FOLKEBIO 3/ En frygtelig kvinde

Christian Tafdrup: EN FRYGTELIG KVINDE / 14. JUNI 19:30 / FolkeBio Lindeplads 2B Allinge / film i biografen

Jeg har ikke set filmen og tyr til anmeldelserne: ”… Derfor er den store åbenbaring Amanda Collin, som ‘titelkvinden’. Hun skifter noget så elegant mellem de decideret psykopatisk manipulerende scener, og over til det autentiske drama med legende lethed. Det er svært at beskrive, men det hele ligger i hendes blik. Hun fremstår som to vidt forskellige personer, hvilket kun gør hende mere frygtindgydende. Ikke desto mindre er det ekstremt beundringsværdigt, særligt når man kan se, at hun uden for filmen er ganske genert.” (Kulturbunkeren.dk), og så ser jeg ser traileren og fornemmer i de korte klip der bestemt den nævnte elegance, og så hæfter jeg mig ved navnet Amanda. Jeg har nu to kvinder med det navn her i festivalen. Den anden Amanda er Amanda Midtgaard i Nicole N. Horanyis film En fremmed flytter ind. Den har jeg set og anmeldt: ”Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: ‘Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller…’ ” (Filmkommentaren.dk)

De er begge hovedpersonen i deres film, de er begge i problematiske forhold, de spiller begge deres rolle aldeles medrivende (hvis traileren i den sag er dækkende). Jeg er optaget af de to skuespilleres kunstneriske indsats, den ene (Collin) fremstiller sin rolle ved indlevelse, den anden (Midtgaard) ved erindring, da hun spiller sig selv i en virkelig historie. det vigtige er om oplevelsen af begge umiddelbart efter hinanden som i biografen i Allinge udvider forståelsen af begge kvinder hver for sig. Så jeg anbefaler publikum at se begge film, og jeg tror, man forstår, hvad jeg mener. At begge værker er autentiske dramaer, men at begge værker også kan ses som dokumentarfilm om to dygtige skuespillere på arbejde.

Danmark, 2017, 90 min.

http://www.kulturbunkeren.dk/cph-pix17-en-frygtelig-kvinde/ (Kulturbunkerens anmeldelse af En frygtelig kvinde)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4026/ (Filmkommentarens anmeldelse af En fremmed flytter ind)

**

FOLKEBIO

Det Danske Filminstitut inviterer under Folkemødet i Allinge 2018 til film og debat i og omkring FolkeBio, den tidligere lade på Lindeplads 2B, Allinge. (K16 i programmet) / For yderligere oplysninger kontakt Susanna Neimann, kommunikationschef for Det Danske Filminstitut på mail: susannan@dfi.dk og telefon: +4541191540 eller Anders Riis-Hansen, filmkonsulent på mail: andersrh@dfi.dk og telefon: +4540459660

https://www.dfi.dk/nyheder/temaer/folkebio-2018 (FolkeBios samlede program)

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821