Annette Mari Olsen og Katia Forbert P.: Fangekoret
Korlederen Louise Adrian har oprettet et kor af indsatte på Statsfængslet i Vridsløselille og filmen følger hende i arbejdet, som ikke kun består i at øve sig og synge. Nej, hun og koristerne skriver musik og tekst selv, og det er der kommet en dejlig film om et sympatisk arbejde ud af, en af den slags film, som vokser og vokser, og som for alvor tager fat, da tv-timen er ved at være forbi. Godt, der findes en lang version, den historie kan ikke hurtigt overstås.
Men hvad er historien egentlig? Hvis historie? Det er som om, der har været ubeslutsomhed i klipperummet, hvor skal fokus være? Alt i materialet har peget på Louise Adrian, for hun fylder hver scene med sin tilstedeværelse, hun lyser simpelthen. Men nogen har tilsyneladende ment, at fokus burde være hos koristerne, naturligvis på grund af af den specielle situation, de er i, alle afsonende lange domme, være hos én af dem, Brian for eksempel, eller hos hele banden, altså en kollektiv film. Det ser ud til, at det sidste nærmest har været beslutningen, og det lider filmen under. Korets medlemmer kommer kun langsomt i gang og ud over kanten frem til mit engagement, mens korlederen gnistrer og stråler fra først til sidst.
Det betyder så det alvorlige, at filmens kerne, det kunstneriske arbejde med at omsætte personligt stof til sange og korværker i nogen grad i filmens skildring overskygges af dette personlige stofs biografiske indhold (koristerne skaber værkerne på deres egne ulykkelige historier) og sentimentaliteten truer atter og atter.
To ting redder filmen, de medvirkende korsangeres ukuelige humør, vid og charme og først og sidst korlederens benhårde krav til ærlighed og kvalitet i hver detalje, i hvert moment af hvert musikstykkes elementer og forløb. Det ender med alligevel ikke at blive en debatfilm om kriminalforsorg, det er en musical om kunstens transformation af det personlige til det almene. Dette hårde arbejde.
Annette Mari Olsen og Katia Forbert Petersen: Fangekoret, Danmark 2012, 58 min./76 min. Fotografi: Katia Forbert Petersen, klip: Wojtek Kloczko, produktion: Sfinx Film/TV for DR2 ved Mette Hoffmann Meyer. Kan ses på filmstriben.dk
