Christian Holten Bonke: Ejersbo

Det åbner så smukt med en arkivoptagelse af forfatteren Jakob Ejersbo i en bus i Tanzania må det jo være, smuk, glad, forventningsfuld. Så vandrer han hen ad den afrikanske landevej, kameraet ser ham bagfra. Vi vil gerne følge ham, vil gerne blive i den her filmpoetiske historie.

Men straks derefter tages der med det nøgternt observerende kamera fat på bjergvandringen som gennemgående fortællelag. ”Det skete i virkeligheden ved et tilfælde. Jeg hørte om forfatteren Rune Skyum-Nielsens planlagte tur op til Kilimanjaros tinde med Jakobs to venner. En tur hvor Jakobs sidste ønske skulle forløses. At hans aske skulle spredes ud over Tanzanias jord. Jeg var allerede tændt. Kan man drømme om en bedre ramme for et portræt? Selvom jeg skulle portrættere en afdød forfatter, ville jeg gennem opstigningen på bjerget Kilimanjaro kunne skildre Jakob gennem et dramatisk nutidslag. Det var en gave…” skriver Bonke i pressematerialet til filmen. Bonke presser imidlertid sin gave, sit indfald, presser sit stof til grænsen af overvægt, hvis da ikke netop over den grænse, tænkte jeg ved første gennemsyn, filmen er ved at vælte. Jeg tænkte videre at det måske var sådan et element som der engang på et lille skilt over alle begynderes klippeborde med et mere end berømt citat advaredes mod: den kæreste scene skulle fjernes.

Imidlertid er ”Ejersbo” et anderledes kontrolleret filmværk, en arkitektur af modsætninger som kontrasteres: det drømmende lyriske kamera i åbningen mod det realistiske observerende kamera nu i historiens videførelse, asken i plastikæsken i køkkenskabet pakkes om i tre mindre plastikæsker som tapes til, denne nøgterne ikke sakrale detalje. Herefter er man forberedt, er blevet part i aftalen i åbningen og accepterer at tv-stilen i interviewet med søsteren står ved siden af den filmiske stil i scenerne med vennen som bor i Tanzania, mens de to sæt optagelser deler det samme erindringsstof.

Ved andet gennemsyn havde jeg paraderne nede og forstod meget mere og var helt med i den fortsatte skildring af bjergvandringen og dens noget private samtale om forfatteren og med på klippet til hans romantekstuddrag smukt præcist kongenialt læst af instruktøren på en billedside af filmscener. Således tillidsfuld inde i Bonkes og filmklipperne Nanna Frank Møllers og Henrik Vincent Thiesens filmbiografis rolige fremadskridende fortælling er jeg parat til at møde interviewene med forældrene i stil med interviewet med søsteren i danske omgivelser i danske journalistiske problemstillinger sat over for Jakob Ejersbos parallelle tekster i litterær, i kunstnerisk, i poetisk form, og jeg mærker med ét de menneskelige afstande i den familie. Det er en klippebedrift af format at forene disse elementer og disse stilarter, ja disse genrer og samtidigt endvidere disse medvirkendes tankegang og sind så forskelligt talende om det samme.

En særlig vægt og aura har interviewet med forlagsredaktøren Johannes Riis, optagelser som bliver en beretning helt for sig selv, en indlevet rapport om selve det litterære arbejde og kun det. Et element som distanceret faglig og indlevet digterisk findes centralt i filmens konstruktion, og det peger da også direkte mod filmens kerne: det store berømte romanværk og der særligt Afrika trilogien. Riis’ redegørelse er i sammenhængen et umisteligt element, det forekommer i og for sig alene en film, en tv-dokumentar værd.

”At læse Jakob Ejersbo er som at høre god rock. Det er ’in your face’-virkelighed; råt og direkte. Ingen overflødige mellemspil. Det er vrede og frustration, du bliver konfronteret med. Først lidt senere fanger du de større buer og den store følsomhed, det hele springer fra… ” skriver Bonke i introduktionen til sin film. Jeg måtte altså måske i hans film lede efter disse buer af sammenhæng først og dernæst efter skildringen af følsomheden, ville jeg tro.

Og det lykkedes, men altså først efter andet gennemsyn. (Ved gode film skal flere gennemsyn til…) I første omgang stod noget i vejen, noget uskønt og kaotisk, noget uvant. Var der én eller flere historier, ét eller flere fortælleforløb eller -lag? For det første er der de to venners egne anekdotiske historier om sig selv og vennen og kollegaen Jakob Ejersbo, som i en observerende kamera stil er adskilt fra det andet fortællelag, Jakob Ejersbo biografien som er bygget af dele fra det første fortællelag og dele af interviewene med de øvrige medvirkende i almindelig traditionel tv-dokumentar fotografi. Det fremtræder igen adskilt fra skildringen af kernen, som må være Jakob Ejersbos værk skrevet bag nedrullet persienne som romaner, Nordkraft og de tre Afrika bøger, hvorom det især drejer sig. Og så er der endelig et fjerde lag, den fortællelinje som dannes af interviewene med søsteren, faderen, moderen, vennen i Tanzania og kæresten i Danmark, et forløb som er en næsten nyfigen skildring af hvad der egentlig er en ganske privat familiehistorie, hvor der kun i ét af temaerne, i tegningen af kærlighedsforholdene skimtes poetisk kraft i Holten Bonkes ellers nøgternt prosaisk episke behandling af dette stof, allermest i skildringen af forholdet til en sjælsallieret, en vigtig fjern kvinde. Dette afsnit har Bonke fint og kontrolleret smukt viet en iscenesættelse af en rekonstruktion.

I dualiteten liv og værk kan det være nødvendigt at vælge. Christian Bonke har i en vaklen mellem journalistik og filmkunst med et tilsyneladende kaotisk materiale med en række forskellige stilarter, menneskesyn, værdisæt, personlige temperamenter strittende i alle retninger i et imponerende klippearbejdes overblik og vilje til ét frembragt et sammenhængende værk af filmkunst som fører et bestemt sted hen: til det litterære bogværk, som nu helt nødvendigt må læses og genlæses. Jeg må tro: ganske i Jakob Ejersbos ånd.

Christian Holten Bonke: ”Ejersbo”, Danmark 2015, 75 min. DOXBIO premiere i Aalborg i Biffen 24. november 19:00, vises i en række biografer fra 25. november: http://www.doxbio.dk/kob-billet/

CREDITS: Manuskript og instruktion: Christian Holten Bonke. Manuskript konsulenter: Rune Skyum-Nielsen, Maja Jul Larsen. Foto: Talib Rasmussen samt Christian Kirk Muff og Christian Holten Bonke (optagelser på Kilimanjaro). Medvirkende: Morten Alsinger, Christian Kirk Muff, Ea Ejersbo, Hanne Ejersbo, Mogens Ejersbo, Ditte Steenballe, Johannes Riis, Alizeth Mushi, Grace Godfrey Kimaro. Indtaling: Christian Holten Bonke. Producere: Katrine A. Sahlstrøm og Ellen Riis. Producent: Bonke Film. LITTERATUR / LINKS: Ejersbo, Jakob og Alsinger, Morten: Fuga. 1998. Ejersbo, Jakob: Superego, 2000. Nordkraft, 2002, Eksil. Gyldendal, 2009, Revolution, 2009 og Liberty, 2009.

http://www.doxbio.dk/movie-archive/ejersbo/  (Trailer mv.)

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zejersboja00/print_zejersboja13 (Om Jacob Ejersbo)

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/92219.aspx?id=92219 (Om filmen)

http://www.christianbonke.com/  (Company, director, filmografi)

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821