Filmkommentaren

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

Skrevet den 13-03-2017 08:05:16 af Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

NICK READ: BOLSHOI BABYLON

Den 17. januar 2013 blev den kunstneriske leder af Bolsjoj-balletten, Sergej Filin, angrebet med syre af en maskeret mand. Han vendte efter behandlingen for skaderne i ansigtet tilbage til Bolsjoj (STILL).

”… Overfaldet afslører imidlertid, hvad mange kendere har vidst længe, nemlig at balletten er i dyb krise. Personlige konflikter, jalousi og dårlig ledelse infiltrerer Ruslands mest berømte kunstinsitution og sender den på katastrofekurs. Solodanseren Pavel Dmitrisjenko bliver anholdt for angrebet, og andre dansere siger op eller bliver fyret. I et forsøg på at skabe fred i kulisserne bliver Vladimir Urin udpeget til ny direktør, men dette skal vise sig at være et uklogt træk, der blot skaber endnu flere problemer. Denne betagende dokumentar følger en kunstinstitution på randen af forfald og blotlægger intrigerne bag tæppefald”, skriver DR2 Dokumania i sin pressemeddelelse.

Nick Read: Bolshoi Babylon (Dansk titel: Syreangrebet i Bolsjoj-balletten), UK 2015 (BBC FOUR, Storyville), 86 min. Sendes tirsdag 14. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.

SYNOPSIS

In Jan. 2013, Sergei Filin, artistic director of Russia's celebrated Bolshoi Ballet, was attacked by an unknown assailant who threw acid in his face. The Bolshoi's ballet company had long been part of the nation's identity, but this mysterious and vicious attack thrust it into the limelight for all the wrong reasons, pulling back the curtain on the scandals and infighting plaguing the iconic institution.

When one of their own – male soloist Pavel Dmitrichenko – was arrested and charged with the crime, it revealed a company defined by personality clashes, power struggles and professional jealousy, something Bolshoi insiders had known for decades.

Featuring backstage footage, breathtaking performances and illuminating interviews with Bolshoi dancers and power players, Bolshoi Babylon examines a storied cultural institution struggling to survive tempestuous politics inside and outside theater walls. (HBO)

PHOTO: Sergei Filin returns to the Bolshoi

INSTRUKTØREN og filmfotografen Nick Read har blandt talrige observerende dokumentarfilm lavet Indira Gandhi (2014) og The Condemmed (2014), som Tue Steen Müller har skrevet om på Filmkommentaren.

KOMMENTAR

15. marts 2017: Jeg så Nick Read’s Bolshoi Babylon, da TV2 Dokumania sendte den i aftes. Jeg havde glædet mig efter, hvad jeg havde læst og bragt som foromtale her, både glædet til filmen som sådan og til at se den navnkundige og erfarne Reads særlige greb om stoffet. Jeg må skrive, at jeg blev skuffet. Ikke over alting, men over en del, først og fremmest over, at den stort tænkte allegori over det særlige ved Rusland og landets sjæl afspejlet i Reads observernede kameras skildring af hele den komplicerede og bevægende verden, Bolshoi Teateret er, som et vældigt mikrokosmos over det russiske makrokosmos. For mig falder den allegori aldeles sammen, ikke i optagelserne, som er smukke og hver for sig tydelige rester af kloge lange scener, ikke i de veloplagte og tilsvarende smukt filmede interviews, som alle er rester af lange, kloge erfaringer og analyser, men af en brutal montage, som i en bestemt journalistisk tv-stil er klippet sønder og sammen, så det kunstneriske indhold svækkes til bortfald, så en tabloidlignende historie mest af sladder står tilbage som fremheskende indtryk.

En cinematogrfisk dokumentarfilm er her forvandlet til en ordinær tv-dokumentar, et shakespearesk drama ændret til en Readers Digest moralisering, direct cinema lavet om til populær collage, en ærlig kunstnerisk ambition sat til side for en kalkulerende journalistik, som synes styret af en svigtende tillid til, hvad vi som tv- publikum formår at forstå i for eksempel en klassisk juxta-position baseret filmfortælling, men som en overfadisk flok skal have alt, selv høj kunst formidlet i underholdende konfettidrys.

Men, men, tilbage er at indrømme, at Bolshoi Babylon er en imponerende flot film, bestemt værd for nysgerrighedens skyld at se på DR TV. Og rolig: det gør ikke ondt. Filmkommentarens vurdering: 3/6 penne.

LINKS

http://www.nickread.org/ (Directors site)

https://www.youtube.com/watch?v=_TK8uth06SQ (Trailer)

http://www.bbc.co.uk/programmes/b0726fq9 (BBC site, et interessant interview med Nick Read)

http://www.hbo.com/documentaries/bolshoi-babylon/synopsis/about.html (HBO site)

http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/bolshoi-babylon/ (Dansk anmeldelse af Bolshoi Babylon)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2864/ (Tue Steen Müllers anmeldelse af The Condemmed)

Tilføjet i kategorierne: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "Dokumania /BOLSHOI BABYLON":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
xd
n
ez
2
dp
z
m3
f
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms