Filmkommentaren

Borch Hansen & von Lowzow: Jørn Utzon

Skrevet den 13-02-2019 14:23:49 af Tue Steen Müller

Borch Hansen & von Lowzow: Jørn Utzon

Instruktørerne hedder Lene og Anna til fornavn og filmen har undertitlen „Manden og Arkitekten“...

og det er, hvad vi får som tilskuere i den kendte Nordisk Film stil, som er designet til et internationalt marked som filmene om Karen Blixen, Knud Rasmussen og P.S. Krøyer var det – det vil sige biografisk fra a til z, bygget op omkring arkivmateriale, privat og offentligt, interviews og en kommentatorstemme, der tager os ved hånden. Og med stemningsskabende musik.

Åh nej, det er bare for meget af det gode, når der bliver sagt ”geni” i hver anden sætning og når sukkersøde sætninger veksler med musik fra ”væg til væg”. Men er du med på genren og formen, er det faktisk godt at være i selskab med den smukke høje mand, der aldrig – ifølge filmen – kritiserede andre og som hyldede arkitekturen som ”the art of capturing simplicity”.

… den smukke mand med den smukke hustru Lis. Deres livslange kærlighed er der billedmæssig dækning for: privatfotos, private filmoptagelser og først og fremmest, hvad to af parrets tre børn siger om deres opvækst, Lin Utzon and Jan Utzon. De taler om deres liv i Danmark, i Australien, på Hawaii, på Mallorca og der er masser af optagelser med den lykkelige solbrændte familie på havet, som han elskede. De taler ikke bare kærligt om deres forældre, de giver også besked.

Og så er der jo lige det at de huse, som Utzon tegnede er så gennemfotograferede og filmede, mange gange med Utzon selv bag kameraet, at du som tilskuer får noget af vide om, hvorfra Utzon fik sin inspiration, i nogle sekvenser brillierer Utzon selv som den ”greatest teacher”, en af de udenlandske arkitekter, som interviewes, kalder ham.

Operahuset i Sydney fylder naturligt nok meget i filmen med arkivmateriale og udtalelser. What a scandal; Australierne behandlede ham skidt og det blev ikke bedre, da han kom hjem til Danmark, hvor han skulle betale dobbeltskat. Efter Sydney i 1967 boede han i udlandet til 2004, men fik opgaver – National Assembly i Kuwait, Bagsværd Kirke, Paustians Hus plus at han tegnede huse til familien på Mallorca.

Arkitekten Oktay Nayman, der arbejdede med Utzon, til os danskere: I værdsatte ham ikke, tænk på alle de huse, han kunne have tegnet for jer.

Filmen har premiere i flere danske biografer fra i morgen. Med engelske undertekster.

Danmark, 90 mins., 2019.      

Tilføjet i kategorierne: Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "Borch Hansen & von Lowzow: Jørn Utzon":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
48
g
52
3
7m
7
3p
d
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms