skuespiller, som også er den eneste, der skildres som helt menneske, som når hun låner sin elskede af sit liv og han styrket af dette forlader sin éndimensionelle rolle (i hans tilfælde som fardomineret kordreng), den afgrænsede rolle han og alle andre personer omhyggeligt er tildelt i Røndes overdådigt udstyrede og strengt stiliserede marionetspil.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Olivia Chamby-Rus: Åbne øjne

Written 04-07-2015 14:07:58 by Allan Berg Nielsen

Jeg kan rigtig godt lide Olivia Chamby-Rus’ afgangsfilm. Jeg kan især godt hendes medvirkende Anne Sofie Marisa Jensens præstation. Og hos hende er det først sproget, som griber mig, hendes sproglige opfindsomhed og præcision, en mellemting mellem smukt borgerligt dannet sprog og let antikveret og aldeles nutidigt digterisk sprog som breder sig ud i hendes væsen og gestik som en særlig opmærksom nænsomhed, som en skønhed simpelthen. Anne Sofie Marisa Jensen er en gave til en filmscene, til alle filmscenerne. Det er let at høre og se nu, men Chamby-Rus har hørt og set det først og klogt og afdæmpet bragt dette indtryk, denne sum af iagttagelse på plads i sin film.

Fotografen Jasper J. Spanning har også set det særlige ved den medvirkende unge kvinde. Det er blevet til en opmærksom og nænsom og forelsket fotografering. Og klipperen Sofie Marie Kristensen har lyttet til Anne Sofie Marisa Jensens smukke særprægede talesprog, til hendes overraskende formuleringer og skanderinger, stilfærdigt elegante som hun selv i sin tøven, nej, tilbageholdenhed lige fra åbningens præcisering, at filmen er om ”min beskedne personlige blindhed…” Beskedne! Ordet har adskillige nuancer, det ved hun godt.

Hendes scener er også hendes bevægelser, større og mindre og minimale som for eksempel hendes hænders afsøgen Tegners erotiske skulpturs former og detaljer, ”hvordan det er kvinden hviler sit hoved, det kan jeg ikke rigtigt finde ud af…”, som hendes og venindens humørfyldte finden frem til en musikforretning, hvor de vil prøve instrumenter til salg, som til sidst hendes forunderlige måde at synge Volmer Sørensens og Otto Franckers Dansevise på, hele dansevisen, selvfølgelig. Det er en film, som er lavet af og med færdige scener.

Danmark 2015, 30 min.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Frank

Written 26-06-2015 19:09:12 by Sara Thelle

Thank you to Cinemateket in Copenhagen who, in collaboration with the Copenhagen Photo Festival and Danish writer, filmmaker and beat expert Lars Movin, organised the Robert Frank program here in June. And thank you to Lars Movin for sharing his knowledge and his personal anecdotes with us when introducing the films. This was the first big Robert Frank retrospective and also the first official screening of the legendary Rolling Stones documentary Cocksucker Blues (1972) on Danish ground. 15 of Robert Frank’s films and 3 about him.

I was in for a small marathon last Saturday. First the documentary Leaving Home, Coming Home – A Portrait of Robert Frank (2005) by Gerald Fox, a rare intimate portrait, since Robert Frank has never been keen to being filmed or interviewed. Then the feature-length hybrid film Me and My Brother (1968) and last, a collection of his later short films The Present (1996), I Remember (1998), Paper Route (2002), True Story (2004/2008) and Fernando (2008).

Me and My Brother was a slap in my face. It opens up with a very disturbing scene that takes you right to the bottom of a deep and complex matter. Soon it is turned into a film within the film and becomes a sort of meta-reflection and investigation into the questions: how do you film other people, how do you use others in your art, how do you use yourself, what do you make money from, how does it feel to be filmed, what does it do to you, when are you yourself and when are you acting. It is a hybrid film, mixing real life with staged acting, colour with black & white, at times the characters are “played” by themselves and at other moments by actors.

Originally, Frank was set out to make a film adapting Allen Ginsberg’s poem Kaddish, written about his mentally ill mother. But over time, the project becomes a film about Ginsberg’s partner Peter Orlovsky’s brother Julius, who after having spent 15 years in a psychiatric hospital is let out and left in care of his brother. So the setting is Julius, a catatonic schizophrenic, living with Peter Orlovsky and Allen Ginsburg. The film is about how to live with and among mental illness, about how the brother Peter deals with it, and in this way – maybe – it becomes indirectly an adaption of Ginsberg’s poem. And at the same time it is a film about Frank’s doubts about filming this.



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Michael Madsen: The Visit

Written 21-06-2015 13:42:30 by Allan Berg Nielsen

Filmen er den første i DOXBIOs efterårsprogram med fire premierer. Katrina Schelin skriver om filmen i pressemeddelelsen:

”Filmen dokumenterer menneskets første møde med intelligent liv fra rummet – et møde, der endnu ikke har fundet sted. Siden opfindelsen af radiokommunikation har mennesket sendt signaler ud i rummet for at gøre andre civilisationer opmærksomme på vores eksistens. Med eksklusiv adgang til FN’s kontor for ”Anliggender vedrørende det ydre rum” og til militærstrateger og eksperter fra verdens førende rumforskningscentre udforsker filmen det første møde med en besøgende fra rummet. Konfrontationen mellem os og det ’fremmede’ begynder med de enkle spørgsmål: Hvorfor er I her? Hvordan tænker I? Hvad ser I i mennesket, som vi ikke ser i os selv? Filmen er en rejse ud over et jordisk perspektiv, som løfter sløret for menneskets frygt, håb og ritualer, og tvinger os til at konfrontere - ikke blot de fremmede livsformer - men i høj grad også vort eget selvbillede.

Michael Madsen har modtaget adskillige internationale priser og hans film inkluderer INTO ETERNITY (2010), TO DAMASCUS – A FILM ON INTERPRETATION (2005) og HALDEN PRISON (3D) (2014). Michael Madsen har stået bag flere af Københavns mest fornyende kunstprojekter. Er gæstelærer ved danske og internationale kultur- og uddannelsesinstitutioner bl.a. med 'Workshop For Individuals With Absolutely No Idea For A Film'.”

Danmark 2015, 83 min. Produceret af Magic Hour Films. Filmen får premiere 2. september i en række heldige byers biografer. Se hvilke hos DOXBIO: http://www.doxbio.dk/

SYNOPSIS

This film documents an event that has never taken place – man’s first encounter with intelligent life from space”.With unprecedented access to the UN Office for Outer Space Affairs, the military, and experts from leading space agencies, the film explores a first contact scenario, beginning with the simplest of questions: Why are you here? How do you think? What do you see in humans that we don’t see in ourselves? A journey beyond a terrestrial perspective, revealing the fears, hopes, and rituals of a species forced not only to confront alien life forms, but also its own self image. (IDFA)



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt /2

Written 20-06-2015 19:15:43 by Allan Berg Nielsen

Her på Filmkommentaren har Tue Steen Müller anmeldt ”Skyggen af en helt”. I dag har Asger Schnack en artikel i Information, som berører os, da den ikke alene anfægter biografiske oplysninger i filmen, men på et digterisk forstående grundlag diskuterer en vigtig grænse i den kunstneriske dokumentarfilm, grænsen mellem iscenesættelse og usandhed. Her er et par citater fra artiklen og et link til hele Asger Schnacks tekst:  

”Laurits Munch-Petersens film Skyggen af en helt, der netop har haft premiere, præsenteres som en dokumentarfilm. Det er klart, at det må være tilladt, når man laver en dokumentarfilm, at blande fiktion og fakta, i det hele taget at tage forskellige midler i brug, hvis det tjener til filmens bedste – altså sandhedens. En dokumentarfilm kan godt lege med virkeligheden, men…”

" 'Nøglen til at forstå mysteriet begynder hos Laurits’ mormor, der efter Gustafs forsvinden skærer mindet om ham ud af sit liv og gør ham til tabu i det bornholmske hjem.' Sådan hedder det på premierebiografens hjemmeside. Men det passer ikke! Det er muligt, at Laurits Munch-Petersen og hans mor opfatter det sådan, men det svarer ikke til andre vidners fortælling. Lisbet Munch-Petersen blev gift med maleren Paul Høm og stiftede ny familie, men det betød ikke, at Gustaf Munch-Petersen forsvandt fra hendes liv…”

http://www.information.dk/537115 

Senere, 24. juni, havde Laurits Munch-Petersen en replik i Information, hvor han blandt andet skrev:

"... Filmen er tænkt som et personligt og kærligt portræt af Gustaf og Lisbet og deres kærlighedshistorie oplevet gennem deres barnebarn. Filmen er et oprigtigt ønske om at beskrive konsekvenserne af denne kærlighedshistorie og Gustafs valg om at forlade sin gravide kone og lille datter uden at sige farvel, således at heltebilledet bliver nuanceret af den smerte, der efterfølgende har fundet sted, og som har farvet hele mit liv."

http://www.information.dk/537520

Foto: Asger Schnack


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Anne Wivel: Mand falder

Written 17-06-2015 20:16:47 by Allan Berg Nielsen

DOXBIO har offentliggjort sit efterårsprogram med fire premierer. En af dem er Anne Wivels nye film Mand Falder. Katrina Schelin skriver om filmen:

”Anne Wivel har fulgt sin ven, maleren Per Kirkeby på nært hold, efter at han faldt ned ad en trappe og slog hovedet. Han havde tidligere overvundet følgerne af en hjerneblødning og to blodpropper, men faldet på trappen for to år siden resulterede i en hjerneskade, der forhindrer ham i at arbejde. Han har ikke bare mistet sin førlighed, men også evnen til at genkende farver og sågar sine egne kunstværker. Udover at fotografere er Anne Wivel også til stede som samtalepartner og følger Per Kirkeby, som kæmper for at vende tilbage, idet han samtidig erkender sine manglende fremskridt. For ham synes der at være lang vej tilbage, for kunsten er jo ikke blot et spørgsmål om at kunne male noget kønt og vellykket, det væsentlige ligger i overskridelsen af den gode smag. Det er dette hug, maleren savner.

I filmen møder vi foruden kunstneren, hans hustru, venner ogsamarbejdspartnere, men dens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent møde med filminstruktøren AnneWivel og hendes kamera. Alt – fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter – lægges nøgternt frem.”

Isak Hoffmeyer skriver i programmet om Anne Wivel: ”Anne Wivels film er kendetegnet ved en særlig sensibilitet, der stikker dybere. De har alle en afgørende nøgternhed i udtrykket, som kan virke befriende, men nedenunder arbejder stærkere kræfter, følelsen for stoffet. Hendes film formidler et kunstnerisk syn på verden og bringer os tæt på stærke personligheder, som det var tilfældet med hendes seneste anmelderroste film Svend”.

Danmark 2015, 120 min.

Filmen får premiere onsdag, 11. november i en række heldige byers biografer. Se hvilke hos DOXBIO: http://www.doxbio.dk/

Foto: Isak Hoffmeyer


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Peter Anthony: Manden der reddede verden

Written 11-06-2015 17:34:02 by Allan Berg Nielsen

Der er premiere i dag på en usædvanlig film om det alvorligste emne: den røde knap. Jeg har for længe siden læst Øyvind Kyrøs bog med samme titel og har glædet mig meget til filmen, som jeg ikke fik set ved den egentlige premiere på CPH.DOX sidste år. Jeg har netop været igennem en række anmeldelser og deler lige mine links:

DFI’s pressemeddelelse: dfi.dk/Nyheder

Per Juul Carlsens anmeldelse (5 stjerner): dr.dk/nyheder

Henrik Queitschs anmeldelse (5 stjerner): ekstrabladet.dk/filmmagasinet

Nanna Frank Rasmussens anmeldelse (5 stjerner): jyllandsposten.dk/protected

Jeppe Mørchs omtale før premiere på CPH:DOX 2014: ekkofilm.dk/artikler

Jyllands-Postens Bogguides anmeldelse (uden forfatternavn) af Øjvind Kyrøs bog: bog.guide.dk

SYNOPSIS

”Few people know of Stanislav Petrov… yet hundreds of millions of people are alive because of him."

The Man Who Saved the World (Starring: Walter Cronkite, Robert De Niro, Matt Damon and Kevin Costner) tells the gripping true story of Stanislav Petrov - a man who single-handedly averted a fullscale NUCLEAR WORLD WAR, but now struggles to get his life back on track… before it is too late.

An epic and grand Cold War thriller that sends shivers down your spine and shows us just how close we came to Apocalypse … and it’s not over yet! With a NEW COLD WAR rising and thousands of nuclear weapons on hair-trigger alert, we still live under the same catastrophic danger that Stanislav faced back then. (http://themanwhosavedtheworldmovie.com/#home)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

The Salt of the Earth in Danish Cinemas

Written 24-05-2015 12:38:42 by Tue Steen Müller

The film of Wim Wenders and Juliano Ribeiro Salgado, a portrait of world star photographer Sebastião Salgado, runs in Danish theatres right now – go and watch it!

Mikkel Stolt wrote about it at the Danish cph:dox premiere, here is a quote:

”The film’s sense of time and space turns out to be the perfect conveyor of Salgado’s pictures and words. The horror and the beauty in the protagonist’s work are presented to us in a way that reveals how great interpreters of reality both the still photographer and the directors are… ”

And I saw an exhibition of the photographer’s ”Genesis” in New York last year and quoted from the catalogue:

The result of an eight-year worldwide survey, the exhibition draws together more than 200 spectacular black-and-white photographs of wildlife, landscapes, seascapes, and indigenous peoples—raising public awareness about the pressing issues of environment and climate change.

http://www.icp.org/museum/exhibitions


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Magnus Gertten: Every Face has a Name /2

Written 25-04-2015 13:10:49 by Allan Berg Nielsen

På tirsdag 28. april kl. 17.00 vises Magnus Gerttens film Every Face has a Name i Grand biografen i København under et arrangement Dansk Røde Kors, Grand og Auto Images er gået sammen om: Flygtninge i Europa dengang og nu - De Hvide Busser 70 år efter.

Ove Rishøj Jensen fra Auto Images skriver i sin pressemeddelelse: ”Det er en film om flygtninge i Europa dengang og nu, en film der desværre er blevet højaktuel efter de seneste ugers begivenheder i Middelhavet. Røde Kors' Hvide Busser transporterede i de sidste uger af Anden Verdenskrig over 15.000 krigsfanger fra de tyske koncentrationslejre til Danmark og Sverige. Den 28. april er det præcis 70 år siden at en kameramand filmede hundredevis af disse fangers ankomst til havnen i Malmö og dermed deres tilbagevenden til et nyt liv. I filmen fortæller 10 af de overlevende fanger om konsekvenserne af at kunne leve frit og om deres taknemmelighed for at blive hjulpet tilbage til livet igen. Parallelt med overlevernes fortællinger inkluderer filmen et link til de flygtningestrømme, vi ser komme til Europa i dag. ”

Her på Filmkommentaren har jeg skrevet sådan om filmen: ” Den 28. april 1945 kom 1948 flygtninge med skib til Malmö, jeg ser det i en smuk newsreel beregnet til biograferne næste dag. Eller rettere, jeg ser det i en hensynsfuldt og dygtigt bearbejdet version af optagelserne fra den dag. En fortællerstemme af den slags, jeg altid bliver tryg ved, tager over, tager ved hånden, fortæller roligt, hvad det er, jeg ser. Det er befriede fanger fra de efterhånden erobrede tyske koncentrationslejre, mange af dem jøder i sidste øjeblik reddet fra udryddelsen, polske unge, nogle mødre med børn, franske modstandsfolk og britiske efterretningsfolk og også dem, som var forfærdende uheldige på et bestemt sted et bestemt tidspunkt. Roligt vises deres ansigter, mange er nu glade og smilende, andre forholder sig afventende, vil jeg tro, i en smertende ro. Alt i denne film er ro, bliver jeg lovet, fra begyndelsen til slutningen. Det giver mig tid til at tænke mig om, til at huske selv, til at associere. Til at udvide filmen i en egentlig tilegnelse…” (Link til hele anmeldelsen)

Facebook events: www.facebook.com/events

Filmens trailer: vimeo.com/119082619

Filmens hjemmeside: http://everyfacehasaname.com/

Filmens Facebookside: https://www.facebook.com/EveryFaceHasAName


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ulrich Seidl: I kælderen/ 2

Written 05-04-2015 13:23:53 by Allan Berg Nielsen

Jeg ved godt, at jeg burde kunne lide den film. Hele den meget omfattende foromtale lægger op til det. Men jeg kan faktisk ikke lide den, eller rettere, kunne ikke lide den i begyndelsen, var gået til den præget af al for meget fremmed viden, som havde stemt mig negativ. Negativ fra begyndelsen. Så jeg kiggede overbærende på billederne af et boligkvarters kølige orden, de rene gader, de ordentlige hække. Inde var der velafrettede beboere i yderst velholdte trapperum og der var nøgler og låse i en uendelig kadence, forekom det. Så var der med ét en lang scene med tre herrers samtale om deres medborgere fra Tyrkiet. Det var direkte ubehageligt. Min arrogante overbærenhed var ved at fordampe, filmen bgyndte at virke på sine egne betingelser, jeg glemte mere og mere af, hvad jeg havde læst, også instruktørens egen synopsis. Hans film tog selv magten. Den film tager magten.

Jeg er herefter i kældrene. Der er folk på løbebånd, i svømmebassin, i romaskine. Fornuftigt nok. Så er der kvinder stående alvorlige, som hos Peter Greenaway og hos Roy Andersson, i deres fine vaskerum i kælderen ved siden af deres vaskemaskiner som de på en måde ligner. Nå sådan, tænker jeg. Men herefter begynder chokkene. En kvinde med badekåbe over natkjolen og sokker på fødderne i tøflerne går roligt, trin for trin, fra repos til repos ned ad denne rengjorte trappe og hen ad en gang med ordentlige døre til perfekte pulterrum. Hun låser sig ind, jeg tror hun låser efter sig, hun tager en æske ned af en hylde, tager låget af og silkepapiret til side og tager en livagtig babydukke op og kærtegner den hengiven. Den er som levende, den er hendes liv. Den lægges ned igen, puttes. Silkepair og låget lægges på. Denne scene gentages. Det må være flere gange om dagen. Munterheden jeg havde forventet har filmen metodisk ændret til en sørgmodig stemning, og fra dette sted ser jeg filmen med voksende sorg.

Jeg ser på og hører på og bliver bedrøvet ved en omvisning i et kældermuseum af jagttrofæer, jeg lytter til hornmusik, som især blæserne holder af, og til operasang, ikke i badeværelset, men i kælderen med en endnu mere imødekommende akustik, fordi væggene er nøgne. Rummet er en skydebane, hvor sangeren, som også instruerer i selvforsvar ved pistolskydning, øver sig i begge kunstarter. Tilsvarende sagligt skildrer filmen, jeg mener det er herefter, i lige så omhyggeligt byggede, stiliserede scener en række generøst medvirkendes seksuelle udfoldelser i pinagtigt lange og teknisk detaljerede scener.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ulrich Seidl: I kælderen

Written 11-03-2015 18:41:35 by Allan Berg Nielsen

Denne bistre herre har tilsyneladende indrettet en skydebane i sin kælder til seriøs træning i pistolskydning. ”I kælderen” er en film om det, folk foretager sig i deres kælder, og det er ikke ligeyldige småting. Den østrigske instruktør Ulrich Seidl tager publikum med på en rejse ind i det ubevidste og åbner op for en verden fyldt med skydevåben, slanger, sexlegetøj og nazi-tilbagelængsel. Filmen observerer nøgternt disse meget private rum i smukke, stramt komponerede billeder. ”Det er absurd, chokerende og grænseoverskridende, men også virkelig sjovt”, skriver Katrina Schelin i sin pressemeddelelse om DOXBIOS næste premiere, og hun anfører her, hvad instruktøren blandt andet siger om sin film:

”Østrigere tilbringer ofte deres fritid i kælderen. Dernede kan de – mænd, fædre, husmødre, par eller børn – være, hvem de vil. Dernede kan de dyrke deres lyster, hobbyer, lidenskab og besættelser. Kælderen er et sted til fritid og det private. Men for mange mennesker er kælderen også et sted for det ubevidste, et sted fyldt af mørke og frygt.”

Tue Steen Müller, filmkommentaren.dk, er både enig og forbeholden. Han så filmen på filmfestivalen i Leipzig i november og skrev blandt andet: ”… the start of Ulrich Seidl’s 'Im Keller' ('In the Basement') where a snake slooowly moves towards the mouse for attack, you know what is to happen, and yet you are jumping in your seat when it happens, as you are shaking your head when the nice Austrian Bürger enters his basement rooms full of Hitler and Nazi trophies. Not to forget the chained naked man, who licks the toilet clean on demand from 'die Herrerin'. One scene after each other, tableau-like, a pity they do not become a whole.”



Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus Gertten: Every Face has a Name

Written 07-03-2015 12:58:45 by Allan Berg Nielsen

Den 28. april 1945 kom 1948 flygtninge med skib til Malmö, jeg ser det i en smuk newsreel beregnet til biograferne næste dag. Eller rettere, jeg ser det i en hensynsfuldt og dygtigt bearbejdet version af optagelserne fra den dag. En fortællerstemme af den slags, jeg altid bliver tryg ved, tager over, tager ved hånden, fortæller roligt, hvad det er, jeg ser. Det er befriede fanger fra de efterhånden erobrede tyske koncentrationslejre, mange af dem jøder i sidste øjeblik reddet fra udryddelsen, polske unge, nogle mødre med børn, franske modstandsfolk og britiske efterretningsfolk og også dem, som var forfærdende uheldige på et bestemt sted et bestemt tidspunkt. Roligt vises deres ansigter, mange er nu glade og smilende, andre forholder sig afventende, vil jeg tro, i en smertende ro. Alt i denne film er ro, bliver jeg lovet, fra begyndelsen til slutningen. Det giver mig tid til at tænke mig om, til at huske selv, til at associere. Til at udvide filmen i en egentlig tilegnelse.

Ja, udvide. For der egentlig ikke så meget. De filmiske elementer er få, men de er bragt i anvendelse aldeles overbevisende. Der er altså en 35 mm arkivfilm, men klippet med en ny opmærksomhed og behandlet i overførslen, så nye detaljer må være kommet til syne. Desuden er optagelserne varsomt og varieret (tror jeg) tempoændret, så jeg sættes i en opmærksomt drømmende tilstand, hvor reportageoptagelserne får alvor og tyngde og overraskende skønhed, de viser ikke længere alene hen til fortidens hændelser, de er nuværende begivenheder. Og der er en forbilledlig og lykkelig research, som først og fremmest har fundet et stort antal vidner frem blandt flygtningene, og heraf medvirker en markant række i filmen, og mens de ser optagelserne på skærmen, formår de hver og en på meget forskellig måde, men alle tøvende og prøvende, at tale om disse optagelser sådan, at de derved statuerer optagelsernes poesi ved billedernes iboende kraft mere end ved deres historiske og biografiske meddelelser. Det er disse ansigters navne, det handler om, men selvfølgelig på alle glemte navnes vegne. Her er den smukke titels meningsfuldhed, her er filmens kerne, værkets essay, dets overvejelse af humanitetens evige genetablering.

Det første vidne foran computerskærmen med den gamle reportage hedder Fredzia Marmur. Hun var fra Lodz i Polen, bor nu i Toronto, Canada, Hvor Gertten besøger hende med sin computer og sin fotograf. Hun gennemspiller hele den vanskelige genkendelse over de mange år, over de fortrængte følelser, bliver usikker på sig selv, men opdager lidt efter lidt med filmens publikum, at hun husker alt, genkender meget. Ansigt efter ansigt får navn. Elsie Ragusin er amerikaner. Med sin far var hun i 1939 på familiebesøg i Italien. Ved krigens udbrud blev de tilbageholdt og endte i Auschwitz. Hun overlevede og genkender tøvende sig selv på billederne fra havnen i Malmö. Nordmanden Svenn Martinsen er også med skibet, 23 år dengang med huen kækt på sned. Nu sidder han på sengekanten og snakker med sig selv, fortæller han. Han fortæller om en mislykket aktion, han var med i dengang, en norsk gruppe ville for svensk Røde Kors redde jødiske børn fra medicinske forsøg i en lejr nær Hamburg. De nåede ikke frem i tide, børnene var dræbt, da de fandt dem. To flygtninge, spædbørn dengang, Ryszard Glozacha, som nu bor i Oxelösund, Sverige og Piotr Górska, som nu bor i Drezdenko, Polen og deres mødre, Sabina Glozacha er ansigter i havnescenen, som nu får navne, jeg ved at de levende bylter i kvindernes arme er de to små drenge. En tredje kvinde med et spædbarn, Alicja Lutostanska får sit navn forbundet med scenen og med de to andre kvinder. De var alle tre, gravide forstår jeg, blevet fanget af tyske tropper under Warszawa opstanden 1944. Alicja Lutostanskas lille datter Bozna døde kort efter i Malmö. Dette kunne fortsætte, alle ansigter har et navn.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Jannik Splidsboel: Misfits

Written 03-03-2015 11:48:38 by Tue Steen Müller

Den skal lige i gang før den får tag i den fulde opmærksomhed. De tre hovedpersoner skal præsenteres, ungdomsklubben hvor de og andre homo- og transseksuelle holder til ligeså, den hedder Openarms Youth Club, og vi skal have at vide, at vi er i Tulsa, Oklahoma midt i det konservative amerikanske bibelbælte. Det ses ofte, at der fyres en pokkers masse informationer af i starten af en film, hvor du sidder og siger til dig selv, ”kom så i gang”. For den kommer i gang og portrætterer fint de tre, så de bliver interessante karakterer, som du kun kan ønske alt godt for.

Se på billedet af familien hjemme i sofaen – Benny og hans storebror Gage rækker ud efter hinanden. Gage havde svært ved at acceptere, at Bennys seksualitet var anderledes, den tid er ovre nu viser filmen glimrende i stærke scener mellem de to i bil eller på græsplænen i broderlig slåskamp. Det er i scener som disse, at Jannik Splidsboel viser sit talent ved at lade scenerne stå længe.

Lesbiske Larissa brænder også igennem, der er knald på hende, hun skifter udseende (maler skæg i ansigtet, tager paryk på) flere gange i løbet af filmen, hvorimod ”D” med hatten er den, som tydeligst formulerer, hvad en dårlig opvækst og misbrug har gjort ved ham.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nadav Schirman: The Green Prince

Written 25-02-2015 10:12:23 by Tue Steen Müller

På fredag viser Cinemateket i København – i forbindelse med Jewish Film festival - ”The Green Prince”, her anmeldt på engelsk.

In 2010 Mosab Hassan Yousef wrote a book, ”Son of Hamas”. A feature film adaptation of the book is planned, a documentary has been made, the one that is to be shown at Cinemateket Copenhagen (February 26 – March 6) and the one that opened the Sundance documentary section 2014. Popular at festivals.

From a story point of view totally understandable – it has everything of a dramatic spy story, it is built like that, very well crafted, its has two charismatic main characters Mosab Hassan Yousef and the Shin Bet (the Israeli internal secret service) ”handler”, the one who recruited Yousef to work as ”a source”, Gonen Ben Yitzhak. If it brings anything new to the everlasting tragic conflict or to the way Shin Bet operates… having seen ”The Gatekeepers”, the answer is no. As well as ”The Collaborator and his familiy” does give an insight to the social aspect of being/havong been a source. Both recent Israeli documentary films.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Jørgen Vestergaard: Højt skum

Written 20-02-2015 14:52:15 by Allan Berg Nielsen

Det drejer sig om et stort anlagt og imponerende biografisk filmessay om skuespilleren, forfatteren, maleren og tegneren Robert Storm Pedersen (1882-1949) og hans kunst. Kunstnerbiografien er en af Jørgen Vestergaards foretrukne genrer, der har været film om malerne Ovartaci, Jens Søndergaard og Kirsten Kjær, musikerne Evald Thomsen og Karl Skaarup, billedhuggeren og præsten Anton Laier. Ærlige, på en smuk måde troskyldige, hver for sig af særlige grunde vidunderlige film.

Storm Petersen skildringen, som nu et stykke tid har kunnet ses i en række biografer slutter sig til rækken. Den er et indforstået arbejde, en skildring af et næsten privat forhold, som medfører en indforstået fortrolighed, som faktisk er venligt så ekskluderende, som når jeg udsættes for fremmede menneskers familiebilleder eller fotos fra rejsen. Jeg kigger fra yderst på stolen høfligt interesseret på Jørgen Vestergaards verden. Og nej, ikke engageret. Og hvad skyldes så det? Nok, tror jeg, at jeg ikke er fortrolig med det gamle København, BT, Peter og Ping i gamle dage, kender ikke Pilestræde og Berlingske, borgerskabets smag og humor. Det har aldrig været en del af min verden.

Fortællerstemmen er (måske kun for mig?) lidt krukket og påpegende, noget nedladende, men nok ægte inden for den etablerede Storm Petersen tradition og for det trofaste publikum fortsat udholdelig. Men den er overtydelig, faktisk ikke i øjenhøjde. Mon med nogen overhovedet? Det mærkelige er, at den taler midt ind i det moderne, om det moderne. Og så kommer Ebbe Rodes sangforeningsformand! Han er moderne og er i min begrænsede erindring helt sin egen tradition, uopslidelig, moderne kunst i kontakt med verdenskunsten, både med Mark Twain og Samuel Beckett tror jeg. Og Storm Petersens egen oplæsning i radioen er vidunderligt moderne, ægte og aldeles udholdelig og holdbar. Og så kommer filmens højdepunkter, dens umistelige tilføjelser til Storm Petersen fortolkningen:



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: DVD, Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Herzog møder Oppenheimer

Written 07-01-2015 09:13:41 by Allan Berg Nielsen

Det er et besøg af fineste slags, meddeler Grand Teatret i København, når Werner Herzog og Joshua Oppenheimer gæster biografen fredag den 9. januar, hvor de i forlængelse af en særvisning af Oppenheimers seneste mesterstykke "The Look of Silence" kl. 19 vil diskutere dokumentarfilm, metode, moral og meget mere, hvad de jo på Den Danske Filmskole har været i gang med fredag og fortsætter med lørdag.

Billetter: http://www.grandteatret.dk/nyheder/nyhed/?newsid=4&newsid=444

Filmskolen: http://efu.filmskolen.dk/kurser/werner-herzog-and-joshua-oppenheimer-in-a-2-days-conversation-about-life-humanity-and

Fotomontage: http://www.doxmagazine.com/a-film-like-this/  


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Inuk Silis Høegh: Sume

Written 10-10-2014 17:04:50 by Allan Berg Nielsen

Det handler om rockbandet Sume fra 70’erne. Det var sammensat af grønlændere, som studerede i København. Hovedpersonerne i filmen er Malik Høegh, forrest i billedet og Per Berthelsen. Høegh skrev teksterne dengang og var forsanger, Berthelsen var midtpunkt i musikken og bandets organisation. Teksterne var skrevet på grønlandsk og de var i deres indhold dybt kritiske mod den danske grønlandspolitik. Musikken var stærkt i familie med den samtidige amerikanske rock. Det var uhørt med politisk rock på grønlandsk på det tidspunkt, og det spredte sig overalt i det grønlandske samfund i København og hurtigt også i Grønland. Filmen skildrer det som en folkelig vækkelse, men den udnytter det ikke til linje i det filmiske forløb.

De to var venner, og jeg tror også, at deres forholds udvikling kunne være blevet filmens drivkraft. Imidlertid er den udvikling ganske fredelig, og selv bruddet og skilsmissen stilfærdig. Så er der lp’erne som kom hurtigt efter hinanden og alle var successer, der er imidlertid ikke en filmhistorisk linje at følge fra år til år. Heller ikke en politisk udvikling i karaktererne for eksempel, skønt netop disse år er vigtige, turbulente og farverige i grønlandsk politisk historie, og Sume nært knyttet til løsrivelsestankernes hovedpersoner. Årtiet skildres som en tilstand, ikke som en dynamik, og dog får jeg en vag en fornemmelse af kronologi, selv om jeg hurtigt bekymret mister overblik og orientering. Hvor er jeg henne i fremstillingen?

Jeg er alligevel oprigtigt glad for den film, ser den igen og har fortsat lyst til at dykke ned i detaljer. Og hvorfor nu det? Der er naturligvis musikken, hvor en række numre og sange inkluderes i nær ved fuld længde i forløbet. Musikken er sådan set alene filmen værd. Men der er jo også det filmiske. Jeg blev allerede ved første gennemsyn ekstra opmærksom ved titlen på en af Sumes smukke sange, ”Qullissat”. Den by kender jeg fra noget ondt i noget godt. Her i denne fremmede verden, denne fremmede musik, dette fremmede sprog, en stolt kultur, som jeg ved, jeg er så forpligtet på, her er der pludselig noget, jeg ved lidt om i forvejen. Denne smukke, ulykkelige by er en del af også min erindring, min fortid. Det er fordi Aqqaluk Lynges og Per Kirkebys film har levet i mig, siden jeg så den i 1972 første gang, og formet mit billede af det grønlandske.



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Færøske Biodage

Written 23-09-2014 14:28:05 by Allan Berg Nielsen

 

Ludo (2014)

Festivalen Færøske Biodage i København (25. september til 2. oktober) begynder på Nordatlantens Brygge med premiere på Katrin Ottarsdóttirs helt nye "Ludo" og skifter 30. september om aftenen til Cinemateket, hvor ”Ludo” vises samtidig med, at en ældre, interessant tysk filmatisering af ”Barbara” præsenteres på Nordatlantens Brygge. Den tyske instruktør Frank Wisbar lavede den i 1961 med Harriet Anderson i titelrollen. (Denne overlapning skal man lige være opmærksom på, ellers er det sådan en rar lille festval, hvor man kan nå det hele.) Programmet byder på en sjældenhed mere, en norsk film optaget på Færøerne i 1953, Leif Sindings ”Selkvinden”, som introduceres af filmhistorikeren Jan Erik Holst. Programmet omfatter i øvrigt blandt andet Ulla Boje Rasmussens ”1700 meter fra fremtiden”, som er velkendt fra bibliotekernes distribution, men som i denne anledning kan ses på det store lærred, hvad dokumentarfilm som den fortjener. Festivalen har en kortfilmaften den anden dag, og den slutter med en kortfilmaften, begge gange introduceret af instruktører og festivalarrangørerne.

1700 meter fra fremtiden (1990)

Programinformationer og billetsalg på

http://www.nordatlantens.dk/da/arrangementer/2014/f%C3%A6r%C3%B8ske-biodage/ og www.cinemateket.dk

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=10052 

Om Ulla Boje Rasmussens film

Jeg er dokumentarist af Allan Berg Nielsen

Om nogle af Katrin Ottarsdóttirs film

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/808/

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/1058/

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/1069/


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Mikala Krogh: Ekstra Bladet uden for citat

Written 18-09-2014 10:41:36 by Allan Berg Nielsen

Landmanden i sin mark, maleren i sit atelier, journalisten ved tastaturet. Poul Madsen her ved sit skrivebord, han var altid min helt i tv-virkeligheden, når jeg så Presselogen og han var med. Det var ham jeg glædede mig til. Hvor herligt at se en film, hvor han er helten i en gedigen filmisk virkelighed. En helt, som bare er nærværende og beslutningsdygtig i hver scene, han er med i. Også når han lytter, han lytter nemlig meget aktiv. Og filmen viser hvordan og derefter hvorfor. Så enkelt og selvfølgeligt. Og jeg kan være til stede ved siden af ham på Ekstra Bladets redaktion en lang afgørende periode i avisens liv. Jeg er der bare og glemmer, at jeg ser en film, også når jeg i filmens smukt opdelte og blidt klippede grundinterview og rammefortælling (er det jo, selv om det ikke ligner) sidder i hans bil til og fra arbejde, og han fortæller mig om avisens væsen og farerne, som lige nu skal undviges. Så godt skjult er filmholdets arbejdsindsats, og det er fordi, det simpelthen er en god film, de har lavet, Mikala Krogh (manuskript, fotografi og instruktion), Kasper Leick (klip), Rasmus Winther (lyddesign), Jonas Struck (musik), Torsten Høgh Rasussen (grafik) og Sigrid Dyekjær (produktion), alle håndværkere i hver deres værksted i virkelighedens tjeneste. Filmens virkelighed.

Det er en dobbeltbundet titel, Mikala Krogh har givet filmen. Uden for citat betyder jo sagt i fortrolighed og til baggrund. Det er altså en hemmelighed, som røbes. Men uden for citat betyder også, og det bekræfter slutskiltet næsten overflødigt, at når den usynlige forfatter / fotograf / instruktør flytter ind med sit kamera, så skildres virkeligheden der, som den er, som denne ene kvinde med kamera opfatter den. Som hun har tænkt den i direkte kamera og cinéma vérité. Og så er det selvfølgelig ikke nødvendigt at citere, ikke nødvendigt med vidner og interviews. Det er selve udsagnet, de medvirkendes og stedets, som ender i biografen. Dette forehavende gennemføres forrygende. Jeg tabte pusten og genvandt den kun kort et par steder, og det var så kortvarigt, at jeg bare noterede et intentisitetsfald ved 30 min. (det kan være farligt, men ikke her), og igen ved 60 min.

Men heller ikke her nåede jeg at begynde at kede mig ved de små og større sager i avishusets dagligdag, bestemt ikke. Jeg fulgte jo, var af klippet umærkeligt tvunget til at følge, de fire parallelhandlinger, der er lagt ud, klippet i lange scener, som er fuldstændigt naturligt dagligdags forbundne i friktionsfri overgange: avisens katastofale økonomi og oplagstal, kampen mellem papirudgave og net, senere tv og efterhånden også smerten ved reduktion af medarbejdergruppen ved såkaldt frivillig afgang. Endelig den langvarige og nu minderige sag om sømændene Søren fra Ærø og hans kollega Eddy, som de mange, mange dage var gidsler hos pirater i Somalia. Den fortælling indeholder filmens dramahøjdepunkt, de 30 minutter, hvor søfolkene var alene på den afrikanske strand, piraterne havde trukket sig tilbage, de danske tropper var i syne og på vej, redaktionen var i telefonforbindelse med deres mand på stedet og samtidig i kapløb med TV2 News om breaking news: ”… gidslerne bliver netop nu frigivet”. Men fortællingen indeholder også Poul Madsens håndtering af sin interessanteste krise, offentlighedens og senere pressenævnets alvorlige kritik og især Eddys klagesag. Det sidste er det værste for ham, og den vigtigste detalje i en vigtig og meget seværdig film.

Danmark 2014, 95 min.

Filmen har i et samarbejde med DOXBIO premiere i en række biografer 1. oktober: http://www.doxbio.dk/?page_id=23


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Across the Roads, Across the River – 7 on Riga

Written 06-09-2014 07:34:44 by Tue Steen Müller

It was presented last year at Baltic Sea Docs and there it was on the big screen at Splendid Palace, the film that was made on the occasion of Riga being the Cultural City of Europe.  A so-called omnibus film consisting of seven films by European directors, who have been asked to take a look at the beautiful city at the Daugava river.

Short films (from 12 to 20 minutes) in other words, a film genre that was once the one that opened a cinema screening before a feauture film. A time slot, to use a television term  that now has been conquered by commercials.

But not last night at the Splendid Palace, previously called ”Riga”, a cinema dating back to 1923, and it felt natural that the first film was by Lithuanian film poet Audrius Stonys, whose love for archive material comes out in his fine, well-balanced tour on board some small fishing boats, shifting between today and before, celebrating men and tradition. German Rainer Komers went further out to the delta of Riga and gives the audience an impressionistic picture of what he saw and heard from man and surroundings, whereas Austrian artist Bettina Henkel stays in the old town of Riga, in ”“Theater



Read more / Læs mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

web: infoserv   cms: aviva cms