
Nils Vest: Et rådhus/2Skrevet den 16-06-2010 09:44:40 af Allan Berg Nielsen ![]() Det begynder allerede ved indgangen. Det med Nyrops detaljer. Hver indgang har sine særlige figurer. Her er det vejvæsenets gamle indgang ud mod H. C. Andersens Boulevard. To brolæggerjomfruer i granit flankerer porten. Rådhuset skulle have den danske stenhuggertradition fra middelalderkirkerne indarbejdet. Men det håndværk var glemt, så billedhuggeren Anders Bundgaard måtte lære sig det forfra, da han fik opgaven. Et sted i Nils Vests film kommer vi ind i et kælderrum med Bundgårds skitser til de mange ansigter, han huggede i granit, og Vest fortæller i sin nøgternt personlige speak, at billedhuggeren fandt sine modeller i de nærmeste omgivelser, blandt byggeriets håndværkere og rådhusets medarbejdere. Og Vest tager denne demokratiske idé op. Det er jo et hus for alle borgere i byen, og han åbner sin film og sin omvisning ved at lade en almindelig rådhusbetjent tage imod og føre os ind i huset og dets idé. Vest er vedholdende (eller stædig) som sine hovedpersoner, nu altså Martin Nyrop, hans motiver og greb går igen fra film til film. Også dette, at det ophøjede monument ikke kun ses i arkitekturhistoriens lærde og følsomme blik i kunstnerisk øjenhøjde, men også ses nedefra, i fejemandens jordnære og håndfaste perspektiv. Vest mestrer begge vinkler. Og det bliver til ét af de gennemgående lag. Denne omviser-fortælling tages op i Jens Bidstrups velordnede klipning, og en række mennesker, som arbejder i husets funktioner eller med husets historie eller med dets arkitekts biografi, får stafetten og fortæller hver deres brik i mosaikken, som bliver filmens handling af dagligdag, arkitektur og menneskeliv. Der er premiere i morgen kl. 12 i Grand Teatret. Et rådhus til hverdag og fest kører derefter i den biograf, forhåbentlig et stykke tid, for det er selvfølgelig en simpel pligt for enhver københavner med kærlighed til sin bys smukke huse at gå ind og se filmen om byens italienske renæssance rådhus og dets mylder af historier og detaljer og betydninger. Nils Vest: Et rådhus til hverdag og fest, Danmark 2010, 52 min. Manuskript: Nils Vest, fotografi: Erik Norsker, Casper Høyberg, Steen Dalin og Nils Vest, klip: Jens Bidstrup, musik: Anders Koppel, lyd: Iben Haahr Andersen, produktion: Nils Vest. Produceret og distribueret af Nils Vest Film www.vestfilm.dk her også direkte dvd-salg. Tilføjet i kategorierne: DVD, Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK 0 bemærkninger til "Nils Vest: Et rådhus/2":Tilføj din kommentar: |
Seneste tekster/latest textsSeneste bemærkningerMikkel Stolt: Brilliant intro, Juste. Now I wonder if we will be able to trust your reviews with just four hours of sleep at night. I would personally and proababl... bro: o yeeee.amazing news!!!... Krishan Arora: Good to see that Arte can still be a home for this kind of epic socio-historical subject, I hope it's a success with the audience next week.... Tue Steen Müller: ja, for pokker da, Allan, det er en smuk kærlighedshistorie, som vi glæder os til at vise på Magnificent7 i Beograd om et par uger, der kommer meget m... Mikkel Stolt: Uha, den film har vi diskuteret meget her på kontoret, Allan, og jeg hælder til at være lidt uenig med dig. Personligt finder jeg den mere intellektue... Relevante websites
|
|



