Filmkommentaren

New Danish Screen og filmkunst og journalistik

Skrevet den 10-04-2008 17:13:45 af Jakob Høgel

New Danish Screen og filmkunst og journalistik

Jeg springer ind på banen: Jo vi gør noget for filmkunsten i New Danish Screen.

Der er mange spændende eksperimenter undervejs. Projekter, der har lyst til at ændre virkeligheden før den skal filmes (ofte i en blanding af dokumentarfilm og aktivistisk kunst). Der er filmprojekter bygget om grafiske og rytmiske kvaliteter i billederne. Der er DIY film, der gør en dyd ud af at klistre alskens materialer (animation, live-action, arkivbilleder osv) sammen.

Og så er der også eksperimenter med tv-formater. Vi kigger bl.a på projekter, der vil udvikle og omformatere historie-programmet, reality, bekendelses tv og børne-naturprogrammer.

TV er en vigtig og uomgængelig spiller på dokumentarbanen finansielt og distributionsmæssigt (faktisk den vigtigste i sidste henseende). TV er til gengæld ikke engang at finde oppe på tribunerne, hvis det er kunst, der er på programmet. Det forhindrer ikke at tv ofte viser filmkunst. Men det gør at vi i DFI sammenhæng skal samarbejde så meget vi kan med tv, men samtidig sørge for at der er en autonom dokumentarfilmskunst-vurdering og debat.

Nu insisterer Tue på at tale navne og lad mig slå et slag for at Christoffer Guldbrandsen er en vigtig kunstner med vægtige værker bag sig.

Se hele diskussionen ved klik på kategorien Polemics. Foto: EKKO.

Tilføjet i kategorierne: Artikler/anmeldelser DANSK, Polemics

1 comments "New Danish Screen og filmkunst og journalistik":


Mikkel Stolt skrev den 23-04-2008 12:03:04:
Interessant og relevant diskussion. Personligt glæder jeg mig meget til at se, hvad der kommer ud af NDS’s på papiret meget spændende planer, og jeg forestiller mig de involverede tv-stationer overbyde hinanden i iver over at de mest eksperimenterende film skal over på konkurrentens tv-station – hehe. For ja, vi er tvunget til at arbejde med tv, selvom man ofte har lyst til helt Villy’sk at bede dem om at skride af helvede til. Jeg mindes, da jeg lavede mit første dokumentarprogram på DR for år tilbage, hvor redaktøren gerne ville ha’ de bedste scener op i starten (altså den avis-journalistiske idé med, at man kan skære fra bunden, hvis nødvendigt), og hvor jeg indvendte, at jeg ikke var indstillet på, at mit program skulle blive dårligere og dårligere, som minutterne skred frem. Nu er trenden den, at en dokumentar skal have ”en historie” og opfylde de klassiske dramaturgiske regler, hvilket sådan set bare øger risikoen for, at det hele bliver mere skematisk og forudsigeligt. Det virker nogle gange som om, at man ude i branchen blandt redaktører og film-lærere m.fl. tilsyneladende mener, at nu har man fundet frem til, hvordan film skal laves, og det anser jeg for direkte absurd. De mest interessante film (og det uanset, om udgangspunktet er journalistisk eller kunstnerisk) er efter min mening dem, der tør starte forfra og se på, hvordan nu det her stof kan skæres – og ikke først og fremmest ser det som fortælling, og derefter finder de ”rigtige” virkemidler, men hvor man kan mærke, at farverne, de flyvske tanker, lydene, følelserne og sågar de indbyggede idiosynkrasier har været vigtige i frembringelsen. Er det ikke Werner Herzog, der har sagt noget i retning af, at han påbegynder hver ny film, som om han aldrig har set en film før. Dét er en tiltalende tanke, og jeg håber for dokumentarfilmens fremtid, at NDS får held med sine ideer, og at tv faktisk bliver glade for at vise de film, der kommer ud af det.

Og hermed stiller jeg tilbage til jorden – haha.

Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
r6
c
7k
r
sx
z
s5
d
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms