Filmkommentaren

Anne Wivel: Mand falder (med Per Kirkeby)

Written 11-05-2018 09:00:41 by Allan Berg Nielsen

Anne Wivel: Mand falder (med Per Kirkeby)

ANNE WIVELS FILM KAN DISSE DAGE SES PÅ DR TV (DR K):

https://www.dr.dk/tv/se/mand-falder-per-kirkeby/-/dokland-mand-falder-per-kirkeby

Filmkommentaren skrev om filmen ved dens premiere:

Det begynder stille og roligt med Anne Wivels stemme, som nænsomt fra bag et fortæppe af Per Kirkeby lærreder ganske kort fortæller den personlige baggrund for filmen: Kirkeby er en forårsdag 2013 faldet ned ad en trappe, har fået en hjerneskade, som alvorligt forstyrrer hans syn og hans bevægelighed, han kan ikke male, han kan ikke gå. Hun kan omsider besøge ham og aftenen før ringer hans hustru og siger, at han gerne vil at Anne Wivel tager sit kamera med. Hun bevæges, hun har ikke brugt kameraet siden hendes mand to år tidligere faldt og slog hovedet og kort efter døde, og hendes dæmpede stemme fortsætter herefter med hendes ja, dette fortrolige og ægte ja til sætningerne fra maleren og vennen, fortsætter og fortsætter. Anne Wivel er i den her film til stede hele tiden, i optagelserne, i samværet som vokser til filmværket som Per Kirkeby vel sådan har ønsket de endnu en gang kunne lave sammen.

Titelsekvensen klipper til atelieret, Kirkeby sidder og taler med kameraet og lidt med sin hjælper som også er der, og lidt med hustruen som også er der, der er hele tiden mennesker omkring ham, og han taler med kameraet og med Anne Wivel bag det, taler om situationen: jeg kan ikke gå, jeg kan ikke male, jeg kan ikke se, jeg kan ikke genkende ansigter. Det er ærgerligt siger hun, det er godt nok surt siger han og så går de i gang med at lave filmen... Læs videre her:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3351/


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

Written 10-05-2018 10:49:30 by Allan Berg Nielsen

Per Kirkeby, maler og filminstruktr (1938-2018)

… Det format, der kan rumme de drejende lavtryk, de dybe huller, hvorfra vindene kommer / de nedre og øvre passater, monsuner, kulinger, storme og orkaner. / Drømmenes skypumper. (Peter Laugesen, 2015, fra en bordtale i Anne Wivels film Mand falder)

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3358/ 

(Filmkommentarens samlede blogindlæg om Per Kirkebys film) 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

Written 02-05-2018 17:12:41 by Allan Berg Nielsen

Boris Benjamin Bertram: The Human Shelter

”The Human Shelter består af otte kapitler. Hvert kapitel har et shelter og en menneskelig fortælling om hjem som omdrejningspunkt. Hver og en af disse er med til at sætte gang i publikums egne tanker om, hvad hjem betyder for os. For dig…” (fra filmens pressemateriale)

1

Kantokainen, Norge. Jeg bestemmer for mig selv med det samme at følge den unge kvindes forklaring på tid, et diktum som både er hendes opvækst og hendes beslutning. Tiden går ikke, den kommer. Det vante ur er her dyrenes selvfølgelige liv og landskabets skiftende lys. Jeg tror, det er hvad hendes smukke sang handler om. Denne alvorlige skønhed i rensdyr-nomadens fire hjem til de fire årstider.

2

New York City, USA. Kan den omhyggelige arkitektidé fra MOMA’s velordnede, perfekt ventilerede kontorer, tegnestuer og udstillingssale virkelig gennemføres i flygtningelejrenes kaotiske, overophedede og dybtfrysende vold?

3

Arabat, Irak. Ja, for han har penge, han har i sit hus en dyr pose til hvert af sine tøjsæt, som han husker prisen på. Kvinderne udsmykker arkitektektens og ingeniørens og udstillingsredaktørens shelters smukkere end deres drømme. De har vand og el og er undsluppet den visse død. Og de vil bo i digteriske hjem i UNHCR lejren. Og forfatteren på 13 år læser sin tekst op for mig.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Written 30-04-2018 13:38:45 by Allan Berg Nielsen

Schepelern og Detlevsen: Hjerter Dame

Mette-Ann Schepelerns og Louise Detlevsens og Malene Flindt Pedersens Hjerter Dame er som det skal være, når dette produktionsselskab laver film, det er fjernsyn det her. I en ramme af en omfattende og for så vidt ordentlig, men konventionel reportage fortælles Lizette Risgaards biografi. Det er en skildring, som når sine journalistiske højdepunkter, når hun i en personlig fortællestemme, vel konstrueret af et oprindeligt grundinterview, måske i samtaleform fortæller tilbageskuende særdeles oprigtigt rent fagligt politisk og dertil menneskeligt ægte om sin oprindelige ambition om og plan for at komme til at sidde for bordenden under LO-ledelsens møder, og dertil åbent gør rede for, hvordan hun gennemførte sit forehavende og nu har nået sine foreløbige mål, formandsposten og trepartsaftalen med regeringen og arbejdsgiverforeningen.

2

Filmen er således en journalistisk skildring af et magtspil, men vist nok ikke tillige på den baggrund tænkt som et et dokumentarisk drama, selv om det kunne se ud til at være hensigten, vist heller ikke tænkt som et journalistisk filmessay om magtspil, selv om det ligeledes kunne se ud til, at der kunne have været materiale til det. Her bygges imidlertid ikke på kompliceret forståelse, fremstillingen drives ikke af et handlingens spændingsmoment, her satses på reportagens illustration, på oplysninger om begivenhedernes detaljer af fakta og munterhed og farvet af nøgternhed frem for skønhed, som almindeligt i dokumentarer.

Men desværre træder filmen fra sin titelsekvens til det altid afgørende 40. minut vande i sin valgte reportage til dominerende musik, som jeg ikke synes tilsammen får det kronologiske forløb og årsag/virkning forholdene så klart formidlet, som jeg bestemt tror var meningen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Written 30-04-2018 11:42:53 by Tue Steen Mller

Arunas Matelis: Wonderful Losers/ in Copenhagen

Den 23.august 1989 tog to millioner mennesker hinanden i hånden og dannede en 675,5 kilometer lang kæde som protest imod den sovjetiske besættelse af de tre republikker Estland, Letland og Litauen.

Det blev naturligvis filmet.

Kæden blev kaldt The Baltic Way, eller The Baltic Chain, eller The Road to Freedom, den frihed de tre republikker så fik to år senere for Estland og Letlands vedkommende, et år senere for Litauen.

I juni 1990 blev Gudhjem på Bornholm vært for en Balticum Film & TV Festival, som blev arrangeret med penge fra det danske kulturministerium af folk fra TV2 Bornholm og Statens Filmcentral. Ideen var enkel, vi – jeg arbejdede på det tidspunkt i Statens Filmcentral – ønskede at støtte filmfolkene i de baltiske republikker ved at vise deres film og lade dem møde kolleger fra andre lande omkring Østersøen.

Aftenens instruktør Arunas Matelis var én af de instruktører, som kom til



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Written 23-04-2018 11:22:56 by Allan Berg Nielsen

Jrgen Vestergaard mini-festival i Aalborg

Jørgen Vestergaard har i sin karriere spændt vidt, hans filmografi er imponerende, han har om nogen indforstået og smukt skildret det Danmark, som så grimt i dag bliver kaldt for udkantsdanmark. Og han er stadig aktiv (TSM)

Jørgen Vestergaard præsenterer med KULTURKLUB FOKUS som vært på en lang søndag i Aalborg 16 dokumentarfilm, 7 dukkefilm og 2 spillefilm:

SØNDAG 29. APRIL 10-18 / SKRAAEN & KINORAMA I AALBORG

”Jørgen Vestergaard, en filmmand fra Thy. Mini filmfestival med film produceret af Jørgen Vestergaard gennem et langt filmliv. Film for børn. Film for voksne. Mange med lokalt udgangspunkt. Dukkefilm for Danmarks Radio. Benny Andersens Snøvsen i biograferne”, hedder det i programmet.

Jeg vil lige fremhæve de film i programmet, som Filmkommentaren.dk har skrevet om, og føje et lille citat til:

VAGT VED HAVET / HAVNEN / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Lad mig nævne to af dem: "Vagt ved havet" fra 1965, produceret for Dansk Kulturfilm, vidunderligt fotograferet af Lennart Steen og "Havnen", det 10 minutter lange øjebliksbillede fra 1967, ligeledes med Steen bag kameraet. Produceret for Kortfilmrådet. Oh, disse smukke sort-hvide billeder." (TSM)

DENGANG JEG DROG AFSTED (1970) / SKRÅEN store sal /10:00

"... dens vigtigste tidsbundne egenskab er dens måde at være filmværk på. Den er simpelthen sin tid. Sådan lavede man film dengang. For eksempel klippede man tilbageholdt ironiserende, sådan lidt klemt. Det lille smil lige før fniset. (ABN)

ET RIGTIGT BONDELIV / SKRÅEN store sal / 10:00

"... Det første jeg hæfter mig ved, er de medvirkendes aldeles usentimentale munterhed. Dernæst ved deres vedkommende viden om tingene og nøjagtighed i hver oplysning, i hvert udsagn. 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Elvira Lind: Bobbi Jene/ 2

Written 17-04-2018 11:24:18 by Tue Steen Mller

Elvira Lind: Bobbi Jene/ 2

Med mere end 50 filmfestivaler på sit cv – og flere i vente bl.a. Ciné-doc i Tbilisi og DocsBarcelona i maj måned – får den fremragende danske dokumentarfilm ”Bobbi Jene” af Elvira Lind biografpremiere i Danmark den 19. April. I dagens Politiken er der et fint baggrundsinterview med instruktøren og filmens hovedperson. Gå ind og se den film, som har energi i hver eneste scene. Det er en sjælden smuk og usædvanlig oplevelse! Et citat fra pressematerialet:

Elvira Lind: "Da jeg mødte Bobbi Jene, stod hun som kvinde og kunstner konfronteret med et dilemma, og jeg så muligheden for at fortælle historien om en kompromisløs kvindelig kunstner, der ikke var bange for at skubbe grænser. Hun var aldrig bange for at være sårbar, samtidig med at hendes styrke og uafhængighed blev opretholdt. Jeg havde selv lyst til at se en film om nogen som hende."

Jeg så filmen i Vilnius Litauen for et halvt år siden på stort lærred og med de studerende lavede vi en anmeldelse, som jeg citerer fra:

… The love she feels for the 10 year younger Or… of course we talked about that. She is so open about it and she expresses her feelings constantly. Her smiles, her doubts, her disappointment when he does not want to stay with her in NY. I am not ready, he says and Israel is my country.

A student referred to Pina Bausch. Dancing is healing. I don’t know if the artist Bobbi Jene, who works so hard ”to get to a place where there is nothing to hide”, would formulate it like that. Her dancing is so strong and expressive, sculptural, naked both literally and as a metaphor for her search for freedom in all aspects. Her nakedness, even her voice has this fragility that you could call naked, one student said.

What a drama, what a film. I explained the students that we at filmkommentaren work with a rating system. How many pens would they give? Strong majority for 6… The best!

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4030/


Vurdering:

 
Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Slette omstndigheder

Written 09-04-2018 17:11:13 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Slette omstndigheder

Et centralt nærbillede er fra en scene hos en grafolog. Er det et ”a” der på kortopmålingen? Hvad særligt er der i givet fald ved det ”a”? Jeg kan ikke svare, jeg kan ikke skrive om Max Kestners forunderligt vidunderlige film uden en spoiler sniger sig ind. Eller kan jeg? For hvilken undersøgelse foretages? Eller er det sådan, at flere undersøgelser overlapper hinanden? Er filmen en spændingsfilm, som jeg lægger væk, når jeg har fået vejret, eller er den et essay, som jeg stiller på reolen, så den gemmes nær mig, fordi de spørgsmål, det essay rejser, kaster flere af sig, flere spørgsmål, flere undersøgelser, yderligere læsninger?

Filmen vil så lykkeligt for folk i nærheden blive vist i biografen i Humlebæk 23. april, og jeg kan kun anbefale at sikre sig en billet, se link til bestilling længere nede, for det bliver en vigtig begivenhed, og instruktøren Max Kestner og produceren Henrik Veileborg vil være til stede og stå til ansvar, de ”har lavet en skøn, skør og skødesløs dokumentarfilm, skriver Humlebio i sit program, en film ”der tager afsæt i den mytiske Danmark-Ekspedition til Nordøstgrønland i 1906-08. Filmen følger en amatørhistoriker, der vil afdække sandheden bag den officielle forklaring der fortæller, at tre mand døde på ekspeditionen, men at man kun fandt liget af den ene. Det bliver en opdagelsesrejse rundt på statens arkiver, hvor det viser sig…” og nu er biografdirektøren også tæt at spoile – "at sandheden er en helt anden, end vores hovedperson i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.”

Ved siden af detektivromanens story line, som er Kestners observerende kamera i hælene på historikeren, er der en løbende essayistisk fremstilling, som ligger i Kestners venligt distancerede, så smukt docerende fortællerstemme, som huskes fra tidligere film. Og tab nu ikke tråden fra begyndelsen og hør godt efter, for essayet indledes i titelsekvensen til et stort betagende natlandskab under stjernehimlen (STILL), hvor Kestners fortællerstemme indleder et foredrag om fraktaler og om gengivelse af virkeligheden fra landskabet over korttegning og landskabstegning til notatet og påpeger, at i alle disse optegnelser er der mulighed for falskneri, fejl og fejltolkning og efter denne roligt alvorlige besindighed og tæt på at spoile (men fortumlet af Nanna Frank Møllers underfundige klip opdager jeg det ikke) vælter Kestner og hans bårne kamera og hans film ind hos detektiv-historikeren Steffen Holberg, som så i den grad tager over som fortæller og holder min opmærksomhed i fast greb gennem forhindring efter forhindring den hele time akkompagneret af instruktørens kloge kommentarer og ved klipperens elegant musikalske greb styret ind i og ud gennem fysiske, personlige og tænkemæssige vanskeligheder. Det er en sært krævende og meget, meget spændende film.

SYNOPSIS

Three Danish polar scientists tragically lost their lives during an expedition to North-Eastern Greenland from 1906-08. Only one of them was found. More than a hundred years later the mystery and tragedy still nags indomitable amateur historian Steffen Holberg, who is absolutely determined to solve it. With help from knowledgeable people, professional experts and state archives, he moves ever deeper into the rugged terrain between truth and myth, fiction and reality to find out what happened - if he can. Mylius-Erichsen, Høgh Hagen, and Jørgen Brønlund died in the wilderness, but the expedition's search team only found Brønlund's dead body and did not even look for the other two. But why not? In his poetic and imaginative signature style, Max Kestner pays tribute to Holberg's curiosity and to the fundamental human desire to satisfy it. 'Every time you move closer, new worlds appear,' says Kestner about his own working method. That movement is performed with humour and grace in his new film. (CPH:DOX 2018 programme)

Max Kestner: Slette omstændigheder, Danmark 2018, 60 min. Manuskript: Max Kestner og Henrik Veileborg. Fotografi: Max Kestner. Klip: Nanna Frank Møller. Produktion: Upfront Films, producer: Henrik Veileborg. Distribution: Vistes på CPH:DOX 2018 og i DR.TV nogle dage. Vises nu i Humle Bio 23. april 19.00.

http://humlebio.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=9085 (Billetter til forestillingen i Humlebæk 23. april 19.00

http://www.upfrontfilms.dk/films2.php?mit_indhold_id=2&films_id=17 (Upfont Films om sin film)

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/slette-omstaendigheder (DFI om filmen)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Baltic Frames i Aarhus

Written 03-04-2018 17:25:14 by Tue Steen Mller

Baltic Frames i Aarhus

Det her skrives på dansk for vi skal have folk i Aarhus og omegn i biografen, hvor de skal se baltiske film. Det foregår i kunstbiografen Øst for Paradis og det er ifølge arrangøren Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande ”(en) perlerække af rørende, morsomme og dybsindige film”, som er valgt ud, (også) for at lykønske de baltiske lande med 100-årsjubilæet. Endnu et citat: “For 100 år siden, i 1918, kunne Estland, Letland og Litauen for første gang erklære sig selvstændige stater. Filmfestivalen Baltic Frames 2018 er en dansk markering af dette vigtige jubilæum for tre lande, der de seneste 100 år har gennemlevet radikale omvæltninger. Et konstant element i de tre landes udvikling har været fornemme filmtraditioner, der også helt aktuelt fostrer medrivende og nyskabende produktioner.”

Det er sandt, hvad såvel Allan Berg og jeg, redaktører af filmkommentaren.dk har erfaret siden vi mødte baltiske film på Bornholm for 25 år siden på festivalen Balticum Film & TV Festival. Efterfulgt af ture til de dejlige lande.

Festivalen Baltic Frames åbnes på fredag 6. april med en af verdens bedste



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

Written 11-03-2018 11:25:31 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ The Cleaners

HANS BLOCK OG MORITZ RIESEWIECK: THE CLEANERS

”What responsibility do Facebook, Google and YouTube have for what is being posted on their sites? And what power do they have to shape the public discourse through censorship? Two questions that are currently preoccupying legislators and politicians. But who are the people who actually try to keep the internet clean? Meet five Filipino 'content moderators' who have the unrewarding job of keeping social media free from offensive content, but who also work full-time in a legal and ethical grey zone between freedom of expression, censorship and commercial interests. 'The Cleaners' brings us into the underworld of the internet, where the debates are already raging. 500 hours of video are uploaded to YouTube and 2.5 million posts created on Facebook. Every minute. Every day. And the media giants' influence on everything from presidential elections to the number of likes for one's status updates is now so enormous that legislation can no longer ignore it.” (CPH:DOX programme)

KOMMENTAR

Han her på et still fra dokumentaren er content moderator, han er anonym, men dog ikke sløret som et andet mere forsigtigt vidne. Han er fra Manila, han arbejder der i et firma, der næsten som et almindeligt rengøringsfirma tilbyder de store på nettet som Facebook og You Tube og dem en smule nedefter i almægtighed at fjerne brugernes snavs fra deres sider beregnet til social medieaktivitet i det vældige og ufattelige betydningsfelt mellem frie ytringer og utallige økonomiske, politiske og moralske begrænsninger og hensyn. Utugtige billeder, frygtelige billeder, falske nyheder, politiske spamangreb og visse uacceptable gruppers agitation: Ignore or delete. Simpelthen skelne mellem ondt og godt, som en af hans kolleger fra arbejdsboksen ved siden af i firmaets værksted udtrykker det. Man kan, synes jeg, se Hans Blocks og Moritz Riesewiecks dokumentar alene for de filminspirerede afsnit med ham og hans kollegers skyld.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ Tro/Faith

Written 07-03-2018 11:26:22 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/  Tro/Faith

JENS LOFTAGER: TRO / FAITH

Two widely different images of religious faith create a contrasting and thought-provoking totality in Jens Loftager's new film. The Danish priest Karsten plays music to his confirmation students to help them trust their own qualities and dare to flourish in life. At the same time we meet three Japanese Buddhists, who never had that opportunity, but who are now thinking about their lost youth when they were members of the religious Aum group which committed a terrorist attack in Tokyo in 1995. Across stages of life and cultures, 'Faith' explores how religious faith can both make people fit for life and able to understand ourselves better, but also push us to make extreme choices, which we will later regret and find difficult to understand. The film is the last part of Loftager's trilogy, which started with 'Words' (1994) and continued with 'War' (2003). (CPH:DOX programme)

https://cphdox.dk/program/film/?id=456 (Datoer, tider, steder, billetter)

KOMMENTAR

Jens Loftagers nye film får premiere på CPH:DOX. Den fornemme plakat er lavet af Claus Lynggaard, som også har tegnet filmens grafik, så Tro venter vi nu på med spænding, den er jo noget så sjældent som sidste værk i en trilogi af filosofiske filmessays, konklusionen på én filmkunstnerisk tanke fastholdt gennem mere end to årtier.

Hvis man er så heldig at have adgang til et uni-login kan man forberede sig på en virkelig lykkelig måde ved at gense eller måske for første gang se trilogiens to første film Ord (1994) og Krig (2003) på FILMCENTRALENS smukke og effektive streaming...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

Written 05-03-2018 13:22:36 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX 2018/ A Year of Hope

MIKALA KROGH: A YEAR OF HOPE

“A year with 20 children and youths from Manila, who must find a path back into life after a harsh existence on the streets of the Philippine megalopolis, is it possible to change the lives of abused street children and give them hope for the future?

The Stairway programme makes an attempt in the Philippine capital, Manila, where they give twenty vulnerable street children one year away from the slum. One year in the name of hope – and one year with a bed to sleep in, proper food and a schooling process that aims to bring them back to life after the severe sexual assaults they have all endured and reacted to very differently. 13-year-old Justin's greatest wish is to become a true ladyboy, and 15-year-old Pablo has forgotten how to smile after witnessing his family being killed.

Mikala Krogh is there during the whole year in her latest film, which gives images and voices to the most vulnerable youths in a society where every third child is sexually abused, and where thousands of children live alone on the streets. A both gripping, politically urgent and cinematically refined film about how you can actually make a difference for some of them.” (CPH-DOX programme)

KOMMENTAR

Mikala Krogh er på dette still med sit kamera på det daglige arbejde blandt sine medvirkende, de 20 gadedrenge fra Manila på et års rehabilitering og deres lærere på Stairway skolen langt væk fra storbyen på en stille ø syd for. Hun er i gang med gennem et år på dette sted at fotografere sine skildringer af begivenheder, som bredt illustrerer skolens arrangementer, et af filmens enkle og klart definerede lag. Her er drengene vist i gang med et keglespil mellem dagens undervisnings lektioner og samtaleterapi møder, hvor kameraet er med mange gange. Det er som hos etnografernes og socialantropologerne et feltarbejde med deltagerobservation og Mikala Krogh solidariserer sig ved at leve med sin familie på stedet så drengene må opleve et forbillede, en fungerende far, mor og børn familie.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks/ 7

Written 22-02-2018 09:57:38 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks/ 7

DIEUDO HAMADI: MAMA COLONEL / MAMAN COLONELLE

How do you ensure law, order and justice in a country that is deeply marked by decades of war and conflict? This award-winning Congolese documentary follows police officer Honorine Munyole, called Mama Colonel, a widow and mother of four. She fights an tireless struggle for women and children in a society where the police are facing cases of rape, witchcraft and child abuse - and where the men bear the visible scars after the war and are therefore seen as the primary victims. The film is a Danish premiere:

THUR 22/02 TO-DAY ! 16:30

Maman colonelle / Dieudo Hamadi, 2017, 72 min. / Eng. subtitles / 122 min. incl. debate. Postdoc at DIIS Peer Schouten and Professor at the Nordic Africa Institute in Uppsala Maria Eriksson Baaz talk about their field work in DR Congo and discuss the challenges of building civilian institutions in a war-torn country. The debate is in English. (Docs & Talks programme)

KOMMENTAR

Det mishandlede barn har scenen der det fattige sted, hvor politichefen Honorine Munyole med sine folk er kommet til stede for at gribe ind, redde børn og kvinder fra vold og vanrøgt. Hun udspørger barnet, som står i en gruppe naboer, andre børn og tilskuere, og barnet fortæller sin forfærdende historie. Og så er det kameraet ser tåren begynde at pible frem og glide ned ad kinden og blive til én mere, blive til flere, og kameraet holder fast, og barnet fortæller, giver sig ikke hen i gråden, mærker den ikke, fornemmer ikke fugten i øjet, på kinden.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 12-02-2018 10:56:18 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /5

PABLO IRABURU OG MIGUELTXO MOLINA: WALLS

The fall of the Berlin Wall in 1989 raised hopes of a world with no more concrete borders dividing populations. But today we see the exact opposite, and walls have been erected all over the world to set the boundaries between poverty and prosperity. On the U.S.-Mexican border, we meet a Vietnam vet placing crosses where Mexicans lost their lives trying to find a better life. On the other side, a Mexican couple is waiting for the right moment to attempt a climb over. A sentry patrols the banks of the Limpopo River along the border of Zimbabwe and South Africa, where many refugees drown trying to cross. At the Moroccan-Spanish border, we see a woman carrying huge packages on her back. The border scenes flow effortlessly into one another. Directors Pablo Iraburu and Migueltxo Molina add new meaning by placing the tableaux in split-screen compositions such as a Mexican tunnel placed beneath an African baobab. Meanwhile, a voice-over explaining the situation in Mexico accompanies scenes from the Moroccan border. The countless partitions all over the world form a universal problem. (Docs & Talks’ programme)

KOMMENTAR

Jeg har disse dage når jeg fulgte den flittige lancering af arrangementerne i Docs & Talks festivalen været så mærkelig optaget af dette still med de to unge ved hegnet, tænkt over det, hver gang jeg så det. Jeg havde ikke egentlig ondt af dem, for deres gensidige energi og målrettethed så jeg eller digtede jeg, var jeg i hvert fald sikker på. De forblev mine udtryksfulde og sikre helte.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Dan Laustsen, filmfotograf

Written 27-01-2018 12:21:43 by Allan Berg Nielsen

Dan Laustsen, filmfotograf

Disse dage nævnes Dan Laustsen i forbindelse med nomineringen til Academy Award for bedste fotografering i The Shape of Water selvfølgelig især for samarbejdet med filmens instruktør Guillermo del Toro gennem flere filmproduktioner (The Shape of Water, 2017, Crimson Peak, 2015, Mimic, 1997) og her i landet lige så naturligt for samarbejdet med filminstruktøren Ole Bornedal (1864-Brødre i krig, 2016, Fri os fra det onde, 2009, Kærlighed på film, 2007, Jeg er Dina, 2002, Nightwatch, 1998, Nattevagten,1994)

Her på Filmkommentaren.dk vil vi i dagens anledning som en tilsvarende oplagt erindring tillige nævne samarbejdet med filminstruktøren Anne Wivel (Søren Kierkegaard, 1994, Giselle, 1991, David og Goliath, 1988 og Ansigt til ansigt, 1987)

DOKUMENTARFILMFOTOGRAFI

At lytte efter hvad der sker i rummet… det kan man roligt sige Dan Laustsen gør i Ansigt til ansigt, hvis store styrke er, at billederne af de unge kommende præster tilsammen lukker tilskueren inde i et rum, hvor han bliver i de 166 minutter, som filmen varer. Det er nærbilleder af ansigterne, der udtrykker en kommentar eller en følelse i forhold til, hvad der bliver sagt i netop det øjeblik. Det er ansigter af typer, som vi kommer til at holde af.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Written 18-01-2018 12:36:15 by Allan Berg Nielsen

Christian Krnes m. fl.: Ein deutsches Leben

Christian Krönes, Olaf S. Müller, Roland Schrotthofer und Florian Weigensamer: Ein deutsches Leben

SYNOPSIS

Brunhilde Pomsel bezeichnet sich selbst als Randfigur. Dabei kam sie einem der größten Verbrecher der Geschichte so nah wie kaum jemand sonst: Von 1942 bis April 1945 arbeitete sie im Reichspropagandaministerium als persönliche Stenographin von Joseph Goebbels. Noch in den letzten Kriegstagen, nach Goebbels Suizid, tippte sie im Bunker Schriftsätze und wurde unmittelbare Zeugin des "Untergangs". In EIN DEUTSCHES LEBEN spricht sie erstmals umfassend über ihre persönlichen Erfahrungen im engsten Zirkel um Hitlers größten Hetzer und Massenverführer, über ihre Zweifel, Ängste und ihr Schuldbewusstsein. Der Film ist zugleich ihr letztes Zeugnis: Im Januar 2017 verstarb Brunhilde Pomsel im Alter von 106 Jahren.

Die im konzentrierten Schwarz-Weiß gehaltenen Interview-Passagen werden durch neu erschlossenes Archivmaterial aus dem US Holocaust Memorial Museum und dem Steven Spielberg Film and Video Archive ergänzt. Ausschnitte aus Nachrichten- und "Aufklärungs"- Filmen der verschiedenen kriegsführenden Nationen vermitteln ganz bewusst einseitige und subjektive Informationen und reflektieren so die Wirkung von Propaganda auf einer zeitdokumentarischen Ebene.

Die Erinnerungen Pomsels sind in Zeiten, in denen Populisten in aller Welt immer mehr Zuspruch erhalten und rechtes Gedankengut vor allem in Europa wieder um sich greift, von beklemmender Aktualität. Ihre Lebensgeschichte beleuchtet die Banalität des Schreckens, konfrontiert uns mit der brisanten Frage nach der Verantwortung des Einzelnen für das politische Zeitgeschehen und ist eine eindringliche Warnung aus der Vergangenheit an künftige Generationen. (Filmens hjemmeside)

NOTATER

Filmen som hel og uantastelig fortælling knækker for mig, da der blandt arkivmellemstykkerne skydes disse voldsomme optagelser ind, disse forfærdende billeder, citater fra registreringsfilm optaget af dels tyske, dels tror jeg nok mens jeg ser det, allierede troppeafdelinger, først af de udsultede døde i Warszawas ghetto, så fra åbningerne af koncentrationslejrene, så fra begravelserne i de store fællesgrave. Jeg føler det som for tidlig en indvending mod Brunhilde Pomsels omhyggelige vidneudsagn, filmens absolutte midtsamlende lag så udsøgt fotograferet og så fornemt klippet.

Jeg bliver jo sat i kvindens sted og må opgive at se filmen som essay og hendes omhyggelige overvejelse af hvordan det gik til at hun kunne fortrænge al viden som var ubærlig. Jeg må forlade den redegørelse og begynde et opgør med mig selv om det faktum, at jeg stadig nu som 78-årig, nu i 2018 undgår visse beretninger om ufattelig grusomhed, dengang i Tyskland og Polen, i dag i Syrien og Irak. Jeg springer artiklerne over, læser ikke bøgerne, ser ikke fotografierne, måske heller ikke filmene – kun disse værker der, som jeg ser det og måske selv forsøger, skyder det kunstneriske erkendelsessystem ind foran rædslen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Written 14-01-2018 09:58:44 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /3

Biografvisningen i Øst for Paradis i mandags rumsterer endnu. Så jeg skriver også de sidste umiddelbare notater fra den aften af. Eftertankerne kommer nok, når jeg omsider læser, hvad andre skriver om filmen i foromtaler, interviews og anmeldelser. Jeg ved, der er skrevet meget.

5

Jeg tænkte også da jeg der i Øst for Paradis som et vigtigt eksempel på Torben Skjødt Jensens stilsikre brug af den skildrede tids tv- og dokumentarfilmbeskæringer chokeret så det første af de vidunderlige interviews i en stiliseret sort/hvid, rolig, rolig optagelse, beslutsomt ændret fra den tids 4:3 beskæring til nutidens 16:9, så rent qog flot fotograferet af Henrik Ørslev og Steen Linde næsten som Henning Carlsens og Henning Christiansens dokumentarfilm fra engang, og hensynsfuldt og følsomt klippet af Steen Schapiro. (FOTO: Inge Guldal, Michael Strunges første kæreste. Nu, under interviewoptagelsen)

6

Forklaringen på det med tid er jo, går det op for mig, at den ikke er Michael Strunges tid, hans samtid – den er Torben Skjødt Jensens films nu. Alle de medvirkende sidder i deres sort-hvide velordnede ramme og erindrer den tid, mindes Michael Strunge og digtene og musikerne og musikken dengang. Væbnet med ord og vinger foregår lige nu, i denne jævnaldrende gruppes sind, – som filmen lader tegne sin generation, jeg tror på en så generøs måde, at den ikke alene er et værk for den generations retrospektive selvforståelse, men tillige for dens nu voksne børns forbavselse og anerkendelse: så nu forstår vi! Måske tager de ikke filmen lige så inderligt til sig, men de tager Michael Strunges korte liv og skæbne og digte til sig, den samlede Strunge er også deres.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Citizen Schein

Written 13-01-2018 12:54:28 by Tue Steen Mller

Citizen Schein

… har tre instruktører: Maud Nycander, Jannike Åhlund og Kerstil Grunditz Brennan. Førstnævnte stod også bag (sammen med Kristina Lindström) filmen og tv-serien om ”Palme”, som vi roste her på bloggen, link nedenfor, for at være ”en suveræn fortalt fortælling”.

Det samme kan siges om filmen om Harry Schein, kongen af svensk film, manden der skabte den svenske filmavtal og fik bygget Filmhuset i Stockholm, der stod færdigt i 1971. Den kyniske karriere-mand, som én siger i filmen; han havde kontakt til Palme, spillede tennis med ham, ville gifte sig med Sveriges smukkeste kvinde, sagde han, og gjorde han – Ingrid Thulin. Det holdt i 30 år. Og så Ingmar Bergman som vel ikke var blevet Ingmar Bergman



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Written 11-01-2018 16:27:56 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger /2

Biografvisningen i Øst for Paradis mandag aften er meget til stede i mig endnu. Så jeg fortsætter med at skrive mine notater til en anmeldelse af og kun rationalisere ganske lidt. Den der eftertanke kommer nok senere, når jeg læser de fortsatte foromtaler, interviews og anmeldelser… Jeg nåede blot første notat i tirsdags, så nu kommer så de næst følgende:

2

Jeg har næsten altid haft den fikserede idé at en film måtte gøre klart for mig med det samme, faktisk lige fra titelsekvensen, hvilken tid jeg er i. Så jeg spurgte mig selv om det første, hvilken tid er de interviewede medvirkendes tid. Eller hvad med arkivmaterialernes tid? Og hvad er så filmens tid, hvor er fortælleepositionen og vigtigst, hvor kan jeg placere min tid? Det var min overvejelse ganske kort tid til jeg der i biografens overtalelse blev revet hen af Torben Skjødt Jensens filmkunst, var tabt for omverdenen, som engang helt tilbage i en stor biograf i Clairmont-Ferrand så hans Flâneur (1993) første gang og med det samme henrevet forstod at nu var dokumentarfilm ikke mere, hvad det havde været.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Written 09-01-2018 09:22:26 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Vbnet med ord & vinger

Min første reaktion efter at have set filmen om Michael Strunge og hans tid i Øst for Paradis i Århus i aftes: Så omsider filmen, den er meget, meget smuk, et kærlighedsdigt over en biografi og et værk om det korte korte liv og om døden. Og i alt det om selveste kærligheden skrevet ind i en stor digtning, som jeg ene af alle i biografen ikke havde læst. Allerede dengang var jeg for gammel. Men nu hvor jeg omsider læser unge digtere er jeg herefter helt klar til den samlede Strunge.

Jeg har ikke set alle Torbens Skjødt Jensens film, men blandt dem jeg har set, er det måske den bedste... Der er meget at tænke over for mig, jeg har et par fikserede ideer, jeg skal have gjort op med, for det gjorde Torben Skjødt Jensen med sit monument af en film eftertrykkeligt mod mig undervejs, mens den voksede og voksede i konsekvens og dybde. Mere anmeldelse følger nødvendigvis…

Danmark, 2018, 106 min. Produceret af Picturewise Film / PostEdified Film. Distribution ved Another World Entertainment. I biograferne fra 11. januar. Filmkommentarens anbefaling og vurdering uden mindste tøven: 6/6.

https://www.facebook.com/performrecordshow/videos/ (trailer)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Helle Lyster: Daniels sidste chance

Written 08-01-2018 11:54:02 by Allan Berg Nielsen

Helle Lyster: Daniels sidste chance

Jeg er blevet dybt optaget af en ny dansk tv-dokumentar, hvor Daniel Hvoldal som er sclerosepatient og hans kæreste Nelly Lisby Nielsen gennem otte måneder er fulgt af et filmhold til og fra og med Daniels egne kommentarer til sin mobiltelefons video som diskret deltagende, men så vigtige vignetter. Det er uafbrudt spændende og hele tiden vedkommende og brugbart. Det er smukkeste folkelige oplysning.

Dokumentarens erfarne redaktør Søren Slumstrup skildrede som tilrettelægger år tilbage sider af lægeverdenen og sundhedsvæsenet kompetent og kritisk, jeg skrev dengang: ”Søren Slumstrup er den venlige dræber, jernnæven i fløjlshandsken. Lægerne burde kende ham efterhånden, men de slemme blandt dem - denne lille ubehagelige gruppe, som han rydder op hos - følger vel ikke med i dette heller. De er så optaget af at tjene penge og dække sig ind, da de laver ulykke efter ulykke, ser det ud til. De øver sig ikke, de efteruddanner sig ikke, de lærer end ikke af deres fejl. Men Slumstrup er efter dem, ærligt inde i filmens billede, så venlig og flot - og tilbageholdende…”

Søren Slumstrup lavede altså på den måde i sin tid, da jeg som filmkonsulent for DFI i et midlertidigt samarbejde var i nærheden af ham og dokumentararbejdet i DR huset i Århus: Den hvide magt, 2004, Læger uden fejl, 2003, Helles sidste dage, 2002. Jeg oplevede tv-journalistikken som en forrygende og særdeles kompetent verden. Men jeg har ikke fulgt hans arbejde siden, har helt og holdent åbenbart været andre steder, hvad der også må fremgå af mine blogindlæg siden her på Filmkommentaren

Men nu ser jeg imidlertid at Slumstrup med den modsatte og lige så vigtige holdning som den begrundet kritiske, nemlig den folkelige oplysning på tilsvarende omhyggeligt videngrundlag som redaktør er involveret i en dokumentar, jeg af mange grunde vældig godt kan lide og som optager mig meget disse dage, Helle Lysters Daniels sidste chance. Her er lægerne og de sundhedsfaglige medvirkende i øvrigt de uangribelige, flittige, trænede, konstant uddannende sig og ærligt fejlerkendende, men uendeligt forebyggende disse… med alt dette altså filmens egentlige helte.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Olavi Linna: Liv och Horace i Europa

Written 06-01-2018 11:15:38 by Allan Berg Nielsen

Olavi Linna: Liv och Horace i Europa

Jeg er opslugt i en tv-serie. Jeg har kameraets tilladelse til uset at være den tredje person på de tos moderne dannelsesrejse og jeg oplever at jeg ser det hele, hører alt. Og selv om en diskret fortællestemme følger og kommmenterer rejsen, er alt mellem de to og mellem dem og det, de ser, aldeles indforstået. Tv-publikum findes ikke, jeg findes ikke. De to er helt alene om monumenterne og artefakterne, skulpturerne og malerierne, teksterne og læsningerne af dem. Ingen vil mig noget, jeg er ikke omklamret, er fri for al henvendelse. Men jeg er til stede, opslugt af et plot, som ikke er sindrig konstruktion, men spontant nærvær og tilstedeværelse. Sæson efter sæson, afsnit efter afsnit.

Sverige, 2017, 6 x 28 min. Medvirkende: Liv Strömquist og Horace Engdahl. Filmkommentarens vurdering: 6/6.

https://www.svtplay.se/video/15866727/liv-och-horace-i-europa

https://www.svt.se/liv-och-horace-i-europa/


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Danske Dokumentarfilm 2017

Written 01-01-2018 16:26:43 by Allan Berg Nielsen

Danske Dokumentarfilm 2017

Jeg har som for et år siden udvalgt de 6 danske dokumentarfilm fra 2017 som jeg i årets løb har været gladest for og fundet vigtigst (som Tue Steen Müller nedenfor på samme måde har gjort med udenlandske og valgt 16 / I have chosen 6 Danish documentaries from 2017), de 6 vigtigste film blandt dem jeg har set. De listes her op i omvendt kronologi med et citat fra anmeldelsen og med et link til anmeldelsens fulde tekst.

Jeg spurgte herefter mig selv, hvilken film af de 6 der fyldte mest i min erindring. Og jeg svarede mig selv: … when you look away af Phie Ambo.

Men læs nedenfor om min glæde ved alle seks film, for hvis jeg skal stole på mine tekster, ser det efter min opfattelse stadigvæk godt ud for dansk dokumentarfilm. 

 

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

… Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4124/

 

Eva Mulvad: A Modern Man

… Det nye moderne filmklip er langsomhed og fravær af angst for pause og tomhed, den nye moderne cinematografi er optagethed af øjeblikket, er ønsket om at vide det ud. Hvor det lige før var afviklingen af øjeblikket, opløsningen af nuet i en hurtig strøm af meget korte klip, som dominerede det moderne. Den røde Porsche er en hurtig bil, den kører hurtigt i potente gearskift med helten, eller er det fotomodellen? ved rattet. Hurtigt i det stort tegnede dramatiske landskab. Men i optagelsen oppefra er scenen langsom og lang og fascinationen gælder den lille smukke bil i landskabet, gælder det hurtige i det langsomme, altså detaljen som for eksempel hos Tom Ford, mere end overfladen som for eksempel hos Jørgen Leth. Kunst laves ikke på virkeligheden, sagde Per Højholt, kunst laves på kunst.

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4042/ 



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Kristoffer Hegnsvad: Werner Herzog

Written 31-12-2017 14:20:26 by Allan Berg Nielsen

Kristoffer Hegnsvad: Werner Herzog

DEN ANDEN USKYLD

Den trænede læsers (filmlæsers / filmpublikums) læseproces (filmtilegnelse) bør se således ud: 1) at opleve teksten (filmen) umiddelbart og uhildet, 2) at nærme sig teksten (filmen) fra så mange sider som man kan overkomme og med så megen viden og indsigt som muligt – Erik Lunding: 'den eneste gyldige metode er den pluralistiske'  – dvs. at forstå og vurdere alle detaljer og deres sammenhænge og helheder: tekstens (filmens) udseende og lyd, dens ord, dens billeder og figurer, vers og sætninger (optagelser og scener), dens motiv og holdning og genre, dens helhed – og tekstens (filmens) placering midt i sine kontekster, trådene ud til psykologiske, sociale, historiske og litterære (cinematografiske) sammenhænge, alt det tidsbetingede i den tidløse enestående tekst (film). 3) Når dette er nok, da: at glemme det hele og opleve teksten (filmen) igen, i den anden uskyld som er både forståelse og oplevelse, som er kunstværkets mening og hensigt. (Poul Borum, 1966, frit modificeret ved parenteser af abn, idet Borum jo skrev om litterære tekster)

1

Kristoffer Hegnsvad tager i sin bog Werner Herzog - Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer udgangspunkt i sit møde foråret 2016 med Werner Herzog på The Rogue Film School i München og bruger herefter sin viden om ham og sine læsninger af hans film som illustrationer, billedliggørelser og eksempler i en skildring af Herzogs filosofi om tilværelsen og æstetikken, virkeligheden og den kunstneriske bearbejdelse af den, skriver en Herzogs poetik så at sige ved siden af Aristoteles’ oldtidige essay.

Måske er det formidling mere end undersøgelse, altså mere akademisk undervisning og folkelig oplysning end det er nye læsninger af filmværkerne. Men hvis formidling og fortælling er bogens ambition – ja, så er den velskabt og lykkedes – og jeg tror bestemt det er fortællelysten som driver Hegnsvads tekst så lydefrit og letlæselig. Vil jeg nyere og mere komplicerede læsninger af filmene skal jeg jo blot købe en bog mere og lægge den ved siden af eller i forlængelse af Hegnsvads inden for sin ambition så fine tekst. (5. december)

Werner Herzog



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

Written 29-12-2017 09:17:38 by Allan Berg Nielsen

Adam Schmedes: Edderkoppernes hus

Jeg har på én gang fået et nyt forhold til edderkopper. Det er accepterende, anerkendende, beundrende. Det skyldes Adam Schmedes nye film som endnu kan ses på DR TV:

https://www.dr.dk/tv/se/edderkoppernes-hus/-/edderkoppernes-hus

Jeg må helt bestemt anbefale den film. Se den – og din holdning til edderkopper ændres fundamentalt i løbet af den time filmen varer. Edderkopperne vinder og du beundrer dem herefter. Trods alt.

Og så beundrer du endvidere efter den oplevelse Adam Schmedes’ filmhåndværk skabt i præcision og uendelig tålmodighed. Hver særdeles teknisk vanskelig optagelse er fuldendt og der er ventet og ventet på det rette øjeblik under disse i ordets forstand enestående optagelser.

Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper! Budskabet i filmværket går (trods måske cinematografiske svagheder, som får være) faktisk rent ind hos mig, og dertil kommer, at alt i filmen er fotograferet fra edderkoppernes synsvinkel, og hvad jeg oplever dybt nede i det perspektiv er meget smukt og aldeles rystende.

Danmark 2017, 58 min. Filmkommentarens vurdering: 5/6. Distribution: DR TV.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Chris Marker: Level 5 /2

Written 30-11-2017 14:07:11 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker: Level 5 /2

Jeg bruger disse sene efterårsuger al min opmærksomme tid, som næsten alle dage er pinagtig sparsom, til at læse bøger, den ene efter den anden, fra begyndelse til slutning. I går kunne jeg mere end forventningsfuld hente Julie Mendels Relikvie. Og jeg begyndte langsomt forfra, og på side 5 stod der som det eneste et citat i kursiv: " 'A prayer slipped quietly into life without interrupting it' - Fra filmen 'Sans Soleil' af Chris Marker".

Jeg fik en tydelig dårlig samvittighed, jeg har jo disse mange, mange dage svigtet Chris Markers film, som jeg havde været i gang med at se på min langsomme måde og lige så tøvende lave notater til. Jeg var midt i hans Level 5 og havde derefter tænkt at gå i gang med netop Sans Soleil. Nu må jeg lade Relikvie ligge til jeg er færdig med Level 5 og i det mindste har genset Sans Soleil.

Så det blev således ikke ”om lidt” jeg skrev videre. Det bliver måske nu, som er noget senere, meget senere, jeg skriver. Jeg var sidst midt i titelsekvensen og jeg havde forstået, der i kvindens store indledende monolog ved siden af den essayistiske overvejelse om internettets virkelighed befinder sig en kærlighedshistorie. Kvinden siger videre i sin monolog i det samme billede, en collage af storbyoptagelser ved nat og lysende punkter og linjer i en computerskærm:



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

Written 31-10-2017 12:06:42 by Tue Steen Mller

Christina Rosendahl: Vold i Krlighedens Navn

”Jeg har fulgt arbejdet i Danner i fem år. Filmen har taget tid, fordi der var meget store hensyn at tage til sikkerhed og etik. Hvornår er det for farligt for en kvinde at deltage i filmen? Kan hun selv vurdere risikoen? Hvordan fortæller jeg nøgternt om manden uden at dæmonisere ham? Og hvordan skaber jeg et ærligt og komplekst billede af det verdensfænomen, vold er? Mit ønske er at bryde tavsheden om volden, men også at undersøge voldens kompleksitet, når den opstår mellem to, der i virkeligheden skulle elske hinanden…”

Et citat fra filmens pressemateriale, overvejelser fra Rosendahl, som har lavet en film, som giver god besked om, hvad krisecentret Danner, dens mange ansatte og frivillige foretager sig. Det er en imponerende institution. Men ikke nogen imponerende film.

Christina Rosendahl har lavet en fllm, som lægger sig i den observerende dokumentartradition, som vi kender fra Frederick Wiseman, institutions-filmen, som i Danmark har fine eksempler fra instruktører som Dola Bonfils, Anne Wivel og Arne Bro – film om politiet, forsvaret, hospitalet, ungdomskolen, folkekirken m.m.

Rosendahls problem, som hun antyder i citatet, er



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ai WeiWei: Human Flow

Written 28-10-2017 11:51:37 by Tue Steen Mller

Ai WeiWei: Human Flow

… og dagen sluttede med visningen af Ai WeiWeis ”Human Flow”. Efter det var lykkedes festivalledelsen (Antalya Film Festival 2017) at få fat i en kopi som ikke var skadet. Aflysningen den første dag rejste en mængde spekulation om censur – filmen berører (også) de tyrkisk-kurdiske relationer – men tale om censur af den årsag er total nonsens. Der er ingen grund til at ikke tro, hvad der er detaljeret beskrevet i den redegørelse fra festivalledelsen, som jeg refererede i et tidligere blogindlæg.

ANMELDELSE

Filmen er strålende, den er en ekstraordinært rig 140 minutter lang dokumentation af den verden vi lever i. Der er tekster på lærredet, kendsgerninger fra steder fyldt med flygtninge og migranter, lyriske citater fra digteres værker, det er et filmværk i mange forskellige stilarter: Ai Weiwei i billedet, reportage metode, fantastiske, næsten surrealistiske afsnit, åndeløst smukke billeder (FOTO), samtaler med talrige UNHCR medarbejdere, små varme filmscener, børn børn børn. Det er sat mesterligt sammen. Og det fortjener en endnu længere anmeldelse og den kommer næste gang jeg ser filmen på det store lærred.

CANCELLATION

… And the day ended with the screening of Ai WeiWei’s ”Human Flow”. After the festival (Antalya Film Festival 2017) had managed to get hold of a copy that was not damaged. The cancellation of the first screening raised a lot of speculations about censorship – the film touches upon the Turkish-Kurdish relationship – which is totally nonsense. There is no reason NOT to believe what is detailed described in the statement of the festival that I referred to in the previous blogpost.

REVIEW

The film is brilliant, an extraordinarily rich 140 minutes long documentation of the world we live in. There are texts on the screen, facts from places full of refugeees and migrants, poetic sentences from writers, a film full of different styles, Ai WeiWei in the picture, reportage style, some fantastic almost surrealistic sequences, stunning images (PHOTO), interviews with many UNHCR representatives, small warm scenes, children children children, it’s masterly put together. It deserves a longer review and that will come the next time I see it on a big screen.

www.antalyaff.com 


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Chris Marker: Level 5

Written 10-10-2017 16:11:56 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker: Level 5

French computer programmer Laura tackles a challenging video game. She researches World War lI's bloody Battle of Okinawa, the last pre-nuclear face-off between the US and Japan, interviews with Japanese experts and witnesses, including filmmaker Nagisha Oshima, cause Laura to reflect deeply on her own life and human kind. Will she be able to go beyond Level 5? A fascinating humanistic reflection on war, memory and history. (DOCAlliance synopsis)

This documentary uses fiction to address shared memory of the Battle of Okinawa. Laura tries to get to the most difficult stage, level 5, of the computer program left behind by her late husband. In this are revealed statements by Rev. Kinjo Shigeaki, who witnessed the mass suicide at Tokashiki Island; documentary footage of people jumping to their deaths from cliffs on Saipan Island; and the image of a soldier who lost his memory due to the Battle of Okinawa, portrayed in John Houston’s film Let There Be Light, which was banned from public viewing for thirty years. (Chris Markers synopsis)

Chris Markers film, både denne og de andre i den retrospektive serie, bliver tilsyneladende stående tilgængelige på DOCAlliances streaming. Det giver mig mod til at fortsætte mit forsøg på at se og skrive om så mange af hans film som muligt. Jeg vil gøre det på den måde, at jeg lader uregelmæssigheden i dette letsindige foretagende skinne igennem i mine blogindlæg, som jeg pludseligt afslutter på steder, jeg i skrivende øjeblik bliver nødt til, fordi kræfter og tanker svinder...



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

En klassiker om ugen!

Written 04-10-2017 08:09:38 by Allan Berg Nielsen

En klassiker om ugen!

Cinemateket i Aarhus viser meget snart klassiske film hver tirsdag, for Cinemateket i København åbner 9. januar 2018 en filial i biografen Øst for Paradis i Aarhus. Og biografens direktør, Ditte Daugbjerg er glad, hun siger til Aarhus Stiftstdende:

” - Vi har måske også det publikum, som interesserer sig mest for film og som netop er målgruppen for at skulle se nogle af de film som er erklærede klassikere, som er 50 år eller ældre, men også nogle af de nyere klassikere, som David Lynchs "Blue Velvet", som vi viste for nylig, som ikke er vildt gammel, men som man ikke længere kan se i biografen. ”

Nemlig, vi her i Østjylland har altid kigget misundelige til københavnernes cinemateks overdådigt og fantasifuldt kompetent redigerede program med mange, mange visninger af klassiske værker fra filmmuseets berømte samling. Nu sker det med en beskeden, men lovende begyndelse, som Tue Steen Müller og jeg og FILMKOMMENTAREN kun kan hilse velkommen og efter bedste evne støtte.

Cinemateket i København skriver i går i sin pressemeddelese, at ”fra årsskiftet etableres en filial af Cinemateket i Aarhus-biografen Øst for Paradis, som hver tirsdag vil stille en sal til rådighed for cinemateksvisninger. Filialens program vil udgøre en miniudgave af Cinematekets program i København - ikke mindst i form af særarrangementer, hvor film sættes i perspektiv via eksempelvis introduktioner, foredrag, debatter, musik eller mad og drikke.

Øst for Paradis er en oplagt ramme for den nye filial i Aarhus. Med en stærk profil inden for arthousefilm, er der et godt match mellem biografens kernepublikum og Cinematekets program." 

'Cinematekets program består af film af ældre dato, sjældne og smalle film, og film i forskellig event-indpakning af både formidling og oplevelse. Dét tiltaler vores publikum i Øst for Paradis. Vi ser rigtig spændende perspektiver i dette samarbejde med Cinemateket, og glæder os helt vildt', udtaler biografdirektør i Øst for Paradis, Ditte Daugbjerg Christensen.

Det Danske Filminstitut begyndte 2016 ordningen ”Cinemateket præsenterer” for at give filmpublikum i hele landet mulighed for at se filmarven. Det er offentligt-privat samarbejde mellem Cinemateket og kommercielle danske biografer og foreningsbiografer rundt omkring i landet om visning af ti film årligt fra Cinematekets program. Øst for Paradis i Aarhus er én af de 15 biografer, der er tilmeldt samarbejdet i år.

'Erfaringerne med "Cinemateket præsenterer" i Øst for Paradis tyder på, at der er stor efterspørgsel på et tilbud som Cinematekets i Aarhus. Derfor udvider vi nu forsøgsvis samarbejdet med en decideret filial, der – hvis den viser sig succesfuld – kan blive til flere' siger vicedirektøren i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard."

Jeg tror bestemt ikke Buhl Vestergaard behøver at være så forsigtig, vi vil strømme til hver tirsdag...

Filialen åbner altså med filmvisning tirsdag den 9. januar. Mere information om den og om programmet fra Cinemateket i Aarhus vil følge, og vi her på bloggen vil følge op.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 30-09-2017 08:35:15 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo: when you look away

Written 21-09-2017 15:01:19 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo:  when you look away

Phie Ambos vidunderlige film træffer mig øjeblikkelig, mens jeg er uforberedt åben et meget personligt ellers næsten glemt sted, en næsten glemt erindring, en erkendelseshemmelighed, min tidligste tanke om kosmos. Juno, filmens første medvirkende, ligger og skal sove, det er åbningsbilledet. ”Er jeg et menneske eller et dyr?” spørger hun Phie Ambo som taler sagte med hende.

Da jeg var barn og lidt større dreng, husker jeg med ét, var jeg ustandselig optaget af enten, at jeg var hele verdensaltet og inspireret af atommodellen at utallige solsystemer og levende verdener var indeholdt i eller disse faktisk udgjorde min krop, var mig, eller, at nu der kun var mig, så var det mine sanser som producerede hele min omverden, hvad jeg så af ting og dyr og mennesker, hvad jeg læste og lyttede til og følte med mine fingre. Alt var mine sansninger og jeg selv var helt alene.

Tanken forlod mig, svækkedes lidt efter lidt, men forsvandt aldrig helt. For under filosofikurset som lærerstuderende lærte jeg Berkeley at kende, og det ramte mig som en boomerang efter et meget langt kast: ”… George Berkeley er vigtig i filosofiens historie ved sin benægtelse af stoffets eksistens – en bevægelse, han underbyggede med en række snilde argumenter. Han hævdede, at materielle genstande kun eksisterer, fordi de opfattes. På den indvending, at et træ i så tilfælde skulle holde op at eksistere, når ingen så på det, svarede han, at Gud altid opfatter alt.” (Bertrand Russell, 1962)

Men Phie Ambo var alligevel kommet mig i forkøbet i min private association. Først i filmen har hun anbragt et citat over hele lærredet, et citat af Lewis Carrols fra Alice in Wonderland: ”If I had a world of my of own, everything would be non sense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t.” Da jeg så filmen første gang, overså jeg advarslen. Kastevåbnet med den krumme bue må derefter være forsøgt kastet, måske bort, nu vendte det tilbage med voldsom kraft lige ind i hvad jeg troede jeg vidste helt sikkert: … when you look away!



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Written 12-09-2017 09:13:17 by Allan Berg Nielsen

Nicole N. Horanyi: En fremmed flytter ind

Jeg vælger dette still fra filmen, fordi det er så smukt og så fordi det er fra den sammenfattende scene fra henimod slutningen af filmen. Den scene skildrer Amanda Midtgaard Kastrups vidneudsagn i sagen mod bedrageren Casper Rieper-Holm som fremstilles af skuespilleren Esben Dalgaard. Den scene kunne anbragt i begyndelsen have været fortællingens ramme. Men den er blevet en konkluderende scene, hvor betydningen ligger i instruktion, rekonstruktion og dekoration. Betydningen ligger ikke i Amanda Kastrups vidneudsagn, for det kender jeg på dette sted i filmen så godt, at jeg i den grad forstår dommerens replik om ærlighed og rigdoms modsatrettethed. Scenen er foreviget af Henrik Bohn Ipsens medlyttende og konsekvente fotografi filmen igennem, her i en fornemt værdig konklusion: denne smukke kvinde alene i vidneskranken i retfærdighedens sal.

Filmens i stedet valgte ramme præsenteres i titelsekvensen. Det er fra begyndelsen klart, at det her handler om en films tilblivelse; kameraet følger Amanda Kastrup, hun er i en optagelse og det viser sig kort efter at hun er på vej til en optagelse. Hun fortæller: Det her er min historie… det er en kærlighedshistoie… så der er en mere… han hedder Casper… hans rolle spilles af en skuespiller og jeg må nu tilføje, at han spiller godt, allerbedst til at begynde med, i kærlighedshistorien den lange tid tid den ikke er afsløret som en forførelse med det formål dels at etablere en konstrueret identitet med falsk udstråling af rigmandsvaner og charmerende væsen.

Forførelsen af Amanda begynder nu i en grafisk fortalt sms-dialog, som indkredser hende i en fascination som fører til til overgivelse: hun møder ham, tager på hotel med ham, på ferierejse: ”… jeg tror godt jeg kunne blive forelsket i Casper, rigtig grusomt."



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Margreth Olin: Barndom

Written 03-09-2017 10:20:36 by Tue Steen Mller

Margreth Olin: Barndom

Skal vi tage formen først: Norske Margreth Olin er observerende dokumentarist, og hun er en af de førende af slagsen i Norden med ”Dei mjuke hendene” (1998) og ”Ungdommens råskap” (2004), som dem jeg husker bedst. De to handlede om gamle og unge. Med ”Barndom” fra i år har hun fulgt en naturbørnehave i et år, Steiner-skolen Aura. Den observerende metodes styrke er i denne sammenhæng at du får et grundigt indblik i børnenes leg, pædagogernes styring og først og fremmest børnenes vidunderlige evne til at stille spørgsmål ved alt, fantasere og fabulere, skabe venskaber og være med til at skabe små teaterforestillinger. Der er fokus på et par af børnene og i høj grad på Kristofer, den milde og forstående pædagog, som man kun kan elske og som børnene elsker. Den observerende metodes svaghed i denne sammenhæng er at der indtræder monotoni og mangel på energi i fortællingen undervejs. Olin undlader – i modsætning til Nicolas Philibert i ”Etre et Avoir” – stort set at skildre konflikter og at gå udenfor børnehaven for at få børnenes familiære/sociale baggrund. Når det er sagt, er der små visuelle perler undervejs, f.eks. hvor instruktøren lægger magiske naturbilleder på fortællingen om påske-haren. Hun illustrerer ikke, hun skaber eventyr.

Det har ikke været ærindet for Olin at sende et direkte budskab. Hun har villet sætte et positivt fokus på legen og det gør hun fint. Om det så er måden til at sætte en debat i gang om danske forhold, som DOXBio lægger op til, aner jeg ikke, for det er en speciel børnehave, som er langt fra at ligne dem, som jeg har besøgt i de senere år for at hente børn på vegne af travle forældre. ”Mine” ligger i et bymiljø, de har spil og popmusik og bordfodbold og et ordforråd, som ikke tåler at blive gentaget. Der er knald på, der skændes og små-slås, men der leges og fantaseres og fabuleres og stilles spørgsmål om universets uendelighed akkurat som i det norske.

For mig er slutningen af filmen den mest interessante, i virkeligheden centreret omkring det, der ikke bliver sagt. Uriel og Ludvig forlader børnehaven, som mange andre, de skal i skole. Legen er forbi, i hvert fald den frie og kreative som i den Steinerske børnehave – og for de to seks-årige i min verden, som jeg kender så godt, som netop er startet i skole, i såkaldte 0’te klasser. I skole 30 timer om ugen! Bliver der tid til – som de to drenge på billedet – at kigge op på himlen eller at skiftes til at lægge hovedet på den andens mave?

Filmen har premiere den 6. September i ca. 50 biografer over hele landet.

Norge, 2017, 90 mins.


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Written 02-09-2017 16:26:19 by Allan Berg Nielsen

Baltic Sea Forum 2017 2/ MIKAEL OPSTRUP

Mikael Opstrup fra EDN vil sammen med Tue Steen Müller være til stede som rådgiver ved træningen af filminstruktørerne før de pitcher deres projekter ved Baltic Sea Forum i Riga næste uge. 

Jeg har netop samlet hans blogindlæg fra 2008 DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING / THE DOCUMENTARY NARRATIVE og i den anledning bringer vi dem her: 

DEN DOKUMENTARISKE FORTÆLLING

Der er ingen forskel på dokumentarfilmen og fiktionsfilmen i dramaturgisk henseende. Begge har én fortælling. Her hører ligheden op.

1. I fiktionsfilmen er der kun én fortælling i skabelsesmæssig forstand. Det handlingsforløb som nedfældes i manuskriptet og siden omsættes til film.

2. I dokumentarfilmen er der både et begivenhedsforløb og en fortælling. Begivenhedsforløbet finder sted i den virkelighed dokumentarfilm beskriver. Fortællingen er instruktørens genfortælling af begivenhedsforløbet.

3. Hvor fiktionsfilmen er dramaturgisk friktionsfri - og skabelsesprocessen lineær - er kernen i dokumentarfilmens dramaturgi modsætningen mellem de to handlingsforløb, det faktuelle og det narrative...

Læs Mere/Read more


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

TUE STEEN MLLER 70 R

Written 29-08-2017 08:25:35 by Allan Berg Nielsen

TUE STEEN MLLER 70 R

Photo: Nenad Puhovski


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

Written 22-07-2017 12:26:20 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 DESCRIPTION D'UN COMBAT

DESCRIPTION D’UN COMBAT / DESCRIPTION OF A STRUGGLE / 1960

The earth sign, the water sign, the human being sign - this is the promise land. This document, focusing on Israel and its struggle (fight) for sovereignty and identity continues Marker's line of political testimonies. A meditative commentary on how a new state is built hovers over elusive impressionist images, hiding opportunities to make discoveries, which, albeit short-lived, are penetrating the limits of illusion. A literary essay combines with a documentary image to make a hypnotic film, which was awarded Golden Bear at the Berlin Film Festival (DOCAlliance synopsis)

Description d’un combat var i 1960 en etableret naiv (vrai naive) opdateret og aktuel dokumentarfilm om Israel, i dag er det et tidsdokument for mig i en eftertid, i en ny aktualitet hvor optimismen er afløst af mistro. Mistro til alt og alle. Og vigtigst for mig et kunstnerisk, et filmhistorisk dokument i Chris Markers samlede værk, som i sin filmessayskrivning peger helt frem til i dag: sådan er den opmærksomme, tænkende filmskrift bundet i sin skribent til al tid, og filmen er derved i sin erkendelses kerne tidløs.

Filmens emne er staten og samfundet og folket Israel tilbageskuende 15 år, men fæstnet i 1960’er nuet. Temaerne er at rejse, at være turist, at være observerende dokumentarfilm fotograf at se, at tænke over det at rejse, tænke over det at se og tænke over det at tænke. Og jeg slipper ikke historien, for gør jeg det blot et øjeblik, falder den sindrige filmkonstruktion sammen for mig og jeg tror det bare er en gammel folkeoplysende rejsefilm og jeg forstår ikke det jeg ser og hører, opdager ikke essayet. Mærker ikke dybden, klogskaben, skønheden.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Written 17-07-2017 16:01:31 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /4 LETTRE DE SIBRIE

Hov, jeg ser at DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie stadigvæk kører på deres streamingtjeneste. Jeg havde ellers belavet mig på at skrive om den post festum nu længe efter den begyndte og vi skrev om den her på Filmkommentaren, Tue Steen Müller en introduktion og jeg om en enkelt af filmene, hvorefter jeg gik i stå. Til nu midt i sommerferien.

For det var med forsigtig tøven jeg nærmede mig Chris Marker og hans film. Han er for mig en myte, den mand som skaffede råfilm til optagelserne i Chile og bagefter fik dem smuglet ud og Sara Thelle fortalte mig engang jeg besøgte hende i Paris, at den nu gamle sky mand handlede på hendes marked og boede der i nærheden med sin kat, som han sendte et portræt af, når en redaktør skulle bruge et af ham, en kat hvis katteliv i lejligheden han lavede film om, film han lagde ud på YouTube, film som jeg så og fascineredes af på grund af myten og auraen og så dette særlige autoritative greb, som jeg mærker hos visse instruktører, og det ikke på grund af myten. Det er jeg sikker på; og Sara Thelle forærede mig nyrestaurerede dvd udgaver af andre, længere og mere ambitiøse film som jeg så, men ikke forstod ret meget af, men blev optaget af nu osgså på grund af myten om disse berømte værker selvfølgelig, men alligevel især på grund af deres konsekvent sikre og gennemarbejdede storhed. Jeg var klar over, der var mesterværker iblandt.

Og så blev Tue Steen Müller og jeg som nævnt for nogen tid siden opmærksomme på DOCAlliances retrospektive Chris Marker serie og jeg tog mig på at at se de film.

Denne og de forhåbentlig følgende blogindlæg er små og spredte notater fra disse gennemsyn, blot en slags kvittering jeg bestemt er forpligtet på. For det var mere omvæltende i mig end det vil lykkes mig endog bare at antyde i det følgende som nu kommer, altså alligevel ikke post festum. Og det er godt, ferietid kan være frigjort tid, tid til at se og læse om det som ikke nåedes aktuelt. Ferietid er fordybelsesforsøgets langsomme tid, reprisens tid, gentagelsens tid. Det kan nås endnu, og det kan kun anbefales, her er linket til streamingen:

https://dafilms.com/program/628-chris-marker 



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Gadefotografi 1917-2017 /3

Written 01-07-2017 12:06:26 by Tue Steen Mller

Gadefotografi 1917-2017 /3

Overvældende. Imponerende. Jeg skriver med glæde disse rosende ord til citat, hvis det kan få fotografi-interesserede, dokumentarister og/eller rejselystne københavnere eller andre der befinder sig i hovedstaden til at besøge den store udstilling i Øksnehallen, som er åben indtil 1. august. Jeg var der i nogle timer og forlod stedet mæt af indtryk – og jeg skal derind igen. Jeg er slet ikke færdig med Vivian Maier, Krass Clement, min personlige helt Robert Frank, klassikerne Atget, Diane Arbus, Walter Evans, Hans Eijkelboom, Jean Hermanson, Koudelka, Jens-Olof Lasthein, Garry Winogrand. Der er fotos i stort format, der er fotos affotograferet fra bøger, der er film (Robert Frank og Vivian Maier), slideshows, i en stor labyrintisk opsat udstilling, hvor man skal være opmærksom på ikke at miste noget, for der er billeder hvorend du vender dig. ”En hyldest til hverdagen” er undertitlen på udstillingen, jo da, men også til dokumentarismen, til mennesker overalt på kloden, til de mange der har evnet at fange situationer så de er interessante for tilskueren.

Jeg vender tilbage med vurderinger mere om de fotografer, som jeg holdt mest af at være i selskab med.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

FOTO: Vivian Maier: Selvportræt, 1953

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Gadefotografi 1917-2017 /2

Written 25-06-2017 12:23:36 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917-2017 /2

Jeg ser på fotografiet at man i Øksnehallen i København er ved at lægge sidste hånd på den store fotografiske udstilling som åbner 28. juni og kan ses juli måned ud. Jeg har tidligere skrevet om udstillingens indhold og om fotografen Finn Larsen, som sammen med Morten Brohammer har redigeret udstillingen på den måde at den ”ser gadefotografiet som et bredt begreb dækkende fotografi, der skildrer hverdagen, som den udfolder sig i offentlige rum over hele verden. Gadefotografi 1917 - 2017 viser både historisk og samtidigt gadefotografi og tilbyder et unikt perspektiv på genren og dens forskellige retninger… omfatter fotografer fra hele verden med vægt på Skandinavien.”

Fotografen Vivian Maier er imidlertid udstillingens hovednavn, hun er repræsenteret ved en udstilling i udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands.


Blandt de mange udstillede værker ville jeg i første omgang var jeg i København gå efter at se hendes fotografiske livsværk, derefter fotografier af Steen Møller Rasmussen, som jeg har et vist kendskab til og fascineres af, ligesom af Christian Braad Thomsen og Søren Ulrik Thomsen, som overraskende deltager og så mere selvfølgeligt Robert Frank, Diane Arbus og den meget tidlige gadefotograf Eugene Atget.

Gadefotografi 1917-2017, Øksnehallen, København. 28. juni - 1. august, hver dag 10.00 - 20.00, fredag og lørdag 10.00 - 22.00.

www.dgi-byen.dk/oeksnehallen/ 


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Tamar Tal: Shalom Italia

Written 20-06-2017 16:49:19 by Tue Steen Mller

Tamar Tal: Shalom Italia

The director name seemed familiar, Tamar Tal, and looking back at the posts on the site I found this on the wonderful one hour film that I saw at DOK Leipzig in 2011:

”Life in Stills” by Tamar Tal from Israel … is a very funny and warm film with a 96 year old grandmother and her grandson, who keep a photo shop alive in Tel Aviv. The scoop photos are from the declaration of independence of the state of Israel…

Now her newest film is Documentary of the Month at the Danish Cinematheque from June 22-June 28. I saw the trailer, link below, you should do the same, it will make you want to go and watch ”Shalom Italia”. Here is the synopsis of the film:

Three Italian Jewish brothers set off on a journey through Tuscany, in search of a cave where they hid as children to escape the Nazis. Their quest, full of humor, food and Tuscan landscapes, straddles the boundary between history and myth, both of which really, truly happened.

In Danish: Tre jødisk-italienske brødre på 73, 82 og 84 sætter hinanden stævne i Toscana. Som børn måtte de under 2. verdenskrig flygte fra nazisterne fra Firenze ud i en toscansk skov, hvor de skjulte sig i et helt år med deres familie i en hjemmebygget hule blandt nogle klippesten. Nu har de sat sig for at finde stedet i skoven, hvor de i frygt og stilhed levede et helt år og på den måde overlevede krigen. Der er masser af humor og varme imellem de tre brødre, der husker deres fortid meget forskelligt.

Israel, 2016, 70 mins.

http://tamartal.com/shalom-italia/

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program 


Categories: Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /LRDAG

Written 15-06-2017 07:05:54 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /LRDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios tredje dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

LØRDAG DEN 17. JUNI

10:30 | MON DE KOMMER OM NATTEN?

Instruktør: Emil Langballe. For år tilbage flygtede 14-årige Rokhsar og hendes familie fra Afghanistan. De bor nu i en lille jysk provinsby, hvor Rokhsar går i skole og til fodbold. Familien venter på den endelige afgørelse om asyl, men ventetiden har forvandlet Rokhsar for altid. // Marina Janell Søndergaard, forkvinde i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp Ungdom DFUNK, introducerer filmen.

FILMKOMMENTAREN

Vi har ikke set Mon de kommer om natten endnu, men vi glæder os. Tue Steen Müller har i sit arbejde ved internationale festivaler været opmærksom på instruktøren Emil Langballes tidlige arbejde: ”… Velican theatre (St. Petersburg) where we watched young Danish Emil Langballe’s graduation film from the National Film School in England, ”Beach Boy”, a well balanced, cinematic non-moralistic portrait of a young black man and his relationship to a middle-aged British woman in Kenya. The young man makes a phone call to his girl friend, who is pregnant but is aware of his profession. The film is light and pretty much less demonstrative than the feature of Ulrich Seidl.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2857/

og i Kalovy Vary ”… Best documentary film under 30 minutes was “Beach Boy” by Emil Langballe, 27 mins., a film from the National Film School in England.” http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2423/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /FREDAG

Written 14-06-2017 08:20:58 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /FREDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

FREDAG DEN 16. JUNI

10:30 | BIG TIME

Instruktør: Kaspar Astrup Schröder. Få indblik i de kreative processer hos den verdenskendte og innovative arkitekt Bjarke Ingels, mens han kæmper for at fuldføre sit største projekt til dato. Vi følger arbejdet og de mange kompromiser, det kræver, og vi er med, når privatlivet presser sig på.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det hvide papir tegner og fortæller – om tankerne bag forbrændingsanstalten og dens skibakke og om arbejdet i New York med at omforme verdens mest berømte skyline. For at bruge hans eget udtryk, på dansk, er det sindssygt spændende at se arkitekten med en tuschpen ved det hvide papir, filmet en face eller fra oven. Her træder filmens instruktør ind og arrangerer for tilskueren. Visualiserer hvad det er arkitekten kan og gør. Det er medlevende og oplysende… Læs hele Tue Steen Müllers anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3908/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

FolkeBio Allinge /TORSDAG

Written 13-06-2017 11:13:41 by Allan Berg Nielsen

FolkeBio Allinge /TORSDAG

FILM & DEBAT

Det Danske Filminstitut inviterer i samarbejde med Politiken til film og debat under Folkemødet 2017 i Allinge. Se programmet for FolkeBios første dag her med Filmkommentarens anbefalinger føjet til:

TORSDAG DEN 15. JUNI

14:00 | "TUTTI A CASA

– Al Magt til Folket?". Instruktør: Lise Birk Pedersen. Filmen følger det italienske protestparti Movimento fra outsider til magtfaktor i det italienske parlament og skildrer dermed en generel udvikling inden for de vestlige demokratier.// Populisme og politikerlede er temaet for den efterfølgende debat, hvor instruktøren fortæller om sin kommende film "Demokratiløftet". Mød Lise Birk Pedersen, Victor Boysen, RU, Lasse Quvang Rasmussen, DSU, og Tobias Weische, DFU.

FILMKOMMENTARENS ANBEFALING

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi… Læs hele min anmeldelse her: http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3793/



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

DOCAlliance /3 DIMANCHE PKIN

Written 11-06-2017 12:03:15 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /3  DIMANCHE  PKIN

CHRIS MARKER: DIMANCHE À PÉKIN

Chris Marker er på optagelse, det er 1955, det er i Kina… Det var jo tidligt efter krigen, så det var tidlige scener fyldt med ærbødighed og håb for den unge revolution han optog. Jeg ved ikke om han var alene, det må jeg have fundet ud af, men jeg ser at Agnes Varda er krediteret for Kinakyndig medvirken. Og det har sat sig smukke spor så det nye Kina det smukke lille essay igennem spejler sig i og på mange mange måder ses fortsætte og udvikle de bevarede elementer af den gamle kultur som Marker lærte at længes mod i sin barndoms billedbøger og fortællinger om drager og kejsere og sværdsvingende atleter og dybt disciplinerede boksekæmpere.

I den velskabte korte film, som kom ud af det som et stykke fejlfri cinematografi, mønstergyldig i samtiden, virker alle elementer kongenialt med Markers mesterligt klassisk akademiske optagelser uden lyd, den gennemtænkte nykomponerede musik af Pierre Barbaud, de muntert præcise lydeffekter ved Arkady (groupe des XXX) lagt på den kunstfærdige lydside af Antonio Harispe i sin tids design, Fracine Gruberts yderst elegante klipning , produceren Madeleine Casanovo-Rodriquez også fra (groupe des XXX), hendes sikre hånd og først og sidst den kloge gennemløbende stemme henover, som Marker har skrevet i sin tænksomt formulerede patos med sommerfuglens lethed.

Chris Marker: Dimanche à Pékin, Frankrig 1956 (restaureret i 2013), 19 min. Kan ses disse dage på:

https://dafilms.com/film/10152-sunday-in-peking



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOCAlliance /2 LA JETE

Written 10-06-2017 15:11:59 by Allan Berg Nielsen

DOCAlliance /2  LA JETE

CHRIS MARKER: LA JETÉE

Det var i 2008. Jeg havde været til festival Cinéma du réel, og jeg skulle jo have noget med hjem til min filmklub. Noget fra Paris. Noget rigtigt. Jeg fandt det i Pompidoucentrets butik. En nyrestaureret dvd udgave af den udødelige film om byen, om kærligheden og om døden. Om tiden og om krigen og om det umulige i at undslippe. Dette billede er fra afsnittet om mødet og forelskelsen og foråret i Paris. Det er et still fra location. Jeg havde et andet Paris billede med også. Det er et still fra samme film. Byen lige før udslettelsen.

BIOGRAF

Filmen består af sådanne stills. Den er optaget med Pentax 24x36, bortset fra en enkelt, naturligvis berømt filmscene med øjne som bevæger sig, optaget med et Arriflex 35 mm lånt en enkelt time. Marker kalder det en filmroman. Han hylder i en lille tekst i programhæftet sin barndoms lommebiograf Pathéorama med serier af lysbilleder, ”… mais ces scènes étaint des plans, magnifiquement reproduits, de films célèbres, Chaplin, Ben Hur, le Napoléon d’Abel Gance.” En onsdag aften dengang så vi filmen i FOF filmklubben her i byen. Jeg var en begejstret og forvirret oplægholder, det her var filmhistorie og levende nutid på samme tid, det var noget rigtigt, noget dybt betydningsfuldt og noget mærkværdigt fra min ungdom, og jeg skrev et par notater til min præsentation af La jetée og to Marker film yderligere, som jeg selvfølgelig heller ikke havde forstået ret meget af, det mærkede man tydeligt, mærkede jeg tydeligt.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Chris Marker Collected posts & notes on his works

Written 08-06-2017 18:55:12 by Allan Berg Nielsen

Chris Marker Collected posts & notes on his works

... and the euphoric discovery of "direct cinema" (you will never make me say "cinema verité") and on the crew's day off, I photographed a story I didn't completely understand. (Chris Marker)

 

JUXTAPOSITIONEN

I et interview med Chris Marker i Libération, 5. marts 2003 spørger intervieweren: ”… Hvorfor har De indvilliget i at udgive nogle af Deres film på DVD, og hvordan foretog De valget? ”

Der er tale om en to Arte / CNC udgivelser, en med med La jetée, 1962 og Sans soleil, 1983 og en med Le tombeau d’Alexandre, 1992, sat i album med Alexandre Medvedkines Le bonheur, 1934. Alle franske originalversioner med engelsk speak og undertekster. Marker svarer intervieweren:

”Tyve år skiller La jetée fra Sans soleil. Og andre 20 år skiller Sans soleil fra nu. Hvis jeg skulle tale i den persons sted, som lavede disse film, ville det ikke længere være et interview, men en seance. I virkeligheden tror jeg ikke jeg valgte eller accepterede: nogle talte om det, og det blev gennemført. At der var et særligt slægtskab mellem disse to film var noget, jeg var klar over, men jeg mente ikke, jeg behøvede at forklare det - indtil jeg fandt en lille anonym tekst i et program i Tokyo, hvor der stod:

’Snart vil rejsen være til ende. Det er først på det tidspunkt, at vi vil vide om juxtapositionen af billeder giver nogen mening. Vi vil forstå, at vi har bedt med film, som man må på en pilgrimsrejse, som vi må hver gang, vi har været i nærheden af døden: på kattenes begravelsesplads, stående foran den døde giraf, sammen med kamikaze-piloterne i take-off øjeblikket, foran guerillaerne dræbt i uafhængighedskrigen. I La jetée, ender det dumdristige eksperiment at se ind i fremtiden med døden. I bearbejdningen af det samme tema 20 år senere, har Marker ved bønnen overvundet døden.'

Når man læser dette, skrevet af en, man ikke kender, en som ikke kan vide noget som helst om filmenes tilblivelse, rammes man af en særlig følelse. Et eller andet er sket…” (Notat, 2008, ABN)

 

GODARD NAILED IT

The interview that Allan Berg refers to in his Danish language article Juxtapositionen is in English and is one of the very rare conversations that are printed with the enigmatic French master. The interview is wonderful reading. Here are two bites to evoke your hunger for more:



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors

Gadefotografi 1917 2017

Written 27-05-2017 09:54:34 by Allan Berg Nielsen

Gadefotografi 1917  2017

Finding Vivian Maier er titlen på John Maloof’s and Charlie Siskel’s film fra 2013 om fotografen Vivian Maier som gennem sit voksenliv lavede mere end 100.000 optagelser som ingen vidste af, da hun i velordnet stand gemte negativerne og alle aftrykkene og alle papirerne som havde med den del af hendes liv at gøre i sikre arkivæsker et ukendt sted. For hendes arbejde som barnepige var hvad omgivelserne måtte kende til. Først længe efter hendes død blev æskerne fundet og bragt til et offentligt arkiv. På dette materiale lavede Maloof og Siskel deres film. Den var månedens film i Cinemateket i København oktober 2014 og Tue Steen Müller anmeldte den her på Filmkommentaren til fem af seks penne og konkluderede:

”... The photos have a great documentary quality. She has been able to catch the moments, to get close to people, to convey humour and tragedy, ”the bizarreness and incongruity of Life” as one of the interviewed employers says. She travelled the world in 1959 documenting what she saw, a street photographer, well this is where she was with the children she was looking after, sometimes she forgot them, one of the now grown-up males says. A closed person, hiding behind the Rolleiflex, a true documentarian.”

Nu kan Vivian Maiers fotografier ses gennem juli måned i København idet udstillingen Vivian Maier – In Her Own Hands indgår i Øksnehallens sommerudstilling med titlen GADEFOTOGRAFI 1917 – 2017, som Finn Larsen og Morten Brohammer har redigeret. Det huskes at Finn Larsen sidste år redigerede to fotografiske udstillinger i København på sine og Lars Johanssons optagelser Ung i Randers 1978-79 i Øksnehallen og Når asfalten gynger på Københavns Hovedbibliotek.

Øksnehallen har netop udsendt en pressemeddelelse om udstillingen. Den følger her i sin helhed med de mange navne på fotografer som deltager:

”Sommerudstillingen 2017 i Øksnehallen hylder gadefotografiet og kan opleves fra 28. juni - 1. august fra kl. 10.00 - 20.00, fredag og lørdag kl. 10.00 - 22.00.



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Ida Grn: Stay Behind

Written 15-05-2017 11:33:38 by Allan Berg Nielsen

Ida Grn: Stay Behind

Det er mærkelig dobbelt det her still. De to, dette ægtepar vender ryggen til filmen, som de tålmodigt har medvirket i og beholder dens konklusion i sit budskab for sig selv på dette sted ved vestkysten, hvor brohovedet for en mulig CIA ledet landgang under en russisk besættelse efter krigen i den kolde krigs første tid som ville finde sted for at bistå en privat dansk stay behind styrke, er placeret, hvor denne hemmelige landingsbane er anlagt. De to er instruktørens farfar og farmor, og hun og filmen søger gennem hele fortælleforløbet at placere de to centralt, dels i familiehistoriens hemmelighed, dels i den noget mere afdækkede historie om, hvordan en del af den danske modstandsbevægelse mod tyskerne efter befrielsen fortsatte under jorden, nu for ledet af CIA at opbygge en modstand mod en ventet russisk besættelse til umiddelbar afløsning af den tyske.

Den rygvendte mand, farfaren Otto Grøn er styrken i filmen, og han er styrken i familien. Den rygvendte kvinde, hans hustru gennem dette mere end halve århundrede er hans fortrolige. Måske, måske ikke. Hendes loyalitet er ikke tvivl, ikke et sekund. Men det er ham, som holder filmens plot i sin hånd, i en snor, han hele tiden ændrer længden på vel for sig selv ræsonnerende: de skal jo have deres film, men jeg bestemmer, hvornår den er færdig… Det spændende er ikke afdækningen af stay behind teorien, det vildt spændende er, hvordan han klarer sig i filmens lange afhøring ledet af barnebarnet, filminstruktøren Ida Grøn.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Phie Ambo om filmmusik

Written 06-05-2017 16:08:05 by Allan Berg Nielsen

Phie Ambo om filmmusik

I programmet ”Filmharmonikerne” på DR P2 i går 18:05 var Phie Ambo vært. Det var så fint, smukt, ordentligt, tænksomt og brugbart. Jeg tror det også for fagfolk var en masterclass med en filminstruktør, som deler ud af sine erfaringer om valg af musik og komponister og samarbejde med dem i sine film, for Phie Ambo er det jo alle dokumentarfilm til biografen og for det store lærreds alliance med den store lyd, som hun sagde. Hun fortalte om inspiration, komponister og musik til film som Mechanical love, 2007 og Hjemmefronten, 2010, (komponist Sanna Salmenkallio). Free the Mind, 2012 og Så meget godt i vente, 2014 (komponist Johan Johansson) Og så var der det, at Phie Ambo altid havde ønsket kormusik, og til mange af billederne her er naturskildringer i lange forløb hvor kor kunne bruges. Og det fik hun, det skrev Johansson og skaffede et vidunderligt kor.

Hun uddybede her musikkens indhold ved at fortælle om teksten, som koret synger, at det er Lucrets’ digt om naturen (De rerum natura, 1. årh. f. Kr.) og undrede sig så overbevisende kvalificeret (hun er netop færdig med sit komplicerede og videnfyldte filosofiske værk om teoretisk fysik / kvantefysik, … when you look away, som får premiere senere i år som tredje del af den naturvidenskabelige trilogi) over denne teksts forunderligt moderne oldtidige kosmologi, som er frisk og ny, sagde hun og citerede fra digtets 5. bog om kosmos, som er dannet ved atomernes tilfældige sammensmeltninger, og som synges til lange afsnit om naturens forvandlingsformer i filmens sjællandske landskab.

Og hun lavede så samtidig på dette sted i naturen den dialogløse film Songs for the Soil, 2014, som helst skulle være med Arvo Pärts musik, som hun imidlertid mente hun vanskeligt kunne nærme sig. Men det kunne koret! Og hun fik korværket af Pärt over temaet fra hans meget kendte Spiegel im Spiegel stillet til rådighed og brød alle sine regler for brug af maskemusik, klippede den nye film Songs for the Soil, 2014 til den færdige og endelige musik som så faktisk var masken sunget af dette kor i bordets højttalere.

Jeg kan ikke takke Phie Ambo nok for denne analyse og kommentar og forklaring ikke blot her i eksemplet, men hele vejen igennem radioprogrammet, som Anna Thaulow havde produceret så indforstået med vid plads til Phie Ambos forsigtigtige omhyggelighed og lange uddrag af sin valgte musik til både eksempel og til nærmere undersøgelse. Masterclass for filmfolk, ja bestemt, men også seriøs musikradio underholdning for os radiolyttere og biografgængere.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/filmharmonikerne-14 (link til radioprogrammet)

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/147913.aspx?id=147913 (filmografi)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

Written 03-05-2017 15:46:15 by Tue Steen Mller

Jon Bang Carlsen: At opfinde virkeligheden

– tekster om film og liv, … redigeret og med forord af Lars Movin, som I 2012 skrev en monografi om instruktøren: “Jeg ville først finde sandheden”. Den fik 6 penne, det højest opnåelige på dette sted med disse ord: Resultatet er blændende, den bedste filmbog jeg har læst i årevis.

Nu har Movin/Carlsen fået konkurrence af Carlsen/Movin. Denne bog er for mig ligeså vidunderlig læsning. Seks penne! De to bøger skal stå ved siden af hinanden på reolen og ved siden af dem dvd’er af instruktørens film. Flere er udkommet i boks-format, andre kan erhverves hos Bang Carlsen eller ses på DFI’s streamingtjeneste. Lad mig præsentere bogen ved at citere omslagsteksten:

“I mere end fyrre år har filmkunstneren Jon Bang Carlsen skabt fabulerende fortællinger, der svæver I mellemrummet mellem dokumentarisme og fiction. I film efter film – heraf mange I den selvopfundne kategori: iscenesat dokumentarisme – har han digtet med virkelighedsfragmenter. Og altid med et dobbeltblik, hvor iagttagelser af en ydre virkelighed filtreres gennem lag af



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK, Directors

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

Written 02-05-2017 08:37:41 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Danmark ved Ganges

NICOLÁS NØRGAARD STAFFOLANO: DANMARK VED GANGES

I dag klokken 17 er der på Nationalmuseet premiere på filmen, som Andreas Dalsgaard har produceret og er medforfatter til, som Nadim Carlsen og Juan Palacios har fotograferet og Nørgaard Staffolano selv klippet. Filmen vises igen i morgen, 3. maj i museet 17:00, da efterfulgt af en paneldebat om bevaring af den koloniale bygningsarv i Indien, Grønland og tidligere Dansk Vestindien.

Filmen skildrer den tidligere danske koloniby Serampore ved Ganges. Engang var Serampore en af de største og smukkeste byer i Indien, center for viden og tænkning i Asien. Historikeren Simon Rastén og antropologen Bente Wolf undersøger de tilbageblevne danske bygninger, en del er fortsat i brug, nogle på samme måde som for 200 år siden, en række ligger som ruiner i fare for at forsvinde i det voldsomme nybyggeri, som nu finder sted i Serampores centrum, og de deltager i det store projekt med at restaurere kirken og to af ruinerne. De er i tæt kontakt med kolleger i byen og med kvarterets aktive bevaringsgruppe, som arbejder for, at de minderige gader, haver og huse sikres i den smukke ældste bydel.

Over denne virkelighed og disse indgribende begivenheder har Nicolás Nørgaard Staffolano sammen med Andreas Dalsgaard skrevet et fint og klogt og aldeles omhyggeligt ordnet filmessay med mange - alle afgørende præcise - detaljer og adskillige underfundigt berettende fortællelag, som nøje beregnet berører hinanden på punkter, hvor modsætninger burde kunne forvirre udsagnene, men roligt bøjes ind under værkets afklaring af denne skrøbelige skønheds samlede kraft og vigtighed og sidste øjebliks kendsgerning.

www.cafx.dk (Copenhagen Architecture Festival, katalog og billetter)


Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Written 01-05-2017 14:33:59 by Tue Steen Mller

Pernille Rose Grnkjr: Den anden side

Han har netop rundet de 40 år og har længe været et fænomen i dansk underholdning – navnet er Anders Matthesen. Sådan lyder den første sætning på Det Danske Filminstituts hjemmeside om Pernille Rose Grønkjærs nye film, som havde biografpremiere den 27.4.

Der er bare lige det, at jeg selvfølgelig har hørt navnet, men jeg har aldrig set hans shows som standupkomiker, eller hans optræden/instruktioner på film og tv. Eller hørt hans rap på plade. Så jeg havde brug for en ekspertise, som kunne fortælle mig om indholdet var i orden. Er det sådan, han er på scenen, er de rigtige valg foretaget, de vigtige shows nævnt, genkender du dine egne oplevelser som tilskuer og fan.

Ja, sagde kenderen, jævnaldrende (næsten) med Matthesen, som jeg havde taget med i biografen. Han sagde god for  præsentationen af komikeren, som Grønkjær har fulgt i mere end 4 år. Imponerende meget materiale er indsamlet og suppleret med



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Written 29-04-2017 19:58:57 by Tue Steen Mller

Kasper Astrup Schrder: BIG TIME

Glimrende, sagde hun, da jeg bad min kone om en vurdering af filmen om Bjarke Ingels. Jeg havde brug for en ”second opinion” efter at have set filmen ved en pressevisning på det store lærred i Grand Teatret. Og jeg ville gerne dele billederne fra New York med hende og billederne fra Amager, hvor arkitekten og hans tegnestue er i gang med det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, som vi kan se fra vores nærtliggende kolonihave.

Hvorfor, spurgte jeg den ellers altid kritiske filmkigger. Først og fremmest fordi han er så tiltalende, arkitekten. Og det er jo vigtigt, fulgte jeg op med, man skal synes om en films hovedperson ellers gider man jo ikke tilbringe halvanden time med ham eller hende.

Bjarke Ingels er sjov at være sammen med. Han er, når han taler dansk, den 40 årige uhøjtidelige drengerøv som elsker sit fede job, ”vil gøre en forskel”, er visionær og får den internationale anerkendelse som han fortjener, når man ser de mange bygninger, han har lagt navn til i Danmark and all over. Hans drømme er gået i opfyldelse.

Og han er den fremragende fortæller, når han på engelsk ved det



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

Written 29-04-2017 15:19:23 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /The Destruction of Memory

TIM SLADE: THE DESTRUCTION OF MEMORY

Han er ekspert, en af filmens mange højtkvalificerede medvirkende, han fortæller om og siger sin mening om destruktionen af broen i Mostar som ikke var meningsløs, men helt præcis i sit formål, en vigtig del af et forsøg på at udføre et folkedrab så fuldstændigt som muligt, helt at fjerne et folks identitet. Tim Slades film erindrer mig om, at folkedrabet har tre former: fysisk, biologisk og kulturel, og den koncentrerer sig om det sidste, det kulturelle folkedrab, og her er betydningsbærende arkitektoniske værker så tydelige, og de holder nok derfor ofte først for. I The Jewish Street, 1992 trækker Herz Frank fra Riga denne gamle viden op: der var den russiske besættelse, så den tyske. Det lettiske flag blev fjernet overalt, instruktøren kommenterer i sin voiceover, jeg kan høre hans bløde alvorlige stemme konkludere: ”… som til alle tider begyndte de med templerne”, og jeg ser på hans billedside synagogerne brænde. Mostarbroen er genopbygget ser jeg på billedet, synagogen i Dresden blev genopført, det er vigtige dele af filmens indhold, og den hører i høj grad hjemme på arkitekturfestivalen, som handler om identitet.

Tim Slades film er ikke som Hertz’ filmkunst, Robert Bevan og han har aldrig haft den ambition. Cinematografisk er den også umulig, fotografiet er uegalt og oftest uskønt, klippet er uforståeligt. Arkivmaterialet anvendes uden samlet idé, især som tilfældige dækbilleder. Journalistisk er den for så vidt i orden, men den overalt relevante viden, resultatet af den omfattende viden er ikke særlig behændigt gjort tilgængeligt for mig. Imidlertid er The Destruction of Memory indholdsmæssigt enestående og også derfor overordentlig vigtig (findes der andre opdaterede og tilgængelige fremstillinger på dette ekspernivau?) og på den baggrund må jeg se bort fra filmkunst og elegant journalistik og gå i Grand 6. maj om formiddagen, lytte til DIIS forskeren Frederik Roséns introduktion og se den rystende og omfattende materialesamling i dens særdeles velmente uordentlighed. Og måske efter turen i biografen læse Robert Bevans bog og måske ved den får lidt mere styr på de mange indtryk.

Tim Slade: The Destruction of Memory, Australien / USA, 125 min. Vises i Grand Teatret, København, 6. maj 2017 09:30 under Copenhagen Architecture Festival www.cafx.dk

SYNOPSIS

Crumbled shells of mosques in Iraq, the fall of the World Trade Center towers on September 11: when architectural totems such as these are destroyed by conflicts and the ravages of war, more than mere buildings are at stake.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Written 26-04-2017 14:47:11 by Tue Steen Mller

Anja Dalhoff: Dansen med Monica

Jeg var inviteret til premiere i går. Af Anja Dalhoff, som jeg siden min tid i Statens Filmcentral altid har respekteret som den engagerede dokumentarist hun er. Vi har skrevet om hendes film flere gange, Allan Berg positivt om ”Trafficker” fra 2015, mig endnu mere positivt om ”Sårbare sjæle” fra samme år og ret negativt om ”Når månen er sort” fra 2008. Sidstnævnte med samme tema som ”Dansen med Monica”. Her er den synopsis, som fulgte med invitationen:

En film om en handlet kvindes kamp for at undslippe menneskehandel og prostitution. Den colombianske kvinde Monica har filmet sit liv igennem 25 år.

Jeg ville så gerne være positiv overfor denne film om en kvinde i ”a circle of shit”, som hun selv karakteriserer sit liv, hvor hun ses i Spanien, Japan, Italien og Danmark. I sidstnævnte land – som i de andre lande – filmer hun selv med mobilen: trøstesløse bare rum med senge, der venter på Monica og hendes kunder, og optagelser af bordelmutter og indehaveren af den lejlighed, hvor hun holdes indespærret. Lige til en politianmeldelse, men politiet havde ikke tid til sagen, fortalte Anja Dalhoff før filmen!

Det er trøstesløst, det er forfærdeligt at se Monica tage fra land til land ude af stand til at komme videre i sit liv på en ordentlig måde. Det er urimeligt forkert at mennesker skal have et sådant liv. Men hvorfor er det at jeg ikke blev fanget af historien. Mit umiddelbare svar er at den er umusikalsk fortalt, hopper frem og tilbage i tid og sted, fra den ene arkivoptagelse til den næste – kun scenerne med Monica og moren i Colombia fungerer godt. Dalhoff’s interview med moren havde ro og antydningen af den fordybelse, som filmen mangler. Var der scener med moren og Monica, samtaler som kunne være brugt? Var morens historie i virkeligheden mere interessant? To kvinder som er blevet misbrugt fra barndommen. To kvinder som i filmens fineste scene danser sammen ude på landet i Colombia. 

Danmark, 75 mins. 2017

http://www.danishdoc.dk


Vurdering:

 
Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

Written 22-04-2017 13:21:53 by Allan Berg Nielsen

ALAFx + AAFx 2017 /Filmene

AALBORG ARCHITECTURE FESTIVAL

AARHUS ARCHITECTURE FESTIVAL

Det her still er fra filmen Rem af Tomas Koolhaas, 2016 om hvilken det hedder i katalogteksten: ”Med en hidtil uset grad af intimitet og umiddelbarhed introducerer Rem stjernearkitektens (Rem Koolhaas ed.) liv, arbejde og filosofi og giver dermed en dybere forståelse for hans værk…” Jeg skriver hmm i marginen, men er dog sikker på, jeg vil se den film trods store og vel også noget forbrugte ord i den synopsis, jeg citerer fra. (Vises i Biffen Nordkraft 29. april 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:30)

Arkitekturfestivalerne i Aalborg og Aarhus er gået sammen om i biograferne Biffen Nordkraft og Øst for Paradis og på Gellerup Museum at arrangere en slags filmisk masterclass i arkitekturens æstetik. De samler syv hovedsageligt biografiske essays over seks berømte arkitekter: Rem Koolhaas som nævnt, Bjarke Ingels, Richard Neutra, Robert Moses og Álvaro Siza. I Aalborg tillige Gottfried Böhm og i Aarhus på Gellerup Museum en Álvar Siza film mere. Jeg har lyst til at se det hele! Og i det er der jo en anbefaling, som ikke hviler på en viden og en analyse, men ærlig talt blot på min fornemmelse.

Som et slags belæg samler jeg her lige nogle flere citater fra progamavisens synopser, sætninger som nærer min nysgerrige lyst. For det er under alle omstændigheder et fornemt filmprogram, og kunne det lade sig gøre, så jeg gerne det hele:

Kasper Astrup Schröders helt nye Big Time om Bjarke Ingels, ”giver et intimt portræt af den nyskabende og ambitiøse dansker, der i hele verden fejres som et geni.” (Biffen Nordkraft 3. maj 19:00, i Øst for Paradis samme dag 19:00), Elissa Browns Windshield, 2016 om Richard Neutra, om et særligt hus og om ”den modernistiske arkitekturs historie, som… gik fra idealstatus til siden at blive miskendt og underkendt.” (Øst for Paradis 4. maj 17:00). Matt Tyrnauers Citizen Jane, 2016 handler på sin måde også om miskendelse og underkendelse, men her i form af direkte og samtidig modstand, nemlig bydelsaktivisten Jane Jacobs energiske litterære indsats mod byplanlæggeren Robert Moses’ moderne, ensartet afklarede masterplanarbejde i New York i 1950’erne, ”som var tidens modernistiske mantra” (Biffen Nordkraft 30. april 16:30, i Øst for Paradis 4. maj 17:00). Hvad der skrives i kataloget om Iain Diltheys Having a Cigarette with Álvaro Siza, 2016 begejstrer mig mere end noget: Filmen er ”en samtale om arkitektur”… ”hvad er arkitektur? Og hvad er det særlige ved arkitekturen som kunstform? … Álvaro Siza Vieira giver sine bud på, hvordan disse store spørgsmål kan besvares” (Øst for Paradis 5. maj 19:00).

 

Sådanne spørgsmål kan også besvares i en mere direct cinema skildring, det viser Maurizius Sterkle-Drux i sin Concrete Love, der skrives nemlig: ”Træd med ind i Gottfried Böhms arkitekturgale familie, hvor selv gartneren er arkitekt.” (Biffen Nordkraft 28. april 16:30). Cándida Pinto har lavet fire halvtimes film med Álvaro Siza under titlen Neighbours, 2016, hvor den gamle arkitekt besøger og reflekterer over fire boligbyggerier, han har opført i Porto, Haag, Berlin og Venedig. (Gellerup Museum, Aarhus 5.maj 17:00)

www.cafx.dk


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

Written 18-04-2017 15:25:35 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Nysgerrigheder

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Og så blader jeg videre i festivalkatataloget og fascineres ved enkelte bemærkninger i præsentationerne, formuleringer som gør mig nysgerrig. Først Kasper Astrup Schröders Big Time, 2017 om arkitekten Bjarke Ingels, hvor jeg bliver optaget af, at den skildrer, hvordan Ingels udfordres af svigtende helbred under arbejdet med de store nye bygninger i det centrale New York. (Grand Teatret 26. april 19:00) Det er åbningsfilm for festivalen og det er premiere for den helt nye film.

Når der i en filmbeskrivelse står at ”indvandrerne ikke vinder over de andre (de ’etnisk svenske’ unge red.) gennem ondskab og vold, men ganske enkelt fordi de bevæger sig i Göteborgs byrum på en klogere måde” bliver jeg nysgerrig på om de fremmede er bedre til at finde vej og på hvor elegant filmklipperen lykkes med at fortælle hvordan bevæge sig i Ruben Östlunds Play, 2011 (KU.BE 5. maj 16:30). Det er ordet ”klog” som i den sammenhæng fæstner sig ved mig. I beskrivelsen af Danmark ved Ganges, 2017 af Nicolás Nørgaard Staffolani er det ordet ”nostalgi” i formuleringen ”om der (i kolonihistorien red.) er plads til nostalgi i en nøgtern postkolonial tid.” For mig er nostalgi en vigtig grundlæggende følelse af længsel, smerte, skønhed, orden, ro. Er det sådan instruktøren skildrer Indiens "engang smukkeste by"? (Nationalmuseet 2. maj 17:00)

”Jacques Tati skabte sin helt egen kulisseby, Tativille, der med den nye 4K-restaurering fremstår lige så imponerende som den var tænkt” står der om instruktørens Playtime, 1967, og jeg tænker lige hvad det mon sådan formuleret i tekst er redaktøren ved om hvor imponerende Tativille var tænkt af Tati, hans arkitekt og snedker? Men den nye version af filmen viser det altså (Cinemateket 4. maj 16:45). Var det muligt, må jeg helt bestemt se den! Ligesom jeg nødvendigvis og absolut skal se Stanley Kubricks ”enorme samling æsker, som var fulde af research fra de perfektionistiske film i hans sene fase”, som Jon Johnson i sin Stanley Kubrick’s Boxes, 2008 åbner og folder ud, vel i det klogeste kloge filmessay håber jeg fuld af forventning. (Cinemateket 6. maj 21:30)

Jeg kan huske, at Frantz Ernsts Ang. Lone, 1970 var en smuk film, nu genser jeg den virkelig gerne, mærker jeg tydeligt, også når den her i kataloget præsenteres som ”70’er-realisme” i et cinéma vérité – inspireret drama med ”socialkritisk bid og udstrakt brug af location-optagelser som giver filmen et næsten dokumentarisk strøg.” (Cinemateket 28. april 16:45) Jeg bliver glad og nysgerrig ved at læse sådanne formuleringer…

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CAFx 2017 /Anbefalinger

Written 18-04-2017 11:25:13 by Allan Berg Nielsen

CAFx 2017 /Anbefalinger

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL

Jeg ser det store program igennem, koncentrerer mig jo om filmvisningerne, et par stykker af filmene kender jeg og kan kommentere, de fleste kender jeg ikke, men finder formuleringer i beskrivelserne, som gør mig interesseret. Først de to jeg kender, som jeg tidligere har skrevet om her på Filmkommentaren:Tarkovskijs Solaris, 1972 og Kestners Drømme i København, 2009:

SOLARIS

Jeg ved godt, at Solaris først og fremmest er et visuelt mesterværk. Og i den nye rensede og smukke dvd-udgave bliver jeg overbevist fra første billede. Dette russiske landskab omkring det nye gammeldags landhus brydes kun af en motorvejsbro langt væk - men smerten ved den kommer som et stik i idyllen.

Og smerten sidder i denne spiller Donatas Banionis som en særlig alvor fra dette allerførste billede, hvor skarpheden i smertestikket er lyden fra bilen, som kommer med gæsten, som indfører dialogen i kammerspillet, som herefter i den langsomme, langsomme rytme bliver elementet ved siden af billedfortællingen, og Solaris er mere end noget et kammerspil, et spil i replikskifte, i det russiske landhus, i dets smukke rum, og senere jo i rumstationen anderledes kølighed i kredsløb om planeten Solaris.

Herude forstår vi, at smerten hos Banionis er, som kollegerne der (låste i den videnskabelige kontekst, de selv dementerer) bemærker, en banal kærlighedssorg. Kvinden, som altså er i mandens tanke, kommer derude genfødt til stede og genkender sig selv på fotografiet, han har taget med. Og han ser hende rygvendt til stede, som fotografisk gengivelse og som spejlbillede... Læs mere:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/547/

Vises under CAFx 5. maj 16:30 i Cinemateket

 

DRØMME I KØBENHAVN

... Netop dette er indsigtens kerne. Det er byen, som er konstansen i en evig variations og forandrings uforandrethed. Byen er der. Altid. Menneskene passerer. Og så er det sådan, at byen ikke er menneskenes.

Det er omvendt. (For alle tegnestuer i filmen er ens, alle forhandlingerne der er ens. Det er først i teksterne til sidst, vi ser, at en længere række tegnestuer har medvirket.) Som menneskene og deres liv er ens. De bliver til i elskov, de er i vejen for forældrenes travlhed, de kører ad de samme ruter alene i busserne, de mødes med hinanden i værksteder, på kontorer og i tegnestuer og tror, de skaber byen. De dør ensomme, og der ryddes anonymt op efter dem. Nye folk flytter ind i deres boliger, som tilsammen er byen, som består. I den fineste komposition af et mylder af juxtapositioner, fortæller Anne Østerud en historie så almindelig og så generel, men også så gribende, at jeg i mørket noterer ”lutter ømhed” som det eneste under den biografvisning... Hele anmeldelsen:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/979/

Vises under CAFx 27. april 16:45 i Cinemateket

www.cafx.dk 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

CINEMATEKET: Lo and Behold

Written 06-04-2017 08:16:07 by Allan Berg Nielsen

CINEMATEKET: Lo and Behold

WERNER HERZOG: LO AND BEHOLD - REVERIES OF THE CONNECTED WORLD

Bag alle Werner Herzogs spørgsmål ligger i grunden en skepsis, bag empatiens høflighed ligger i grunden en tøven, i fortællestemmens basgang af antropologisk essayistik et misantropisk syn på virkelighedens tilstand, bag den både den dybt alvorlige og den meget morsomme attitude lurer en ængstelse, en sorg, en fortvivlelse, og denne sidste kommer bestemte steder i hans arbejder til udtryk i vrede. Selv om han involverer sig i møderne som han kalder optagelserne af sine samtaler med vidner og andre medvirkende, holder han dem på afstand. Blidt og elegant distant.

Denne stiliserede scene er undtagelsen. Her deler Herzog familiens sorg, vrede og rædsel ved det modbydelige, den har været offer for, og distanceringen i set up og iscenesættelse som en teaterscene bliver i filmens sammenhæng af ganske anderledes udarbejdede scener til en udhævelse, sådan viser det antropologiske undersøgelsesresultat, som filmen udgør, som dette tableau er en vital del af, at mennesket er ondt, også mod mennesket, også mod det menneske, som trods det onde i sig er godt. Hele dette store tema Jesus af Nazaret talte om, efterviser Herzog i sin antropologiske femlæggelse, i værk efter værk, også i dette seneste, her i denne opstilling af en familie, hvor en datter mangler.

Werner Herzog møder på rejser fra scene til scene mennesker, alle monomane eksperter på hver deres felt, seriøse videnskabsmænd og excentriske amatører med alvorlig optagethed og venlig koncentration, som sikrer, at hver samtale lykkes ved hans tilstedeværelse, og jeg følger hans fascination, lytter til hans kloge fortællestemme, den stemme, som for mig er halvdelen af hans film, denne og en række af hans tidligere, som hans opmærksomme tilstedeværelse i alle situationer, hans diskrete indlevelse og i det færdige værk, hans distante skepsis, nogle gange hans rædsel.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nils Vest: Hudegrunden Vesterbro

Written 02-04-2017 09:17:31 by Tue Steen Mller

Nils Vest: Hudegrunden  Vesterbro

Ebbe Preisler viser Nils Vests film fra 1974 i sin beundringsværdige ”Mandagsdokumentaren” i morgen mandag 3. April kl. 19.30 på Café Sorte Firkant på Blaagards Plads. Vests beskrivelse af filmen, der varer 26 minutter, kan findes på hans hjemmeside:

"I en nedslidt del af Vesterbro etableredes i 1970 en anderledes institution for kvarterets børn: Byggelegepladsen 'Hudegrunden', opkaldt efter en nedlagt oplagsplads for huder fra slagtede dyr i Kødbyen. Institutionen vakte stor opsigt, da man søgte efter 'en pædagog med en marxististisk livsindstilling'. Filmen fortæller først og fremmest om oprettelsen og det daglige arbejde i begyndelsen af 70'erne."



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

Written 01-04-2017 17:34:23 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13 /2

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Peter Bradshaws og Geoffrey Macnabs anmeldelser fik mig til at at love mig selv at se filmen. Og jeg nåede det netop lige før den var bebudet sidste dag på DR TV. Det er en bemærkelsesværdig film, dygtigt lavet helt færdig i hver detalje, næsten helt glat, men anstrengelserne har også gjort, at visse løsninger er blevet overgjort gentaget, så sådanne steder træder ud af den rytmiske, den musikalske selvfølge og jeg mærker detaljen som genbrug, mister den nervøse forbindelse.

VINKLING

Bradshaw og Macnab har for mig begge ret, som de hver for sig ser filmen, kan jeg også se den. Bradshaw: “…For me, he (hovedpersonen red.) feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version, he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice” og Macnab: ” What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events.”

For mig var det derfor sådan, at filmens første del stod stærkest, i begyndelsen var hver enkeltdel ny. Men i gentagelserne trættedes jeg. Mere end spænding var det herefter nysgerrighed efter handlingslagets løsning, som holdt mig fast, det i synopsis lovede twist til sidst.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

DOKUMANIA /Forever Pure

Written 26-03-2017 16:29:59 by Allan Berg Nielsen

DOKUMANIA /Forever Pure

MAYA ZINSHTEIN: FOREVER PURE (dansk titel: Fodbold, had og racisme)

Dokumania viser på tirsdag så fortjenstfuldt igen en film fra BBC FOUR Storyville, denne gang en fluen på væggen skildring af, hvad der skete, da Beitar Jerusalem FC fik to spillere fra Tjetjenien på holdet. Instruktøren Maya Zinshtein fortæller om filmens tilblivelse i Storyvilles hjemmesides Q & A. Personligt finder jeg det særlig interessant, da hun skal svare på spørgsmålet which documentary has most inspired you? Hun svarer nemlig:

Harlan County U.S.A by Barbara Kopple that documents the coal miners’ strike at the 70s’. It’s a brilliant piece of verite filmmaking and the way the Kopple immerses herself in this community and tell their story is amazing. I’m a huge fan of verite, for me the idea of coming into a dramatic situation and tracking it for a period without knowing where it’s going to take you - it’s the best documentary filmmaking has to offer. When a dramatic situation tells a much bigger and complicated story about some of the illnesses of society - that’s where great films are born. Also the fact that Kopple was a one of the pioneers of female documentary filmmaking - I always feel that she created a path for us.”

Instruktørforbilledet er altså Barbara Kopple og den foretrukne filmstil er cinéma verité. Variety’s anmelder Alissa Simon konkluderer imidlertid sådan: “In holding a mirror to Israeli society, Zinshtein and her editors do an outstanding job of cutting together variable quality television and home-video footage along with her interviews. Forever Pure world premiered in competition at the Jerusalem Film Festival in July 2016 and nabbed awards for best documentary and editing.” Så ren verité er det jo ikke. Men alligevel: den film må jeg bestemt se. Det er på tirsdag 28. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FEAR OF 13

Written 19-03-2017 10:36:37 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FEAR OF 13

DAVID SINGTON: THE FEAR OF 13

Filmen har den danske titel Manden der ville henrettes. Den var med på CPH:DOX 2015, DR2 Dokumania sendte den forrige sommer, og nu tager Dokumania den op igen. Det sker på tirsdag 21. marts 20:45. Det er også denne gang en god disposition, fordi David Sington er en vigtig instruktør, han har lavet mere end 30 dokumentarer for BBC, og det er en god disposition, fordi det er en vigtig film, en konsekvent egensindig konstruktion, som fik et stort publikum på CPH:DOX til at give den prisen. Men filmen fik omvendt The Guardian's meget erfarne Peter Bradshaw til at afvise dens radikale fortællegreb:

“… Director David Sington effectively turns the film over to Yarris (hovedpersonen, red.), who is allowed to narrate the documentary on-camera and control its pace, tone and content. For me, he feels like a ham actor auditioning for the role of himself in a movie version: he delivers what sounds like an overwritten, over-rehearsed monologue in a breathy-mellifluous voice. His story is important, yet the style is mannered. I wondered if it might have been better as an interview, with Sington interrupting him, questioning him, getting more perspective on his (important) story.”

Independent's Geoffrey Macnab blev lige modsat begejstret over grebet: “…What is fascinating about Sington's invigorating documentary is that the inmate Nick Yarris recounts his story in his own words. He is formidably articulate, an autodidact who knows how to emphasise all the urgency, suspense, drama and macabre humour in the events that led him to be condemned to die. His account is complemented by reconstructions similar to those found in Errol Morris' The Thin Blue Line. This is virtuoso film-making only partially let down by its artifice.”



Read more / Ls mere

Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Eva Mulvad: A Modern Man

Written 16-03-2017 13:29:32 by Allan Berg Nielsen

Eva Mulvad: A Modern Man

Moderne har jo både at gøre med modernus (ny, nyere) og med modus (måde), og denne dobbelthed får den præcise titel til pege på et menneske med nye måder at være på, måske være til i virkeligheden på, leve sit liv på, sortere sine valg på. Jeg opfatter det sådan, at Eva Mulvad vil undersøge det nye moderne. Måske vil hun også som filmskaber i naturlig forlængelse lægge en ny slags film til fænomenerne, hun skildrer i A Modern Man, en ny moderne filmisk stil, hvor det karakteristiske er, at filmen løsnet af den litterære episke fremadskriden, løsnet af journalistikkens opklaringsdrama fungerer på gamle cinematografiske betingelser som at stille scene ved scene. Og der er er i Mulvads film sandelig lange og tydelige og selvbevidste scener bygget af lange rolige optagelser af enkeltafsnit i Charlie Siems liv.

Charlie Siem er violinist og fotomodel, og det på verdensplan, en mondæn mand, som medvirker som en populær stjerne i samtaleshows i tv i samtaler om offentligheden, omsværmelsen og i dette ensomheden. Facebook og Instagram er medierne, men forbilledet er Robert De Niro.

Første afsnit, filmens åbning, er mangetydig. Den skildrer købet af en ny, rød Porsche. Reklamefilm eller dokumentarfilm? Køber han eller er han model? Pointen er, at han spørger sælgeren: Hvordan er dens lyd? Prøver motorlyden af som en musiker et instrument, og så vil han i en æstetisk ideosynkrasi have et underlødigt designet typenavn mærke fjernet fra bagklappen. Detaljen er vigtig.

Så følger en scene fra en koncert. Siem er alene foran orkesteret, spiller kadancen, som er vanskelig, kun violinen høres, en nåls fald kunne høres. Den virtuose kadance afbrydes, det her handler ikke om fordybelse, så der klippes til et voldsomt hovedspring fra højt oppe ned i havet, derfra til et stille svømmebassin uden person, en smuk ensom arkitektur, derfra til en scene med Siem i et soveværelse, han pakker vitaminpiller ud. Den moderne mand passer sin krop. Og sin skrædder.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Written 15-03-2017 23:29:31 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON /2

Jeg så Nick Read’s Bolshoi Babylon, da TV2 Dokumania sendte den i aftes. Jeg havde glædet mig efter, hvad jeg havde læst og bragt som foromtale her, både glædet til filmen som sådan og til at se den navnkundige og erfarne Reads særlige greb om stoffet. Jeg må skrive, at jeg blev skuffet. Ikke over alting, men over en del, først og fremmest over, at den stort tænkte allegori over det særlige ved Rusland og landets sjæl afspejlet i Reads observernede kameras skildring af hele den komplicerede og bevægende verden, Bolshoi Teateret er, som et vældigt mikrokosmos over det russiske makrokosmos. For mig falder den allegori aldeles sammen, ikke i optagelserne, som er smukke og hver for sig tydelige rester af kloge lange scener, ikke i de veloplagte og tilsvarende smukt filmede interviews, som alle er rester af lange, kloge erfaringer og analyser, men af en brutal montage, som i en bestemt journalistisk tv-stil er klippet sønder og sammen, så det kunstneriske indhold svækkes til bortfald, så en tabloidlignende historie mest af sladder står tilbage som fremheskende indtryk.

En cinematogrfisk dokumentarfilm er her forvandlet til en ordinær tv-dokumentar, et shakespearesk drama ændret til en Readers Digest moralisering, direct cinema lavet om til populær collage, en ærlig kunstnerisk ambition sat til side for en kalkulerende journalistik, som synes styret af en svigtende tillid til, hvad vi som tv- publikum formår at forstå i for eksempel en klassisk juxta-position baseret filmfortælling, men som en overfadisk flok skal have alt, selv høj kunst formidlet i underholdende konfettidrys.

Men, men, tilbage er at indrømme, at det er en imponerende flot film, bestemt værd for nysgerrighedens og i hvert fald for balletglædens skyld at se på DR TV.

STILL: Den endelige vinder af magtkampen med Sergei Filin, den nye direktør Vladimir Urin, har sat sig i stolen.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

Written 13-03-2017 08:05:16 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /BOLSHOI BABYLON

NICK READ: BOLSHOI BABYLON

Den 17. januar 2013 blev den kunstneriske leder af Bolsjoj-balletten, Sergej Filin, angrebet med syre af en maskeret mand. Han vendte efter behandlingen for skaderne i ansigtet tilbage til Bolsjoj (STILL).

”… Overfaldet afslører imidlertid, hvad mange kendere har vidst længe, nemlig at balletten er i dyb krise. Personlige konflikter, jalousi og dårlig ledelse infiltrerer Ruslands mest berømte kunstinsitution og sender den på katastrofekurs. Solodanseren Pavel Dmitrisjenko bliver anholdt for angrebet, og andre dansere siger op eller bliver fyret. I et forsøg på at skabe fred i kulisserne bliver Vladimir Urin udpeget til ny direktør, men dette skal vise sig at være et uklogt træk, der blot skaber endnu flere problemer. Denne betagende dokumentar følger en kunstinstitution på randen af forfald og blotlægger intrigerne bag tæppefald”, skriver DR2 Dokumania i sin pressemeddelelse.

Nick Read: Bolshoi Babylon (Dansk titel: Syreangrebet i Bolsjoj-balletten), UK 2015 (BBC FOUR, Storyville), 86 min. Sendes tirsdag 14. marts 20:45 på DR2 Dokumania og efterfølgende på DR TV.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Dokumania /THE FAMILY

Written 05-03-2017 21:27:36 by Allan Berg Nielsen

Dokumania /THE FAMILY

ROSIE JONES: THE FAMILY

Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. I 1963 grundlagde hun sekten ”Familien”, som en blanding af kristendom, østens mystik og psykedeliske stoffer. Ved hjælp af adoptionssvindel og andre sektmedlemmer anskaffede hun sig et utal af børn og opdrog dem som sine egne efter overbevisning om, at de skulle redde verden efter en forestående 3. Verdenskrig. Efter en opdragelse med hjernevaskende motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD blev de sidste børn reddet ud af sektens klør ved en dramatisk politirazzia i 1987. Men mange af dem lider stadig i dag under deres traumatiske barndom og kæmper for at leve et normalt liv efter hjernevask og misbrug. (Dokumania)

The Family (dansk titel: Sekten der stjal børn), Australien, 2016, 98 min. I TV2 Dokumania 7. marts 20:45 og efterfølgende på DR TV.

SYNOPSIS

Anne Hamilton-Byrne was beautiful, charismatic and delusional. She was also incredibly dangerous. Convinced she was the reincarnation of Jesus Christ, Hamilton-Byrne headed an apocalyptic sect called The Family, which was prominent in Melbourne from the 1960s through to the 1990s. With her husband Bill, she acquired numerous children – some through adoption scams, some born to cult members – and raised them as her own. Isolated from the outside world, the children were dressed in matching outfits, had identical dyed blonde hair, and were allegedly beaten, starved and injected with LSD. Taught that Hamilton-Byrne was both their mother and the messiah, the children were eventually rescued during a police raid in 1987, but their trauma had only just begun.

With survivors and cult members telling their stories alongside the Australian and international detectives who worked the case, this confronting feature documentary exposes not just what happened within the still-operating sect but also within the conservative Melbourne community that allowed The Family to flourish. (Official site)

http://www.thefamilysect.com/

https://www.youtube.com/watch?v=X_KeVkZ_JhM (Trailer)

https://www.theguardian.com/film/2016/nov/20/growing-up-with-the-family-inside-anne-hamilton-byrnes-sinister-cult  (anmeldelse)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /12

Written 27-02-2017 11:30:22 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /12

Fuck… lød det fra ydersædet på min række. Arrangør og filmudvælger Sara Thelle var højlydt utilfreds med at mikrofonerne i Cinematekets Asta Biograf gav forstyrrende hvislende bilyde – og fik den næsten fyldte sals tilskuere til at klukke af medfølelse. Det var ikke første gang, vi havde været vidne til svigtende teknik. Det var det heller ikke for Cinematekets Rasmus Brendstrup, som tålmodigt flere gange gik ned til scenen, skiftede mikrofonerne ud, tilkaldte en tekniker. Det hjalp ikke. Til sidst spurgte Brendstrup publikum om ikke vi kunne klare arrangementet uden mikrofoner. Joooo!

Med denne menneskelige start var forsamlingen rystet sammen og ”Nye Syriske Kortfilm” kom i gang og skuffede ikke de fremmødte. Helle Malmvig fra DIIS kædede filmene sammen på fornemste vis. Fra Paris kom Dani Abo Louh for at vise og kommentere sin ”A Spring Tale”, som han har lavet sammen med Mohamad Omran, et fint stykke animationskunst skabt i 2011, da der stadig var håb for den syriske revolution. ”We were optimistic at that time”. En ny form for kunstnerisk udtryk fulgte gennem ”det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra, (som) hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 (har) lagt en lille film ud på internettet.” De to korte film, der blev vist, var ”After the Image” og ”The Unknown Soldier”.

Gribende var det at møde herboende syrisk-kurdiske digter Jan



Read more / Ls mere

Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /11

Written 24-02-2017 14:28:29 by Tue Steen Mller

Docs & Talks /11

ANNA ROUSSILLON: I AM THE PEOPLE

Hvordan ser revolutionen i 2011 og dens efterveer ud set fra en landsby langt fra Tahrir-pladsen? I palmelundene i Luxor-dalen diskuteres der – i et samfund præget af årtiers diktatur – også politik, ligesom der småskændes og filosoferes på højt plan. ‘I Am the People’ er en smuk og klog film, der med overblik og humor stiller spørgsmål til demokratiets forudsætninger og vilkår.

DIIS' Rasmus Alenius Boserup diskuterer, med afsæt i dokumentarfilmen ‘I Am the People’ og sin egen bog 'Efter foråret', de spændninger, muligheder og blokeringer, der præger egyptisk og mellemøstlig politik i dag.

Je suis le peuple, Frankrig, Egypten, 2014. DCP, 111 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København søndag 26.02.17, Kl. 14:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /9

Written 23-02-2017 18:38:33 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /9

MICHAEL McEVOY, SAEED TAJI FAROUKY: TELL SPRING NOT TO COME THIS YEAR

Dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’ fokuserer på krigen i Afghanistan set med afghanske soldaters øjne, der bogstavelig talt placerer os midt i skudlinjen af fronten mellem Taleban og den afghanske nationale hær, der har overtaget kampen, efter at NATO har forladt landet. Et sjældent og nyt perspektiv der giver indsigt i de unge afghaneres personlige motivationer og drømme i en krig, der reelt set ikke er deres, og som det internationale samfund ikke længere interesserer sig for.

Filminstruktør Janus Metz og DIIS-forsker Mona Kanwal Sheikh diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Tell Spring Not to Come This Year’, hvilken situation de afghanske soldater opererer i, og hvordan Taleban står i Afghanistan i dag. I 2010 gav filminstruktøren Janus Metz en hårrejsende skildring af danske soldates hverdag i Helmand-provinsen med ’Armadillo’ – i dag er de tropper trukket hjem.

Storbritannien, 2015. DCP, 87 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17, Kl. 17:45

 

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

Et frygtindgydende mareridt udspiller sig på et militært missilkompleks i Arkansas i 1980. En medarbejder taber ved et uheld et stik, der punkterer brændstoftanken på et interkontinentalt ballistisk missil, som bærer kompleksets kraftigste nukleare sprænghoved. Hændelsen akkumulerer en serie af feberredninger for at undgå katastrofen. ’Command and Control’ er en neglebidende og minutiøs kronologisk gennemgang af historien. Instruktør Robert Kenner sætter et kamera ind, hvor intet kamera har været før, og bringer Eric Schlossers faglitterære thriller om dramaet til live med rekonstruktioner optaget i en original Titan II-missilsilo. Iscenesættelsen rammes ind af øjenvidneberetninger fra manden, der tabte stikket; ham, der designede det nukleare sprænghoved; den daværende Secretary of Defence. Alle fortæller om deres personlige oplevelse af de ni timers terror, for at forhindre en eksplosion 600 gange kraftigere end Hiroshima.

DIIS-forsker Gry Thomasen og historikeren Casper Sylvest diskuterer med afsæt i dokumentarfilmen ’Command and Control’, hvordan vi sikrer os mod atomkraftulykker, og om det at besidde atomvåben overhovedet er foreneligt med et moderne demokrati.

USA, 2016. DCP, 91 min. Engelsk dialog. Film og debat i Cinemateket, København lørdag 25.02.17 Kl. 21:00

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /8

Written 23-02-2017 12:12:44 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /8

ROBERT KENNER: COMMAND AND CONTROL

”President Jimmy Carter’s national-security adviser, Zbigniew Brzezinski, was asleep in Washington, D.C., when the phone rang. His military aide, General William Odom, was calling to inform him that two hundred and twenty missiles launched from Soviet submarines were heading toward the United States. Brzezinski told Odom to get confirmation of the attack. A retaliatory strike would have to be ordered quickly; Washington might be destroyed within minutes. Odom called back and offered a correction: twenty-two hundred Soviet missiles had been launched.

Brzezinski decided not to wake up his wife, preferring that she die in her sleep. As he prepared to call Carter and recommend an American counterattack, the phone rang for a third time. Odom apologized—it was a false alarm. An investigation later found that a defective computer chip in a communications device at NORAD headquarters had generated the erroneous warning. The chip cost forty-six cents…”

Sara Thelle, en af redaktørerne af festivalen Docs & Talks, anbefalede mig denne tekst, Eric Schlossers artikel World War Three, by Mistake i The New Yorker 23. december 2016 som forberedelse til at se hans og Robert Kenners film, og jeg giver insisterende anbefalingen videre. Der er et link nedenfor, gå ind og læs! Det er lige nu den lettest tilgængelige opdaterede oversigt over nuclear command and control systemer i USA og Rusland set historisk/retrospektivt. Da jeg i går læste artiklen, blev jeg længe hængende ved det citerede afsnit (som nota bene ikke er den hændelse filmen er bygget over), men lige netop denne billeddannende scene med fru Brzezinzki, for hvem det ville være bedst at sove videre ind i døden, denne erindrede kilde i Schlossers tekst vækkede mig. Jeg var angst igen, angst for selve udslettelsen, som Zbigniew Brzezinski håndterer så åbenenbart velforberedt nøgtern. Hvad jeg bestemt også med gru forventer af den nationale sikkerhedsrådgiver: vores sidste handling er at rive mdstanderen med i udslettelsen.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /7

Written 22-02-2017 19:26:20 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /7

Program torsdag 24. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

NYE SYRISKE KORTFILM

Vi skal se dukkesatire som magtkritik med kunstnergruppen Masasit Matis serie 'Top Goon' og den bevægende animationsfilm 'A Spring Tale' instrueret af de to kunstnere Mohamad Omran og Dani Abo Louh. Det er en stærk og rørende fortælling, der hylder den fredelige modstand.

Det anonyme filmkollektiv Abou Nadarra har hver fredag siden begyndelsen af oprøret i 2011 lagt en lille film ud på internettet. De ultra-korte film problematiserer gængse forestillinger om Syrien, krigen og om os, der som tilskuere oplever rædslerne på afstand. Abou Nadarra insisterer på den universelle fortælling og på at skabe identifikation.

Til sidst vises to kortfilm produceret af NGO’en Bidayyat, der med base i Beirut har støttet dokumentar- og eksperimentalfilm lavet af unge syriske instruktører siden 2013. Azza Hamwis bevæger sig mellem de to dele af det splittede Damaskus, den regimestyrede og den befriede, i den personlige refleksion 'A Day and a Button'. Og 'Love During the Siege' af Mattar Ismaeel er en nænsom skildring af håb og kærlighed i en hverdag, der ellers er reduceret til ren overlevelse i det belejrede sydlige Damaskus, hvor instruktøren stadig befinder sig i dag.

Filmmediet spiller en afgørende rolle i konflikten i Syrien. Som kunstnerisk udtryk, som dokumentation for krigens rædsler og som magtkritisk våben i oprøret mod regimet, men også i kampen for retten til selv at definere, hvordan syrere repræsenteres i en verden hvor regimets propaganda og de vestlige mediers overflod af billeder af syrere som anonyme ofre eller fanatiske krigere dominerer. Helle Malmvig fra DIIS har forsket i de visuelle udtryk, der er opstået under det syriske oprør og den efterfølgende krig. Dagens program leder os gennem oprørets spæde start præget af latter og optimisme, henover den begyndende tvivl og vold, til i dag, hvor den rene overlevelseskamp råder. Programmet spænder vidt, fra dukkesatire og gribende animation til dokumentariske filmessays, digtoplæsning og samtale med syriske gæster.

I samtale med den herboende syrisk-kurdiske digter Jan Pêt Khorto og den syriske videokunstner Dani Abo Louh, der bor i Paris og er medinstruktør på 'A Spring Tale', taler DIIS-forsker Helle Malmvig om kunst som politisk aktivisme og om situationen i Syrien lige nu. Moderator: Sanne Gram.

Syrien, 2016. Kendes ikke, 30 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København fredag 24.02.17, Kl. 16:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /6

Written 21-02-2017 19:19:07 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /6

Program torsdag 23. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

TIFANNY HSIUNG: THE APOLOGY

'The Apology' handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Tre bedstemødre fra henholdsvis Sydkorea, Kina og Filippinerne bryder års skam og fornægtelse – og kræver en officiel undskyldning fra den japanske regering. En kamp, der fører dem helt til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève for at overlevere mere end en million underskrifter på vegne af aktivister, pårørende og overlevende, der håber på forsoning, retfærdighed og heling.

At et land siger undskyld for fortidige ugerninger er ikke altid en fordel for ofrene. Problematikken diskuteres af forskerne Robin May Schott, Cecilie Stokholm Banke og Yang Jiang oven på visningen af ‘The Apology’, der handler om den japanske hærs systematiske voldtægt af over 200.000 kvinder under 2. verdenskrig. Debatten foregår på engelsk.

Canada, 2016, DCP, 104 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 16:45

 

MICHAEL MATHESON MILLER: POVERTY, INC.

‘Poverty, Inc.’ undersøger bagsiden af humanitært arbejde og de negative bivirkninger, den globale fattigdomsbekæmpelse kan have på de lokale samfund, den egentlig skulle hjælpe. Med eksempler fra Haiti og Afrika ser vi, hvordan den internationale bistandsindustri, organisationer som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og velmenende NGO’er og celebrities kan ødelægge de lokale bønder og forretningsfolks eksistensgrundlag og gøre befolkningen afhængige af et system, der i realiteten kun nærer sig selv ender med at fastholde modtagerne i fattigdom. Kritiske røster, bl. a. antropologen Timothy Schwartz, lægen og forfatteren Theodore Dalrymple og den senegalesiske iværksætter og powerkvinde Magatte Wade, påpeger, hvorledes udviklingsbistand kan blive til en form for neokolonialisme, der gør de lokale befolkninger til økonomiske slaver.

Er udviklingsbistand overhovedet befordrende for selvhjælp eller en bekræftelse af status quo – bare med nogle rigere mellemmænd? Det diskuterer DIIS-forskerne Adam Moe Fejerskov og Neil Webster sammen med generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, med afsæt i dokumentarfilmen ‘Poverty, Inc.’

USA, 2014, 91 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København torsdag 23.02.17, Kl. 20:30

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?id=13247 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /5

Written 20-02-2017 21:23:15 by Allan Berg Nielsen

 Docs & Talks /5

Program onsdag 22. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup

ROBERT OEY: THE MISSION

”Peacekeeping – but there is no peace to keep.” Oberst Joost de Wolf var fra 2014 til 2015 næstkommanderende for hæren under FN-indsatsen i Mali, men er en overraskende ærlig og kritisk fortæller. Hvad sker der, når kontorvirkeligheden i New York møder virkeligheden ude i marken? ‘The Mission’ diskuterer FN-missionens reelle mandat, grænsen mellem en fredsbevarende mission og terrorbekæmpelse – og skillelinjen mellem politiske og militære løsninger.

Efter dokumentarfilmen ’The Mission’ diskuterer DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde og den tidligere militære leder af FN-missionen i Mali, Michael Lollesgaard, udfordringerne for FN i Mali og andre konfliktlande. Hvordan påvirker det eksempelvis en fredsbevarende mission, at den i sig selv bliver mål for terrorgrupper?

Originaltitel: De Missie, Holland, 2016, DCP, 89 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 13:00

 

GIANFRANCO ROSI: HAVET BRÆNDER

Øen Lampedusa er blevet et symbol på flygtningekrisen. Men i sin vinderfilm fra Berlin-festivalen 2016, ’Havet brænder’, lægger italienske Gianfranco Rosi væsentlige nuancer til vores forståelse af øen og dens folk. Filmen er alt andet end reportage-agtig: Sensitiv, finurlig og fuld af ikke-verbaliserede paralleller mellem Lampedusas fiskerfolk og de hårdt prøvede syrere og afrikanere, der redder sig i land. Filmen har drengen Samuele – 12 år, umiddelbar, synshæmmet og meget lidt søstærk – som omdrejningspunkt. Hans far er søulk, mormoren ferm ved gryderne, og omkring dem cirkler militær- og redningsskibe. Det hele bindes sammen gennem en radiovært og øens allround-læge.

DIIS-forskerne Hans Lucht og Sine Plambech diskuterer med afsæt i Guldbjørn-vinderen ’Havet brænder’, om EU bruger de rigtige midler i forsøget på at forhindre de mange dødsfald på Middelhavet. Sygeplejerske Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser er netop kommet hjem fra Lampedusa og fortæller om sine oplevelser med at behandle migranter. Og den rwandiske multikunstner Dady de Maximo viser billeder og video om migranters liv (denne del af arrangementet foregår på engelsk).

Originaltitel: Fuocoammare, Italien, Frankrig, 2016, DCP, 107 min. Danske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 16:30

 

PAUL SALAHADIN REFSDAL: DUGMA : THE BUTTON

Den norske instruktør Paul Refsdal har fulgt fire foreign fighters fra al-Nusra Fronten i Syrien gennem seks uger. Alle har de som mål at blive martyrer i hellig krig, og filmen giver et unikt indblik i krigernes tro og tvivlspørgsmål hos selvvalgte selvmordsbombere.

Efter filmen ’Dugma: The Button’ fortæller filmens instruktør Paul Refsdal om sine overvejelser i forbindelse med at portrættere en gruppe selvmordsbombere. Den danske journalist Nagieb Khaja debatterer efterfølgende med DIIS-forskerne Lars Erslev Andersen og Maja Greenwood, hvilken rolle fremmedkrigere spiller i Syrien – og hvor stor en trussel de udgør, hvis de vender hjem. Norge, Syrien, 2016, DCP, 58 min. Engelske undertekster. Film og debat i Cinemateket, København onsdag 22.02.17, Kl. 19:00

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/

 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /4

Written 20-02-2017 08:39:32 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /4

Program tirsdag 21. februar / tekst: Sara Thelle, Mira Bach Hansen, Rasmus Brendstrup:

LAURENT BÉCUE-RENARD: OF MEN AND WAR

Kom med helt ind i det terapirum, hvor amerikanske krigsveteraner fra krigene i Irak og Afghanistan bliver behandlet for posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Filmen vandt hovedprisen på IDFA og får her sin dan- ske biografpremiere. Den viser også, hvordan krig ’smitter’ familierne derhjemme. ”Min datter har lidt under, at du var i krig – fra før hun blev undfanget,” som en hustru siger til sin veteranmand.

Frankrig, Schweiz, USA, 2014. DCP, 142 min. Engelsk dialog. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 12:30.

Dokumentarfilmen ’Of Men and War’ danner afsæt for en debat om, hvordan militæret i dag håndterer PTSD og forsøger at modvirke konsekvenserne af krigens traumer. I panelet sidder DIIS-forskerne Robin May Schott og Johannes Lang, der studerer krigens psykologi, militærpsykolog Halfdan Fryd Koot samt en tidligere udsendt soldat. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Efter debatten er der reception i Asta Bar.

 

MARIANNA ECONOMOU: THE LONGEST RUN

’The Longest Run’ sætter spotlight på en skjult problematik i flygtningekrisen, nemlig fortællingen om, hvordan unge uledsagede flygtninge tvinges til at sætte sig ved roret og transportere illegale flygtninge over grænsen til Europa, mens de etablerede menneskesmuglere bliver tilbage og kan fortsætte deres arbejde ustraffet. Jasim og Alsaleh er begge mindreårige og er flygtet, uledsaget, fra krigen i Syrien og Irak. Begge drenge blev ved ankomsten til Grækenland anholdt og fængslet, og nu er de under anklage om menneskesmugling.

Filmens græske instruktør, Marianna Economou, giver os i ‘The Longest Run’ unik adgang til de to unge drenge i fængslet og helt ind i retssalen under retssagen, som skal afgøre deres videre skæbner. Gennem hjerteskærende telefonsamtaler med deres mødre, som sidder tilbage i hvert deres krigshærgede land, får vi på tæt hold lov at opleve den dobbelte rædsel og uvished, som drengene og deres familier gennemlever.

Grækenland, 2015. DCP, 73 min. Engelske undertekster. Tilladt over 15 år. Film og debat i Cinemateket, København tirsdag 21.02.17, Kl. 16:45

Hør instruktøren bag filmen ‘The Longest Run’, græske Marianna Economou, fortælle, hvordan hun ved et tilfælde fik adgang til et græsk ungdomsfængsel og mødte filmens hovedpersoner. DIIS-forsker Ninna Nyberg Sørensen taler om de gråzoner, der omgiver begrebet menneskesmugling, både på et nationalt og europæisk plan, og psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, der har arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge, ser på forholdene for denne udsatte gruppe i en dansk kontekst. NB: Reserverede billetter skal afhentes senest dagen inden arrangementet. Debatten foregår på engelsk. Bemærk også, at der forinden er reception i Asta Bar kl. 16.00-16.45

www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/ 


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /3

Written 19-02-2017 16:49:50 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /3

ROBERT OEY: THE MISSION

“My latest film The Mission tells the story of Dutch colonel Joost de Wolf who is sent to Mali as part of the UN mission MINUSMA. De Wolf is a hardened and savvy soldier who has devoted his life to the army. Upon his arrival, the Malinese army launches an attack on the insurgents and De Wolf finds himself in a mission unable to keep the factions apart. Hampered by the lack of political will from the UN and his own masters, he starts questioning official policies and unwittingly jeopardizes his career.

Supported by both the Dutch Filmfund and the V-Fund I am organizing so-called DEBRIEFS after screenings. It’s my intention and my ambition to give my audience the opportunity to truly connect with the people in my film and the complexities they have to deal with. Therefore we debrief military and civilian personnel who are involved in security policies.”

Sådan skriver Robert Oey på filmens hjemmeside og ja, man skulle tro, han har lavet filmen netop til Docs & Talks, som vel samlet set netop er en debriefing, ligesom den her film er Joost de Wolfs debriefing, dette møde med kollegerne i forsvarsministeriet eller foredrag eller hvad det er, hvor han har ordet hele tiden i optagelserne fra mødet og som gennemgående fortællerstemme, er ganske enkelt filmens ramme, dens sted og dens reale tid. Resten er flash-backs, og jeg ved fra begyndelsen, at missionen er forbi for hans vedkommende, nu skal erfaringerne og vurderingerne af dem nøgternt på bordet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Docs & Talks /2

Written 17-02-2017 14:04:26 by Allan Berg Nielsen

Docs & Talks /2

Den barske herre hos fotografen hedder Joost de Wolf, han var en periode den militære chef for FN missionen MINUSMA. Han er den suveræne hovedperson i filmen ”The Mission”, et resolut værk, som faktisk er hans 90 minutters kyndige, skarpe, dybt personlige og – og vil publikum erfare – uforglemmelige analyse i en effektiv films form af FN styrkernes organisation, ledelse og indsats i den alvorlige konflikt i Mali.

Programredaktør i Cinemateket i København, Rasmus Brendstrup skriver om det meget omfattende arrangement, DOCS & TALKS, som Joost de Wolf således som den absolutte hovedperson i sin film og på den måde- deltager i som ekspert blandt en række eksperter, nogle i filmene som vises og andre i paneldiskussionerne bagefter. De Wolf deltager fra biograflærredet med sin mere end blot tankevækkende analyse:

”I perioden 21.-26. februar går DOCS & TALKS dybt i kødet på nogle af de centrale emner i verden: Atomvåben og sikkerhed, Afghanistans fremtid, internationale forsoningsprojekter, fattigdom og hjælpearbejde, migration mm. Midlet er en kombination af film og forskning.

”Hver dag fra tirsdag til søndag byder vi på foredrag eller debatter om konflikter eller udviklingstendenser i verden. Forskningen står centralt. Det særlige er, at festivalen i samme åndedrag zoomer ind på mennesker og detaljer – nemlig gennem dokumentarfilm,” siger Sara Thelle, der er en af festivalens programlæggere.

Som arrangører står Cinemateket og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i 2016 blev rangeret som verdens syvendebedste tænketank uden for USA.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Alex Gibney: Zero Days

Written 13-02-2017 14:06:32 by Allan Berg Nielsen

Alex Gibney: Zero Days

Det begynder med at vidne efter vidne nægter at sige noget foran Gibneys kamera når han kommer til spørgsmålet om Stuxnet computervirus angrebet i 2010. Nogle nægter med antydningen af et smil, men alle er faste i mælet. De lægger ikke skjul på den kendsgerning at de ved noget, eller meget, eller alt. De er alle fra inderkredsen omkring begivenheden, som effektivt forsinkede, måske standsede Irans kernevåbenprogram ved at anbringe dette computervåben, dette selvstyrende program i et virus’ form i den iranske forsøgstation Natanz ’ interne computernetværk. Man skuffes, de ved noget, men de vil ikke ud med det, og dertil i fortællingens begyndelse forekommer de heller ikke ikke spændende og charmerende og udstrålende, som talking heads kan være, ja altid er i de rigtig gode film som denne skulle være.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Kristi Jacobson: Solitary

Written 11-02-2017 14:26:46 by Allan Berg Nielsen

Kristi Jacobson: Solitary

Dokumania viser Kristi Jacobsons film under den danske titel ”Isoleret – bag tremmer i USA” tirsdag 14. februar 20:45 på DR2 og efterfølgende på DR TV og fortæller om filmen, ”at i USA sidder over 100.000 amerikanere indespærret i isolation - for mange indsatte en skæbne, der gør det umuligt for dem nogensinde at vende tilbage til et almindeligt liv. Dokumentaren tager os med ind bag tremmerne på et af USA’s mange isolationsfængsler og giver os indblik i den virkelighed, der omringer de indsatte og sætter deres mentale tilstand på prøve.”

USA 2016. DR2 Dokumania 14. februar 2017 20:45 og derefter DR TV.

https://www.youtube.com/watch?v=2eAOzxZNJyE (Trailer)


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Ezra Edelman: OJ: Made in America

Written 10-02-2017 10:07:53 by Allan Berg Nielsen

Ezra Edelman: OJ: Made in America

DR2 meddeler at vi kan se eller gense Oscar-favoritten ”OJ: Made in America”, da kanalen sender det 7,5 timer lange mesterværk på søndag den 12. februar fra kl. 09:20. Filmen vises ligeledes igen som 5 x 90 min., hver aften kl. 23.00 i vinterferien, søndag den 12. til torsdag den 16. februar og kan efterfølgende streames på DRTV. ”Filmen skildrer fodboldstjernen O.J. Simpsons liv fra hans opvækst og storhedstid i Los Angeles til hans komplette og ultimative fald i en mordretssag, der polariserede USA.” FILMKOMMENTAREN anmeldte filmen da den blev vist som serie august sidste år, og vi bringer i den her anledning anmeldelsen (til 6 af vores mulige 6 penne) igen, en smule rettet til. 

Min kollega Tue Steen Müller spurgte mig dengang, hvorfor jeg blev ved med at se serien om O. J. Simpson, selvom jeg var skeptisk efter første afsnit, som vi så sammen. Jamen, netop det spørgsmål havde jeg stillet mig selv efter DR2 visningen af et af afsnittene (jeg så dog kun sidste 2/3 og havde ikke set de mellemliggende, men ville så nu gøre det), og siden begyndte jeg forsøgsvis at læse de begejstrede anmeldelser. Kunne jeg finde en forklaring der? Eller var det klipningen? Biljagten i afsnittet den pågældende aften for eksempel?

Jeg har ikke været så optaget af en amerikansk arkivfilm siden måske Barak Goodmans serie "Clinton" eller endnu mere præcist siden Emile de Antonios "Millhouse", som end ikke er sentimental, hvad Clintonbiografien er. Så jeg må prøve at finde kræfter til at se det hele og finde en forklaring...



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Written 05-02-2017 19:40:07 by Allan Berg Nielsen

N. C. Heikin: Sound of Redemption

Saxofonisten hedder Grace Kelly, hun spiller i et lille orkester som i en lille sal i San Quentin fængslet afholder en mindekoncert for saxofonisten Frank Morgan som mange år af sit liv som indsat der spillede i fængslets jazzband som består af fremragende musikere. Mange af dem er stadigvæk eller igen i San Quentin og de er her nu blandt det publikum som Kelly og hendes band spiller for. Vi er i filmen ved hendes store solo Somewhere over the rainbow som også er filmens store øjeblik, vi er i begyndelsen af filmens vist nok eneste egentlige filmscene. Den er meget smuk, hun i sin røde jakke og i sin ungdom, de mange mænd på så mange måder voksne lytter og begejstres ved hendes spil som de oplever fungere, musikken virker, filmfortællingen bevæger. Virker tilbagevirkende på det vi har set og nu forstår og virker som min oplevelses point of no return, det her kan ikke gå galt, sådan lyder det når livsfølelse betales tilbage.

Det er altså en Frank Morgan mindekoncert og den begivenhed er filmens ramme. En af musikerne fortæller mellem numrene Morgans biografi. Han begyndte som barn at spille, Charlie  Parkers spil greb ham om hjertet, han mødte Parker som imponeredes af drengens følsomhed og evner, tog sig af ham, blev hans mentor. Fortællelinjen er strengt kronologisk, det er en filmbiografi i form af en forrygende collage på arkivoptagelser. Heroinen introduceres, vi får en lyrisk solo i en lang sekvens, et gribende sted i filmen, som ellers ikke har lange filmiske sekvenser eller filmscener. Der fortælles så om familien, om kriminalitet for at skaffe penge til heroinen, om turene ind og ud af fængslet… Det er en svag part af fortællingen, mærkes som en slags pligtstof, det er jo musikken biografien gælder. Men så dukker rammen op, fortælleren er en god fortæller, en lettelse. Men bliver det til en jazzfilm, en musikerbiografi, nej det synes jeg egentlig ikke.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Bruce Weber: Lets Get Lost

Written 22-01-2017 11:32:24 by Allan Berg Nielsen

Bruce Weber: Lets Get Lost

”Stjernefotografen Bruce Webers knitrende sort/hvid-portræt af trompetisten, sangeren og stilikonet Chet Baker, Let’s Get Lost, betragtes af mange som jazzdokumentaren over alle. Se den sammen med den nye biopic Born to be Blue, med en velcastet Ethan Hawke i hovedrollen. Et drama, som genskaber scener og stemninger fra Bakers liv i 1960'erne – blandt andet et skrinlagt filmprojekt og et musikalsk comeback, imod alle odds…”

Sådan skriver Morten Tang fra Cinemateket i København indbydende, idet han sætter Bruce Webers 120 minutter lange film optaget umiddelbart før Bakers død i 1988 i spidsen for en lille række jazzfilmpremierer i dagene 6.-12. februar i forbindelse med arrangementet Winter Jazz som Copenhagen Jazz Film Festival er en del af.

I Cinemateket kan man komme til danmarkspremiere på tre jazzfilm: Chet Baker biografien Born to Be Blue med Ethan Hawke i hovedrollen fortæller historien om musikerens comeback i 1960'erne og den vises sammen med Let's Get lost. Dernæst Sound of Redemption, en klassisk dokumentarfilm om saxofonisten Frank Morgan. Og endelig Telemach Wiesingers collagefilm Kaleidoscope, som præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=13932 


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Written 15-01-2017 17:37:08 by Allan Berg Nielsen

Lise Birk Pedersen: Tutti a Casa

Vi er 83 minutter inde i filmen, her er det dramatiske højdepunkt, i billedet ser vi de egentlige medvirkende bortset fra en. Kvinden i midten er Paola, manden til højre er Alberto, manden til venstre er Mario. Den fjerde hovedperson er fraværende, det er den på det tidspunkt i filmens forløb ekskluderede Luis. Scenen sammenfatter filmens to vigtigste dramatiske forløb, den pludselige vækst, men så også uenighederne og eksklusionerne i det nye parti i Italien, Movimento 5 Stelle og nedturen for den tidligere regerende partikoalition og især den dominerende Silvio Berlusconi.

De fire var oprindeligt venner og kolleger, enige om grundlaget, at reducere eller fjerne mafiaens og alle de gamle politikeres, først og fremmest Berlusconis magt, de er enige om målet, men ikke om enkelthandlingerne undervejs. Luis blev stemt ud ved en votering blandt partiets medlemmer. Så her ved den afgørende afstemning i senatet om Berlusconis immunitet er det de kun de tre af de fire som samlet energisk råbende argumenterer, men bestemt uden at miste noget som helst af deres store charme, som jeg filmen igennem vænner mig til og bliver meget glad for, de tre plus én er yderst forskellige, men det er fornemt lykkedes Lise Birk Pedersen og Anders Villadsen at tegne dem præcist lige stærke, lige sympatiske.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Baltiske Film i Aarhus

Written 04-01-2017 12:46:05 by Tue Steen Mller

Baltiske Film i Aarhus

Jeg tøver ikke med at skrive, at det er 6 mesterlige film, som Øst for Paradis viser den 13-16. januar. Det er andet år i træk, at film fra de baltiske lande, i år suppleret af den prisbelønnede ukrainske "Ukrainian Sheriffs", vises under overskriften "Baltic Frames". Arrangør er Det Danske Kulturinstitut i de baltiske lande med støtte fra diverse filminstitutioner. Temaet i år er "capturing the poetic everyday" og det er præcist, hvad Roman Bondarchuk gør i sin fine, morsomme og politisk aktuelle skildring af et landsbysamfund i Ukraine, hvor borgmesteren udnævner to borgere til at være sheriffer, som tager sig af at løse større og mindre konflikter i hverdagen. Bondarchuk er sammen med sin lettiske producer Uldis Cekulis til stede ved visningen i Aarhus og klar til at besvare spørgsmål.

Det samme er den litauiske mesterinstruktør Audrius Stonys, som gang på gang er rost til skyerne på dette site - kollega Allan Berg har samlet alle vore skriverier om Stonys, som er en unik poetisk filmkunstner, som han demonstrerer på smukkeste vis med "Gates of the Lamb" - på FB beskriver arrangørerne filmen præcist som "a beautiful film about the unseen miracle of Baptism and the inexplicable touch of God". Stonys, som i øvrigt har været lærer på European Film College i Ebeltoft, er tilstede i Aarhus klar til at besvare spørgsmål.

Lettiske Viesturs Kairiss er ikke i Aarhus, men det er to af hans film, "Pelican in the Desert" og den spritnye spillefilm, "Chronicles of Melanie", der tager tilskueren tilbage til Sovjettiden. Kairiss, internationalt anerkendt operainstruktør, er kendt for sin fremragende brug af musik i dokumentarfilm og så har han en genial fotograf Gints Berzins, som har beskrevet en del af Letland, Latgate, på en måde så du nærmest er ved at græde ved mødet med skønhed.

To film til er på programmet - "When We Talk about KGB" af Maximilien Dejoie og Virginija Vareikyte fra Litauen og "Fast Eddy's Old News" af Marko Raat fra Estland.

Alle film - med trailers - er beskrevet på

https://www.facebook.com/BalticFrames17

og tider for visningerne på

http://paradisbio.dk/CustomPageViewer.aspx?urlId=410


Categories: Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016/ Introduktion

Written 31-12-2016 17:05:11 by Tue Steen Mller

Danske Dokumentarfilm 2016/ Introduktion

Allan Berg har udvalgt 16 danske dokumentarfilm fra 2016 (som Tue Steen Müller nedenfor har gjort med udenlandske)/ Allan Berg has chosen 16 Danish documentaries from 2016…

Som han har skrevet om på filmkommentaren. De nævnes med et citat fra anmeldelsen og et link til anmeldelsens fulde tekst. Jeg spurgte Allan, hvilken film af de 16 der fyldte mest i hans erindring. Han svarede ”Den røde løber for Asta Nielsen” af Eva Tind. Men læs nedenfor, ifølge Bergs fine tekster ser det godt ud for dansk dokumentarfilm.


Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Danske Dokumentarfilm 2016

Written 31-12-2016 16:52:40 by Allan Berg Nielsen

Danske Dokumentarfilm 2016

Still: Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show”

 

Sine Skibsholt: ”Dem vi var”

Dem vi var er som socialrealistisk skildring i min læsning mere end en særlig fortælling om en hjerneskades indvirkning på et kærlighedsforhold, den er som en første begyndelse til en meget nutidig filmisk undersøgelse af ægteskabets, samlivets, forelskelsens, erotikkens, altså kærlighedens almindelige forvandlingsformer i moderne tid. Sådan tager jeg den i hvert fald til mig, og det gør ondt at se den film…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3755/

Christoffer Dreyer: ”Den sidste tid”

Det bedste ved Christoffer Dreyers film er genkendeligheden, dens aldeles indforståede iagttagelse af de to ægtefæller, deres liv og tanker, deres arbejde i mange detaljer, deres kærlighed i sarte nuancer og så først og fremmest en sjælden, men selvfølgelig og naturlig ægte empati uden nysgerrighed og med ligeværdighed i sagkundskab: Esther og Hans, I laver filmens åbning, jeg og holdet laver så resten sammen med jer, vi fordeler rollerne mellem os, den her film er holdarbejde, Den sidste tid er en sikkert gennemført filmovervejelse af enhvers tanker om afslutningen. Afslutningen for sig selv, afslutningen for vores kultur…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3740/

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: ”The War Show” (FOTO)

Instruktørernes og klipperens klare, dybt gribende og beslutsomme greb om dette meget store og voldsomme materiale samlet over fire, fem år hæver det ud af øjeblikkenes journalistiske reportage og formidling, som det oprindeligt så ivrigt blev skabt i, og placerer det eftertænksomt i en universel, men klart nutidig episk omverdenstolkning i Homers, i Tolstojs krig og fred - tradition. The War Show er som jeg ser det netop stor filmkunst. Den er fra nu et uundværligt og uforgængeligt værk om Syriens håb og tragedie i begyndelsen af det 21. århundrede…

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/



Read more / Ls mere

Categories: Artikler/anmeldelser DANSK

Torben Skjdt Jensen: Flneurtrilogien

Written 04-12-2016 19:53:36 by Allan Berg Nielsen

Torben Skjdt Jensen: Flneurtrilogien

For nogen tid siden skrev Torben Skjødt Jensen på sin Facebookside at en blogger i USA var optaget af hans tredje Flâneurfilm fra 1998: ”Walter Benjamin FB-siden har fundet en omtale af 2 film om Walter Benjamin hvoraf den ene er den som Peter Hallberg og jeg lavede i 1998, Benjamins Skygge - og de kan godt li' den... rart! Følg linket herunder og så kan man faktisk også se filmen - godt nok i en frygtelig YouTube opløsning, men med engelske undertekster - og det er jo bedre end ingenting for jeg kan desværre ikke overtale DFI til at min Flâneur-trilogi burde være på Filmcentralen/Filmstriben - de er åbenbart lidt for meget kunst til danske øjne!”

FLÂNEUR III (1998)

Jeg husker de tre sindrigt sammenhængende, kloge, omhyggeligt udførte film og fulgte selvfølgelig linket (som findes nedenfor) og læste: “… In the 1998 film, Flâneur III: Benjamin’s Shadow, Danish director Torben Skjødt Jensen and writer Ulf Peter Hallberg collaborate on an impressionistic black-and-white meditation on Paris, overlaid with Hallberg’s ruminations and quotations from Benjamin. Benjamin’s fascination with nineteenth-century Paris drove his massive, unfinished Arcades Project, an excavation of the inner workings of modernity. Where John Hughes’ One Way Street: Fragments for Walter Benjamin, 1992 is marked by a very dated 90’s aesthetic (which may look chic now that the decade’s back in fashion), the above film (Torben Skjødt Jensen's) is both classical and modernist, a testament to the beauties and contradictions of Paris. I think in this respect, it is a more fitting tribute to the critical and contradictory aesthetic theory of Walter Benjamin. “ (Josh Jones, a writer and musician based in Washington, DC @jdmagness)



Read more / Ls mere

Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Written 24-11-2016 09:01:43 by Allan Berg Nielsen

Sine Skibsholt: Dem vi var /2

Det er netop i aftes på festivalen i Amsterdam blevet afsløret, at IDFA prisen for "Best First Appearance" går til den danske instruktør Sine Skibsholt for filmen Dem vi var. Filmen er produceret af Helle Faber og selskabet Made in Copenhagen og havde sin internationale premiere på IDFA søndag aften 20. november. Filmen vises for publikum på IDFA næste gang på søndag.

Juryen valgte Dem vi var (Who We Were) med begrundelsen: We (the jury) "encourage filmmakers to tackle the most pressing issues our world is facing. But cinema is also a visual art form, and its power to engage the viewer on an emotional level can bring deep understanding of ourselves and our place in the world. Many films in our category showed us the power of this emotional engagement, however one stood out for its sheer discipline in form and structure, and power in conveying a deeply moving and intimate story. Its unflinching gaze brings us deep inside a family forever changed by one moment, teaching us about both our strength and our essential frailty." 

FILMKOMMENTAREN anmeldte 14. april kort før den danske premiere filmen sådan:

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /2

Written 14-11-2016 18:51:57 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /2

(2) FORFATTERE

Jeg er helt tryg ved denne mand. Det er forfatteren Eduardo Galeano (1940-2015), han har på sin reflekterende måde skrevet om politik hele sit liv. Den vældige trilogi Memoria del fuego, 1982-86 (dansk Ildens erindring, 1983-90) er en beundringsværdigt etableret sammenstilling af myter, krøniker og andre tekster om de amerikanske kontinenters historie fra førcolombiansk tid til nu. Herfra kender vi ham. Smukt passet ind i filmens lyddesign læser Galeano her i filmen stykker fra sin sidste bog Children of the Days: A Calendar of Human History fra 2015, som vist ikke er oversat endnu. Galeano medvirker selv som stemmen, der læser op og den stemme er i høj grad en medvirkende, et vidne i filmen, og jeg stoler på dens og på poesiens sandhed, som her også er den alvorlige bas af forståelse gennem uhyrlighederne, orgelpunkterne af menneskelig erfaret indsigt på afgørende problemsteder i filmfortællingens linje. Omhyggeligt har Grimonprez og klipperen Per K. Kirkegaard og hans kolleger contrapunktisk, erkendelsesnode for erkendelsesnode, bragt forfatterens sætninger i kontakt med historiske arkivoptagelser, ofte af sindbilledlig natur. Den første tekst, to sætninger i en skabelsesberetning, lyder ”Videnskaben siger at vi er lavet af atomer. Men en lille fugl har fortalt mig, at vi er lavet af historier…”



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Johan Grimonprez: Shadow World /1

Written 11-11-2016 15:36:39 by Allan Berg Nielsen

Johan Grimonprez: Shadow World /1

1 VIDNER

Jeg vælger at tro, at denne mand er troværdigheden selv. Han hedder Chris Hedges, han har været krigskorrespondent for The New York Times, han er forfatter, hans seneste bog er Wages of Rebellion: The Moral Imperative of Revolt, 2015 og han arbejder nu tillige som præst. Han arbejdede tidligere gennem et par årtier uafbrudt som udenlandsk korrespondent i Mellemamerika, Mellemøsten, Afrika og på Balkan, han skrev fra mere end halvtreds lande for The Christian Science Monitor, NPR, Dallas Morning News og The New York Times, hvor han var udenrigskorrespondent i i årene1990 -2005. I 2002 var Hedges del af en gruppe på otte journalister på The New York Times som blev tildelt Pulitzerprisen for avisens dækning af den globale terrorisme.

Chris Hedges er et af de medvirkende vidner (som jeg én for én også vælger at tro på, især er det vigtigt at tro på våbenhandleren, hans nonchelant underholdende praleri er blot et nervøst træk ved ham, som de øvrige vidner er han sagkyndig), Hedges er altså medvirkende vidne i Shadow World, en krævende og foruroligende film, som bearbejder også mine pinlige historiske forglemmelser og flig for flig løfter dækket af også mine fortrængninger af bestemte historiske kendsgerninger.

Johan Grimonprez, som nok især huskes for Dial H-I-S-T-O-R-I-Y, 1997 om flykapringernes historie skildret på arkivmatriale fra de populære tv-stastioner sat i ramme af en personligt reflekterende filmkonstruktion, har tilsvarende lavet Shadow World om det militært-industrielle kompleks’ halvt- eller helt ubelyste, men sandt at sige angstprovokerende historie. Det er sket i samarbejde med blandt andre produktionsselskabet Final Cut for Real, København, og filmen får biografpremiere i Grand Teater i København nu på søndag 13. november og tv-premiere på DR2 15. november.

Til københavnerne: Gå i biografen på søndag og se den film! Og til alle danskere: se den på DR2 på tirsdag! Jeg kan kun anbefale sådan en nødvendigt rystende ophobning af bitre facts i et klogt og roligt forfærdende filmessays form...



Read more / Ls mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Kirk: The Choice 2016

Written 08-11-2016 07:23:17 by Allan Berg Nielsen

Michael Kirk: The Choice 2016

DR2 sender i aften denne helt nye gedigne tv-dokumentar, en dobbeltbiografi over Hillary Clinton og Donald Trump, deres levnedsløb fra barndommen til nu i præcise kapitler skiftevis vekslende mellem de to. Dokumentaren er i den næsten altid foretrukne amerikanske stil bygget af et voldsomt stort og her i landet for en stor dels vedkommende nok ukendt arkivmateriale kombineret med nye interviews med Clintons og Trumps venner og kolleger samt forfattere til bøger om dem og iagttagere af deres karrierer fra aviser og tv-stationer.

Indholdet er seriøst, koncentreret, ærligt og klart, og der er selvfølgelig en del vægt på det underholdende sladderstof, de spændende skandaleforløb spredt i to parallelt psykologiserende familiehistorier begge begyndende med brutale og dominerende fædre. Alt i overensstemmelse med denne særlige tv-tradition for biografi.

Den meget erfarne tv-journalist Michael Kirk holder imidlertid alt i stramme tøjler, så de 100 tv-minutter fremstår som et aldeles voksent og faktisk interessant resumé over dagens to nok vigtigste politikerbiografier, en tillidvækkende sammenfatning, som jeg må anbefale. Mens vi venter på resultatet.

USA 2016, 100 min. Produktion: Frontline, WGBH/Boston i samarbjde med Kirk Documentary Group. Sendes I AFTEN 8. november 20:45 på DR2 og kan derefter ses på DR TV.


Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Written 07-11-2016 12:48:54 by Allan Berg Nielsen

Christoffer Dreyer: Den sidste tid

Hans Lauridsen sidder i nervøs venten. Han har inviteret til foredrag i et forsamlingshus i Ribe. To timer med pause. Han vil fortælle om alle de tegn i tiden nu, som viser hen mod, at den sidste tid, at dommedag er nær. Man sidder på det her sted i filmen i nervøs venten med ham, der kommer da ikke nogen til det foredrag? Man har jo fulgt forberedelserne, rystet lidt på hovedet af hans plan, ingen går da til foredrag om sådan noget uden foredragsholderen er et navn.

Men jeg tager fejl, tager fejl af den særlige styrke i foredraget som form, tager fejl af styrken i den særlige ældre folkelighed, tager fejl af Ribe og foredragskulturen der. Og måske er Hans Lauridsen og hans kone Ester navne der i byen, selv om de, som de har fortalt tidligere i deres optagethed af deres oplysningskampagne med at forberede menneskene på Jordens undergang, har mistet næsten alle deres venner.

Imidlertid er foredraget omhyggeligt forberedt, det har Christoffer Dreyers film film gjort mig til vidne på. Og lidt efter lidt kommer folk, hjemmevante foredragsbrugere, lyttende og interesserede og spørgende ind til detaljer og Hans Lauridsen svarer og de nikker og accepterer det han siger og de accepterer ham og de vil komme igen hvis han vil lave en fortsættelse.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 31-10-2016 21:05:52 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

The War Show sendes på DR2 i morgen tirsdag 1. november 20:45 i en 85 minutter lang version, skriver Line Bilenberg i en pressemeddelelse. Seerne vil undervejs, mens filmen vises på DR2, have mulighed for at chatte med den ene af de to instruktører, danske Andreas Dalsgaard på DR.dk. Filmen har i DR2 regi fået den danske titel Venner i Krig og indgår i kanalens Dokumania program, DR-redaktøren Mette Hoffmann-Meyer skriver om filmen:

"The War Show er en utrolig vigtig film, fordi den giver krigen i Syrien et menneskeligt ansigt. Samtidig viser den hele konflikten - lige fra revolutionen i 2011, som var fuld af håb og frem til i dag, hvor Assad styret har landet i et jerngreb og hvor der hver dag begås uhyrligheder og folkedrab."

SYNOPSIS

The War Show er historien om den syriske radio-vært Obaidah Zytoon og hendes venner, der i 2011 bliver revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold.

Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zabadani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. "The War Show" er en personlig roadmovie, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis liv og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.

TRAILER

https://vimeo.com/187023489

ANMELDELSE

Obaidah Zytoon tager som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig, intens og god film. Det er man allerede nu sikker på… Læs hele Filmkommentarens anmeldelse:

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/3727/

 


Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Max Kestner: Amateurs in Space

Written 31-10-2016 07:49:34 by Allan Berg Nielsen

Max Kestner: Amateurs in Space

Hele filmen igennem venter jeg på dette. At løfteraketten stiger præcist lodret ud af Jordens tyngde og ind i et ydre rum som regnestykkerne med kridt på laboratoriets sorte tavle har beregnet den skulle, så logistikken i raketten kan vide, at nu skal kapslen, det lille rumskib skydes af for at klare sig selv og senere lande forsigtigt båret af en faldskærm på havets overflade. Det er Kristian von Bengtsons og Peter Madsens projekt og de kommenterer på deres meget forskellige måder og i filmens løb mere og mere afvigende i indholdets detaljer denne enkle historie, som er filmens fascinerende fortællelinje hen over et passende antal forhindringer og uheld.

40 minutter inde i filmen, det er altid mit kritiske sted, hvor jeg ofte slipper en film jeg er forsvundet i, slipper ud af den og kommer i den situation at jeg sidder i biografen og ser en film, ser filmen som film og ikke som virkelighed, hvad den altså til da har været, hvis den er god, ellers sker det tidligere end 40 minutter inde, men altså nu først på det sted opdager jeg at Kristian von Bengtson i det gennemgående interview, hvad jeg også nu med ét ved det er, taler i datid, og jeg kan mærke at jeg forholdes en viden om fortsættelsen og afslutningen, udsættes for en reservation, en manipulation som ikke var en del af kontrakten ved filmens åbning, og jeg frustreres så sært. Hos Kestner kunne det ellers sagtens være et raffinement, jeg synes ikke det er det her i den her film på det her sted. Nu er von Bengtsons fortrolige beretning til mig, nu hvor jeg kommer ud af fortryllelsen, blevet til et grundinterview, et element, en byggesten beskrevet i filmens manuskript.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Written 25-10-2016 11:58:43 by Allan Berg Nielsen

Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoon: The War Show

Obaidah Zytoon tager her på dette still som programvært begejstret styringen af sit radioprogram med populær musik. Det er tilbage i 2011 vel. Det er filmens første scene og det er dens ramme. Men straks efter kommer så hendes dæmpede stemme. Eftertænksom og fem år senere. Nu fra mikrofonen i filmens lydstudie begynder hun i sin voiceover at fortælle, hvad der herefter skete. Og det her er en alvorlig og intens og en god film, det er man allerede nu sikker på.

Men før filmens første scene med Zytoon i radiostudiet er der imidlertid titelskiltet The War Show og før det er der titelsekvensen, som er en forrevet, styrtende optagelse fra en gadekamp under en demonstration vil jeg tro, et kamera som falder eller tabes, et lille kamera, en telefon måske. Obaidah Zytoons medinstruktør Andreas Dalsgaard og klipperen Adam Nielsen har således med kyndigt overblik anbragt filmens ramme og dens billedmateriale i front. Dette er fortællingen og dette er fortælleren og dette er hendes position. Filmens fortællested er klipperummet før biografen og tv. Og fortællingen er beretningen om Syriens historie disse år. Fortalt på afstand, flygtningens afstand, nogen tid efter i et studie i København. De mange forrevne optagelser fra alle mulige kameraer på gaderne samles som til et vævet tæppe, et billedtæppe med historiske motiver. Et antal mere private optagelser fra de medvirkendes hjem og fra deres udflugter til bjergene og til havet bliver til en tæt forbundet venskabsgruppes historie, et tragisk kammerspil på baggrund af billedtæppet.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nagieb Khaja: De hvide hjelme i Aleppo

Written 19-10-2016 16:19:50 by Allan Berg Nielsen

Nagieb Khaja: De hvide hjelme i Aleppo

Han laver mad til kollegerne på redningsholdet, den lille enhed af civilforsvaret i Syriens oprørskontrollerede bydele sammensat af unge frivillige mænd, denne lille enhed, som Nagieb Khaja over nogle dage med sin film skildrer, har sit kvarter et sted i Aleppo. Meget af tiden går med at være parat og så vente, hvile, snakke, spise. For at rykke ud når bomberne falder og spærrer folk inde i deres huse, levende, sårede og døde. Mændene med de hvide hjælme er ”dem som leder efter livet under dødens ruiner”, som en eller anden har skrevet med spray på en gademur mur et sted i kvarteret.

Først er der i et afsnit spejderen, udkigsposten, som konstant afsøger himmelrummet for fly og melder til kollegerne i mandskabsrummene, når et bombeangreb er på vej. Han kan ikke selv deltage i rdningsarbejdet direkte. Han fortæller kort og mandigt, hvordan han kom i klemme under en militær træfning og som redningsarbejder blev isoleret blandt en snes bevæbnede mænd, hvordan han blev voldsomt mishandlet. De går direkte efter redningsarbejdere. Så er der holdets leder, som forklarer at De hvide hjelme er et humanitært og absolut ikke militært foretagende støttet af en række internationale organisationer. De er mænd fra alle fag, mennesker som ikke vil flygte, de mener det er deres by og de vil som civilforsvarsgruppe være forrest, når dette er overstået og Syrien skal genopbygges.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Written 14-10-2016 15:48:48 by Allan Berg Nielsen

Hutchison m.fl.: Requiem for an American Dream

Her sidder Noam Chomsky endnu en gang foran et kamera og en mikrofon. Endnu en gang fremstiller dette menneske sin bekymrede analyse af verdenssamfundets tilstand, denne gang i en afsluttende sammenfatning, en forelæsning, en historielektion denne gang med rolig, dæmpet stemme.

Jeg hører stemmen tale om de supervelhavendes samfundsorden som har afløst demokratiets periode og ophævet kapitalismens mekanismer. Den repeterer for mine ører Adam Smith og Aristoteles og jeg lytter intenst, for det er svært stof det her, men ansigtet jeg ser, gør mig tryg og ivrig, det her, den mand vil jeg så gerne forstå. Det er en historietime, et lysbilledforedrag og det afhænger derfor af foredragsholderen, mindre af lysbillederne. Men foredragsholderen Noam Chomskys rolige, smukke stemme er dæmpet og tydelig, det er som den barndommens historielærer jeg aldrig glemmer, for med den stemme fra dengang for så længe siden husker jeg verdens historie som en fortælling. Problematiseringerne kom senere til, i andre skoler.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Written 30-09-2016 11:21:57 by Allan Berg Nielsen

Niels-Ole Rasmussen: Jacob Holdt

Fotografen Jacob Holdt er tilbage i et fotografi han optog for fire årtier siden. Eller rettere han er tilbage det sted hvor han optog fotografiet. Det var et hus, hvor der boede en kvinde med sin lille søn. Nu er kvinden borte og alle spor efter hendes nænsomhed og omhu i hverdagene dengang. Sønnen er også væk, sporene som Holdt møder i huset er efter sønnens opløsning som menneske i en vanrøgt af barndomshjemmet som er en ruin omkring et mere end trist rod.

Jacob Holdt opsøger på den måde en suite scener fra sine optagelser dengang. De er bestemt ikke alle nedslående som denne, de fleste er opløftende fortsættelser af mødet for så længe siden, som var årene siden sidst ikke disse mange. Fotografiernes personer er der stadig i deres omgivelser og optagelserne kan fortsætte. På nogle måder som var intet hændt. Denne række møder er filmens vigtige story line. Det er den enkle arkitektur, jeg glæder mig til, når filmens instruktør Niels-Ole Rasmussen som det jeg hæfter mig ved i pressemeddelelsen fortæller denne hændelse fra den langvarige forberedelse: ”Jeg glemmer nemlig aldrig den dag, Jacob kom forbi med en uskyldigt udseende disc. Hvad er det, spurgte jeg? Det er billederne, svarede Jacob. Disc’en gemte 15.000 billeder, som vagabonden Jacob fotograferede i USA fra 1971-75. Kun et fåtal er siden blevet verdensberømte i Amerikanske Billeder.”

Niels-Ole Rasmussen er forfatter, erfaren journalist og flittig tv-tilrettelægger, og her denne dag havde han altså i hånden et arkiv med tusinder optagelser af en fotograf, som i sin tid blev banebrydende for en ny dokumentarisk linje i den fotografiske kunst. Det var en gave til hans nye værk, og det var en forpligtende opgave.



Read more / Ls mere

Vurdering:

 
Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jon Bang Carlsen: Premiere/ Retrospektiv/ Samtaler

Written 17-09-2016 15:29:15 by Tue Steen Mller

Jon Bang Carlsen: Premiere/ Retrospektiv/ Samtaler

Det er flot og fortjent og ret og rimeligt at Det Danske Filminstituts fremragende Cinematek hylder Jon Bang Carlsen fra i morgen og frem til den 2. Oktober. Med sædvanlig redaktionel opfindsomhed har Cinematekets folk sat tre samtaler op med den danske auteur, som han bliver kaldt i omtalen af serien. I morgen skal Carlsen tale med Joshua Oppenheimer om ”Hotel of the Stars”, som instruktøren af ”The Look of Silence” mm. er helt vild med. Han er ikke den eneste. Og så vises ”Før gæsterne kommer” som udgangspunkt for en snak om ”dagligliv i Jylland” mellem Søren Ryge Petersen og Bang Carlsen. ”To af landets luneste og skarpeste menneskebetragtere”, står der som introduktion. Og så er Lars Movin selvfølgelig inviteret, ”Blinde engle” er filmen, det kunne have været andre for Movins mobbedreng af en bog om Bang Carlsens film er den man skal orientere sig i, hvis man vil bag om de mange film og rejser, som Bang Carlsen har foretaget.

A Man of the World, hvad vi også her på filmkommentaren har haft blikket rettet imod siden vi startede for snart ti år siden. Vi har skrevet et væld af tekster om Jon Bang Carlsen. Og der kommer én til snart om hans nyeste værk, ”Déjà Vu”, som har premiere i Cinemateket den 22. September.

Her er programmet:

Søndag den 18. september kl. 19:00 'Hotel of the Stars' + Joshua Oppenheimer i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 19:30 'Før gæsterne kommer' + Søren Ryge Petersen i samtale med Jon Bang Carlsen

Tirsdag den 20. september kl. 21:15 'Ofelia kommer til byen' - med introduktion ved instruktøren

Torsdag den 22. september kl. 16:30 'Blinde Engle' + Lars Movin i samtale med Jon Bang Carlsen

Torsdag den 22. september-onsdag den 28. september: Daglige visninger af 'Déjà vu' - den første med introduktion af instruktøren.

Onsdag den 12. oktober kl. 16:45 'Ofelia kommer til byen' (Jon Bang Carlsen, 1985)

Alt sammen i Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K, 33743412

http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2569/


Categories: Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

web: infoserv   cms: aviva cms