Christian Braad Thomsen: Fassbinder

Det var sent efter fremkomsten jeg fik set Christian Braad Thomsens efter premieren i Berlin meget omtalte nye film. Først da jeg læste Rune Kühls anmeldelse i Information blev det til noget, og det var fordi en bestemt formulering ramte mig: ”Braad Thomsens film kunne i sin form næsten være lavet dengang i 1970’erne. Den består af en lang række interviews kædet sammen af instruktørens fortællerstemme…”

Det er for mig i hvert fald grund nok til at få fat i en DVD, instruktørens fortællerstemme, Braad Thomsens fortællestemmer i det hele taget er synes jeg de smukkeste, de mest vedkommende velskrevne i dansk dokumentarfilm, de er gammeldags på den gode nutidige måde. Ok, jeg er selvfølgelig interesseret i Fassbinders værk og da også i hans biografi, men det er Christian Braad Thomsens blik på og sprog om det materiale som fascinerer mig.

På grund af det blik samlet i fortællestemmen holder jeg jo så meget af Christian Braad Thomsens film om Karen Blixen, Svend Aage Madsen, Morten Korch. Han kalder dem portrætfilm, jeg ville dog kalde dem filmessays over biografisk materiale for de er dybt litterære, ikke maleriske, Braad Thomsens fortællestemme er i hver film det helt afgørende bærende element. Det reducerer ikke filmscenerne til illustration, slet ikke til billeddækning, de forbliver virkelige filmscener og klippene forbliver tydelige klip.

Og det er derfor filmen om Fassbinder gør indtryk, det skyldes Braad Thomsens manuskript til teksten han læser. Fortællestemme og filmscener, fortællestemme og interviews, ord og billeder bliver til en intens beretning om en instruktørpersonlighed, der i alle henseender var “larger than life…” Det er en rig og dejlig film, en film at se igen og igen, en film til samlingen.

Christian Braad Thomsen: Fassbinder – at elske uden at kræve, Danmark 2015, 106 min.

SYNOPSIS

Danish film director Christian Braad Thomsen was a close friend of Rainer Werner Fassbinder (1945-82). They met when Fassbinder showed his first film “Love is colder than death” at the Berlinale 1969 and saw each other for the last time just three weeks before he died.

This documentary is based on lengthy film interviews that Braad Thomsen shot with Fassbinder in the 1970’s, and which have never been published. Also Braad Thomsen shortly after Fassbinders death made a tape recording with his mother Lilo Pempeit, who remembers his unusual childhood in the ruins of Germany.

The film contains new recollections with actress Irm Hermann, who was the first to know Fassbinder. They became friends, when he was unknown to the public, yet dreamt of making Hollywood-films in München. Irm Hermann was the only one that believed in his wild dreams.

Also actor and producer Harry Bär appears in new recordings. He was the last to talk with Fassbinder, just a few hours before he died. They planned a new film based on Joachim Witts song “Ich bin das Glück dieser Erde”.

Finally the film contains a new interview with Andrea Schober, who played the child roles in Fassbinders early films. They became close, because Andrea longed for a father, and Fassbinder longed for a child.

All sequences are bound together by Braad Thomsens personal memories from his friendship with Fassbinder.

Fassbinder is the most productive director in film history. In 14 years he wrote and directed 60 films for cinemas and tv. He started as an avantgarde-director and in the end reached a large audience all over the world without ever compromising. He is above all the visual interpreter of German history in the 20th century from the collapse of the Weimar republic to the terrorism of the 1970’s. But what is extraordinary about his films is, that he investigates, how history influences the life of a single person.

In this film portrait Fassbinder tries to understand this creativity through his extraordinary childhood. He grew up with many mothers and fathers, who were refugees from the east, but when they gradually left his home, he was for long periods on his own, often spending more time in cinemas than in schools.

In front of Braad Thomsens camera Fassbinder is more open than ever talking about postwar Hollywood, which was his first love, and psychoanalysis, love, marriage, children and madness. The title of his first film, Love is colder than death, could easily be the head line over his whole production, and yet he created a love stronger than death in those who came close to him. (fassbindermovie.com)

LITTERATUR / LINKS

Rune Kühl: Et selvsikkert geni i forfald, Information 2. oktober 2015.

http://www.fassbindermovie.com/

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/91788.aspx?id=91788

http://filmcentralen.dk/alle/film/fassbinder-elske-uden-kraeve (streaming)

http://www.tagesspiegel.de/kultur/rainer-werner-fassbinder-auf-der-berlinale-missbrauchte-gefuehle/11344006.html

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821