Filmkommentaren

Michael Madsen: To Damascus

Skrevet den 11-05-2010 10:51:18 af Allan Berg Nielsen

Michael Madsen: To Damascus

... (Damen kommer tilbage; hun bærer en blomst ved sit bryst.) DEN UKENDTE: Se, det er ejendommeligt, at jeg ikke kan åbne min mund og sige noget, uden at det straks bliver desavoueret! DAMEN: Sidder De her endnu? DEN UKENDTE: Om jeg sidder her eller et andet sted og skriver i sandet, det kan jo være ligegyldigt - når blot jeg skriver i sandet. DAMEN: Hvad skriver De da? Lad mig se det. DEN UKENDTE: Der står vist Eva, 1864... nej, træd ikke på det... DAMEN: Hvad sker der så? DEN UKENDTE: En ulykke for Dem, - og for mig. DAMEN: Det ved De? DEN UKENDTE: Ja! Og desuden ved jeg, at den julerose, De bærer der på Deres bryst, er en Mandragora. Ifølge symbolikken betyder den ondskab og bagvaskelse, men som medicin har den helbredt galskab. Vil De give mig den? DAMEN (tøver): Som medicin? (Fra Strindbergs Til Damaskus, første akt.)

Damen er naturligvis på en eller anden måde med i Michael Madsens film. Den korte scene, hvor hun bærer en Mandragora naturligvis også. På en eller anden måde. Men slet ikke så direkte overført, som jeg her gør det. Hvorfor så Strindbergs tekst nu? Jo, det kommer sig af, at jeg ikke kunne finde et still fra filmen. Undervejs med det fandt jeg dette fotografi fra førsteopførelsen af Strindbergs arbejde med samme titel, det var i 1900 med Harriet Bosse i rollen som Damen. Fra det billede måtte jeg naturligvis til Strindbergs værk, som er skrevet få måneder før mødet med lige den kvinde.

I en søgen efter en nøgle til Michael Madsens ikke umiddelbart tilgængelige film er det jo oplagt med Strindbergs drømmespil, det første af slagsen. Og staks her lidt inde i første akt er der det afgørende andet møde mellem de to og begyndelsen til forførelsens gensidige afprøvning. Er det så med i filmen? Egentlig ikke og jo, måske. Hvad mere er med? Jo, som noget meget vigtigt er det svenske sprog med, fordi den svenske skuespiller, Sten Johan Hedman, som har haft rollen som Den Ukendte på teatret, læser en gennemløbende fortællerstemme. Dertil kommer, at filmen fra begyndelsen benævnes som en fortolkning af Strindbergs stykke. Kan man så gøre det omvendte, lade teaterstykket fortolke filmen?       

Tilføjet i kategorierne: Artikler/anmeldelser DANSK

0 comments "Michael Madsen: To Damascus":


Add comment / tilføj kommentar:


Name
E-mail
Repeat*:
q5
b
d9
q
9c
m
52
g
 

*) You must repeat the 4 digits code (written in red)
in the field to the right.

*) Du skal gentage den røde kode i feltet til højre.

web: infoserv   cms: aviva cms