Filmkommentaren

Ingmar Bergman 100 år /8

Skrevet den 01-09-2018 10:24:21 af Allan Berg Nielsen

Ingmar Bergman 100 år /8

TINA RØMER: BERGMAN OG MUSIKKEN

Radioprogram i tre dele GENUDSENDES I DAG 15 – 18 på DR P2

Her følger med min bedste anbefaling af dette fornemme radioværk mine notater fra udsendelserne tidligere denne sommer:

1

Første afsnit En kærlighed der ikke er gengældt i aften, fredag den 20. juli. Det kommer bag på mig, at udsendelsen kommer direkte nu mens jeg har P 2 kørende i mit køkken, jeg bliver glad, havde glædet mig, Tue Steen Müller havde gjort mig opmærksom på serien, jeg havde tænkt at finde den på computeren inde på skrivebordet. Nu er det direkte og så er det, at jeg opdager jeg radiokvaliteten, for at bestille den som podcast på computeren vil være noget helt andet. I min radio bevares nuet som tilstand. Jeg tror på at det er Tina Rømer, som taler til mig, som så ofte i Natsværmeren. Radio er nærvær, en stemme i min lille køkkenradio, til mig alene. Podcast er distance, det er som CD er i forhold til koncertsalen, begge muligheder er uundværlige, men næstbedst, men også altså: computeren er min chance og muligheden for at gentage det hele i den tænkte sammenhæng, som her er vigtig, da det er en rejse fra København til Bergmans Fårö og til musikken og hjem igen, som Tina Rømer foretager så naturligt personlig… Og jeg begynder med det samme at skrive notater i min lommebog, de følger her…

Tina Rømer

2

Her er en lille ekskurs: Jeg opdagede en beslægtet radiokvalitet ved P2 morgenandagterne fra domkirken i København som sendes direkte hver dag efter radioavisen klokken otte. Og det var fordi den præst som havde tjenesten den morgen - det var Steffen Ringgaard Andresen - er opmærksom på radiokvaliteten, tænkte jeg med ét, og det var nok fordi han lagde en ekstra kvalitet til, og det gør han hver gang ved jeg nu. Læg en uge han har tjenesten mærke til hans fine, fine behandling af teksterne. Jeg mærker i afdæmpetheden og i den moderne, ja, moderne! - eller tidssvarende måske og voksne udtale og stemmeføring en forståelse af radiomediet. Fra præstens tæt placerede mikrofon som fra et studie uden om det store kirkerums akustik direkte til min højttaler. En forståelse som uden videre fører til min således nu helt anderledes forståelse af teksternes arkitektur og indhold. Morgenandagten er med det ændret fra transmission til radiokunst, fra reportage til gudstjeneste.

3

Jeg kender Tina Rømer fra hendes programmer for en tilsvarende afdæmpethed og sprogbehandling og mediebevidsthed. For hende er opgaven med Bergman og musikken at komme tæt på det sted Bergman holdt så meget af, hvor han boede et halvt liv og igen sin sidste tid. En korsats fra Matthæuspassionen ledsager Tina Rømers dæmpede stemme, hun fortæller det begyndte med, at faderen tog ham med til opførelsen i kirken og henter fra Linn Ullmanns bog De urolige hans drøm om den store koncertsal – Bergmann drømmer han som dirigent træder ind i et vældigt højloftet rum hvor fugle flyver frit omkring og et kæmpestort symfoniorkester og tilsvarende kor sidder og står på gulvet, Bachs og Beethovens partiturer ligger på pulten, Ingmar Bergman er dirigenten, Rømer lader mig høre hvilke, serien er jo et musikprogram på en musikkanal, var Bergman ikke blevet teater- og filminstruktør og forfatter var det bestemt gået med ham som i drømmen.

4

Peter Schepelern fortæller i en stilfærdig parallelt løbende samtale med Rømer fra sit store lager af paratviden om både film og musik, om både Bergmans biografi og komponisternes biografier. Jeg tænker: kommer deres værker af deres liv? Hvordan det? Jeg må repetere hvordan det nu var med den biografiske metode før Wellek og Warren og deres introduktion af nykritikken og opfattelsen af værket som autonomt. Men den biografiske tilgang er bestemt også nu den klassiske dannelse på P2 og biografierne fortælles her selvfølgeligt og befriende uanstrengt, jeg kan blot sidde med en kop kaffe og bare lytte, dejligt!

Peter Schepelern

5

Rejsen fra København til Fårø er rammen. Rømer har båndoptageren med og fortæller mig alt det, jeg jeg i forvejen ved fra filmene og bøgerne, så charmerende ivrig optaget, at det bliver så nyt for mig som første gang for mange år siden. Bergman og musikken er rejsen mod Bergman, som hun nu vil lære at kende ved musikken, som er det hun kender så godt. Bergmans tidlige film Musik i mørket, 1947 hører bestemt ikke til mesterværkerne, den er ”fin og nydelig i tidens stil” siger Schepelern, mens jeg hører Erland van Kochs ”konventionelle filmmusik” og Chopins præludier, måske og Beethovens sonate med betegnelsen ”næsten som en fantasi”. Måneskinssonaten siger Tina Rømer…

INDHOLD

1) Rejsen til den fjerne svenske ø Fårö begynder, samtidig med at turen går tilbage til den første tid med klassisk musik. Film som Musik i mørke og Ved vejs ende er fulde af klassisk musik og på teatret kaster Bergman også sin kærlighed over musikken

2) Efter en dagsrejse når vi frem til Fårö, hvor Bergman træder i karakter som auteur. Bergman indspiller filmene Som i et spejl og Persona på Fårö - og han finder hjem på øen og i musikken af Bach.

3) Rejsen slutter ved Bergmans gravsted og hus ved stranden på Fårö, hvor Bergman dirigerer de sidste film uden at ryste på hånden. Med Fanny og Alexander får Bergman sit folkelige gennembrud, og musikken er der fortsat som en budbringer om en anden virkelighed.

Tilrettelæggelse: Tina Rømer (DR P2)

https://www.dr.dk/radio/p2/bergman-og-musikken/bergman-og-musikken-1

Tilføjet i kategorierne: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

0 comments "Ingmar Bergman 100 år /8":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
z2
f
rd
3
z6
c
38
q
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms