Torben Skjødt Jensen: Teaterdokumentarer /3

Hun er lukket ude. Hun står uden for villaens panoramavindue. Han har lukket hende ude, bare fordi, hun lige ville prøve friheden og var løbet en tur. Og han lukker hende ikke ind igen, lige meget, hvor fortvivlet hun trygler og græder. Ydmygelsen er total, hun er fortabt. Hun går til bunds.

Det er Sara Hjorth Ditlevsen i det gribende øjeblik og vendepunkt i HEIDI – EN REJSE TIL HELVEDE MED SIMON SPIES. Den 19. juni skrev Torben Skjødt Jensen sin på Facebookside: ”… tillod mig lige en fridag fra de skrå brædder igår, men bare rolig – hesten er i galop igen idag …. I aften forsætter DR-K’s teaterfestival med en ægte premiere på en brandvarm og aktuel forestilling, CoreActs “Heidi – en rejse til helvede med Simon Spies” som lige har kunnet ses på Grob i København og Katapult i Århus – Det er da public service med teater i tiden. Heidi er en forunderlig dok-drama rejse ind i skuespiller Anika Barkans personlige fortælling om sin søster Heidi der tilbage i 80erne, som kun 15årig, blev morgenbollepige hos den berygtede Simon Spies, og der nok fik så store ar på livet at hun ca. 10 år efter blev en af de første danske kvinder som døde af AIDS. En barsk personlig fortælling men som også har de nødvenlige elementer af kærlighed og humor der gør at man har lyst til at blive i rummet med denne så oplagte tragedie. Sara Hjorth Ditlevsen, ung supertalent der stadig er på skuespillerskolen i Århus, er Heidi, Olaf Højgaard kaster sig efter Breivik over Simon der jo selv en gang udtalte at han drømte han var Danmarks ondeste mand, og så er også Helene Kvint på scenen med Anika Barkan. Kl.21.00 i aften på DR-K” Det forførte mig.

Jeg var ikke hjemme den aften, men lod tv-boksen optage programmet. Og ja, har så først set det nu. Og blev atter låst fast i en Skjødt Jensen teaterdokumentar på to timer. Filmen er en rystende skildring af fire skuespilleres imponerende arbejde med på en intimscene at skrive en ung kvindes biografi ind i et mentalhistorisk essay om et velkendt og velbeskrevet hjørne af dansk populærkultur. Velkendt og velbeskrevet, ja, det troede jeg til nu. Det er der herefter vendt op og ned på.

Torben Skjødt Jensens film er af en sjælden, en usædvanlig slags, de er teaterdokumentarer, som jeg har dem til nu et chok på tv og lige til at lægge fast på en streamingtjeneste, de hører alle hjemme på Filmcentralen/alle eller på Filmstriben/sofaen. Så kan jeg se ”Heidi” igen, og nøjere undersøge Annika Barkans dobbeltrolle – hun gennemfører den i hjertegribende, smertende og vedkommende amatørstil som i en skoleforestilling – og finde ud af, hvad meningen er med replikken, som jeg noterede: ”… jeg kan ikke spille den rolle.”

Torben Skjødt Jensen og Annika Barkan: “Heidi – en rejse til helvede med Simon Spies”, Danmark 2014, 120 min. En af seks udsendelser på DR-K, 16.-20. juni, 2014. Af de seks har Torben Skjødt Jensen produceret og klippet de fem.

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821