Filmkommentaren

FolkeBio Allinge /TORSDAG

Skrevet den 13-06-2017 11:13:41 af Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /TORSDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

TORSDAG DEN 15. JUNI

14:00 | "TUTTI A CASA

– Al Magt til Folket?". Instruktør: Lise Birk Pedersen. Filmen følger det italienske protestparti Movimento fra outsider til magtfaktor i det italienske parlament og skildrer dermed en generel udvikling inden for de vestlige demokratier.// Populisme og politikerlede er temaet for den efterfølgende debat, hvor instruktøren fortæller om sin kommende film "Demokratiløftet". Mød Lise Birk Pedersen, Victor Boysen, RU, Lasse Quvang Rasmussen, DSU, og Tobias Weische, DFU.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3793/

16:30 | JACOB HOLDT

- Mit liv i billeder. Instruktør: Niels-Ole Rasmussen. Kom tæt på Jacob Holdt, manden bag Amerikanske Billeder, som her gør status over sit begivenhedsrige liv. Filmen er en hyldest til rejsen, eventyret, visdommen og kærligheden. // Efter filmen er der Q&A med Jacob Holdt.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod. Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3704/

19:00 | DEN ANDEN SIDE

Instruktør: Pernille Rose Grønkjær. Anders Matthesen har netop rundet de 40 år og har længe været et fænomen i dansk underholdning. Med samme råhed og ærlighed, som vi kender fra scenen, bliver vi for første gang inviteret med ind i hans private øjeblikke. En hæsblæsende fire år lang rejse gennem kaos, succes, tvivl og grin.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Jo for pokker, der bliver hoppet rundt i tid og sted. Det er film og her leges der, her forsøges der noget. Som passer til hovedpersonens nogle gange platte, nogle gange sofistikerede ordekvilibrisme og hans konstante associationer. Det er herligt at se, hvordan Grønkjær med sine klippere Kasper Leick og Jacob Thuesen giver fortællingen et dynamisk flow; nogle gange er det akkurat som konen siger til Matthesen at hans show skal være: totalt poetisk og vildt sjovt. Et eksempel er en scene i bilen – Grønkjær har kørt meget i bil med Matthesen – hvor han fortæller, hvordan han kan huske landene i Asien. Bahrain, ja regn, og så klippes der regn ind. Thuesen som klipper, jeg tænkte undervejs tilbage til hans arbejde på Jørgen Leths Haiti-film… Læs hele Tue Steen Müllers anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3909/

http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2017/juni/Program-til-aarets-Folkebio-er-klar.aspx (her er hele programmet for de tre dages film i FolkeBio)

Tilføjet i kategorierne: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "FolkeBio Allinge /TORSDAG":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
mt
y
ps
7
pc
g
kt
m
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms