Filmkommentaren

Margarethe von Trotta: Searching for Bergman /2

Written 17-10-2018 18:43:29 by Allan Berg Nielsen

Margarethe von Trotta: Searching for Bergman /2

Forrige blognotat sluttede: "… Margarethe von Trotta folder sine hænder netop som jeg ser Max von Sydow gøre, med håndfladerne mod hinanden: ”Først meget alvorligt, men så mærker man, at han nok ikke kan bede så intenst som han gerne ville, vi forstår senere i filmen hvorfor. Så rejser han sig igen og i en lang optagelse går han tilbage til dette sted, hvor vi allerede havde set skakbrættet. Han går ud af billedet og kameraet panorerer til skakbrættet med den sorte klippe i vandet i baggrunden som et advarselstegn. Dønninger vasker over skakbrættet som udviskes. Og så viser en sort skikkelse sig: Max von Sydow ser op: ”Hvem er du?” Anders Ek: ”Jeg er døden.” Max von Sydow: ”Kommer du for at hente mig?” Anders Ek: ”Er du beredt?” Max von Sydow: ”Min krop er beredt, ikke jeg selv.”

Og jeg kan nu vælge at se von Trottas vidunderlige film med Bergmans mesterværk parallelt i tanken…"

KONTRAPUNKT

Og det kan så nu igen lade sig gøre. I Cinemateket i København torsdag 18. oktober hvor filmen vises første af fire gang som månedens film. Og om denne særlige manuskript-parallelitet er jeg siden kommet på dette citat om manuskripttilblivelse i en bestemt af de nye franske film som von Trotta i det følgende afsnit fortæller hun i sin ungdom opsøgte i Paris:



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Heather Lenz: Kusama Infinity

Written 16-10-2018 12:11:48 by Tue Steen Mller

Heather Lenz: Kusama Infinity

Det er herligt, at Camera Film har taget Kusama-filmen til Danmark. Og jeg krydser fingre for at et stort publikum vil tage godt imod filmen; jeg tænker ikke alene på de mange, som besøgte den ældre japanske dames vidunderlige udstilling på Louisiana, men også på de mange, som har hørt om hende, set nogle af hendes værker og vil se mere og vide mere.

For filmen giver besked. Den fortæller hele historien om barnet Yayoi i japanske Matsumoto, som ikke får lov at udfolde sit talent i et hjem, hvor moren synes at lade sine frustrationer over sin utro mand gå ud over datteren, den yngste af en søskendeflok. Hun lukker sig mere og mere for omverdenen, maler sine senere så berømte prikker og drømmer om at blive berømt som kunstner, en drøm hun forsøger at realisere ved at rejse til USA i 1958, hvor hun var indtil 1973.

Heather Lenz film er imponerende researchet med et væld af interessant arkivmateriale, der sætter Kusamas liv i et kunsthistorisk perspektiv – og i et biografisk hvor man får et stærkt indtryk af en ung kvinde, som ville frem i en mandsdomineret kunstverden, hvor hun måtte slås for at få udstillet sin kunst, som i en periode var såkaldte bløde skulpturer, som refererede til det mandlige kønsorgan, nogle var sofaer, nogle var vægskulpturer – og hun var med i og arrangerede alskens happenings, som var protester mod Vietnamkrigen. Det er alt sammen velfortalt i et konventionelt dokumentarisk format med informationer og ind imellem sekvenser, hvor øjnene får lov at hvile på Kusamas enestående prikker eller net eller collager eller på hendes selv, den 89-årige fine dame, som hver dag forlader sit psykiatriske hospital, krydser gaden og går ind i sit studie. Det er rørende at se hende sidde der, nu en verdensberømt anerkendt kunstner efter at have været set bort fra i årtier, hvorfor hun forlod USA.

Filmens fortælling drives frem af interviewet med Kusama, af lydoptagelser fra hendes ophold i USA og af de mange kunstkritikere og kuratorer, som hjalp hende, bl.a. til at udstille på Venedig biennalen i 1993. Interessen holdes fanget fra start til slut, et informativt, visuelt og underholdende bombardement.

USA, 2018, 80 mins.

Filmen har premiere den 18. oktober.


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Margarethe von Trotta: Searching for Bergman

Written 12-10-2018 10:28:35 by Allan Berg Nielsen

Margarethe von Trotta: Searching for Bergman

Filmens begyndelse er fælles for de to, ligesom hele filmen vil være det, en instruktør på sporet af sin beundrede forgænger i arbejdet med filmkunsten, von Trotta skriver et filmessay om Bergman.

MEMENTO MORI

Og det begynder med en sekvens på grundlag af en sekvens fra Det syvende segl. Bergmans og Gunnar Fischers billede skildrer et mærkelig bekendt kystlandskab i halvmørke. Musikken er de første takter af Dies Irae satsen i et rekviem for kor og orkester. Margarethe von Trotta kommer i en parallelhandling ned på den samme strand og siger til sit kamera:

”Her er det altsammen begyndt for mig. Med en sort sky og en sort fugl. Vi ser klipperne, havet og disse sten oppefra i en lang optagelse. Og så ligger Max von Sydow her”, von Trotta bevæger blødt venstre hånd som stryger den over et leje, en person”, han har sovet og er lige vågnet og ser op i himlen. Så ser vi hans væbner endnu i søvn på den stenede strand. Kameraet finder hestene”; von Trotta, nu nær i markant profil, tegner kamerabevægelsen med højre hånd, så jeg mærker de heste tilhører netop disse to mænd og hun beskriver videre:

”Så er der et nærbillede af Max von Sydow. Han er meget anspændt og man mærker, at han ikke rigtigt ved hvad der venter ham. Solen står op, dagen begynder. Så vender væbneren sig i sin søvn.” Og jeg ser det i krydsklippet. ”Han ønsker klart ikke at vågne. Max von Sydow går lidt ud i vandet.” Jeg ser det igen i krydsklippet og faktisk også, om jeg lukkede øjnene, i von Trottas tekst som er som Bergmans måtte være før optagelserne dengang. Sådan er hele denne sekvens klippet.

”Han vasker sit ansigt i saltvandet. Som en forberedelse til den bøn han vil bede. Og så er der en lang optagelse hvor han træder op af vandet og knæler på stranden som er fyldt med sten. Det ser ud som bodsøvelse. Han prøver at bede.”

Margarethe von Trotta folder sine hænder, netop som jeg ser Max von Sydow gøre, med håndfladerne mod hinanden. ”Først meget alvorligt, men så mærker man, at han nok ikke kan bede så intenst som han gerne ville, vi forstår senere i filmen hvorfor. Så rejser han sig igen og i en lang optagelse går han tilbage til dette sted, hvor vi allerede havde skakbrættet. Han går ud af billedet og kameraet panorerer til skakbrættet med den sorte klippe i vandet i baggrunden som et advarselstegn. Dønninger vasker over skakbrættet som udviskes. Og så viser en sort skikkelse sig”:

Max von Sydow ser op: ”Hvem er du?”

Anders Ek: ”Jeg er døden.”

Max von Sydow: ”Kommer du for at hente mig?”

Anders Ek: ”Er du beredt?”

Max von Sydow: ”Min krop er beredt, ikke jeg selv.”

... og jeg kan nu vælge at høre og se von Trottas vidunderlige film med Bergmans mesterværk parallelt i tanken eller begynde med at se Det syvende segl endnu en gang som forberedelse til være med på sporet af Bergman.

www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/manedens-dokumentar


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Mira Jargil / Christian Snderby Jepsen / Roospris

Written 09-10-2018 08:50:47 by Allan Berg Nielsen

Mira Jargil / Christian Snderby Jepsen / Roospris

I går modtog instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen årets Roos Pris for deres bidrag til dansk dokumentarfilm med denne begrundelse:

”For instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen ligger stoffet til deres fortællinger lige for. Det er i de små begivenheder og nære relationer, at de mesterligt udfolder universelle historier om livet, kærligheden og kampen for at leve det liv, man ønsker.

I ’Side om side’ af Sønderby Jepsen har to gamle naboer – den ene instruktørens far – ikke talt sammen i en halv menneskealder, uden at de helt kan huske, hvorfor de er uvenner. Men det piner dem, kan man mærke, noget må ske! Jargils 'Den tid vi har' følger ægteparret Ruth og Arne – instruktørens bedsteforældre – i deres sidste tid sammen. Ruth er døende, og Arne hjælper hende gennem den sidste tid.

Disse to tidlige værker lægger tydelige spor ud til det, der skal blive de to instruktørers signaturer i de mange film, der har berørt og underholdt os sidenhen:

Det er karakterdrevne fortællinger, der formår at forene en insisterende dvælen i de mest intime og sårbare situationer med en dramaturgisk stramhed og et visuelt overskud, der ikke lader Hollywood og Netflix noget efter.

Når Jargil og Sønderby Jepsen vælger deres hovedkarakterer, gør de det ikke let for sig selv. Det kan være helt almindelige gamle mennesker i en jysk provins i ’Til døden os skiller’, eller det kan være en ung mand med cerebral parese og talebesvær, der i 'Naturens uorden' stiller sig det mest hårrejsende spørgsmål af alle: Har jeg ret til at leve?

Det er eksistensen sat på højkant, og det er sådan, det er i Jargils og Sønderby Jepsens film. De opsøger mennesker i eksistentielle dilemmaer og skildrer dem så tæt på og med så stor autenticitet, respekt og værdighed, at vi som publikum følger dem på hele rejsen og deler deres ømhed og forundring over tilværelsens mangfoldighed og menneskets opfindsomhed og evne til at møde livets store udfordringer.”

https://www.dfi.dk/nyheder/roos-pris-2018-til-mira-jargil-og-christian-sonderby-jepsen

Vi på FILMKOMMENTAREN ønsker hjerteligt tillykke. Og vi gør det her med en lille citatsamling fra hvad vi her på siden gennem en række år har skrevet om Mira Jargils og Christian Sønderby Jepsens film:



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, TV, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Hampus Linder: Feministen

Written 01-10-2018 10:45:22 by Allan Berg Nielsen

Hampus Linder: Feministen

Politik er så forsigtig og strømlinet i dag, og Gudrun Schyman skiller sig ud. Hun er helt åben om, at hun har lavet fejl, hvilket gør hende til et menneske…

TV-KUNST

Jeg ser Hampus Linders biografiske film om den svenske politiker som et tv-program, ja, det fremtræder det faktisk som, det vil det være et interessant og seværdigt program med en kamerastil i fortællelagets reportage som i internationale tv-dokumentarer, altså ændret, distanceret siden den nærværende og intenst observerende kamerabrug fra helt tilbage til Richard Leacock mere og mere er forsvundet fra nye og unge produktioner (dog endnu bevaret hos få gamle mestre) uden egentlig at blive erstattet af en ny tv-kunst holdning. I dokumentarfilmene er samtidig dette klassiske direct cinema mere og mere afløst af et filmfotografi som henter sin erfaring fra spillefilmens omhyggeligt komponerede billede og lange forløb af arrangerede og instruerede scener. Og det derimod med en lige så omfattende filmkunstnerisk fordybelse, som jeg venter af spillefilmene.

Begge disse greb har Hampus Linder givet sig i kast med i sit arbejde med Schymanbiografien og for mig at se i kast med at definere en nutidig tv-kunst. Men jeg synes ikke det rigtigt helt er lykkedes, der er hverken spillefilmens myndige ro eller det gamle observerende kameras nærvær, dristighed, opdagelsestrang og iagttagelsesivers udvidelser af indsigten. Jeg mærker det især i reportageoptagelserne fra de mange politiske møder og demonstrationer.

Nogle scener lykkes for mig at se meget bedre i deres anderledes koncentrerede gammeldags filmambition: scenen med Gudrun Schyman og datteren i en tilbageskuende samtale, som Hampus Linder selv har fotograferet og scenerne med hendes tidligere mand, filminstruktøren Lars Westman, som er fine og tydelige klip fra to af hans film fra 1990-erne i en noget dristigere æstetik. De scener griber for alvor ned i mine følelser og rører ved smertende, men ellers ofte fortrængte erindringer. Her er Hampus Linder i sin professionelt seriøse TV-kunst ganske nær Lasse Wästmans personligt åbne filmkunst, som så smukt svarer til Gudrun Schymans undersøgelser og formuleringer, hendes enestående politiske arbejde.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV

Janus Metz og Sine Plambech: Hjertelandet

Written 18-09-2018 14:29:30 by Allan Berg Nielsen

Janus Metz og Sine Plambech: Hjertelandet

Stedet introduceres i smukt fotografi, Lars Skree og Henrik Bohn Ipsen er fotograferne. Der er myndighed over disse billeder. Et jysk landskab, som er meget, meget mere end et vindblæst hjørne af Danmark. Det er en egn og en befolkning med en særegen livsstil og en stor værdighed og en bevaret integritet, bekræfter fotografiet for mit blik, som er dannet tilbage i romantikken. Og kvinden, det til en begyndelse handler om, introduceres tilsvarende smukt og sikkert. Hun er egentlig fremmed her, men er så integreret, som det har været mulig at blive her, når man ser anderledes ud og er fra den anden side af Jorden…

Sådan skrev jeg i 2008, da jeg havde set de første afsnit af dette store filmværk. Og sådan ser jeg også det afsnit som nu har premiere på onsdag den 19. september, ti år senere, Hjertelandet. For netop sådan begynder denne nye dokumentarfilm, den anvender så smukt og berettiget de første to dele til i en ny sikker klipning at fortælle dette vigtige tilbageblik, præcis som jeg selv forinden havde været nødt til at se filmene fra dengang og finde frem, hvad jeg skrev om dem. Og det fortsætter jeg så med her.

For her, fra dokumentarværkets begyndelse i del 1, Fra Thailand til Thy begynder fortællingen, og det er som det skal være, jeg er tryg. Og jeg skal bestemt nok blive ved den fortælling fra første begyndelse, det mærkede jeg dengang og det mærker jeg nu. For der er jo i den fortælling en ægte historie, en kærlighedshistorie, som fortsætter i del 2, Fra Thy til Thailand og den historie finder nu sin foreløbige afslutning i en del 3, som er den aktuelle film Hjertelandet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Janus Metz og Sine Plambech: Heartbound

Written 10-09-2018 19:16:13 by Allan Berg Nielsen

Janus Metz og Sine Plambech: Heartbound

International release: 10th of September 2018 – TO-DAY – at the Toronto International Film Festival / Domestic release: 20th of September 2018.

Janus Metz og Sine Plambech’s films about this tale are Love on Delivery, 2007, Ticket to Paradise, 2008 and Heartbound, 2018.

ARRANGED MARRIAGES THAIS & DANES

The films take us to a windblown corner of North Jutland, where 575 Thai women live with their Danish husbands. Fifteen years ago there was only Sommai, a former sex worker from Pattaya. Opening with Sommai, the two films describe a network of strong, resolute Thai women who, through their marriages in Denmark, provide for themselves and an entire village in Thailand. Underlying Janus Metz’ documentaries, "Love on Delivery" and "Ticket to Paradise" is a focus on globalisation, poverty, prostitution and the universal need for security and love. Allan Berg Nielsen’s reflects on these two works, selected for IDFA 2008.

The location is introduced in beautiful photography by cinematographers Lars Skree and Henrik Bohn Ipsen. There is authority to these shots. A Jutlandic landscape that’s much, much more than a windswept corner of the country. A region and a people with a singular way of life, great dignity and their integrity intact. The photography conforms to my vision of the place that was shaped sometime back in the Romantic Age. Sommai is introduced with similar beauty and sureness. At first, it’s all about her. Once a stranger to these parts, she is now so integrated as anyone can be who looks different and comes from the other side of the globe. Then the story begins. All is well and good. I feel in good hands, from the beginning of the first documentary, Love on Delivery. I know I’ll stick with it. I sense that right away, because there’s a real story here, a love story that continues and concludes in part two, "Ticket to Paradise.”

LOVE ON DELIVERY (2007)

Sommai has been asked to arrange a marriage. She has done so before, found women in her home village and partnered them with men in Denmark. These women stick together, and we get to know two of them. As usual, Sommai has three months to get the job done, the duration of a tourist visa. The person we now turn our attention to, her sister’s daughter, arrives and is uneasily plunged right into things: classified ad, replies, choosing, meeting the man. Kjeld is his name, a nice, shy guy. Her helpers leave. Despondent, she stands in the doorway of the man’s house, the first truly gripping scene. What will become of her, this young woman, Kae?



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Ingmar Bergman 100 r /8

Written 13-07-2018 20:38:42 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /8

Jeg sidder ved skrivebordet, der står midt i værelset. En rødbrun soldatertæge kravler tøvende op over bordkanten. Der står helt afgørende nogen bag min ryg, selv om døren hverken er blevet åbnet eller lukket. Der står altså nogen bag min ryg…

 

SKRIVEBORD

Det handler om manden i huset ved havet, og sådan begynder Bergmans manuskript til filmen om lige netop den mand:

”Første akt nr. 1. Mit navn er Andreas Winkelman. Jeg er otteogfyrre år. Jeg husker at det var en trykkende oktoberdag. Jeg sad på taget af mit medtagne hus og reparerede på bedste beskub. Efter den sidste omgang regn var det begyndt at lække for alvor. Da jeg så op fra mit arbejde stod der tre sole over havet. Ikke en vind rørte sig, alt var fuldkommen lydløst. Jeg tændte min pibe, sad længe og betragtede fænomenet. Så trak en mørk sky op vestfra og gik for solene. Det begyndte endelig at blæse. Eftermiddagen skumrede. En hund gøede. Fårene bevægede sig gravitetisk over heden. Nede på vejen kørte Daniel med et læs halm, hans gamle hest gik i luntetrav. Jeg steg ned fra mit ophøjede stade og gik ind i køkkenet for at lave kaffe. Radioavisen fortalte om forskellige mislykkede foretagender. Derimod nævnede den ikke noget om mine tre sole. Omtrent en time senere så jeg dem for første gang. De fulgte vejen langs havet. En mand og to kvinder…” (En Passion, 1968)

Teksten fastholder og gentager med fuld billeddannelse og lydetablering denne erfaring om den resignerende mand, som forsvarer sin ensomhed der på fåreøen og venter på kærligheden. De få linjer i dette anslag har siden, jeg læste dem første gang – det var før jeg så filmen – været aldeles centrale for mig, min opfattelse af at være mand og af mandens ambition: ensomheden, kysten, havet, stilheden, enkelheden – jeg stiger ned og går ind i køkkenet for at lave kaffe – og så mødet… Senere da jeg så filmen, var manuskriptets tekst og scenen naturligvis fuldstændig kongruente. Filmen var for så vidt færdig i dens manuskripts formulering. Og teksten fastholder filmens erfaring, og den har næsten mere end filmen haft enorm betydning for mig, når jeg har skullet leve mit eget liv opmærksomt.

Hos Ingmar Bergman er det muligt for mig at forfølge disse temaer, som jeg bilder mig ind er mine, finde scenerne frem, som jeg også bilder mig ind, jeg er alene med. For eksempel – jeg bladrer i hans bøger – skrivebordet i huset ved havet. Her samles alt. Det bord er hans mindste scene. Lidt større scener er dukketeateret i Fanny og Alexander, havehuset i Som i et Spejl, stuen, hjemmet… De medvirkende er børnene og forældrene og slægtningene. Manden og kvinden. Elskeren og elskerinden. De elskende… Ind imellem er der flere personer i huset ved havet:



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Essays

Ingmar Bergman 100 r /6

Written 13-07-2018 07:51:01 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /6

… Frid (Åke Fridell) fortæller Petra (Harriet Andersson) om sommernattens tre smil. De hjælper Henrik og Anne med at flygte. (Bertil Wredlund i sin filmografi til Bergmans bog Bilder, 1990)

 

FILMVÆRKER

Cinemateket i København har udsendt en smuk invitation: LØRDAG 14. JULI, er Sommarnattens leende / Sommernattens smil så dejligt på programmet. Det kan jeg godt lide! Jesper Andersen og Lone N. Sardemann skriver i deres indbydelse: ”Vi markerer Ingmar Bergmans 100-årsdag den 14. juli ved at vise komedien ’Sommernattens smil’ og byde på et glas vin i Asta Bar efter filmen.” Videre præsenterer de veloplagt og inspirerende en stor tilbageskuende serie af Bergmans filmværker, mange af dem i nye, restaurerede og digitaliserede versioner. Her er det meste af deres tekst med beskrivelse af hele programmet:

RETROSPEKTIV

Af Jesper Andersen og Lone N. Sardemann

Vi markerer den svenske instruktør Ingmars Bergmans 100-årsdag med en stor retrospektiv fra juli-december med en lang række af hans bedste film – flere af dem i spritnye digitale kopier. I første del præsenterer vi bl.a. hovedværkerne ’Sommernattens smil’, ’Det syvende sejl’ og ’Hvisken og råb’.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /5

Written 12-07-2018 10:24:23 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /5

Jane Magnussons Bergman – Et år, et liv er et dramatisk kunstnerportræt om omkostningerne ved at satse hele livet på kunsten… (Kim Skotte)

 

DOKUMENTARFILMINSTRUKTØR

Så kom de danske anmeldelser af filmen, jeg sådan glæder mig til, Jane Magnussens dokumentarfilm om Ingmar Bergmans liv (og måske også hans værk, det er stadigvæk lidt uklart for mig), men i dag har den premiere i en række biografer (desværre ikke også i min by) og så får de udvalgte se. Jeg selv prøver at følge lidt med i anmeldelserne, og i mine aviser i dag finder jeg to. De er naturligvis begge mest optaget af Ingmar Bergman og dokumentarfilmens belysninger af de fortrinsvis mere udvendige sider af hans biografi, ikke så meget af dens behandling af det kunstneriske indhold i hans værker, i teateropsætningerne, fjernsynsproduktionerne, bøgerne og filmene.

Heller ikke dokumentarfilminstruktøren Jane Magnusson journalistiske / cinematografiske kunst er i fokus i de to tekster, til trods for hun må siges at være hovedpersonen. Ikke Bergman for så vidt, men hun har premiere i dag. Der er dog i konklusionerne blevet plads til at kommentere hendes arbejde. Jeg skriver lige lidt af fra disse afsnit:

Fra Caspar Vangs anmeldelse i Randers Amtsavis (Kultur, JF Medier) til 4 af 6 stjerner disse citater:

”Med fornemt overblik og konstant pendulering tilbage til skæbneåret 1957 fortæller Magnussen historien om den store svenske filmskaber, mens der sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget der i virkeligheden er selviscenesættelse. Uden at der rokkes ved Bergmans status som kunstnerisk ikon og svensk films mægtigste skikkelse.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /4

Written 09-07-2018 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /4

Jane Magnussons Bergman – Et år, et liv skildrer hele mennesket Bergman – alle hans sider…


PRIVATLIV

Det drejer sig om hele mennesket Bergman forstår jeg på pressemeddelelsen, jeg håber det også drejer sig om hans film, teateropsætninger, tv-produktioner og forfattervirksomhed, altså Bergmans hele værk og dets indhold. Jeg har ikke set filmen, så jeg ved det ikke, men jeg glæder mig meget, rigtig meget. Og jeg forbereder mig lidt ved at læse, hvad jeg sådan lige her og nu kan finde om Magnusson og hendes film. Først altså fra biograf.blog pressemeddelelsens synopsis:

”Jane Magnusson har med filmen forsøgt at portrættere HELE mennesket Bergman – alle hans sider. Både de fantastiske og de mindre flatterende for at forstå denne store kunstner endnu bedre. Filmen tager sit udgangspunkt i 1957, hvor Ingmar Bergman fik sit store gennembrud. 1957 var året, hvor Bergman var allermest produktiv – han lavede to spillefilm, havde premiere på ”Det syvende sejl” og ”Ved vejs ende”, stod bag fire teateropsætninger, en TV film, havde seks børn med tre forskellige kvinder, og der skete samtidig en masse andre vigtige ting i hans liv. Ingmar Bergman betragtes af mange som en af verdens absolut største kunstnere i moderne tid, først og fremmest indenfor film og ikke mindst ved Cannes Film Festival efter gentagne triumfer. Bergman – Et år, et liv havde sin verdenspremiere på ”Bergman – Et år, et liv” havde sin verdenspremiere på Cannes Film Festival i år.”

Dernæst læser jeg altså så anmeldelser fra Cannes deltagelsen. I The Hollywood Reporter ser jeg dette indholdsreferat, en synopsis sådan lidt mere lovende:

”Bergman: A Year in a Life is nominally structured as a look at what Magnusson argues might be Bergman’s most “productive year of his career,” from the premiere of The Seventh Seal, in February 1957, through the premiere of Wild Strawberries, on Boxing Day. But the focus on those specific months, during which Bergman turned 39, is for the most part a structural device that’s kept in the background, while Magnusson free-associates and roams throughout Bergman’s entire life to illuminate and explore his character. The work’s Swedish title, which literally translates as A Year, A Life, is a more accurate description of what to expect. “ Boyd van Hoeij fra The Hollywood Reporter konkluderer sin anmeldelse sådan:

“… Magnusson is a TV journalist and director who has previously explored Bergman’s legacy in the Trespassing Bergman/Bergman's Video project, which looked at his influence on filmmakers ranging from Woody Allen to Ang Lee and Martin Scorsese, who all visited Bergman’s iconic Faro Island location. She here makes a more clearly biographical work that delves into the life and work of the writer-director and only occasionally gets carried away by the impression he left on other famous people, like when Barbra Streisand recounts her set visit to Bergman’s 1970 English-language debut, The Touch, which starred her then-husband, Elliott Gould. While what’s being said is fun to hear in a trivial kind of way, the film’s few snippets of celebrity talking heads — others include Holly Hunter, John Landis and Lars von Trier — are unnecessary distractions that don’t add all that much (a few at the end especially feel like an unnecessary retread of Trespassing Bergman territory). “



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Ingmar Bergman 100 r /3

Written 07-07-2018 22:49:50 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r /3

Ingmar has a great feeling for the unique situation of the actor… (Erland Josephson)

 

SKUESPILLER

Torben Skjødt Jensen havde 4. juli et opslag på sin facebookside om Erland Josephson. Jeg blev interesseret ved hans første begejstring for Ingmar Bergmans film, meget interesseret i hans og Ulf Peter Hallbergs film om Erland Josephsen fra 2006, Spelar du i Kväll, en film jeg til nu intet havde hørt om, og jeg blev dybt er dybt fascineret af det Bergmanafsnit, den monolog, næsten, af Josephsen, som Skjødt Jensen præsenterer i sit opslag ved et link til et You Tube klip, som sidder ved. Klik endelig og se under alle omstændigheder det hele. Link til Facebooksiden længere nede, hvor Torben Skjødt Jensen beretter:

”Den 14.Juli er det 100 års fødselsdag for Ingmar Bergman, og der kommer bla. en ny dokumentar om han op, også her i Danmark, som jeg glæder mig rigtigt meget til at se - jeg blev for alvor smittet af begejstring for Bergmans film da jeg lærte Hans Henrik Lerfeldt at kende tilbage i 1987 (og hans begejstring for den svenske mester havde jo sit eget personlige afsæt i Fanny og Alexander serien/filmen), men tættest på ham kom jeg jo nok da jeg i årene 2003 - 2006 sammen med Ulf Peter Hallberg over en årrække indspillede filmen "Spelar du ikväll?/Are you playing tonight" om Erland Josephson og hele hans liv i skuespilkunstens tjeneste, med udgangspunkt i hans 50 som skuespiller på Dramaten i Stockholm, men også hans samarbejde med store instruktører som netop Ingmar og Tarkovsky.

Filmen blev til på den helt ekseptionelle måde at Peter og jeg over en årrække besøgte Erland i Stockholm og så enten samtalede Peter og Erland eller de havde skrevet en scene med Erland og andre skuespillere som jeg så teknisk instruererede og fotograferede og efterfølgende klippede til vores næste tur: som var vi på en lang og intensiv workshop - og flere gange undervejs oplevede vi når vi kom i hjemmet hos Erland så sad han i sin ugentlige samtale med Ingmar og vendte livet og kunstens væsen - og grinede meget og højlydt. Det havde vi meget morskab ud af.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Web

Claude Lanzmann 1925 2018

Written 07-07-2018 09:08:38 by Allan Berg Nielsen

Claude Lanzmann 1925  2018

Even if I lived a hundred lives, I still wouldn’t be exhausted…

 

MURMELSTEIN

The Guardian published a very interesting article Tuesday, May 14th 2013, Agnès Poirier had seen the new film by legendary Claude Lanzmann about Benjamin Murmelstein, who collaborated with the Nazis as the last Jewish Council President in Theresienstadt. Poirier talks to Lanzmann about Murmelstein and the film that will be shown in Cannes tomorrow (May, 18 2013). I have taken some quotes from the long article:

... There are two men on a balcony looking out at the panorama of Rome. It is the summer of 1975. "Are you happy in Rome?" says one. "As happy as an exiled Jew can be," says the other. The man asking the question is Claude Lanzmann. He has just started work on what will take him 10 years to finish: Shoah, the ground-breaking, nine-and-a-half-hour film about the Holocaust, composed of first-hand testimony and eschewing historical footage...

Still: Lanzmann and Murmelstein, Rome 1975, “The Last of the Unjust” (2013)

Lanzmann never included Murmelstein in ”Shoah”, now he gets ”his own film”… Murmelstein, who called himself "the last of the unjust", perfectly represented (those) contradictions...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Poetics

Ingmar Bergman 100 r /1

Written 04-07-2018 14:06:45 by Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 r  /1

Det må så blive manden selv, som alene i huset ved havet ved skrivebordet i arbejdsværelsen tager et sidste opgør med sig selv. Det er i Trolösa, 2000, som Liv Ullmann instruerer på Bergmans manuskript. Bordet står midt på gulvet. Bag det reoler med bøger og plader, tekster og musik og den indbyggede bænk i nichen med det store vindue med havet lige udenfor. Igen bordet midt på gulvet, hvor manuskript efter manuskript er blevet afsluttet med ”Fårö…” og så datoen. Som gør, at jeg fornemmer vejret den dag, han var færdig.

Jeg ser igen ivrigt efter i Marie Nyreröds dokumentarserie Ingmar Bergman på Fårö, 2003, som SVT Play genudsender disse dage. Jo, det er intakt, det rum. Det er en fast kulisse. Filmenes billeder står alvorlige og rolige omkring teksterne herfra. Vi ser huset og havet. Personerne kommer ind på scenen. I begyndelsen er bænken ved vinduet tom. Bergman begynder manuskriptet sådan:

”En mild forsommerdag. Vinduet står åbent. Havet og fyrretræerne bruser. Jeg sidder ved skrivebordet, der står midt i værelset. En rødbrun soldatertæge kravler tøvende op over bordkanten. Der står helt afgørende nogen bag min ryg, selv om døren hverken er blevet åbnet eller lukket. Der står altså nogen bag min ryg, men det er ikke Døden…” (Trolösa, 2000)

Det er kvinden, skuespillerinden, som endnu en gang dukker op der i erindringsarbejdet, i selvangivelsen før døden. Han havde tilsagt hende, men glemt det...

https://www.svt.se/ingmar-bergman/ (SVT Plays gratis streaming af Marie Nyreröds tv-serie i 3 afsnit Ingmar Bergman på Fårö.)


Categories: Cinema, TV, Film History

FOLKEBIO 5/ False Confessions

Written 15-06-2018 09:17:45 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 5/ False Confessions

Katrine Philp: FALSE CONFESSIONS / 16. JUNI 13:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen og debat

Jeg er naivt chokeret efter jeg har set den film. Indset jeg er et uvidende fjols. Jeg vidste jo ikke politiet måtte lyve, lægge fælder, udøve psykisk tortur, udmattelse og søvnberøvelse for som deres afhørings eneste formål at fremtvinge en tilståelse, også gerne en falsk, så politifolkene, som forhører og deres politistation kan få en imponerende succesrate. Nej, ikke af opklaringer, af tilståelser. Jeg vidste det ikke, nu ved jeg det er tilladt og endog almindelig praksis. Jo, i visse lande. Men i USA.

Det kan imidlertid erfares i atter en fremragende film i FolkeBio i Allinge med en medvirkende i hovedrollen, som holder mig fast i fascination og spænding i hver scene, hvert afsnit, fra den først til sidst. Hun hedder Jane Fisher-Byrialsen, hun er advokat, specialist i disse falske tilståelser, arbejder på at få genoptaget fire sager. Hun sidder her på billedet i et lydstudie over for en studievært fra en tv-serie ”Wrongful Conviction” og fortæller de fire historier og knytter sine kommentarer til. Det er en fornem fremlæggelse hun leverer, hun er så klar og god, jeg lytter uafbrudt koncentreret, vil have det hele med. Hun er nærværende og autentisk i hver eneste scene i filmen. Gå selv ind og se efter hvis du er til folkemøde på Bornholm. Det er i morgen 13:30, en dybt professionel film af Katrine Philp om denne dybt professionelle advokat og hendes rystende afdækninger af justitsmordets indøvede teknik og praksis.

Danmark, 2018. 93 min.

SAMTALE

Jane Fisher-Byrialsen og Malthe Thomsen, begge de dansktalende medvirkende i Katrine Philps uomgængelige filmdokument diskuterer efter filmen de tragiske menneskelige konsekvenser af uetiske forhørsteknikker og falske tilståelser. Mødeleder: Anders Riis-Hansen.

SYNOPSIS

Kyniske forhørsledere kan få uskyldige til at tilstå nærmest hvad som helst i USA. Den danske forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen arbejder dagligt for retfærdighed i et amerikansk retssystem, hvor det prioriteres højere at få afsagt domme end at dømme korrekt. I filmen kommer man bl.a. tæt på den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen, som blev sigtet for overgreb på børn og varetægtsfængslet i det berygtede Rikers Island fængsel i New York. (FolkeBio, program)

During an interrogation in the United States, it is both legal and commonplace to use special psychological techniques to make the suspect confess. In a closed room, coached interrogators can not only get anyone to confess to anything – they can also make innocent people believe that they have actually committed crimes such as murder and child assault. In New York, the Danish-born defence attorney Jane Fisher-Byrialsen is working to prevent false confessions, so that less people end up in prison for crimes they have not committed. Through four of her cases, we meet those involved, the previously accused and the family members of those incarcerated. And through video footage from the interrogation room, which makes our hair stand on end, we experience what the suspects go through in terms of brutal, psychological manipulation by police officers who are more interested in maintaining their high success rate than in upholding justice. The mechanisms of the law become tangible as we meet Danish Malthe Thomsen who was acquitted of a baseless accusation. 'False Confessions' is a legal thriller about a pro-bono idealist's work for justice in a cynical justice system. (CPH.DOX 2018 programme)

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)

 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 4/ En fremmed flytter ind

Written 11-06-2018 17:29:23 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 4/ En fremmed flytter ind

Nicole Horanyi: EN FREMMED FLYTTER IND / 15. JUNI 16:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen

Jeg kan rigtig godt lide Amanda, jeg kan lide hende i hver eneste replik, bevægelse, stemning, i alle scener fra først til sidst. Amanda Midtgaard Kastrup bygger sit eget kunstværk opmuntret og ved hjælp af Esben Dalgaard, Henrik Bohn Ipsen, Rasmus Steensgård og åbenlyst styret af Nicole Horanyi (det ses af og til i billedet som planlagt element), bygger det og bygger det ind midt imellem Horanyis arrangerede/iscenesatte dokumentarfilm rekonstruktion og hendes andet lag i sin filmkonstruktion, en omhyggelig journalistisk afdækning i tabloidpresse stil. Præcist derimellem ligger Amandas fortælling, hendes vidneforklaring. På det sted fastholder hun urokkelig denne sin helt egen fortællings suverænt litterære værkhøjde.

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/en-fremmed-flytter-ind (FILMCENTRALENS streaming)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4026/ (Filmkommentarens anmeldelse)

**

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 3/ En frygtelig kvinde

Written 11-06-2018 15:36:42 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 3/ En frygtelig kvinde

Christian Tafdrup: EN FRYGTELIG KVINDE / 14. JUNI 19:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen

Jeg har ikke set filmen og tyr til anmeldelserne: ”… Derfor er den store åbenbaring Amanda Collin, som ‘titelkvinden’. Hun skifter noget så elegant mellem de decideret psykopatisk manipulerende scener, og over til det autentiske drama med legende lethed. Det er svært at beskrive, men det hele ligger i hendes blik. Hun fremstår som to vidt forskellige personer, hvilket kun gør hende mere frygtindgydende. Ikke desto mindre er det ekstremt beundringsværdigt, særligt når man kan se, at hun uden for filmen er ganske genert.” (Kulturbunkeren.dk), og så ser jeg ser traileren og fornemmer i de korte klip der bestemt den nævnte elegance, og så hæfter jeg mig ved navnet Amanda. Jeg har nu to kvinder med det navn her i festivalen. Den anden Amanda er Amanda Midtgaard i Nicole N. Horanyis film En fremmed flytter ind. Den har jeg set og anmeldt: ”Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: 'Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller…' ” (Filmkommentaren.dk)

De er begge hovedpersonen i deres film, de er begge i problematiske forhold, de spiller begge deres rolle aldeles medrivende (hvis traileren i den sag er dækkende). Jeg er optaget af de to skuespilleres kunstneriske indsats, den ene (Collin) fremstiller sin rolle ved indlevelse, den anden (Midtgaard) ved erindring, da hun spiller sig selv i en virkelig historie. det vigtige er om oplevelsen af begge umiddelbart efter hinanden som i biografen i Allinge udvider forståelsen af begge kvinder hver for sig. Så jeg anbefaler publikum at se begge film, og jeg tror, man forstår, hvad jeg mener. At begge værker er autentiske dramaer, men at begge værker også kan ses som dokumentarfilm om to dygtige skuespillere på arbejde.

Danmark, 2017, 90 min.

http://www.kulturbunkeren.dk/cph-pix17-en-frygtelig-kvinde/ (Kulturbunkerens anmeldelse af En frygtelig kvinde)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4026/ (Filmkommentarens anmeldelse af En fremmed flytter ind)

**

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FOLKEBIO 2/ Hjerter Dame

Written 11-06-2018 07:37:53 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 2/ Hjerter Dame

Mette-Ann Schepelern og Louise Detlevsen: HJERTER DAME / TORSDAG, 14. JUNI 16:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film og debat

Ved premieren skrev jeg i min anmeldelse blandt andet, at her fortælles Lizette Risgaards biografi, det er en skildring, som når sine journalistiske højdepunkter, når hun i en personlig fortællestemme, vel konstrueret af et oprindeligt grundinterview, måske i samtaleform, fortæller tilbageskuende særdeles oprigtigt rent fagligt politisk og dertil menneskeligt ægte om sin oprindelige ambition om og plan for at komme til at sidde for bordenden under LO-ledelsens møder, og dertil åbent gør rede for, hvordan hun gennemførte sit forehavende og nu har nået sine foreløbige mål, formandsposten og trepartsaftalen med regeringen og arbejdsgiverforeningen. Jeg anbefaler filmen meget, og den skal bestemt ses nu, for det er lige nu, den er aktuel.

Danmark, 2018, 86 min.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4221/ (Filmkommentarens anmeldelse)

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program) 


Categories: Cinema, Festival

FOLKEBIO 1/ #MeToo-mosaik

Written 10-06-2018 09:10:11 by Allan Berg Nielsen

FOLKEBIO 1/ #MeToo-mosaik

Meta Film: #METOO-MOSAIK / TORSDAG, 14. JUNI 14:00 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / videoer og debat

De 100 små film kan streames og de kan vælges i den rækkefølge, jeg får lyst til, og jeg tøver lidt, føler mig nyfigen... nej, for det er jeg jo netop ikke. Helst ville jeg springe dette kollektive værk over, det kommer jo ikke mig ved. Eller? Jeg kigger lige efter og rammes af, at de dokumentariske beretninger og vidneudsagn spilles. En skuespiller tager sig af historien, og det gør noget godt ved den, det private bliver ved det kunstneriske advokatur alment, skuespillerens empati bevæger mig.

Fra FolkeBios program: ”#MeToo bevægelsen startede i denne omgang i filmbranchen, og nu hvor bolden landede på vores boldbane, så sparker 100 engagerede skuespillere og Produktionsselskabet Meta Film hermed bolden videre til resten af samfundet.

Meta Film har produceret denne filmiske #MeToo mosaik, for at belyse og skabe forståelse for at sexisme og seksuelle magtudøvelser finder sted i alle brancher og i samfundet generelt.

100 skuespillere genfortæller hver én #MeToo beretning fra kvinder og mænd, som har oplevet sexismen i dens forskellige afskygninger. #MeToo mosaikken byder på historier fra parkeringsvagten, slagtereleven, professoren, den studerende, rengøringshjælperen, det unge sportstalent, psykologen, spejderen, stykgodschaufføren, asylansøgeren, lægen og historier fra mange andre fag samt hverdagshistorier fra privatsfæren." (dkmetoo.dk)

www.dkmetoo.dk (om filmprojektet + streaming af de 100 korte genfortællinger)

Danmark 2018, 100 genfotællinger, hver vel et par minutter. Medvirkende: 100 skuespillere. Produktion: Meta Film. Distribution: www.dkmetoo.dk (streaming)

**

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660 

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner /2

Written 05-06-2018 13:29:00 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner /2

Der er bografpremiere i morgen 6. juni og jeg knytter lige et par kommentarer yderligere til denne film, som optager mig en del: 

2

Etnografen Henning Haslund-Christensen står på fotografiet midt på højslettens vældige tomme flade med bjergene i dis langt, langt borte. Fotografiet er fra en af hans mange rejser i Mongoliet.

Filmen begynder imidlertid ikke med ham, dens tid er ikke hans tid. Den begynder med Søren Haslund-Christensen og Michael Haslund-Christensen, hans søn og sønnesøn. I den allerførste scene er de i gang med et af deres talrige projekter, i filmens nutid at finde arkivstof til dens realisering. Søren står op ad en dørkarm i hjemmet: ”Skulle du ikke på loftet?” Kort pause. ”Det bliver måske først i morgen?” Den lille ironi er så velkendt, at den næsten overhøres, i klippet peger den direkte ind i familiehistorien, det første af filmens fortællelag. Michaels lette charme er svaret, han fortsætter leende med sit, der er ligevægt mellem de to, som charmen er en del af dem begge, den er en arv fra Henning, ligesom Sørens ironiske kommandotone vel måtte findes hos Henning dengang, han havde ledelsesfunktioner, og nu hos Michael som travl filmproducent. Hans beundring for faderen må underdrives til gang på gang at fremhæve, at faderen kan bevæge ørerne. Her på et still fra filmen er de på netop den mongolske steppe, hvor Henning var på sine ekspeditioner dengang. Snart vil de få brug for tricket at vippe med ørerne.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner

Written 31-05-2018 13:13:16 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard: Fdre & Snner

Jeg reagerede spontant efter filmoplevelsen ved at skrive en mail til kollegerne: ”Så, Tue og Sara, har netop set filmen om Henning Haslund-Christensen og hans to sønner og om Torgut folket og om ekspeditioner og indsamlinger og kulturdrab og tabet af hukommelse. Den er vidunderlig og Michael i den er så ægte charmerende som ude i virkeligheden. Nu vil jeg gøre hvad jeg kan for at skrive om Dalsgaards store filmiske fortælling.”

Sådan, nu havde jeg lovet det, røbet min samlede vurdering, som kun kan blive alle vore 6 penne, røbet en disposition for min tøvende, langsomme kommentar, som skal begrunde vurderingen, og jeg har det igen som Peter Plys når Grislingen siger ”Det var ikke særlig klogt sagt” og Peter Plys forklarer: ”Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud”.

1

Den ældste af titlens fædre er berømt, jeg ved det jo godt. Det er Henning Haslund-Christensen, og Werner Jacobsen fortalte mig for mange år siden meget om ham. Det var dengang, jeg færdedes i museumsverdenen.

Jeg finder hans bog Asiatiske akkorder frem. Den er oprindelig fra 1965, min udgave er fra 1991. Werner Jacobsen har et afsnit om sine rejser i Mongoliet. Haslund, som han kalder ham, var der i forvejen, Jacobsen præsenterer ham sådan:



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

Written 10-05-2018 10:49:30 by Allan Berg Nielsen

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

… Det format, der kan rumme de drejende lavtryk, de dybe huller, hvorfra vindene kommer / de nedre og øvre passater, monsuner, kulinger, storme og orkaner. / Drømmenes skypumper. (Peter Laugesen, 2015, fra en bordtale i Anne Wivels film Mand falder)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3358/ 

(Filmkommentarens samlede blogindlæg om Per Kirkebys film) 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

Written 02-05-2018 17:12:41 by Allan Berg Nielsen

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

”The Human Shelter består af otte kapitler. Hvert kapitel har et shelter og en menneskelig fortælling om hjem som omdrejningspunkt. Hver og en af disse er med til at sætte gang i publikums egne tanker om, hvad hjem betyder for os. For dig…” (fra filmens pressemateriale)

1

Kantokainen, Norge. Jeg bestemmer for mig selv med det samme at følge den unge kvindes forklaring på tid, et diktum som både er hendes opvækst og hendes beslutning. Tiden går ikke, den kommer. Det vante ur er her dyrenes selvfølgelige liv og landskabets skiftende lys. Jeg tror, det er hvad hendes smukke sang handler om. Denne alvorlige skønhed i rensdyr-nomadens fire hjem til de fire årstider.

2

New York City, USA. Kan den omhyggelige arkitektidé fra MOMA’s velordnede, perfekt ventilerede kontorer, tegnestuer og udstillingssale virkelig gennemføres i flygtningelejrenes kaotiske, overophedede og dybtfrysende vold?

3

Arabat, Irak. Ja, for han har penge, han har i sit hus en dyr pose til hvert af sine tøjsæt, som han husker prisen på. Kvinderne udsmykker arkitektektens og ingeniørens og udstillingsredaktørens shelters smukkere end deres drømme. De har vand og el og er undsluppet den visse død. Og de vil bo i digteriske hjem i UNHCR lejren. Og forfatteren på 13 år læser sin tekst op for mig.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Written 30-04-2018 13:38:45 by Allan Berg Nielsen

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Mette-Ann Schepelerns og Louise Detlevsens og Malene Flindt Pedersens Hjerter Dame er som det skal være, når dette produktionsselskab laver film, det er fjernsyn det her. I en ramme af en omfattende og for så vidt ordentlig, men konventionel reportage fortælles Lizette Risgaards biografi. Det er en skildring, som når sine journalistiske højdepunkter, når hun i en personlig fortællestemme, vel konstrueret af et oprindeligt grundinterview, måske i samtaleform fortæller tilbageskuende særdeles oprigtigt rent fagligt politisk og dertil menneskeligt ægte om sin oprindelige ambition om og plan for at komme til at sidde for bordenden under LO-ledelsens møder, og dertil åbent gør rede for, hvordan hun gennemførte sit forehavende og nu har nået sine foreløbige mål, formandsposten og trepartsaftalen med regeringen og arbejdsgiverforeningen.

2

Filmen er således en journalistisk skildring af et magtspil, men vist nok ikke tillige på den baggrund tænkt som et et dokumentarisk drama, selv om det kunne se ud til at være hensigten, vist heller ikke tænkt som et journalistisk filmessay om magtspil, selv om det ligeledes kunne se ud til, at der kunne have været materiale til det. Her bygges imidlertid ikke på kompliceret forståelse, fremstillingen drives ikke af et handlingens spændingsmoment, her satses på reportagens illustration, på oplysninger om begivenhedernes detaljer af fakta og munterhed og farvet af nøgternhed frem for skønhed, som almindeligt i dokumentarer.

Men desværre træder filmen fra sin titelsekvens til det altid afgørende 40. minut vande i sin valgte reportage til dominerende musik, som jeg ikke synes tilsammen får det kronologiske forløb og årsag/virkning forholdene så klart formidlet, som jeg bestemt tror var meningen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Written 30-04-2018 11:42:53 by Tue Steen Mller

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Den 23.august 1989 tog to millioner mennesker hinanden i hånden og dannede en 675,5 kilometer lang kæde som protest imod den sovjetiske besættelse af de tre republikker Estland, Letland og Litauen.

Det blev naturligvis filmet.

Kæden blev kaldt The Baltic Way, eller The Baltic Chain, eller The Road to Freedom, den frihed de tre republikker så fik to år senere for Estland og Letlands vedkommende, et år senere for Litauen.

I juni 1990 blev Gudhjem på Bornholm vært for en Balticum Film & TV Festival, som blev arrangeret med penge fra det danske kulturministerium af folk fra TV2 Bornholm og Statens Filmcentral. Ideen var enkel, vi – jeg arbejdede på det tidspunkt i Statens Filmcentral – ønskede at støtte filmfolkene i de baltiske republikker ved at vise deres film og lade dem møde kolleger fra andre lande omkring Østersøen.

Aftenens instruktør Arunas Matelis var én af de instruktører, som kom til



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Frank: Me and My Brother/ 2

Written 29-04-2018 19:52:33 by Tue Steen Mller

Robert Frank: Me and My Brother/ 2

In the blogpost below you find a text of what Allan Berg and I did the other day: Watched the film by Robert Frank from 1968, with a quote from the text of Sara Thelle, when she saw the film three years ago. We also referred to the fine Steidl publication of the script. After a closer look at that we found that the fascinating ending of the film includes a brilliant conversation between Frank, the director and Julius Olovsky, the man who after many years is released from a state institution to be taken care of by his brother Peter. In the following we present the two final pages of the script that indeed is about making films, about acting, and about the camera and what it can represent:

Photos: Steidl and Maria Berg Briese


Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Poetics

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Written 23-04-2018 11:22:56 by Allan Berg Nielsen

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Jørgen Vestergaard har i sin karriere spændt vidt, hans filmografi er imponerende, han har om nogen indforstået og smukt skildret det Danmark, som så grimt i dag bliver kaldt for udkantsdanmark. Og han er stadig aktiv (TSM)

Jørgen Vestergaard præsenterer med KULTURKLUB FOKUS som vært på en lang søndag i Aalborg 16 dokumentarfilm, 7 dukkefilm og 2 spillefilm:

SØNDAG 29. APRIL 10-18 / SKRAAEN & KINORAMA I AALBORG

”Jørgen Vestergaard, en filmmand fra Thy. Mini filmfestival med film produceret af Jørgen Vestergaard gennem et langt filmliv. Film for børn. Film for voksne. Mange med lokalt udgangspunkt. Dukkefilm for Danmarks Radio. Benny Andersens Snøvsen i biograferne”, hedder det i programmet.

Jeg vil lige fremhæve de film i programmet, som Filmkommentaren.dk har skrevet om, og føje et lille citat til:

VAGT VED HAVET / HAVNEN / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Lad mig nævne to af dem: "Vagt ved havet" fra 1965, produceret for Dansk Kulturfilm, vidunderligt fotograferet af Lennart Steen og "Havnen", det 10 minutter lange øjebliksbillede fra 1967, ligeledes med Steen bag kameraet. Produceret for Kortfilmrådet. Oh, disse smukke sort-hvide billeder." (TSM)

DENGANG JEG DROG AFSTED (1970) / SKRÅEN store sal /10:00

"... dens vigtigste tidsbundne egenskab er dens måde at være filmværk på. Den er simpelthen sin tid. Sådan lavede man film dengang. For eksempel klippede man tilbageholdt ironiserende, sådan lidt klemt. Det lille smil lige før fniset. (ABN)

ET RIGTIGT BONDELIV / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Det første jeg hæfter mig ved, er de medvirkendes aldeles usentimentale munterhed. Dernæst ved deres vedkommende viden om tingene og nøjagtighed i hver oplysning, i hvert udsagn. 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Slette omstndigheder

Written 09-04-2018 17:11:13 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Slette omstndigheder

Et centralt nærbillede er fra en scene hos en grafolog. Er det et ”a” der på kortopmålingen? Hvad særligt er der i givet fald ved det ”a”? Jeg kan ikke svare, jeg kan ikke skrive om Max Kestners forunderligt vidunderlige film uden en spoiler sniger sig ind. Eller kan jeg? For hvilken undersøgelse foretages? Eller er det sådan, at flere undersøgelser overlapper hinanden? Er filmen en spændingsfilm, som jeg lægger væk, når jeg har fået vejret, eller er den et essay, som jeg stiller på reolen, så den gemmes nær mig, fordi de spørgsmål, det essay rejser, kaster flere af sig, flere spørgsmål, flere undersøgelser, yderligere læsninger?

Filmen vil så lykkeligt for folk i nærheden blive vist i biografen i Humlebæk 23. april, og jeg kan kun anbefale at sikre sig en billet, se link til bestilling længere nede, for det bliver en vigtig begivenhed, og instruktøren Max Kestner og produceren Henrik Veileborg vil være til stede og stå til ansvar, de ”har lavet en skøn, skør og skødesløs dokumentarfilm, skriver Humlebio i sit program, en film ”der tager afsæt i den mytiske Danmark-Ekspedition til Nordøstgrønland i 1906-08. Filmen følger en amatørhistoriker, der vil afdække sandheden bag den officielle forklaring der fortæller, at tre mand døde på ekspeditionen, men at man kun fandt liget af den ene. Det bliver en opdagelsesrejse rundt på statens arkiver, hvor det viser sig…” og nu er biografdirektøren også tæt at spoile – "at sandheden er en helt anden, end vores hovedperson i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.”

Ved siden af detektivromanens story line, som er Kestners observerende kamera i hælene på historikeren, er der en løbende essayistisk fremstilling, som ligger i Kestners venligt distancerede, så smukt docerende fortællerstemme, som huskes fra tidligere film. Og tab nu ikke tråden fra begyndelsen og hør godt efter, for essayet indledes i titelsekvensen til et stort betagende natlandskab under stjernehimlen (STILL), hvor Kestners fortællerstemme indleder et foredrag om fraktaler og om gengivelse af virkeligheden fra landskabet over korttegning og landskabstegning til notatet og påpeger, at i alle disse optegnelser er der mulighed for falskneri, fejl og fejltolkning og efter denne roligt alvorlige besindighed og tæt på at spoile (men fortumlet af Nanna Frank Møllers underfundige klip opdager jeg det ikke) vælter Kestner og hans bårne kamera og hans film ind hos detektiv-historikeren Steffen Holberg, som så i den grad tager over som fortæller og holder min opmærksomhed i fast greb gennem forhindring efter forhindring den hele time akkompagneret af instruktørens kloge kommentarer og ved klipperens elegant musikalske greb styret ind i og ud gennem fysiske, personlige og tænkemæssige vanskeligheder. Det er en sært krævende og meget, meget spændende film.

SYNOPSIS

Three Danish polar scientists tragically lost their lives during an expedition to North-Eastern Greenland from 1906-08. Only one of them was found. More than a hundred years later the mystery and tragedy still nags indomitable amateur historian Steffen Holberg, who is absolutely determined to solve it. With help from knowledgeable people, professional experts and state archives, he moves ever deeper into the rugged terrain between truth and myth, fiction and reality to find out what happened - if he can. Mylius-Erichsen, Høgh Hagen, and Jørgen Brønlund died in the wilderness, but the expedition's search team only found Brønlund's dead body and did not even look for the other two. But why not? In his poetic and imaginative signature style, Max Kestner pays tribute to Holberg's curiosity and to the fundamental human desire to satisfy it. 'Every time you move closer, new worlds appear,' says Kestner about his own working method. That movement is performed with humour and grace in his new film. (CPH:DOX 2018 programme)

Max Kestner: Slette omstændigheder, Danmark 2018, 60 min. Manuskript: Max Kestner og Henrik Veileborg. Fotografi: Max Kestner. Klip: Nanna Frank Møller. Produktion: Upfront Films, producer: Henrik Veileborg. Distribution: Vistes på CPH:DOX 2018 og i DR.TV nogle dage. Vises nu i Humle Bio 23. april 19.00.

http://humlebio.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=9085 (Billetter til forestillingen i Humlebæk 23. april 19.00

http://www.upfrontfilms.dk/films2.php?mit_indhold_id=2&films_id=17 (Upfont Films om sin film)

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/slette-omstaendigheder (DFI om filmen)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ 12 Days

Written 25-03-2018 09:50:06 by Sara Thelle

CPH:DOX 2018/ 12 Days

RAYMOND DEPARDON: 12 DAYS

Wow – Raymond Depardon’s latest film 12 Days made a deep impression. It is simple, powerful, sober and precise.

In France, a citizen who is involuntarily committed to psychiatric treatment has, within 12 days, the right to have his case overlooked by a judge, and it is this meeting between the patient, the mental health system and the system of justice Depardon examines in his documentary.

The film opens up with the camera moving slowly through the empty corridors of the closed ward of a psychiatric hospital ending up in front of the locked door, immediately installing the claustrophobic sense of being deprived of one’s freedom. It sounds like a cliché as I write it, but in the film it’s an important and very powerful scene.

When we are in the small court room with the patient, his or her lawyer and the judge, every case opens up to poignant, universal and fundamental questions of ethical, societal and political order.

No one is being judged or demonized and there are no easy answers, but the imbalance of power within the system is clearly visible.

How do you oppose when authority has decided what is “in your interest”? Are the lines blurred between incarceration and forceful psychiatric commitments? Is the system reacting adequately when there are children involved? Why medicalization and not psychotherapy? What if symptoms of work harassment are mistaken for a psychiatric diagnosis of the individual? Should you have the right to decide whether you want to live or not? These questions are put forward by the psychiatric patients themselves who, in their own words and in a language so different from that of the medical and jurisdictional officials, arguments clearly and rationally.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2018/ Dreaming Murakami

Written 21-03-2018 09:09:13 by Mikkel Stolt

CPH:DOX 2018/ Dreaming Murakami

NITESH ANJAAN: DREAMING MURAKAMI

As a writer and film maker who is quite interested in (and even feel an affinity for) the Japanese author Haruki Murakami, I felt almost obliged to be disappointed and a bit bitter after watching this film. I just knew that about myself because I’m petty and jealous.

But lo and behold: I found that this is a good film and that you should see it.

The film discreetly and knowingly follows Danish translator, Mette Holm, and her work on one of Murakami’s first novels (first published in Denmark last year). At the same time an alternative world is introduced in different ways. Most prominently by a giant frog (inspired by the Murakami-story “Super-Frog Saves Tokyo” from the collection “After the Quake”) and for instance more subtly by adding another moon in a couple of scenes (inspired by the three-volume novel “1Q84”).

It actually works surprisingly elegant due to very convincing VFX. As we follow Holm, her thoughts and her talks with colleagues in a somewhat “normal” documentary style and therefore are forced to activate our cognitive skills, we are also introduced to that special other-world, which is so prominent – but feels truly “natural” – in his novels. So not only are we getting closer to the work of the translator (I actually prefer Holm’s translations and has stopped reading him in English), we are also getting a sense of the special characteristics of the authorship.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2018/ Exit

Written 16-03-2018 10:45:41 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ Exit

KAREN WINTHER: EXIT

"How do you get out of the closed and often violent milieu among extremists without risking your life? Norwegian filmmaker Karen Winther has taken the journey herself. With her past as a right-wing extremist, she visits other defectors in the United States, Germany and Denmark, where she meets the former Danish left-wing activist Søren Lerche and the Frenchman David, who spent six years in prison as an accomplice in a terrorist attack in France. Jihadis, Nazis and violent Antifas: All the people whom Winther meets on her journey have broken with their past and are now living with the consequences. 'Exit' is an exploratory firsthand account about de-radicalisation and about the tough exit which leaves those involved looking back and asking the same question: Why me? The excitement and the clear sense of identity as a rebel and as a part of a group on a mission are among the obvious answers. But the truth is often more complex, and what they most often have in common is regretting the bitter mistakes of the past." (CPH:DOX programme)

KOMMENTAR

Det er en beslutsom films beslutsomme slutscene. Manuel har skåret igennem sin tøven og har pakket det nødvendigste og er på flugt med sit barn til et nyt hemmeligt sted, fordi de tidligere venner i organisationen har fundet ham. Han er igen på flugt i sit eget land, i Tyskland, han er nødt til at beskytte barnet og sig selv. Jeg har ved gennem 80 minutter at være med Karen Winther på hendes gentagne møder lært ham at kende, og er med hende og hendes film faktisk kommet til at holde af ham, dette voldelige og fredelige menneske.

Det er en rigtig god film, det er en aldeles vedkommende og sober tv-dokumentar, en tilbageskuende jeg-fortælling i filmens nutid med en undersøgelsesrejse efter lignende fortællinger og samtaler med vigtige velformulerede vidner som denne de-radikaliserede mand. Alt skildret i et ordentligt og tvivlende og tænkende journalistisk essays form. Filmen er beregnet til tv, tror jeg, og den vil bestemt kunne findes på tv den kommende tid, men jeg vil lige så bestemt anbefale at se den i en biografs mørke koncentration nu det, er vil jeg igen tro, enestående muligt. Der er meget at lytte intenst til, fine nuancer i sjældne formuleringer at opfatte og vende og dreje i billedsidens vignetters korte hvile. Mine fordomme om moralsk og politisk radikalisering er blevet grundigt rystet.

Karen Winther: Exit, Norge, 2018, 83 min. Præsenteres på CPH:DOX 2018, som har visninger tirsdag, torsdag og følgende søndag: https://cphdox.dk/program/film/?id=571 (Datoer, tider, steder, billetter)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Festival

CPH:DOX 2018/ Lost Warrior

Written 14-03-2018 13:48:28 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ Lost Warrior

NASIB FARAH OG SØREN STEEN JESPERSEN: LOST WARRIOR

Mohammed was just three years old when he was sent away from Somalia without his parents to a better life in England. As a teenager in London he got involved in crime and ended up in prison where he became radicalised. As a 19-year-old he was extradited to Somalia, where he landed straight in the arms of the terrorist organisation Al-Shabab. But when Mohammed finds out that Al-Shabab is not a liberation movement, but kills innocent people, he decides to flee. As a 23-year old he is living undercover in Mogadishu in the hopes of hiding from Al-Shabab. Here, he meets Fathi who was born in London, but sent to Somalia to be 'reeducated'. They get married and when Fathi returns home to London she is pregnant with their child. 'Lost Warrior' follows the young couple's attempt to be united as a family and to create a future for themselves and their son, Yassir. But Fathi and Mohammed are caught in the global politics of the day. Where to go? And what are his options now? They are also caught in their own culture, where the demands to maintain traditional and religious patterns is not at all consistent with being a young person in a modern world.

KOMMENTAR

Jamen det er jo en kærlighedshistorie og den fortælles sådan. Der er forhindringer, politiske, juridiske, administrative, kulturelle, familiemæssige, og i denne umulighed er der alligevel korte løsninger og øjeblikke af mulig lykke, i en scene snakker de tæt sammen om farverne på europæiske pas, og i den smukkeste scene forsøger han at placere et øresmykke med sine fumlende hænder så nær hendes ansigt og hvisker genert undskyldende: det er min første gang. Det er regulært spændende og det er meget ungt. Der er de to og der er deres barn, som både er sammenhængskraften og udmattelsen. Fortællingen begynder midt i det hele og slutter der, fortællingen er en række kapitler i de tres dannelseshistorier kombineret til en familiehistorie. Hele tiden i to byer, i to verdener, i to kulturer, hvor de tre er én historisk fremspirende kultur, dannet i det nye moderne, det nye modernes unge familie, som er bundet i det globale, men med en længsel mod det nye lokale sted.

Det er et stærkt hold, som fortæller den historie: filmen åbner i fotografisk skønhed, et vidunderligt gadebillede med mange filmhistoriske mindelser om stedet for handlingen med det samme roligt defineret, fortsætter i lutter regelbundet billedskønhed med lange scener på række, alle med Henrik Bohn Ipsens tydelige signatur, vel at mærke ikke påskrevet, men indarbejdet sammen med Anita Hopland. Et filmfotografisk mesterværk.

Filmoptagelsernes fortælling skrider roligt og omhyggeligt frem i klart afgrænsede scener, som alle holder deres intensitet til sekundet før de dør og så bringes videre i en ligesom umærkelig intens, stadigt stigende spænding, et drama af overblik og ro, endnu et klippekunstnerisk mesterværk af Steen Johannessen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

Written 11-03-2018 11:25:31 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

HANS BLOCK OG MORITZ RIESEWIECK: THE CLEANERS

”What responsibility do Facebook, Google and YouTube have for what is being posted on their sites? And what power do they have to shape the public discourse through censorship? Two questions that are currently preoccupying legislators and politicians. But who are the people who actually try to keep the internet clean? Meet five Filipino 'content moderators' who have the unrewarding job of keeping social media free from offensive content, but who also work full-time in a legal and ethical grey zone between freedom of expression, censorship and commercial interests. 'The Cleaners' brings us into the underworld of the internet, where the debates are already raging. 500 hours of video are uploaded to YouTube and 2.5 million posts created on Facebook. Every minute. Every day. And the media giants' influence on everything from presidential elections to the number of likes for one's status updates is now so enormous that legislation can no longer ignore it.” (CPH:DOX programme)

KOMMENTAR

Han her på et still fra dokumentaren er content moderator, han er anonym, men dog ikke sløret som et andet mere forsigtigt vidne. Han er fra Manila, han arbejder der i et firma, der næsten som et almindeligt rengøringsfirma tilbyder de store på nettet som Facebook og You Tube og dem en smule nedefter i almægtighed at fjerne brugernes snavs fra deres sider beregnet til social medieaktivitet i det vældige og ufattelige betydningsfelt mellem frie ytringer og utallige økonomiske, politiske og moralske begrænsninger og hensyn. Utugtige billeder, frygtelige billeder, falske nyheder, politiske spamangreb og visse uacceptable gruppers agitation: Ignore or delete. Simpelthen skelne mellem ondt og godt, som en af hans kolleger fra arbejdsboksen ved siden af i firmaets værksted udtrykker det. Man kan, synes jeg, se Hans Blocks og Moritz Riesewiecks dokumentar alene for de filminspirerede afsnit med ham og hans kollegers skyld.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ Tro/Faith

Written 07-03-2018 11:26:22 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/  Tro/Faith

JENS LOFTAGER: TRO / FAITH

Two widely different images of religious faith create a contrasting and thought-provoking totality in Jens Loftager's new film. The Danish priest Karsten plays music to his confirmation students to help them trust their own qualities and dare to flourish in life. At the same time we meet three Japanese Buddhists, who never had that opportunity, but who are now thinking about their lost youth when they were members of the religious Aum group which committed a terrorist attack in Tokyo in 1995. Across stages of life and cultures, 'Faith' explores how religious faith can both make people fit for life and able to understand ourselves better, but also push us to make extreme choices, which we will later regret and find difficult to understand. The film is the last part of Loftager's trilogy, which started with 'Words' (1994) and continued with 'War' (2003). (CPH:DOX programme)

https://cphdox.dk/program/film/?id=456 (Datoer, tider, steder, billetter)

KOMMENTAR

Jens Loftagers nye film får premiere på CPH:DOX. Den fornemme plakat er lavet af Claus Lynggaard, som også har tegnet filmens grafik, så Tro venter vi nu på med spænding, den er jo noget så sjældent som sidste værk i en trilogi af filosofiske filmessays, konklusionen på én filmkunstnerisk tanke fastholdt gennem mere end to årtier.

Hvis man er så heldig at have adgang til et uni-login kan man forberede sig på en virkelig lykkelig måde ved at gense eller måske for første gang se trilogiens to første film Ord (1994) og Krig (2003) på FILMCENTRALENS smukke og effektive streaming...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

Written 05-03-2018 13:22:36 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

MIKALA KROGH: A YEAR OF HOPE

“A year with 20 children and youths from Manila, who must find a path back into life after a harsh existence on the streets of the Philippine megalopolis, is it possible to change the lives of abused street children and give them hope for the future?

The Stairway programme makes an attempt in the Philippine capital, Manila, where they give twenty vulnerable street children one year away from the slum. One year in the name of hope – and one year with a bed to sleep in, proper food and a schooling process that aims to bring them back to life after the severe sexual assaults they have all endured and reacted to very differently. 13-year-old Justin's greatest wish is to become a true ladyboy, and 15-year-old Pablo has forgotten how to smile after witnessing his family being killed.

Mikala Krogh is there during the whole year in her latest film, which gives images and voices to the most vulnerable youths in a society where every third child is sexually abused, and where thousands of children live alone on the streets. A both gripping, politically urgent and cinematically refined film about how you can actually make a difference for some of them.” (CPH-DOX programme)

KOMMENTAR

Mikala Krogh er på dette still med sit kamera på det daglige arbejde blandt sine medvirkende, de 20 gadedrenge fra Manila på et års rehabilitering og deres lærere på Stairway skolen langt væk fra storbyen på en stille ø syd for. Hun er i gang med gennem et år på dette sted at fotografere sine skildringer af begivenheder, som bredt illustrerer skolens arrangementer, et af filmens enkle og klart definerede lag. Her er drengene vist i gang med et keglespil mellem dagens undervisnings lektioner og samtaleterapi møder, hvor kameraet er med mange gange. Det er som hos etnografernes og socialantropologerne et feltarbejde med deltagerobservation og Mikala Krogh solidariserer sig ved at leve med sin familie på stedet så drengene må opleve et forbillede, en fungerende far, mor og børn familie.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks/ 8

Written 22-02-2018 13:16:12 by Tue Steen Mller

Docs & Talks/ 8

ALICE DIOP: ON CALL

Monsieur Mamadou Diallo. Doctor Geeraert calls for the next patient at the Avicenne Hospital in Bobigny. The patient comes into the small consultation room, where he sits for hours listening to the migrants, who come to get help, migrants without papers.

Mamadou Diallo is in pain. He is from Guinea and has been beaten up by the military. Thats all we get to know about his story and we dont need more. He has stitches in his head, he has chest and back pains, he has no place to sleep, no support.

Doctor Geeraert helps him, as he helps all the other patients, who enter the small room, where there is always a psychologist or a social worker present as well. And the camera is there to look at the patients or at the doctor, and sometimes with a cut to the third person in the room.

Its a brave film. The director has made her aesthetic choice. She invites us viewers to look at faces for 90 minutes. She stays in the room. She does not interfere.

Faces from countries outside France - Guinea, Sri Lanka, South Africa and many others appear on the screen. Faces of pain, eyes without hope,silent cries for help. Or the face of the doctor, who does what he can: making certificates that state whats wrong with the patient, giving them advice where to go for turther help and first of all making prescriptions for pills that can make them sleep, or antidepressants, or painkillers, or appointments for x-rays. Sometimes a patient walks with the psychologist to a room next door for a more intimate talk.

Bureaucracy yes indeed, doctor Geeraert does indeed look at the patients but actually his eyes are focused more at the keyboard of his computer to get his paperwork done. This is an important part of the sound design of the film.

The man on the photo is from Sri Lanka, his English is pretty bad, he knows few words, and his French is non-existent. But visits to the cosultation room are important for him and one day he brings a gift to the doctor and his assistant: the Eiffel Tower!

Also monsieur Mamadou Diallo comes regularly to the doctor. The last time we see him, he brings good news - he has been given asylum status. Oh, what a wonderful scene it is as you can sense the happiness of the doctor - you are now a free man. Yes, but he has still a strong headache, his family is in Guinea and he has nowhere to sleep. But he can now get welfare support. And he puts on a big smile, you get the feeling that he does so because the doctor is happy!

The film puts itself in the fine tradition of French observational cinema and makes you think about Raymond Depardon and of course Frederick Wiseman or the films made by Arne Bro and Anne Wivel in Denmark.

As a Docs & Talks event the film was followed by a panel debate, which mostly was too general in its approach - it was good that Maja Lvbjerg Hansen was there, she is a lawyer and gave the debate a bit power by explaining about the many, many different groups of migrants she has met - and by saying that the political discussion on beggars in Denmark was based on a lie: There are the same amount of beggars in Denmark today as there was in 2001. We look at migrants without work as criminals, she said. The bureaucracy we see in the film, we have the same. I was with a Romanian at International House to have her registered, she as sent from one to the next, and said that this reminded her of Ceaucescu times back home And it seems like the French system is better that ours - they can direct the migrants to other offices for eventual help. We can not do so.

France, 2016, 90 mins.


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Docs & Talks/ 7

Written 22-02-2018 09:57:38 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks/ 7

DIEUDO HAMADI: MAMA COLONEL / MAMAN COLONELLE

How do you ensure law, order and justice in a country that is deeply marked by decades of war and conflict? This award-winning Congolese documentary follows police officer Honorine Munyole, called Mama Colonel, a widow and mother of four. She fights an tireless struggle for women and children in a society where the police are facing cases of rape, witchcraft and child abuse - and where the men bear the visible scars after the war and are therefore seen as the primary victims. The film is a Danish premiere:

THUR 22/02 TO-DAY ! 16:30

Maman colonelle / Dieudo Hamadi, 2017, 72 min. / Eng. subtitles / 122 min. incl. debate. Postdoc at DIIS Peer Schouten and Professor at the Nordic Africa Institute in Uppsala Maria Eriksson Baaz talk about their field work in DR Congo and discuss the challenges of building civilian institutions in a war-torn country. The debate is in English. (Docs & Talks programme)

KOMMENTAR

Det mishandlede barn har scenen der det fattige sted, hvor politichefen Honorine Munyole med sine folk er kommet til stede for at gribe ind, redde børn og kvinder fra vold og vanrøgt. Hun udspørger barnet, som står i en gruppe naboer, andre børn og tilskuere, og barnet fortæller sin forfærdende historie. Og så er det kameraet ser tåren begynde at pible frem og glide ned ad kinden og blive til én mere, blive til flere, og kameraet holder fast, og barnet fortæller, giver sig ikke hen i gråden, mærker den ikke, fornemmer ikke fugten i øjet, på kinden.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 12-02-2018 10:56:18 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /5

PABLO IRABURU OG MIGUELTXO MOLINA: WALLS

The fall of the Berlin Wall in 1989 raised hopes of a world with no more concrete borders dividing populations. But today we see the exact opposite, and walls have been erected all over the world to set the boundaries between poverty and prosperity. On the U.S.-Mexican border, we meet a Vietnam vet placing crosses where Mexicans lost their lives trying to find a better life. On the other side, a Mexican couple is waiting for the right moment to attempt a climb over. A sentry patrols the banks of the Limpopo River along the border of Zimbabwe and South Africa, where many refugees drown trying to cross. At the Moroccan-Spanish border, we see a woman carrying huge packages on her back. The border scenes flow effortlessly into one another. Directors Pablo Iraburu and Migueltxo Molina add new meaning by placing the tableaux in split-screen compositions such as a Mexican tunnel placed beneath an African baobab. Meanwhile, a voice-over explaining the situation in Mexico accompanies scenes from the Moroccan border. The countless partitions all over the world form a universal problem. (Docs & Talks’ programme)

KOMMENTAR

Jeg har disse dage når jeg fulgte den flittige lancering af arrangementerne i Docs & Talks festivalen været så mærkelig optaget af dette still med de to unge ved hegnet, tænkt over det, hver gang jeg så det. Jeg havde ikke egentlig ondt af dem, for deres gensidige energi og målrettethed så jeg eller digtede jeg, var jeg i hvert fald sikker på. De forblev mine udtryksfulde og sikre helte.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 04-02-2018 17:00:06 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /4

VIVIANE CANDAS: ALGÉRIE DU POSSIBLE / A POSSIBLE ALGERIA

French director Viviane Candas grew up in Algiers, where her father, the lawyer and anti-colonialist Yves Mathieu, worked for the Algerian government after the country’s independence in 1962. Following eight years of war against France, one of the most brutal in colonial history, the reconstruction of Algeria was a political experiment striving to create a fair and equal society, notably through extensive land and school reforms. Yves Mathieu died under mysterious circumstances in a car accident in 1966, shortly after Ben Bella’s revolutionary regime had been overthrown by a military coup. Guided by her personal story and through the superb editing of rare archive material and recently recorded interviews with key figures, Candas introduces us to the unique moment of Algerian history just after the revolution.

Senior researcher at DIIS Rasmus Alenius Boserup introduces us to the subject before the film, and after the screening, the director and he will discuss the significance that French colonial history has had and still has for both Algeria and France even today – and they will talk about the role the Algerian revolution played at the time. This is the film’s Danish premiere. The debate is in English. Tickets: 95/65 kr. The event is supported by the Institut français. (Docs & Talks’ programme)

Algérie du possible / Viviane Candas, 2016 / eng. subtitles / SUN 25/02 14:00 / Cinemateket, Copenhagen

KOMMENTAR

Filmen bygger på stemmen, filminstruktørens egen stemme. Den fortæller historien. Det kan jeg altid godt lide, det er reelt, det er litterært, tæt på skrift, tættere end en ren billedside. Og Viviane Candas stemme gør mig tryg og lyttende selv om, hvad den fortæller mig er forfærdende. Dernæst bygger hendes film på arkivmaterialet, en sjælden samling historiske optagelser klippet sammen med et privat arkiv. Det kan jeg også næsten altid godt lide, i hvert fald, når det er poetisk konstruktion som her og ikke et formidlende pensum. I Candas’ værk er det selve forbindelsen mellem verdenshistorie, Algeriets historie, Frankrigs historie og undertitlens Yves Mathieus biografi. Han var Viviane Candas’ far, fransk som hun, men dybt forbundet med Algeriet i landets skæbnetime. I titlens og undertitlens indhold ligger filmens fortælling, og i modstillingen samfund / nation / folk og person dens ekstistentielle drama, dens identitetsovervejelse. Endelig bygger filmværket på Candas’ enestående følsomt ærlige interviews med nogle få af fortællingens nøglepersoner, som i den litterære ånd mere er søgende samtaler end faktuelle spørgsmål/svar scener. De er lavet helt uensartede, og de vidner om en langvarig indsamling af filmens optagelser, som kædes sammen af vignetter fra researchrejserne i en rekonstruktion, som har en fast billedmæssig ensartethed, som et eftertankens hvilerum. Men mærkeligt nok gør det dem ikke til filmens, fortællingens nu. Det gør Candas’ fortællestemme, og det gør de medvirkende, som fører ordet i interviewscenernes samvær, samtaler hvor instruktørens stemme oftest er klippet fra, men mærkeligt er hun meget til stede. Det bliver til mit møde med disse mennesker, og mødet med en gammel Ahmet Ben-Bella er et emotionelt chok. Her er filmværkets nu, her er selveste verdenshistorien til stede i denne skrøbelige krop, som taler om sig selv som socialist. I dag, nu…



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival

Docs & Talks /1

Written 31-01-2018 11:44:29 by Allan Berg Nielsen

 Docs & Talks /1

Docs & Talks 2018 / Film- og forskningsdage 20.-25. februar + 27. februar

I 12 + 3 filmarrangementer kombinerer festivalen Docs & Talks dokumentarfilm med forskningsformidling og debat. 20.-25. februar i Cinemateket i København og 27. februar i Øst for Paradis i Aarhus.

ARRANGØRERNE AF DOCS & TALKS SKRIVER I INDBYDELSEN:

"Hvad sker der, når to soldater i den upopulære fredsbevarende FN-styrke i Somalia får til opgave at filme deres egen hverdag? Hvordan oplever almindelige mennesker Kinas gigantiske infrastrukturprojekter over alt i verden? Og hvordan skildrer man russisk nationalisme gennem en historie om militærnægtere?

Svarene kan du få, når Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Cinemateket endnu en gang byder velkommen til DOCS & TALKS – Film- og Forskningsdage fra 20. til 25. februar i København og 27. februar i Aarhus. I en række tankevækkende arrangementer kombinerer vi dokumentarfilm med forskningsformidling og debat.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival

Dan Laustsen, filmfotograf

Written 27-01-2018 12:21:43 by Allan Berg Nielsen

Dan Laustsen, filmfotograf

Disse dage nævnes Dan Laustsen i forbindelse med nomineringen til Academy Award for bedste fotografering i The Shape of Water selvfølgelig især for samarbejdet med filmens instruktør Guillermo del Toro gennem flere filmproduktioner (The Shape of Water, 2017, Crimson Peak, 2015, Mimic, 1997) og her i landet lige så naturligt for samarbejdet med filminstruktøren Ole Bornedal (1864-Brødre i krig, 2016, Fri os fra det onde, 2009, Kærlighed på film, 2007, Jeg er Dina, 2002, Nightwatch, 1998, Nattevagten,1994)

Her på Filmkommentaren.dk vil vi i dagens anledning som en tilsvarende oplagt erindring tillige nævne samarbejdet med filminstruktøren Anne Wivel (Søren Kierkegaard, 1994, Giselle, 1991, David og Goliath, 1988 og Ansigt til ansigt, 1987)

DOKUMENTARFILMFOTOGRAFI

At lytte efter hvad der sker i rummet… det kan man roligt sige Dan Laustsen gør i Ansigt til ansigt, hvis store styrke er, at billederne af de unge kommende præster tilsammen lukker tilskueren inde i et rum, hvor han bliver i de 166 minutter, som filmen varer. Det er nærbilleder af ansigterne, der udtrykker en kommentar eller en følelse i forhold til, hvad der bliver sagt i netop det øjeblik. Det er ansigter af typer, som vi kommer til at holde af.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Written 18-01-2018 12:36:15 by Allan Berg Nielsen

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Christian Krönes, Olaf S. Müller, Roland Schrotthofer und Florian Weigensamer: Ein deutsches Leben

SYNOPSIS

Brunhilde Pomsel bezeichnet sich selbst als Randfigur. Dabei kam sie einem der größten Verbrecher der Geschichte so nah wie kaum jemand sonst: Von 1942 bis April 1945 arbeitete sie im Reichspropagandaministerium als persönliche Stenographin von Joseph Goebbels. Noch in den letzten Kriegstagen, nach Goebbels Suizid, tippte sie im Bunker Schriftsätze und wurde unmittelbare Zeugin des "Untergangs". In EIN DEUTSCHES LEBEN spricht sie erstmals umfassend über ihre persönlichen Erfahrungen im engsten Zirkel um Hitlers größten Hetzer und Massenverführer, über ihre Zweifel, Ängste und ihr Schuldbewusstsein. Der Film ist zugleich ihr letztes Zeugnis: Im Januar 2017 verstarb Brunhilde Pomsel im Alter von 106 Jahren.

Die im konzentrierten Schwarz-Weiß gehaltenen Interview-Passagen werden durch neu erschlossenes Archivmaterial aus dem US Holocaust Memorial Museum und dem Steven Spielberg Film and Video Archive ergänzt. Ausschnitte aus Nachrichten- und "Aufklärungs"- Filmen der verschiedenen kriegsführenden Nationen vermitteln ganz bewusst einseitige und subjektive Informationen und reflektieren so die Wirkung von Propaganda auf einer zeitdokumentarischen Ebene.

Die Erinnerungen Pomsels sind in Zeiten, in denen Populisten in aller Welt immer mehr Zuspruch erhalten und rechtes Gedankengut vor allem in Europa wieder um sich greift, von beklemmender Aktualität. Ihre Lebensgeschichte beleuchtet die Banalität des Schreckens, konfrontiert uns mit der brisanten Frage nach der Verantwortung des Einzelnen für das politische Zeitgeschehen und ist eine eindringliche Warnung aus der Vergangenheit an künftige Generationen. (Filmens hjemmeside)

NOTATER

Filmen som hel og uantastelig fortælling knækker for mig, da der blandt arkivmellemstykkerne skydes disse voldsomme optagelser ind, disse forfærdende billeder, citater fra registreringsfilm optaget af dels tyske, dels tror jeg nok mens jeg ser det, allierede troppeafdelinger, først af de udsultede døde i Warszawas ghetto, så fra åbningerne af koncentrationslejrene, så fra begravelserne i de store fællesgrave. Jeg føler det som for tidlig en indvending mod Brunhilde Pomsels omhyggelige vidneudsagn, filmens absolutte midtsamlende lag så udsøgt fotograferet og så fornemt klippet.

Jeg bliver jo sat i kvindens sted og må opgive at se filmen som essay og hendes omhyggelige overvejelse af hvordan det gik til at hun kunne fortrænge al viden som var ubærlig. Jeg må forlade den redegørelse og begynde et opgør med mig selv om det faktum, at jeg stadig nu som 78-årig, nu i 2018 undgår visse beretninger om ufattelig grusomhed, dengang i Tyskland og Polen, i dag i Syrien og Irak. Jeg springer artiklerne over, læser ikke bøgerne, ser ikke fotografierne, måske heller ikke filmene – kun disse værker der, som jeg ser det og måske selv forsøger, skyder det kunstneriske erkendelsessystem ind foran rædslen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Written 14-01-2018 09:58:44 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Biografvisningen i Øst for Paradis i mandags rumsterer endnu. Så jeg skriver også de sidste umiddelbare notater fra den aften af. Eftertankerne kommer nok, når jeg omsider læser, hvad andre skriver om filmen i foromtaler, interviews og anmeldelser. Jeg ved, der er skrevet meget.

5

Jeg tænkte også da jeg der i Øst for Paradis som et vigtigt eksempel på Torben Skjødt Jensens stilsikre brug af den skildrede tids tv- og dokumentarfilmbeskæringer chokeret så det første af de vidunderlige interviews i en stiliseret sort/hvid, rolig, rolig optagelse, beslutsomt ændret fra den tids 4:3 beskæring til nutidens 16:9, så rent qog flot fotograferet af Henrik Ørslev og Steen Linde næsten som Henning Carlsens og Henning Christiansens dokumentarfilm fra engang, og hensynsfuldt og følsomt klippet af Steen Schapiro. (FOTO: Inge Guldal, Michael Strunges første kæreste. Nu, under interviewoptagelsen)

6

Forklaringen på det med tid er jo, går det op for mig, at den ikke er Michael Strunges tid, hans samtid – den er Torben Skjødt Jensens films nu. Alle de medvirkende sidder i deres sort-hvide velordnede ramme og erindrer den tid, mindes Michael Strunge og digtene og musikerne og musikken dengang. Væbnet med ord og vinger foregår lige nu, i denne jævnaldrende gruppes sind, – som filmen lader tegne sin generation, jeg tror på en så generøs måde, at den ikke alene er et værk for den generations retrospektive selvforståelse, men tillige for dens nu voksne børns forbavselse og anerkendelse: så nu forstår vi! Måske tager de ikke filmen lige så inderligt til sig, men de tager Michael Strunges korte liv og skæbne og digte til sig, den samlede Strunge er også deres.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Written 11-01-2018 16:27:56 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Biografvisningen i Øst for Paradis mandag aften er meget til stede i mig endnu. Så jeg fortsætter med at skrive mine notater til en anmeldelse af og kun rationalisere ganske lidt. Den der eftertanke kommer nok senere, når jeg læser de fortsatte foromtaler, interviews og anmeldelser… Jeg nåede blot første notat i tirsdags, så nu kommer så de næst følgende:

2

Jeg har næsten altid haft den fikserede idé at en film måtte gøre klart for mig med det samme, faktisk lige fra titelsekvensen, hvilken tid jeg er i. Så jeg spurgte mig selv om det første, hvilken tid er de interviewede medvirkendes tid. Eller hvad med arkivmaterialernes tid? Og hvad er så filmens tid, hvor er fortælleepositionen og vigtigst, hvor kan jeg placere min tid? Det var min overvejelse ganske kort tid til jeg der i biografens overtalelse blev revet hen af Torben Skjødt Jensens filmkunst, var tabt for omverdenen, som engang helt tilbage i en stor biograf i Clairmont-Ferrand så hans Flâneur (1993) første gang og med det samme henrevet forstod at nu var dokumentarfilm ikke mere, hvad det havde været.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Written 09-01-2018 09:22:26 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Min første reaktion efter at have set filmen om Michael Strunge og hans tid i Øst for Paradis i Århus i aftes: Så omsider filmen, den er meget, meget smuk, et kærlighedsdigt over en biografi og et værk om det korte korte liv og om døden. Og i alt det om selveste kærligheden skrevet ind i en stor digtning, som jeg ene af alle i biografen ikke havde læst. Allerede dengang var jeg for gammel. Men nu hvor jeg omsider læser unge digtere er jeg herefter helt klar til den samlede Strunge.

Jeg har ikke set alle Torbens Skjødt Jensens film, men blandt dem jeg har set, er det måske den bedste... Der er meget at tænke over for mig, jeg har et par fikserede ideer, jeg skal have gjort op med, for det gjorde Torben Skjødt Jensen med sit monument af en film eftertrykkeligt mod mig undervejs, mens den voksede og voksede i konsekvens og dybde. Mere anmeldelse følger nødvendigvis…

Danmark, 2018, 106 min. Produceret af Picturewise Film / PostEdified Film. Distribution ved Another World Entertainment. I biograferne fra 11. januar. Filmkommentarens anbefaling og vurdering uden mindste tøven: 6/6.

https://www.facebook.com/performrecordshow/videos/ (trailer)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2017

Written 01-01-2018 16:26:43 by Allan Berg Nielsen

Danske Dokumentarfilm 2017

Jeg har som for et år siden udvalgt de 6 danske dokumentarfilm fra 2017 som jeg i årets løb har været gladest for og fundet vigtigst (som Tue Steen Müller nedenfor på samme måde har gjort med udenlandske og valgt 16 / I have chosen 6 Danish documentaries from 2017), de 6 vigtigste film blandt dem jeg har set. De listes her op i omvendt kronologi med et citat fra anmeldelsen og med et link til anmeldelsens fulde tekst.

Jeg spurgte herefter mig selv, hvilken film af de 6 der fyldte mest i min erindring. Og jeg svarede mig selv: … when you look away af Phie Ambo.

Men læs nedenfor om min glæde ved alle seks film, for hvis jeg skal stole på mine tekster, ser det efter min opfattelse stadigvæk godt ud for dansk dokumentarfilm. 

 

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

… Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4124/

 

Eva Mulvad: A Modern Man

… Det nye moderne filmklip er langsomhed og fravær af angst for pause og tomhed, den nye moderne cinematografi er optagethed af øjeblikket, er ønsket om at vide det ud. Hvor det lige før var afviklingen af øjeblikket, opløsningen af nuet i en hurtig strøm af meget korte klip, som dominerede det moderne. Den røde Porsche er en hurtig bil, den kører hurtigt i potente gearskift med helten, eller er det fotomodellen? ved rattet. Hurtigt i det stort tegnede dramatiske landskab. Men i optagelsen oppefra er scenen langsom og lang og fascinationen gælder den lille smukke bil i landskabet, gælder det hurtige i det langsomme, altså detaljen som for eksempel hos Tom Ford, mere end overfladen som for eksempel hos Jørgen Leth. Kunst laves ikke på virkeligheden, sagde Per Højholt, kunst laves på kunst.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4042/ 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ai WeiWei: Human Flow

Written 28-10-2017 11:51:37 by Tue Steen Mller

Ai WeiWei: Human Flow

… og dagen sluttede med visningen af Ai WeiWeis ”Human Flow”. Efter det var lykkedes festivalledelsen (Antalya Film Festival 2017) at få fat i en kopi som ikke var skadet. Aflysningen den første dag rejste en mængde spekulation om censur – filmen berører (også) de tyrkisk-kurdiske relationer – men tale om censur af den årsag er total nonsens. Der er ingen grund til at ikke tro, hvad der er detaljeret beskrevet i den redegørelse fra festivalledelsen, som jeg refererede i et tidligere blogindlæg.

ANMELDELSE

Filmen er strålende, den er en ekstraordinært rig 140 minutter lang dokumentation af den verden vi lever i. Der er tekster på lærredet, kendsgerninger fra steder fyldt med flygtninge og migranter, lyriske citater fra digteres værker, det er et filmværk i mange forskellige stilarter: Ai Weiwei i billedet, reportage metode, fantastiske, næsten surrealistiske afsnit, åndeløst smukke billeder (FOTO), samtaler med talrige UNHCR medarbejdere, små varme filmscener, børn børn børn. Det er sat mesterligt sammen. Og det fortjener en endnu længere anmeldelse og den kommer næste gang jeg ser filmen på det store lærred.

CANCELLATION

… And the day ended with the screening of Ai WeiWei’s ”Human Flow”. After the festival (Antalya Film Festival 2017) had managed to get hold of a copy that was not damaged. The cancellation of the first screening raised a lot of speculations about censorship – the film touches upon the Turkish-Kurdish relationship – which is totally nonsense. There is no reason NOT to believe what is detailed described in the statement of the festival that I referred to in the previous blogpost.

REVIEW

The film is brilliant, an extraordinarily rich 140 minutes long documentation of the world we live in. There are texts on the screen, facts from places full of refugeees and migrants, poetic sentences from writers, a film full of different styles, Ai WeiWei in the picture, reportage style, some fantastic almost surrealistic sequences, stunning images (PHOTO), interviews with many UNHCR representatives, small warm scenes, children children children, it’s masterly put together. It deserves a longer review and that will come the next time I see it on a big screen.

www.antalyaff.com 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

En klassiker om ugen!

Written 04-10-2017 08:09:38 by Allan Berg Nielsen

En klassiker om ugen!

Cinemateket i Aarhus viser meget snart klassiske film hver tirsdag, for Cinemateket i København åbner 9. januar 2018 en filial i biografen Øst for Paradis i Aarhus. Og biografens direktør, Ditte Daugbjerg er glad, hun siger til Aarhus Stiftstdende:

” - Vi har måske også det publikum, som interesserer sig mest for film og som netop er målgruppen for at skulle se nogle af de film som er erklærede klassikere, som er 50 år eller ældre, men også nogle af de nyere klassikere, som David Lynchs "Blue Velvet", som vi viste for nylig, som ikke er vildt gammel, men som man ikke længere kan se i biografen. ”

Nemlig, vi her i Østjylland har altid kigget misundelige til københavnernes cinemateks overdådigt og fantasifuldt kompetent redigerede program med mange, mange visninger af klassiske værker fra filmmuseets berømte samling. Nu sker det med en beskeden, men lovende begyndelse, som Tue Steen Müller og jeg og FILMKOMMENTAREN kun kan hilse velkommen og efter bedste evne støtte.

Cinemateket i København skriver i går i sin pressemeddelese, at ”fra årsskiftet etableres en filial af Cinemateket i Aarhus-biografen Øst for Paradis, som hver tirsdag vil stille en sal til rådighed for cinemateksvisninger. Filialens program vil udgøre en miniudgave af Cinematekets program i København - ikke mindst i form af særarrangementer, hvor film sættes i perspektiv via eksempelvis introduktioner, foredrag, debatter, musik eller mad og drikke.

Øst for Paradis er en oplagt ramme for den nye filial i Aarhus. Med en stærk profil inden for arthousefilm, er der et godt match mellem biografens kernepublikum og Cinematekets program." 

'Cinematekets program består af film af ældre dato, sjældne og smalle film, og film i forskellig event-indpakning af både formidling og oplevelse. Dét tiltaler vores publikum i Øst for Paradis. Vi ser rigtig spændende perspektiver i dette samarbejde med Cinemateket, og glæder os helt vildt', udtaler biografdirektør i Øst for Paradis, Ditte Daugbjerg Christensen.

Det Danske Filminstitut begyndte 2016 ordningen ”Cinemateket præsenterer” for at give filmpublikum i hele landet mulighed for at se filmarven. Det er offentligt-privat samarbejde mellem Cinemateket og kommercielle danske biografer og foreningsbiografer rundt omkring i landet om visning af ti film årligt fra Cinematekets program. Øst for Paradis i Aarhus er én af de 15 biografer, der er tilmeldt samarbejdet i år.

'Erfaringerne med "Cinemateket præsenterer" i Øst for Paradis tyder på, at der er stor efterspørgsel på et tilbud som Cinematekets i Aarhus. Derfor udvider vi nu forsøgsvis samarbejdet med en decideret filial, der – hvis den viser sig succesfuld – kan blive til flere' siger vicedirektøren i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard."

Jeg tror bestemt ikke Buhl Vestergaard behøver at være så forsigtig, vi vil strømme til hver tirsdag...

Filialen åbner altså med filmvisning tirsdag den 9. januar. Mere information om den og om programmet fra Cinemateket i Aarhus vil følge, og vi her på bloggen vil følge op.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 30-09-2017 08:35:15 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo: when you look away

Written 21-09-2017 15:01:19 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo:  when you look away

Phie Ambos vidunderlige film træffer mig øjeblikkelig, mens jeg er uforberedt åben et meget personligt ellers næsten glemt sted, en næsten glemt erindring, en erkendelseshemmelighed, min tidligste tanke om kosmos. Juno, filmens første medvirkende, ligger og skal sove, det er åbningsbilledet. ”Er jeg et menneske eller et dyr?” spørger hun Phie Ambo som taler sagte med hende.

Da jeg var barn og lidt større dreng, husker jeg med ét, var jeg ustandselig optaget af enten, at jeg var hele verdensaltet og inspireret af atommodellen at utallige solsystemer og levende verdener var indeholdt i eller disse faktisk udgjorde min krop, var mig, eller, at nu der kun var mig, så var det mine sanser som producerede hele min omverden, hvad jeg så af ting og dyr og mennesker, hvad jeg læste og lyttede til og følte med mine fingre. Alt var mine sansninger og jeg selv var helt alene.

Tanken forlod mig, svækkedes lidt efter lidt, men forsvandt aldrig helt. For under filosofikurset som lærerstuderende lærte jeg Berkeley at kende, og det ramte mig som en boomerang efter et meget langt kast: ”… George Berkeley er vigtig i filosofiens historie ved sin benægtelse af stoffets eksistens – en bevægelse, han underbyggede med en række snilde argumenter. Han hævdede, at materielle genstande kun eksisterer, fordi de opfattes. På den indvending, at et træ i så tilfælde skulle holde op at eksistere, når ingen så på det, svarede han, at Gud altid opfatter alt.” (Bertrand Russell, 1962)

Men Phie Ambo var alligevel kommet mig i forkøbet i min private association. Først i filmen har hun anbragt et citat over hele lærredet, et citat af Lewis Carrols fra Alice in Wonderland: ”If I had a world of my of own, everything would be non sense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t.” Da jeg så filmen første gang, overså jeg advarslen. Kastevåbnet med den krumme bue må derefter være forsøgt kastet, måske bort, nu vendte det tilbage med voldsom kraft lige ind i hvad jeg troede jeg vidste helt sikkert: … when you look away!



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Sara Broos: Spejlinger

Written 20-09-2017 10:26:17 by Tue Steen Mller

Sara Broos: Spejlinger

This is a repeat of the review written last year. Because the film now has its theatrical premiere in Denmark in Posthusteatret Copenhagen tomorrow September 21st. Go watch that film!

- You have to catch the attention of the audience right from the beginning. The opening of a film is so important. Here you have to  make an invitation to the viewer, give some basic information that indicates, what he/she can expect but first of all demonstrate that you are a filmmaker, who can create an atmosphere, a tone that makes you curious, that surprises you, that gives you something special, that in this case convinces you that this is personal and not private.

Swedish Sara Broos does so with the first four minutes of her ”Reflections” (”Speglingar” in Swedish). You get a close-up of a young beautiful face in profile and thereafter of an older beautiful face in profile. A fine voice (how attractive the Swedish language is spoken like this) tells us what this is about – mother and daughter together, filmed in Latvia in a house and on a beach. The daughter, Sara, the filmmaker, invited mother Karin, painter, on a trip as a present when she became 60. Sara wanted to ask questions – a classic: I want to know more about you, mother, there is so much I don’t know.

The combination of the text of Sara, the super-stylized arranged



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Written 12-09-2017 09:13:17 by Allan Berg Nielsen

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Jeg vælger dette still fra filmen, fordi det er så smukt og så fordi det er fra den sammenfattende scene fra henimod slutningen af filmen. Den scene skildrer Amanda Midtgaard Kastrups vidneudsagn i sagen mod bedrageren Casper Rieper-Holm som fremstilles af skuespilleren Esben Dalgaard. Den scene kunne anbragt i begyndelsen have været fortællingens ramme. Men den er blevet en konkluderende scene, hvor betydningen ligger i instruktion, rekonstruktion og dekoration. Betydningen ligger ikke i Amanda Kastrups vidneudsagn, for det kender jeg på dette sted i filmen så godt, at jeg i den grad forstår dommerens replik om ærlighed og rigdoms modsatrettethed. Scenen er foreviget af Henrik Bohn Ipsens medlyttende og konsekvente fotografi filmen igennem, her i en fornemt værdig konklusion: denne smukke kvinde alene i vidneskranken i retfærdighedens sal.

Filmens i stedet valgte ramme præsenteres i titelsekvensen. Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda Kastrup, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller og jeg må nu tilføje, at han spiller godt, allerbedst til at begynde med, i kærlighedshistorien den lange tid tid den ikke er afsløret som en forførelse med det formål dels at etablere en konstrueret identitet med falsk udstråling af rigmandsvaner og charmerende væsen.

Forførelsen af Amanda begynder nu i en grafisk fortalt sms-dialog, som indkredser hende i en fascination som fører til til overgivelse: hun møder ham, tager på hotel med ham, på ferierejse: ”… jeg tror godt jeg kunne blive forelsket i Casper, rigtig grusomt."



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

TUE STEEN MLLER 70 R

Written 29-08-2017 08:25:35 by Allan Berg Nielsen

TUE STEEN MLLER 70 R

Photo: Nenad Puhovski


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

FolkeBio Allinge /LRDAG

Written 15-06-2017 07:05:54 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /LRDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios tredje dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

LØRDAG DEN 17. JUNI

10:30 | MON DE KOMMER OM NATTEN?

Instruktør: Emil Langballe. For år tilbage flygtede 14-årige Rokhsar og hendes familie fra Afghanistan. De bor nu i en lille jysk provinsby, hvor Rokhsar går i skole og til fodbold. Familien venter på den endelige afgørelse om asyl, men ventetiden har forvandlet Rokhsar for altid. // Marina Janell Søndergaard, forkvinde i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom DFUNK, introducerer filmen.

FILMKOMMENTAREN

Vi har ikke set Mon de kommer om natten endnu, men vi glæder os. Tue Steen Müller har i sit arbejde ved internationale festivaler været opmærksom på instruktøren Emil Langballes tidlige arbejde: ”… Velican theatre (St. Petersburg) where we watched young Danish Emil Langballe’s graduation film from the National Film School in England, ”Beach Boy”, a well balanced, cinematic non-moralistic portrait of a young black man and his relationship to a middle-aged British woman in Kenya. The young man makes a phone call to his girl friend, who is pregnant but is aware of his profession. The film is light and pretty much less demonstrative than the feature of Ulrich Seidl.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2857/

og i Kalovy Vary ”… Best documentary film under 30 minutes was “Beach Boy” by Emil Langballe, 27 mins., a film from the National Film School in England.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2423/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /FREDAG

Written 14-06-2017 08:20:58 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /FREDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

FREDAG DEN 16. JUNI

10:30 | BIG TIME

Instruktør: Kaspar Astrup Schröder. Få indblik i de kreative processer hos den verdenskendte og innovative arkitekt Bjarke Ingels, mens han kæmper for at fuldføre sit største projekt til dato. Vi følger arbejdet og de mange kompromiser, det kræver, og vi er med, når privatlivet presser sig på.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det hvide papir tegner og fortæller – om tankerne bag forbrændingsanstalten og dens skibakke og om arbejdet i New York med at omforme verdens mest berømte skyline. For at bruge hans eget udtryk, på dansk, er det sindssygt spændende at se arkitekten med en tuschpen ved det hvide papir, filmet en face eller fra oven. Her træder filmens instruktør ind og arrangerer for tilskueren. Visualiserer hvad det er arkitekten kan og gør. Det er medlevende og oplysende… Læs hele Tue Steen Müllers anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3908/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /TORSDAG

Written 13-06-2017 11:13:41 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /TORSDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

TORSDAG DEN 15. JUNI

14:00 | "TUTTI A CASA

– Al Magt til Folket?". Instruktør: Lise Birk Pedersen. Filmen følger det italienske protestparti Movimento fra outsider til magtfaktor i det italienske parlament og skildrer dermed en generel udvikling inden for de vestlige demokratier.// Populisme og politikerlede er temaet for den efterfølgende debat, hvor instruktøren fortæller om sin kommende film "Demokratiløftet". Mød Lise Birk Pedersen, Victor Boysen, RU, Lasse Quvang Rasmussen, DSU, og Tobias Weische, DFU.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3793/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Ida Grn: Stay Behind

Written 15-05-2017 11:33:38 by Allan Berg Nielsen

Ida Grn: Stay Behind

Det er mærkelig dobbelt det her still. De to, dette ægtepar vender ryggen til filmen, som de tålmodigt har medvirket i og beholder dens konklusion i sit budskab for sig selv på dette sted ved vestkysten, hvor brohovedet for en mulig CIA ledet landgang under en russisk besættelse efter krigen i den kolde krigs første tid som ville finde sted for at bistå en privat dansk stay behind styrke, er placeret, hvor denne hemmelige landingsbane er anlagt. De to er instruktørens farfar og farmor, og hun og filmen søger gennem hele fortælleforløbet at placere de to centralt, dels i familiehistoriens hemmelighed, dels i den noget mere afdækkede historie om, hvordan en del af den danske modstandsbevægelse mod tyskerne efter befrielsen fortsatte under jorden, nu for ledet af CIA at opbygge en modstand mod en ventet russisk besættelse til umiddelbar afløsning af den tyske.

Den rygvendte mand, farfaren Otto Grøn er styrken i filmen, og han er styrken i familien. Den rygvendte kvinde, hans hustru gennem dette mere end halve århundrede er hans fortrolige. Måske, måske ikke. Hendes loyalitet er ikke tvivl, ikke et sekund. Men det er ham, som holder filmens plot i sin hånd, i en snor, han hele tiden ændrer længden på vel for sig selv ræsonnerende: de skal jo have deres film, men jeg bestemmer, hvornår den er færdig… Det spændende er ikke afdækningen af stay behind teorien, det vildt spændende er, hvordan han klarer sig i filmens lange afhøring ledet af barnebarnet, filminstruktøren Ida Grøn.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo om filmmusik

Written 06-05-2017 16:08:05 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo om filmmusik

I programmet ”Filmharmonikerne” på DR P2 i går 18:05 var Phie Ambo vært. Det var så fint, smukt, ordentligt, tænksomt og brugbart. Jeg tror det også for fagfolk var en masterclass med en filminstruktør, som deler ud af sine erfaringer om valg af musik og komponister og samarbejde med dem i sine film, for Phie Ambo er det jo alle dokumentarfilm til biografen og for det store lærreds alliance med den store lyd, som hun sagde. Hun fortalte om inspiration, komponister og musik til film som Mechanical love, 2007 og Hjemmefronten, 2010, (komponist Sanna Salmenkallio). Free the Mind, 2012 og Så meget godt i vente, 2014 (komponist Johan Johansson) Og så var der det, at Phie Ambo altid havde ønsket kormusik, og til mange af billederne her er naturskildringer i lange forløb hvor kor kunne bruges. Og det fik hun, det skrev Johansson og skaffede et vidunderligt kor.

Hun uddybede her musikkens indhold ved at fortælle om teksten, som koret synger, at det er Lucrets’ digt om naturen (De rerum natura, 1. årh. f. Kr.) og undrede sig så overbevisende kvalificeret (hun er netop færdig med sit komplicerede og videnfyldte filosofiske værk om teoretisk fysik / kvantefysik, … when you look away, som får premiere senere i år som tredje del af den naturvidenskabelige trilogi) over denne teksts forunderligt moderne oldtidige kosmologi, som er frisk og ny, sagde hun og citerede fra digtets 5. bog om kosmos, som er dannet ved atomernes tilfældige sammensmeltninger, og som synges til lange afsnit om naturens forvandlingsformer i filmens sjællandske landskab.

Og hun lavede så samtidig på dette sted i naturen den dialogløse film Songs for the Soil, 2014, som helst skulle være med Arvo Pärts musik, som hun imidlertid mente hun vanskeligt kunne nærme sig. Men det kunne koret! Og hun fik korværket af Pärt over temaet fra hans meget kendte Spiegel im Spiegel stillet til rådighed og brød alle sine regler for brug af maskemusik, klippede den nye film Songs for the Soil, 2014 til den færdige og endelige musik som så faktisk var masken sunget af dette kor i bordets højttalere.

Jeg kan ikke takke Phie Ambo nok for denne analyse og kommentar og forklaring ikke blot her i eksemplet, men hele vejen igennem radioprogrammet, som Anna Thaulow havde produceret så indforstået med vid plads til Phie Ambos forsigtigtige omhyggelighed og lange uddrag af sin valgte musik til både eksempel og til nærmere undersøgelse. Masterclass for filmfolk, ja bestemt, men også seriøs musikradio underholdning for os radiolyttere og biografgængere.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/filmharmonikerne-14 (link til radioprogrammet)

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/147913.aspx?id=147913 (filmografi)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

Written 02-05-2017 08:37:41 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANO: DANMARK VED GANGES

I dag klokken 17 er der på Nationalmuseet premiere på filmen, som Andreas Dalsgaard har produceret og er medforfatter til, som Nadim Carlsen og Juan Palacios har fotograferet og Nørgaard Staffolano selv klippet. Filmen vises igen i morgen, 3. maj i museet 17:00, da efterfulgt af en paneldebat om bevaring af den koloniale bygningsarv i Indien, Grønland og tidligere Dansk Vestindien.

Filmen skildrer den tidligere danske koloniby Serampore ved Ganges. Engang var Serampore en af de største og smukkeste byer i Indien, center for viden og tænkning i Asien. Historikeren Simon Rastén og antropologen Bente Wolf undersøger de tilbageblevne danske bygninger, en del er fortsat i brug, nogle på samme måde som for 200 år siden, en række ligger som ruiner i fare for at forsvinde i det voldsomme nybyggeri, som nu finder sted i Serampores centrum, og de deltager i det store projekt med at restaurere kirken og to af ruinerne. De er i tæt kontakt med kolleger i byen og med kvarterets aktive bevaringsgruppe, som arbejder for, at de minderige gader, haver og huse sikres i den smukke ældste bydel.

Over denne virkelighed og disse indgribende begivenheder har Nicolás Nørgaard Staffolano sammen med Andreas Dalsgaard skrevet et fint og klogt og aldeles omhyggeligt ordnet filmessay med mange - alle afgørende præcise - detaljer og adskillige underfundigt berettende fortællelag, som nøje beregnet berører hinanden på punkter, hvor modsætninger burde kunne forvirre udsagnene, men roligt bøjes ind under værkets afklaring af denne skrøbelige skønheds samlede kraft og vigtighed og sidste øjebliks kendsgerning.

www.cafx.dk (Copenhagen Architecture Festival, katalog og billetter)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

Written 29-04-2017 15:19:23 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

TIM SLADE: THE DESTRUCTION OF MEMORY

Han er ekspert, en af filmens mange højtkvalificerede medvirkende, han fortæller om og siger sin mening om destruktionen af broen i Mostar som ikke var meningsløs, men helt præcis i sit formål, en vigtig del af et forsøg på at udføre et folkedrab så fuldstændigt som muligt, helt at fjerne et folks identitet. Tim Slades film erindrer mig om, at folkedrabet har tre former: fysisk, biologisk og kulturel, og den koncentrerer sig om det sidste, det kulturelle folkedrab, og her er betydningsbærende arkitektoniske værker så tydelige, og de holder nok derfor ofte først for. I The Jewish Street, 1992 trækker Herz Frank fra Riga denne gamle viden op: der var den russiske besættelse, så den tyske. Det lettiske flag blev fjernet overalt, instruktøren kommenterer i sin voiceover, jeg kan høre hans bløde alvorlige stemme konkludere: ”… som til alle tider begyndte de med templerne”, og jeg ser på hans billedside synagogerne brænde. Mostarbroen er genopbygget ser jeg på billedet, synagogen i Dresden blev genopført, det er vigtige dele af filmens indhold, og den hører i høj grad hjemme på arkitekturfestivalen, som handler om identitet.

Tim Slades film er ikke som Hertz’ filmkunst, Robert Bevan og han har aldrig haft den ambition. Cinematografisk er den også umulig, fotografiet er uegalt og oftest uskønt, klippet er uforståeligt. Arkivmaterialet anvendes uden samlet idé, især som tilfældige dækbilleder. Journalistisk er den for så vidt i orden, men den overalt relevante viden, resultatet af den omfattende viden er ikke særlig behændigt gjort tilgængeligt for mig. Imidlertid er The Destruction of Memory indholdsmæssigt enestående og også derfor overordentlig vigtig (findes der andre opdaterede og tilgængelige fremstillinger på dette ekspernivau?) og på den baggrund må jeg se bort fra filmkunst og elegant journalistik og gå i Grand 6. maj om formiddagen, lytte til DIIS forskeren Frederik Roséns introduktion og se den rystende og omfattende materialesamling i dens særdeles velmente uordentlighed. Og måske efter turen i biografen læse Robert Bevans bog og måske ved den får lidt mere styr på de mange indtryk.

Tim Slade: The Destruction of Memory, Australien / USA, 125 min. Vises i Grand Teatret, København, 6. maj 2017 09:30 under Copenhagen Architecture Festival www.cafx.dk

SYNOPSIS

Crumbled shells of mosques in Iraq, the fall of the World Trade Center towers on September 11: when architectural totems such as these are destroyed by conflicts and the ravages of war, more than mere buildings are at stake.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Anbefalinger

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Filmliste

Written 16-04-2017 16:30:54 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Filmliste

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Broen i Mostar, som jeg aldrig så i virkeligheden, er i mit sind billedet på, at krigen ødelægger alt, og næsten tydeligst - for de lemlæstede døde sænker jeg blikket ved - er den bevidste og planlagte destruktion af hele byer og enkelte bygningsværker. Den film i rækken af af filmvisninger, jeg først vælger at sætte mig lidt ind og forstå, som jeg vi gå i biografen og se, var det muligt, er Tim Slades Destruction of Memory fra 2016. Det er fra den film det her still stammer. Jeg ser, det handler om arkitektur som identitet. Filmen findes på den liste over festivalfilm, som jeg her bringer i uddrag på grundlag af arkitekturfestivalens meget store og omhyggelige pressemateriale:

BIG TIME

En film om arkitekten Bjarke Ingels, som blev kendt af mange med sine byggerier i Ørestad, og nu er kaldes han af The Wall Street Journal “en af arkitekturens største stjerner.” BIG TIME følger den unge arkitekt over fem år, mens han arbejder med at fuldføre sit største projekt til dato, boligbyggeriet W57 på Manhattan. Bjarke Ingels Group (BIG) får samtidig til opgave at bygge World Trade Center 2, en af de skyskrabere, der skal erstatte tvillingetårnene. Mens han er i gang med således at ændre New Yorks skyline, er det pludselig noget så jordnært som helbredet, der volder problemer. Filmen efterfølges af Q&A med Bjarke Ingels og instruktør Kaspar Astrup Schröder.

KASPAR ASTRUP SCHRÖDER | 2017 | 93 min. / DANISH AND ENGLISH W/ENGLISH SUBTITLES / CINEMATEKET | Lørdag 29/4 kl. 14.30 Billetter via cinemateket.dk / ØST FOR PARADIS | Onsdag 3/5 kl. 19.00 Billetter via paradisbio.dk / BIFFEN NORDKRAFT | Onsdag 3/5 kl. 19.90 Billetter via biffen.eu

 

DREAM EMPIRE

24-årige Yana er flyttet til byen Chongqing i Kina for at forfølge sit livs drøm. Den kinesiske boligboble lokker med let tjente penge, og Yana starter et agentur for udlændinge, som skal hjælpe lokale bygherrer med at markedsføre deres nye byggeprojekter. Men projektet tager en tvivlsom drejning, da hendes kunder bliver brugt i et forsøg på at fremstille provinsens spøgelsesbyer som ’globaliserede byer i rivende udvikling’ - belejligt nok hver gang investorer og politiske ledere kommer på besøg. Da boligboblen brister, er Yana tvunget til at sælge sin virksomhed og hun må afvise alt det, hun hidtil har troet på. Filmen efterfølges af en samtale mellem instruktøren David Borenstein og Kristian Skovbakke Villadsen, partner og direktør i Gehl Architects.

DAVID BORENSTEIN | 2016 | 73 min. / CHINESE AND ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART | Søndag 30/4 kl. 12.30 / Filmvisningerne er gratis, når entré til museet er betalt. Sikr dig billet på louisiana.dk / Debate in English

 

DANMARK VED GANGES

En af Danmarks største byer lå engang i Indien. Danmark ved ganges er en nysgerrig og poetisk dokumentar om kolonihistoriens betydning i dag. Da Serampore ved Gangesfloden var en dansk koloni, blev den kaldt Indiens smukkeste by. I dag arbejder danskere og indere i fællesskab med at redde områdets sidste bygninger fra kolonitiden. Bygningerne er fortidsminder, men hvis minder? Hvad minder de egentlig om i dag? Filmen undersøger, hvordan arkitektur bygger bro til fortiden, om kolonihistorien kan skrives på en ny måde, og om der er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANI | 2017 | 40 min. / ENGLISH, DANISH, AND BENGALI W/ ENGLISH SUBTITLES

BLOK P

Filmen skildrer nedrivningen af den berygtede bygning i Nuuk og vil med det diskutere modernisering og kolonihistorie: hvad er grønlandsk identitet og hvad er dansk velfærd i den udfordring.

RIKKE DIEMER OG PETER JENSEN, 2013, 35 min. / GREENLANDIC AND DANISH W/ ENGLISH SUBTITLES

NATIONALMUSEET | Tirsdag 3/5 kl. 17.00 / Billetter via billetto.dk / 17.00: Filmvisning, Danmark ved Ganges / 18.00: filmvisning, Blok P / 18.35: Oplæg og paneldebat.

 

CITIZEN JANE: THE BATTLE FOR THE CITY

Kampen om New York stod i 1950’erne mellem den magtfulde byplanlægger og den idealistiske bydelsaktivist. I 1950’erne stod en enkelt mand for New Yorks byudvikling. Den kontroversielle byplanlægger Robert Moses bulldozede, asfalterede og byggede med beton overalt i de fem burroughs, indtil en enkelt kvinde stillede sig i vejen og sagde stop. Hun hed Jane Jacobs, var antropologisk interesseret bydels-aktivist og forsvarede de enkelte kvarterers særpræg mod den ensformige planlægning, som var tidens modernistiske mantra. Hendes kamp mod mesterbyggeren Moses, såvel som hendes bog The Death and Life of American Cities, fik siden indflydelse overalt i verden. Filmen introduceres af Aarhus’ stadsarkitekt Stephen Willacy, der fortæller om Jane Jacobs’ betydning for dagens byplanlægning og for sin dagligdag som stadsarkitekt.

MATT TYRNAUER | 2016 | 92 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / BIFFEN NORDKRAFT | Søndag 30/4 kl. 16.30 / Billetter via biffen.eu / ØST FOR PARADIS | Torsdag 4/5 kl. 17.00 / Billetter via paradisbio.dk

 

DESTRUCTION OF MEMORY

Alt for aktuel film om kulturel udrensning. Syrien, Bosnien og Afghanistan. Moderne krigsførsel har indoptaget et nyt fænomen: bevidste angreb på biblioteker, broer eller skulpturer, som udgør et områdes kulturelle identitet. ‘Cultural genocide’, kaldes det - et begreb, som har en lang historie og som skal understrege de alvorlige konsekvenser, når kulturarv ødelægges. The Destruction of Memory skildrer kampen for at få anerkendt kulturel udrensning som en krigsforbrydelse, en kamp der kan spores over hundrede år tilbage i tiden. Filmen introduceres af Frederik Rosén, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS.

TIM SLADE | 2016 | 125 min. / ENGLISH W/ ENGLISH SUBTITLES / GRAND TEATRET | Lørdag 6/5 kl. 9.30 / Billetter via grandteatret.dk /

Hele filmprogrammet 27. april – 7. maj 2017 findes i Copenhagen Architure Festivals samlede program:

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

CINEMATEKET: Lo and Behold

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Docudays Kiev 2017 Awards

Written 31-03-2017 09:35:21 by Tue Steen Mller

Docudays Kiev 2017 Awards

A press release came out last night: The 14th International documentary films about human rights festival has ended in Kyiv. The awards ceremony was held in the Cinema House. The closing ceremony began with a gesture of solidarity with Ukrainian film director Oleg Sentsov, imprisoned in Russia.

Films were competing for prizes in categories: DOCU/LIFE, DOCU/RIGHT, DOCU/SHORT, DOCU/UKRAINE and for the special prize from Students’ Jury. The festivals’ Orzanizing Committee favorite is awarded with the Andriy Matrosov Award. The ceremony was followed by the Ukrainian premiere of “Liberation Day” by Ugis Olte and Morten Traavik.

The results of the final stages of three long-term workshops were announced during the closing ceremony – DocWorks: UA/UK, Warscape, and Youth about Ukraine. During the closing ceremony the results of WARSCAPE international competition were announced. The award of 5.000 USD was given to the “Double trap” (director Valeria Treshchova and producer Viktoria Gusenok). Also the international programm DocWorks: UA/UK announced the results. The winning project “UNDERWATER” (dir. Oksana Kazmina and producer Ljosha Chashchyn) received 3.000 GBP. "(N)OSTALGIA" (director Vicki Thornton Written and producer Marion Guthdirector) received a prize (50 000 hryvnia) for the best pitching from KWA SOUND PRODUCTION company.

Winners were also announced for Instagram competition #ECOOKO: show the country's environment. A prize from the WWF in Ukraine was given to Oleksandr Stepanenko. Prizes from the Green School educational project were received by: Oksana Vashchuk, Serhiy Handusenko, Oleg and Dariya Promahovy. Oleg and Dariya Promahovy received prizes from the Docudays UA team.

Docudays UA 2017 Winners:

DOCU/LIFE - Main Prize

All This Panic dir. Jenny Gage/ USA

Deliberate well thought through camerawork serves the subject matter and the desired atmosphere. Daring use of colors together with sensual use of depth of field made this film particularly efficient. The filmmakers are thinking outside of the box at the same time as the directorial approach creates unparalleled intimacy. It is transparent that creators are coming from contemporary art. The film unveils the secret life of teenage girls who usually go out of their way to keep their inner life closed to adults. It is the opinion of the jury that by giving these girls a voice the filmmakers are creating a bold platform for young women. Girls all over the world deserve to be heard - it is a crucial human rights issue that also resonates here in Ukraine.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2017/Return of a President

Written 27-03-2017 13:05:35 by Sara Thelle

CPH:DOX 2017/Return of a President

LOTTE MIK-MEYER: RETURN OF A PRESIDENT

The Danish filmmaker Lotte Mik-Meyer has made a documentary about a very important and interesting subject and a region that certainly could need our attention. Return of a President is about the fight for democracy in Madagascar in the aftermath of the 2009 military coup and the influence interests of foreign powers have on the political situation of poor countries in a post-colonial context.

Mik-Meyer has gained access to the diplomatic negotiations surrounding the efforts of making possible the return of the ousted president Ravalomanana to Madagascar from his exile in South Africa, where he has been living since the coup d’état. Through her contact with the Danish advisor to the former president, Jens Thorsen, she has embedded the inner circle of the delegation, consisting of Thorsen, the South African media advisor Peter Mann and the Madagascan human rights lawyer Bakoly Rakotomalala, and has come close to the couple Marc and Lalao Ravalomanana during her five years of filming.

The negotiation process is full of obstacles. The young Andry Rajoelina, in power since the coup as the president of the High Transitional Authority of Madagascar, supported by the military and quite possibly French interests, is firmly opposing to Ravalomanana’s return. Ravalomanana is counting on help from the international community and in particular the intergovernmental organization SADC (the Southern African Development Community), but realizes that larger interests are pulling the strings in the diplomatic game. He finally returns to Madagascar in secret in 2014 and spends 6 months in prison.

Unfortunately Mik-Meyer’s focus is on the intimacy of her relationship to her characters, that is her method and it is, in my opinion, not to the film’s advantage. If, as a filmmaker, you choose to place yourself in your film, it has to be for a good reason, here it only distracts the story. We are getting surprisingly little out of the closeness, I still don’t feel that I got to know Ravalomanana more than superficially. I would have liked more substantial portrait of the man, his (ultra-liberal) political thoughts, more information about his presidency while he was in power (2002-2009). I get curious, what is the story of Jens Thorsen? How do you go from being the manager of the largest dairy company in Madagascar, part of the Ravalomananas’ business group TIKO, to become a political and diplomatic advisor? Who are the other people involved? I would have liked to hear more voices and have a broader view. Paradoxically, had Mik-Meyer kept more distance to her characters, she could have maybe made a more powerful film.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX /To Stay Alive - A Method

Written 20-03-2017 16:44:40 by Mikkel Stolt

CPH:DOX /To Stay Alive - A Method

ERIK LIESHOUT a.o.: TO STAY ALIVE - A METHOD

If you are a fan of either Michel Houellebecq or Iggy Pop or both: read no further and go and see this film immediately. For those of us who is something less than a dedicated fan (I’m more of a Tom Waits and Haruki Murakami kind of guy myself) there is, however, plenty of reasons to watch this “feelgood movie about suffering” as the front credits say.

I’m not going to tell you the narrative since there isn’t really any, except towards the ending: Iggy is coming to visit Houellebecq (who here is called Vincent) and after a truly spellbinding and kind of nuts dialogue scene, Vincent is showing Iggy Pop to his basement where he has built or created… something. It’s wonderfully staged, and just watching their faces, bodies and clothing are priceless. One look nerdier that the other, in their own way.

Beside the scene mentioned above, the film consists of Iggy Pop reading or reciting the words of Houellebecq in different settings and the crew’s visits to three somewhat unfortunate souls who all suffer or have suffered from different form of poor mental health. They also express themselves in poems (some recited by Iggy Pop) and other art forms but somehow the essayistic form of the film lacks the ability to really grab you in all the scenes. Maybe the staging gets too evident or too pointless with camera trackings and other visual means and maybe there just IS too much text after all.

However, the film grows on you after watching it, and you have never seen a film about creative force and mental illness just like this. And as “Vincent” says I my favourite scene: “Art shouldn’t be a movement”. Luckily, Iggy Pop - who you could argue was part of the punk music movement - agrees in the most self-ironic way. I want to watch that scene again…

Erik Lieshout a.o.: “To Stay Alive - A Method”, 2016. Seen at CPH:DOX. Filmkommentaren: 4/6 penheads

https://cphdox.dk/program/film/?id=46 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

CPH:DOX 2017 /Where is Rocky II?

Written 19-03-2017 16:55:50 by Mikkel Stolt

CPH:DOX 2017 /Where is Rocky II?

PIERRE BISMUTH: WHERE IS ROCKY II?

Since he saw an old BBC documentary from 1980 about American pop artist Ed Ruscha, the director has seemingly had an obsession to find the topic of that doc; a piece of artificial rock that Ruscha planted in the Mojave Desert in California among other rocks. What became of it? Is it still there?

Bismuth hires a private detective to help find the rock, but soon we learn that he also hires a couple of scriptwriters. Bismuth was on the scriptwriting team on the unfathomable “Eternal Sunshine of the Spotless Mind” (dir. Michel Gondry”) and it is therefore no surprise that ”Where is Rocky 2” is composed in a puzzling way, combining with what looks like (staged) documentary scenes; scenes with the scriptwriters working, and scenes from the fiction film on which they are working.

I’m a sucker for meta-films and for films playing with the genres – thus giving us a chance to ponder which reality we prefer or can relate to and ultimately understand. Bismuth has called this film a piece of “fake fiction” which is a great term I intent to steal.

However, something goes awry during the last fifth or so of the film, at least for me. The essence of the story itself is something like: “Is a piece of art still art if nobody knows it’s there?” and the film’s problem is probably that the documentary-like scenes with the private detective (who plays himself) turns out to be the most engaging ones. The film that the scriptwriters are working on doesn’t add much but a flavor of trivial storytelling techniques, and it’s like the structure and the conundrums are both too obvious and too obscure. Towards the end, it seems just unnecessary and too apparent to reveal the film crew in a certain shot with the actors.

Still, until the last five or ten minutes I was rather amused and it is definitely worth a look – unless you hate this sort of thing. Then don’t look. It’s still a film of some significance even though YOU don’t watch it.

Pierre Bismuth: Where is Rocky II?, 2016. Seen at CPH:DOX. Filmkommentaren: 3/6 penheads.

https://cphdox.dk/program/film/?id=75 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2017 /Last Men in Aleppo

Written 14-03-2017 15:28:05 by Sara Thelle

CPH:DOX 2017 /Last Men in Aleppo

FERAS FAYYAD: LAST MEN IN ALEPPO 

The tone is set in the opening, this story is of a universal scope. It is a film about life in a world of death and violence, of humanity surviving endless destruction.

Last Men in Aleppo is an homage to the White Helmets (officially the Syria Civil Defence), the civilian volunteer rescue corps that works relentlessly to save the lives of civilians in rebel-held areas of Syria. Filmed over a year, from September 2015 to fall 2016 up until Aleppo fell back in to the hands of Bashar al Assad’s government forces, the film is collaboration between the Syrian director, Feras Fayyad, the Aleppo Media Center, an independent news agency and network of reporters in Aleppo, and the Danish co-director and editor Steen Johannessen together with Danish producer Søren Steen Jespersen (Larm Film). Last Men in Aleppo won this year’s Grand Jury Price for World Cinema Documentary at the Sundance Film Festival.

We are introduced to the two main characters, Khaled and Mahmoud, one by one. Khaled, a former painter and decorator and one of the veterans of the White Helmets team, is a warm and playful man. But as the father of two young daughters, he is also haunted by the dilemmas of how to protect them best, should he have taken them to Turkey? is it still a possibility? Can he leave Aleppo, should he stay behind? Mahmoud, a student of philosophy before the revolution, is more quiet and thoughtful. His younger brother has also joined the White Helmets, they’ve lied to their parents, telling them that they are living safely in Turkey.

The days are spend heads leaned back, searching the sky for planes and helicopters bombing the city. As soon as the hit is located, get in to the car and drive straight to where the bomb has landed. Everyday life in Aleppo is barrel bombs, digging out dead babies from the rubble with their bare hands. A foot, a limb, who does it belong to? Body parts are carefully collected and handed over to relatives. And then, occasionally, the miracle: a child is found alive underneath the dusty fragments of what used to be his home.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /11

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /9

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /8

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /7

Written 22-02-2017 19:26:20 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /7

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie 'Top Goon' og den bevægende animationsfilm 'A Spring Tale' instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion 'A Day and a Button'. Og 'Love During the Siege' af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på 'A Spring Tale', taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /6

Written 21-02-2017 19:19:07 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /6

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

'The Apology' handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 20-02-2017 21:23:15 by Allan Berg Nielsen

 Docs & Talks /5

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 20-02-2017 08:39:32 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /4

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /3

Written 19-02-2017 16:49:50 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /3

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /2

Written 17-02-2017 14:04:26 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /2

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Alex Gibney: Zero Days

Written 13-02-2017 14:06:32 by Allan Berg Nielsen

Alex Gibney: Zero Days

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Written 05-02-2017 19:40:07 by Allan Berg Nielsen

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Saxofonisten hedder Grace Kelly, hun spiller i et lille orkester som i en lille sal i San Quentin fængslet afholder en mindekoncert for saxofonisten Frank Morgan som mange år af sit liv som indsat der spillede i fængslets jazzband som består af fremragende musikere. Mange af dem er stadigvæk eller igen i San Quentin og de er her nu blandt det publikum som Kelly og hendes band spiller for. Vi er i filmen ved hendes store solo Somewhere over the rainbow som også er filmens store øjeblik, vi er i begyndelsen af filmens vist nok eneste egentlige filmscene. Den er meget smuk, hun i sin røde jakke og i sin ungdom, de mange mænd på så mange måder voksne lytter og begejstres ved hendes spil som de oplever fungere, musikken virker, filmfortællingen bevæger. Virker tilbagevirkende på det vi har set og nu forstår og virker som min oplevelses point of no return, det her kan ikke gå galt, sådan lyder det når livsfølelse betales tilbage.

Det er altså en Frank Morgan mindekoncert og den begivenhed er filmens ramme. En af musikerne fortæller mellem numrene Morgans biografi. Han begyndte som barn at spille, Charlie  Parkers spil greb ham om hjertet, han mødte Parker som imponeredes af drengens følsomhed og evner, tog sig af ham, blev hans mentor. Fortællelinjen er strengt kronologisk, det er en filmbiografi i form af en forrygende collage på arkivoptagelser. Heroinen introduceres, vi får en lyrisk solo i en lang sekvens, et gribende sted i filmen, som ellers ikke har lange filmiske sekvenser eller filmscener. Der fortælles så om familien, om kriminalitet for at skaffe penge til heroinen, om turene ind og ud af fængslet… Det er en svag part af fortællingen, mærkes som en slags pligtstof, det er jo musikken biografien gælder. Men så dukker rammen op, fortælleren er en god fortæller, en lettelse. Men bliver det til en jazzfilm, en musikerbiografi, nej det synes jeg egentlig ikke.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Budreau: The Deaths of Chet Baker

Written 23-01-2017 15:41:42 by Allan Berg Nielsen

Robert Budreau: The Deaths of Chet Baker

Det er svært at oversætte titlen til dansk, død i flertal? Det er vanskeligt at tænke død på den måde. Der må poesi til, hvis vi ikke vil nøjes med en nøgtern detektivisk udredning. For hvordan døde Chet Baker? Hans mange venner har dengang spekuleret på det, han var alene på hotelværelset i Amsterdam, eller måske var han det ikke.

Robert Budreau tager mulighederne op i en afdæmpet omhyggelig ja, smuk og sikker film på otte minutter. Det er i filmen sikkert at Chet Baker lejer sig ind på hotelværelset. Det er sikkert at han mødtes med en person på værelset. Det er sikkert at han injicerer heroin umiddelbart før døden. Det sikkert at han sidder i vindueskarmen den nat for åbent vindue.

Og det er sikkert at han ved tretiden blev fundet på gaden nedenfor død efter et voldsomt kraniebrud. Det er filmens indhold. Eller?

Eller er det ikke musikken som er indholdet og det filmiske digt, iscenesættelsen af dødens muligheder, er en variationssats altså? Hvor en af mulighederne måske var den som den nat i Amsterdam forelå for Chet Baker, som den var en kendsgerning for Kammerherr Brigge: ”… Er starb seinen schweren Tod. Und wenn ich an die andern denke, die ich gesehen oder von denen ich gehört habe: es ist immer dasselbe. Sie alle haben einen eigenen Tod gehabt.” (Rainer Maria Rilke)

Canada, 2009. 8 min. Vises i Cinemateket, København lørdag, 11. februar 19:00 sammen med Budreaus Chet Baker biografi (også iscenesat) Born to Be Blue, 2015, 97 min. og Bruce Webers Chet Baker biografi (dokumentarfilm) Let’s get Lost, 1988, 120 min.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Festival

Bruce Weber: Lets Get Lost

Written 22-01-2017 11:32:24 by Allan Berg Nielsen

Bruce Weber: Lets Get Lost

”Stjernefotografen Bruce Webers knitrende sort/hvid-portræt af trompetisten, sangeren og stilikonet Chet Baker, Let’s Get Lost, betragtes af mange som jazzdokumentaren over alle. Se den sammen med den nye biopic Born to be Blue, med en velcastet Ethan Hawke i hovedrollen. Et drama, som genskaber scener og stemninger fra Bakers liv i 1960'erne – blandt andet et skrinlagt filmprojekt og et musikalsk comeback, imod alle odds…”

Sådan skriver Morten Tang fra Cinemateket i København indbydende, idet han sætter Bruce Webers 120 minutter lange film optaget umiddelbart før Bakers død i 1988 i spidsen for en lille række jazzfilmpremierer i dagene 6.-12. februar i forbindelse med arrangementet Winter Jazz som Copenhagen Jazz Film Festival er en del af.

I Cinemateket kan man komme til danmarkspremiere på tre jazzfilm: Chet Baker biografien Born to Be Blue med Ethan Hawke i hovedrollen fortæller historien om musikerens comeback i 1960'erne og den vises sammen med Let's Get lost. Dernæst Sound of Redemption, en klassisk dokumentarfilm om saxofonisten Frank Morgan. Og endelig Telemach Wiesingers collagefilm Kaleidoscope, som præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Written 15-01-2017 17:37:08 by Allan Berg Nielsen

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi.

De fire var oprindeligt venner og kolleger, enige om grundlaget, at reducere eller fjerne mafiaens og alle de gamle politikeres, først og fremmest Berlusconis magt, de er enige om målet, men ikke om enkelthandlingerne undervejs. Luis blev stemt ud ved en votering blandt partiets medlemmer. Så her ved den afgørende afstemning i senatet om Berlusconis immunitet er det de kun de tre af de fire som samlet energisk råbende argumenterer, men bestemt uden at miste noget som helst af deres store charme, som jeg filmen igennem vænner mig til og bliver meget glad for, de tre plus én er yderst forskellige, men det er fornemt lykkedes Lise Birk Pedersen og Anders Villadsen at tegne dem præcist lige stærke, lige sympatiske.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Written 24-11-2016 09:01:43 by Allan Berg Nielsen

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Det er netop i aftes på festivalen i Amsterdam blevet afsløret, at IDFA prisen for "Best First Appearance" går til den danske instruktør Sine Skibsholt for filmen Dem vi var. Filmen er produceret af Helle Faber og selskabet Made in Copenhagen og havde sin internationale premiere på IDFA søndag aften 20. november. Filmen vises for publikum på IDFA næste gang på søndag.

Juryen valgte Dem vi var (Who We Were) med begrundelsen: We (the jury) "encourage filmmakers to tackle the most pressing issues our world is facing. But cinema is also a visual art form, and its power to engage the viewer on an emotional level can bring deep understanding of ourselves and our place in the world. Many films in our category showed us the power of this emotional engagement, however one stood out for its sheer discipline in form and structure, and power in conveying a deeply moving and intimate story. Its unflinching gaze brings us deep inside a family forever changed by one moment, teaching us about both our strength and our essential frailty." 

FILMKOMMENTAREN anmeldte 14. april kort før den danske premiere filmen sådan:

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /2

Written 14-11-2016 18:51:57 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /2

(2) FORFATTERE

Jeg er helt tryg ved denne mand. Det er forfatteren Eduardo Galeano (1940-2015), han har på sin reflekterende måde skrevet om politik hele sit liv. Den vældige trilogi Memoria del fuego, 1982-86 (dansk Ildens erindring, 1983-90) er en beundringsværdigt etableret sammenstilling af myter, krøniker og andre tekster om de amerikanske kontinenters historie fra førcolombiansk tid til nu. Herfra kender vi ham. Smukt passet ind i filmens lyddesign læser Galeano her i filmen stykker fra sin sidste bog Children of the Days: A Calendar of Human History fra 2015, som vist ikke er oversat endnu. Galeano medvirker selv som stemmen, der læser op og den stemme er i høj grad en medvirkende, et vidne i filmen, og jeg stoler på dens og på poesiens sandhed, som her også er den alvorlige bas af forståelse gennem uhyrlighederne, orgelpunkterne af menneskelig erfaret indsigt på afgørende problemsteder i filmfortællingens linje. Omhyggeligt har Grimonprez og klipperen Per K. Kirkegaard og hans kolleger contrapunktisk, erkendelsesnode for erkendelsesnode, bragt forfatterens sætninger i kontakt med historiske arkivoptagelser, ofte af sindbilledlig natur. Den første tekst, to sætninger i en skabelsesberetning, lyder ”Videnskaben siger at vi er lavet af atomer. Men en lille fugl har fortalt mig, at vi er lavet af historier…”



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /1

Written 11-11-2016 15:36:39 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /1

1 VIDNER

Jeg vælger at tro, at denne mand er troværdigheden selv. Han hedder Chris Hedges, han har været krigskorrespondent for The New York Times, han er forfatter, hans seneste bog er Wages of Rebellion: The Moral Imperative of Revolt, 2015 og han arbejder nu tillige som præst. Han arbejdede tidligere gennem et par årtier uafbrudt som udenlandsk korrespondent i Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika og på Balkan, han skrev fra mere end halvtreds lande for The Christian Science Monitor, NPR, Dallas Morning News og The New York Times, hvor han var udenrigskorrespondent i i årene1990 -2005. I 2002 var Hedges del af en gruppe på otte journalister på The New York Times som blev tildelt Pulitzerprisen for avisens dækning af den globale terrorisme.

Chris Hedges er et af de medvirkende vidner (som jeg én for én også vælger at tro på, især er det vigtigt at tro på våbenhandleren, hans nonchelant underholdende praleri er blot et nervøst træk ved ham, som de øvrige vidner er han sagkyndig), Hedges er altså medvirkende vidne i Shadow World, en krævende og foruroligende film, som bearbejder også mine pinlige historiske forglemmelser og flig for flig løfter dækket af også mine fortrængninger af bestemte historiske kendsgerninger.

Johan Grimonprez, som nok især huskes for Dial H-I-S-T-O-R-I-Y, 1997 om flykapringernes historie skildret på arkivmatriale fra de populære tv-stastioner sat i ramme af en personligt reflekterende filmkonstruktion, har tilsvarende lavet Shadow World om det militært-industrielle kompleks’ halvt- eller helt ubelyste, men sandt at sige angstprovokerende historie. Det er sket i samarbejde med blandt andre produktionsselskabet Final Cut for Real, København, og filmen får biografpremiere i Grand Teater i København nu på søndag 13. november og tv-premiere på DR2 15. november.

Til københavnerne: Gå i biografen på søndag og se den film! Og til alle danskere: se den på DR2 på tirsdag! Jeg kan kun anbefale sådan en nødvendigt rystende ophobning af bitre facts i et klogt og roligt forfærdende filmessays form...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Written 07-11-2016 12:48:54 by Allan Berg Nielsen

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Hans Lauridsen sidder i nervøs venten. Han har inviteret til foredrag i et forsamlingshus i Ribe. To timer med pause. Han vil fortælle om alle de tegn i tiden nu, som viser hen mod, at den sidste tid, at dommedag er nær. Man sidder på det her sted i filmen i nervøs venten med ham, der kommer da ikke nogen til det foredrag? Man har jo fulgt forberedelserne, rystet lidt på hovedet af hans plan, ingen går da til foredrag om sådan noget uden foredragsholderen er et navn.

Men jeg tager fejl, tager fejl af den særlige styrke i foredraget som form, tager fejl af styrken i den særlige ældre folkelighed, tager fejl af Ribe og foredragskulturen der. Og måske er Hans Lauridsen og hans kone Ester navne der i byen, selv om de, som de har fortalt tidligere i deres optagethed af deres oplysningskampagne med at forberede menneskene på Jordens undergang, har mistet næsten alle deres venner.

Imidlertid er foredraget omhyggeligt forberedt, det har Christoffer Dreyers film film gjort mig til vidne på. Og lidt efter lidt kommer folk, hjemmevante foredragsbrugere, lyttende og interesserede og spørgende ind til detaljer og Hans Lauridsen svarer og de nikker og accepterer det han siger og de accepterer ham og de vil komme igen hvis han vil lave en fortsættelse.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Amateurs in Space

Written 31-10-2016 07:49:34 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Amateurs in Space

Hele filmen igennem venter jeg på dette. At løfteraketten stiger præcist lodret ud af Jordens tyngde og ind i et ydre rum som regnestykkerne med kridt på laboratoriets sorte tavle har beregnet den skulle, så logistikken i raketten kan vide, at nu skal kapslen, det lille rumskib skydes af for at klare sig selv og senere lande forsigtigt båret af en faldskærm på havets overflade. Det er Kristian von Bengtsons og Peter Madsens projekt og de kommenterer på deres meget forskellige måder og i filmens løb mere og mere afvigende i indholdets detaljer denne enkle historie, som er filmens fascinerende fortællelinje hen over et passende antal forhindringer og uheld.

40 minutter inde i filmen, det er altid mit kritiske sted, hvor jeg ofte slipper en film jeg er forsvundet i, slipper ud af den og kommer i den situation at jeg sidder i biografen og ser en film, ser filmen som film og ikke som virkelighed, hvad den altså til da har været, hvis den er god, ellers sker det tidligere end 40 minutter inde, men altså nu først på det sted opdager jeg at Kristian von Bengtson i det gennemgående interview, hvad jeg også nu med ét ved det er, taler i datid, og jeg kan mærke at jeg forholdes en viden om fortsættelsen og afslutningen, udsættes for en reservation, en manipulation som ikke var en del af kontrakten ved filmens åbning, og jeg frustreres så sært. Hos Kestner kunne det ellers sagtens være et raffinement, jeg synes ikke det er det her i den her film på det her sted. Nu er von Bengtsons fortrolige beretning til mig, nu hvor jeg kommer ud af fortryllelsen, blevet til et grundinterview, et element, en byggesten beskrevet i filmens manuskript.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 25-10-2016 11:58:43 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Obaidah Zytoon tager her på dette still som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig og intens og en god film, det er man allerede nu sikker på.

Men før filmens første scene med Zytoon i radiostudiet er der imidlertid titelskiltet The War Show og før det er der titelsekvensen, som er en forrevet, styrtende optagelse fra en gadekamp under en demonstration vil jeg tro, et kamera som falder eller tabes, et lille kamera, en telefon måske. Obaidah Zytoons medinstruktør Andreas Dalsgaard og klipperen Adam Nielsen har således med kyndigt overblik anbragt filmens ramme og dens billedmateriale i front. Dette er fortællingen og dette er fortælleren og dette er hendes position. Filmens fortællested er klipperummet før biografen og tv. Og fortællingen er beretningen om Syriens historie disse år. Fortalt på afstand, flygtningens afstand, nogen tid efter i et studie i København. De mange forrevne optagelser fra alle mulige kameraer på gaderne samles som til et vævet tæppe, et billedtæppe med historiske motiver. Et antal mere private optagelser fra de medvirkendes hjem og fra deres udflugter til bjergene og til havet bliver til en tæt forbundet venskabsgruppes historie, et tragisk kammerspil på baggrund af billedtæppet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andrej Nekrasov: The Magnitsky Act /2

Written 16-10-2016 12:35:03 by Tue Steen Mller

Andrej Nekrasov: The Magnitsky Act /2

But slowly disappears the drama documentary and the film director Nekrasov becomes the investigative journalist, who goes from place to place, from Moscow to London to New York, searching for the truth, discovering that Magnitsky was called upon as a witness in the financial fraud case and not as someone accused, and that he never mentioned the name(s) of the policemen in the first official report...

Her er Tue Steen Müllers anmeldelse fra 4. juli 2016 af The Magnitsky Act endnu en gang, for filmen blev denne uge aktuel da tidsskriftet Ekko inviterede i biografen, i Empire i København i tirsdags: ”Mød Mads Brügger i samtale med Andrei Nekrasov om hans The Magnitsky Act. Dokumentaren stempler ’Putins fjende nr. 1’ som svindler.

Han er kendt som en af Putins skarpeste modstandere. Og historien om systemkritikeren Sergei Magnitsky, der blev tortureret til døde i fængslet, lå lige til højrebenet. Men da den russiske instruktør Andrei Nekrasov graver dybere i sagen, begynder historien langsomt at smuldre. Systemkritikeren blev ikke tortureret, og sagen handler ikke om russisk korruption, men om en amerikansk mangemillionær, William Browder, der angiveligt har berøvet Rusland for 230 millioner dollars og dækker sig bag ’kampen’ for menneskerettighederne i landet…” (Frida Marquard, Ekko, 5. oktober 2016)

Dorte Hygum Sørensen var til stede i Empire biografen i tirsdags og skrev i sin reportage til Politiken: ”… Nekrasovs film er så kontroversiel, at stort set ingen vil vise den. Visningen i Empire er en af de første i verden. Europaparlamentet har afvist at se den, den tyske tv-kanal Arte har aflyst at vise den, og Andrej Nekrasovs omdømme som troværdig, Putin-kritisk instruktør er p.t. i fare for fuldstændig at smuldre, efter at han i manges øjne med ’The Magnitsky Act’ forsvarer dele af det russiske system. Efter visningen interviewes Andrej Nekrasov foran publikum af dokumentarist og journalist Mads Brügger, der spørger, hvad der nu skal ske med den russiske instruktørs film. 'Det ved jeg ikke', lyder den korte version af et af Andrej Nekrasovs meget lange svar.

Andrej Nekrasov virker både oprigtigt lettet over muligheden for at vise sit værk for et publikum og også rystet over de mange negative reaktioner, filmen mødes med rundt omkring i verden. Tidligere har han lavet film om forgiftningen af Putin-kritikeren Aleksandr Litvinenko. Med ’The Magnitsky Act’ har han skabt en film, der forsvarer en konkret russisk politimand samt dele af russisk lovgivning og kritiserer en amerikaner, der er kendt for sit engagement i menneskerettigheder i Rusland. Det er så kontroversielt, at Nekrasov risikerer at miste alt, han har bygget op, siden han debuterede i slutningen af 80’erne. Efter liveinterviewet spørger jeg Mads Brügger, hvad han synes om Nekrasovs film: ’Jeg vil sige, at en mand med hans historik kunne ikke have lavet en mere modig film’.” (Dorte Hygum Sørensen, Politiken, 15. oktober 2016)

http://www.ekkofilm.dk/artikler/magnitsky-act-ekko-viser-filmen-kun-fa-tor-vise/

http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE3427474/putin-kritisk-instruktoer-kunne-ikke-have-lavet-en-mere-modig-film/

(ABN)

REVIEW

by Tue Steen Müller

The Magnitsky Act has the subtitle ”Behind the Scenes” and indeed this is what it does, or rather where he takes us, Andrei Nekrasov, known for his controversial film on the poisoning of Litvinenko, for his ”Russian Lessons” that deals with the Russian-Georgian war and for his tv series ”Farewell Comrades”. In other words Nekrasov is an experienced, professional director behind big international films. His new film digs into what actually happened to Sergey Magnitsky, who died in a Moscow prison in 2009, where he had been sitting for 380 days, arrested by the police after having reported a financial tax fraud of considerable size. To the authorities.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Written 14-10-2016 15:48:48 by Allan Berg Nielsen

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Written 30-09-2016 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod.

Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange. Fotografiernes personer er der stadig i deres omgivelser og optagelserne kan fortsætte. På nogle måder som var intet hændt. Denne række møder er filmens vigtige story line. Det er den enkle arkitektur, jeg glæder mig til, når filmens instruktør Niels-Ole Rasmussen som det jeg hæfter mig ved i pressemeddelelsen fortæller denne hændelse fra den langvarige forberedelse: ”Jeg glemmer nemlig aldrig den dag, Jacob kom forbi med en uskyldigt udseende disc. Hvad er det, spurgte jeg? Det er billederne, svarede Jacob. Disc’en gemte 15.000 billeder, som vagabonden Jacob fotograferede i USA fra 1971-75. Kun et fåtal er siden blevet verdensberømte i Amerikanske Billeder.”

Niels-Ole Rasmussen er forfatter, erfaren journalist og flittig tv-tilrettelægger, og her denne dag havde han altså i hånden et arkiv med tusinder optagelser af en fotograf, som i sin tid blev banebrydende for en ny dokumentarisk linje i den fotografiske kunst. Det var en gave til hans nye værk, og det var en forpligtende opgave.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Tind: En rd lber for Asta Nielsen

Written 29-08-2016 10:37:50 by Allan Berg Nielsen

Eva Tind: En rd lber for Asta Nielsen

Det er en ganske særlig scene, denne fra en hotelpension i Fasanenstrasse, Berlin. Eva Tind er taget dertil, fordi Asta Nielsen boede der 1931-1937. Hun går omkring og regulerer lyset, trækker gardiner for, lukker vinduer til først, berører tingene. Langsomt, forsigtigt, andægtigt, tænkende.

Det er en forunderlig film, forfriskende anderledes. Der er noget ligefremt og forbavsende ærligt over hele grebet, Eva Tind så beslutsom har om sit materiale: jeg viser jer her noget, jeg har samlet sammen fordi jeg er optaget af det, en filmoptagelse af en ting, en filmoptagelse af et møde, roligt fremadskridende, én sekvens ad gangen, hvor hun selv er med hele tiden som en selvfølge, helt integreret spørgende, ja, snakkende med faktisk (måske næsten for lidt, jeg savner faktisk hendes konsekvente omvisningskommentar i materialet, det har været et fravalg) men i hvert fald: Eva Tind er til stede i sin film.

Og Anders Refn og Bodil Kjærhauge følger hende i klippet indforståede i dette helt enkle greb om stoffet, den fuldstændig ligetil måde at fremlægge det på, følger hende sikkert og erfarent gennem researchrejserne og undersøgelserne, hvor fotografen Sidsel Becker fulgte med og i lutter tydelige og omhyggelige og følsomme optagelser skildrer tingene, rummene og de medvirkende langsomt, forsigtigtigt, alvorligt og tankefuldt. Selv det som er morsomt er det på en alvorlig måde. Og det lader sig gøre.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Farida Pasha: My Name is Salt

Written 18-08-2016 10:07:03 by Allan Berg Nielsen

Farida Pasha: My Name is Salt

Scenen med bagning af chapati er smuk. Hun er smuk, pandekagen er smuk, scenografien er smuk, iscenesættelsen er klassisk smuk, den er en hyldest til brødbagningen i det etnografiske fotografis historie, i dokumentarfilmens historie. Scenen er ikonografisk. Den er i direkte modsætning til filmens fleste andre scener ganske kort, men den behøver ikke være længere, jeg når at se den tydeligt, jeg retter: den skal selvfølgelig i dette værk netop være så kort at iscenesættelsen forbliver diskret.

Der er lige efter denne scene et interiør mere fra boligens indre. Børnene sidder i skrædderstilling på gulvet med en pude som bord og læser lektier. Så sker noget som ikke er med i iscenesættelsen af de to søskende, den lille pige retter på det naturligste sin ene fods stilling og gaber søvnigt. Jeg mærker det i mig selv, jeg er vel mere end fyrre minutter inde i filmen som jeg ikke vil slippe, mine øjne slappes i en indlevelse og jeg er lysvågen klar som denne skarpttegnede detaljes kontur.

Og jeg tænker tilbage til tidligere sceners tilsvarende præcise og afgørende vigtige iagttagelser: placeringen af et spændebånd på slangens fastgørelse til en af pumperne (den første jeg lærer at kende), til denne pumps studs. Pointen er todelt, spændebåndet er et lærredsbånd manden, faderen I familien, selv har lavet af et kasseret stykke klæde, det er den etnografiske konstatering, og faderen brænder fingrene på metallet som han lige har varmet op, det er det filmiske drama.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Pter Forgcs: El Perro Negro

Written 09-08-2016 11:18:06 by Allan Berg Nielsen

Pter Forgcs: El Perro Negro

Cinemateket i København har tilrettelagt et stort program med film, som handler om den spanske borgerkrig. Jeg hæfter mig især ved en af dem, Péter Forgács’ El Perro Negro: Stories From the Spanish Civil War. Den vil jeg meget anbefale, for Forgács er en med rette berømmet mester i tænksom underfundig cinematografisk behandling af filmisk arkivstof.

Christian Hansen fra Cinemateket skriver om hans film i programmet: ”Denne film er både intim historieskrivning og samtidig en stoflig udforskning af arkivmateriale. Péter Forgács sammenvæver private amatørfilm, der er optaget i perioden 1936-1939 under borgerkrigen i Spanien. Filmen består af materiale fra helt almindelige hverdagssituationer for at vise, at krigens grusomme gerninger på afgørende vis opstår ud af enkeltpersoners liv og hverdag.

I en borgerkrig er den brutale realitet, at det er naboer, bekendte og familiemedlemmer, der falder hinanden i ryggen. Péter Forgács er Europas mest betydningsfulde instruktør inden for arkiv- og found footage film. Han betragter arkivmateriale som historisk vidsnesbyrd i sig selv og fremhæver dets 'arrede' og beskadigede karakter i et kreativt lyddesign, udviklet i samarbejde med komponisten Tibor Szemzo.”

Jeg selv skrev om filmen efter en visning på DR K for fire år siden: Ethvert billede indeholder en biografi, siger Forgács. Hans film er en ubrudt dokumentation af den indsigt. Og ethvert følsomt valgt billede indeholder som bekendt et system af associationer, personlige og fælles kulturelle. Filmens klip opererer tillige i lange sekvenser modigt tavst med denne erfaring…

Holland, Frankrig, Finland, Sverige, 2005. 84 min. Vises i Cinemateket torsdag 18.08. 21:00:

dfi.dk/Filmhuset/billetter og program

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2096/ 

SYNOPSIS

"... El perro negro telling personal dramas, faults, faiths, illusions and desperation, the unseen side of an insane war. The workers self-government experiments, the multitude sufferings of civilians, the schism of the divided country, the revolutionary illusions, murders and the systematic massacres orgies of Franco's brutality changed once and for ever the universe of Unamuno, Lorca, Bunuel, Hernandez, Durruti, the royalists, and the Falangists. The rise, and fall of ideas, the final personal losses come near to our eyes. The unseen private films reveal the cruel and beautiful sides of the Spanish times - as a prelude to the World War II." (From Péter Forgács' synopsis)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Written 09-08-2016 08:25:43 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard/Obaidah Zytoon: The War Show/2

Jeg fik i forgårs en mail i går fra filmens distributor, jeg havde sat et forkert still på min omtale fra forleden af filmens premiere ved åbningen af Venice Days. Han sendte mig en række korrekte stills at vælge mellem og jeg erstattede det forkerte med et fint et af Andreas Dalsgaard og i dag selvfølgelig yderligere et fint et af den anden instruktør, Obaidah Zytoon, som jeg så bringer her.

Men der var også stills fra filmscener. De fotografier ville ikke slippe mig, så nu bringer jeg dem lidt senere her som en fortælling om The War Show, en film jeg glæder mig meget til, skønt jeg ikke ved noget om den, og så hermed alligevel, for ethvert billede indeholder en biografi, siger Péter Forgács. Det må så gøre det ud for trailer til den officielle sendes ud.


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Laura Israel: Dont blink Robert Frank

Written 30-07-2016 15:22:39 by Allan Berg Nielsen

Laura Israel: Dont blink  Robert Frank

When Landskrona Foto Festival is held for the fourth year in a row on 19–28 August, we can not only present an unusually large number of interesting exhibitions of international and Swedish photographers but also the documentary film Don’t Blink – Robert Frank, a portrait of the world’s most influential living photographer today.

See the trailer:

https://vimeo.com/165581520

Fotografen Finn Larsen som bor i Malmø har i dag sendt mig denne meddelelse, da han jo ved, at vi her på Filmkommentaren holder meget af Robert Frank og hans arbejde. Det er i god tid, men der er faktisk også så vidt det kan ses af materialet kun tale om én eneste visning af filmen: 20. august 18:15 i Teatersalonen, Landskrona Teater, så billetterne er ganske sikkert hurtigt væk.

Tue Steen Müller and Sara Thelle on Robert Frank and his works and on Laura Israel’s film:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3392/

LANDSKRONA FOTO FESTIVAL 2016

Ten days of exhibitions, photo books, seminars, portfolio reviews, artist talks and more. Since the start four years ago Landskrona Foto Festival has established its position as an international meeting place for photographers and those with an interest in photography. Over 150 photographers are exhibiting in Landskrona 19-28 August.

Read more and see program:

http://www.landskronafoto.org/en/festival-2016/

 


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Franks Dont Blink In New York

Written 12-07-2016 18:43:30 by Tue Steen Mller

Robert Franks Dont Blink In New York

I got an email from Laura Israel this morning, the director of the film on Robert Frank, with whom she has working for years as an editor. “Getting the Word Out” she wrote and told that the film is running at the wonderful New York cinema Film Forum July 13-26 = from tomorrow. Later today the producer Melinda Shopsin posted a reference to an enthusiastic review of the film by Matthew Eng, Tribecafilm.com. It deserves a quote, see below and remember that we have several texts on Frank on this site. I also want to recommend the website of the film.

…Don’t Blink is the rare documentary — and Israel the rare documentarian-cum-cinematic curator — that understands that the best way to elicit both appreciation and understanding for an artist’s creations is to allow us to see these creations first-hand. And when the creations in-question are as electrifying and contextually-profuse as Frank’s, it’s especially hard to look away. His famously era-specific photography is so striking in the direct spontaneity of its gritty Americana, the scattered snippets of his films so arresting in their shaggy ecstasy, that as each of his works slips and seeps into one another, one can’t help but struggle to keep up…

https://tribecafilm.com/stories/don-t-blink-robert-frank-is-one-of-the-most-original-art-documentaries-in-years-laura-israel

http://www.dontblinkrobertfrank.com


Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

web: infoserv   cms: aviva cms