Torben Skjødt Jensen: It’s a Blue World

Når jeg skal nærme mig en forståelse af den her smukke film hjælper, det mig at notere for mig selv, at den ikke er en biografi over maleren Hans Henrik Lerfeldt, at den ikke er et portræt af Lerfeldt, men  at den er et biografisk essay med udgangspunkt i Lerfeldts værk og liv. Så får jeg lidt styr på de voldsomme og mærkværdige ting, jeg udsættes for.

Jeg får grundlæggende en beretning om Lerfeldts to liv, som aktiv maler og med kunstnervenner som Christian Kampmann og Wilhelm Freddie og så det sene liv som ensom misbruger i lejligheden, hvorfra han ikke kan flytte sig. Det sidste udgør det meste af filmens tid, filmens centrale nu, og det vil vist nærmest sige hans sidste år ved arbejdsbordet foran pladesamlingen. Og jeg får i erindringen to tidligere liv, et som vanartet barn og et som rejsende. Endelig får jeg en skildring af to indre liv, et i malerierne og et i Chet Bakers musik, det første som store udstillingsbilleder, det sidste som præcise, men lige så gribende skitser. Det er det biografiske stof.

Så er der essayet: Torben Skjødt Jensens besøg hos Lerfeldt, hans venskab med og kollegiale forhold til maleren i kunstens erkendelse. Det begynder med arbejdet med en storslået genskabelse af en række af Lerfeldts malerier som filmtableauer. Det er Skjødt Jensens optagethed og udforskning af det erotiske, det er ikke Lerfeldts, for han er færdig med det, afklaret, han har afleveret. Torben Skjødt Jensens ærinde er egentlig ikke fomidling af Lerfeldts værk, han både vil og gennemfører i stedet aldeles målrettet som i mange tidligere film sit eget essays undersøgelse.

I denne filmiske tekst har han med observerende kamera indbygget en rolig skildring af sit årelange samvær og venskab med og kollegiale forhold til Lerfeldt i det fælles arbejde. De mange lange optagelser med med maleren i sin stol er vigtige, de er klippet til langvarige blokke af tilstedeværelse og samtale, for jeg skal lære at lytte til ham, værdsætte ham, og det er lærerigt, og det er Skjøt Jensens dokumentariske metode. Jeg tror det er inde i dette kammerspil med dets replikker, gestikker og skanderinger, jeg har chancen for at finde filmværkets kerne af ny indsigt i og ny forståelse for det udsatte livs kunstneriske formulering, i Lerfeldts billeder først, i Skjødt Jensens filmiske gendigtninger næst efter, endelig ved det biografiske lag af arkivstof, erindringer og reportage. Dette komplicerede værk er som altid for mig at se, i sådanne forehavender som lykkes, tekst ved tekst, værk ved værk. Kongeniale. Jeg tror jeg med denne nye version af It’s a Blue World nærmer mig en forståelse af Torben Skjødt Jensens samlede filmværk, af hans mange film. De er ofte fine biografier, fascinerende reportager, elegante montager, men der er mere end det…

Danmark 1990, 69 min. / 2015, 110 min. (Den nye version blev sendt på DR K for nogen tid siden. Skjødt Jensen gør i en smuk prolog rede for projektets lange historie. Den nye version indeholder revisioner på grundlag af  arkivmateriale købt af Lerfeldts arvinger herunder først og fremmest båndene fra samtalerne med Christian Kampmann. Det var der jeg så den. Jeg ved ikke, om den er i en distribution nu. Versionen fra 1990 kan streames på filmstriben.dk)

SYNOPSIS

The film »It’s a Blue World« is the result of more than two years of work. It is not a portrait of the Danish painter Hans Henrik Lerfeldt, but a film about his artistic universe. Hans Henrik Lerfeldt who died in July 1989 when the production of IT’S A BLUE WORLD was almost completed, reached international fame by the late seventies. At this point of his life he had refined his style to an almost photographic accuracy combined with a choice of motifs that were often of a pornographic nature. This made his art – as well as his person – rather controversial. Director Torben Skjødt Jensen worked intimately with Hans Henrik Lerfeldt to make the film and in accordance with Lerfeldt’s wishes. The controversial nature of his work has not been toned down or made respectable. Their collaboration resulted in hours of recorded conversations and glimpses of Lerfeldt’s daily life, some of which have been integrated into the film. Others have been the basis for fictional sequences. Together with adaptations of Lerfeldt’s paintings they form a picture of Hans Henrik Lerfeldt’s blue world. (dfi.dk)

Danmark 1990, 69 min. / 2015, 110 min. 

CREDITS

Se den komplette liste på dfi.dk/faktaomfilm

FILMOGRAFI

Til nu har vi her på siden kun skrevet om disse Torben Skjødt Jensen film: City Slang Redux (2011), Manifest 2083 (2013), Krøyers yderste nat (2014), All my Dreams Come True (2014), Heidi (2014) Eksil (2014). Men der er jo mange flere, se for eksempel DFI’s liste på faktasiden om instruktøren. 

LITTERATUR / LINKS

Maria Marcus: Drømmen og destruktionen (Der Traum und die Destruktion) i katalog til udstillingen Hans Henrik Lerfeldt-erotisk symbolisme i Danmark (- erotischer Symbolismus in Dänemark, Sønderjyllands Kunstmuseum, Tønder 1985.

http://dk.timefor.tv/i/101541429839000-dokland-its-a-blue-world-henrik-lerfeldt (DR K program)

http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=9000000431 (Streaming af 1990 versionenpå filmstriben.dk)