
Bibliotekets filmsamling/1Skrevet den 05-08-2010 09:14:41 af Allan Berg Nielsen ![]() Det er måske Morris’ berømte spejlarrangement ved interviews, som gør det. McNamarras blik, fortælling og tolkning plus hans intensitet former uafrysteligt min opfattelse af verdenshistorien den sidste halvdel af 1900-tallet. DR2 Dokumania sluttede sæsonen værdigt her i sommer med The Fog of War fra 2003. Rystet åbnede jeg lige bagefter for Filmstriben.dk for at se dele af filmen igen, se mere af Morris, en anden af hans film, flere måske. Men der var ingenting. Bibliotek.dk kunne imidlertid anvise en dvd-kopi af både The Fog og War og Standard Operating Procedure fra 2008. Jeg bestilte dem begge, og dagen efter kunne jeg hente 2008-filmen på mit bibliotek, et par dage senere 2003-filmen. Fantastisk. Samtidig gik jeg i gang med at læse min ungdoms historiker igen. Perry Andersons to-binds forklaring på den europæiske statsdannelses udvikling og krigens og voldens tilsyneladende nødvendighed grænsende til selvfølgelighed. Antikkens, middelalderens og renæssancens krigsherrer og den amerikanske minister, er der en lige linje af lovmæssighed, nødvendighed, uundgåelighed? McNamarras nøgne, intense og klart erindrende fremstilling afgør ikke, om beslutningstageren former forløbet, eller om forløbet vælger sin beslutningstager. Rystet som sagt må jeg supplere med Andersons analyse af vores voldssamfunds tidlige historie. Errol Morris er altså et must. Instruktøren, som var den direkte årsag til, at Werner Herzog i agtelse tilberedte og spiste sin sko, instruktøren som ifølge Roger Ebert er lige så stor som Hitchcock og Fellini. I forhold til tidligere er det så godt, at hans to seneste film nu er tilgængelige på biblioteket. Bibliotekets filmsamling vokser. Men jeg savner selvfølgelig resten af hans vigtige produ ktion. Især den overalt berømmede A Thin Blue Line. Men det var nu underligt ikke at finde spor af ham på bibliotekernes nye, dynamiske Filmstriben.dk. Og mystisk, at der derimod er fem Luc Besson film. Jeg har intet imod Besson, men hvorfor nu ham? I frustration så jeg den sært pjattede science fiction komedie Det femte element og så, at warlords og krig og vold regerer endnu om tre hundrede år, men så standses af det godeste gode væsen, Janovic, som kun forlanger, at Wellis siger ”I love you” først, så indfører hun fredens tilstand. OK OK, men jeg havde da forestillet mig, at den statslige filmstribe havde valgt for eksempel Morris før Besson. Hvad er mon visionen bortset fra dokumentarfilmene og kortfilmene fra filminstituttet, som langsomt dukker op i en gådefuld orden. Det er i hvert fald for mig at se ikke en kunstnerisk eller biblioteksfaglig udvælgelse, det er nærmere en reprisebiografs vælgen blandt, hvad der er sådan til lige at få fat i. Og så er jeg bange for, det også er valg efter formodet efterspørgsel, underholdningsmæssigt, altså mainstreem eller pædagogisk, altså efter årgang og klasseniveau og læseplaner. Det er ikke tilfredsstillende for en almindelig biblioteksbruger. Det kan og skal rettes med tiden. Men der ER allerede fund at gøre. Det vil jeg vende tilbage til. Og der er jo også videoerne at finde på Bibliotek.dk og låne. Som Morris’ to mesterværker. Tilføjet i kategorierne: DVD, TV, Artikler/anmeldelser DANSK 0 comments "Bibliotekets filmsamling/1":Add comment / tilføj kommentar: |
Latest posts / Seneste indlægLatest comments / Seneste kommentarer먹튀검증: It is amazing and wonderful Many people will get many benefits by reading this type of information. ... Anne Wivel: ... agaxabevu: [url=http://slkjfdf.net/]Ifoxeqav[/url] Esukaliwu psh.ysef.filmkommentaren.dk.suq.yz http://slkjfdf.net/... Erling: Filmen ligger desuden på Mediestream. Man skal dog sidde på det Kongelige Bibliotek (eller filialer) og benytte en af deres computere for at få adgang... Interfacedpi: ancient and medieval Latin,... Relevant websites![]() Latest posts / Seneste indlægLatest comments / Seneste kommentarer먹튀검증: It is amazing and wonderful Many people will get many benefits by reading this type of information. ... Anne Wivel: ... agaxabevu: [url=http://slkjfdf.net/]Ifoxeqav[/url] Esukaliwu psh.ysef.filmkommentaren.dk.suq.yz http://slkjfdf.net/... Erling: Filmen ligger desuden på Mediestream. Man skal dog sidde på det Kongelige Bibliotek (eller filialer) og benytte en af deres computere for at få adgang... Interfacedpi: ancient and medieval Latin,... Relevant websites![]()
|
|