Pernille Bech Christensen: Pers Metode/2

Jeg tror, de var begejstrede, de entusiastiske elever på FOF’s Onsdagshøjskole, hvor vi i dag så Bech Christensens film efter jeg en halv times tid havde introduceret den. Der var faktisk applaus bagefter. Klapsalven gjaldt Pernille Bech Christensen elegante klippearbejde, denne usynlige kunst, som vi som indledning havde talt om. Om omhyggeligt at afbalancere de to medvirkende med et fintmærkende instrument inde i sit nervesystem, om at følge den samme sætning, som er konstrueret af måske en begyndelse i Tøjners Louisianakontor, en fortsættelse foran billedet inde i udstillingssalen, hvor det er under ophængning og en slutning på samme sætning helt ovre i Kirkebys hus i Gentofte. En fra højskoleholdet havde mistet to busser og derefter oplægget til filmen, men den nåede hun dog, glad fra begyndelsen. Hun kunne bagefter smilende notere, at Kirkeby sandelig var hurtig til at skifte skjorte. Flere gange i samme udredning af et kompliceret forhold i et maleri…