Filmkommentaren

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

Skrevet den 11-03-2018 11:25:31 af Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

HANS BLOCK OG MORITZ RIESEWIECK: THE CLEANERS

”What responsibility do Facebook, Google and YouTube have for what is being posted on their sites? And what power do they have to shape the public discourse through censorship? Two questions that are currently preoccupying legislators and politicians. But who are the people who actually try to keep the internet clean? Meet five Filipino 'content moderators' who have the unrewarding job of keeping social media free from offensive content, but who also work full-time in a legal and ethical grey zone between freedom of expression, censorship and commercial interests. 'The Cleaners' brings us into the underworld of the internet, where the debates are already raging. 500 hours of video are uploaded to YouTube and 2.5 million posts created on Facebook. Every minute. Every day. And the media giants' influence on everything from presidential elections to the number of likes for one's status updates is now so enormous that legislation can no longer ignore it.” (CPH:DOX programme)

KOMMENTAR

Han her på et still fra dokumentaren er content moderator, han er anonym, men dog ikke sløret som et andet mere forsigtigt vidne. Han er fra Manila, han arbejder der i et firma, der næsten som et almindeligt rengøringsfirma tilbyder de store på nettet som Facebook og You Tube og dem en smule nedefter i almægtighed at fjerne brugernes snavs fra deres sider beregnet til social medieaktivitet i det vældige og ufattelige betydningsfelt mellem frie ytringer og utallige økonomiske, politiske og moralske begrænsninger og hensyn. Utugtige billeder, frygtelige billeder, falske nyheder, politiske spamangreb og visse uacceptable gruppers agitation: Ignore or delete. Simpelthen skelne mellem ondt og godt, som en af hans kolleger fra arbejdsboksen ved siden af i firmaets værksted udtrykker det. Man kan, synes jeg, se Hans Blocks og Moritz Riesewiecks dokumentar alene for de filminspirerede afsnit med ham og hans kollegers skyld.

Man kan også se dokumentaren for Nicole Wongs skyld, det vil de to instruktører mene, da de har bragt hende i front med sine langt mere sofistikerede holdninger, som jeg ikke så umiddelbart som cleanernes ja eller nej har baggrund og mulighed for at opfatte med det samme. Vil jeg forstå hendes synspunkt, må det være langt mere middelbart end dokumentarens argumenterede journalistik kan tilbyde mig, dens nok næstvigtigste vidne er fra den anden sociale medieverden, hun er fra et helt andet overvejelses- og beslutningslag med sine erfaringer som juridisk rådgiver i Obamas administration og fra tilsvarende opgaver i Googles ledelseslag. For så senere at forstå hende, må jeg først læse meget mere og se dokumentaren flere gange. Det er meget rimeligt, sådan har jeg det ofte. Og man kan helt bestemt se dette tv-program alene på grund af de vigtige interviews med Wong og en række tilsvarende kompliceret artikulerende vidner.

Længere opklippede afsnit med reportage er skudt ind imellem: En fotokunstner sidder i sit værksted og fjerner, nej, dekonstruerer et foto af et bestemt barn druknet under en oversvømmelse, arbejder omhyggeligt med en skalpel i den fotografiske overflade, så der blot bliver et hvidt omrids, en skygge som af en engel. Det er egentlig smukt, et icon som fotografiet af den lille nøgne pige i en gruppe flygtende fra et flyangreb med napalmbomber, som alle i min generation kender. ”Det er et icon” siger content moderatoren, han har hørt ordet, hørt, at det er det, ”vist nok fra krigen i Viet Nam.” Men det overtræder reglen om gengivelse af genitalier, især børns, så det må væk. Delete. En maler arbejder et andet sted i verden med sit portræt af den amerikanske præsident nøgen og med lille penis. Ignore or delete?

Enkelte afsnit, eller hvad jeg skal kalde disse dokumentarens linjeskift i rapportstil, er fuldstændig og ren tabloid, omnibus, ugeblad og magasin. De er med vilje lavet for en åbenbart nødvendig breddes skyld, men de svækker den alvorlige dybde i Blocks og Riesewiecks værk, og grebet medfører det banale faktum, at alt er aldeles tekstbåret, alle billedscener er illustrationer til det, som siges. De eneste filmiske scener er de statements, som bevarer lyd og billede sammen. Alle spørgsmål er imidlertid klippet bort, så det er slet ikke samtaler, faktisk heller ikke interviews, jeg oplever som seer, men netop statements, udtalelser, citater fra et oprindeligt samværs helhed.

De fineste, mest interessante af disse er så dem, som de medvirkende content moderators, disse cleaners leverer. De gør dermed dokumentaren værd at se. De er også smukkest fotograferede scener, jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg mener det. Låner billedet den medvirkendes oprigtighed og særlige aura? Er det journalistiske essay indlejret i dette lag, eller kunne det være det? Tænker jeg hver gang.

Dokumentaren i sin meget bevidste, sin teknisk fremragende, konsekvente og meget styrede helhed mangler nemlig sit essay, sin personlighed, sin intellektuelle synlighed, sin journalistiske værdighed. Den brede, underholdende, jeg synes tvivlsomme, henvendelse har overtaget overvejelsen og tvivlen. Men den er, hvad tv-dokumentaren The Cleaners vil og overdådigt lykkes med. Den er flot visuelt færdiggjort og overbevisende dygtigt produceret som den tv-dokumentar den bevidst vil være, fuldstændig i sin genres stil. Ja, den er stilren. Men er den så fremragende? Spørger jeg imponeret mig selv og mumler et usikkert nej.

Men gå under alle omstændigheder ind og se selv efter, som kollega Müller ofte skriver, og bliv elegant underholdt og lær som jeg gjorde, måske for første gang også som jeg gjorde, hvad en content moderator er. Disse mennesker er for mig dokumentarens uforglemmelighed, de er så almindelige og alvorlige og sympatiske, ja, søde mennesker i deres koldblodige manøvrering i deres arbejdsområde mellem Facebooks og You Tubes og Googles regler og deres firmas regler og så til når det kommer til beslutningen i brøkdele af et sekund deres egen smag og moral. 25 tusind gange i døgnet (eller var det pr. vagt?) denne hurtige afgørelse: ignore or delete.

Tyskland 2018, 90 min. Vises på CPH:DOX 2018: https://cphdox.dk/program/film/?id=583 (Datoer, tider, steder, billetter)

https://www.hollywoodreporter.com/review/cleaners-review-1076159 (Anmeldelse med god baggrundsorientering)

Tilføjet i kategorierne: Cinema, TV, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "CPH:DOX 2018/ The Cleaners":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
hy
a
ne
4
r8
q
mp
8
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms