Filmkommentaren

Ken Dornstein: My Brother's Bomber

Skrevet den 22-12-2015 11:50:19 af Allan Berg Nielsen

Ken Dornstein: My Brother's Bomber

Det er en rigtig detektivhistorie af de store, vigtige. I DR2 Dokumania klokken 20 i aften. Den handler om at finde alle de ansvarlige for bombeattentatet den 21. december 1988 mod Pan Am Flight 103 fra Heathrow med kurs mod New York, som styrtede ned i Lockerbie i Skotland. Ken Dornsteins bror var med flyet. 25 år efter drager han til Libyen for at opspore de mænd, der myrdede hans bror, for han vil have retfærdighed. Han vil placere ansvar og skyld. Han vil kende navnene på sin brors mordere. Han er fast besluttet på, at få de svar som hverken FBI eller det skotske politi har kunnet finde frem til. Han vil finde sandheden, og han er siden katastrofen blevet filminstruktør, tv-dokumentaren skal være hans metode.

Han har bygget en på næsten alle måder fejlfri film, bygget den over sin egen fortællerstemme, gjort sin store efterforskning, filmens research til filmens handling og indhold. Han har en liste med otte personer under mistanke, han efterforsker dem én efter én. En af dem er den dømte, som meget syg af kræft så mærkeligt blev overført fra Skotland til Libyen. Dornstein opsøger ham med skjult kamera, men opgiver alligevel at konfrontere ham. I et fortsat velfilmet, velklippet, lydefrit, næsten glat filmisk forløb opsøges vidne efter vidne, analyseres og sammenstilles resultater. Det er som selve optagetheden af opklaringsarbejdet, fascinationen af den detektiviske teknik udvikler sig som filmens indhold. Den bliver mærkelig dannet og glat, næsten som sin korrekte og høflige instruktør som på den måde er den drivende medvirkende i stort set alle egentlige scener. Jeg mærker den foruroligende træthed ved 40 minutter.

Det kan således være svært at komme i ordentlig kontakt med den film, svært at engagere sig i hovedpersonens sentimentalt kølige projekt, vanskeligt at komme i kontakt med hovedpersonen, fortælleren selv. Han giver ligesom ikke noget fra sig. Til slut – med sagens opklaring bag sig – befinder han sig i Berlin i noget der ligner en stor filmscene inde i Peter Eisenmans mindesmærke for Europas myrdede jøder. Og jeg tænker mit, mens han tænker sit, som jeg imidlertid ikke synes jeg får at vide. Så jeg kan ikke uden videre skrive, hvad jeg tænker, må som han blive tavs. Ude af kontakt med hans film.

Jeg tror det er fordi Dornsteins fremstilling nøgternt velopdragent så at sige bliver inden for den journalistisk uangribelige redegørelse, ikke finder anledning til at åbne sig i for eksempel et essays komplicerede overvejelse, skildre hvad han tænker som han går der i dette mindesmærkes snævre gader, tænker om de hver for sig farverige og sammensatte personer han og jeg med ham gennem halvanden time har mødt som de medvirkende, som vidner: advokater, ingeniører, journalister, kemikere, forretningsfolk; tænker om deres fascinerende miljøer i Tripolis, Malta, Zürich, Berlin; tænker om filmens mest åbne og interessante karakter, den libyske journalist som er hans makker hele vejen gennem opklaringen.

Et tidligt sted i forløbet har de to en af mange gange siddet og iagttaget mobiltelefonoptagelserne af drabet på Gadaffi liggende lige uden for cementrøret hvor han under flugten havde søgt at skjule sig. Dornstein fortæller at han undrende sig over sig selv mærkede en medfølelse med den forslåede, blødende, angste mand, der som det sidste bad for sit liv, for sin søns liv. Nemlig, tænker jeg på det sted, det forstår jeg godt. Ken Dornstein, du er et for dig uvant sted, inde i et essays tvivl, inde i de komplicerede overvejelser som også er tvivl om hvorvidt det er nok at finde sandheden, som jo er dit forsæt. For når du holder den i hånden, glider den fra dig, det er måske dens væsen.

Ken Dornstein: "Lockerbie - jagten på min brors morder" ("My Brother's Bomber"), 2014, 90 min. Sendes på DR2 Dokumania i aften 20:00. Kan herefter streames nogle dage på: https://www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-lockerbie-jagten-pa-min-brors-morder

SYNOPSIS

For some 25 years, Ken Dornstein has been haunted by the bombing of Pan Am Flight 103 over Lockerbie, Scotland - a terrorist act that killed 270 people, including his older brother David. Only one person was ever convicted of the plot - who else was involved remains an open case.

In this emotional and suspenseful documentary, Dornstein sets out to find the men responsible for one of the worst attacks on Americans before 9/11. From the ruins and chaos of post-Gaddafi Libya, Dornstein hunts for clues to the identities and whereabouts of the suspects, who he tracks for almost five years across the Middle East and Europe. He encounters new witnesses and unearths fresh evidence that brings him closer to the truth about what really happened.

This is a rare, real-life spy thriller, but also a meditation on loss, love, revenge and the nature of obsession. (BBC Four, Storyville)

http://www.mirror.co.uk/news/world-news/brother-lockerbie-victim-claims-found-6510080

http://www.newyorker.com/magazine/2015/09/28/the-avenger


Tilføjet i kategorierne: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "Ken Dornstein: My Brother's Bomber":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
te
g
m4
s
sn
7
xp
a
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms