Torben Glarbo: Decoding

... with the subtitle: Tim Rushton’s Enigma... is a making-of-film, a fascinating observation of the process of setting up of a contemporary dance performance conceived and conducted by Tim Rushton.

When the producer of the film – Ole John – passed the dvd to me, his comment was, ”well, ballet is not your strong side”. Right he is but taking the viewer into a new world and environment is precisely what a good documentary can do. You learn something and you actually discover the similarities between a documentary director and a choreographer like Rushton, who works without any script constantly ”editing” the performance, trying something new, rehearsing with the dancers, finding the right rythm and balance adding light and music to get the right sensual expression.

Torben Glarbo har followed the process for seven months and conveys brilliantly the different moods of doubt, the collaboration and the experimentation. Movements in a rehearsal room are as born for the camera of Glarbo.

Some background info on the film which can be bought through the site below: Enigma’s choreography is inspired by Bach, with his six unaccompanied cello suites as its musical base. Jakob Kullberg plays the cello, and the accompanying electronic soundscape is composed by Mathias Friis-Hansen... Tim Rushton is originally from Birmingham, England and educated at the The Royal Ballet School in London. He has spent the past 15 years in Denmark as a dancer and choreographer, among others at the Royal Danish Ballet. Rushton has been nominated for the Reumert Prize 10 times and received it 5 times: in 1999, 2005, 2006 and 2008 and in 2010 for Danish Dance Theatre.

Denmark, 2010, 58 mins.

http://www.torbenglarbo.dk/

http://www.decoding.dk/

Vurdering:

On Being There with Richard Leacock

Richard Leacock, 90 years old in 2011, a master of cinema vérité, always energetic and inspirational... finally gets a filmic homage. It happens now at the Telluride Film Festival and it takes place in association with the first public screening of Monica Flaherty’s 1980 sound version of the 1925 film, Moana by Robert Flaherty (Leacock worked with Flaherty in 1946 on Louisiana Story). Wow, film history!

Jane Weiner is the director of the film ”On Being There” on Leacock. Here is an edited clip from the press release that came in this morning:

In the summer of 1972, Jane Weiner started filming with a prototype camera of the experimental Super 8 Sync-Sound-System that Leacock was then developing with Jon Rosenfeld and Al Mecklenberg at M.I.T. Shooting over 4 decades on a variety of ever-changing film and video technologies, Weiner doesn’t hide the image artifacts, film flutter and glitches, which were part and parcel of experimenting in small-format. She follows Leacock to his boyhood home in the Canary Islands – the location of his first oeuvre, Canary Island Bananas; she recounts his relationship with his mentor, Flaherty, and details his involvement and passion for a particular documentary aesthetic developed by Leacock, Pennebaker, and Robert Drew in the early 60’es. The title refers to the ”feel of the place” that Leacock tries to capture in the non-interventional, observational shooting style of cinema vérité... However, in On Being There with Richard Leacock, Weiner often breaks her mentor’s own rule of ”never asking questions”. Constructed as conversation that covers 70 years of his involvement in filmmaking history, the documentary lets Leacock tell his own story in his own words with few comments and/or commentary from his former protégée.

The feature-length film that is being screened in Telluride to honor Leacock, a work-in-progress it is, will be out in 2011 for theatrical and dvd release – and there will be retrospectives and other festival tributes to the master. Can’t wait to see the film! Photo: Leacock, 2009.

http://www.richardleacock.com/32943/About-RichardLeacock-com

Dokumania: Cities on Speed

Den danske dokumentarserie, bestående af fire film med hver deres egen stil og ”håndskrift”, bliver nu vist på DR2’s tirsdags-strand ”Dokumania” den 24. august og 31. August klokken 21.30. Jeg skrev en artikel til tidsskriftet DOX om serien, her er et redigeret udsnit, særligt om filmene fra Shanghai og Mumbai (photo), instrueret af henholdsvis Nanna Frank Møller og Camilla Nielsson/Frederik Jacobi

This is an edited text about the Danish documentary series ”Cities on Speed”, which is to be broadcasted on DR’s documentary strand ”Dokumania”:

Characters: The four films are classic in thematic appproach but they are also modern documentaries in the way that the emphasis is put on the character driven formula. Professor Shu and photographer Xu from Shanghai, migrant Yasin, civil servant Mr. Das and Ms. Veena from Mumbai, Mr. Taher in Cairo and Antanas Mockus and Enrique Penalosa from Bogota are all megacity citizens of different background and with different stories. They are all involved in, for some you could say victims of, the mega-problems of the pancake-effect as Mr. Shu in Shanghai

Werner Herzog films for Purchase

Herzog is – mostly due to this blog’s Allan Berg – a true admirer of the work of the German director – one of the most noticed and praised names of this site. If you write his name in the ”search”, you get 33 hits. From being an arthouse feature film director known for extravagance and his work with legendary Klaus Kinski, he is now (also) a hit among documentary lovers, even if he would not accept to be a documentarian as his many joyful ”attacks” on the direct cinema people have shown.

Anyhow, it is now not difficult to get hold of his films, dvd boxes have been published, download is possible and festivals are making retrospectives of his work. AND the director is still enormously productive. Recently the upcoming Toronto IFF announced the world premiere of a new Herzogian piece – ”Cave of forgotten Dreams”, the title of a film that offers an ”exclusive access to the Chauvet caves of southern France, capturing the oldest known pictorial creations of humankind in their astonishing natural setting. He (Herzog, ed.) puts 3-D technology to a profound use, taking us back in time over 30,000 years.”

Indiepixfilms is the one that now offers a Werner Herzog Collection for purchase. Mostly of his feature films but also including a neo-classic documentary as ”Little Dieter Needs to Fly”. (dvd - Region 1).

www.indiepixfilms.com

Bibliotekets filmsamling/1

Det er måske Morris’ berømte spejlarrangement ved interviews, som gør det. McNamarras blik, fortælling og tolkning plus hans intensitet former uafrysteligt min opfattelse af verdenshistorien den sidste halvdel af 1900-tallet. DR2 Dokumania sluttede sæsonen værdigt her i sommer med The Fog of War fra 2003. Rystet åbnede jeg lige bagefter for Filmstriben.dk for at se dele af filmen igen, se mere af Morris, en anden af hans film, flere måske. Men der var ingenting. Bibliotek.dk kunne imidlertid anvise en dvd-kopi af både The Fog og War og Standard Operating Procedure fra 2008. Jeg bestilte dem begge, og dagen efter kunne jeg hente 2008-filmen på mit bibliotek, et par dage senere 2003-filmen. Fantastisk.

Samtidig gik jeg i gang med at læse min ungdoms historiker igen. Perry Andersons to-binds forklaring på den europæiske statsdannelses udvikling og krigens og voldens tilsyneladende nødvendighed grænsende til selvfølgelighed. Antikkens, middelalderens og renæssancens krigsherrer og den amerikanske minister, er der en lige linje af lovmæssighed, nødvendighed, uundgåelighed?  

McNamarras nøgne, intense og klart erindrende fremstilling afgør ikke, om beslutningstageren former forløbet, eller om forløbet vælger sin beslutningstager. Rystet som sagt må jeg supplere med Andersons analyse af vores voldssamfunds tidlige historie.

Errol Morris er altså et must. Instruktøren, som var den direkte årsag til, at Werner Herzog i agtelse tilberedte og spiste sin sko, instruktøren som ifølge Roger Ebert er lige så stor som Hitchcock og Fellini. I forhold til tidligere er det så godt, at hans to seneste film nu er tilgængelige på biblioteket. Bibliotekets filmsamling vokser. Men jeg savner selvfølgelig resten af hans vigtige produ ktion. Især den overalt berømmede A Thin Blue Line.

Freddy Tornberg: Bifrost

Filmen skildrer det særlige miljø, elever og lærere skaber omkring sig på kunstskolen Bifrost i Randers. Skolen er for voksne studerende, og den har undervisning i maleri, grafik og skulptur; på skift arbejder alle 15 elever med alle tre teknikker. Skolen er også værkstedsfællesskab for de 15, som har det til fælles, at de har en fuldstændig ukonventionel kunstopfattelse, vild i sind og fri for almindelige forventninger. Filmen skildrer en dagligdag på skolen, følger enkelte elevers arbejde og beskriver to af lærernes gennemtænkning af skolens didaktiske profil. Katja Herrik er aldeles overbevisende i det hun gør i undervisningssituationerne, og Per Kjærsgaard Jensen er fuldstændig klar og præcis i sine redegørelser i nogle fine, naturlige interview-situationer, instruktøren har arrangeret forbilledeligt, og klipperen sat på plads som hvilepauser i dagsrytmens logik.

Freddy Tornberg har lavet en forbavsende og dejlig film på den berømte kunstskole. Forbavsende, fordi den samtidig med det er klassisk, social reportage også er filmtænkning, et legende let gennemført impressionistisk værk, hvor kameraet helt har overtaget skildringen. Og Freddy Tornbergs kamera er ømheden og empatien selv. Det er en film af frydefuld venlighed som et let kærtegn. En film om at udtrykke omverdenstolkning og livsforståelse i maleri, grafik og skulptur, og samtidig en dybt interessant skildring af en skoles didaktiske principper og konsekvente dagligdag. Principper og metodikker så faste og forbavsende som dem på Schuberts Minde i Ringkøbing, men tilsyneladende stik modsatte. Eller mon de er? Det er eftertanken værd. Resultaterne er tydelige og mange og rige. Og indsigterne i kunstneriske arbejdsmåder alvorlige og dybe som Eliassons, der blev skildret i Jacob Jørgensens film med den store islænding. Tilsyneladende vidt forskellige kunstneriske kvaliteter. Eller mon det er så forskelligt? Det er også eftertanken værd. Eliasson viser sit vandfaldsshow på Hudson i New York, Judith Damgaard Nielsen udstiller sine billeder på Louvre i Paris. Overvejelserne fortsætter i én længe efter filmen. Som i øvrigt holder til det sjældne: at kunne ses igen!  

Foto: Heidi Brinch Hansen: maleri uden titel

Freddy Tornberg: Bifrost, Denmark 2010, 39 min. Subtitles: English, German, Japanese. Script: Freddy Tornberg, camera: Freddy Tornberg, editing: Steen Dongo, sound design: Steen Dongo, producer: Freddy Tornberg, company & sales: Venus Film, distribution: Biblioteksmedier. 

Bifrost, FOF-Randers, J.V. Martins Plads 1, 8900 Randers C

Vurdering:

Ada Bligaard Søby: De nøgne fra Skt. Petersborg

Titlen siger Skt. Petersborg, så jeg er forberedt. Tavse, højtidelige kadetter i legetøjsuniformer fra fortiden på en fornem plads. Floden, jeg fornemmer, må være Neva. De er alvorlige, tager det alvorligt. Det er én scene. Der står et barn  let ophøjet i et dagligt rum og fremsiger et digt. Et gammeldags digt med versefødder og rim og en tilværelsesforståelse, skulle jeg tro, milevidt fra barnets.  Det er en anden scene. Og i et sted i mig selv forstår jeg spontant noget ordløst om patosens væsen.

Og netop det må være filmens indhold og anliggende. Denne nøgne alvor. Denne fremmedartede vilje til den store gestus, som jeg til min forbavselse genfinder hos mig selv, efterhånden som scene, omhyggeligt overvejet mærker jeg, føjes til scene i en juxtapositions strategi som hos Marker og Godard. Mere end en forælling af billeder er det en udfordring af billeder. På filmselskabets hjemmeside beskriver Ada Bligaard Søby i en lille elegant tekst sine overvejelser i et fuldkomment manifest over den tavst forsigtige og antydede antropologi, hun udfolder i filmen, ja, i alle sine film. Mere end en forklaring og fortolkning læser jeg teksten som instruktørens egen forbavsede opdagelse af sin russiske film.

Scene efter scene stilles i kø i disciplineret række og forbindes kontrapunktisk med interview- og dialogmateriale, dokumentariske beretninger i løsreven fastholdelse. Det er meningsfuldt i en ganske anden narration end den normale danske tradition; og det er befriende, så befriende. Og glædeligt. Ada Bligaard Søby er efter udflugten med de klagende kor vendt tilbage til sin helt egen metode og tilbage til den overraskende ligefremhed i American Losers, til den udvidende billedskønhed og kontrollerede smerte i Black Heart og til brevvægtens milligrams balancekunst i Meet me in Berlin.

De nøgne fra Skt. Petersborg er på kun 23 minutter. De mærkes som en vidunderlig begyndelse til en meget lang og rig film. Mere, mere mumler jeg ved slutteksternes opdukken. Det er en meget sjælden oplevelse.

Ada Bligaard Søby: The Naked of Saint Petersburg (De nøgne fra Skt. Petersborg), Denmark 2010, 23 min. Synopsis:” It is winter in Saint Petersburg and the streets of the former capital are teeming. Half naked sunbathers stand in the snow; fledgeling dancers watched by throngs of teens are an explosion of underground fashion; a therapist who cannot afford an office sees clients in his car; immigrant street cleaners wander estates in orange vests, hoping they won’t be mistaken for terrorists. Saint Petersburg makes do with what it has.” (DVD-cover text) Script: Ada Bligaard Søby, camera: Max Efros og Ada Bligaard Søby, editing: Nanna Frank Møller, sound design: Roar Skau Olsen, producer: Lise Saxtrup, company & sales: Klassefilm www.klassefilm.dk  Filmografi, Ada Bligaard Søby: Rome, NY (2004), American Losers (2006), Meet Me in Berlin (2007), She’s Lost Control (2008), Black Heart (2008), Complaints Choir (2009).

Vurdering:

Nils Vest: Et rådhus/2

Det begynder allerede ved indgangen. Det med Nyrops detaljer. Hver indgang har sine særlige figurer. Her er det vejvæsenets gamle indgang ud mod H. C. Andersens Boulevard. To brolæggerjomfruer i granit flankerer porten. Rådhuset skulle have den danske stenhuggertradition fra middelalderkirkerne indarbejdet. Men det håndværk var glemt, så billedhuggeren Anders Bundgaard måtte lære sig det forfra, da han fik opgaven. Et sted i Nils Vests film kommer vi ind i et kælderrum med Bundgårds skitser til de mange ansigter, han huggede i granit, og Vest fortæller i sin nøgternt personlige speak, at billedhuggeren fandt sine modeller i de nærmeste omgivelser, blandt byggeriets håndværkere og rådhusets medarbejdere.   

Og Vest tager denne demokratiske idé op. Det er jo et hus for alle borgere i byen, og han åbner sin film og sin omvisning ved at lade en almindelig rådhusbetjent tage imod og føre os ind i huset og dets idé. Vest er vedholdende (eller stædig) som sine hovedpersoner, nu altså Martin Nyrop, hans motiver og greb går igen fra film til film. Også dette, at det ophøjede monument ikke kun ses i arkitekturhistoriens lærde og følsomme blik i kunstnerisk øjenhøjde, men også ses nedefra, i fejemandens jordnære og håndfaste perspektiv. Vest mestrer begge vinkler.

Og det bliver til ét af de gennemgående lag. Denne omviser-fortælling tages op i Jens Bidstrups velordnede klipning, og en række mennesker, som arbejder i husets funktioner eller med husets historie eller med dets arkitekts biografi, får stafetten og fortæller hver deres brik i mosaikken, som bliver filmens handling af dagligdag, arkitektur og menneskeliv.

Der er premiere i morgen kl. 12 i Grand Teatret.  Et rådhus til hverdag og fest kører derefter i den biograf, forhåbentlig et stykke tid, for det er selvfølgelig en simpel pligt for enhver københavner med kærlighed til sin bys smukke huse at gå ind og se filmen om byens italienske renæssance rådhus og dets mylder af historier og detaljer og betydninger.

Nils Vest: Et rådhus til hverdag og fest, Danmark 2010, 52 min. Manuskript: Nils Vest, fotografi: Erik Norsker, Casper Høyberg, Steen Dalin og Nils Vest, klip: Jens Bidstrup, musik: Anders Koppel, lyd: Iben Haahr Andersen, produktion: Nils Vest. Produceret og distribueret af Nils Vest Film www.vestfilm.dk her også direkte dvd-salg.

Vurdering:

Nils Vest: Et rådhus

Den koncentreret vedholdende og omhyggeligt researchende Niels Vest er klar med en ny arkitekturfilm. 17. juni er der i Grand Teatret, København premiere på hans seneste værk i rækken af bygningshistorier vævet sammen med arkitektbiografier, filmen om tilblivelsen af Københavns Rådhus fra 1905 og om husets arkitekt, Martin Nyrop. Den har fået titlen Et rådhus til alvor og fest. Den handler om intrigerne i byggeudvalget, hvor Nyrops modstandere havde indflydelse, om arkitektkonkurrencerne, om Nyrops vældige forarbejder med studier, især i italiensk renæssancearkitektur, om hans frodige detaljeglæde og især om den snedige stædighed, hvormed han sikrede sig, at hans oprindelige idé og plan ad omveje blev gennemført. Et tema om den suveræne arkitektpersonlighed som er centralt i hele Vests række af skildringer af hovedpersoner og monumenter fra den danske bygningskulturelle arv: Laurits Thura og Vor Frelsers Kirke, Nicolai Eigtved og Frederiksstaden, C.F. Hansen og Vor Frue Kirke, Christian 4. og Rosenborg. 

Niels Vest modtager en af dagene Europa Nostra Prisen 2010 for sit arbejde med at organisere bevarelsen af visse bymiljøer som især Christiania og senest for eksempel modstanden mod en nutidig tilbygning ved Holmens Kirke.

Still: Niels Vests film boltrer sig i detaljer: ”Den store indgang fra Vester Voldgade, hvor der engang løb en å, har både to krabber, en havmand, en havfrue og et søpindsvin placeret rundt om portåbningen foruden kalkmalerier med tang og en søstjerne oppe under loftet inde i porten.” Men filmen fortaber sig ikke et øjeblik, overblikket mærkes som en sikkerhed, ikke som en stramhed.

Nils Vest: Et rådhus til hverdag og fest, Danmark 2010, 52 min. Manuskript: Nils Vest, fotografi: Erik Norsker, Casper Høyberg, Steen Dalin og Nils Vest, klip: Jens Bidstrup, musik: Anders Koppel, lyd: Iben Haahr Andersen, produktion: Nils Vest. Produceret og distribueret af Nils Vest Film www.vestfilm.dk her også direkte dvd-salg.

News from Paris: Tarkovsky for children

In France kids have Wednesdays off from school. For those who have the possibility, it is a day to discover the multiple activities Paris has to offer children. Le centre Pompidou, Beaubourg to Parisians, holds every Wednesday of the school year the program L’Écran des enfants, an initiation to cinema for children under 13.

I went with my daughter Asta, 8 ½, to see Andrei Tarkovsky’s The Steamroller and the Violin (1960, 43 min.). This is Tarkovsky’s first longer short film and it was his graduating film from the film school in Moscow. The film tells the story of a friendship between a little boy, Sasha, who plays the violin and the worker Sergei and his (incredibly beautiful) red steamroller. The influence of Albert Lamorisse’s The Red Balloon (Le ballon rouge 1956) is very clear. The images of the film are sheer beauty, the mirrors, the reflections; the dreams are already there. Asta could not follow the story, I think because she was just taken by the visual impression. Here’s a more detailed description:

 http://www.sensesofcinema.com/2009/cteq/the-steamroller-and-the-violin/#2

A DVD is available from Facets Video (region 1) and bits can of course be seen on Youtube, but get it for your children’s film program if you have one, it has to be viewed on the big screen.

http://www.youtube.com/watch?v=mRaqcxk1YtM&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=6SNPhp6mT6I

What we particularly appreciate about Beaubourg’s program is that the curators are there themselves to present the days film. They make a small introduction and offer to read aloud the subtitles on non-French films, should the children wish so. And they also leave time for comments and questions afterwards. Asta’s comment was “the film was very good”!

Link to Centre Pompidou

Paris has many other cinematographic offers for children, I can get back to that another time, and nothing beats the event of taking an actual trip to a movie theatre and sit down in the dark. It is important and a pleasure to be able to let your child grow up with a larger view of cinematography, than what is offered by mainstream cinema today.

I quote Chris Marker, from an interview Tue Steen Müller has linked to in an earlier comment, but can easily be repeated and counts for kids as well: “Godard nailed it once and for all: at the cinema, you raise your eyes to the screen; in front of the television, you lower them. Then there is the role of the shutter. Out of the two hours you spend in a movie theater, you spend one of them in the dark. It's this nocturnal portion that stays with us, that fixes our memory of a film in a different way than the same film seen on television or on a monitor” (Chris Marker, interview Libération March 5. 2003 translated in Film Comment:

http://www.filmlinc.com/fcm/5-6-2003/markerint.htm).

The film made me plunge in to Tarkovsky’s own writing, though he hardly mentions The Steamroller and the Violin. I highly recommend his reflections on the art of cinema:

Andrei Tarkovski: Le temps scellé (Petite bibliothèque des Cahiers du Cinéma 2004). English edition: Sculpting in Time (University of Texas Press 1989).

Lithuania: Classical Documentaries to be Digitized

Good news from one the most interesting countries for documentary cinema, Lithuania, whose post-independence documentaries have been and are awarded everywhere. Names like Sharunas Bartas, Audrius Stonys, Arunas Matelis, Rimantas Gruodis, Janina Lapinskaite and Giedre Beinoriute (photo from her 2005 film, Vulkanovka) do all owe their cinemaric skills to a grand tradition that now also soon may be shared by their fellow countrymen and film buffs elsewhere. Read the following:  

At the beginning of May, the Lithuanian Central State Archive started implementing a 30-month project called Lithuanian Documentaries on the Internet. The Archive has received support of approx. EUR 2.8 million from the EU. Digitization and online accessibility will help to preserve some 1000 titles that are part of Lithuanian documentary heritage.

The Lithuanian documentary heritage is not equally accessible to all Lithuanian people nor to the wider EU and world communities because few people can physically visit the Archive and use its documents. The project is oriented toward the creation, expansion and promotion of Lithuanian digital Internet content to users. During the project the Archive expects to digitize and transfer to the Internet 1000 titles of Lithuanian documentaries, created in the period 1919-1960. After the implementation of this project Lithuanian documentaries and information about them will be easily accessible. Every user would have the possibility to search digitized films and their metadata, to watch these films or to order digital film copies. Digitised Lithuanian national film heritage will be protected and preserved for current and future generations and knowledge of it will be available via the Internet for all possible users worldwide.

http://www.lfc.lt/en/

http://www.dokweb.net/cs/

http://www.europeanfilmgateway.eu/news.php?area=News&pag=121

Nina Hedenius

It is all about making extraordinary films about ordinary people... I don’t remember who said so, but it could be a characterisation of the work of Nina Hedenius, the unique Swedish filmmaker who makes all her films for SVT, the Swedish public broadcaster, that provides her with the funding for her films. She does everything on her own (camera, sound, direction), over a long period and without any interference of film consultants or commissioning editors from television. In Belgrade where she took part in the Magnificent7 festival, with the masterpiece ”Way of Nature” (”Naturens Gång”) from 2008, she told the audience that she had to do her films in that way, and that she could not have anyone look over her shoulder. That would make her nervous and confused.

I pick up the name of Nina Hedenius tonite after having seen her fine work, ”The Art of Cleaning” (”Konsten at Städa”), which is from 2003 and runs for an hour. Again Hedenius takes the viewer to Dalarne, the beautiful region of Sweden, and lets him/her experience the daily life of a cleaning lady, Wally Petterson. You might expect a social indignation over hard work, but Hedenius never turns to that side. What interests her in this case (like with the characters in ”The Old Man in the Cottage” and ”Way of Nature”) is the calmness and harmony that is inside and outside a woman, who cleans, cooks, takes care of grandchildren and relaxes at the lake with her fishing rod. ”We are ere to help other people, are we not”, Petterson says in a film that refrains from the many words. The camerawoman, who is also the director, dares. To go close and stay close, to fade out in grey, to let clouds drift by, to let a face stay so long that you start to make your own interpretation or drift away from the film or maybe into the film’s universe. I saw the film in a garden house and could turn my head to the right and be with nature images and a sky similar to the one in Dalarna. Pure beauty and independent filmmaking. A filmmaker with her own signature.

Some of the films of Nina Hedenius are available on dvd - check the website below and contact svt, and for people who are able to get to SVT, Kunskapskanalen (Knowledge Channel) the film has a rerun on sunday May 16 6.05pm. And to know more about Hedenius you can see an interview with her (in Swedish) on

www.svt.se

Michael Madsen: Celestial Night

Himmelnattens kejser er den danske titel, ”en film om synlighed” (eller sigtbarhed?) hedder det i undertitlen. Og for en gangs skyld er undertitlen ikke irriterende og omklamrende. Den er på plads af to grunde. Den er regulært begyndelsen på filmen, udgør det allerførste udsagn, og den er smuk. Som filmen er smuk. Som Otto Norns titel på en meget ældre,  tilsyneladende ganske anden,men på afgørende måder tilsvarende æstetisk-historisk undersøgelse At se det usynlige er smuk, som hele hans kloge bog er smuk. Michael Madsens film er tilsvarende klog. Det er frydefuldt, der er langt mellem kloge film.

Nu rejser han så fra festival til festival med en ny smuk og klog film, Into Eternity, 2009. Før den havde han færdiggjort To Damascus, som nok kan ses som et skridt på vejen. Tre kloge og smukke og sande film efter hinanden. Det ligner en vedholdende tanke, et fortsat arbejde, et stort personligt værk i udvikling.

News from Paris: Godard

This years festival Cinéma du reel had a program called Nous deux – Both of us, featuring films made by filmmakers in couples or pairs. Amongst those shown where The Old Place (1998) and Reportage amateur (maquette expo) (2006) by Anne-Marie Miéville and Jean-Luc Godard, who have been partners and made films together since the 1970s. Since I could not attend to the screening, I acquired the DVD of four short films by Godard and Miéville: De l’origine du XXIe siècle (2000), The Old Place (1998), Liberté et Patrie (2002) and Je vous salue Sarajevo (1993) (ECM Cinema 2006).

I highly recommend this edition, which is the first DVD released from the renowned German record label ECM Records. The DVD-cover is actually a fine little book with beautifully reproduced stills from the films, an introduction by the German film critic Michael Althen as well as the complete dialogues. All of this in French, English and German.

Link to ECM Records

Doc Alliance: Free films

More free viewing for documentary addicts. A generous offer is given by the Doc Alliance (the four festivals in Nyon, Leipzig, Jihlava, Warsaw and Copenhagen). Below is their promotion text, and the films are available from April 21-25. When you visit the site, notice also all the very fine titles available for screening for a very small amount of €’s:

To celebrate the upcoming 2010 edition of Visions du Reel Nyon (April 15 – 21), DocAllianceFilms.com will offer free streaming of the five documentaries from the Doc Alliance Selection 2009,

“Maggie in Wonderland” by Ester Martin Bergsmark, Beatrice "Maggie" Andersson und Mark Hammarberg (Sweden, Finland 2008, 72 min) Maggie, a young woman from Kenya, films her world in the Swedish city of Malmö. A creative portrayal of the meaning of social isolation. “

Auto*Mat” by Martin Mareček (Czech Republic 2009, 90 min). Martin Marecek invents a militant, jubilatory action to combat the automatisms generated by Prague’s automobile culture. “

Big John” by Håvard Bustnes (Norway 2008, 86 min) The rise and fall of a young boxer coached by his father ‘Big John’ – who was also his trainer, impresario and agent. ”Hotel Sahara” by Bettina Haasen (Germany 2008, 85 min) Nouhadibou in Mauritania: a melting pot of dreams, hopes and the terminus of countless young African emigrants who end up here. “

Survival Song by Yu Guangyi” (China 2008, 94 min) A family of Chinese peasants is condemned to poverty and broken apart in the name of modernity. A deeply moving and sublime social tale.

www.docalliancefilms.com

idfa: for Viewers Worldwide

8 excellent documentaries can be watched for free on the net, made available for screening by idfa, International Documentary Film Festival Amsterdam. Let me just mention three of them – Florin Iepan’s Romanian ”Children of the Decree” about the atrocities during Ceaucescu, Heddy Honigmann’s ”Underground Orchestra” set in Paris and as always with this great director dealing with people, and Danish Jørgen Leth’s masterpiece ”Haïti Untitled” from 1995, his declaration of love to the country where he lived until the earthquake this year forced him to leave his totally destroyed home. Photo: Jørgen Leth.

http://www.idfa.nl/industry/idfa-tv/films/worldwide.aspx

Underground Films

Indiepix, American distributor of independent films, including documentaries and experimental titles, offer their films to be bought as a dvd, to be downloaded to your own computer (pc and mac) or to be viewed as a vod (video on demand). For reasonable prices. You can subscribe – for free – to their newsletter from where I have taken the following text:

In the wake of WWII, with the advent of portable cameras, the world of filmmaking exploded beyond the bounds of the moneyed Hollywood studio system. Filmmakers no longer had to seek approval – or funding – to make their visions a reality. Hell, you didn't even need training, just a camera and a dream (dream occasionally optional). Filmmakers such as Maya Deren, Kenneth Anger and Stan Brakhage created countless films in the 1940s and 50s that tested the limits of the medium in subject matter, style and narrative continuity. In addition to garnering praise abroad from the new Wave filmmakers in France such as François Truffaut, Morris Engel's low-fi Little Fugitive also became the first independent film to be nominated for an Oscar in 1953. In the 1960s and 70s, brothers George and Mike Kuchar added an absurdist, kitschy sense of humor to their short films showing that just becuase it's arty, doesn't mean it has to take itself seriously. Freed from the profit-and-loss constraints of procuring Hollywood backers, these new low-fi, no-budget filmmakers were able to take film out of the realm of entertainment and turn it into an art form. PHOTO: Jonas Mekas.

And if you're in the New York area, the new documentary, It Came From Kuchar, is screening this week at Anthology Film Archives! Tickets are available through the IndiePix Box Office. We hope to see you there!

http://www.indiepixfilms.com/collection/underground-films?ref=NEWSLETTER

News from Paris: Maysles

It’s the Maysles!

At this years edition of Cinéma du réel, the festival paid tribute to Albert Maysles. The Maysles Brothers: the late David on sound and Albert behind the camera, classic direct cinema.

As was the case two years ago, with the retrospective Americana showing the works of Shirley Clarke and Jim McBride (not to forget Agnès Varda’s rare and wonderful Lions Love (1969)), it is a pleasure to be able to discover or rediscover these films on the big screen.

Everything in Albert Maysles films is beautiful; from the American ballerina at the Bolshoi ballet in Anastasia (1962), Yoko Ono performing her Cut Piece (1965), a hilarious and very attractive Brando in Meet Marlon Brando (1966), the self-revealing Truman Capote in From Truman with love (1966), a bible-salesman driving his car in Salesman (1968) to the eccentric mother and daughter in Grey Gardens (1975).

Godard has called Albert Maysles the best American cameraman. The two of them worked together in the Barbet Schroeder production Paris vue par… (1965), a curious piece of film history, described by Albert here:

http://www.arte.tv/fr/Comprendre-le-monde/arte-journal/103288,CmC=3115724,CmPart=com.arte-tv.www.html

Albert Maysles sums up his approach to documentary with a quote from Grey Gardens: “ Come on in, we’re not ready!” (Little Edie in Grey Gardens).

If you can live with the English version with French subtitles, a DVD including both Salesman and Grey Gardens (ArteVidéo) is available on French Amazon http://www.amazon.fr/. Or separately in an English version as well as Shirley Clarke’s Portrait of Jason (1967), Jim McBride’s David Holzman’s Diary (1968) on amazon.uk. You can watch Yoko Ono’s Cut Piece at:

 http://www.dailymotion.com/video/x3dsvy_yoko-ono-cut-piece_shortfilms.

For the French resident readers, some of the Maysles Brothers films can be seen on TV on CinéCinéma Club, on April 30 and May 7.

As for the rest, we are lucky to have retrospectives at the festivals!

I would also like to mention that, unfortunately again only for French residents, the films from the international competition and the French panorama at Cinéma du réel are available on VoD at http://www.universcine.com/promotion/cinemadureel2010 the whole month of April.

Photo: The Maysles on location, Grey Gardens (1975)

Eric Pauwels: Les Films rêvés 2

Jeg er ikke blevet færdig med indtrykkene fra Cinéma du réel, eller rettere, der er film, som bliver ved med at trænge sig på. Nu Pauwels’ tre timer lange sag, i to dele (85 og 95 minutter) i udtrykkelig 4/3 format. Det står på forsiden af dvd-udgaven, som CBA i Bruxelles har været så venlig at sende mig. Den slags er vigtigt, når det er billeder i en tid og fra en tid, det drejer sig om. Med en mening om deres eget udseende. Det gamle tv-format. Og på forsiden er der seks billeder i dette klassiske format, på bagsiden yderligere seks og så synopsen: Un jour, un homme, un cinéaste fait un rêve: il rêve qu’il fait un film qui contiendrait tous les films qu’il a rêvé de faire. Inden i er tiden, de to dele, i alt 180 minutter.

Jeg så filmen i Paris uden at forstå særlig meget af den franske voice-over og dialog. Men dvd-udgaven har engelske undertekster. Så nu kommer et frydefuldt arbejde med at se det store, smukke værk, omhyggeligt, afsnit for afsnit. Læse det så langsomt, som det indbyder til. Så tiden holdes fast. Hvad dvd kan.

Det begynder med en poetik. Her kan man som begynder begynde. Her kan man som blasert og erfaren begynde forfra og blive ydmyg. Det er yderst håndfast: der findes disse film, og så demonstreres en scene. Og der findes disse, og der demonstreres en scene. Det er medrivende grundlæggende. Og så følger afsnittet om Jean Rouch, hvor poetikken foldes ud, men ikke som skema, nej, som liv og død… 

Vurdering:

Pribyl: Forgotten Transports – Poland

A film that has been reviewed and noticed several times on this site, has finally got the national recognition it deserves. Here is the posting from the IDF site – se address below:

On Saturday, March 6, Forgotten Transports to Poland by Lukáš Přibyl was announced best documentary film at the 2009 Czech Lion Awards. The film is included in Přibyl's four-part documentary series that was released on DVD in mid-January.

Breaking down our notions about "Holocaust documentaries", the film focuses on humanidentity and its changes. It deals with choices, people, escaping Nazi ghettos, laborand death camps in the Lublin region of Poland, had to make in order to adapt and survive in utter extremity, on the run, in hiding – with a great deal of ingenuity,much humor and tremendous optimism. This documentary tribute to the human spiritis completely devoid of commentary, contemporary and make-believe footage and employs only impeccably researched time-and-place precise materials and fascinatingwords of the witnesses. From playing a deaf-mute fool, armed resistance to a touchingtale of forbidden love, the handful of witnesses share their past, for the first time. This documentary offers a surprising picture of survival "as we don't know it".

A clip from the film can be watched on the site below.

http://www.dokweb.net/cs/

Dox Box Damascus 7

Patricio Guzman in Damascus. The great director behind the film historical classic ”The Battle of Chile” from the beginning of the 1970’es met the audience of young wannabee filmmakers and older people, who remember the dramatic period where the government of Salvador Allende and ”la pouvoir populaire”, as the French speaking director put it, tried to unite the Left and introduce democracy in Chile. We all know how that went. A quote from the site of Guzman:

In 1973 he films “The Battle of Chile”, a 5-hour documentary on the end of Allende’s government. After the military coup, Guzmán is threatened to be executed and spends two weeks arrested inside the national stadium, unable to communicate his whereabouts to anyone. He leaves the country in November 1973. He lives in Cuba, Spain and then France, where he makes “In the Name of God” (Grand Prize, Festival of Popoli, 1987), “The Southern Cross” (Grand Prize, Festival Vue Sur les Docs, Marseille, 1992), “Chile, Obstinate Memory” (Grand Prize Festival of Tel Aviv, 1999), “The Pinochet Case” (International Critic’s Week, Cannes, 2002), and “Salvador Allende” (Official Selection, Cannes, 2004). In 2005, he makes “My Jules Verne”.

About ”The Battle of Chile” Guzman said that it is a film on words. It is a film on the quality of the politics of the people from the base – the working class. The five hour long film had an editing time of three years. Cuban film people came to watch at the edting room and said that they had never seen such a high political culture. The films deals with the period from 1970 and to the military coup and is about ”le pouvoir populaire”. Guzman referred to the East german political filmmakers, who were filming in Chile at the time, Heynowski & Scheumann, and told that their cameraman filmed the bombing of the presidential palace, whereas Pedro Chaskel, the editor of Guzman, filmed the flight over the palace. The two teams exchanged footage... for buying dvd’s of the films, consult the site of Guzman.

http://www.dox-box.org/new/

http://www.patricioguzman.com/index.php?lng=en

Katrin Ottarsdóttir: Sporene gror ud af ord 3

”…Katrin Ottarsdóttirs empatiske og sympatiske film… Der står en nøgen sandhed om eksistensen tilbage, som ordene bærer vidnesbyrd om. Usmykkede, ligefremme og med klare linjer.” (Henrik Wivel i Weekendavisen Bøger 26. februar-4. marts 2010.)

Filmen vises i morgen, 3. marts 17:00 i Biffen, Aalborg og - NB flyttet til - mandag, 22. marts 19:00 i Nicolay Biograf, Kolding. 

Her i dette billede er kameraet en sjælden gang i øjenhøjde med Jóanes Nielsen. I øjenhøjde med den berømte mand, den store digter. Dette landskab er fotografen og han, filmens medvirkende fælles om. Han ligger også ned i en enkelt scene, fordi hans kæreste har lagt sig ned. Men ellers er den lave kameraposition gennemgående. Katrin Ottarsdóttir har nærmet sig den frygtindgydende mand med usikre skridt og i stor forsigtighed. Filmen er præget af det. Hendes tilstedeværelse i samtalerne er yderst nedtonet. Jeg havde ventet det modsatte, i film nummer tre ville hun træde ind i scenen, efter ganske lidt i samværet med Hans Pauli Olsen og noget mere sammen med Tóroddur Poulsen. Men hendes film er til gengæld yderst tilstedeværende hos et meget intenst levende menneske. Og så var det altså den udvikling hun ville, den rytme af indsigt gennem de tre arbejder.

Det handler om en digter i Torshavn. Om Jóanes Nielsen, velkendt i byen, velkendt i sin branche. Han causerer om sit liv og sit kunstneriske arbejde, underholdende, og han læser op af sine digte, medrivende. Det foregår i hans hus, i byens gader og havn og i byens omegn. Alt er set smukt, rummene, stederne, landskaberne.

Topografien dominerer og ordner. Nielsens fortælling er vist nok handlingstråden. Digtoplæsningerne er det egentlige indhold. De er stærke. Fra det barskt usentimentale til det ømt følsomme. To handlingsforløb knytter an, en aflivning af kattekillinger hen over midten af filmen og så i den store slutning selve samværet med kvinden fra så mange steder i digtene. Henrik Wivel kalder kombinationen af digtoplæsning (og monolog vel) og sted for ”pittoreske positurer”. Jeg tror det er mere end det. Jóanes Nielsen er selvfølgelig anbragt på steder og foran udsigter, som ikke kun er hans. Det er også Katrin Ottarsdóttirs og filmens og mine. Det er ikke en biografi, det her. Det er eksistens, og topografien er meddigtende i filmens lyrik. I hvert fald tænkt sådan. Måske er det bare ikke lykkedes helt.

Og det har med klipningen at gøre. De enkelte klip er ofte brutale, og de slår mere i stykker end de føjer sammen. Jeg forstår simpelthen ikke opklipningen af enkeltscenerne, som jo er så bundet af deres markante topografiske (og scenografiske) markering, den adskillelse af sammenhængende materiale danner i montagen ikke for mig efter første gennemsyn en ny sammenhæng, biografisk, tematisk i causeriet eller dramatisk i filmens forløb. Jeg synes indtil videre, det er en skam. For mig at se dog kun en lille – hedder det skønhedsplet – på et smukt, smukt filmværk. Empatisk og sympatisk, nemlig. 

Katrin Ottarsdóttir: Sporene gror ud af ord, Danmark 2009, 76 min. Manuskript, fotografi og klip: Katrin Ottarsdóttir, lyd: Iben Haar Andersen, produktion: Hugin Eide. Produceret af Blue Bird film www.bluebirdfilm  DVD-salg fra medio marts hos boghandlerne. Jóanes Nielsens seneste samling Broer af sultne ord er netop udkommet på forlaget Torgard www.forlagettorgard.dk

Vurdering:

Katrin Ottarsdóttir: Ingen kan lave det perfekte

Mens Katrin Ottarsdóttir turnerer til et par byer mere med sin nye film, som er afslutningen på trilogien om kunstnerisk arbejde, kan vi som bor i andre byer end de fire udvalgte, låne hendes tilgængelige film på biblioteket og vente på dvd-en med Jóanis Nielsen til det bliver marts. Disse titler findes i udlån: Atlantic Rhapsody, 1989, vhs, Regin Smidur, 2003, vhs, Ingen kan lave det perfekte, 2008, dvd og En linje om dagen er nok! 2008, dvd.

Selv lånte jeg lige en kopi af filmen med Hans Pauli Olsen på mit uundværlige bibliotek. Jeg har ikke set den før - så, hvordan er så den? Denne begyndelse til Ottarsdóttirs projekt? 

Billedhuggeren danser tango. I filmens første scene med hustruen i den hjemlige stues varme stearinlys. I filmens sidste scene med modellen i det rå ateliers kolde neon. Jo, det er skam et jalousiforhold. Et sted gør hustruen rede for det, tidligere var hun hans model, men nu er hun erstattet af den anden. Sådan må det være, hun resignerer.

Og filmen drejer sig efterhånden mere og mere om den model. Ikke som person, men netop som model. Det afgørende er forskellen på en portrætteret og en model. Og mod slutningen af filmen er det tydeligt den forskel, modellen grunder over, da hun kommer til udstillingsåbningen og står foran det værdige værk. Er det mig? Ligner det mig? Nej, det er et værk om optagetheden af kvinden som sådan. Hans Pauli Olsen har tidligere i filmen fortalt om den optagethed – og demonstreret den under arbejdet med modellen og værket, som filmen følger fra trin til trin.

Katrin Ottarsdóttir har søgt sig og fundet tre smukke og velskabte modeller til sit trefløjede værk om kunstnerisk liv – og hvordan hun har det med sådan en, en model, ja, det er det hun udvikler som et af lagene i den første film. 

http://www.bluebirdfilm.dk/hpo.html (filmens hjemmeside)  www.tutl.com (dvd-salg)

Menstruation Film Travels

Some filmmakers are (also) born public relation stars. Diana Fabionova is one. First she presents her film as a first timer, then she starts to promote and pitch it, then she raises the funding... and makes the film ”The Moon inside You” that has menstruation as subject with the subtitle ”a secret kept too well”.

Go to the website below and see how many places this film has been shown and read here the newsletter text of today, authored by the production team about where it is going in the nearest future:

Dear Moonfriends and supporters, We are happy to share with you that "The Moon Inside You" was bought by Media Education Foundation and under the name "Red Moon: Menstruation, Culture & the Politics of Gender" will be able to reach millions of young people all around USA http://www.mediaed.org/cgi-bin/commerce.cgi?preadd=action&key=240

After been sold out  in Brighton,  more screenings and festivals are ahead. 10th of February Melbourne, back in  Europe, it will warm up the Uteruses  in UK, London on  23.2. - 8.3. it will celebrate International Women's day in Lindau cinema, Germany. 9-10.3 Chicago, USA for Sex positive series "Let's talk about sex". 12-20.3 South American premiere will be held in International  Film festival of Guadalajara, Mexico. 12-21.3 Women's film festival in Vermont, USA. 13-20.4. Serbia, International Documentary Film Festival, Belgrade.  28.4- 2.5 Norway, Norwegian Documentary Film Festival. 28.4- 5.5 Zurich Lesbian and Gay film festival Pink Apple. 28.4-3.5  Poland and Czech Republic in Český Tešín and Polish Cieszyne. 28-29.6  Paris, France National French Doulas convention. We wish you a great premenstrual, menstrual or postmenstrual days, with love from Your M team... dvd's are sold through  

http://www.mooninsideyou.com/

Magnificent7 – Nina Hedenius

In ”Way of Nature” (”Naturens Gång”) Swedish filmmaker Nina Hedenius uses a radio piece to convey to the audience that there is a world outside the farm that is the location of her film. In a workshop session at Magnificent7 in Belgrade, the director showed clips from her previous films, and revealed that a radio clip from her film ”Vintersaga” from the 70’es was the same as the one in the film from 2009, including a report on Israeli bombing in Southern Lebanon! Noone has reacted, said Hedenius, who refrains completely from social and political themes in her films - even if you can only interpret this 20 year old sound clip as a subtle comment to world politics!

To verbally characterize the work of a filmmaker as Hedenius, who does not use many words but insists on the image, seems unfair and a banalization... but I dare phrase that this unique filmmaker, who does everything herself, is constantly searching for beauty. Her films bear witness of a background as a painter working with magic images where she very often goes ultra-close and transform the skins of cows, or the feathers of chicken, or the hair of a dog into abstract tableaux that you can dive into meditatively.

For ”Way of Nature” Hedenius edited for 14 months, 4 to 5 hours per day. The reason for this long period is to be found in a very strong work on the sound. In the session in Belgrade, she told how she records sound when she is shooting but ”cleans” the sound to make it more authentic. I cant have a dog barking outside the image if there is no dog in the film! Unique in production, Hedenius is as well. She presents her projects to SVT (Swedish public television)(she only wants one financier and no producer), gets the funding, respects the deadline and delivers without having anyone seeing the film in beforehand. Not even colleagues and friends, I asked her, no I get confused from comments. An independent and free filmmaker who is so because of her groundbreaking audience successes with ”The Old Man in the Cottage” (Gubben i Stugan) and now ”Way of Nature”. (Both films are available on dvd, Swedish version, but the dialogue is so scarce that the films can travel all over).

www.magnificent7festival.org

Magnificent7 – Striptease

Eric Cardot is in Belgrade because of his co-direction of ”Kill the Referee”. At a session with young filmmakers from Serbia, he revealed how the film came about. It was the football association UEFA, that wanted the film and addressed the producers of the – in Belgium and France – very well known tv series Striptease. UEFA wanted human stories to be conveyed to the audience, and not necessarily a defense for the profession of being a referee.

To illustrate to the seminar participants what is Striptease, Cardot showed a 13 minute long Striptease episode about the production of kosher wine, amazingly funny because of the characters and atmosphere of presence. For the series – Cardot has made 10 of them – 800 episodes have been made starting at primetime at the RTBF, Belgian television, and developed by Marco Lamensch and Jean Libon. The series is now run by French television since 1992, in Belgium it stopped in 2002. The broadcast often ends up with scandals for the involved as Cardot himself explained and showed with a clip from a four hour long series called ”Police et Polissons”. A policeman attacks a youngster in his office, verbally and physically in a scene that resulted in the sacking of the policeman after its broadcast. Very much direct cinema style!

Striptease is out on dvd in boxes published by the distributor MK2.

http://television.telerama.fr/television/27354-rencontre_avec_marco_lamensch_et_jean_libon_les_createurs_de_strip_tease.php

www.magnificent7festival.org

Erlend E. Mo: Sannhetsjegeren 2

De tre herrer på fotografiet leder efter sandheden. Vist nok på hver deres måde. Eller rettere, den nærmeste gør. Han hedder Tore Sandberg, han er privatdetektiv. Rigtig privatdetektiv. I virkeligheden. Han har fattet mistanke til en bestemt sag om to sammenhængende mord. Mener en uskyldig mand er blevet dømt. Det er en af arbejdsdagene i tiåret 1998-2008, hvor han arbejder med sagen.

Manden i midten er en pensioneret politimand, fra kriminalpolitiet, meget erfaren. Han hedder Frode Asbjørnsen. Han er efterhånden blevet ven med Sandberg, men er stadigvæk skeptisk. Stiller sig hele tiden tvivlende, men bistår ham hele vejen igennem. Hans sandhed er de opklaringer, politiet har foretaget, de domme retsvæsnet har fældet. Så han arbejder på at fjerne tvivlen.  

Den bagerste mand er filminstruktøren Erlend Mo. Han er ekspert i at følge langvarige historier, han bliver bare hængende ved med sit kamera. På sin måde lige så stædigt vedholdende som de to første. Så han har arbejdet på sin film gennem en stor del af det samme tiår. Han laver dokumentarfilm. Vil på sin måde finde sandheden om denne jagt på sandheden og lade sin film skildre den.

På vores blog her anmeldte Tue Steen Müller 19. maj sidste år filmen og gav den begejstret alle seks penne. I går så vi den så i FOF-Randers mandagshøjskole og blev rystede. Vi forstod at det med sandhed ikke er så enkelt. Den døve anklagede forstod ikke ordet, måske blev det slet ikke oversat til tegnsprog. Han forstod, ja, han vidste fra sin daglige avislæsning, at der ude i de ikke-døves verden var sket to mord. Og så opfattede han det således, at dommeren ville have ham til fortælle, hvad der var sket. Det kunne han jo så gøre efter sin avisresearch, og hans fortælling blev opfattet som sand, og det blev hans skæbne. "Jamen, jeg slog ikke pigerne ihjel", fastholdt han, men hans fortælling modsagde ham. Sandhed er en abstraktion sagde den kloge og indlevende psykolog. Den findes ikke i virkeligheden.

Erlend E. Moe: SANNHETSJEGEREN, Norge 2009, 86 min.

Jarmo Jääskeläinen: Marcel Lozinski

This text about Polish master Marcel Łoziński is written by grand old man in Finnish documentary, for many years a producer, director and commissioning editor at YLE, Jarmo Jääskeläinen. The text is taken from the site of the international film festival Docpoint that takes place in Helsinki 26-31.1.2010:

If one were to look for a pair for Marcel Łoziński in developing Polish documentary, it would be Krzysztof Kieślowski. They were best friends, and both belonged to the generation of directors that in the beginning of the 1970s were no longer satisfied with what their teacher Kazimierz Karabasz had taught them in the Łódź film school. They abandoned realistic observation of the environment and began to look for deeper stories, often containing staged, fictive elements, that would critically portray the totalitarian system of power in their country.

The basic conflict in their films was created by juxtaposing the individual and an unrealistic system. Both Łoziński and Kieślowski encountered various forms of censorship. They developed special expertise in writing between the lines, in finding forms of expression that the handbook for censorship did not yet have a chapter on. A good example of this is Łoziński’s How to Live (1977), a story from an educational summer camp of the Union of Young Polish Socialists. Just a few months earlier, workers in Ursus, Radom and other parts of Poland had started to protest against the price increase of food supplies. Thousands lost their jobs and many of the protesters got unreasonable prison sentences. Meanwhile, the summer camp of Marcel Łoziński’s film is all dance and laughter, although there are individuals present who dissent. Many of his other films also cannot be fully understood until they are reflected against the social circumstances in Poland at the time.

Kieślowski’s documentaries were often built on stories about an individual or a small group, Łoziński’s on larger themes and collectives. This difference led

Georgy Parajanov: I died in my Childhood

This is the second impressive documentary that I have seen ABOUT Sergei Parajanov (1924-1990) (the first one by Vartanov is previously written about on this site), this time made by his nephew, who gave the film to me when we met in Istanbul. It is a generous introduction to the world of the director about whom, Andrei Tarkovsky said: Always with huge gratitude and pleasure I remember the films of S.P., which I love very much. His way of thinking, his paradoxical poetical ability to love the beauty and ability to be free within his own vision...

The film includes words from his letters, fragments from his last work ”Confession” and from the films ”Shadows of Forgotten Ancestors”, ”The Color of Pomegranates”, ”Surami Fortress Legend”, ”Ashik Kerib” and ”Arabesques about Pirosmani”. They are put together as a story told by the director himself about his life and work, including amazing footage of his collages and assemblages and small sculptures made in prison and while he was forbidden to work as a film director by the Soviet authorities.

Dvd’s of the Parajanov films are on sale from numerous internet sources, if you come to Yerevan, visit his museum, and on the site below much more is to be found on the master.

Russia, 2004, 52 mins.

www.parajanov.com

Alina Rudnitskaya

At the DoxPro workshop in November 09 in St. Petersburg I met many talented Russian documentary directors, who deserve more attention from Western European broadcasters and festivals. I took several dvd’s back home to watch and comment, and I still have a pile on my desk. I can not write about them all on this site but I would like to share my enthusiasm with you for the films of Alina Rudnitskaya, whose ”Civil Status” was reviewed last year in September in connection with the Baltic Sea Forum in Riga.

Today I saw three other short films directed by the director from St. Petersburg, all three proving her extraordinary sense for situations and for the so called magic moments that no director can mise-en-scène. You can see that Rudnitskaya has the confidence of her characters, who are offering her film emotionally vulnerable moments and she is able to deal with sadness in a way that you don’t feel embarrassed being that close. Humour is very much present in all three short documentaries.

In ”Communal Residence” about the kommunalka (shared appartment) a poor real estate agent meets people, who do not want to move out. In ”Besame Mucho” (Photo) women in a choir dream themselves away from their tough life in a poor, flooded village. By singing and having warmth and solidarity towards each other. Finally it is tragicomical to be with the young women at the ”Bitch Academy” where they learn how to find a man! The camera reports what happens in the room between the male teacher and the women, and between the women themselves. But suddenly the reporting stops and to the film is added layers of existentiial insecurity and despair. The three short films  also demonstrate the emotional density in film language you can achieve with several characters in ONE place without playing according to the mantras of ”development of (few) strong characters” and ”strong story” that glues to the one-hour tv format.

Communal Residence, 2002, 13 mins – Besame Mucho, 2006, 26 mins. – Bitch Academy, 2008, 29 mins.

alinaru@list.ru

http://cinedoc.ru/?division=part&id=38⟨=3

Lida/Miso Suchy:Pictograph.Portrait of a Village

I got this dvd by Slovak Marek Sulik, the editor of the two original documentaries by Peter Kerekes, ”66 Seasons” and ”Cooking History”. Sulik has obviously enjoyed this new job of making the impressive b/w photos of Lida Suchy into a film under the direction of Misho Suchy. Accompanied by some well chosen sound bites, including a song and an old man’s reflection on getting nearer to death, the film communicates the calmness of Kryvorivuya in the Carphatian Mountains of Ukraine from where the family of Lida Suchy comes, and where she stayed for a year to study and catch Life and People with her camera. She gives this information in the additional series of photographs on the dvd in which she also tells about the old woman, who insisted on having her photos taken wearing a replica of the clothes she wore, when she was imprisoned in a Stalinist camp. A wedding, a funeral, kids swimming, living rooms, sheep-shearing, landscapes – and fine colour drawings by one of the villagers. A pleasure to watch.

Slovakia, 21 mins., 2008

+ photography series with written text by Lida Suchy

Distribution: msuchy@syr.edu

Vod: http://docalliancefilms.com/film/2169/?query=pictograph

Vurdering:

Cayan Demirel: Prison Nr. 5 1980-84

The director of the banned film ”38” (see below) touches upon another black spot in newer Turkish history with this enormously touching documentation of the horrible atrocities that took place in the Diyarbakir prison in the military coup period 1980-84. In this case he constructs his story by letting witnesses tell what they experienced as inmates who were subject to torture and all kind of humiliations. Men and women. Kurdish people but also socialists oppposed to the regime. It is actually talking faces from beginning till end, with time-for-reflection nature images and elegic music, or tableaux of shadows of prisoners on a wall or drawings made by one of the survivors. Some lawyers comment as well on the absurd prosecutions, and again pathos is the word to characterize the director’s ambition to document and interpret the emotions of the witnesses, and honour the many who were killed due to the torture, or by own hands through death fasts or burning. Let me end this strong recommendation of a film document by quoting one of the survivors (via the English subtitles):

”I was asked... did you like our guest house? At that moment you might think to say, ”yes it was great, Sir! Thank you!” And then just go away. However your honour doesn’t let you do that. I said: We were brought up in this country, we studied in this country. Before I came to this prison I was saying my country, but I could not ever think that I would live such horror in my own country. You are calling this ”a guest house”, you put us through such horrible situations that even animals should not be put in! Forget you identity, you destroyed our personalities... I have become an enemy to this state as I am leaving this place now.”

Many (this is not in the film) think that what happened in the Diyarbakır prison in 1980-84 gave the fundament to PKK. The government plans to close the prison, many think it should be kept as a museum. The torturers and their superiors have not been prosecuted. 

Turkey, 2009, 97 mins.

Vurdering:

Cayan Demirel: 38

The old man asks for the camera to be turned off. He has a lot to say but he is worried. No broadcasting, he almost shouts loudly... no broadcasting, the voice behind the camera assures him, but turn it off, the old man repeats. Faces of old women, who say nothing, pass by, also in the beginning of this film which is banned in Turkey, will never be shown on the state controlled television but circulates through other channels. The topic of the film, says one of the interviewed historians, ”can be characterized as a genocide. But neither the Kurds living in Dersim, the Alevi Kurds, nor the written press, nor even the universities in Turkey, are conscious of the issue”. In 2008 this tabooed topic was raised at a conference in the European Parliament together with the Armenian genocide performed by Turkey.

The Turkification, by Atatürk and his government called the civilisation programme, of the Dersim (today renamed Turceli) province took place through force, deportations and massacres of rebels under the leadership of Seyit Riza. His story (and heroic death) is part of what is being told in this elegy that is built up around interviews with historians and sociologists combined with a few survivors, who are able to tell what they experienced themselves or convey what was told them by relatives. The film is extremely wordy with documents being shown on the screen, at the same time as the director through music and editing appeal to the audience’s emotions. As pretty ignorant in Turkish modern history, and as you have to read subtitles all the time, you do sense the information bombardment as too much, at the same time as you can only admire the courage of the film team and hope they reach a substantial national audience.

Turkey, 2006, 67 mins.

Vurdering:

Erik Norsker: Vin og Vrøvl

På dette sted anmeldes der som regel film ud fra filmiske kvalitetskriterier. Det er ikke muligt med Erik Norskers produktion, der har en undertitel ”The Movie - Filmen bag bogen”, som henviser til at Roald Als og Carlo Merolli for 6 år siden skrev og tegnede en bog med samme titel. Altså ”Vin og Vrøvl”. Hvilket er en præcis karakteristik  af en dvd-udgivelse, der er godt fotograferet og balancerer mellem at være en hyggelig hjemmevideo fuld af mere eller mindre morsomme anekdoter – og så en professionel brugervejledning!

Jeg er vel sådan set også lidt inhabil i denne sag. Jeg bor i samme opgang som Roald, som i årevis har hånet mig for min interesse for sort-hvide franske film og har nægtet at tro på at jeg var en glimrende tekniker på AB´s drengefodboldhold i begyndelsen af tressserne. Jeg har ved flere lejligheder smagt på Carlos baroloer og jeg har altid sat stor pris på Erik Norsker, som er en af vore bedste dokumentarfotografer med et fint og kærligt blik for steder og mennesker. Og jeg tror gerne (det har Roald fortalt mig), at Erik er en glimrende fodboldspiller med mange mål i støvlerne. Derfor har han selvfølgelig al mulig ret til at udnævne filmens to hovedpersoner, tegneren og vinsælgeren, til at være uheldige helte på fodboldbanen. Det gør han i en prolog, bl.a. med et pletskud af en optagelse af Roald, der på grund af fatal mangel på teknisk kunnen taber bolden på midten af banen. Denne scene bliver vist to gange i filmen. Samme ydmygelse overgår ikke vinsælgeren og –smageren Carlo, der bliver fotograferet stående udenfor sidelinien.

Begge hovedpersoner er store krukker, der har mere forstand på at tegne og smage på vin, end på at være med i en film og forstå at nogle anekdoter gør sig bedre på tryk end på film. Men det hjælper gevaldigt på scenerne, når andet kan optage øje og øre. Som besøgene på vingårdene i Italien, med de smukke landskaber, og samtalerne med vinbønderne. Ret skal være ret, Carlo er faktisk en god formidler, når han sidder ved bordet og taler om vin, og at Roald er den bedste tegner i dette land, ved både han selv og alle os Politiken-læsere. Så alt i alt er den gode time, dvd’en byder på, en god, harmløs oplevelse. Og det ville være lyv, hvis ikke jeg indrømmede at jeg inspireret glædede mig til et godt glas vin og lidt ost og pølse efter gennemsynet.

Pris og leverering, se:

http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=582&Itemid=93

Alain Resnais: I fjor i Marienbad

Mirakler sker. Noget så usandsynligt som netop denne film på en dansk tv-kanal i en overdådig smuk udgave. Det skete i aftes på DR K. Og underet gentages 13. december 21:00. Se den film igen efter et halvt århundrede. Og oplev, at meget af det nye begyndte her. Hvis det ikke er alt det nye, sådan fornemmes det i hvert fald.

Her er ingen henvisning til en såkaldt virkelighed mere virkelig end filmen. "Filmen skaber en lukket cirkel, en lukket oplevelse - I fjor i Marienbad eller 'Persuation', som Resnais har kaldt den.Hvad laver personerne, når de ikke er på det fantastiske hotel? Ingenting, svarer Robbe-Grillet (manuskriptforfatteren), de har ingen anden eksistens end den, vi har givet dem..." (Penelope Houston) Det var en åbenbaring for mig dengang i 1961. Filmen er i sin nye restaurerede version så dejligt provokerende i sin oprindelige skønhed som dengang.

Og så ser jeg, at 16:9 forlængst har gjort opmærksom på den restaurerede version, som er kommet på dvd. Her er Juliane Kvitsau Mølgaards omhyggelige akademiske præsentation af film og relancering:

http://www.16-9.dk/2009-09/side10_dvdanmeldelse.htm

Vurdering:

Gibney: Gonzo:Life and Work of Hunter Thompson

For our Danish and Swedish readers, be aware that this film will be shown on SVT1 monday November 30 at 10pm. Here is a re-post of our review from a year ago:

I had hoped for more from this film about a journalist legend that I had heard so much about, read so much about, but never seen a film about. A journalist whose work I had read only a little of, but nevertheless knew about, the one, who gave name to the special hybrid, fascinating kind of reporting that inspired journalists all over the world to leave classical journalism, to fictionalise and talk in first person.

For sure the film has a lot of interesting archive material with Gonzo himself, and includes clips from the film ”Fear and Loathing in Las Vegas”, has a wonderful collection of 60'es music on the soundtrack, a great walk down memory lane, but the film is not very inventive in its storytelling that is pretty formatted with continuous cuts with people who knew Gonzo and can tell how fantastic he was. Predictable tv like hell.

So for me the interesting look back is on American history with for instance George McGovern as the president everyone wanted until he casted a fragile vicepresident candidate, a gift to Nixon and his gang of crooks. ”I’ve been a good Read”, Gonzo says himself, and Johny Depp does his best to argue for this in the film, where he reads texts to the camera, but it does not hide a loose repititive construction of a film about a man, who always went for the wild and totally committed. Gonzo died in 2005.

A dvd version is on its way. And the film goes all over in festivals.

http://movies.yahoo.com/movie/1809963971/info

http://www.cinematical.com/2008/01/22/sundance-interview-gonzo-director-alex-gibney/

Vurdering:

Wiseman – a Living Legend

If anyone deserves to be honoured for his life long oeuvre it is Frederick Wiseman, who yesterday at the opening of idfa in Amsterdam received an award, specially created for the occasion, including €5000. An example for all documentary makers, said festival director Ally Derks in her speech, and I would add that for me Wiseman is the man who as the best American novelists has shown that there is another America than we normally meet in the media.

”Welfare”, ”Hospital”, ”Highschool”,  ”Blind”, ”Law and Order”, Manouvre”, ”Juvenile Court” and so on and so forth... look at the website, buy the films.

http://www.zipporah.com/

Ferenc Moldoványi in Copenhagen

Especially for our Danish readers: The masterly done documentary ”Another Planet” by Hungarian director Ferenc Moldoványi will be presented in Copenhagen on November 20 in connection with the celebration of the 20 year birthday of the UN Convention on the Rights of the Child. The director will show clips from his film and give an insight to how he worked with the children in the film.

More about the programme is to be found on the site below. The same goes for more about the film that has been written about on this site numerous times. Go to ”search” and write ”another planet”
 
http://www.amnesty.dk/artikel/bornekonventionen/bornekonventionen-fylder-20-og-du-er-inviteret-til-fodselsdag

http://www.another-planet.eu/moldovanyi-uk.html

http://www.unicef.org/crc/

Thomas Heise: Material

It's November 9 and it is 20 years after the fall of the wall. Broadcasters programme accordingly, festivals as well, let me re-mention one of the most interesting documentaries from that time that totally avoids all the clichés and is made by one of the best current German directors, Thomas Heise. Here is a re-post of the review:

It takes some maturity and courage to publish your own archive Material that was meant to stay on the shelf. Thomas Heise – what an understatement! – is indeed a mature and experienced filmmaker, who meiner Meinung nach is one of the leading documentarians of our time. I dare say so having seen ”Stau-Jetz geht’s los”, ”Barluschke”, ”Vaterland” and ”Kinder.Wie die Zeit vergeht” – and those titles constitute only a part of the filmography of the German director, who now offers the audience to watch the 164 minutes of his  social, political and cinematographic interpretation of our time. And his time as a citizen of the GDR and now the united Germany.

Most of the Material is documents shot by the director himself. Dokumentation, as they would say in German. Heise observed the rallies in Berlin in November 1989, when ordinary Genosse were allowed to take the floor and express their opinions about the leadership of the state. And he was  in the prison, when staff members one after the other aired their plea for respect from the increasing crowd of protesters outside – followed by inmates who wished for amnesty in order to take part in the changing world on the other side of the bars.

These sequences, and many more from the archive Material of Heise, show something seldom seen before: the ordinary GDR citizens at the microphone leading up to the fall of the wall. The fall we never see, because we know about it, on the contrary, Heise wants the film to have an actuality and  succeeds perfectly to fulfill that ambition through his aestetical elegant 360degree camera movements in empty depressing spaces, through images from the prison of today, and through an amazing self-ironical, multilayered sequence from a screening of a (Heise-directed, I suppose) film in a cinema: The film is running while the audience starts to fight in front of the screen, the leftist against the rightists, or maybe fights in other constellations. Godard could not have done this better! And was this what the unified Germany was aiming at – totally absurd it is that a social film is running on the screen while social riots unfold in front of the camera. Passive people argue to the cameraman that things like this should not be filmed! Heise did. Thanks for that and for a very intelligent work that I can’t wait to see one more time.

www.deckert-distribution.com

Vurdering:

Dola Bonfils: K-notatet 2

FC (vi ved det er forsvarschefen) er i Polen. DC (vi ved det er departementschefen) er på pinden, ventende. Politikerne er på spring med følelsesparaderne oppe. Den inderste kreds i forsvarskommandoen er samlet, en situation er ved at komme ud af kontrol, spin-manøvren er i gang, de har FC i røret, læser forslaget til pressemeddelelse for ham. ”Uheldig..”, han retter et ord. ”Nej, ’upassende’ er det rigtige ord, fastholder Tim Sloth Jørgensen og de andre omkring bordet nikker og siger ja og bekræfter. Og Tim (som han jovialt kaldes) skærer igennem: ”Alle her synes det også. Vi skriver ’upassende’…”. Og FC bøjer sig.

FC, altså forsvarschefen Jesper Helsø er en ganske anden type leder end de tidligere og nok også end de senere. Rummelig, gammeldags moderne, ubureaukratisk, uteknokratisk, humanistisk indstillet. Filmen følger hans og medarbejdernes arbejde med at præge det kommende forsvarsforlig med værnenes egne forslag samlet i K-notatet. Dybt fortroligt. Undervejs skildrer filmen også et par episoder med ubehagelig presseopmærksomhed, som forsvarsledelsen må spinne sig ud af. Det er i 2003. Upassende, som de undskyldende på FC´s vegne skriver, har Helsø under et foredrag for de værnepligtige sagt, at han ville provokere ved at foreslå tre måneders værnepligt. Ved at køre ud i rabatten, kunne han tvinge dem, politikerne, til at forhandlingerne kom ind på midten af vejen igen. Men nu spurgte de og journalisterne, om der var flere af forsvarschefens forslag, som var provokationer.

Bonfils filmhold fik af Helsø adgang til selve situationsrummet. Jeg fandt aldrig ud af, om han mente et særligt war-room, hvor cheferne blev samlet i krisesituationer, eller om det blot var adgang til møder af den slags, som den refererede scene, som et møde med planlægning af en mulig operation i Dafur, som overværelse af træning i at blive udsat for tortur og en række flere rum, ja, nemlig situationsrum, instruktøren lister os ind i. Det observerende kamera registrerer, at sådan er der her, dette sker der. Vi forstår det umiddelbart. For vi er styret af Dola Bonfils egen personlige nysgerrighed. Hun vil præge sit værk med det signerende blik, som hun engang kaldte de gode films tydelige vinkling. Fra disse autentiske steder samler hun materialet til en samfundsbeskrivelse, som konstant har nålen inde og mærker, hvordan det er. Hendes samfundslære er ikke en oversigtlig tekst at lære til eksamen om, hvordan det bør være.

Hun har i en række film gjort det med institution efter institution, gymnasiet, politiet, sundhedsvæsnet. Dybt loyalt, vidende og gennemført skeptisk, kritisk. Nogle burde finde på at udgive dette værk samlet på dvd. Og K-notatet er så den seneste af disse samfundsskildringer inden Dola Bonfils en årrække blev optaget af at være til fingerspidserne engageret filmkonsulent på DFI. Det er hun ikke mere, nu venter jeg spændt, spændt på den næste film. Imens finder jeg alle de gamle frem og ser dem en efter en. På mandag er K-Notatet og Bonfils filmkunst emnet på min mandagshøjskole i FOF-Randers.

Dola Bonfils: K-notatet, Danmark 2004, 59 min. Manuskript: Dola Bonfils, fotografi: Henrik Bohn Ipsen, klip: David Rosenquist, lyd: Roar Skau Olsen, produktion: Claus Ladegaard. Produceret af Easy Film. Del af Magtens Billeder, 12 film på DR1, findes i samlet dvd-udgivelse, Det Dansk Filminstitut. Kan lånes på biblioteket og findes på www.filmstriben.dk 

Marc Eberle: The Most Secret Place on Earth

... with the subtitle: The CIA´s covert war in Laos... is a brilliant piece of journalistic research combined with a very effective documentary tv language in the best sense of the word: strong characters interviewed, a precise commentary, characterizing tone-setting music, wonderful archive, and a beginning, middle and an end. In that order.

There is reason for huge respect for the work of Marc Eberle, he gets very close to his witnesses and makes them open up, and contrary to a BBC approach he does not take the official line and make politicians speak and make statements. On the contrary he goes for emotions among the so-called ordinary people, who became the victims.

It is all about another blood filled action or series of actions performed by the Americans to make Laos the place from where the Vietnam war could be led through air raids and illegal bombardements. Long Chen is the name of the air base in Laos, a whole community of heroin addicts among the soldiers, hmong people dragged in to beat the Pathet Lao, brutality, prostitution. If today, this would have been the perfect research material for Coppola and his ”Apocalypse Now”. It is an exciting piece of modern unrevealed history from beginning till end. And it includes material never seen before.

Germany, 2008, 52 mins. and 72 mins.

www.beetz-brothers.de

http://www.atimes.com/atimes/Southeast_Asia/JH26Ae01.html

Vurdering:

Steen Møller Rasmussen: Richard Winthers hus

Endelig er Per Kirkeby kommet ind i det legendariske hus i Vindeby. Godt nok for sent til at træffe Richard Winther. Han er der ikke. Han er død. Men i tide til at møde hans værk i huset, billederne på vægge og lofter. Man er med på besøget i de kolde rum. Berørt af situationen som Kirkeby er det. Han havde sammen med John Hunov planlagt eller i hvert fald talt om at køre dertil. Men de kom aldrig af sted. Og så lagde Winther sig som Kirkeby udtrykker det. Mildt bebrejdende. Nu er huset tømt for de mange, mange ting, som før fyldte det. De er flyttet langt væk. Men billederne på pudset og betonen og brædderne er der endnu, og Kirkeby er tydeligt rørt og ærligt overbevist. Dette er stort. Det er ikke vitserne fra Gl. Holtegaard udstillingen. Dette er den gamle og alvorlige akademiker. Og det er i den historiske sammenhæng Picasso og Goya. Det er derimod ikke Matisse. Kirkeby forklarer præcist hvorfor og hvordan.

Steen Møller Rasmussen har begge sider af manden med på sit fotografi af maleren i kurvestolen med opsatshat. Både det vitsede og det akademisk/statuariske. Begge sider skildret i en tydelig alvor. Men filmen koncentrerer sig udelukkende om denne særlige storhed, som overrasker Kirkeby, fastholder den i Kirkebys tøvende uforsigtige fremstilling. Usentimentalt og klart i en reportage delt på tre fortællende og kommenterende medvirkende vidner, ud over Kirkeby keramikeren Grethe Bull Sarning og kunsthistorikeren Christian Vind. En tredelt reportage (tredelt i stil, indhold og emotionel egenart), som tager sig selv alvorlig som gennemført metode hos en fotograf, som tør tage reportagen på ordet: at fortælle det som det er – og på den måde som det der var.

Steen Møller Rasmussen: Richard Winthers hus, 2008, 78 min. Findes på dvd-udgivelsen Tjener for en bydreng - Richard Winther og mig, 2009, sammen med to ældre film, Richard Winther - en undersøgelse, 1999, 21 min. og Wie, 2005, 16 min. + bog, 160 sider med biografisk essay af fotografier og tekster. Forlaget Plagiat, 2009 www.kunsteen.dk  

Vurdering:

Serbia – Moments of Beauty and Joy 5

And what has Maradona to do with Serbia... a lot since Emir Kusturica made a film about him that I saw in the Stanly Kubrick Cinema in Kustendorf, a village on a hill top set up by the same Kusturica with typical Serbian houses, a perfect weekend holiday place with fine rooms, restaurants and small streets named after Bergman, Fellini, Ivo Andric and many others from cinema and culture.

The Maradona film is not what Kusturica was aiming for, the film about Maradona, but it is probably the best one so far. And he is a fantastic character for a film, Maradona, with his dramatic career of ups and downs, his (naive) political point of views, his family life and his football skills. Now a coach for Argentina’s national team, still not qualified for the World Cup next year as Denmark and Serbia!

Steen Møller Rasmussen: Tjener for en bydreng

Peter Laugesen sagde engang (jeg husker det - er sikker - men jeg kan ikke finde stedet), at en bog skal indeholde det hele. Jeg har nok ikke forstået, hvad han mente, men jeg har hele tiden siden vidst det. AT det er sådan. Al ting er i bogen. Hele tanken, alle digtene, samtlige billeder. Den samlede eksistens og virkelighed.

Sådan er det også, hvis der tilsyneladende er et emne, et tema. En afgrænsning, en ramme. Eller udtrykkeligt en titel på bogen (som Retro, som Den hellige Hieronymus' damekreds, som Tjener for en bydreng). Temaet eller titlen er indgangen. Indeni er det hele. Hver gang. I alle bøger - af den slags.

Sådan er det også med film af den slags. Steen Møller Rasmussens film er alle den slags, i hvert fald dem, han selv har bestemt over. (Han har ofte været, er ofte, bydreng, præcis og loyal). Samlingen i denne dvd-udgivelse (lagt ind i en bog) er helt hans egen og i den grad den slags. Og alle delene er egensindige, ubestikkelige, hensynsløse. Samlingen har ligget længe på mit bord, næsten anklagende i tillokkelsen. Jeg har tøvet, for det er stort. Filmene og bogen er det hele. Jeg kunne ikke ønske mig mere. jeg kunne ikke ønske det anderledes. Jeg forstår det ikke, men det er sådan.. 

Steen Møller Rasmussen: Tjener for en bydreng - Richard Winther og mig, 2009, dvd med tre film, Richard Winther - en undersøgelse, 1999, 21 min., Wie, 2005, 16 min. og Richard Winthers hus, 2008, 78 min. + bog, 160 sider med biografisk essay af fotografier og tekster. Forlaget Plagiat, 2009 www.kunsteen.dk  

Vurdering:

DR2 Dokumania: Armenien i krig og fred

The title is in Danish because I want our Danish readers to go to DR2 tomorrow,  tuesday night at 20.45 to watch a very strong and personal documentary by Vardan Hovhannisyan (photo), who took years to make this honest and touching war-and-peace film based on material shot by himself when he was part of the horror. A fine description of the film was found on the site of IDF, the initiator of the development of documentaries programme called Ex Oriente that I have been part of for more than 6 years. Vardan is one of most gentle persons I know from these years, a man who is totally dedicated to documentary making as a producer and director. I have often written about him and his company on this site. The text:

Many historians cite the Nagorno-Karabagh War (1989-1994) between Armenia and Azerbaijan as the beginning of the collapse of the Soviet Union. For journalist and former prisoner of war Vardan Hovhannisyan, who lived alongside Armenian soldiers for four years, the war is something he struggles to explain to his son and reconcile with his own sense of decency. Armed with video footage he shot on the front lines 12 years earlier, Hovhannisyan sets out to find his "brothers" from the war, only to discover that many of them have become "casualties of peace." Felo, a loving and conscientious father, divorced following the war and became estranged from his family. Jude, a young soldier who distinguished himself so bravely in battle, is now in prison for marijuana possession. Kadjik hears voices in his head and is confined to a mental institution. A personal meditation on the horrors of war and its effects is shown through the eyes of Armenian journalist Vardan Hovhannisyan. Weaving together footage from his country's 1994 conflict with neighboring Azerbaijan over the Nagorno-Karabakh region, Hovhannisyan creates a devastating portrait of lasting damage inflicted by the battlefield.

http://www.warandpeacefilm.com/
http://www.dr.dk/DR2/Dokumania
www.docuinter.net

Dola Bonfils: K-notatet

Tim Sloth Jørgensen er den gennemgående uheldige helt i tv´s fortsatte reportagefilm fra forsvarskommandoen. Jeg følger den med stigende spænding og voksende forfærdelse. Den mand er altså vores anfører i krigen, vi er havnet i, hvis vi altså er et vi, en samlet nation i dette. Jeg tøver lidt.

Hans forgænger i embedet, Jesper Helsø, var en noget anden type helt. Han havde hovedrollen i Dola Bonfils grundige skildring af ham, hans nærmeste folk og begivenhederne under pressede situationer på samme location. Helsø spiller rollen barsk og morsom. Med autoritet og udstråling. Tim Jørgensen ses hele tiden som hans nærmeste medarbejder. Det var dengang. Nu sidder han med det hele i egne hænder. Måske. Måske ikke.

I Bonfils fremragende film kommer vi helt ind i de inderste rum og overværer med fryd, hvordan i andre sager, pressechefens spin fabrikeres. Det er lærerigt og muntert skildret. Men filmens komedietone holdes i stram snor og autoriteten understreges af den kyndige fortællerstemme læst kongenialt af Lasse Jensen. Jeg ser en militær ledelse, som jeg respekterer, selv om jeg ikke just er tilhænger af organisationens berettigelse.

Nu er organisationen til grin på en ganske anden måde. I det daglige tv-afsnit. Og der er ikke forsonende kompetente træk at få øje på. På den baggrund er det yderst lærerigt at finde Dola Bonfils film frem og gøre sammenlignende studier af to forsvarschefer.

Dola Bonfils: K-notatet, 2005, 90 min. Kan lånes på biblioteket (dvd) www.bibliotek.dk  og ses på www.filmstriben.dk via visse bibliotekers hjemmesider.

Jørgen Vestergaard: Storm P. Opfindelser

Selvfølgelig har jeg altid spekuleret på, om Storm P. opfindelserne ville virke, hvis de blev bygget. Det gør de! For nogle år siden satte Jørgen Vestergård nogle dygtige folk til at bygge dem i sit værksted. Og de lavede dukkerne, som maskinerne skulle bejene, og som skulle betjene maskinerne. Alt virkede! Bitte små og enkle opgaver blev løst på den mest komplicerede måde, tænkes kan. Alt i dyb, dyb alvor, med en vedvarende boblende, men al tid omhyggeligt tilbageholdt latter. Fastholdt af Henrik Koefoeds knastørre læsning af Storm P.'s tekniske forklaringer til maskinerne.

Filmen er en suite af ti små episoder, hver med en opfindelse på det alleromhyggeligste  skildret af dukkefilmmesteren (hvad han altså også er..) Jørgen Vestergård. Den er i hans stædige arbejde med at få alle sine film ud på DVD gjort tilgængelig ved at Storm P. Museet til sin butik så forståeligt har bestilt et antal kopier. Køb den der, den er i hvert fald pengene værd, hører hjemme i samlingen, har gemmeværdi som det stykke gedigne frederiksbergske kultur det er. Fortolket af en thybo.. 

Jørgen Vestergaard: Storm P. Opfindelser, 2001, 15 min. English subtitles. JV Film & TV og Tinderbox. DVD'en kan købes på Storm P. Museet http://www.stormp-museet.dk/index.html

Vurdering:

The Quay Brothers

The reason for this long presentation is the fact that the Danish Film House, in its Cinematheque in Copenhagen, shows an excellent retrospective of two of the greatest film artists of our time. New Danish viewers should go and discover the twin brothers surrealistic world, and others can acquire dvd’s of their work through Zeitgeistfilms. The following text is taken from the company’s site:

The extraordinary Quay Brothers are two of the world’s most original filmmakers. Identical twins who were born in Pennsylvania in 1947, Stephen and Timothy Quay studied illustration in Philadelphia before going on to the Royal College of Art in London, where they started to make animated shorts in the 1970s. They have lived in London ever since, making their unique and innovative films under the aegis of Koninck Studios.

Influenced by a tradition of Eastern European animation, the Quays display a passion for detail, a breathtaking command of color and texture, and an uncanny use of focus and camera movement that make their films unique and instantly recognizable. Best known for their classic 1986 film STREET OF CROCODILES, which filmmaker Terry Gilliam recently selected as one of the ten best animated films of all time, they are masters of miniaturization and on their tiny sets have created an unforgettable world, suggestive of a landscape of long-repressed childhood dreams. In 1994, with INSTITUTE BENJAMENTA, they made their first foray into live-action feature-length

Jørgen Leth Box Collection Completed

1st of October is the day where the 6th and final box of films by Danish film icon Jørgen Leth is published. The collection, administered and published by the Danish Film Institute, though financed primarily by a private investor, is an exemplarily well composed piece of publishing, in this case – box 6 – with his experimental film from the 1960’es amd 70’es plus 5 hours of bonus material and a teaser from his coming ”The Erotic Human”.

English subtitles and a booklet accompanies the box. The book- and filmshop at the Danish Film House sells the complete collection.

http://www.dfi.dk/shop

Bichlbaum & Bonanno: The Yes Men Fix the World

Well, no need for a review, the film has already been on the market for a long time, discussed and created debate, it is funny, it is a modern satirical, political film, it raises questions like Michael Moore does, you can not but agree with the two activist showmen and wish them good luck. See the film and read this from their website. It will soon be on dvd everywhere, on tv, and in festivals and in cinemas:

“Andy Bichlbaum and Mike Bonanno are two guys who just can't take "no" for an answer. They have an unusual hobby: posing as top executives of corporations they hate. Armed with nothing but thrift-store suits, the Yes Men lie their way into business conferences and parody their corporate targets in ever more extreme ways - basically doing everything that they can to wake up their audiences to the danger of letting greed run our world.

One day Andy, purporting to be a Dow Chemical spokesperson, gets on the biggest TV news program in the world and announces that Dow will finally clean up the site of the largest industrial accident in history, the Bhopal catastrophe. The result: as people worldwide celebrate, Dow's stock value loses two billion dollars. People want Dow to do the right thing, but the market decides that it can't.”

www.theyesmenfixtheworld.com

Jørgen Vestergaard: Et rigtigt bondeliv

Nogle af Jørgen Vestergaards film er simpelthen umistelige. Blandt disse først og fremmest hans mesterværk Et rigtigt bondeliv. Som altid har Vestergaard taget sagen i sin egen hånd og nu fået også den ud på dvd som led i et stort genudgivelsesprojekt. Det er så godt. Og gensynet med den 15 år gamle film er gribende. Det er jo en stor, en omfattende, men også præcist lavmælt elegi over en vældig kulturs sidste årtier i midten af 1900-tallet.

Det første jeg hæfter mig ved, er de medvirkendes aldeles usentimentale munterhed. Dernæst ved deres vedkommende viden om tingene og nøjagtighed i hver oplysning, i hvert udsagn. Vestergaards værk rejser sig som monument ved sin uhyre omfattende og detaljerede research. Her er noget så sjældent som ordentlig besked om tingene, og arkivmaterialet er på plads. Det, der tales om, er det, som indklippet viser. Det er frydefuldt. Grønthøster og Ferguson. Møgspredning og roehakning. Faglig og nøgtern præcision.

På dvd-en ledsages bondefilmen af den på mærkelige måder noget svagere Fjordfiskerne og den i mine øjne mislykkede Brødre. Den første lider under tydelige ambitioner om større tv-relevans. Om det er pålagte eller selvpåtagne begrænsninger er ikke klart, men så kompromisløs som Et rigtigt bondeliv er den ikke. Værre er det med Brødre, hvor Tue Steen Müller (dengang SFC programredaktør) foreslog at optage den uden dialog! Dels er de to medvirkende ikke meget uden deres særlige sprog som bærer af en særegen livstolkning, dels er det vestjyske sprog nok selve sammenhængskraften i Vestergaards sørgesange over denne egns forsvundne bonde- og fiskerliv. Og skildringen af de to fine mænd i den smukke gård fungerer slet ikke som billeddigt. Heldigvis findes der flere dages optagelser med de to brødre. Med dialog på vestjysk fra Holmsland. Der ligger i det materiale en film og venter på Jørgen Vestergaards energiske dvd-projekt, som han egenhændigt så prisværdigt fører ud i livet: samling på det samlede værk.        

Jørgen Vestergaard: Et rigtigt bondeliv, 1994. 59min. Fjordfiskerne, 1996, 55 min. Brødre, 1996, 11 min. With English subtitles. Forlaget Knakken, Thisted orpo@thisted.dk

Vurdering:

Niall McKay: The Bass Player – A Song for Dad

It is one of those films where you wonder if this is going to be private OR personal = something that would have been better to keep in the family circle OR a film with a universal appeal. The latter is absolutely the case and the reason is obvious – Irish director Niall McKay is a skilled storyteller and the character he brings to us, the bass player, his father, appears to be charming and charismatic in a very relaxed and reflective way.

The narrative is quite simple. Niall, the director and son, goes to Zürich to help his father pack his things for a return to Ireland after the death of the woman with whom he lived. Jim, the father, tells wonderfully how he met her, and in general these conversations on the journey, between father and son, are quite light hearted and warm. It is very often a son who asks his father to give him some tricks on Life. The father says, he can’t, but he does so anyway to a son, who is just about to get married, and who makes his proposing to his dear Marissa, on camera. The same goes for the wedding. The two also go back in time to talk about the mother, who took her own life. Yes, there are dramatic events in this family story but they are always presented in a decent manner that makes you able to reflect and make parallels to your own life. And in this way the film becomes moving through a tone that is never aggressive but always full of respect.

Irish can be difficult to understand, and I was happy that the director provided me with a subtitled version.

Ireland, 62 mins., 2008/9, taster and director-interview on sites below

http://www.asongfordad.net/

http://mediafactory.tv/

http://www.filmireland.net/2009/07/31/niall-mckay-director-of-a-song-for-dad/

Vurdering:

Joris Ivens dvd-box

Det nye flotte nummer af Ekko er lige kommet ind ad døren. Jeg bladrer i første omgang forbi Paprika Steen, Quentin Tarantino, Headhunter, Grodals von Trier analyse, Nimbus storhed og fald, Johnnny Depp,Pedro Almodóvar og alle psykopaterne frem til anmeldelserne og finder omhyggelige og pålidelige Lars Movin, som i sin anmeldelse giver Joris Ivens samlede værk seks stjerner.

Det vigtigste er, at det kan lade sig gøre! At se alle de mange Ivens film nu. Samlet. Og den vigtigste sætning i Movis tekst er: "En boks , som enhver, der interesserer sig blot en smule for filmmediets og især dokumentarismens historie, roligt kan begynde at spare sammen til..." Jeg er begyndt. Prisen for tyve Ivens film, alle til seks stjerner, er 53 euro. I denne webshop: 

http://www.ivens.nl/nieuws/leesverderUK.asp?n=20249,0715393519&k=1&t=2&m=1 

Filmene er i hollandsk, fransk og engelsk version. De er alle søgt restaureret til instruktørens oprindelige version.

Still: Joris Ivens blandt terrakottakrigerne i A Tale of The Wind, 1988.

Sheffield Doc/Fest new Initiative

Here is a follow-up to the text about joiningthedocs, quite interesting and if I get it right, you don't have to travel to Sheffield (which by the way could be quite nice!) to watch a selection of the films in the coming festival. Read what is coming up:

"Sheffield Doc/Fest brings the international documentary family together to celebrate the art and business of documentary making for five intense days in November. As part of the 2009 festival, Doc/Fest is partnering with online documentary specialists joiningthedocs.tv to offer a selection of the festival’s films online, in an effort to broaden the impact of the festival’s films by bringing them to a larger audience.

joiningthedocs.tv is building a dedicated microsite for Doc/Fest’s online festival coverage, using a powerful new video platform. Each film will have a page dedicated to it, similar to the style of Doc/Fest’s current Videotheque. Visitors will be able to watch a trailer, purchase the film for a high-quality streaming experience, leave comments, and if they are a professional industry member, contact the film’s producer directly."

www.sheffdocfest.com (photo: Nick Broomfield, retro-serie at the festival in 2008)

www.joiningthedocs.tv

Glawogger Masterpiece Available

Time for a commercial – to illustrate through just one example that many of the creative documentary films reviewed on filmkommentaren.dk are available to be watched whenever you want and for little money:

"joiningthedocs.tv is a new documentary channel offering the very best director-led films on demand, via streaming.The films are made by a passionate, international group of socially committed people who have a mission to try and make sense of the world. They illuminate our times and help to support a fully-functioning society. But they are hard to see. Although some are shown by public service and public-minded tv broadcasters, they tend to be on specialist channels, in the corners of schedules and rarely repeated.

Many films play at international festivals, and on occasion are theatrically released. But how often have you read a great review of a film and then not had the chance to watch it? We know that audiences expect to find what they want, when they want, at a time and price that suits them. That’s where joiningthedocs.tv comes in.a new documentary channel offering the very best director-led films on demand, via streaming."

End of commercial: The reason choosing specifically this one is the advertising they do for a new title, the masterpiece of Austrian director Michael Glawogger (photo), “Workingman’s Death”. As convincing as his “Megacities” by one of the real auteurs in modern documentary. Take a look at the trailer.

http://www.joiningthedocs.tv/

http://www.workingmansdeath.com

Luis Bunuel: Un Chien Andalou

Just this short note to accompany the posted still photo that everybody knows... it is 80 years ago that Bunuel made this 16 minutes long masterpiece with help from Salvador Dali. Lucky you who has not seen the film yet, and lucky us who can watch it again. Available it is in all dvd shops, and online, and maybe you have a cinematheque near you, that celebrates film history like this.

Documentary and Trains

... is a genre in itself and perfect for film, as trains are movements from one place to another, a change in time or destiny, an escape from something or a journey to a better life, or a trip to the one and only. Or trains are there to bring letters to the rich and letters to the poor... as it sounds from Auden’s poem in the classic of all train doc classics, ”Night Mail” by Basil Wright and Harry Watt, 1936.

The British Transport Commission – together with the British Film Institute – has published a unique collection of its films over a period of 30 years from 1950 and ”provides a unique insight into the changing social history of Britain”. 125 films, 18 dvd’s, 38 hours. In the promotion it is said that this is a ”must for transport and (British) film-making enthusiasts alike”.

Thematically organised, one of the dvd’s carries the title, ”The Art of Travel” – isn’t it what documentaries can make us do – travel in time and human life conditions?

http://www.britishtransportfilms.co.uk/

http://filmstore.bfi.org.uk

Katrin Ottarsdóttir: Ein regla um dagin..

Én linje om dagen må være nok, siger digteren, maleren, komponisten og musikeren Tóroddur Poulsen, Torshavn og Vesterbro, men på den sikre baggrund, at langsomheden er blevet til en bog om året plus en række udstillinger plus cd-udgivelser plus optrædender med digte og musik. Filmen kalder sig portræt. Det er så i orden. Det er altså en personlig spejling i et andet menneske, en model. Og lidt mere end det, jeg mener lidt mere end modellens udseende, modellens krop. Det viser titlen. Spejlingen er en fascination, en længsel efter langsomheden. Man kunne med titlen i hånden sige, det er en film om langsomhedens mulighed for at etablere kunstnerisk.. jeg finder kun det gamle ord: livsfylde. (Jeg synes i hvert fald det er bedre end ordet ”livskunst”) Det er en god film, en klog film, en alvorlig film og naturligvis en meget morsom film.

For modellen er morsom. Temmelig morsom. Og Ottarsdóttir er bare kold – og rolig. Han vil ikke nogen samtale. Hun vælger / klipper sig til kortfattede, kølige spørgsmål fra sin meget tilstedeværende og opmærksomme position bag kameraet. Og manipulerer ham ud i lange redegørelser, som hun så smukt har ordnet i en monolog, modellens monolog. Først er det underligt, han vil jo ikke. Så bliver det meget, meget morsomt som nævnt. Det slutter så absolut i det tankevækkende og originale. Det er en rigtig god film. 

Jeg lånte den ret nye dvd på biblioteket. Nu bestiller jeg hvad, jeg kan få fat i af Poulsens bøger og af Óttarsdóttirs film. Over for en som mig har hun med sin film i hvert fald løst den opgave at formidle en digter og hans værk.

Katrin Ottarsdóttir: Ein regla um dagin má vera nokk! Færøerne, 2008. Med Tóroddur Poulsen. Produceret af Hugin Eide for Blue Bird Film www.bluebirdfilm.dk

Vurdering:

Thomas Heise: Material

Vurdering:

Dokumania: Stranded

First in Danish: DR2 Dokumania, tirsdag den 28.7 kl. 20.30 leveres en gave til danske dokumentarelskere: Gonzalo Arijon's "Stranded. I've come from a Plane that Crashed in th Mountains". DR2 introducerer således: Den 13. oktober 1972 fløj et rugbyhold fra Uruguay til Santiago i Chile for at spille kamp. Undervejs blev flyet ramt af turbulens. Piloten kom ud af kurs, og flyet styrtede ned i Andesbjergene. De fleste af de 45 passagerer døde øjeblikkeligt, flere døde af deres kvæstelser i dagene efter, og otte omkom senere i en lavine. Efter ti dage opgav det chilenske luftvåben eftersøgningen, men det opdagede de overlevende først på et senere tidspunkt.

And then in English:Here is a clip from the review that I wrote on this site:A well constructed dramatic story with a wonderful panel of survivors from the air crash in the Andes in 1972. Good tellers they are and... what I wanted to draw your attention to, first of all, is the way the film reconstructs. In a non-bombastic sketchy manner, where the right balance is found and the facial similarities to the found archive photos of survivors are quite obvious.

The second potential inspiration for filmmaking colleagues could be the talking faces that certainly have been and still is subject to general discussions about to use or not to use. Look at the middle aged men and hear them talk naturally and not only in one sentence lines. There are many characters but we get to know them because we are invited to watch their interesting facial expressions.

The film is a bit too long but the story is fantastic and the craft skills of the Uruguayan and Argentinian film makers are admirable.

France, 2007, 127 mins.

www.idfa.nl (about the film at IDFA 2007)

www.dr.dk/dokumania

http://www.arteboutique.com/detailProduct.action?attributeId=1&vlhId=437946&moveValue=6&product.id=274469 (dvd version with English subtitles can be bought via this site, around 20€)

Vurdering:

Masterpiece Docs for Free

Christian Braad Thomsen: Hjemstavnsfilm

DVD-sættet består af en god film, en modig film og en fremragende film. Den sidste et mesterværk og absolut klassiker i dansk filmhistorie. Morten Korch - solskin kan man altid finde fra 1999, Hvor mindets blomster gror fra 1991 og Herfra min verden går fra 1976. En solid biografisk film på mange måder i slægt med den fremragende Karen Blixen film, en minimalistisk elegi over den tabte kultur konstrueret af to lydelementer, Kraftwerks musik og fortællerstemmens drama samt to billedelementer, en bilrejses monotoni og en række familiebilleders almindelighed dristigt insisterende på at komme mig ved, hvilket naturligvis i den grad lykkes. Endelig hovedværket, igen en elegi, denne gang i det på alle måder store format. En sådan film var ikke set før dengang, en sådan film er ikke set siden.   

Det afgørende vigtige ved disse film er i dag, tror jeg, det, som Braad Thomsen skriver (eller forsøger at skrive) i dvd-udgivelsens ledsagetekst om sproget. Ja, som med Jørgen Vestergaards på de fleste andre måder fuldstændig anderledes film har det først og sidst noget med sproget at gøre. Det bliver jeg nødt til lige at tænke over videre over.. men jeg er dog klar over, at Braad Thomsen ikke havde kunnet lave dem på københavnsk eller engelsk (det har han gjort med andre), de integrerer et særligt sind, som alene findes (fandtes) på den egn, på disse egne.. Disse film lever i det jyske sprog. 

Braad Thomsen ser dem i sin tekst som personlige sejre, jeg ser filmene som kulturelle monumenter over det land. De film har jo ikke en skid med kopis i den thomsenske stald at gøre, i hvert fald ikke længere, de har med mit Jylland at gøre. Al tid.   

Christian Braad Thomsen: Hjemstavsfilm, 50 + 50 + 80 min., 2009. Another World Entertainment.

Vurdering:

Pavel Stingl: The Baluty Ghetto

Vurdering:

Jørgen Vestergaard: Kirsten Kjær og hendes museum

Tue Steen Müller har tidligere her på siden skrevet om Vestergårds Kirsten Kjær film  og om instruktørens øvrige kunstnerfilfilm samt om hans Hanstholm- og fiskerfilm (søg på Jørgen Vestergaard).

Jeg har nu omsider lånt dvd-udgivelsen på biblioteket og lavet min egen lille Jørgen Vestergaard-sommer bio reprise. Og fårlyst til at knytte en række kommentarer til i fortsættelse af Tue Steen Müllers opmærksomme tidlige orientering. Og jeg opholder mig begejstret ved den medvirkende Harald Fuglsangs fortælling af Kirsten Kjærs biografi i ét smukt klippet, indsigtsfuldt og så sprogligt musikalsk forløb at det fastholder og bliver til selve dette liv i dets egen dialekt. Ægte fortællekunst så ansvarsfuldt og beskedent fastholdt på film af Jørgen Vestergaard og hans faste fotograf Orla Nielsen.  

Det er godt at blive mindet om, at Jørgen Vestergård har lavet disse vigtige film, og her på dvd-en har han så med dem sammenfatter et særegent stykke jysk kulturhistorie. Han har fastholdt Jens Søndergaards bål på Bovbjerg og stille og roligt placeret Bjerre og Lergaard i den sammenhæng. Han har bevaret Broby-Johansens suveræne fortælling om Anton Laier og omgivelsernes uforstand og brutalitet, så det skærer i hjertet. Formidlet Johannes Nielsens omhyggelige notater af Overtacis udtalelelser i de besynderligt præcise sætninger og endelig altså Fuglsangs mundtlige Kirsten Kjær biografi, som var en myte blandt museets kendere. Nu er den et tilgængeligt og autentisk værk.

Omkring disse dokumenter på det jyske sprog i det jyske sind har Vestergaard komponeret sine fire film om at være sig selv, blive sig selv. Med beskedenhed og loyalt, loyalt... Det skal han bare have tak for.  

Jørgen Vestergaard: Kirsten Kjær og hendes museum, 2008, 33 min. I DVD-udgivelse sammen med Vestrgaards tidligere kunstnerfilm, Cementkrucifikset, 1968, 17 min., Jens Søndergaard, 1995, 33 min. og Ovartaci, 1998, 24 min. Forlaget Knakken, Thisted, 2008 orpo@thisted.dk  

Foto: Kirsten Kjær: Portræt af Asta Nielsen

Vurdering:

Hubert Sauper: Darwin’s Nightmare

This brief intro comes because a documentary neo-classic is broadcast on Danish television tonight, on DR2 in prime time (8.40pm). It has been in Danish cinemas, it is available from the DFI, and if you have already seen it, take another look. The film is avaiIable on dvd from several sources. I shift to Danish and quote the Danish newspaper Weekendavisen:

"DET var for film som Darwin’s Nightmare, at Vorherre skabt dokumentargenren. Hubert Saupers billedessay er en forfærdende, intenst ubehagelig og på godt og ondt uforglemmelig rapport fra et sted, Lake Victoria i Tanzania, hvor evolutionen har frembragt et regulært mareridt. Overordnet er området hærget af krige og etniske konflikter, som har varet så længe og er blevet så uoverskuelige, at man fra mediernes side har opgivet at følge ordentligt med. Som Sauper påpeger: »Alene i det østlige Congo er antallet af krigsofre på en enkelt dag lige så stort som den 11. september i New York.«"
"Det er en skelsættende og uafrystelig film, som demonstrerer at dokumentargenren for længst har givet fiktionen baghjul, når det gælder om at flytte holdninger og skabe opinion om en sag."

www.dfi.dk

www.dr.dk/dokumania

Ex Oriente 4 Directing

Ex Oriente 1 – Production

Helge Albers represents the Flying Moon Filmproduktion based in Germany. A company that started 10 years ago and produces fiction as well as feature length documentaries. Albers gave the Ex Oriente participants a brief intro to the documentary history of a company that has been very much orientated towards a theatrical distribution. With success:

The first example shown was the film by Uli Gaulke, ”Havana, mi amor” (photo), that came after ”Buena Vista Social Club” profiting from the huge interest in Cuba. The film had 60.000 tickets sold in the cinemas and gave the company a profit of around 30.000€. The same director made later on the ”Comrades in Dreams” that became a festival hit but a cinema flop. Nevertheless the company has a focus on theatrical release and added a distribution branch to its activities which gave a sensational good result with the film ”Full Metal Village” (director Korean Sung-Hyung Cho) that made 190.000 cinema tickets on the basis of first 16 and later 53 prints. The film had no television support on board up front with a budget of around 200.000€.

Albers said that the dvd distribution of this film, supplemented by a good income from festival fees was financially much more interesting than the vod (video on demand) that he was much more sceptical towards. Saying that people normally connects internet to something that is for free.

www.flyingmoon.com

www.docuinter.net

Capturing Reality 2

The NFB (National Film Board of Canada) production on the art of documentary, featuring 33 directors from 13 countries, are being used for debates among filmmakers and with the audience. Here is a quote from a Realscreen article illustrating the never-ending-discussion:

…One of the most conflicting sequences in the film concerned the ethics of documentary filmmaking and how much of a film can be scripted or pre-planned. For instance, in a segment about interviewing subjects, Nick Broomfield (photo) says that he sees a habit has formed with directors who come into subjects' homes or workspaces and move around their furniture and light the space a certain way to get the optimum effect. While he thinks this is destroying their environment and essentially losing the truth in the situation, Errol Morris admits he's done it and he stands behind it.

Likewise, director Barry Stevens uses Werner Herzog's Little Dieter Needs to Fly as an example of fudging the truth. He says that Herzog asked his subject, a man who had been in the Navy, to open and close his front door a number of times to illustrate his need to feel like he's not locked in. While Stevens says it made a strong image in the film, he also feels it wasn't true. While some people might say 'don't let the facts get in the way of a good story,' Stevens believes that when it comes to documentaries, you absolutely should let them get in the way…

http://www.realscreen.com/articles/news/20090611/capturingreality.html

http://www3.nfb.ca/webextension/capturing-reality/

Kim Longinotto: Rough Aunties

Kim Longinotto is an amazingly productive film director, who has a slate of important films in her filmography (among them masterpieces like ”Divorce Iranian Style”, ”Runaway”, ”Gaea Girls”, ”Sisters in Law”), and she is a director that with her subjects and cinematographic skills reach both a broad audience and the film buffs. A retrospective of her work runs right now at MOMA in New York, and she is a hunted teacher for whatever film school or festival masterclass all over the world. She has never put herself in the first place, it is the people who matter for her, the stories around women in need, women towards whom she is capable of building trust when she appears with the camera, whe operates herself.

No wonder that the work of Longinotto has been awarded and that festivals queue to secure that they get her films as the first ones! As was the case for ”Rough Aunties” that were at idfa in Amsterdam and at Sundance Festival, and is now touring all over. It is about the association Bobbi Bear in Durban, South Africa, and the wonderful white and black women who work there with sexually abused children, making a beautiful effort to get the victims back to a decent life – and trying to get the abusers to court and sentenced.

One heartbreaking scene follows the other. Scenes with poor children with fear in their eyes hugging their teddy bears that are used as a communication tool to make the children explain where and how the assault took place. Scenes turn into sequences, stories are being built and you can only admire these women, who with their strength and commitment and love, as it is being said, ”fight the culture of silence” around brutal violence and rape.

UK, 2008, 103 mins.

http://roughaunties.com/film

http://risefilms.com/documentary

http://www.wmm.com/

http://www.wmm.com/longinotto/

Vurdering:

Annie Sundberg & Rickie Stern: The Devil came on H

The film was reviewed in August 2007, now we repeat the review for those Danish people who watched it on DR2’s new tuesday night documentary strand ”Dokumania”. The Danish language review went like this:

Darfur. Vi har hørt om det, vi har læst om det, vi ved at mennesker bliver dræbt i hundreder af tusindvis, men derfra til at få uhyrlighederne visualiseret som i Ricki Stern og Annie Sundbergs film er et langt stykke vej. Det her er en kampagnefilm, et råb om hjælp til verdensopinionen, så gør dog noget, og gøres der noget, næh sådan ser det ikke ud. Og hvorfor ikke, storpolitik, siger vi afmægtigt til hinanden uden at vide, hvad der så ligger i det. Det forklarer filmen heller ikke, dens ærinde er humanistisk og dens fortælling er personligt leveret gennem den amerikanske militære observatør Brian, der skriver breve hjem om, hvad han set - og dokumenteret med sit kamera. Han siger sit job op og beslutter sig for at offentliggøre sit materiale. Filmen følger hans nye mission, han får kontakt med politikere, han rejser til den Haag til den internationale domstol, han belejres af medierne.

Som sådan er filmen klassisk amerikansk - én mand tager affære - både i sin historie og i sin filmiske udformning. Heldigvis er denne mand sympatisk og man kan kun håbe på at hans mission må hjælpe bare en lille bitte smule. Som tilskuer kæmper du med at se på alle disse molesterede og forkullede lig, som er blevet fotograferet på tæt hold af Brian, samtidig med at du ved, at er der noget, der hjælper, er det netop sådanne billeder - hvis en opinion skal overbevises. Måbende ser du sudanesiske regeringsrepræsentanter antyde at billederne er arrangerede og fake.

Hvem kan hjælpe? En gribende scene viser Brian Steidl i samtale med en flygtning i Chad. Flygtningen gentager igen og igen at kun USA kan hjælpe, de arabiske lande gør intet. "Selvom vi også er muslimer", siger manden, der rejser sig, går rundt om et hushjørne, fulgt af kameraet, standser op, vi ser at han tørrer øjnene, der er håbløshed i hans kropsprog.

USA, 2007, 85 mins.

www.thedevilcameonhorseback.com

http://www.dr.dk/dr2/dokumania

Vurdering:

Det Danske Institut i Damaskus opretter filmotek

Rundt omkring i den store verden sidder der nogle kulturelle ildsjæle og bygger små læhegn omkring det hul, hjemlige politiske ildsjæle gør deres bedste for at begrave kulturen i.
En af disse sidder på Det Danske Institut i Damaskus (foto), han hedder Hans Christian Korsholm Nielsen, i daglig tale HC. Han gør meget for både den danske filmkultur og for at hjælpe den spirende syriske. Det konstaterede Tue Steen Müller og jeg ved selvsyn under den nye syriske dokumentarfilmfestival Dox Box, som HC i flere omgange gav uvurderlig hjælp. Og der er rigeligt at hjælpe med, når en håndfuld ihærdige syriske filmfolk sætter sig for at introducere kreativ dokumentarfilm i et land som Syrien. Derfor er mennesker som HC en repræsentant for Danmark, vi kan være glade for.
 
HC ville meget gerne have kopier af danske film stående på det lille bibliotek på Det Danske Institut, så besøgende kan se filmene under deres ophold. Det lovede vi at være behjælpelige med og henvendte os optimistiske til DFI. Men det kunne de ikke hjælpe med – jeg skal undlade at gå i detaljer med vores frustration.

Så skrev vi ud til gode kolleger i filmbranchen og på nogle få uger havde en række producenter stillet 60 DVD’ere til rådighed, som nu står i en af de smukkeste bygninger i Damaskus til inspiration for gæster og beboere.

Se det var et rigtigt eventyr – men han hedder jo også HC.

Og vil du også gerne bidrage med din film til en happy end, så kan du kontakte undertegnede

mikael@opstrup-husum.dk

www.damaskus.dk

PS. En udstilling om det smukke hus i Damaskus er åbnet i dag på Davids Samling i København.

Petr Lom: Letters to the President

Ahmadinejad, president of Iran, receives 10 million letters per year and 76% of them are answered! This is stated by an employee from the administration that takes care of this personal contact between the president and the population.

Ahmadinejad, a president, who does not like the red carpet, as it is said in the beginning of the film, by one of the people interviewed,. A man of the people. A man who constantly shouts for hate towards Israel and the US, as seen in the film. As in previous films by the film director and cameraman, same person: Petr Lom, meets the people with an open mind and the camera ready to catch what he can in a tongue-in-cheek journalistic documentary that gets much closer than the usual, normal tv-reportages shot in Iran. Due to the original letter-angle we as viewer are taken from place to place, including the birthplace of the president, to meet not only supporters and propagandists of Iranian politics, but also citizens who are critical and dare express themselves. ”He is like a gardener who plants seedlings but do not water them”, one says. Others ask repeatedly for help, and the president is filmed caressing some of his fellow-citizens and helping a woman who faints from emotion when she meets the president. ”I am your servant”, he says in this wonderfully open, non-conclusive and nuanced insight to an Iran that has its election in June 2009.

Canada/France, 2009, 74 mins. and 52 mins.

http://www.filmstransit.com/

www.letterstothepresidentmovie.com

Vurdering:

Svt Tonight : The Caviar Connection

Vurdering:

Boris Mitic: Goodbye, How are You? 1

It is one of those films where you are attracted by the visual and the tone of the film and the words, in other words by the film, and still feel like you want to watch and listen again. Because you did not get it all. Being a chaptered film essay of highest originality, with funny playful captions, you can actually do your re-view by clicking your remote control. To pick the chapters. And you can visit the (also) rich website to get on your screen the aphorisms. Simply to read what you heard.

I say so because it is a difficult film for someone from outside of Serbia and ex-Yugoslavia to fully recognise and sense the constant dialogue between image and words. Much is archive from places and demonstrations, and conflict and war situations. Also from today, also from Kosovo, but also here you have to give up sometimes as you dont have the references in your visual memory. At the same time as the images and the tone and the words keep your attention the whole way through.

Nevertheless, let me skip the eternal (Nordic?) rational wish to understand everything... there is so much to discover in this ambitious journey in absurdity and subtlety where you are taken by the hand by a ”me”, the voice of an old man, who is summarising his life and talks about his friend and about the duels he would love to have. With other people and with himself. My Serbian language knowledge does not exist but the voice of the old man sets me in the mood of laughing of what is being said and what I watch. But not only laughing. There is also a sadness, a sad wisdom I would call it, from the writers and philosophers, who have inspired director Boris Mitic for making this clever satirical catalogue of image & words. It took him ”4 years of travelling 50.000 km along Balkan side roadsto make 400 shots” for a story and a visualisation to which there is but one thing to say: Good Day, I am fine. I saw your film. I feel it like I do when I have seen a play of Samuel Beckett. Provoked and entertained in a creative way. Want to see it again. Bravo!

The film is supported by arte, MDR and YLE and Serbian public sources. And you will meet it at international festivals.

Serbia, 2009, 60 mins.  

http://www.dribblingpictures.com

http://www.dokfest-muenchen.de/filme_view_web.php?fid=2844

Vurdering:

Boris Mitic: Goodbye How are You? 2

Vurdering:

Lichtpunt

International Film Guide 2009

472 pages. Full of illustrations – still from films, photos from award ceremonies at festivals all over the world, the 45th edition of the International Film Guide is available. With ”Directors of the Year”, a ”World Survey”, info/reports/highlights country by country from Afghanistan to Vietnam, a festival focus (this year on Sundance), statistics, the best dvd-publishers and the best new boxes, a festival calendar – and advertisements all over that are full of info on how to get more information. And of course the Guide is now also online, see below.

I have followed this publication from way back, when the founding editor Peter Cowie travelled around and was a regular visitor to Denmark, where he was so kind to ask me to write a small text about Danish shorts and documentaries. I did and Statens Filmcentral (National Film Board of Denmark), where I worked for 20 years, bought an advertisement in the book! Fair enough and this is still how this yearbook is financed, I guess. It makes the texts very different depending on who is writing. Some texts are pure promotion, others are fine reporting and some analytical. For me the mix is actually quite charming and wonderfully entertaining to sit with as a book.

Talking about documentaries, which we primarily do on filmkommentaren.dk, it is significant to see how much space this genre gets in the book. Another indirect evidence that it is the Golden Age of the creative documentary. Therefore, let me end by referring to a fine article by British Chris Darke on a FILMmaker of all genres: Agnès Varda.

www.internationalfilmguide.com

www.wallflowerpress.co.uk

Nicolas Philibert: La ville Louvre

Produced 20 years ago, this masterpiece of Nicolas Philibert is as fresh as on the day of release. It is a fascinating look at what happens behind the scene at the magnificent museum in Paris. At the end of the film Philibert summarises what was his intention, by showing a long sequence of faces of some of the people, the viewer meets in the film. Yes, he is after people and what people do in an adventurous and sometimes mysterious place like Louvre where he (also) takes us underground to all the art works that wait to be exhibited or never reaches the exhibition area. It is transport, cleaning, restoring and conserving, and guarding, and playing boule on Rue de Rivoli next to the museum, measuring, planning the placement of the paintings in a room before the opening. And so on and so forth, several magical moments, lots of humour, all born by a fascination from the side of the film team. And you sense the director’s écriture right away, as you know it from La Moindre des Choses, Le pays des sourds, Etre et Avoir...

Philibert wast originally only hired to film one of the complicated transports, but stayed in the museum for another 3 weeks filming without any permission before getting this, and a producer and financing... I wanted to avoid bureaucracy, Philibert says in the bonus interview on the dvd (Éditions Montparnasse). Nobody actually had problems with us hanging around, as they already knew us. The film is a beauty because of the constant thinking in images, and the total concentration, as he also says is needed, to be ready to catch important moments, and film small stories that in the final film is cut in the way that you leave a theme and some people to come back to them later.

The film will be shown saturday April 25 on ARTE in connection with the Theme Day dedicated to the 20 years of the Louvre pyramid.

France, 1989, 82 mins.

www.arte.tv

http://recherche.fnac.com/ia69720/Nicolas-Philibert

Vurdering:

ARTE celebrates the Louvre Pyramid

Leaf & Scheinfeld: The U.S. vs. John Lennon

Vurdering:

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin 5

Bruno Ganz og Otto Sander kommer som disse frakkeklædte engle usynlige ind til de mange læsende (Rilkes scene fra "Malte Laurids Brigges Optegnelser") på Staatsbibliothek. De kan, da de er engle, ikke kun høre tanker, men også, hvad der læses, og blandt de mange mumlende stemmer med sætninger om livet i regnskoven, om sommeren, som lakker mod enden, om merværdiafgift, om sammenfatning af ligninger, om kærligheden, om vemod ved soldaterne ved fronten og et bygkorn i øjet (i et Alban Berg brev), om DNA molekylet... skelner jeg:

"Walther Benjamin købte 1921 Paul Klees akvarel ANGELUS NOVUS. Indtil sin flugt fra Paris i juni 1940 hang det i hans vekslende arbejdsværelser. I sit sidste skrift "Über den Begriff der Geschichte", 1940, fortolkede han billedet som allegori over tilbageblikket på historien..." Så tager andre stemmer over, men jeg erindrer Benjamins tekst:

"... Det viser en engel, som ser ud til at bevæge sig væk fra noget, han stirrer på. Hans øjne er vidtåbne, hans mund er åben, hans vinger er foldet ud. Det er sådan historiens engel må se ud. Hans ansigt er vendt mod fortiden. Mens en kæde af begivenheder er hvad vi oplever, ser han én enkelt katastrofe, som stabler tilintetgørelse på tilintetgørelse og slynger dem for hans fødder. Englen ville gerne blive, levende eller død, og gøre helt igen, hvad der er blevet knust. Men en storm blæser fra Paradis, og den har fået fat i hans vinger. Den er så stærk, at englen ikke kan folde dem sammen. Den storm driver ham uimodståelig ind i fremtiden, som han vender ryggen til, mens stablen af murbrokker foran ham vokser mod himlen. Denne storm er hvad vi kalder fremskridt..."

Som Fassbinder og Pasolini i deres film, skildrer Wenders i sin film det, Klees og Benjamins engel ser..

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin, 1987. 122 min. Manuskript (monolog og digt): Peter Handke, kamera: Henri Alekan, klip: Peter Przygodda, medvirkende: Bruno Ganz, Solveig Dommartin, Otto Sander, Curt Bois og Peter Falk. DVD, Arthaus 2005, 500941, Wim Wnders Edition. Litt.: Wim Wenders und Peter Handke: Der Himmel über Berlin, ein Filmbuch, 1987. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main. Walther Benjamin: Über den Begriff der Geschichte, 1940, i Gesammelte Schriften I, side 691-704. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main. Foto: Paul Klee: Angelus Novus.

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin 4

Vi havde Berlinaften på Nordisk Designhøjskole i aftes. Eleverne rejser i dag på studierejse til byen, og hele dagen i går gik med forberedelser. Der var foredrag om Berlins historie og topografi og om aftenen kørte de "Der Himmel über Berlin", som jeg var derude for at introducere.

Vi talte om Walter Benjamins optagethed af Paul Klees ANGELUS NOVUS, som Tue Steen Müller så sjovt samtidig sidder og skriver om. Jeg fortalte eleverne, at Tue og jeg i julen var i Berlin og en lang aften gik omkring i den store Paul Klee udstilling i det moderne kunstmuseum. Et særligt afsnit der var indrettet omkring det lille maleri med en engelfremstilling, som ellers er på museet i Jerusalem, og på dette maleris særlige proveniens. Det har tilhørt først Rainer Maria Rilke, senere Walter Benjamin, som skrev et essay om det, teksten, Tue citerer fra.

Antonioni on China

Ventzislavova/Ničić: Fokus Pokus €uromat

Vurdering:

Kriegskinder

Vurdering:

Andrej Tarkovskij: Spejlet

Vurdering:

Jean-Luc Godard: Pierrot le Fou

Det med Godard var så begyndt igen.. Og heldigvis er der sidste år kommet en grundig bog, en biografi, som skildrer mandens liv ved at beskrive hans film, en efter en, omfattende, altvidende og velordnet: "Everything is Cinema, The Working Life of Jean-Luc Godard" skrevet af en medarbejder ved "The New Yorker", Richard Brody. De følgende få citater er hentet fra den bog. Vi brugte dem i aftes i min FOF filmklub. Vi talte om "Pierrot le Fou" - talte om filmen som personligt dokument, så i dens rigdom af lag rækker af yderligere læsninger. Et mesterværk, enestående i ordets forstand var det, vi havde hentet ud af den store dvd-udgivelse.

SLUTNING OG BEGYNDELSE. "Godards næste film (efter 'En gift kvinde') 'Pierrot le Fou' bragte hans tilbedelse af klassisk filmform og metode til en imponerende slutning og påbegyndte en række værker mærket af en hysterisk, selvpinerisk desperation. I film efter film skulle Godards frustrerede kærlighed og filmiske søgen udspille sig som selvødelæggende fantasier og pirrelige voldseksplosioner. Med afslutningen på ægteskabet med Anna Karina kom afslutningen på hans søgen efter en form til at indarbejde det og forstærke det i værket. Han nye formløse måde at lave film på spejlede en afsindig sindstilstand, som ikke levnede nogen illusion om balance, færdiggjorthed eller ynde..."

Vurdering:

Maximilian Schell: Marlene

I’ve been photographed enough, she answers, when Maximilian Schell asks her, why she does not want to appear visually in his documentary. Indeed she had and it does not matter as Schell makes a point out of this, organises a studio so it looks like her Paris apartment where the interviews were made in 1982. Marlene Dietrich (1901-1992) gives a wonderful performance on the sound recordings, which are in English and German. I’ve been contracted to be exiting, 3 days in English and 3 days in German, she says to Schell, who during the conversations often is a happy victim of her complaints about the way the conversations go, and very often about the questions that are put to her. She does not want to speak about the person Marlene, she wants to speak profession, and in a a professional way, please!

This documentary classic is entertaining from start till end. About her work itself, her work with people like Sternberg, Billy Wilder, Spencer Tracy (”what a wonderful man”) and her attitude to being an actress. I’ve always been obedient, she says, and corrects again and again Schell. We worked with scripts, she says, when he asks if she never improvised. Improvising, never. Wonderful archive material accompanies her narration, historical material, clips from her films, from her stage performances at older age, and all the stills taken of the beautiful woman. The most moving sequence, however, consists of air images of the totally ruined Berlin after the war with Marlene humming songs from her beloved city. I’ve never looked back, she says, but here the director Maximilian Schell uses the film language elegantly to have her do so.

Thanks to Swedish tv, the strand K Special, for the reprise of a gorgeous hommage to one of the real film stars. The film can be bought on dvd all over.

1984, 94 mins.

http://www.marlenedietrich.org
http://www.marlene.com/

Vurdering:

Jean-Luc Godard: Åndeløs

Godards "En gift kvinde", som jeg fandt et klip fra på You Tube, kunne jeg ikke sådan lige her og nu finde som dvd, men, men den første lange spillefilm, den måske vigtigste trods alt, og den kendteste nok, "Åndeløs" havde jeg en VHS-kopi af fra svensk tv. Og sandelig! På biblioteket havde de en dvd.  

Det er så mærkeligt og så godt, at netop den film findes på dvd med danske undertekster, et ungt og sprællevende og stadigvæk urovækkende filmværk. Findes i udlån på en række biblioteker, kan bestilles på alle. Og så er den jo en milepæl i filmkunstens udvikling. Den gjorde den nye franske bølge af filmkunst i 1950'erne til uomgængelig og umistelig kendsgerning, film kunne nu have en auteur, som romaner og malerier hang de sammen med et enkelt menneskes tænken, som billedet med malerens, som teksten med forfatterens. Kameraet var filminstruktørens pen, sagde man ustandseligt, efter den franske instruktør Alexandre Astruc i en artikel i 1948 havde formuleret det i overskriften. Det er også titlen på Christian Braad Thomsens vigtige bog om Godard og fire andre franske instruktører fra tiden, Jacques Rivette, Eric Rohmer og Francois Truffaut. Sådan skriver han om Godards og Truffauts første film:

"En sammenligning mellem Godards og Truffaut debutfilm, den klassisk-helende 'Ung Flugt' og den oprørsk-destruktive 'Åndeløs' vil kunne belyse, hvor Godards indsats lå. Sammenligningen er så meget mere nærliggende, fordi 'Åndeløs' er baseret på en synopsis af Truffaut.

Tereza Nvotová: Take it Jeasy!

Vurdering:

Jean-Luc Godard

Jeg har siden jeg så, at bokssættet var kommet, planlagt min genopdagelse af Jean-Luc Godards film. Jeg har siden 1970-erne kun set et par sjældenheder engang på museet i Bilbao i forbindelse med festivalen der. Og jeg besluttede også dengang at finde ud af at se alle filmene, den ene efter den anden. Men hvordan? Det kunne man jo til for et par år siden ikke bare beslutte, det var jo før dvd-erne.. Og så for nylig mistede jeg oven i købet Godard filmen på CPH:DOX i november, "Fragments of Conversations with Jean-Luc Godard" - det var jeg ked af - og mine gensyn blev igen udsat lidt - men til februar skulle Godard være månedens navn i filmklubben, bestemte jeg..

Anledningen var, at jeg kom i tanker om Christoffers Boes anmeldelse af det dobbelte bokssæt i "Ekko": "For fans er Godard ursuppen...", herfra får moderne instruktører deres råmælk, skriver han. Og jeg tænkte, at det gør et moderne publikum som mig og de andre i klubben nok også. For " Godard er rastløs. Hans blik er altid søgende, altid på vej til noget nyt. Han hiver os med i sin jagt efter at forstå. Lader os komme så tæt på det levede liv, som filmlinsen vil tillade. Hans blik på verden er romantisk, men afviklet med en morders kølighed, og det er denne sitren mellem distance og nærvær, som giver filmene deres glød og varme. Bilerne, lejlighederne, caféerne, gaderne og kvinderne - alt manes til live."

I min erindring var altid "En gift kvinde" den tydeligste, den vigtigste. Kammerspil som hos Rohmer. Og som det første i det her lille studium klikkede jeg ind på en stump fra netop den film. På You Tube. Og fandt netop det, jeg huskede, erotikken anbragt i en stemning af integreret litterær dialog og af afgørende vigtig lyd af strygekvartet, bare dette lille stykke Beethoven, tilsyneladende henkastet i dialogen, men fuldstændig integreret i den samlede konstruktion. Det med Godard var begyndt igen..

von Platen et al.: Long Bien Bridge

Hanoi, Vietnam. A legendary bridge. People, people, people. Working, walking, exercising, motorbiking, repairing, waiting, cleaning, haircutting, cell phoning, water, steel, construction, trains from inside and outside. No dialogue, no interviews, pure observation, no arrangement, small sequences, small human interactions, small stories.

For what is a story? A story can be a raindrop on a chin. Or a mother counting with her small son. Finger by finger. Or woman in white crossing the square where everyone seems to cross on their motorbike. Or a hairdresser performing his profession under the dress. Or trading at a market. Like pearls on a string, the filmmakers bring us stories, one after the other with what seems to be an authentic sound design.

The 3 Danes were there in the spring 2007, I was there with 3 other Danes in December 2007. And can say that this is how it is. This is how I felt it. There is no such thing as an objective picture of a country, ans the filmmakers do not at all pretend to cover or prove anything, they were there, as we were, and the atmosphere they construct, the feeling of being there, is as it is. Watching, observing, being curious, there is a truthfulness in this documentary that is a much better invitation to go to Vietnam than hundreds of tourist clips and brochures.

The names of the filmmakers are Cai-Ulrich von Platen, Steen Møller Rasmussen and Peter Schultz Jørgensen. The film is 34:22 minutes long and was released in 2008.

Purchase:

Cai Ulrich von Platen
Værksted:
Værkstedsvej 40
2500 Valby
t: +4526716280
e: caiulrich@vonplaten.dk

Price: 100DKr. That goes to "Agent Orange Children", Vietnam.

Vurdering:

Nils Vest: An Oppressed People is Always Right

Danish director Nils Vest offers his controversial Palestine film, shot in a refugee camp in Southern Lebaning in 1974, to be watched online for free, or to be bought at his company. His contact details are mentioned below.

Utrættelige Nils Vest har lagt sin Palæstinafilm fra 1974 på nettet til frit gennemsyn. Han skriver:

Så er der nu mulighed for at se den snart godt brugte, men desværre ikke forældede film om de palæstinensiske flygtninge og Palæstina/Israel-konflikten  -  ET UNDERTRYKT FOLK HAR ALTID RET  -  som streamet video på nettet. I både dansk og engelsk version.
http://www.vestfilm.dk/etundertryktfolk/filmen.html

Filmen blev optaget i 1974 i Libanon, havde premiere i 1975, modtog Guldmedalje på Palestine Film Festival i 1976 og måtte i 1977, hvor den også modtog PH-Prisen, trækkes tilbage i nogle måneder for mindre justeringer i speakerteksten, efter pres fra Israel-lobbyen.
At denne lobby så senere fik indgået en aftale med først Statens Filmcentral, siden Filminstituttet, om at filmen aldrig skulle over på video (den lå de første år udelukkende som 16-mm kopier), det kom frem under Operation Dagsværk i 1998. Og SÅ kom den i videodistribution!

Hvis man ikke er tilfreds med at se den på nettet  -  hvorfra den både kan ses direkte og downloades, gratis!  -  kan man købe en DVD-kopi med begge sprogversioner, i højere billedkvalitet for 125 kr. + forsendelse. Se http://www.vestfilm.dk/filmsalg.html

Lars Becker-Larsen: Den bevægede Jord

Denne store videnskabshistoriske formidlingssatsning har premiere i aften kl. 19 på Det Kongelige Bibliotek. Jeg har for nogen tid siden skrevet lidt om filmen og dens forgængere i instruktørens arbejde. Og jeg vil selvfølgelig lidt senere prøve at vende tilbage. Nu skal vi lige se filmen, som involverer en stor indsats af mange forskellige kræfter, videnskabspolitiske, rent videnskabelige, undervisningsmæssige og først og sidst filmiske.

30. januar. Så har jeg set filmen. Det er en imponerende indsats, et omhyggeligt gennemført forsøg på at forny undervisningsfilmen som genre med hvad man måske kunne kalde forelæsningsfilm. Her altså i faget videnskabshistorie. Og som alle andre forelæsninger må den først og fremmest bedømmes på sit indholds troværdighed og sit overblik på videnfeltet. Og jeg vil i første omgang sige, at jeg, mens filmen kører over min skærm, er særdeles tryg ved den faglige kompetence, uden jeg dog vil mene, at fremstillingen indeholder ny viden, og jeg imponeres af overblikket og klarheden. Det sidste hænger så sammen med de filmiske greb, hvor man kan have en række ndvendinger, hvor jeg tøver en smule, især ved de yderst gennemarbejdede, men mærkeligt kølige rekonstruktioner. Så er der de medvirkende vidner, animationerne, iconografien og fortællerens tekst. Hvert punkt fortjener en ekstra overvejelse..  

Vurdering:

Werner Herzog: Min bedste dokumentarfilm og fjende

Bagsiden på filmens cover fotæller historien: "Peru. Iquitos er en by, som omkring århundredskiftet er isoleret midt i junglen. I udkanterne af byen står nogle få hytter og rådner i mudderet. I centrum findes de nyrige gummibaroners prægtige huse. Det er i disse omgivelser rige på groteske kontraster, at Brian Sweeney Fitzgerald - Fitzcarraldo - som de indfødte kalder ham, drømmer sin drøm om at bringe Enrico Caruso og Sarah Bernhardt sammen i en stor forestilling i en fejring af den store opera.

For at finansiere sin fantastiske drøm, beslutter Fitzcarraldo at udnytte et umådeligt areal med gummitræer bag de upassable Ucayala vandfald. For at omgå denne barriere, får han bogstavelig talt løftet sin store floddamper over et bjerg fra den ene gren af floden til den anden. Med støtte fra en indiansk stamme og fortryllet af alle tiders største sanger på grammofon kæmper Fitzcarraldo mod feber, moskitoer og kvælende hede for at præstere det umulige."

Werner Herzog: Fitzcarraldo, Tyskland, 1982, 157 min. Medvirkende Klaus Kinski og Claudia Cardinale. Foto: Thomas Mauch. Mein liebster Feind. Tyskland, 1999, 95 min. Medvirkende Klaus Kinski, Claudia Cardinale m.fl. På dvd i bokssættet HERZOGKINSKI, Anchor Bay Entertainment, UK 2004.

Jytte Rex: Inger Christensen - cikaderne findes

Mit dejlige bibliotek har fra Herning Bibliotek skaffet mig det eneste eksemplar af filmen, der ifølge bibliotek.dk findes i udlån. (Sært den ikke findes på filmstriben.dk / bibliotek.. en film med landets fineste digter.. ) Den kom i går. Jeg glædede mig sådan til at se den film. Det er så sjældent, jeg glæder mig til at se en film. Efterhånden.

Og jeg blev helt opslugt af den i én eneste bevægelse af skønhed og klogskab fra først til sidst - film som musik, i den lille time for mig i hvert fald større end musik, selv om den største, Bachs musik, lå nedenunder. Et menneskeliv fra først til sidst, med døden nærværende siden barndommen. "Den sorg mit liv har overhalet.." siger den rolige, omhyggelige digterstemme. Den unge kvinde bliver ældre, men forbliver det smukkeste sted den samme. I stemmen, og i det stemmen siger, og på den måde, den siger det.

Venligt fortæller den om mødet med og fascinationen af den ældre og mere erfarne digter. "Jeg kendte nogle få, Rilke og Eliot især (hvilke omhyggeligt valgte få kendte denne unge kvinde ikke..), men han havde rejst og kendte mange, svenskerne især. Han havde boet et år i Stockholm på et legat..." Det er formuleringerne, som griber mig ved en særlig finhed, også om for eksempel det blot, at leve i Roms varme, "i de sydlige lande", hvor der "ingen påfaldende overgang er mellem krop og verden..." Sådan er "Det" blevet til, forklarer stemmen. Klogskaben synker i mig som forelskelse, mens Jakob Bonfils ustandselige kamera, Grete Møldrups enkle klippebords-fortælling og Jytte Rex' generøse valg former Inger Christensens liv og digtning til en arabesk. "Piller lidt rust af min kind..." jeg ved én som i hvert fald skal have den film.

Jytte Rex: "Inger Christensen - cikaderne findes", Danmark 1998. Produktion og distribution: Kollektiv Film, vhs-kopi kan købes der Producenten Christian Braad Thomsen oplyser, at han også har enkelte dvd-kopier nu. En 35 mm kopi distribueres af Det Danske Filminstitut Filmen kan som nævnt endnu lånes i vhs-kopi på blioteket. Foto: ..og stemmen fortæller om Det malede værelse, om Mantegnas "illusionsnummer" i værelsets loft.  

Werner Herzog: Mein liebster Feind

Lad mig give det råd (hvis det ikke er for sent): når du sidder med dvd-sættet "HerzogKinski" skal du helt enkelt se filmene én for én. I den her rækkefølge: "Aguirre", "Nosferatu", "Woyzeck", "Fitzcarraldo", "Cobra Verde", "Mein liebster Feind". 1972, 1979, 1979, 1982, 1987, 1999. Det er så selvfølgeligt, det virker selvindlysende, men det er et livsdrama for to i den skandering, årstallene angiver. Der er en fortælling i de afstande: "Woyzeck" i begejstringseuforien efter "Nosferatu" inden for ét år og så den lange pause før finalen.

Det begynder med scenen, hvor bjergsiden i Peru vokser ud af tågen så mirakuløst, og den spanske hærafdeling med bærerne vokser ud af bjergsiden, bevæger sig ned ad stien i en uendelig række. Aguirre/Kinski er en af mange, en prik i landskabet. Det slutter med, at han, nu da Silva/Kinski - igen i en eneste lang optagelse - alene på den afrikanske kyst vil slæbe en båd i havet for at forsvinde eller for at komme hjem. Han kæmper med båd og brænding til han segner og dør af udmattelse, drukner på lavt vand. Herzog gentager scenen og fortæller i "Mein liebster Feind" (og til Paul Cronin): "The final scene of "Cobra Verde" was the last day of shooting that we ever did together. He had put so much intensity into this final scene that he just fell apart afterwards. Even at the time we both sensed it, and he even said to me, ‘We can go no further. I am no more.' " 

Sådan ser værket ud: 94 + 107 + 80 + 157 + 110 + 100 minutter. Der er en rytme i de tal. Hurtig gennemføring på "Woyzeck", lang udredning i "Fitzcarraldo". Og vi burde jo se det i hele udstrækningen i filmklubben på onsdag. Alle ti timer og 48 minutter.. Værkets sidste afsnit, "Mein liebster Feind" både opsummerer og konkluderer Herzogs og Kinskis arbejde sammen, deres fælles opdagelser og forståelser i sindets og fysikkens yderste territorier. Det er en aldeles usentimental, barsk og ind imellem faktisk munter elegi over en død ven. Det er en naivt enkel, kompliceret klog og ukunstlet højtragende film, denne finale. Gem den nu til sidst, begynd forfra med "Aguirre". Se hele filmen fra først til sidst. 648 minutter..

HERZOGKINSKI, a Film Legacy. DVD-boks med de seks Kinski-film. Anchor Bay Entertainment UK, 2004. Tysk/engelske versioner af filmene. Kan købes i Filmhusets boghandel. Litt.: Lars Movin: Bogholdersandhed versus poetisk sandhed i Eva Jørholt m. fl., red.: Kosmorama 242, 2009. Paul Cronin, ed.: Herzog on Herzog, 2002. Foto: Werner Herzog i dag. Still: Kinski og en af amazonerne i Cobra Verde

Werner Herzog (1)

Jeg begynder simpelt hen med hans biografi, som Paul Cronin i sin bogs forord skriver den så minimalt og elegant: "Det meste af, hvad man har hørt om Werner Herzog er usandt. Mere end om nogen anden instruktør, nulevende eller afdød, er antallet af falske rygter og lodrette løgne, som er spredt om denne mand og hans film forbløffende." Og efter research og lange interviews, hvor han prøver at finde huller i Herzogs argumentation og modsigelser i hans udtalelser konkluderer Cronin: "... at enten er han mesterløgner eller mere sandsynligt, han har hele tiden fortalt sandheden." Og han fortsætter:

"Heldigvis er der nogle basale kendsgerninger, som er indiskutable. Han blev født i München i Tyskland i 1942, og som barn levede han i Sachrang, en afsides bjerglandsby i nærheden af den østrigske grænse. Han begyndte at rejse til fods i fjorten års alderen og havde sin første telefonsamtale, da han var sytten. For at finansiere sine tidlige film arbejdede han, samtidig med han gik i skole, på et stålværk som svejser på natskiftet. Det resulterede i "Herakles" fra 1961. Han instruerede fem spillefilm med Klaus Kinski, og Francois Truffaut kaldte ham engang den vigtigste levende filminstruktør. Men nota bene, han instruerede ikke Kinski fra bag kameraet med en riffel i hånden. Han satte ikke nogens liv på spil under optagelserne til "Fitzcarraldo". Han er ikke sindssyg, heller ikke excentrisk..."

Cinemateket: Tegnedrengene mm.

Maj Wechselmann: Bang og Verdenshistorien

Maj Wechselmann har en imponerende filmografi, se hendes hjemmeside, hvor filmene også kan bestilles. Jeg havde lejlighed til at se hendes sidste udgivelse i går på SVT1, en film om Barbro Alving, journalist og verdensborger, som Maj Wechselmann politisk engageret, og aldrig bange for at sige sin mening.

Filmen er en herligt veloplagt skildring af en kvinde, som rejste jorden rundt og gjorde verdenshistorien med som reporter under signaturen Bang. Rammen er kronologisk og teksten er taget fra Bangs egne skriverier, inklusive dagbøger hvori hun både beskriver sin kærlighed til sin datter, som også interviewes i filmen og som oftest var alene mens mor var på rejse, og ikke mindst sin forelskelse i Loyse, kvinden i hendes liv.

Arkivmateriale fylder filmen på fornem vis: Bang var i Tyskland i begyndelsen fa 1930’erne, i München med Hitler, i Bad Godesberg hvor det berømte piece of paper blev underskrevet med Chamberlain, i Spanien under borgerkrigen, i Helsingfors under vinterkrigen, i Norge da tyskerne invaderer i 1940 osv. osv. Hun interviewer Ghandi, hun var i Hiroshima i 1948 og i Vietnam i 1967. What a life, og som instruktøren skriver på sin hjemmeside – hvilken journalist i verdensklasse. Og hvilken fin måde at få verdenshistorien genopfrisket, kan jeg tilføje med adresse til filmen.

Foto: Bang til venstre, Loyse til højre.
http://www.wechselmann.se/

Vurdering:

Danish Documentary 2008

Below you will find a couple of brief status articles on Danish documentaries in the year that is about to finish, 2008. Nothing sensational, nothing quality-wise to be compared to ”The Monastery”, the Danish documentary from the last years but that is maybe also too much to ask. Pernille Rose, Phie Ambo, Eva Mulvad, Jeppe Rønde, Max Kestner, the young ones, and Jørgen Leth, Jon Bang Carlsen and Anne Wivel from the older generation did not present new films in 2008.

Anders Østergaard did and won the Joris Ivens Award at idfa for his well crafted and engaged ”Burma-VJ”, and otherwise to be noticed is the editor Nanna Frank Møller’s second directorial performance, ”Let’s Be Together”. Still in the festival circuit are ”Purity Beats Everything” by Jon Bang Carlsen, Michael Noer’s ”Vesterbro”, ”Solange on Love” by Tine Katinka Jensen and ”Everything is Relative” by Mikala Krogh – all films that had their first screening in 2007.

The other issue to be continously raised is the paradoxical situation that Danish documentaries experience a rather creative period at the same time as it is difficult to get to watch them for a general audience. Cph:dox and the Århus Festival screen the films within a festival format, and the former has its dox-on-wheels, and there are other fine initiatives in the big cities, but when it comes to cinema release the success is pretty limited. DVD, online screening and download are of course obvious solutions to reach the audience but the DFI (Danish Film Institute) and the producers of the films, who own the rights, have still not found the solution. What will help, however, is the new strand Dokumania at DR2, that shows documentaries (also the Danish) every tuesday in prime time. Thank you to Mette Hoffmann, who left TV2 and implemented this new slot.

Still: Burma VJ

http://www.dr.dk/dr2/dokumania
www.dfi.dk

Claus Bohm: Tiden er Guds hemmelighed

Vurdering:

Volha Nikalaichyk: Khash

Vurdering:

Andrej Tarkovskij: Solaris

"... Wie grossartig dagegen etwa Antonionis Schauspielerarbeit in seinem Film "L'Avventura" oder jene von Orson Welles in "Citizen Kane". Bei ihnen kommt einfach das Gefühl auf, einmalig überzeugende Figuren vor sich zu haben. Doch das ist einequalitativ ganz andere, filmspezifische Überzeugungskraft, die sich prinzipiell von der Expressivität eines Theaterschauspielers unterscheidet.

So kam es seinerzeit nicht zu einer wirklich kreativen Zusammenarbeit mit Donatas Banionis, der die Hauptrolle (Kris Kelvin) in meinem "Solaris"-Film spielte. Banionis Gehört nämlich zur Kategorie analytischer Schauspieler, die einfach nicht arbeiten können, wenn sie..."

Vurdering:

Thomas Danielsson: Troell's magic mirror

Igen en vigtig nyhed fra Filmstriben.dk: "Troells troldspejl". Så opmærksomt koordineret med Troells "Eva Larssons evige øjeblik" har Danielsson fået sin film om og med Jan Troell færdig og ud, så den kan bruges på visse skoler og ses på enkelte biblioteker, som abbonnerer på denne netadgang. Tue Steen Müller så den under CPH:DOX ved et arrangement med Jan Troell. Han skrev 11. november her på siden blandt andet:

"...This first part opened with the film about Troell, "Troell's magic mirror" by Swedish Thomas Danielsson. Sympathetic it is - even if it sometimes feels a bit messy as it wants to have too much information conveyed within the hour it lasts. But you love every little word Troell says, this modest lyrical observer of the world we live in."

Jeg har det som Tue. Timen forekommer at være alt for kort til dette store og mærkeligt nærværende og gribende materiale, som truer med at sprænge rammen...

Dainis Klava: Aigi (Time)

Vurdering:

Katrine Østlund Jacobsen: Aftaler med Gud

Filmen er en af nyhederne på Filmstriben.dk og den blev vist i MandagsDokumentaren for nogen tid siden. Ebbe Preisler noterede efter visningen i sine meddelelser, at publikum stillede instruktøren en lang række spørgsmål om hendes "meget rene og ukunstlede film", som netop er "langt fra at være et nyfigent portræt af en eksotisk person..."  Preisler havde forinden skrevet om den i MandagsDokumentarens katalog: 

"Hovedpersonen er en dansk komtesse, Antonia Holstein-Ledreborg, der blev religiøst vakt under en pilgrimsrejse i Jugoslavien og dernæst valgte en tilværelse som katolsk nonne i Paris. Filmen skildrer blandt andet bønnens betydning og afkaldets dilemma. Der er en stor ro og ulmende skønhed i filmen, men også en nærhed og intimitet, der det svært tilgængelige tilgængeligt. Man forstår den dragning mod det katolske univers, som næres af det materielle og det sanselige og ikke kun af akademiske sysler."

Agreements with God: Synopsis in English: "The film is an essay about faith and prayer as told by the Danish novice Antonia Holstein-Ledreborg on her continuous path to her appointment with God...

Andrej Tarkovskij: Offeret

"...Die Gegenfigur Adelaides ist die demütig-bescheidene, stets schüchtern und unsicher wirkende Maria, die im Haus Alexanders ihren Dienst als Zugehfrau versieht. Zwischen ihr und dem Hausherrn scheint zunächst keine Annäherung möglich - wie sollte sie auch? Dann aber kommt es zu jener nächtlichen Begegnung, nach der Alexander nicht mehr so weiterleben kann wie zuvor: Angesichts der bevorstehenden Katastrophe erfährt er die Liebe zu dieser einfachen Frau wie ein Geschenk Gottes, das sein ganzes Schicksal rechtfertigt. Das Wunder, dessen er inne wird, verwandelt ihn.." (Andrej Tarkovskij 1984)

Vurdering:

Eva Weber: The Solitary Life of Cranes

Sometimes it is easy to express your opinion. Like in this case where I found a text from the film critic at The Guardian, Nick Bradshaw (November 28), that precisely and in much better English than I can perform – praises a beautiful film by Eva Weber, a big talent in British documentary. He saw it at Sheffield Doc/Fest, I saw it on a computer from the dvd that Eva gave me:

”A film that got it all beautifully right was Eva Weber's 27-minute The Solitary Life of Cranes, which I'd missed at BritDoc, where it won the Best Short Film award. As previously noted, all successful documentaries (Man on Wire, Touching the Void, Fahrenheit 9/11) take us up death-defying heights (the World Trade towers, Siula Grande, the lies of the Bush regime).

Weber's film is structured as 24 hours in the cabins of construction cranes overseeing London: it's a city symphony with a bird's eye view and poet's soul. Against a delicate soundtrack of machine noises and almost hyper-realistic observed sounds, twenty or so crane drivers discuss what they see and feel from their eerie vantage points: the ebb and flow of the crowds on the streets, the itineraries of office workers and flat dwellers through their windows, the inspiration to ruminate afforded by these silent watch posts. Very simply, the film did what art should do: it opened your eyes.”

http://www.guardian.co.uk/film/filmblog/2008/nov/28/sheffield-doc-fest

http://www.cityofcranes.com/

Vurdering:

Jørgen Leth: Portrætfilmene 2

Klaus Rifbjerg (han sidder så selvfølgeligt og ubesværet ved sit lille skrivebord foran vinduet, helt anderledes end forfatteren i fortællingens ramme i Notater om kærligheden, dette andet jeg, som er så besværet, fortvivlet, manieret)

Peter Martins - en danser (den perfekte krop, den enestående præstation, den kødelige erotik, trænet op til brug for instruktørens tankes iscenesættelse)

Jørgen Vestergaard: At være sig selv

Utrættelige Jørgen Vestergaard har lavet en film om ”Kirsten Kjær og hendes museum” i Langvad ved Frøstrup. Den varer 33 minutter og lader kunstnerens nevø, Harald Fuglsang (billede), fortælle historien om en farverig og kontroversiel personlighed, hvis mange portrætmalerier kan beses på museet, eller rettere kunstcentret, som Fuglsang kalder det sted som han og vennen John Anderson har skabt, hvor der betales entré efter behag og hvor der nu også er et specielt koncerthus at finde.

Filmen giver god besked og viser rundt, og Vestergaard skal have ros for at have sat tre andre film på dvd’en – filmen om Ovartaci fra 1998, portrættet af Jens Søndergaard fra 1995 (hvori salig Flemming Madsen fra vor tv-barndom optræder) og endelig Cementkrucifikset fra 1968 om pastor Anton Laier med stemme og kommentar af vidunderlige Broby-Johansen.

4 film om kunstnere fordelt over 40 år, blot en lille del af Vestergaards omfattende filmografi – se også under ”Hanstholm-historien om en havn”.

Salg og distribution: Forlaget Knakken, 7700 Thisted. E-mail: orpo@thisted-bibliotek.dk  Tlf: 99172843. English subtitles available.

Laura Poitras: My Country My Country

Vurdering:

Jørgen Leth: Notater om kærligheden

I morgen aften skal vi se en gammel Jørgen Leth film i min filmklub. Jeg har prøvet at forberede mig. Det kan jeg ikke, jeg farer vild, eller det mærkes som om jeg gør det. Landskaberne og opstillingerne fører tilsyneladende så mange steder hen. Som hele tiden ligner det forrige. Men jeg tager fejl, imidlertid tager jeg fejl. Der er forskydninger, små umærkelige ændringer. Det er ikke blot smukke postkort med tekst bagpå vist efter hinanden (selv om det for så vidt havde været fint nok, når fotograferne er Henning Camre og Dan Holmberg, og det er Jørgen Leth, som har skrevet de korte tekster, som hører til), nej der er en evig kadance, en stigning i intensitet, viden og overblik, små fald og stigninger undervejs (det er skam levende dette) men generelt en ubrydelig udvikling frem mod en stor tilfredsstillelse: klogskab og skønhed forenet i en fejlfri film.

Vurdering:

Jørgen Leth: Portrætfilmene

The Jørgen Leth Collection, Portrætfilmene: Klaus Rifbjerg (1974), Peter Martins - en danser (1978), At danse Bournonville (1979), Kalule (1979), Step on Silence (1981), Dansk litteratur (1989), Michael Laudrup - en fodboldspiller (1993), Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter (1999) + bonus, Leth om Laudrup (2007). Det Danske Filminstitut 2008 http://www.dfi.dk/boghandel/videoshop.htm

Still: Peter Martins - en danser

Seth Gordon: The King of Kong

Vurdering:

Jon Bang Carlsen: Addicted To Solitude

Det er et privilegium at åbne en DVD boks som denne.. Så smuk den er, personlige grafiske løsninger.. indeni den nye film, som vi har skrevet om og så de tre ældre., alle mere personlige film end ellers.. også mere personlige end jeg husker dem.

Hvad vil nu det sige? Jo, instruktøren er til stede i det hele, fra yderst tilmeget langt ind, til lige netop der, hvor de medvirkende tager over. Hans malererfaring og hans håndskrift møder jeg på boksen og indeni på kassetterne på DVD omslagene, og med det samme i teksterne, som ikke er tekstforfatterens, men hans.

Jon Bang Carlsen omgiver sine film med ord, også denne, så værket består af en film og en mængde forklaringer, kommentarer og refleksioner, som ude i virkeligheden fortsætter i interviews, artikler og bøger. Så jeg må se alt og læse alt, hvis jeg vil gøre mit publikumarbejde færdigt. Men hurtigt flytter ordene ind i billederne, teksten ind i scenerne, butikken og kirkegården, farmen og landskabet. Og bliver de medvirkendes tillige. Og filmen vokser ud af skitsen, den begyndte med til mesterværket, den er.

Jon Bang Carlsen: My African trilogy plus one, 2008, containing Addicted To Solitude, Portrait of God, Blinded Angels and Purity Beats Everything,  C&C Production, distribution: Danish Filminstitute bookshop@dfi.dk  

Vurdering:

Super 16 no. 04 premiere

Syv producere og syv instruktører er færdige med deres uddannelse på Super 16 og de afleverede  i dag efter planen deres afgangsfilm  i Dagmar biografen. Samtidig med premieren er de syv film tilgængelige på en DVD med titlen SUPER16 NO.04 Det er så flot. Den har jeg kigget nærmere på. 

Filmene, seks fiktioner og én dokumentar, er:

Black Man, Kræsten Kusk / Julie Sophie Vang, 40 min. (Trekanthandel, dansk slavehandel og brutalitet, musealisering, udenrigspolitiske undskyldninger og andre velkendte emner overraskende pædagogiseret som stand-up tragedie. Det er nyt for mig - afgørende er, om skuespilleren, alene og energisk, holder til hele sin tour de force..) 

Cathrine, Mads Matthessen / Jonas Bagger, 25 min. (Cathrines karakter udvikles så fascinerende, jeg slipper hende ikke undervejs, hun bliver heller ikke let at glemme - vigtigt er om familien holder så tæt på det karikeredes distance..)

Kaktus, Anna Treiman / Mads Damsbo (ekstern), 30 min. (Imponeret over instruktørens mod og udholdenhed til igen i udsøgt scenografi og på smukke, smukke locations at skildre dette forbrugte og derfor dobbelt vanskelige emne - tænker også: er det en gang på stedet?)

The Matjulskis, Mikkel Blaabjerg Poulsen, 27 min. (Jamen, jeg falder da for denne omhyggelige parafrase på en række scener, jeg mener at have set andre steder, røres over den sentimentale historie om poesien og musikken og over den tavse hovedpersons udtryksfulde spil - så det er sært, det ikke er min yndlingsfilm i buketten)

Nowhere Man, Sune Lykke Albinus / Line Hvidtfeldt, 22 min. (Livlig skildring af en ung mand i problemer i nattelivet og i legene med vennen og i deres  fællesskab med en pige på bagagebæreren. "Er du faret vild, Andreas?", spørger vennen, og det er mere end konstatering end et spørgsmål - og for mig kunne det gælde filmen, som trods mange meget smukke scener ikke når frem..)

Panser, Roni Ezra / Lars Valentin, 27 min. (To patruljebetjente, en erfaren og en begynder. Den erfarne oplærer begynderen i håndværket, og han skal nok lære det -  filmen er lærlingens svendestykke, den vil håndværket, og det klarer den..)  

Black Heart, Ada Bligaard Søby / Morten Kjems Juhl, 23 min. (Tre unge skæbner i New York og med New York som medspiller, de holdes skarpt adskilte i filmstil, ja, på alle måder, i en sjælden balance - og i mit hoved griber historierne hen over de markerede grænser i ét væk ind i hinanden i det musikalske væv af betydninger, så de tre personer bliver hinandens historie. De er jo i samme film..)

http://www.super16.dk/

Jon Bang Carlsen: Trilogi + 1

DVD-boksen indeholder fire film, den sydafrikanske trilogi, Addicted to Solitude, 1999, Portrait of God, 2001, Blinded Angels, 2007 og så Purity Beats Everything, 2007. Og jeg tager filmene op her, fordi de, og især den seneste film, bliver emne for næste aften i min filmklub. Vi er godt forberedt, vi har Tue Steen Müllers vidende og anerkendende anmeldelse her på filmkommentaren.dk den 21. maj (skriv 'purity' og klik), nogle har set filmene i forvejen, den seneste har været i biografen de senere måneder i en række byer, og instruktøren har været til stede, og den har været vist på DR2 på den sene kvalitetssending.

Men der står for mig stadigvæk en række spørgsmål tilbage at overveje, i første omgang om forbindelserne mellem de de tre plus én film, og om hvordan denne trilogi-konstruktion hænger sammen med den sidste titel, som sådan er løst tilknyttet. Og jeg må prøve at finde ud af, hvordan de fire film griber tilbage i det tidligere værk, måske helt tilbage til Jenny, 1977. For alt i dette filmarbejde over fire årtier væver sig for mig at se sammen i nye betydninger.

De medvirkende i Purity Beats Everything, Miriam Lichterman og Pinchas Gutter fortæller deres erindringer fra Auschwitz. Det vidste jeg på forhånd var det forfærdende indhold, men som Tue Steen Müller gør opmærksom på, peger filmens fortæller også på, at denne erindring for længst blevet til fortælling, til en kunstnerisk bearbejdelse. Og filmen fortsætter i det spor, bygger yderligt en række lag på beretningerne, først den frapperende del af billedsiden med optagelser fra en sjællandsk gård, og jeg ser, at grebene oven i de idylliske landskaber, som rigtignok tilvejebringer en udholdelig kontrast, eller i hvert fald anderledeshed, er talrige og fyldt med foruroligende tankebearbejdelser af de medvirkendes erindringer. 

De mange velkendte træk fra de tidligere film: lyden fra optagelserne i arbejdsværelsets computer (Portrait of God), den velkendte håndskrift på skiltene (Livet vil leves, breve fra en mor og mange gange siden), hver eneste beskæring, belysning og motivvalg i hvert eneste billede (Før gæsterne kommer ja, og Jenny og konstant siden). De mange velkendte træks tryghed gør, at jeg overhovedet kan lytte til de ufattelige detaljer og tage dem ind, men stadig uden at fatte dem. Forstå, ja det er umuligt. Der tager filmen fat på det afgørende lag i konstruktionen. Det har med de hjemlige ting at gøre. derfor denne vedholdende skildring af kunstnerhjemmet, hvor filmen er blevet til, hjemmet med vasketøjet og tørresnoren. Det hjem kender jeg også i forvejen. Fra flere steder, tydeligst fra Carmen og Babyface. Hvad det så betyder, vil jeg tænke videre over og snakke med dem om i filmklubben. Men her skal lige noteres, at med denne DVD-boks er endnu et umisteligt filmværk bevaret til et nyt liv i dette filmformat for alle hjemmene. Måtte de øvrige film snart følge efter.

Jon Bang Carlsen: My African trilogy plus one, 2008. C&C Production, distribution: Danish Filminstitute bookshop@dfi.dk  

Frederick Wiseman on Festival Tour

Pernille Rose Grønkjær: The Monastery

The best - according to this blog writer - Danish documentary for years, "The Monastery", is now to be seen or re-seen on French/German cultural channel arte on the following days: 9/10 (22.25), 21/10 (01.20), 24/10 (09.55)

arte has changed the title into "Le Monastère, M. Vig et la nonne", it will be shown in vo (version originale) and this is how the French introduction looks like, pas mal du tout: "Dans un château en ruine transformé en monastère, l'émouvante rencontre entre un vieux théologien danois et une nonne russe orthodoxe. Un documentaire aux allures de conte, qui nous entraîne avec magie dans un univers mystique."

Allan Berg has written a long and competent analysis of this film on this site. Search "pernille rose" at the left or go to

http://www.dfi.dk/tidsskriftetfilm/53/themanifold.htm

If you want to buy the film on dvd, go to the site below:

http://www.danishdocumentary.com/

Louisiana Museum Behind Film on Per Kirkeby

Danish artist Per Kirkeby exhibits more than 100 of his paintings, 50 of his sculptures and works in other genres at Louisiana Museum of Modern Art in Denmark - until 11/1 2009.

My colleague Allan Berg praises below a film on Per Kirkeby, made by Pernille Bech Christensen after idea of Poul Erik Tøjner, the director of the museum.

The film, "Per's Method", has English and German subtitles. A quote from the review: The conversation between Per Kirkeby and Poul Erik Tøjner has been transformed into a beautiful, clever and very important film. The two talk about the method of the painting and about all from work, life and biography that has been painted into the works.

The dvd is part of the catalogue of the exhibition.

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Per+Kirkeby

Pernille Bech Christensen: Pers metode

Per Kirkeby og Poul Erik Tøjner mødtes før åbningen af udstillingen af Kirkebys værker, nu og tilbageskuende, tre dage i maj. Til en samtale. Deres samtale de tre dage er blevet til en smuk, klog og meget vigtig film. De to taler med hinanden om maleriets metode - som titlen så præcist angiver - og om alt det i arbejdet, i livet og i biografien, som er malet ind i billederne. Hvor det er til stede, men skjult. Samtalen er yderst omhyggelig og særdeles åbenhjertig - men "om nogle ting taler man ikke", som Kirkeby alvorlig udtrykker det. Der slutter samtalen og filmen.

Denne finhed af tøven og tilbageholdenhed hos Tøjner og Bech Christensen er deres films styrke. For det er i dette rum af opmærksom tryghed, at den store maler kommer ud i områder, som supplerer og uddyber alt det vi ved fra Jesper Jargils film og fra Anne Wivels film, fra alt det vi har læst i Kirkebys mange bøger. Er der mere at føje til? Kunne man spørge. Filmens svar er overbevisende: der var mere, og der er mere...

Pernille Bech Christensen: Pers metode, 2008. Medvirkende: Per Kirkeby og Poul Erik Tøjner. Manuskript (idé og koncept): Poul Erik Tøjner. Kamera: Bøje Lomholdt. Klip: Pernille Bech Christensen. Producer: Peter Bech. Produktion Glow Film & TV for Louisiana Museum. Distribution: Louisiana Museum of Modern Art, filmen ligger i bogen til udstillingen:

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Per+Kirkeby

Still: Per Kirkeby under samtalen. Foto: Peter Bech

Vurdering:

Don Edkins: Why Democracy

Gibney:Gonzo:Life and Work of Hunter Thompson

I had hoped for more from this film about a journalist legend that I had heard so much about, read so much about, but never seen a film about. A journalist whose work I had read only a little of, but nevertheless knew about, the one, who gave name to the special hybrid, fascinating kind of reporting that inspired journalists all over the world to leave classical journalism, to fictionalise and talk in first person.

For sure the film has a lot of interesting archive material with Gonzo himself, and includes clips from the film ”Fear and Loathing in Las Vegas”, has a wonderful collection of 60'es music on the soundtrack, a great walk down memory lane, but the film is not very inventive in its storytelling that is pretty formatted with continuous cuts with people who knew Gonzo and can tell how fantastic he was. Predictable tv like hell.

So for me the interesting look back is on American history with for instance George McGovern as the president everyone wanted until he casted a fragile vicepresident candidate, a gift to Nixon and his gang of crooks. ”I’ve been a good Read”, Gonzo says himself, and Johny Depp does his best to argue for this in the film, where he reads texts to the camera, but it does not hide a loose repititive construction of a film about a man, who always went for the wild and totally committed. Gonzo died in 2005.

A dvd version is on its way. And the film goes all over in festivals.

http://movies.yahoo.com/movie/1809963971/info

http://www.cinematical.com/2008/01/22/sundance-interview-gonzo-director-alex-gibney/

Vurdering:

Jørgen Leth: Sanct Hansaften-Spil

Jeg lærte i skolen, at Digte 1803 er en stor bog, måske den største i dette dengang nye århundrede, som vi er nogle, der aldrig rigtigt har forladt. Jeg hørte om samtalen med Steffens og jeg lærte Guldhornene udenad, det skulle vi. Og jeg lyttede efter, når Reumert læste digtet i radioen med musik til. Det blev en del af mig. Men jeg forstod det ikke. Først nu tror jeg, at jeg forstår. Lidt.

Tænk, at det er Jørgen Leth og Per Kirkeby - som i mellemtiden har betydet så meget for mig - og de kongelige skuespillere, som omsider (jeg så aldig tv-produktionen, og havde dengang i 79 bestemt ikke kunnet tage den ind..) at de viser mig, hvordan og hvorfor, den bog er stor. Og gør min dansklærers arbejde færdigt. Det var Thure Munkholms korte analyse, som bragte mig på sporet. Bare sætningen: "... Oehlenschlägers sprog, der her toner frem i al dets overvældende skønhed og metriske vidskab." Altså! Metriske vildskab...

Og blide smerte: "... Jeg har jo alt elsket og levet!" Synger Maria ved klaveret, og Konen siger: "Deres Stemme har dog en herlig Klang. / Hvad hedder den Arie? / Maria svarer: Teklas Sang. / Den er oversat efter tydsk Poesi / til Weyses deilige Melodie." Og jeg tilføjer: og Henning Christiansens gribende melodi til jødedrengens sang: "... Kommer at kiöbe, kommer at kiöbe! / Röde, gule, grönne og blaa i Fleng! / Jeg er en god lille Jödedreng!" Og Frits Helmuths fortælling om liden Kirsten: "... I gamle, længst forsvundne Tid / der var en deilig Pige.." Og Ove Sprogøes blinde mand: "Skaffer mig min Fiol igien, / at jeg kan tolke min stumme Smerte."

Alt dette ustandseligt afbrudt af den fineste ironi og klassiske lystighed: "De Gravhöie skulde Fanden flytte! / De staae her og giör ikke den mindste Nytte." Tekstens første og berømte chok. Institutionen Leth og Kirkeby og Christiansen har med hele holdet anvendt dette tydelige set-up fra digteren og omsat det i tv's letteste og simpleste greb og gjort det til noget så enestående som tv-kunst af munter alvor.  

Jørgen Leth: Sanct Hansaften-Spil,1979 i DVD-udgaven The Jørgen Leth Collection 19-21, 2008. Foto: Instruktøren i 1979, men på en anden produktion.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345   

Vurdering:

BFI: Documentary Film History

The BFI (British Film Institute) celebrates its 75th birthday by publishing a collection of dvd's including one of documentaries from the golden period 1930-1950. What a discovery for those who dont know about it, and what a revisit for us, who was taught that it all started in the UK with names like John Grierson, Humphrey Jennings, Paul Rotha and Basil Wright. Check the website below. 4 discs of brilliant work, a booklet - films and interviews. A gift!

http://filmstore.bfi.org.uk/acatalog/info_8457.html  

Jørgen Leth: A Midsummer Night's Play

Thure Munkholm writes in the booklet in the box-set: "At first glance, it might seem to be quite a leap from these two fictional travel stories to Leth's earlier TV production of A Midsummer Night´s Play, a classic from 1803 by denmark´s national Golden Age poet, Adam Oehlenschläger. But only on the surface. All three films, in essence, are concretised expressions of aviable material.

The images in Interference and Traberg emerge as small concrete poems in their own right. In A Midsummer Night´s Play, literary language, Oehlenschläger's words and dialogue, serves a similar function. In his production of the play, Leth abstains from any form of modernisation, even including elements of the play that most updated versions would likely excise as so much archaic filler... Leth is mainly interested in stressing the tones and music of literary language.

The film's main attraction, apart from the celebrated artist Per Kirkeby's Golden Age-inspired sets, is Leth's singular ear for Oehlenschläger's language, sounding forth here in all its overwhelming beauty and metric wildness."

Jørgen Leth: A Midsummer Night´s Play, Denmark, 1979 in the DVD-edition The Jørgen Leth Collection 19-21, 2008. The box no. 4 contains also Interference, 1983 and Traberg, 1992.

All films in the Jørgen Leth Collection have English subtitles.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Jørgen Leth: Udenrigskorrespondenten

Jeg mener ikke, jeg har set filmen siden den var ny. 25 år er gået. Og man spørger naturligvis: holder den? Og jeg svarer lige med det samme efter at have set DVD-versionen: Om den holder! Omsider en ligetil og tydelig film. En klog og smuk kærlighedsfilm. En gennemført Leth-film, så genkendelig. Måske falder den lidt sammen til sidst, det må undersøges nærmere, men til da: Ja, hvor den holder.

Gensynet er fantastisk, filmen er meget bedre, end jeg husker den. Igen er der det med den anden uskyld, at glemme alt det, jeg ved om filmen på forhånd, om Haiti og om Leth og hans bøger og andre film, og opleve filmen igen i en tømt tilstand af både forståelse og oplevelse, som er værkets mening og hensigt, som Poul Borum sagde.

Der er i den situation meget at glemme, for der har været meget siden. Hans "Haiti, uden titel" først og fremmest og "Traberg" jo, og Asger Leths "The Ghosts of Cité Soleil". Den politiske udvikling i landet, kup og krige. Alle artklerne og bøgerne. Det ville ikke være Jørgen Leths skyld, hvis jeg ikke genkendte stederne og personerne og begivenhederne. Med alt det stof glemt, men husket et andet sted i systemet, er det, at alt i den 25 år gamle film er tydeligt og ligetil. "Det lignede en erindring, dette sted," som Traberg siger et sted i den film, hvor alt også er så velkendt. 

Jørgen Leth: Udenrigskorrespondenten /Interference, Danmark 1983 i DVD-udgaven The Jørgen Leth Collection 19-21, 2008. Boks 4 indeholder Traberg, 1992, Sanct Hansaften-Spil,1979 og Udenrigskorrespondenten.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Vurdering:

Jørgen Leth: Interference

The Danish director Christoffer Boe writes in the box booklet:

" For one scene alone Interference is a must see. The scene: an extended medium close shot of Hanne Uldal, as The Woman, lying naked on the metal floor of a balcony. And no, it´s not because we´re looking at the best breasts in Danish cinema, but because her declaration of love is the purest image we have of a certain kind of male psyche. Sure, it´s The Woman speaking, but she is expressing The Man´s innermost desire.

His endless desire to combine woman´s total devotion and care with his own self-control and work achivement.

-Use me for anything. I want you to. I will massage your temples with a lemon.

-While I´m writing?

-Yes, while you´re writing.

Writing while a woman loves you - what more could you ask for!"

Jørgen Leth: Interference, Denmark 1983 in the DVD-edition The Jørgen Leth Collection 19-21, 2008. The box no. 4 contains Traberg, 1992, Interference and and A Midsummer Night´s Play, 1979.

All films in the Jørgen Leth Collection have English subtitles.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Jørgen Leth: Traberg 3

Så kom den! Og jeg satte mig og genså efter de mange år Traberg, som hele tiden smutter væk fra fortælleren og derved forbliver uforståelig og alligevel i alle scener og referencer så genkendelig. Så let at forstå alligevel, en sand helt. Jeg så filmen i den tilstand, Poul  Borum kaldte den anden uskyld, hvor jeg havde glemt det hele, alt jeg vidste om den film og så den igen. I den uskyld, som er både forståelse og oplevelse. Som har ophobet viden som glemt forudsætning.

Og hvor er filmen smuk! Dan Holmbergs institution af filmfotografi i det bredest tænkelige spektrum fra still-leben over den pludselige aktion i rummet til reportage i borgerkrigens tumultariske midte. Fastholdt i Camilla Skousens modige forbliven ved scene efter scene i en lang, ubønhørlig fortælling om at tage sig tid, som Traberg, når han skriver brev og omhyggeligt folder det sammen og lægger det i kuverten, klistrer den til. At sætte frimærket på bliver en handling for sig. Vigtigt for filmens plot. Jo, der er skam et plot i den film. Af sted, tid og sansning. Af politik, grusomhed og angst. Digteren i Inferno.

"... traberg strolls / through hell´s forecourt / traberg has plans / traberg has no plans / he meets people, / then has to move on / a man on the move, / an important man / no tracks, trailing slime / no wives, no kids, no home..." (Fra Pernille Fischer Christensens store tekst i boxens booklet)

Jørgen Leth: Traberg, Danmark 1992 i DVD udgivelsen The Jørgen Leth Collection 19-21, denne 4. box i udgivelsen indeholder Traberg, Udenrigskorrespondenten, 1983 og Sanct Hansaften-Spil, 1979 og et stort bonusmateriale.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Vurdering:

Geoffrey Smith: The English Surgeon

Vurdering:

Bibliotek.dk

I nogen tid har man kunnet søge film i en særlig funktion på bibliotek.dk og vel at mærke bestille dem og låne dem, vist nok fra alle biblioteker, ligesom bøger. Men nu meddeler AVM, at systemet er langt mere sofistikeret. Læs her:

http://www.avm.dk/nyhed/visnyhed.php?nyhedsnummer=1138

det er for godt til at være sandt!

James Marsh: Man on Wire

Vurdering:

Jørgen Leth: Traberg 2

Jeg tror den kommer i overmorgen! En af mine yndlingsfilm, måske afgjort min favorit, Jørgen Leths Traberg er på vej. DVD-boksen, hvor den er sammen med to andre Lethfilm, har været forsinket. Min boghandler har et par gange ringet til forlaget, som kun kan sige, at der er problemer, en anden gang er de allesammen til frokost. Det er afslappet som Haiti, helt rent i stilen. Jeg venter et par dage mere. Læser lige igen i Leths bog Traberg. Den er med et af hans egne faste udtryk generøs.

Det er som om, det er alle, ja, alle notaterne i lommebogen til filmen, som er trykt og udgivet. Så modigt og fuldt af tillid. Jeg husker for mange år siden han i filmmuseets sal ude på Christianshavn viste nogle af Henning Camres fornemt sort/hvide, kræsne, på én gang distante og empatiske optagelser til Notater om kærligheden, den unge kvinde, som gør sig i stand før, hun skal mødes med sin elsker. Jeg tror, det var de originale optagelser. Før klip. Det var også modigt, tillidsfuldt, generøst.

Et par citater fra bogen: "Traberg. Det afgørende er at tage ud til eksotisk location og filme en cigaret i et askebæger. Sådan skal det være." "Jeg betragter hende. Jeg bruger hende. Jeg kærtegner hendes krop. Jeg indsnuser hendes duft. Jeg hører hendes ord, hendes lyde. Jeg elsker hende sagligt og detaljeret. (Første tekst til Traberg, siger Camilla)."

Sidste: Min søde boghandler ringer til mig. Hun har nu fået fat i forlaget. Jørgen Leth: "Fiktioner", som DVD-boksen hedder, er gået på lager og bliver nu distribueret. Hun kan have en til mig fredag eller mandag.. De laver andet end spise frokost på det forlag!

Jørgen Leth: Traberg, en tekst, 1990. Jørgen Leth: Fiktioner, DVD-boks 4, i den samlede udgivelse med Traberg, Udenrigskorrespondenten og Sct. Hansaftenspil.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Riga Diary 3

Jørgen Leth: Traberg

Sporet går til en lille spansk by, kameraet over de vidunderlige tegltage. Lyden er en skrivemaskine. Så ser jeg værelset, han er der ikke, men hans ting er der: skrivemaskinen, bøger og avisudklip. Stof om Haiti, et land i indbyrdes krig. Jeg ser tagene ud af vinduet. Det bliver sort, Trabergs hænder trækker skodderne for. I sin støvede 2 CV er han atter på rejse ad en ensom landevej i det vældige landskab. Alle elementer i filmen er på plads, nu følger jeg Traberg. Ham holder jeg med. Det er elementært.

Det er en stor film. Den samler flere af Filmens traditioner. Det er en surrealistisk film. Man kommer til at tænke på Buñuels 'l'Age d'Or' fra 1930, som handler om Roms grundlæggelse, statsmagten, banditter, borgerskab og et seksuelt-sadistisk præsteskabs kristendom. Alt kan ske i denne film, fordi alt kan ske i virkeligheden. Der er så mange logikker, der insisterer på at være reelle. Der er mange logikker, der er faktiske, og som mennesket får gennemført. Det er sjældent, at en film giver plads til dem alle. L'Age d'Or gjorde. Traberg gør. (Mogens Rukov i Information 19.12.1992).

Danmark, 1992. Plakat: Per Kirkeby

DVD-boksen "Fiktioner", hvor Traberg er med, skulle udkomme i overmorgen. Den er blevet forsinket nogle dage, siger min boghandel. Jeg glæder mig vildt til at se Traberg igen, og Udenrigskorrespondenten igen.

http://www.filmupdate.dk/?p=1345 

Gary Hustwit: Helvetica

This informative and entertaining feature duration documentary gives me some of the answers: I write on a MacBook and Apple has from the very beginning chosen Helvetica. One answer is like that. Others point in the direction that I like it because it is "beautiful and timeless", "neutral", it is "all over", it has become a standard, it's clear visual communication.

The director has been all over, talked to designers, found out where it comes from, this 50 year old "sans serif" phenomenon, looked upon Helvetica from a social, political and aesthetic angle - including opponents who find it boring with this "horrible slickness" that the typeface can also be seen to be, and was considered, especially in the 70'es with the psychedelic typography.

It is a very interesting film, well told, veeery wordy, maybe too much, but take a look. It runs in festivals, on tv (I saw it on DR2 in Denmark) everywhere and you can buy it on dvd.

Switzerland, 2008, 80 mins.

http://plexifilm.shop.musictoday.com/Dept.aspx?cp=377_12736

http://www.helveticafilm.com/index.html

Vurdering:

Jytte Rex: Palle Nielsen

Enemies of Happiness

http://www.danishdocumentary.com/

http://www.tvfestival.dk/sw10026.asp

2005, Bastard Film, 1 hour.

The Pervert’s Guide to Cinema 1,2,3

... presented by Slavoj Zizek, Slovenian philosopher and psychoanalyst, is simply a gift to all film teachers. In three parts Zizek takes us on a Freudian, but not only, trip through wonderful clips that he comments on from his point of view, turning everything upside down, in a very demanding and inspiring lecture, full of humour with the lecturer ”placed” by the director Sophie Fiennes on a boat near the location of Hitchcock’s ”The Birds”, in the house where ”Psycho” was shot, in the bathroom that Gene Hackmann was in when ”The Conversation" by Coppola was shot and so on.

Indispensable in film teaching and for film lovers in general, because this dvd is so well constructed: It goes in three parts that you can run separately, and within these parts you can find a chapter that will be useful or joyful, or both, for you.

And it is so full of clips from the ones mentioned above, but also David Lynch, Tarkovsky, Bergman, von Trier, Marx Brothers and the one who is better than the rest of them: Charlie Chaplin. Zizek loves films and he really can tell us what he thinks. Buy it!

England/Austria, 2006, director: Sophie Fiennes, 150 mins.

http://www.thepervertsguide.com/index.php

Vurdering:

Redaktionen på ferie

Forleden hyldede vi os selv i anledning af ét års fødselsdagen for filmkommentaren. På skrift. Samme aften blev der sagt skål i Haut-Médoc og i Vecchia Romagna hjemtaget fra Italien. Det blev vådt og langt her i Allinge, hvor redaktionen holder ferie. Dagen efter var stille, meget stille, men i går begav vi os ud på den traditionelle tur på kyststierne fra Allinge til Gudhjem. Vi huskede det som en 2-3 timers tur. Det tog 4½ time før vi var fremme ved Café Klint og den saltstegte sild og fadbamserne!

Efter frokost ned til det vidunderlige museum for Oluf Høst. 10 år gammelt er museet, som er indrettet i huset, hvor maleren boede og skabte sine Bognemark-billeder. Vi drak kaffe i den smukke have og så filmen om Høst, som journalisten Rasmus Nielsen har lavet. Den har herlige gamle klip med maleren.

Hjem med bus, skøn mad og første del (af 15) af Fassbinders serie ”Berlin Alexanderplatz”. Fremragende. I en ny lækker boks med masser af bonusmateriale og i en såkaldt remastered version.

http://www.ohmus.dk/

www.secondsightfilms.co.uk

http://www.leksikon.org/art.php?n=3994

Foto: Vi er næsten fremme, lige før Gudhjem Havn..  

Georg Misch: A Road to Mecca

Vurdering:

Bazzoli/Lelong:Amour,Sexe & Mobylette

Vurdering:

Svetoslav Draganov: Tell me What is the Universe

Vurdering:

HYPE The Obama Effect

Some documentaries get a lot of publicity even before they are ready to be seen. Not surprisingly a film about Barack Obama made by a producer, who is characterised as the direct opposite of Michael Moore, is talked about on the media right now. See for yourself the clips on the web site. The film comes out September 1. There are other kinds of documentaries than the creative, author driven that we normally write about on this blog...

http://www.hypemovie.com/index.html

Brook Lapping: The Blair Decade

"The Blair Decade" is characterised by the same journalistic approach: A lot of research has been done and characters for the film chosen after endless negociations. Top players - like Condoleeza Rice - agrees to be interviewed about Blair and his period as prime minister of England. The whole thing is put together according to chronology with the same "witnesses", all of them close participants in the political game, to make the story unfold. There is a narrator, who links the interviewes and the archive material, that comes first of all from the news. We know as viewers how it ended, it is contemporary history that recorded what Blair did in his rise and fall (the title of another film about Blair) as prime minister and world political figure.

But it is not just putting things in the right order, and edit according to words and not images - as it is being done - it is also a documentary that offers the viewer an analysis of what went wrong and how it went wrong for Blair. It is not just telling what happened, there is a point of view. In the first part, from the very beginning, his relationship to Gordon Brown is the turning point. They wanted to change together, they chose "the great persuader", Blair, to win the battle and settled as a strong couple until the moment where Brown thought that now it was his turn. And this is the focus of the second part. After having shown his perfect instinct for how to react in moments of importance: the death of princess Diana, the 9/11, the getting the Olympic games to London in 2012 etc. it all went wrong for Blair with his close link to George W. and the consequent decision to join the Iraq war taken without the support from the population.

UK/USA, 2007, 2 x 55 mins. Seen on DR2 20 & 27.7.08

http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Brian_Lapping
http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR2/2008/0630123924.htm (Danish television) www.thirteen.org/pressroom/pdf/blair/TheBlairDecadeRelease.pdf

Vurdering:

Jeremy Isaacs: The World at War 7

CAMERAWORK. "The French preserved the ruins of Oradour just as the Germans left it. The local cemetary held the graves of those who died, their names and photographs set in stone. I walked the length of of the village, deserted, and knew I had found the sequence that would start the series. I sent Thames's best cameraman, Mike Fash, and the director, Hugh Raggett, to see what they could do. Raggett hired a helicopter to skim over and along what had been the main street; Fash and he filmed the square, the ruined church, and a house or two, with a painter's eye, against the skyline, and in light that froze them in time. It cut together marvellously well. Neal Ascherson wrote words that would give the sense of universal experience I wanted, and justify our title..." (Jeremy Isaacs: Look Me In The Eye, 2006)

Still: Before the war..

Jeremy Isaacs: The World at War 6

NARRATION. "When the day came to record this, Olivier did it very well. Finished, he stood up in the recording booth, respleendent in red braces, and reached for an elegant brown tweed jacket. I joined him in the booth and remarked, pointedly, 'You do realise, don't you, that those words at the star of this are, out of the whole twenty-six hours, the very first words the viewer will hear?' 'Ah,' he said, and put the jacket down. 'I'll do it again.'

This time we got perfection - with the letter 'a' in the phrase 'Garages and barns' pronounced more ways than you might think possible, and the 'a' in 'Glâne' unlike any other 'a' you ever heard.

When I listen again to Laurence Oliviers narration, the voice I hear is deft, subtle, strong, compelling. I do not believe it could have been better done..." (Jeremy Isaacs: Look Me In The Eye, 2006) 

Jeremy Isaacs: The World at War 5

SCRIPT. "Down this road on a summer day in 1944 the soldiers came / Nobody lives here now / They stayed only a few hours / When they had gone, a community which had lived for a thousand years was dead / This is Oradour-sur-Glâne, in France / The day the soldiers came, the people were gathered together / The men were taken to garages and barns. The women and children were led down this road / And they were driven into this church / Here they heard the firing as their men were shot / Then they were killed, too / A few weeks later many of those who had  done the killing were themselves dead - in battle / They never rebuilt Oradour / Its ruins are a memorial / Its martyrdom stands for thousand upon thousand of other martyrdoms in Poland, in Russia, in Burma, in China - in a World at War..." (Neal Ascherson: Script for narrator, the very first words in the series)

Litt.: Jeremy Isaacs: Look Me In The Eye, 2006.

Jeremy Isaacs: A World at War

My co-blogger Allan Berg has for weeks followed the re-run of the classic documentary series, A World at War - on Danish television. The series is available in great dvd-editions - buy it as I will do and throw away the vhs editon of a series that also includes the most wonderful commentary text read by Sir Laurence Olivier.

DVD, UK-version http://www.randomhouse.co.uk/worldatwar/about_the_series.html

The "Genocide" chapter is written about by Jeremy Isaacs in this way:

"Hitler´s genocide against the Jews and gypsies, and the mass murder of others, is not a military subject. But I could not leave it out; not just because I'm Jewish, though that counted, but because I could not separate the evil of Nazi racial doctrine - Aryan supremacy, Untermensch subjection - from the Allied cause. Most people in Britain did not realise what Nazi racism in practice meant until the gates of concentration camps at Belsen and Buchenwald were opened by British troops in 1945. Auschwitz, Solibor, Treblinka - death camps - were worse. I wanted a programme that showed the camps in which millions perished, before the series came to the Reich's nemesis in Berlin. Darlow and Bloomberg's (afsnittets instruktør og dets forfatter) 'Genocide', clear, restrained, compassionate, tackled an almost impossible subject..."

Allan Berg refers to two other classics: Alain Resnais "Nuit et Brouillard" and Claude Lanzmann's "Shoah". Also these two are available on dvd:

http://www.amazon.fr/Nuit-brouillard-Michel-Bouquet/dp/B00008IZCD

http://www.amazon.fr/Shoah-4-DVD-Claude-Lanzmann/dp/B00005JM8V/ref=pd_sbs_d_1/403-1042762-9344448

If you pass by France go to any Fnac shop to buy them as I have done.

Jeremy Isaacs: The World at War 4

ET UMULIGT EMNE. Det er eftertankens øjeblik denne tidlige aftentime med dagens afsnit. I aftes det 20. af de 26. Og jeg blev helt stille.. det værste var og er, at jeg jo godt vidste det. Jeg har læst om det, set Resnais og Cayrols Nuit et broullard, set Lanzmanns Shoah, hørt Wiess Die Ermittlung som radiomontage. Men det er mange år siden, og jeg må have lagt låg på, fortrængt den kendsgerning, at selv den mest rystende detalje i fortællingerne om udryddelsen viser sig at være sand. Det er ikke et mareridt, det var og er vågen virkelighed, og det er det hver gang, det fortælles. Når det er vederhæftigt som i aftes. Afsnit 26: Genocide.

Jeremy Isaacs skriver om det: "Hitler´s genocide against the Jews and gypsies, and the mass murder of others, is not a military subject. But I could not leave it out; not just because I'm Jewish, though that counted, but because I could not separate the evil of Nazi racial doctrine - Aryan supremacy, Untermensch subjection - from the Allied cause. Most people in Britain did not realise what Nazi racism in practice meant until the gates of concentration camps at Belsen and Buchenwald were opened by British troops in 1945. Auschwitz, Solibor, Treblinka - death camps - were worse. I wanted a programme that showed the camps in which millions perished, before the series came to the Reich's nemesis in Berlin. Darlow and Bloomberg's (afsnittets instruktør og dets forfatter) 'Genocide', clear, restrained, compassionate, tackled an almost impossible subject..."

For mig står deres Genocide klart ved siden af Resnais/Cayrols, Lanzmanns og Weiss værker som et monument af uafrystelige videner trods mine forsøg på at skubbe dem væk, disse filmoptagelser.  

Jeremy Isaacs: The World at War 1-26, UK, 1973-1974. DR2 disse dage (ikke i weekenden) kl. 19:15  http://www.dr.dk/dr2/En+verden+i+krig + DVD, UK-version http://www.randomhouse.co.uk/worldatwar/about_the_series.html Litt.: Mark Arnold-Forster: The World at War, 1973. (Bogen som oprindelig fulgte serien). Richard Holmes: The World at War, The Landmark Oral History from the Previously Unpublished Archives, 2007 og Jeremy Isaacs: Look Me In The Eye, 2006, denne bog om hans 40 år som tv-mand, har et kapitel om denne serie.

Vurdering:

Corina Radu: Bar de Zi and other stories

Vurdering:

Jeremy Isaacs: The World at War 3

SYNOPSIS. Det var i aftes det 11. af de 26 afsnit. Og det var stort. Det var om krigen på østfronten 1941-1943. Det tyske angreb mod Litauen, Letland, Estland, Ukraine, Hviderusland og til sidst Rusland selv. Hele det vældige Sovjetunionen truet over den bredeste front vel i militærhistorien.

Isaacs overlader imidlertid stort set generalernes verden af armeernes betegnelser, divisionernes antal, fremrykningernes ruter, slagene (bortset fra det største af alle, slaget ved Kursk), tilbagetrækningerne og belejringerne af byerne (bortset fra Leningrads som er det forfærdende eksempel) til Arnold-Forster, som i sin bog omhyggeligt følger tv-afsnittene op, så jeg kan repetere de historiske facts. Selv koncentrerer han sig om det, som han til dette afsnit skrev i synopsens to linjer:

Focusing on the non-military aspects of the war in the soviet Union such as industri and morale, the siege of Leningrad, the Soviet partisans, the Battle of Kursk, and the war's ultimate sacrifice in 20 million Soviet dead.

Denne enkle plan har så hele vejen igennem styret arbejdet med afsnittet og skabt et umisteligt tv-epos af rystende filmreportage, gribende beretninger fra medvirkende og først og sidst Laurence Oliviers læsning af den lyrisk-episke voice-over tekst, som her i afsnittet inkluderer store citater af russiske digte. Dette mesterlige arbejde foran mikrofonen låner afsnittet her og serien som sådan shakespeareske toner og dimensioner.

Jeremy Isaacs: The World at War 1-26, UK, 1973-1974. DR2 disse dage kl. 19:10 http://www.dr.dk/dr2/En+verden+i+krig + DVD, UK-version http://www.randomhouse.co.uk/worldatwar/about_the_series.html Litt.: Mark Arnold-Forster: The World at War, 1973. (Bogen som oprindelig fulgte serien). Richard Holmes: The World at War, The Landmark Oral History from the Previously Unpublished Archives, 2007.

Vurdering:

Nicolas Barthez: Great Run

The start is wonderful. Young runners on the road in sunset light, in the middle of the car traffic. The narrative follows one of them home, Fassika, 14 years old - she wants to run for fame and to get away. In general the camerawork is good. "Anywhere would be better for me", Fassika says, and dreams about France, England, USA, whatever would be possible. It is revealed that she and her family, as the family of Enok, a boy of 11, come from Eritrea and are deported to the capital of Ethiopia, Addis Abeba.

This conflicted political aspect is not further developed in the film. Focus is on the runners. One more is introduced, Tariku, who are from Bokoji, which is a small village, from where all the well known world champion athletes come. The scenes from Bokoji has stunning images from training in the forest and on the field (especially one where you see a runner training by chasing a horse) and the film, it is felt, is made with full commitment but without much knowledge about how to structure the story. We go from here to there, from one person to the other, without getting a sufficiently satisfying impression of the characters, except for Fassika. It is the first film of the director, the photographer Nicolas Barthez, well done but he should get a bit of storybuilding assistance for the next one.

France, 2008, 45 mins.

barthez_n@yahoo.fr

Vurdering:

Jeremy Isaacs: The World at War 2

TV-VÆRK. Det var 5. afsnit i aften. Det tyske felttog ind i Rusland til få km fra Moskva, alle byer erobret, blot Leningrad holder stand. Belejret. Jeg ved godt, at alle har set serien forlængst, har den på bånd eller DVD-er. For mig er det første gang. Denne vældige epik. Denne grusomme historie. Disse forfærdende billeder.

Og jeg tænker, der har altså været fotografer med overalt. Jeg tænker alt dette har de set. Eller har de som soldaterne set sig afmægtige på de nærmeste, på det nærmeste...

Og så tænker jeg på denne Jeremy Isaacs, denne overblikkets mester, som har produceret alle 26 afsnit, for han ville bevare autoriteten og styringen af hele værkets frembringelse. Kun et enkelt afsnit har han selv skrevet og instrueret, resten var delt ud på andre filmfolk. Men, men... Isaacs er en hands-on tv-mand. Han arbejdede med ved klippebordet på alle 26 afsnit, dengang i 1973-74!! Der ER et Isaacsværk, og det er tv-historie, et absolut højdepunkt, som disse aftener kan ses på DR2. Ikke i weekenden,men så igen på mandag 19:10. For mig, der har alt dette at indhente, er det blevet en eftertankens time. 

Jeremy Isaacs: The World at War 1-26, UK, 1973-1974. DR2 disse dage kl. 19:10 http://www.dr.dk/dr2/En+verden+i+krig + DVD, UK-version http://www.randomhouse.co.uk/worldatwar/about_the_series.html Litt.: Mark Arnold-Forster: The World at War, 1973. (Bogen som oprindelig fulgte serien). Richard Holmes: The World at War, The Landmark Oral History from the Previously Unpublished Archives, 2007.

Ivana Milosevic: Damas de Blanco (Ladies in White)

Vurdering:

Jeremy Isaacs: The World at War

OVERRASKENDE INTERVIEWS. Nu har jeg chancen for at se i det mindste en række afsnit af denne i lang tid den ultimative tv-fortælling om 2. verdenskrig. Jeg må tage en dyb indånding, der er meget at tage stilling til. For slet ikke at tale om fortællingens både velkendte og fortrængte indhold, er der Isaacs indsats i sammenligning med Burns, den objektivt historiske holdning over for den "emotionelle arkæologi", den autoritative tv-serie over for den poetisk-refleksive (jeg låner lige udtrykkene fra Ib Bondebjerg).

I aftes begyndte det så med A New Germany om nazistpartiets vej til magtovertagelse overalt i det tyske samfund. Med en prolog om massakren i Oradour-sur-Glane i 1944, dertil kom det med den tankegang, med den mærkeligt brutale vilje. Men helt forfra i 30'erne over den stadige undervurdering af Hitlerregeringens drypvise udhuling af humanistisk og demokratisk tradition og tryghed over bogbrænding, terrorisme og direkte undertrykkelse frem mod naboernes liv, Tjekkoslovakiets og Polens skæbner.

I aften så afsnit 2, Distant War, vinteren 1939-1940. Invasionerne i Polen. Og nye vigtige medvirkende, disse overraskende interviews, som Isaacs etablerede som seriens helt afgørende greb. Ikke kun berømthederne selv, men ofte deres iagttagende og reflekterende hjælpere og assistenter.

Jeremy Isaacs: The World at War 1-26, UK, 1973-1974. DR2 disse dage kl. 19:10 http://www.dr.dk/dr2/En+verden+i+krig + DVD, UK-version http://www.randomhouse.co.uk/worldatwar/about_the_series.html Litt.: Mark Arnold-Forster: The World at War, 1973. (Bogen som oprindelig fulgte serien). Richard Holmes: The World at War, The Landmark Oral History from the Previously Unpublished Archives, 2007.

Vurdering:

Jonathan Demme: Jimmy Carter. Man from Plains

Vurdering:

Ken Burns: The Civil War 3

Filmen blev oprindelig lavet i 1989. Men den er nu i forbindelse med genudsendelserne og DVD (og VHS) udgivelserne remasteret. Hvert eneste klip er under dette store arbejde for eksempel farvekorrigeret for sig som det ses på billedet. Så det er en gennemført smuk udgave af klassikeren, man får i den nye box.

Teknikken er nøje beskrevet af klipperen Paul Barnes et sted i den meget, meget omhyggelige hjemmeside, her:

http://www.pbs.org/civilwar/film/remaster.html

SLUTNING. Jeg så sidste del i aftes. Og jeg må sige, at Burns fortælling slutter i stor værdighed (forstyrret blev jeg dog, af mislyde for mit private øre, det lader jeg ligge..), jeg noterede på mit papir, ser jeg nu, "med stor værdighed". Jeg vil aldrig glemme mødet mellem giganterne Lee og Grant. Og sådan har Ken Burns selvfølgelig villet det. Og så husker jeg derfor også detaljerne i kapitulationsbetingelserne.

Og mordet på Lincoln vil jeg huske i Burns version. Fra nu af. Som jeg i forvejen huskede Alexander Gardners fotografi af Lewis Payne (fra sammensværgelsen) i håndjern i fængselscellen, hvor han venter på at blive hængt. Husker det fra Roland Barthes bog om fotografiet, husker det på grund af Barthes bemærkning: "... Men punctum det er: han skal dø. Jeg læser på samme tid: det vil ske og det er sket, jeg iagttager  med rædsel en førfremtid, hvis indsats er døden..." 

Og så var der det med den rigtige FORFATTER i filmen. Han hedder Shelby Foote og er en af de otte gennemgående interviewede medvirkende. Han er min absolutte favorit, hans udstråling og dæmpede fortælleglæde og kloge sætninger, som svøber informationerne ind i holdningerne i et tæt væv af sympati for den tabende side, er det hele værd (som det ofte er for mig i film, hvor jeg er forbeholden, for jeg forlanger ikke at kunne acceptere hele værket hver gang..) Læg mærke til Shelby Foote. Og til hans modpart historikeren Pamela Reed, som matcher ham perfekt. En dejlig forfatter og en klog historiker serien igennem. Jeg forlanger egentlig ikke mere.

Ken Burns: The Civil War, 1990. DR2. Sendtes de seneste dage lidt efter 18:00. Udgivet på VHS og DVD. Seriens site: http://www.pbs.org/civilwar/

Jeg skrev om Burns The War fra 2006, da DR2 sendte den for ikke så længe siden. Søg "Ken Burns" i søgeruden til venstre.  

Vurdering:

Edkins & Vehkalahti: Steps by Steps 1

The subtitle of this book is ”the making of the Steps for the Future documentary series”. The writers are the two key initiators of this, the most important international documentary coproduction and training initiative, I know of. To remind you what that is, here is a quote from the site

http://steps.co.za/index.php

”From seven different countries of the Southern African region comes a unique collection of films. Positive, provocative, humourous, brave - unusual stories about how individuals are confronting their lives and how societies are having to change under the impact of HIV/AIDS.”

The book is as wonderful as the series. It is written and edited with pride and passion by Vehkalahti from Finnish YLE and by producer Edkins from South Africa. They bring the whole story behind the building of the project, the production and the use of the films. The latter, the local distribution, taken care of by Edkins, is still going on 8 years after it all started. In the epilogue, the two write:

”One of our original aims for the project was that the films could be used to reduce stigma and discrimination of those living with HIV and AIDS. We feel that through the films, many people who would not normally have been heard, have been given a voice, and most importantly, as in any good documentary film, they have been allowed to finish their sentences. They have told us that actually, life is a beautiful thing.”

BUT the book, great layout, photos and different colours, includes ALSO a lot of general documentary information that makes it (the book) a must for all documentarists, not to mention film school students. Precisely formulated considerations and definitions of what is a documentary. Far from Academic language. See the next entry.

The book is accompanied by a dvd with 8 of the around 35 films that were made.

ISBN: 9781920196097. Published by Jacana Media May 2008. Recommended Retail Price: R165 incl. VAT. (No European distributor yet). Photo: One of the writers at his desk. 

Vurdering:

Julian Schnabel: Dykkerklokken og sommerfuglen

Jeg så alligevel aftenens film. Naboen inviterede mig. Havde haft en stor oplevelse aftenen før og så den en gang til. Ville vist både høre og ikke høre, hvad jeg mente. Som filmen selv, var vi på følsomt område. Begge. Denne sentimentalitetens grænse, som vores generation oplever rykkes og rykkes. Jeg vidste det jo godt, jeg kunne ikke rigtigt lide den. Men visse ting hægtede sig fast ved mig. Og ud af hovedet får jeg den ikke sådan lige. Naboen lånte mig DVD'en med: se den igen, se godt efter! Det vil jeg gøre, men skriver lige lidt først.

Det vigtigste for mig er det med sproget, ikke at det er så gribende vanskeligt og langsomt for skribenten i filmen, men dets mulighed trods alt i vore liv. Og så er der erindringen som aktiv ressource, når vi forlader nuets krav på opmærksomhed, brutalt tvunget af hjerneblødningen som den erindrende her eller blot ved at standse op. Og så er der kærlighedsmødet, i erindringen og i nuet. Se det er jo allerede meget!

Som næsten alle film, vi skriver om i filmkommentaren.dk, er Schnabels baseret på en sand historie. Redaktøren på "Elle", Jean-Dominique Bauby blev totalt lammet efter en hjerneblødning, lå uger i coma og lærte sig derefter langsomt at tale og skrive ved et eller to blink med venstre øje, ja eller nej. Det skrev han så på denne forunderlige måde en bog om, og over den lavede Schnabel filmen.

Først er der i filmen (og altid når nogen indlægges hjælpeløs) problemet med nærmeste pårørende. Det er en formel konvention og en dyb emotionel realitet. Hvem dukker op ved hospitalssengen, da Bauby vågner af bevidstløsheden? Den, som bør, eller den, som skal? Hustruen dukker op, siger vi, børnenes mor siger han. Og i en nøglescene, da hun, den anden, ringer, omsider, er det hustruen, som tager telefonen og modvillig sætter medhør til og forlader stuen, idet hun lader døren stå. Det umuligste kærlighedsmøde udspiller sig, men hun, den anden, vinder kampen om positionen. Nærmeste, kæreste..

Nærmeste påørende er ikke altid hustruen, faderen, børnene. Alle omkring ham siger det er sådan, for sådan skal det være. Vi herude ved bare, at sådan er det ikke. En anden er nærmeste pårørende, men kan ikke komme igennem sin egen angst, familiens ring, konventionens forventning.

Sproget bryder imidlertid igennem. Og skriver erindringen og fortællingen til billederne, den intakte bevidsthed genfremkalder. Filmens drive er bogens tilblivelse, teksten skabt af denne vedholdende erindrende og tilstedeværende og af livet der og før og livet her og nu. Den tekst, vi alle rummer som tekster, vi møder, genkender og åbner os for.

Filmens store spørgsmål er: hvad sker der med den nyeste forrelskelseshistorie, som den skriver frem mellem den lammede Bauby, som alene blinker ja og nej, og Claude Mendibil, tålmodigheden og indlevelsen selv, som nedskriver diktatet og der ved sengekanten viser ham teksten som bog?

Julian Schnabel: Dykkerklokken og sommerfuglen, 2007. Dansk DVD udgivelse 29. april 2008, Scanbox. http://www.scanbox.com/ShowMovie.aspx?Bio=1&ItemID=9614 

Litt.: Jean-Dominique Bauby: Dykkerklokken og sommerfuglen, 1997. http://www.rosinante.dk/Rosinante%20Paperbacks/Bauby,%20Dykkerklokken%20og%20sommerfuglen.htm

Vurdering:

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin 3

Solveig Dommartin i barscenen ("Geschichten der Zukunft" hedder kapitlet i DVD udgaven) fortsætter sin lange replik til Bruno Ganz om at der ikke findes nogen større historie end den om os to, om kvinden og manden: ".. Nicht nur die ganze stadt, die ganze Welt... nimmt gerade teil an unserer Entscheidung. Wir zwei sind jetzt mehr als nur zwei. Wir verkörpern etwas. Wir sitzen auf dem Platz des Volkes, und der ganze Platz ist voll von Leuten, die dasselbe wünschen wie wir. Wir bestimmen das Spiel für alle! Ich bin bereit. Nun bist du dran. Du hast das Spiel in der Hand. Jetzt oder nie.

Du brauchst mich. (I fem sekunder ser vi Ganz i samme størrelse og beskæring som Dommartin, ser ham og ved, de ser hinanden i øjnene, så ser vi dem begge fra siden i halv total, deres ansigter er nu ganske nær hinanden) Du wirst mich. Du wirst mich brauchen. Es gibt keine grössere Geschichte als die von uns beiden, von Mann und Frau. Es wird eine Geschichte von Riesen sein, unsichtbaren, übertragbaren, eine Geschichte neuer Stammeltern. Schau, meine Augen! Sie sind das Bild der Notwendigkeit, der Zukunft aller auf dem Platz. Letzte Nacht träumte ich von einem Unbekannten, meinem Mann. Nur mit ihm konnte ich einsam sein, offen werden für ihn, ganz offen, ganz für ihn, ihn ganz als Ganzen in mich einlassen, ihn umschliessen mit dem Labyrinth der gemeinsamen Seligkeit. Ich weiss, du bist es. (Deres læber nærmes, de kysser)" 

Forelskelse, forbrydelse, krig. Filmkunstens store emner. Og Solveig Dommartins lange tale (og frieri) hen mod filmens slutning er også en poetik: "Es gibt keine grössere Geschichte als die von uns beiden.." Og så er talen en morale. Om at beslutte sig. 

Der findes kun dig og mig. Kvinden og manden. Her bruges detektiven Peter Falk, som plejer at opklare forbrydelser, her bruges soldaterne, som plejer at vinde krige.. på andre måder.. i den her film sættes de til at arbejde for det forbavsende banale, for genopdagelsen af freden i den uskyldige forelskelse og for at beslutte sig for dens alvor. (Som er det største ønske hos alle os på torvet, hvor vi sidder og venter.)

Sidste billede er en tekst: "Allen ehemaligen Engeln gewidmet, vor allem aber Yazujiro, Francois und Andrej". Treklangens juxtaposition af de store navne er en poetik mere. 

Litt.: Wim Wenders und Peter Handke: Der Himmel über Berlin, ein Filmbuch, 1987. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main.

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin, 1987. 122 min. Manuskript (monolog og digt): Peter Handke, kamera: Henri Alekan, klip: Peter Przygodda, medvirkende: Bruno Ganz, Solveig Dommartin, Otto Sander, Curt Bois og Peter Falk. DVD, Arthaus 2005, 500941, Wim Wnders Edition. 

Vurdering:

S.Neuenschwander-Gindrat:Schneeweisse Schwarznasen

Vurdering:

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin 2

Så kom manuskriptet fra Statsbiblioteket (vild luksus..) og jeg kan læse, hvad Solveig Dommartin siger til Bruno Ganz i barscenen, som er filmens femtesidste:

"Es muss einmal enst werden. Ich war viel allein, aber ich habe nie allein gelebt. Wenn ich mit jemandem war, war ich oft froh, aber zugleich hielt ich alles für Zufall. Diese Leute waren meine Eltern, aber es hätten sich auch andere sein können. Warum war der mit den braunenAugen mein Bruder und nicht der mit den grünen Augen vom Bahnsteig gegenüber? Die Tochter des Taxifahrers war meine Freundin, aber ebensogut hätte ich doch den Arm um den Kopf eines Pferdes legen können.

Ich war mit einem Mann, war verliebt und hätte ebensogut ihn stehenlassen und mit dem Fremden, der uns auf der Strasse entgegenkam, weitergehen können. Schau mich an oder nicht. Gib mir die Hand oder nicht. Nein, gib mir nicht die Hand und schau weg von mir." "(Sie trinkt einen Schluck, dann gibt sie ihm das Glas zurück. Er stellt es auf die Theke. er will näher zu ihr treten, aber si hält ihn mit einer abwehrenden Geste zurück.)"

Ich glaube, heute ist Neumond, keine ruhigere Nacht , kein Blut wird fliessen in der ganzen Stadt. Ich habe nie mit jemandem gespielt und trozdem habe ich nie die augen geöffnet und gedacht: Jetzt ist es ernst. Endlich wird es ernst. So bin ich älter geworden. war ich allein so unernst? Ist die Zeit so unernst?  

Einsam war ich nie, weder allein noch mit jemandem anderen. Aber ich wäre gern endlich einsam gewesen. Einsamkeit heisst ja: Ich bin endlich ganz. Jetz kann ich das sagen, denn ich bin heute endlich einsam. Mit dem Zufall muss es nun aufhören! Neumond der Entscheidung! Ich weiss nicht, ob es eine bestimmung gibt, aber es gibt eine Enyscheidung! Enrscheide dich! Wir sind jetzt die Zeit. Nicht nur die ganze Stadt, die ganze Welt..."

Litt.: Wim Wenders und Peter Handke: Der Himmel über Berlin, ein Filmbuch, 1987. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main.

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin, 1987. 122 min. Manuskript (monolog og digt): Peter Handke, kamera: Henri Alekan, klip: Peter Przygodda, medvirkende: Bruno Ganz, Solveig Dommartin, Otto Sander, Curt Bois og Peter Falk. DVD, Arthaus 2005, 500941, Wim Wnders Edition.     

Vurdering:

Gensyn: Time Out

Jon Bang Carlsen castede selv Patricia Arquette i Los Angeles. Det fortæller han i sin bog Locations, valgte hende blandt en mængde helt unge skuespillere, alle dygtige og velforberedte. "Patricias rolle var svær, men jeg synes hun er strålende i filmen", skriver han i 2002.

Og jeg må sige,han har ret. Filmen kan stadigvæk ses for hendes skyld. Fotografiet her er senere. I bogen bringer Bang Carlsen to meget smukke billeder fra filmen (side 81,især og side 81). De indeholder begge Gruszinskis og Bang Carlsens fælles fotografiske magi, som her i Time Out også alene gør filmen værd at se igen. 

Det gælder derimod ikke Allan Olsen i hovedrollen. Og vanskeligheden ved gensynet er i meget høj grad at se væk fra hans tilstedeværelse. Og det destruerer selvfølgelig historien. Bang Carlsen ved det godt: "Selv om jeg var medproducent bøjede jeg mig for pres fra en anden medproducent og castede ikke den hovedperson, som jeg selv troede på. Det var alene mit ansvar og både synd for skuespilleren og filmen at jeg ikke stod fast." 

Så historien er gået i stykker, faldet ud, filmen kan ikke genses som drama, kun som fængslende billedværk (Gruszinski og Bang Carlsen), som en smuk og gådefuld karakterudvikling (Arquette) og som en vigtig brik i den samlede filmrække til nu. Og jeg synes det er meget - og altså i høj grad gensyn værd. En videre opgave er at undersøge filmens sammenhæng med Carmen og Babyface og med Ofelia kommer til byen. Jon Bang Carlsens kvindeskildringer vokser sig i disse gensyn til en vigtig historie helt for sig selv..

Jon Bang Carlsen: Time Out, 1988, 94 min. Kamera: Alexander Gruszinski, medvirkende: Allan Olsen og Patricia Arquette, producer: Gerd Roos, producent: Obel Film. Set på DVD, købt hos Filmkæden http://www.filmkaeden.dk/show.asp?id=2146705112 Litt.: Jon Bang Carlsen: Locations, 2002.

Vurdering:

Gensyn: Carmen og Babyface

De har gemt en VHS kopi på mit bibliotek. Hvor godt, for gad vide, om de kunne finde på at købe en DVD? Og der er nok lang tid til, den kommer som en del af Jon Bang Carlsens DVDBOX. Båndet kørte imidlertid fint, jeg kunne godt se, at Dan Laustsens billeder er meget, meget smukke og meget Bang Carlsen tro. Og Grethe Møldrups sindrige, betydningsladede og meget enkle klip bar mig igennem den helt enfoldige og dybt rørende historie i et gensyn så forbavsende, som var årene slet ikke gået. Årene siden midt i 90'erne, da filmen var ny, årene siden først i 60'erne, som er fortællingens tid. Filmens liv, mit liv.. erindret fra i aftes. Hvor alt jeg så, var autentisk og friskt og originalt og fuldstændig logisk på plads i Jon Bang Carlsens samlede værk. Mere personlig og modigere måske, end nogen af hansøvrige film, tror jeg, nu efterhånden. Som jeg ruller denne lange gensynsserie ud..

Vi er i 1962. I kunstnerhjemmet, to keramikere på vej fra hinanden og deres to voksne børn. Vedbæk først, det så dejligt ombyggede udhus, hvor de endnu er sammen. Så landsbyhuset i Kønsløse, hvor moderen og børnene bygger det fraskilte liv op. Og i hvert fald to af dem forelsker sig.. en modere igen, sønnen for første gang. I hans første kys slutter fortællingen, men lever videre i dem og i os, som vi lærer i Blinde engle.

Det er i kernen den evige fortælling om kvindens drøm om mandens styrke. Mandens drøm om kvindens mod. Den blide mand og den voldsomme kvinde. Den modige mand og den stærke kvinde. 

Jon Bang Carlsen: Carmen og Babyface, 1995. Kamera: Dan Laustsen, klip: Grethe Møldrup, produktion: Peter Aalbæk Jensen for Zentropa, Nordisk Film og Carlsen & Co. Medvirkende: Rasmus Seebach, Sofie Gråbøl og Ulla Henningsen. Set på VHS fra Randers Bibliotek. Salg: DVDCITY http://dvdcity.dk/?50O48O49O483TO49O48313537O491

Vurdering:

Jon Bang Carlsen: Purity Beats Everything

Miriam Lichterman lives in Cape Town with a view to beach and sea. Jon Bang Carlsen lives in a farmhouse with a fine view to a beautiful landscape in Denmark with family, cat and dogs. She is a holocaust survivor, a Polish Jew, who saw the horrors of Auschwitz from the closest distance, he is a filmmaker born after the war. He grew up in the 1950’es in silence when it came to family talk about holocaust.

She is a brilliant storyteller, and so is he. She – with the words of Jon Bang Carlsen –deals with the cruelties as an artist, the only way for her to overcome it, she talks with a sincerety that brings the past into present time. I have to look her into her eyes, the director says, I can not just stay behind the camera. She has told her story again and again, he has to find a way to bring to life one more holocaust survivor story, told by Lichterman and Pinchas Gutter.

”Nothing is ever gone” could also have been the title of this film that is an indirect, non-bombastic poetically told appeal to think about the past and the present. To give the spectator his point of view, Jon Bang Carlsen has chosen to contrast the story of the survivors with images from his farmhouse idyllic surroundings, interrupted by some archive from the horrors – and with a sound score that introduces among other speeches by Hitler, Rimsky-Korsakov ”Sheherazade”, weather sounds from the Danish farmhouse, a phone that brutally cuts the directors computer-viewing of his material, and last but not least his own voice with clever reflections on the theme of purity and cleansing.

It is a montage with many layers and with some of the usual magnificent images that you only find by this unique Danish filmmaker, who never stops to challenge himself. Image: A shirt on a clothesline blowing violently in the wind. Sound: the screaming insane voice of Hitler to be overtaken by ”Sheherazade”. Or the marching soldiers of Hitler on the sound track accompanied by pegs on the clothesline moved again by the wind. I could go on, check for yourself this FILMmaker, and meet him on his tour around Denmark (see http://www.cphdox.dk/d1/fa.lasso?n=830 )

or invite him to your festival or film meeting. Or buy his film for television. Danish readers have the chance to read about Carlsen’s previous films, written on this blog by colleague Allan Berg.

Denmark, 2007, 52 mins. Information & copies for the press: Daniella.ev@dox-on-wheels.dk +4533931734 / +4528366848

Vurdering:

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin

Afsnit 17 (femtesidste scene) "Fremtidens fortællinger": Omsider møder de hinanden i en sammestedsamtid. De er begge nede på jorden nu, disse flyvende væsner. Hun fra trapezluftnummeret. Han fra engletilværelsen. De står ved baren. Men banalt kan de ikke mødes, selv om de kysser hinanden. Han er lidt for hurtig, og som det ses, lægger hun en blid hånd på hans arm. Men jo, de gør det jo - lidt senere. Men der ER fortiden (som også er byens) og der ER friheden, som de begge netop har vundet. Begge erfaringer er i vejen. Hun holder en lang klog, ærlig og forførende tale, på mere end fem minutter, tror jeg 

Afsnit 3 hedder "Engel i biblioteket", og scenen har stået i min erindring siden dengang, filmen var ny. Og nu ser jeg, den næsten er en (omvendt?) filmatisering af Rilkestedet, som i mellemtiden er kommet ind i mit liv: "Jeg sidder og læser en digter. Der er mange mennesker i salen,men man mærker dem ikke. de er i bøgerne. undertiden bevæger de sig i bladene som mennesker, der sover og vender sig imellem to drømme. Aah, hvor er det dog godt at være iblandt læsende mennesker. Hvorfor er det ikke altid saadan? Du kan gå hen til en og røre sagte ved ham: han mærker ingenting..." Bruno Ganz bevæger sig i scenen, som ikke kan glemmes, usynlig for alle, bortset fra de følsomme, og han rører ved enkelte. Og vi hører et hav af dæmpede stemmer, alle teksterne i læsesalen har i et slags pinseunder fået stemmer. Og det er os, det vedrører, vi, som ser filmen, der hører det.

Efter otte år i det fremmede USA ville Wenders tilbage til det tyske sprog og opmuntret af Rilkes tekster og af digterens englefigur lavede han så dette filmdigt om den endnu delte by, som han i Im Lauf der Zeit mere end ti år tidligere havde optaget en road-movie langs det delte lands indre grænse.

DVD versionen kom for et par år siden. Jeg købte den - siden har den stået uset hos mig, men så pludselig i aftes: Jeg vil se noget stort! Og det er det..

Wim Wenders: Der Himmel über Berlin, 1987. 122 min. Manuskript (monolog og digt): Peter Handke, kamera: Henri Alekan, klip: Peter Przygodda, medvirkende: Bruno Ganz, Solveig Dommartin, Otto Sander, Curt Bois og Peter Falk. DVD, Arthaus 2005, 500941, Wim Wnders Edition,        

Vurdering:

Saartje Geerts: Nollywood Abroad

It starts as a film about a third ”...wood” after Holly- and Bollywood: Nollywood from Nigeria. But it takes place in Antwerp, where a young man, John, wants to be a superstar in this kind of right-to-the-heart, often moralistic, home-movie like films. He is introduced and is arrested for maybe having perfomed in human trafficking and prostitution matters. He ”disappears” from the film, and the filmmakers go to Nigeria to tell something about why and how Nigerians go to Europe. Fine.

It is actually quite an interesting story for a documentary that has now been turned into a film. I met the producer Mark Daems some years ago at an EDN workshop, where the project was pitched and the final result deserves respect for its relevance and honest approach. However, what happens after John is out of prison and begins filming this his own story, is not so interesting to watch, I would have loved much more clips from the Nollywood films in general to get the chance to further study this phenomenon. Or to get to know the Nigerian community in Europe better. The structure is a bit loose and unfocused.

Belgium, 47 mins.

More about the film and dvd sales: ww.adirector.eu                                                 

Vurdering:

Gonzalo Arijon: Stranded

I don't need to write a lot about this film, do I? The winner of IDFA 2007, screened and awarded at an enormous amount of festivals, broadcast all over, including in Denmark. A well constructed dramatic story with a wonderful panel of survivors from the air crash in the Andes in 1972. Good tellers they are and...

... what I wanted to draw your attention to, first of all, is the way the film reconstructs. In a non-bombastic sketchy manner, where the right balance is found and the facial similarities to the found archive photos of survivors are quite obvious.

The second potential inspiration for filmmaking colleagues could be the talking faces that certainly have been and still is subject to general discussions about to use or not to use. Look at the middle aged men and hear them talk naturally and not only in one sentence lines. There are many characters but we get to know them because we are invited to watch their interesting facial expressions.

I still think the film is too long and gründlich but the story is fantastic and the craft skills of the Uruguayan and Argentinian film makers are admirable.

France, 2007, 127 mins.

www.idfa.nl (about the film at IDFA 2007)

http://www.arteboutique.com/detailProduct.action?attributeId=1&vlhId=437946&moveValue=6&product.id=274469 (dvd version with English subtitles can be bought via this site, around 20€)

http://www.trentofestival.it/

Vurdering:

Anja Dalhoff: Når månen er sort

Vurdering:

Michael Glawogger: Megacities

Renata Medero, documentary film student at Zelig, Bolzano, Italy, writes this review of a neo- classic:

Unforgettable images… whether you like it or not.

Some films deliver images to never be forgotten, some beautiful, some not. But - what happens when the ugliness is so hypnotizing that one cannot stop watching? “Megacities” is a unique film because it brings toghether issues that by themselves seem irreconcilable. The worst of the megalopolis is brought together: dehumanization, cruelty, despair, all wrapped in a glossy and luxurious manufacturing, which makes the film as beautiful as mercyless.

The aesthetization of the poverty is not a new tendency in some films of the international scenario, but “Megacities” is tricky. Has a spotless photography, where the flawless and somewhat mysterious composition of images forces the spectator to keep watching the movie even when he might not want to.

And then, the big lettered question: Do I have the right to see this? What right did the director had to film it? And there is still another ethical issue to deal with: a group of russian street kids reveal that they were paid to be filmed. Does that mean that they were paid for showing the inhuman condition in which they live? How maquiavelic could such an idea be? In any case this film is not advisable to animal right activists, good consciences and weak hearts!

I think it is a masterpiece, because it achieves the impossible even though I don't agree in some of the director's views of the situations.

1998, 90 mins.

http://www.filminstitut.at/  

Vurdering:

Thierry Paladino: At the Datcha

Holiday. The family goes to the countryside, to the datcha. We don't know if it is far away, probably not if you judge from the condition of the car, that has severe problems in getting started. It can not have gone far! 

Mother, father and son have a good time. Father (deaf) is organising all the time, not with big talent, but he is constantly busy with the repair of the datcha or with the playing or teasing of the dogs. Mother is walking around in her black underwear enjoying the good weather, she sits in the white plastic chair and the son is helping out the father as well as he can. Actually nothing is really happening. Holiday time for all temperaments. A lesson in How-to-do-it-yourself!

And the filmmaker? He conveys beautifully the atmosphere with love for his characters and with great talent for situations and moments of absurdity. And he uses with talent the short film documentary observational language in a film practically without words.

Thierry Paladino: At the Datcha, 2006, Andrzej Wajda Master School of Film Directing, 30 mins.

http://www.deckert-distribution.com/films/deckert_237.htm

http://www.wajdaschool.pl/4

Vurdering:

Jon Bang Carlsens samlede værker

Det ser ud til at være helt rigtigt! Her i foråret udgives en dvd-box med Jon Bang Carlsens Sydafrikatrilogi, Addicted To Solitude, 1999, Portræt af Gud, 2001 og Blinde Engle, 2006. Det er første del af en planlagt udgivelse af alle Bang Carlsens film. Forhåbentlig er også de - hvad skal jeg skrive, når det nu er hans film, der er tale om ?? - de egentlige spillefilm (sådan i bureaukratisk forstand), forhåbentlig er de også med i boxsættet? Jeg glæder mig..

De kan stå ved siden af Jørgen Leth og det er en begyndelse til noget stort. Hvem bliver den næste?

Jon Bang Carlsen: Den sydafrikanske trilogi, 1999-2006. Dvd-Box, distrbution: Art People http://www.artpeople.dk/Nyheder.54.0.html Her boxen dog endnu ikke nævnt, men den kan fås i hvert fald i Filmhusets boghandel, vil jeg tro http://www.dfi.dk/boghandel/videoshop.htm Og snart vel også på bibliotekerne. De tre film vises i Cinemateket 4., 6. og 7. maj.

Lars Feldballe Petersen: Kampen om kemikalierne

Der er meget godt at sige om den her film. Det er et sympatisk arbejde af den seriøse og altid på den bløde side engagerede Lars Feldballe Petersen, det er en uhyre vigtig historie, kampen mellem sundheden og pengene og det er en på de fleste måder velformuleret information, dels om kemikaliefarerne, dels om lovgivningsarbejdet i Bruxelles og endelig om lobbyarbejdet i den forbindelse.

Men her kommer så filmens problemer. Den vil, ser det ud til, følge to spor, den kemiske industris kamp og Greenpeaces kamp om indflydelse på politikerne og offentligheden omkring dem. Og det er filmens tydelige sympati for den ene side og den deraf følgende dramaturgiske skævhed, så mærkeligt sat i relief af en modsat skævhed i castingen.

Især dette valg af medvirkende er problematisk, for det ser ud til, at industiens side har de bedste karakterer i fremstillingen. Især en bestemt lobbyist, Franco Bisegna, får lov at føre sig charmerende frem, mens hans modpart Henrik Pedersen fra Greenpeace sentimentalt i redigeringen placeres som alt, alt for frelst. Hvor det ville være tilstrækkeligt, at han er dygtig, vidende og vist nok også karismatisk.

Værst er det med den danske politiker i midten af fortællingen, Dan Jørgensen, som klippes frem aldeles overgearet, synes jeg, så hans begejstring, som kunne være charmerende, er tæt på at knække over til det selvsmagende.

Så denne flittigt tilkæmpede, ansvarligt tænkte, og på mange måder OK tv-dokumentar er tæt på den gedigne journalistik, men i det filmiske arbejde svigter den i tegningen af de bærende medvirkende, som vi opfatter som karakterer, nu projektet flirter med den opklarende, afdækkende filmstil med thrillereffekt, action-højdepunkter og nedtælling mod show down.

Åh - havde det været muligt at følge det vældige slags finske hovedperson - hvilken udstråling! Så havde karaktertegningen været lettere at lave..

Lars Feldballe Petersen: Kampen om kemikalierne, 2008. Øst for Paradis og Cafebiografen. Net: www.filmstriben.dk  DVD: www.kortogdok.dk  TV2 222. april kl. 22:50.

Vurdering:

Life in Loops - on DVD

This is a pure commercial for one of the most important documentaries from the last years. Timo Novotny's film has been shown all over the world, it has been awarded for its innovation of the genre, it is a vision of the world we live in, it has a brilliant mind blowing, I would almost call it, montage, it breaks down rules about the unity of place and time, it's a film for people who love the city and the genre of city films that started with Ruttmann's film on Berlin, it is about people, citizens of the world, poor people, people with dreams, people who are suffering but survive.

The reason to write about this two year old film, is simply that the film is now available in a dvd version with an excellent bonus material. A booklet with a text from the director, clips from the first concerts by sofa surfers and Novotny to images, Novotny's own explanation of principles and structure and a real gift - a conversation over 80 minutes between Michael Glawogger and Timo Novotny to the images of the film. Here is an edited intro of what the festival cph:dox wrote about the film:

‘Life in Loops' is a remix of the award-winning Austrian 1997 documentary ‘Megacities'... where Michael Glawogger depicts the chaos of the world's metropoles. Novotny complements 30% of material taken straight from the film (and re-edited) with 70 % as yet unseen footage in which he blends original shots unused by Glawogger with his own sequences (shot by Megacities cameraman Wolfgang Thaler) from Tokyo. ‘Life in Loops' is an alternative interpretation of Glawogger's footage. Using a loop to depict life in a big city, Novotny takes the viewer to strange, dark and otherwise impenetrable parts of Mexico City, New York, Moscow, Mumbai and Tokyo and presents a cast of characters...

Buy the film: http://www.sofasurfers.net/  More about the film: http://www.lifeinloops.com/

Vurdering:

Catch the Moment - about Marianne Greenwood

Make extraordinary film about ordinary people, and ordinary films about extraordinary characters! It is very easy to apply this slogan to the film about Marianne Greenwood, a citizen of the world, an adventurer, a writer and photographer. A woman with an enormous Life appetite, a woman who easily fell in love, had children she did not take care of, a woman without an address for decades.

With a straight forward narrative structure the two Swedish filmmakers has put together a film that consists of a long, good interview with the almost 90 year old woman, mixed with a lot of her photos, quotes from her many books (in the Swedish version read by wonderful Bergman actress Gunnel Lindblom) and images from where she went on her Life journey. She took important photos from the jungles of Indian tribes, she lived with the indigenous people, ”I was never a tourist”, she mingled with and photographed Picasso and Jacques Prévert in Antibes, and was said to have been the lover of Evert Taube, the Swedish troubadour.

... one of these documentaries where you are entertained the whole way through. because you first of all have met a charismatic, humorous character. Greenwood died in 2006 and the film ends with her been given a big prize in New York for her pioneer photography work and with the announcement of an exhibition at the Etnographic Museum in Stockholm.

The film was shown on SVT at 8pm in March, and on DR/TV at 00.20 also in March. Prime time and poooost prime time. Is this the current difference between documentary policy in Sweden and Denmark, this Danish person asks?

Catch the Moment,2008. Titti Johnson and Helgi Felixson, 52 mins.

DVD at http://www.felixfilm.se/

Vurdering:

Michael Laudrup

I know it is rather subtle but I have to express my boyish entusiasm after a football match tonite where Michael Laudrup, the best football player Denmark has ever had, made his underdog team, Getafe from Madrid play 1-1 in Munich against the Bayern Munich, one of the richest teams in Europe. As a coach Laudrup inspired his team to play the elegant football, that he played himself for Barcelona and Real Madrid: Remember that the ball never gets tired! Everyone expected Bayern to "kill" Getafe but it turned out differently.

Subtle, because there is a link to the documentary "Michael Laudrup" that Jørgen Leth directed in 1993. In that film Leth and his cinematographer Dan Holmberg set o