Jørgen Vestergaard: Landsbyen lever og Sommerheste
Det er så godt, at Jørgen Vestergaard sørger for at få sine mange vigtige film fra en lang og i ordets forstand enestående produktion ud på dvd. For disse film har alle årene været noget helt for sig selv, og de vil blive stående som enestående. Som en særlig filmkultur, han er alene om. I hvert fald på det niveau. En kultur i landets midte, som journalister og politikere for tiden kalder nationens udkant.
Jeg glædede mig oprigtigt til at se de to gamle film, da de ankom i den nye kassette. Jeg gik gennem udenværkerne af aktualitet og journalistik og pædagogik fra dengang, de blev lavet, direkte ind i de dejlige dele. Først og fremmest ind til de medvirkende og deres sprog, sætninger, ord og kultur, som var min i min barndom, i min ungdom, dengang. Her til stede i et dokumentarisk arbejde og fastholdt, så det er en udfordring til den kultur, det samvær, som omgiver mig i dag. Ved siden af sprogets dokument er der i Vestergaards film altid, og altså også her, filmfotografiets dokument, som altid og også her er selvfølgeligt, smukt og autentisk. Orla Nielsen har fotograferet Landsbyen lever og Lennart Steen har fotograferet Sommerheste. De har været med fra begyndelsen, Sommerheste fra 1964 er Vestergaards første rigtige film, som han så indforstået præcist skriver i kassettens teksthæfte.
Men, men, jeg må også være skrap. Der er altså noget, der forstyrrer. Det er disse udenværker. Jeg er ikke sikker på, om de altid har forstyrret. Men nu forhindrer de mig i hvert fald i uden grums i linserne at se værkernes rene filmiske indre søjle af uangribelighed. Konkret liste: Gunnar Iversens nok alt for villede speak, Jens Okkings mærkeligt distanceret nedladende indtaling, Peter Watkins-rammen af propaganda drama-dok i Landsbyen lever, som ellers er tidløs dokumentarisme, og så hele børnefilm-historien, som er klodset ramme om den fineste film pure i Sommerheste.
Begge film er altså en del, og til dels forstyrrende, præget af den tid hvori, og af de formål hvortil, de blev lavet, og jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at en nybearbejdning kunne have forbedret dvd-udgivelsen betydeligt, idet det så havde været muligt at skrælle ind til de to værkers sikre kerne af umistelig dokumentarisk og filmisk værdi. Den er der selvfølgelig nu, inderst inde og helt sikkert, men der meget omkring, som forstyrrer et blik, som så gerne vil se filmens kunst.
Men, men. Der er jo de uforfalskede og ægte talende mennesker i landsbyerne, og der er især, især det fine lille stykke filmlyrik om de dejlige heste, som dengang var så talrige og vigtige, men som netop disse år udvandrede sammen med bønderne. Som Knud Sørensen skildrer det: ”… Forholdet mellem mænd og heste er naturligt. 1 mand til 2 heste. Et hestespand. Forestiller man sig nu disse 295.000 overflødige mænd (så mange forsvandt fra landbruget mellem 1942 og 1975) med deres overflødige heste på vej ud af dansk landbrug, f. eks. ud over den dansk-tyske grænse ved Kruså, så må man forestille sig en næsten uendelig række af mænd og heste, ned gennem Holsten, forbi Hamburg, videre ad motorvejene forbi Frankfurt, forbi Basel, over Sct. Gotthard, de når Milano, fortsætter, fortsætter, og i det øjeblik første mand drejer ind på Peterspladsen i Rom, forlader sidste mand grænsestationen ved Kruså…” (Beretninger fra en dansk udkant 1978)
Jørgen Vestergaard: Landsbyen lever, 1990, 44 min. Manuskript: Gunnar Iversen, fotografi: Orla Nielsen, indtaling: Jens Okking, klip: Jørgen Vestergaard, lyd: Kristian Bro og Kjell Bjørlie, musik: Kenneth Knudsen, Ole Theill og Mikkel Nordsø, produktion: Jørgen Vestergaard Film, distribution: Forlaget Knakken orpo@thisted.dk
Jørgen Vestergaard: Sommerheste, 1964, 23 min. Manuskript: Jørgen Vestergaard, fotografi: Lennart Steen, indtaling: Carl Ottosen, klip: Jørgen Vestergaard, lyd: Kjell Bjørlie, musik: Bent Axen, produktion: Jørgen Vestergaard Film, distribution: Forlaget Knakken orpo@thisted.dk
