Poul-Erik Heilbuth: De faldne

Helle Lyster skildrede i 2008 for DR Dokumentar tre hjemvendte militærfolk udsendt til krige i Bosnien, Kosovo og Afghanistan, De hjemvendte, del 1, del 2 og del 3. Jeg hæftede mig dengang ved min optagethed af de tre medvirkende soldater og den enes kæreste, men var også klar over, at Lysters tackling af det sentimentale aspekt slet ikke bragte dette element under kontrol, og at hendes overvejelse ikke rummede selve tvivlen om det hele. Alt havde tilsyneladende i de tre små dokumentarer en forklaring og kun én forklaring.

Helt sådan er det ikke i Poul-Erik Heilbuths film, som blev sendt i aftes. Heilbuth er tilsyneladende med dette tv-arbejde helt bevidst på vej ind i en ny folkelighed, hvor det sentimentales tårevædede og talemådeprægede udtryk fastholdes monumentalt som dækkende udtryk. I Lysters film er det en selvfølgelighed, tror jeg, i Heilbuths en bearbejdet villethed. Så der klippes ikke udenom det for mig pinlige. Han opfordrer til at læse førhen intime breve højt, til at åbne hidtil hemmelige æsker. Han overskrider i den grad min grænse mellem det personlige og det private.

Og forsigtigt, men efter min mening for forsigtigt, lukker han tvivlen ind i sin fremstilling i noget, som minder om en villet rytme og altså et bevidst element. Det begynder med Mads’ kæreste, som i sit interview som det første af de medvirkende pårørende tydeligt fortæller, at hun var og er imod, imod at han skulle af sted, måske imod i det hele taget, og til en af mødrene, som hen mod filmens slutning i en følelsesudladning, som er hendes egen personlige, vender sig mod krigen som sådan, vi lukker bare hold efter hold af unge mænd ud til løverne, det nytter ikke noget og det stopper aldrig.

Hun indser, at der i hele forløbet er én eneste ubønhørlig logik. Måske er det den, Heilbuth med sit arbejde skildrer, men i så fald nok for underdrevet. I hvert fald i forhold til, hvad jeg har brug for. Og i forhold til, hvad et land i krig har brug for.    

Danmark, 2010, 58 min. Tilrettelæggelse: Poul-Erik Heilbuth, produktion: DR Dokumentar, producer: Steen Jensen. Genudsendes 12.september 14:45 og 16. sep. 09:00

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821