Alex Gibney: Going Clear /2

Going Clear (”Scientologys religiøse fængsel”) vises i DR2 Dokumania i dag 21. april klokken 20.35. Senere på aftenen, klokken 23.00 bringes et interview, som Clement Kjersgaard lavede med Alex Gibney i forbindelse med at filmen blev vist på Sundance Film Festival.

Jeg kan bestemt godt se Alex Gibneys film som en storstilet ambition om underholdende formidling af en journalistisk undersøgelse af en række biografiske, organisationshistoriske, juridiske og især moralske forhold inden for Scientology, en undersøgelse, som resulterer i en række afsløringer af skjulte metoder og sammenhænge. Men det lykkedes ikke for mig at være underholdt af Gibneys arbejde, og det lykkedes heller ikke for mig ved et enkelt gennemsyn egentlig at fatte historien, så han han havde heller ikke i formidlingen held i forhold til mig.

Det er formen, han anvender, som er i vejen, som kommer imellem værket og mig, kommer mellem dets vigtige optagelser af samtaler med tidligere medlemmer af Scientology, mellem dets omfattende arkivmateriale og min oplevelse. Det er et imponerende materiale, og jeg tror heller ikke det i og for sig er udygtigt anvendt i filmen; det er brugt nøjagtigt som man gør i den slags film, ikke bedre, ikke ringere. Men jeg er træt af formen og har egentlig aldrig accepteret den. Der er en filmisk kulturkløft mellem den slags tv-dokumentar og mig.

Det drejer sig især om anvendelsen af scenerne med de medvirkende (som på fotografiet). De er alle smukt fotograferet, de er de eneste scener i filmen, jeg ville kunne falde til ro ved, resten af billederne er så frygteligt grimme. De medvirkende er alle stærke personer, som gør stort indtryk på mig. Men scenernes samvær brydes op, for Gibney er alene interesseret i enkeltsætninger og disse enkeltsætningers faktuelle indhold, for af det bygger han sin historie. Så disse scener oplever jeg i stumper og stykker og resten af billedsiden filmen igennem er reduceret til konventionel billeddækning og illustration, fyld altså.

Og så drejer min frustration sig netop om behandlingen af den del af dette materiale, som er arkivstof. Det interessanteste er filmoptagelser, som knytter sig til Scientology-stifterens biografi. Meget af det er faktisk fine gamle optagelser. Der værnes blot ikke i behandlingen af dem om billedernes egne tavse udsagn, der er simpelthen ikke blik for den kvalitet. De lægges for mig at se blot ind som illustrationer, fyld, mens lydsiden stykket sammen af de medvirkendes fortællinger er alene om at udgøre Gibneys historie uden at komme i nærheden af en sammenfatning ensige en essayistik, jeg kan tage ind som interesseret og opmærksomt publikum. Resten af arkivstoffet er klip fra især tv-shows. Det er bare så larmende og grimt og regulært kedeligt. Ind imellem lyser nogle smukt filmede rekonstruktioner op, rekonstuktioner af organisationens helt særlige psykoanalysepraksis. Det er imidlertid blot vignetter i fremstillingen, men det er interessant, det er et mix af Freuds erindringsmetode og politiets løgnedetektor metode. Men jo slet ikke nok til at redde Gibneys film. Til mig, som forbliver skuffet.

USA 2015, 114 min.

SYNOPSIS

Going Clear: Scientology and the Prison of Belief is a 2015 documentary film about Scientology directed by Alex Gibney, based on Lawrence Wright’s 2013 book, Going Clear: Scientology, Hollywood and the Prnisoof Belief. Peroduced by HBO, the film premiered at the 2015 Sundance Film Festival in Park City, Utah. It received widespread praise from critics for its deconstruction of the church’s claims through a combination of presenting a condensed history of Scientology and its founder, L. Ron Hubbard, how celebrities interact with the church, the stories of a number of ex-members and the abuse and exploitation that they described seeing and experiencing. (Wikipedia)

FILMOGRAFI

Taxi to the dark side, 2007

Gonzo:Life and Work of Hunter Thompson, 2008

LINK

www.dr.dk/tv/se/dokumania/dokumania-scientologys-religioese-faengsel (Filmen i DOKUMANIAS udgave med danske undertekster)

https://www.dr.dk/tv/se/bag-om-scientology/bag-om-scientology#!/ (Clement Kjersgaards begavede interview (IN ENGLISH) med en imødekommende Alex Gibney, som sætter sin film i sammenhæng med sit samlede filmværk og røber sit filmiske forbillede, filmen, som satte ham i gang som instruktør. Det er tankevækkende!) 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821