Filmkommentaren

Bente Milton og Mikkel Stolt: Min avatar.. på web

Skrevet den 24-06-2011 15:18:12 af Allan Berg Nielsen

Bente Milton og Mikkel Stolt: Min avatar.. på web

DFI´s Jan Fredslund skriver i dag: ”ONLINE. Søndag den 26. juni kl. 20.00 vises dokumentarfilmen Min avatar og mig i verdens første virtuelle biograf på nettet. Filmens hovedperson og medinstruktør Mikkel Stolt introducerer og besvarer efterfølgende spørgsmål fra "salen". Constellation er efter eget udsagn verdens første online-biograf. Konceptet går ud på at broadcaste film for et globalt live-publikum, men med et begrænset antal "sæder" så gæsterne i et eksklusivt forum kan diskutere filmene med hinanden og en relevant VIP-vært.

Søndag den 26. juni kl. 20.00 er den danske dokumentarfilm Min avatar og mig sat på plakaten, og filmens hovedkarakter og medinstruktør Mikkel Stolt er VIP-vært med ansvar for introduktion og efterfølgende Q&A.

At Min avatar og mig dermed bliver første danske film i verdens første online-biograf, er ikke helt tilfældigt. Filmen, der tidligere på året havde premiere på DOX:BIO og online i Second Life, handler netop om valget mellem den digitale verden og "virkeligheden", og den følger Mikkel Stolts egen rejse ind i den virtuelle verden, Second Life. Udflugten skildres i grænselandet mellem fiktion og dokumentar, og filmen viser med en del selvironi, hvordan hovedpersonens virtuelle succes langsomt opsluger og underminerer hans virkelige liv.

I skrivende stund er der 83 ledige pladser til visningen af Min avatar og mig, og billetterne koster ca. 26 kr. Efter den 26. juni har brugerne mulighed for selv at arrangere nye screeninger af filmen med nye gæster og værter.”

Bente Milton og Mikkel Stolt: Min Avatar og mig, søndag 26. juni 20:00 på https://www.constellation.tv/film/21 Pris: $4.99 / 26 kr.

Tilføjet i kategorierne: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

0 comments "Bente Milton og Mikkel Stolt: Min avatar.. på web ":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
e6
e
5z
6
p3
2
9e
7
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms