Jon Bang Carlsen: Trilogi + 1
DVD-boksen indeholder fire film, den sydafrikanske trilogi, Addicted to Solitude, 1999, Portrait of God, 2001, Blinded Angels, 2007 og så Purity Beats Everything, 2007. Og jeg tager filmene op her, fordi de, og især den seneste film, bliver emne for næste aften i min filmklub. Vi er godt forberedt, vi har Tue Steen Müllers vidende og anerkendende anmeldelse her på filmkommentaren.dk den 21. maj (skriv ‘purity’ og klik), nogle har set filmene i forvejen, den seneste har været i biografen de senere måneder i en række byer, og instruktøren har været til stede, og den har været vist på DR2 på den sene kvalitetssending.
Men der står for mig stadigvæk en række spørgsmål tilbage at overveje, i første omgang om forbindelserne mellem de de tre plus én film, og om hvordan denne trilogi-konstruktion hænger sammen med den sidste titel, som sådan er løst tilknyttet. Og jeg må prøve at finde ud af, hvordan de fire film griber tilbage i det tidligere værk, måske helt tilbage til Jenny, 1977. For alt i dette filmarbejde over fire årtier væver sig for mig at se sammen i nye betydninger.
De medvirkende i Purity Beats Everything, Miriam Lichterman og Pinchas Gutter fortæller deres erindringer fra Auschwitz. Det vidste jeg på forhånd var det forfærdende indhold, men som Tue Steen Müller gør opmærksom på, peger filmens fortæller også på, at denne erindring for længst blevet til fortælling, til en kunstnerisk bearbejdelse. Og filmen fortsætter i det spor, bygger yderligt en række lag på beretningerne, først den frapperende del af billedsiden med optagelser fra en sjællandsk gård, og jeg ser, at grebene oven i de idylliske landskaber, som rigtignok tilvejebringer en udholdelig kontrast, eller i hvert fald anderledeshed, er talrige og fyldt med foruroligende tankebearbejdelser af de medvirkendes erindringer.
De mange velkendte træk fra de tidligere film: lyden fra optagelserne i arbejdsværelsets computer (Portrait of God), den velkendte håndskrift på skiltene (Livet vil leves, breve fra en mor og mange gange siden), hver eneste beskæring, belysning og motivvalg i hvert eneste billede (Før gæsterne kommer ja, og Jenny og konstant siden). De mange velkendte træks tryghed gør, at jeg overhovedet kan lytte til de ufattelige detaljer og tage dem ind, men stadig uden at fatte dem. Forstå, ja det er umuligt. Der tager filmen fat på det afgørende lag i konstruktionen. Det har med de hjemlige ting at gøre. derfor denne vedholdende skildring af kunstnerhjemmet, hvor filmen er blevet til, hjemmet med vasketøjet og tørresnoren. Det hjem kender jeg også i forvejen. Fra flere steder, tydeligst fra Carmen og Babyface. Hvad det så betyder, vil jeg tænke videre over og snakke med dem om i filmklubben. Men her skal lige noteres, at med denne DVD-boks er endnu et umisteligt filmværk bevaret til et nyt liv i dette filmformat for alle hjemmene. Måtte de øvrige film snart følge efter.
Jon Bang Carlsen: My African trilogy plus one, 2008. C&C Production, distribution: Danish Filminstitute bookshop@dfi.dk
