Ada Bligaard Søbys amerikanske trilogi

FOF-Randers havde bedt mig pege på film til filmklubbens sæson 2014-15. Jeg havde denne gang til fire aftener valgt de fire film, som jeg på filmkommentaren.dk havde givet de bedste anmeldelser, simpelthen. Nogle af filmene havde en længde, som levnede plads til forfilm. De er så lidt ældre, men valgt efter samme princip: de har fået de bedste anmeldelser. Forleden aften var det så Ada Bligaard Søby aften i Filmklub FOF, vi skulle se og snakke om ”Petey & Ginger”(2012). Den er på knap en time, så der var plads til de første 15 minutter af ”American Losers” (2006) og hele ”Black Heart”(2008), så vi kunne snakke om instruktørens amerikanske trilogi, som vi kaldte det. Indbydelsen til medlemmerne bestod logisk nok af tre citater fra mine anmeldelser:

American Losers, 2006

”… Og jeg samler mig sammen. Hvad er det med den her film? Genren bestemmer jeg hurtigt, det er filmisk dokumentar milevidt fra journalistik. Attituden er kunstnerisk. Indholdet er vanskeligere at indkredse, det er en blanding af biografi, tragedie og komedie, og det er med musikkens afgørende placering tæt på at være en lille street musical også. Metoden er rejsebeskrivelsens, og der iblandes post-chatwinsk samtaler og interviews alt sammen i direct cinema stil, men ikke klassisk. Her er kameraet medspiller, den tredje karakter. Og der garneres med en overdådighed af billedmateriale, personligt arkivstof og lyriske optagelser til indklip. Grebet er ofte collagens, men helheden er og forbliver timen igennem et vemodigt personligt essay om en stor herskende kultur og om to forskellige og dog så ens frigørelsesforsøg inden for dens dominans.”

Black Heart, 2008

”… Vedholdende og inspirerende og fascinerende fortsætter Ada Bligaard Søby sit filmarbejde, hvor hun dels lag for lag undersøger den moderne kærlighed mellem ham og hende, dels i fremstillingen disciplinerer balancen mellem disse to karakterer med en milligram-vægt uden den flimrende lethed i fortællingerne et sekund slippes, dels fornyr det nutidige filmbillede med ganske nye kvaliteter af sikre, personlige valg i både andres arkiv, i instruerede nyoptagelser og sit eget fotografiske materiale. I hendes film bliver alt musik ved siden af den egentlige musik som igen omhyggeligt afmålt slutter sig til billedernes og sætningernes og sindsstemningernes kadencer. Genren er lyrisk film, indholdet poetisk indsigt, stemningen humørfyldt vemod.”

Petey & Ginger, 2012

”… Efter at have set filmen sidder jeg helt stille, for det her er egentligt tankevækkende. Det er ikke en bekymring, dog, det ligner, men det er noget mere, det er en stille fortvivlelse. Ada Bligaard Søby ser det vist ikke selv sådan, jeg læser imidlertid filmen sådan, og så rigt er værket, det kan bag ryggen på sin autor forstås ud fra en lang række andre forudsætninger, og jeg er sikker på, der er svar til dem alle. Elementerne er for så vidt enkle og sædvanlige, men kvaliteten af dem er overraskende og overrumplende, ny og frigørende. Jeg har ikke set det tilsvarende i nogen anden af den nye bølge af berømmede danske dokumentarfilm. Dette er enestående i filmverdenens nu.”

Citaterne var altså fra anmeldelser på FILMKOMMENTAREN.DK : http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2116/

Vi gennemførte aftenen i aftenskolens foredragssal siddende ved borde med et glas rødvin foran os i passende dæmpet lys, så vi både kunne se billederne på lærredet og hinanden og hinandens reaktioner. Samvær og senere samtale. Som en del af mine små oplæg til de tre film ville jeg citere de tre synopser fra forskellige kilder, men som jeg af deres karakter må tro er skrevet af Ada Bligaard Søby eller godkendt af hende, renset for reklamesprog som de er, men direkte korte signalementer af værkernes kerne. Dem satte jeg op ved siden af mine egne tekster, mine læsninger af filmene. Der gik imidlertid lidt rod i det, så dagen efter måtte jeg sende et PS til medlemmerne:

Til filmklubbens medlemmer. Ved min introduktion i aftes lavede jeg rod i de tre films synopser (instruktørens indholdsresumeer), som jeg prøvede at læse op. Selvfølgelig lå den synopsis, jeg så flovt manglede, hjemme på skrivebordet. Undskyld! Nu får I så alle tre synopser sammen med de relevante billeder, så I kan huske de tre film lidt lettere.

Jeg er så glad for, at Michael Kull (aftenskolens forstander) henledte opmærksomheden på Paul Austers ”New York Trilogien”. Som jeg sagde jeg ville, tog jeg den udgave, jeg har, Jan Bredsdorffs danske oversættelse i ét bind (1998) frem og kiggede selvfølgelig efter det, som Kull havde været inde på, det gennemgribende vemod, og det vil jeg fortsat gøre. Men jeg læste også Bo Green Jensens forord. Og der var noget, jeg lige kunne bruge til det, vi talte om, at se Ada Bligaard Søbys tre film som en egentlig trilogi. (Hvad hun mig bekendt ikke selv gør, men et publikum har visse rettigheder…) I forordet citeres Austers kommentar til at opfatte de tre romaner i trilogien som en trilogi. Det vil jeg viderecitere efter de tre synopser til filmene i aftes, for egentlig passer det også på dem som trilogi, tror jeg.

SYNOPSER

American Losers, 2006:

”…Hvor ellers end i New York er grænsen mellem at være en vinder og en taber så utydelig og uklar? Hvem er vindere, og hvad definerer en taber? Kimberle – en rockstjerne-aspirant fra Bibelbæltet – lever et fuldblods New Yorker liv. Hendes energi er uendelig i hendes forsøg på at klare den i storbyen, samtidig med at hun konstant presser sig selv for at kunne tjene penge og nå til øvetimer i PSYCHIC DRIVE. Kevin er en enspænder. En autodidakt forfatter, der er begyndt på college som 40-årig. Han bor alene i et hus 30 km nord for New York og bruger størstedelen af sin tid på at læse og skrive i en evig søgen efter store filosofiske og romantiske spørgsmål. AMERICAN LOSERS er en reportage dagbog. Filmen er en almindelig historie i et ualmindelig collage af billeder og følelser. Med filmen vil instruktøren gerne udfordre publikums ofte overfladiske domsfældelser over os selv og hinanden, kigge den amerikanske drøm efter i sømmene og stille spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at leve op til sine egne forventninger?”

Black Heart, 2008:

”…New York er fuld af historier: Marina blev gift i en forelsket rus for 10 år siden og kæmper nu for at holde skruen i vandet som enlig mor til to. Tim sidder i et pladestudie i Brooklyn i erkendelse af, at frihed er omvendt proportional med mængden af ens ejendele. Og Joshua, der netop har mistet alt i en brand, er nu en fri fugl. Men hvis det ikke var for kærligheden, hvad ville man så have? ‘Just lust and money, cocaine and sushi’. ´Black Heart’ er en film om mentale efterveer. Den følger tre new yorkere, som hver især bestræber sig på at behandle et personligt tab. Den fjerde karakter er New York, som forsøger at komme sig efter 9/11-tragedien og det sår, som stadig eksisterer.”

Petey & Ginger, 2012:

”… A Testament to the awesomeness of mankind. When the global economy collapses the only true victors are those that weren’t invited to the boom. Petey plays in a band and works in a pornography warehouse, packing and shipping sex paraphernalia to customers all over the world. Ginger works the late night shift in a bar as a fortune-teller to those who have been hit hard by the financial crisis.

Living on opposite coasts of America and both friends of the filmmaker, both their stories begin with their respective escapes from difficult childhoods.

The film weaves voices and images, seeking to reveal how in-between people are hanging on in today’s America, desiring and dreaming in a no-man’s-land, but now adapted to the lack of hope.

“Petey & Ginger” is a personal take on individual crisis vs. collective crisis, and what happens when the two overlap. In their narrative, we experience a broken culture exposing a wasteland of shattered economic dreams and unfulfilled social promises; a reality that only music and friendship float freely above.”

PAUL AUSTER OM SIN ”NEW YORK TRILOGI”

”… Teknisk set er det vel ikke nogen trilogi. Snarere kan man kalde dem et triptykon. Det er sikkert en bedre måde at beskrive bøgerne på, selv om det lyder meget prætentiøst at tale om dem på den måde. Men de er som et maleri i tre fløje, tre dele. Man kan tage hvert af billederne og se på det alene, og det giver mening, for så vidt som det hele giver nogen mening, men når man ser dem sammen, bliver de mere interessante. Historierne fortsætter ikke, og de flyder ikke ind og ud af hinanden, men der er en fælles stemning, en tematisk resonans, og jeg tænkte på dem som et hele. Jeg ønskede, at de skulle hænge sammen til sidst. De udgør ét værk i følelsesmæssig henseende.”

STREAMING

American Losers: http://vimeo.com/23358196 

Black Heart: http://vimeo.com/57073699

Petey & Ginger: https://itunes.apple.com/dk/movie/petey-ginger/id679442596?l=da 

og http://dafilms.de/director/8198-ada-bligaard-sby/  (her er Black Heart også)

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821