Robert Frank’s Don’t Blink In New York

Written 12-07-2016 18:43:30 by Tue Steen Müller

I got an email from Laura Israel this morning, the director of the film on Robert Frank, with whom she has working for years as an editor. “Getting the Word Out” she wrote and told that the film is running at the wonderful New York cinema Film Forum July 13-26 = from tomorrow. Later today the producer Melinda Shopsin posted a reference to an enthusiastic review of the film by Matthew Eng, It deserves a quote, see below and remember that we have several texts on Frank on this site. I also want to recommend the website of the film.

…Don’t Blink is the rare documentary — and Israel the rare documentarian-cum-cinematic curator — that understands that the best way to elicit both appreciation and understanding for an artist’s creations is to allow us to see these creations first-hand. And when the creations in-question are as electrifying and contextually-profuse as Frank’s, it’s especially hard to look away. His famously era-specific photography is so striking in the direct spontaneity of its gritty Americana, the scattered snippets of his films so arresting in their shaggy ecstasy, that as each of his works slips and seeps into one another, one can’t help but struggle to keep up…

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Sibs Shongwe-La Mer: Necktie Youth

Written 05-07-2016 14:51:28 by Allan Berg Nielsen

På udstillingen AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen vises onsdag aftener i juli en række film. I morgen 6. juli 19:00 er det den sydafrikanske NECKTIE YOUTH fra 2015 som er instrueret af Sibs Shongwe-La Mer.


Shongwe-La Mers s/h film er en fortælling om utilpassede unge, dårlige stoffer, bravado og selvmord, og udspiller sig i de grønne middelklasseforstæder til Johannesburg. Filmen begynder et år efter Jabz’ veninde Emily død, som hun af ukendte årsager livestreamede på nettet. Et dokumentarfimhold vil finde sandheden om hendes død, mens Jabz og andre, der kendte Emily, bare vil glemme. Jabz og September cruiser rundt i byen i en lånt Jaguar, mens de snakker om race, politik og bizarre seksuelle møder. En række tilsyneladende tilfældige begivenheder fra butikstyveri på apoteket over en slåskamp i en spiritusforretning og et foruroligende besøg hos deres drag-pusher fører dem i sidste ende i armene på de smukke, bikiniklædte, jødiske tvillinger, Tali og Rafi. Høje på dyr vin og stoffer tumler gruppen rundt i en barnlig, euforisk dis, men gennem det hele holder Jabz og September fast i hinanden i forsøget på at udtrykke det, alle de unge i byen søger: ønsket om medfølelse og identitet i store doser. (Afrika Reframed, programtekst)


Shot in black and white, Shongwe-La Mer’s films is a tale of disaffected youth, bad drugs, bravado

and suicide, set amongst the leafy suburbs of middleclass Johannesburg. Its one year after the death of Jabz's friend Emily who mysteriously livestreamed her own suicide on the internet. While

a documentary crew tries to make sense of her death, Jabz and others who knew Emily are desperate to forget. Jabz and September float through the city in a borrowed Jaguar, mouthing off

about race, politics and bizarre sexual encounters. A series of seemingly random events, from

shoplifting pharmaceuticals to picking a fight in a liquor store, to a disturbing visit to their cross-dressing drug dealer, eventually leads them to the home (and the arms) of beautiful bikiniclad Jewish twins, Tali and Rafi. Expensive wine is opened and more drugs consumed as the group

descends into a childlike euphoric haze. Through it all Jabz and September cling to each other, trying to express the feeling shared by all the kids in the city; a desire for compassion and identity in large doses.

Necktie Youth (2015), director: Sibs Shongwe-La Mer, South Africa 2015 (trailer) (Review)

AFRICA REFRAMED - Afrikansk samtidsfotografi i Øksnehallen, København 18. juni-2. august 2016. (filmprogrammet er inkluderet her)

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Randy Barbato and Fenton Bailey: Mapplethorpe

Written 02-07-2016 06:42:40 by Allan Berg Nielsen

Aros i Århus viser i forbindelse med sin udstilling ”Robert Mapplethorpe – On The Edge” (til 30. oktober) den amerikanske tv-biografi ”Robert Mapplethorpe – Look at the Pictures”. Filmen vises i hele udstillingsperioden hver dag 11:00, 14:00 og 19.00 (kun onsdag aftener).

Lars Movin skriver om filmen i Ekko: ”… Som det er, går det meste af spilletiden på små to timer med biografisk stof, anekdoter og miljøskildringer. Det blandes med nogle ganske underholdende sekvenser, hvor kuratorer med stofhandsker og blussende kinder dykker ned i arkivernes kildevæld af homo-erotisk overskridelsesæstetik. For dette biografiske lag i filmen må gives topkarakter.

Hver en sten synes vitterlig at være vendt. Og blandt de nye facetter, der føjes til den ellers relativt velkendte livsfrise, er det direkte rørende at møde hovedpersonens lillebror, Edward Mapplethorpe, som livet igennem har stået i skyggen af sin berømte storebror. Robert Mapplethorpe pressede sågar broren til at skifte navn, da denne annoncerede sin egen debut som fotograf.”

Når den i dette emne og i denne biografiske metode mere end kompetente Lars Movin i sin anmeldelse giver filmen topkarakter må filmen ses. Således anbefalet!

USA 2016, 108 min.


An examination of the life and work of the revered and controversial photographer Robert Mapplethorpe. (IMDb)

LINKS (Lars Movin i Ekko) (James Poniewozika i New York Times) (Peter Bradshaw i The Guardian) (Aros’ program)

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Two of the Competition Films at MIFF

Written 29-06-2016 08:20:15 by Tue Steen Müller

- i.e. Moscow International Film Festival, that has a competition section for documentaries with 8 films. I have had the pleasure to get access to some of them, here are some notes on the two I have watched so far, a disappointment and a pleasant surprise:

It is no secret for readers of this site that Czech Helena Trestikova is a director, we have followed and highlighted for years for her long term observational documentaries on people living on the edge of society - “René”, “Katka”, “Marcela”, “Private Universe” to mention those who have travelled successfully all around. It is therefore understandable that the Moscow festival has picked her new film, made together with Jakub Hejna, “Doomed Beauty”, which has the actress Lida Baarová as the portrayed character, whose life and relationship to nazi propaganda minister Joseph Goebbels made her enemy of Czekoslovakia. Trestikova filmed her at the end of her life - the film is professionally made - fine archive of course but it is, sorry for this reaction, unbearable to watch the old woman crying all the time having problems with expressing herself. I can not help think that the footage should have stayed on the shelf.

The Korean film, however, “Mrs.B - A North Korean Woman”, shot over several years, brings a fascinating, unbelievable story to the screen about a woman, who is smuggled out of North Korea to China to be forced into marrying a Chinese farmer. She turns into being a smuggler and drug dealer herself, and has the intention to get her North Korean husband and her two sons out of the country to live with her in South Korea. She succeeds, but after being interrogated by the secret services from both Korea’s if I get it right, she is thought to be a spy. But basically she wants to return to China to her Chinese husband and his farmer family.

It is a difficult film that Jero Yun has made and you sense that it has not been possible to say and show everything. But it lives strongly in the scenes where you are at home(s) in China with the husband and his parents, and with the Korean family members the director has chosen to interview. They convey the confusing claustrophobic atmosphere that these poor people are in. But first of all it lives because of Mrs.B., who wants a decent life and puts a lot of energy into achieve that. And if you take all the politics connected to the three countries away, the film is maybe first of all a love story.

Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Asif Kapadia: Amy /2

Written 28-06-2016 14:20:19 by Allan Berg Nielsen

I næste uge inviterer DR2 Dokumania til gratis visninger af Asif Kapadias (Senna) film over sangerinden Amy Winehouse's liv og karriere. Den dejlige film havde biografpremiere sidste år og denne velkomne serie repriser nu vil foregå i Aarhus, Viborg, Horsens, Svendborg og København.

Her kan man se filmen: JYLLAND Tirsdag den 5. juli DokuramAa Kunsthal Aarhus – i baggården J.M Mørks Gade 13 8000 Aarhus C / Torsdag den 7. juli Kulturjægerne Viborg Kunsthal, Riddergade 8 8800 Viborg / Fredag den 8. juli Jernlageret Horsens Havn, Jens Hjernøes Vej 10-12 (mellem Havnetrekanten og Lystbådhavnen) 8700 Horsens FYN Torsdag den 7. juli Dokken Ribers Gård ved Harders, Møllegade 36 5700 Svendborg SJÆLLAND Torsdag den 7. juli Videomøllen Krydset mellem Ravnsborggade og Sankt Hans Gade 2200 København N / Søndag den 10. juli Carpark Movie Nights Under Bispeengbuen mellem Nordre Fasanvej og Bispeengen 2000 Frederiksberg

Filmen starter klokken 22.30, men tjek det lokale event for, hvornår arrangementet går i gang. Man kan læse om arrangementerne på  Amy får tv-premiere på DR2/Dokumania til efteråret.

Jeg kan kun anbefale gensyn på gensyn, Kapadias helt særegent vellykkede film holder til utallige. Sådan skrev jeg om den: "... Jeg gik til filmen uden specielle forudsætninger, kendte ikke Amy Winehouse, kender faktisk ikke meget til jazz, har slet ikke forstand på jazz. To af mine venner tog mig med og med vilje lod jeg være at læse foromtaler og anmeldelser. Men jeg var fordomsfuld, ventede et musikerportræt, et stykke journalistik, ja, ventede et konventionelt værk bygget af arkivmateriale og interviews med Winehouse’s familie, venner og kolleger.

For så vidt netop hvad det viste sig at være, men i Kapadias film er disse byggesten brugt til at konstruere et filmværk, som i stedet får mig til at tænke på de store skæbnefortællinger som Jacobsens Fru Marie Grubbe (1876) og Duras' India Song (1975), og den mellemliggende store gruppe af sådanne alvorligt gjorte skildringer af intense kvindeliv i buers stigning og fald, korte eller lange, men uafvendelige..." Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Wim Wenders: Himlen over Berlin

Written 27-06-2016 11:57:06 by Allan Berg Nielsen

Igen i dag og i morgen samt i dagene den 1.-3. juli viser Cinemateket i København ‘Himlen over Berlin’ (1987) eller ‘Wings of Desire’, som Wim Wenders mesterstykke hedder i denne engelsktekstede og nyligt restaurerede version. Morten Tang skriver videre i Cinematekets meddelelse: ”Det er et af 1980’ernes absolutte hovedværker. En storbysymfoni på metafysisk himmelflugt fortalt i et formsprog, som transcenderer både (filmhistorisk) tid og rum.

Hvordan ser verden ud for engle? To trenchcoat-klædte skytsengle iagttager Berlin og dens befolkning i smukke sort/hvide billeder. Englene kan se og høre menneskenes tanker og drømme, men de kan ikke tale med dem eller opfatte virkeligheden i dens komplekse farverigdom.

‘Himlen over Berlin’ er en lyrisk meditation over livet, kærligheden, tiden og forgængeligheden – og den synes at forudsige Berlin-murens fald to år senere. I modsætning til andre tyske instruktører i sin generation er Wim Wenders ikke politisk orienteret, men snarere poetisk og eksistentielt søgende. Filmen har en tilsvarende sanseligt billedæstetik skabt af fotografen Henri Alekan, der blev berømmet for sit kameraarbejde på Jean Cocteaus ‘Skønheden og udyret’…”

Program og billetter: link

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Madsen: The Reviews

Written 18-06-2016 07:54:44 by Allan Berg Nielsen

Michael Madsen debuterer som anmelder af ”nogle af de ikke-eksisterende film, verden simpelthen ikke kan undvære. Målet er ikke at lave filmene i praksis, men derimod at sætte fantasi, sanseapparat og refleksivitet i spil.” Dette meddeler Cinemateket i Købemhavn, og så er der en biografannonce, sådan:


Instruktør: Michael Madsen

'The Visit'-instruktøren Michael Madsen live-debuterer med en performance, der fremkalder filmene direkte i ens hjerne!

Den danske kunstner og filmskaber Michael Madsen har med film som 'The Visit' og 'Into Eternity' sat nye standarder for, hvad moderne dokumentarfilm kan. Med 'The Reviews' sætter han barren endnu et level op, og fremkalder filmoplevelsen direkte i ens hjerne! En suggestiv, performativ live-anmeldelse af imaginære - og naturligvis dybt originale! - filmhistoriske hovedværker, der ganske enkelt ikke eksisterer før man selv inviteres til at forestille sig dem, imens man sidder bænket foran lærredets tabula rasa i biografens mulighedsrum.

Medvirkende: Michael Madsen

Danmark, 2016, 90 min. Tilladt for alle. Forestillinger: tirsdag 21.06.16, Kl. 19:15.


Dear All! Hope to see you (and friends) for my live-performance where I - turned film-critic -review imaginary films changing the history of film!

The performance of THE REVIEWS will take place next week, on Tuesday the 21st of June at 19:15 at Cinemateket, Copenhagen! B.Y.O imagination + enjoy sound-artist Øivind Weigaarde live button-pressing sound-design for the performance! Please share to your friends! Michael Madsen (Michael Madsen, Collected Posts on his Works)

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Werner Herzog: Lo And Behold

Written 16-06-2016 08:21:28 by Allan Berg Nielsen

Som en del af CPH.DOX teknologiprogram på DemokratiScenen under FOLKEMØDET er der i dag 16. juni 18:30 Danmarkspremiere på Werner Herzogs film om internettet Lo And Behold: Reveries Of The Connected World.

CPH: DOX skriver i sin indbydelse: ”Vi er så afhængige af internettet, at vores afhængighed nærmest er blevet usynlig for os. Det er udgangspunktet i Werner Herzogs nye foruroligende, tankevækkende og dybt underholdende dokumentarfilm om internettet og den kunstigt intelligente fremtid. Er du på Folkemødet, så kom til Danmarkspremiere på torsdag klokken 18:30 på Demokrati Scenen. Vi følger filmen op med en debat om kunstig intelligens! ” (Trailer)

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Til lykke med fødselsdagen JØRGEN LETH

Written 14-06-2016 15:04:33 by Tue Steen Müller

... ønsker vi her fra Filmkommentaren. Vi gør det med et af vores yndlingsportrætter af dig, det er godt nok dit, fra  din blog, men vi tilegner os det lige, for det er et af de mest inspirerende, et af dem hvor du er på arbejde. Og så vil vi bare endnu engang henvise til det, vi gennem nogle år har skrevet om dig og dine film, mest om filmene i vores rå opsummering ”Jørgen Leth - Collected Texts on his Works”, som begynder med en lille kursiv …the Danish director, who has been an inspiration for generations of Danish filmmakers. With Lars von Trier as number one as readers will know from the film”The Five Obstructions” og så fortsætter med første post, som er et af mine mange dagbogsnotater på bloggen: “Mid wednes(day) off from Copenhagen with troubled SAS to Amsterdam to attend the 25th idfa (International Documentary Film Festival). On board is also Jørgen Leth on his way to idfa as several times before. This year to be in the main jury with (among others) Michael Glawogger, and to attend his own ”My Name is Jørgen Leth” exhibition that is part of the idfa ”Expanding Documentary” that opens at 7pm tomorrow November 15th at De Brakke Grond here in Amsterdam…” Læs eventuelt videre og så igen tillykke og hav en dejlig aften! Allan og Tue

Categories: Cinema, TV, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics, Directors, Essays

Sunday in Cph: Forough Farrokhzad’s film/poetry

Written 04-06-2016 10:19:27 by Sara Thelle

About three years ago I spent a magical moment at Cinemateket in Copenhagen. Gyldendal had just published the first Danish anthology of the works of the Iranian poet Forough Farrokhzad and the writer and translator Shadi Angelina Bazeghis, together with poet Mette Moestrup with whom she edited the book, was there to recite and talk about Farrokhzad’s poetry and programmer Rasmus Brendstrup showed us her film The House is Black.

Forough only made one film, it is a twenty minute long documentary about a leper home, a work that was commissioned by an Iranian charity organisation. The film blows you away.

The cinema was bursting with energy, spellbound and drunk on poetry we all ran out at the end of the event to by the book on sale at the ticket stand. I don’t think poetry has ever been handed over the counter at a speed like that – everybody had to own that book right now!

Fourough Farrokhzad was tragically killed in a car accident in Teheran in 1967.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /3

Written 31-05-2016 08:13:31 by Allan Berg Nielsen

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har DOXBIO premiere I MORGEN onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se link nedenfor. Tue Steen Müller anmeldte jo filmen her på Filmkommentaren med sin ganske særlige indsigtsfulde entusiasme og nu vil han gerne, at jeg sætter dette statement af Morten Olsen på, en tekst, som Line Bilenberg har med i sit fint varierede pressemateriale:


Det, der for alvor kendetegner Zlatan er, at han bliver ved. Uanset hvor meget han har vundet, så bliver han ved med at ville vinde. Noget af det, der gør ham speciel er, at han dels er en fysisk stor spiller. Jeg kan huske ham, da han spillede nede på Brøndbys grusbane, som var allerførste gang jeg så ham, der tænkte jeg over det her med, hvor fysisk stor en spiller han er. Zlatan er 1,95 m høj og samtidig har han en fremragende teknik. Og så scorer han altid mål, ligegyldig hvor han er, så er han garant for at score mål. Det er effektivt og i virkeligheden det, der i mange tilfælde gør hele forskellen. I moderne fodbold er der ikke så stor forskel på de hold, der ligger i toppen, så man har brug for spillere, som kan gå ind og afgøre en kamp. Det kan Zlatan.

Zlatan scorer ikke bare mål, han laver også mange assists. Han er udstyret med en stor fodboldintelligens, som ofte kommer til udtryk, når han sætter sine medspillere i scene. Han er unik i klubfodbold, men også i landsholdssammenhænge. Uden ham var Danmark kommet til EM. Han gør forskellen for begge hold både på klubniveau og på det svenske landshold.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus og Fredrik Gertten: Den unge Zlatan /2

Written 24-05-2016 08:33:50 by Tue Steen Müller

Becoming Zlatan / Den unge Zlatan har sin danske biografpremiere i det beundringsværdige DOXBIO samarbejde onsdag den 1. juni 2016 i 50 biografer i hele landet. Se hvilke i et link nedenfor. Filmen havde festivalpremiere på IDFA i november sidste år og svensk biografpremiere i februar, og Tue Steen Müller har her på Filmkommentaren anmeldt filmen for nogen tid siden, men denne store danske premiere er god grund til at gentage den:

Traitor, I said a long time ago to Jesper Osmund, who has edited the film about Zlatan Ibrahimovic, the magnificent Swedish footballer, who ”killed” the Danish ambition to qualify for the European championship. A Dane to help the Swedish brothers from Malmö (!) make a film about the young Zlatan and his first years as a professional player, going from Malmö to Amsterdam to Turin, from Malmö FF to Ajax to Juventus! A good film, a very good film actually, and as you could read in a previous post from the other day, a film that is out now, where Zlatan still, at the age of 34, does magic on the pitch and hopefully will do the same for Sweden in France in June, when the European tournament starts.

For a football fanatic the film is gold. You see where he comes from, you have interviews with him, you get a sense of (with Ajax manager Leo Beenhakker’s words) his conflicted nature, you see him being aggressive and violent in matches, you see him score goals and get booed by the audience when he does not, it’s all so very well composed going back and forth in time, there is a kind of melancholic tone in the film that is also about a young player on the top, who is a very private person at the same time as he through growing up learns how to behave, or does he? His tribute to Malmö and the quarter Rosengården, by donating a football pitch, is there and beautiful indeed it is.

For me, I did not remember that, it was especially interesting to get the description of the rivalry between Egyptian player Mido and Zlatan when in Ajax legendary Ronald Koeman was the coach and suddenly had too many strikers. An anecdotal story about a pair of scissors flying from Mido’s hands through the air in the dressing close to hit Zlatan, who then was the only one who came forward to defend his rival in the media. It is fine to hear Koeman as it is fine to hear Capello, who was Zlatan’s coach when he came to Juventus, when Ajax became too small for this fantastic football player.   

Sweden/Holland, 2016, 85 mins. 


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /5

Written 18-05-2016 21:00:23 by Allan Berg Nielsen

Det må med dette filmværk være tror jeg, som Dan Turell skrev i en foranstillet note i Jørgen Leths Filmmaskinen (1979) om den bog: ”Når disse filmscener udsendes sammenfattet uden fortællestemme er det fordi klipperen ansér dem for en film og én film, en film om tekst, en næsten besværgende fortsat rullende film om tekstens muligheder. Denne film er nært knyttet til en omfattende tekstlig praksis, men er dog lige fuldt en film der lader sig se – og faktisk opleve tekstlig – på sine egne præmisser, så sandt som Jørgen Leth er så tekstlig en filminstruktør som så filmisk en digter.” (Altså frit afskrevet spejlvendt efter Dan Turèll)

Og FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og tilsyneladende intet andet præsentere denne dags digter Marianne Larsen, som i den faste lille q&a taler om ”at være opmærksom med det sprog man har i sig” og i oplæsningen som en bonus forærer os nye ord som særmandage, menskagtigheder og tiltågede skibe:

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal

Categories: Cinema, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /4

Written 15-05-2016 17:58:27 by Allan Berg Nielsen

Det er på en måde Henning Camre, som har bestemt scenografien. Det er så beslutsomt med dette tilsyneladende absolut minimale setdesign. Det skal findes på, men én gang etableret kan det ses som en selvfølgelighed, når det der filmes er digte. Se nu her, Thomas Bobergs ord, linjer og tekster fylder det hvide tomme lærred omkring sig med mangefarvede ting, scener og landskaber. Der males helt ud i hjørnerne.

FILMKOMMENTAREN lader således Jørgen Leth igen på en hvid baggrund og intet andet præsentere denne dags digter Thomas Boberg:

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015. 28 kortfilm, i alt cirka 280 min., Gyldendal


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /3

Written 14-05-2016 20:36:23 by Allan Berg Nielsen

Der er altid regler, så efter oplæsningen skal digteren besvare spørgsmål, jeg ved endnu ikke om det er to hver gang, men Pia Juul svarer Jørgen Leth på disse, hvorfor skriver du digte og hvad kan få dig til at skrive digte. Til det sidste siger hun: ”… det er det knæk der er i Kaalundsgade og det er der hvor Art Taylor banker på i Giant Steps, det er vinden og vejret.”

Men først oplæsningen, FILMKOMMENTAREN lader Jørgen Leth præsentere denne dags digter Pia Juul:

Jørgen Leth: Lyrikporten - 28 danske digtere, Danmark, 2015, ca. 280 min., Gyldendal

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Leth: Lyrikporten – 28 danske digtere /2

Written 13-05-2016 09:58:30 by Allan Berg Nielsen

Filmvisningerne i CINEMATEKET i København med digtoplæsningerne næsten nonstop har ENDNU NOGLE DAGE FREM TIL 17. MAJ. Digtere fra tre generationer læser deres digte, fortæller, hvorfor de digter, og hvad der sætter et digt i gang hos dem.

Det foregår i Bio Benjamin, den lille biografsal bag Restaurant Sult, hvor der også efter 17. maj vises danske film nonstop tirsdag til søndag i tidsrummet kl. 16:15-22 (fredage 17:15-22). Der er ingen pladsreservation; man kan frit komme og gå og forestillingerne er gratis. Til gengæld er visningerne ikke programlagt til bestemte klokkeslæt. Bemærk at biografen lukker kl. 22, også selvom den sidst viste film endnu ikke er slut.

Men Jørgen Leths Lyrikporten - 28 danske digtere ruller i sløjfe i Walk-in-Bio fra 27. april til 17. maj.

Imidlertid er det er jo i København, så her på FILMKOMMENTAREN lader vi Jørgen Leth præsentere denne dags digter Peter Laugesen: (streaming af filmen med Peter Laugesen) (om visningerne i Cinemateket)


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christian Braad Thomsen: Fassbinder /2

Written 01-05-2016 11:33:01 by Sara Thelle

Danish documentary master Christian Braad Thomsen’s Fassbinder portrait opens in theatres in New York today. Richard Brody praises the film in a great article in The New Yorker (April 28 2016), in which he compares it with another portrait film about Hannah Arendt and thus describes the "differences between an artistic experience and a prefabricated time-stuffer" ! 

"Fassbinder: To Love Without Demands is the rarest of portrait-films: in addition to being a crucial addition to the critical and biographical record, it’s a cinematic experience in itself, a work of art that can stand on its own as a movie. If Fassbinder were no real person but a fictional character created by Thomsen, the film would endure as a deeply imagined, fierce, and graceful drama..."

Read the rest:

Fassbinder: To Love Without Demands (Denmark 2015) is being screened at The Metrograph in New York May 1-5:

Photograph courtesy Christian Braad Thomsen 

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Sine Skibsholt: Dem vi var

Written 14-04-2016 09:35:55 by Allan Berg Nielsen

Manden og kvinden forsøger i en træt tilgivelse at nå hinanden. Han er under rekonvalecens efter en voldsom hjerneblødning, hun er i forvejen overarbejdet i et samliv, hvor hun alene tager sig af de to børn og husholdningen og et lønarbejde. Han har til den frygtelige dag han falder om passet sin karriere, sit firma og familiens ekstraordinære økonomiske grundlag i et stort nyrenoveret hus. Den dag, hun fortvivlet ringer efter hjælp, begynder Dem vi var.

Filmen er bygget over mandens genoptræningsforløbs på alle måder vanskelige måneder i velordnede afsnit med en række øjebliksskildringer af iscenesatte begivenheder som møder med læger og plejepersonale og så særligt: samtaler mellem de to. Der kan være enkelte scener, som hviler på observerende kamera, men både han og hun er beundringsværdigt disciplinerede og medskabende i deres ekstemporerede gennemspil af den langvarige konfliktudviklings fine nuancer i replikker og bevægelser og stemningsskift. Den tekst kan de i hvert fald udenad. Et vigtigt andet lag i konstruktionen er en række steder, ofte i slutningen af en scene, hvor dialogen forsvinder, ikke altid fordi de to bliver tavse, men fordi Sine Skibsholt simpelthen fader dialogfilen ud mens musikken og vel lyddesignet i øvrigt fortsætter eller tager over. De gribende samtaler mellem ham og hende udvikler til de forsvinder en fortvivlelsens magtkamp i en ulykkelig kurve, som bliver filmens storyline i en helt enkel fortælling om et ægteskab i almindelig krise...

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion /3

Written 31-03-2016 17:45:46 by Allan Berg Nielsen

Günther Attelns The Lost Paradise, som skildrer opsætningen af Pärts og Wilsons værk, er sært nok i dette avacerede projekt et helt almindeligt ærligt journalistisk arbejde, en film om den lange tilblivelse af musikken og af scenografien, lyssætningen og koreografien, en formidlende dokumentarfilm uden egen originalitet og egentlig personlig håndtering, men den films høje kvalitet skyldes især dens sikre og rolige administration af de medvirkendes tilstedeværelse i en række korte møder. Disse mennesker er alle intense og nærværende og meget vidende, en række musikere, en journalist og en musikhistoriker, alle centralt placeret omkring Arno Pärts og Robert Wilsons arbejde hver for sig tidligere og sammen nu.

Og så er der selvfølgelig møderne med de to hovedpersoner. Jeg vil al tid huske Pärts rygvendte langsomme arbejde med nodepapiret på klaveret i sin stue. Det ligner et arrangement som i et stille sitrende maleri, men jeg tror ikke det er det, det er ikke set design. Sådan er der i det rum hver dag, sådan bliver hans musik til. Ren, tavs og smuk.

Og jeg vil aldrig glemme scenen (FOTO) med Wilson ved sceneinstruktørens bord mellem komponisten Arvo Pärt og dirigenten Tõnu Kaljuste. Wilson er alvorlig, rigtig meget. Det er han faktisk i alle situationer, i alle scener. Bortset fra denne, hvor det begynder at regne i sommerdagen udenfor. Og så kommer som et under Wilsons smil da det begynder at regne og han hører det, en port til fabrikshallen står vel åben, og han fortæller sine medarbejdere omkring sig om sin mor, som når det blev regnvejr altid tog sit tøj på og gik ud i regnen, Jamen, det er jo regn! Sagde hun…

Fem spidse penne til The Lost Paradise!

Günther Atteln: The Lost Paradise. Estland, Tyskland 2015, 55 min. Filmen bliver vist før Andy Sommers film over Pärts og Wilsons Adam’s Passion. Biografmatineen med de to film finder altså sted nu på søndag, 3. april og begynder 14:15. Billetter kan købes via dette link til Cinematekets programside:

Her er der også yderligere progaminformation om de to film.



Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion /2

Written 27-03-2016 14:54:46 by Allan Berg Nielsen


Адам, отец вселенной, в раю знал сладость любви Божией, и потому, когда был изгнан из рая за грех и лишился любви Божией, горько страдал и с великим стоном рыдал на всю пустыню. Душа его терзалась от мысли: «любимого Бога я оскорбил». Не так жалел он о рае и красоте его, как о том, что лишился любви Божией, которая ненасытно каждую минуту влечет душу к Богу.

(Adam, father of all mankind, in paradise knew the sweetness of the love of God; and so when for his sin he was driven forth from the garden of Eden, and was widowed of the love of God, he suffered grievously and lamented with a great moan. And the whole desert rang with his lamentations, for his soul was racked as he thought, 'I have distressed my beloved God'. He sorrowed less after paradise and the beauty thereof; for he sorrowed that he was bereft of the love of God, which insatiably, at every instant, draws the soul to Him.)


Lad mig begynde med denne synopsis, som er indledningen til en bøn og klagesang, Adam’s Lament af den russiske digter og munk Skt. Silouan Athonite (1866–1938) fra Panteleimon klosteret i Makadonien, Grækenland. Skt. Silouan Athonites digt er tekstgrundlaget i Arvo Pärts værk for kor og orkester med samme titel, som oprindelig er fra 2009 og nu udgør anden sats i hans Adam's Passion, og Silouans tekst er dermed formodentlig også en oprindelig synopsis for Robert Wilsons iscenesættelse og for Andy Sommers film over de tos værk. Det er godt, jeg har haft den stille uge og nu påskedagene og tid og ro, for den her film er altså stor på mange måder, den kræver forberedelser, opslag i bøger og på internet og tænkepauser, når man er så uvidende uforberedt som jeg.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Chantal Akerman: News from Home

Written 24-03-2016 10:28:53 by Sara Thelle

Chantal Akerman’s film News from Home (1977) is a collection of beautifully shot tableaux of New York (the work of the US-based French cinematographer Babette Mangolte). Because of the length of the scenes, the film has an odd photographic sense to it, capturing life in the city as it walks in and out of the camera’s steady framings, panoramas and travellings. This is a New York that no longer exists, a dirty brown worn down place, where Akerman lived for a few years in the early 1970’s.

The field of tension and the heart of the film lie in the interaction and juxtaposition of the visuals and the soundtrack. In a voice-over, Akerman reads aloud the letters she received from her mother when she lived there. She is reading the letters with probably the same enthusiasm as she received them; they are read aloud in a quick monotone diction (which does actually make it difficult to catch all the words since, in the English version, the letters are read translated into English and Akerman’s accent is quite present). The mother’s reproaching words are regularly drowned by the sound of New York: the sound of what we see, cars and subways going by, takes over almost like waves. This is why the film should be shown without subtitles, this displacement and movement of when and what we can’t, or barely can, hear is important.

The letters are filled with pain, illness, worries, anxiety, boredom, exhaustion, gossip, hypochondria, love, and occasionally, dollar bills. “Anyway, I’m not complaining” the constantly complaining mother writes, continuously demanding news from the daughter: more letters more often! The family, the binding “your mother who loves you” as the mother signs every letter, is heavy, a burden, and yet something you can’t or won’t get away from or leave completely.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Vincent Boujon: Alive!

Written 22-03-2016 15:11:12 by Tue Steen Müller

In the series ”Documentary of the Month” the Danish Cinemateket shows the French ”Alive!”, a warm light-hearted film about five HIV positive men, who meet to train for a skydiving experience. They talk about being gay, about their first sexual experience (and the worst!), about the reactions from the world around them when they are declared and declares themselves as seropositive, and how it is to take pills in public and to be in love. The film succeeds to get close to all of them (even if my wife who watched it with me wanted more about their background, she has a point), whereas what first of all attracted me were the moments, when they got off the ground, up in the air, pale just before the jump out into being alone somewhere between earth and sky. The camera is with them, it is for someone suffering sometimes from vertigo, quite scary, you suffer with them, but you have luckily a good time with them, when they are back on ground.

I could have lived with less technical instructions, but some of them characterise the five, with the oldest Pascal as a man, who stands out with his charisma and his story about lost love and loneliness. He and Matteo, the youngest, are not flying alone, they need to hang on to an instructor – Matteo: I am afraid I will fall in love with him!

There is a lot of humour in this feel-good, informative documentary about friendship and about how it has been to be gay and be diagnosed with HIV. Lovely film.

In Cinemateket Copenhagen from March 24 to March 30.

France, 2014, 80 mins.


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Arvo Pärt og Robert Wilson: Adam’s Passion

Written 21-03-2016 15:50:00 by Allan Berg Nielsen

I Tallinn sommeren 2015 var der urpremiere på Robert Wilsons opsætning af Arvo Pärts værk for kor og orkester Adam’s Passion. Det var et sjældent, ja, enestående samarbejde mellem de to fremragende enere på den internationale scene, komponisten og sceneinstruktøren. Værket består af fire selvstændige dele ’Adam’s Lament’, ’Misere’, ’Tabula Rasa’ og det nykomponerede stykke ’Sequentia’, som Pärt har tilegnet Robert Wilson som en ouverture. Det samlede værk blev opført i en tidligere ubådsfabrik – en både vovet og storslået ramme om en af de helt store begivenheder inden for klassisk musik sidste år. Filmstruktøren Andy Sommer overførte opførelsen til film, og den viser Cinemateket i København ved en Danmarkspremiere søndag, 3. april.

Før Andy Sommers film over Pärts og Wilsons Adam’s Passion bliver der vist en film af Günther Atteln: The Lost Paradise, som skildrer opsætningen af Pärts værk for kor og orkester i Wilsons kongenialt dybttænkte regi.

The Lost Paradise: Pärt, Wilson og dirigenten Tõnu Kaljuste midt blandt medarbejdere  

Matineen med de to film finder altså sted søndag, 3. april og begynder 14:15. Billetter kan købes via dette link til Cinematekets programside hvor der også yderligere progaminformation om de to film.

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Aslaug Holm: Brødre

Written 27-01-2016 12:50:30 by Allan Berg Nielsen

Her på dette foto står filminstruktøren sammen med sine to medvirkende, det er hendes sønner, Lukas Holm Buvarp, tv og Markus Holm Buvarp, th. De tre står på en central location i filmen, familiens bådehus ved havet på dens sommersted i generationer. Gennem næsten ti år har de tre ind imellem og i perioder med mellemrum været filmholdet, de har desuden hele tiden haft faderen med i en vigtig birolle. Filmen skildrer de to drenges liv gennem årene, med hinanden, i deres familie, på dens plads i moderens slægt af fiskere ved havet. Aslaug Holms film handler nemlig også om hende selv som mor og som reflekterende filmkunstner. Fortællestemmen er hendes pesonlige, ind imellem kommer en af drengene ind. Dialogen er imidlertid filmen igennem drengenes. Fotografiet viser deres kontrakt, mellem en mor og hendes to store drenge, mellem en filminstruktør og hendes to medvirkende.

Filmen begynder i mørke, en drengestemme fortæller at ”der var ingenting i verdensrummet, der var bare én ting som kom, det var Gud. Og så skabte han Jorden. Og så skabte han to mennesker…”, og der klippes til et billede af havet i livlig blæst og en nær kysts pynt foran horisonten. De to drenge har evangelisters navne, og ”i begyndelsen var ordet…” Aslaug Holms og hendes to drenges film begynder med en skabelsesberetning og den fortsætter og udvikler sig lige så storslået som sin egen fortælling om tilblivelse, de to drenges og menneskets.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nicole N. Horanyi: Motley’s Law

Written 19-01-2016 09:16:09 by Allan Berg Nielsen

Den rygvendte kvinde på Henrik Bohn Ipsens stramme still er den amerikanske forsvarsadvokat Kimberley Motley energisk velforberedt velordnet på vej til en juridisk opgave i et afghansk fængsel hvor hun skal møde en sydafrikansk mand, som foreløbigt har været fængslet i seks år. Hun arbejder på hans løsladelse, det er dagligt arbejde for hende og det er en af historierne i Nicole Horanyis film, som har premiere den 27. januar i de danske biografer efter den jo har været vist på en række festivals, også på CPH:DOX i november.

Kimberley Motley er den eneste udenlandske advokat, som har licens til at procedere i de afghanske retssale, hvor i hvert fald hun professionelt forsøger at få retssystemet til at fungere i overensstemmelse med den nye forfatning og de nye anderledes love. Både de gode honorarer og adskillige prestigefyldte menneskerettighedssager har fået hende til i de fem år arbejde langt væk fra fra familien, en indforstået mand og tre børn for hvem det bare må være sådan det er og moderen er dog hjemme i perioder. Men nu har trusler og landets usikre tilstand gjort det sværere og sværere for Kimberley Motley at fortsætte sit arbejde.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Martti Helde: In The Crosswind

Written 12-01-2016 11:41:19 by Allan Berg Nielsen


En lille familie, far, mor og en sovende datter bliver fuldstændigt uvarslet hentet en tidlig sommermorgen. Det er i Estland, det er ude på landet, æbletræerne blomstrer og duften er overvældende dejlig. Ingen forstår det hele omfang af det som sker. Min helt store oplevelse på Baltic Frames søndag var denne film, dette vældige værk, denne rige film som i mine associationer undervejs rammer Bergman-erindringer fra både Smultronstället og Skammen og Tarkovskij-erindringer fra Spejlet og senest rammer filmen umistelige Guzmán-indtryk fra Lysets nostalgi og dertil min egen helt personlige nutidige angst for med ét ikke længere at være beskyttet af mit land og min regering, ladt alene med min angst for bankene på døren en tidlig morgen, min angst for deportation, mishandling og forsvinding.


På jernbanestationen skilles familien. Manden skal blive, han skal et andet sted hen, moderen og barnet skal med toget, hvorhen ved de ikke. Jeg ved det jo, ved hvor begge skal hen, jeg sidder med min gamle viden om det tyvende århundredes historie, om dette nye århundredes, min samtids begivenheder. Afskeden på perronen er som scene mytologisk i århundredets ikonografi og elegi.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Giedre Zickyte: Master and Tatyana

Written 11-01-2016 14:15:36 by Tue Steen Müller

So, there it is, the film about the Lithuanian photographer Vitas Luckus (1943-1987), his life, his art and first of all his love story with muse and wife, Tatyana. (Screened at the cinema Øst For Paradis, Aarhus at the festival "Baltic Frames") It is made by Giedre Zickyte, who has been working on it for years. I heard about it five (maybe more) years ago, when she was pitching the film at the Baltic Sea Forum, and since then I have had the pleasure to watch sequences and rough versions. Yes, pleasure, because Giedre Zickyte has kept the passion for her film the whole way through, and pleasure because you can see Quality, high Quality in the final film. For me it’s brilliant, nothing less… the whole review, click. (Blogpost from 28-09-2015)

Trailer: link via Facebook

Categories: Cinema, Festival, Articles/Reviews ENGLISH

Christian Braad Thomsen: Fassbinder

Written 06-01-2016 09:44:36 by Allan Berg Nielsen

Det var sent efter fremkomsten jeg fik set Christian Braad Thomsens efter premieren i Berlin meget omtalte nye film. Først da jeg læste Rune Kühls anmeldelse i Information blev det til noget, og det var fordi en bestemt formulering ramte mig: ”Braad Thomsens film kunne i sin form næsten være lavet dengang i 1970’erne. Den består af en lang række interviews kædet sammen af instruktørens fortællerstemme…”

Det er for mig i hvert fald grund nok til at få fat i en DVD, instruktørens fortællerstemme, Braad Thomsens fortællestemmer i det hele taget er synes jeg de smukkeste, de mest vedkommende velskrevne i dansk dokumentarfilm, de er gammeldags på den gode nutidige måde. Ok, jeg er selvfølgelig interesseret i Fassbinders værk og da også i hans biografi, men det er Christian Braad Thomsens blik på og sprog om det materiale som fascinerer mig.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Holten Bonke: Ejersbo

Written 20-11-2015 15:27:18 by Allan Berg Nielsen

Det åbner så smukt med en arkivoptagelse af forfatteren Jakob Ejersbo i en bus i Tanzania må det jo være, smuk, glad, forventningsfuld. Så vandrer han hen ad den afrikanske landevej, kameraet ser ham bagfra. Vi vil gerne følge ham, vil gerne blive i den her filmpoetiske historie.

Men straks derefter tages der med det nøgternt observerende kamera fat på bjergvandringen som gennemgående fortællelag. ”Det skete i virkeligheden ved et tilfælde. Jeg hørte om forfatteren Rune Skyum-Nielsens planlagte tur op til Kilimanjaros tinde med Jakobs to venner. En tur hvor Jakobs sidste ønske skulle forløses. At hans aske skulle spredes ud over Tanzanias jord. Jeg var allerede tændt. Kan man drømme om en bedre ramme for et portræt? Selvom jeg skulle portrættere en afdød forfatter, ville jeg gennem opstigningen på bjerget Kilimanjaro kunne skildre Jakob gennem et dramatisk nutidslag. Det var en gave…” skriver Bonke i pressematerialet til filmen. Bonke presser imidlertid sin gave, sit indfald, presser sit stof til grænsen af overvægt, hvis da ikke netop over den grænse, tænkte jeg ved første gennemsyn, filmen er ved at vælte. Jeg tænkte videre at det måske var sådan et element som der engang på et lille skilt over alle begynderes klippeborde med et mere end berømt citat advaredes mod: den kæreste scene skulle fjernes.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Anne Wivel, samlede blogindlæg om hendes film

Written 12-11-2015 09:07:41 by Allan Berg Nielsen

Allerede i 1980'erne, da jeg rejste rundt i ind- og udland for Statens Filmcentral, var mit standardsvar på, hvem der er de betydeligste danske dokumentarister, Jørgen Leth, Jon Bang Carlsen og Anne Wivel – den trio, som dansk dokumentarismes aktuelle succes hviler på. Jeg klikker ind på Det Danske Filminstituts filmdatabase og ser den lange, lange liste over Annes film som instruktør, producer, konsulent, manuskriptforfatter. Filmografien kan ses som et katalog over dokumentarfilmens store udtryksmæssige spændvidde. "Gorilla, gorilla", "Den lille pige med skøjterne" og "Vand", alle fra 80'erne, er tavse, iagttagende kortfilm, fine små poetiske perler, hvorimod der snakkes uafladeligt i vérité-filmene "De tavse piger", "Motivation" og "Ansigt til ansigt". Sidstnævnte er 165 minutter lang (!), optaget på 16mm på Pastoralseminariet, et hovedværk i dansk film, inspireret af amerikanske Frederick Wiseman, men med sin helt egen tone og enkelhed... (Tue Steen Müller)


Anne Wivels ”Mand falder”var åbningsfilm på CPH:DOX og nu i disse dage viser DOXBIO filmen i en lang række biografer. Det er anledningen til her at samle, hvad vi på Filmkommentaren har skrevet om instruktøren og nogle få af hendes mange film.

GISELLE (1990)

Den gamle danser står i øvesalen. Billedet viser ham lige forfra, han danser for kameraet. En komisk-yndefuld dans henvendt til filmen. Klaveret akkompagnerer. Kameraets eneste bevægelse er den forbudte zoom fra total ind i tæt på nær. Ganske langsomt. Jeg ser dansen til ende. Han fortæller jo en historie, som ikke kan afbrydes. Det er en inklination, en opfordring, en henvendelse.

Denne første scene er minutlang. Sådan er overenskomsten. Det her kommer til at tage lang tid. Og der klippes til en krantur, teatrets dekorerede loft afsøges i den bløde svimle bevægelse. Her er den verden, jeg indbydes til. Teatrets lyde, en sanger varmer op, billedet strejfer prismekroner og portrætter af skuespillere. Ved titelskiltet svinder al lyd. Kun det ene ord og en svag spinkel tone, a – forestillingen kan begynde.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Festival, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Anne Wivel: Mand falder

Written 03-11-2015 10:28:22 by Allan Berg Nielsen


Det begynder stille og roligt med Anne Wivels stemme, som nænsomt fra bag et fortæppe af Per Kirkeby lærreder ganske kort fortæller den personlige baggrund for filmen: Kirkeby er en forårsdag 2013 faldet ned ad en trappe, har fået en hjerneskade, som alvorligt forstyrrer hans syn og hans bevægelighed, han kan ikke male, han kan ikke gå. Hun kan omsider besøge ham og aftenen før ringer hans hustru og siger, at han gerne vil at Anne Wivel tager sit kamera med. Hun bevæges, hun har ikke brugt kameraet siden hendes mand to år tidligere faldt og slog hovedet og kort efter døde, og hendes dæmpede stemme fortsætter herefter med hendes ja, dette fortrolige og ægte ja til sætningerne fra maleren og vennen, fortsætter og fortsætter. Anne Wivel er i den her film til stede hele tiden, i optagelserne, i samværet som vokser til filmværket som Per Kirkeby vel sådan har ønsket de endnu en gang kunne lave sammen.

Titelsekvensen klipper til atelieret, Kirkeby sidder og taler med kameraet og lidt med sin hjælper som også er der, og lidt med hustruen som også er der, der er hele tiden mennesker omkring ham, og han taler med kameraet og med Anne Wivel bag det, taler om situationen: jeg kan ikke gå, jeg kan ikke male, jeg kan ikke se, jeg kan ikke genkende ansigter. Det er ærgerligt siger hun, det er godt nok surt siger han og så går de i gang med at lave filmen. Filmens kurve bliver som Kirkebys kurve, den må skabe et nulpunkt, tror jeg det er han siger, og så må den med ham bevæge sig frem gennem en række af stemninger, som bliver til filmens afsnit. Sådan aftaler de konstruktionen, så enkel er den, de to erfarne ved hvad de gør. ”Jeg magter det ikke helt, det ved jeg godt, det må være som det er,” udbryder han et sted i gang med et billede, et værk trods alt, og klaverkoncerten triumferer ved de kunstneriske sejre, ved indsigtens gennembrud.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Amy Berg: Janis: Little Girl Blue

Written 22-10-2015 14:57:26 by Sara Thelle


Nearly two hours in company of Janis Joplin, what’s not to like! I was so ready to just lean back and enjoy and I was… disappointed.

Whoa, slow down, hold your horses! I’m being bombarded with talking heads at a speed so I can’t follow. Too fast a pace when all I want to do is to take my time, hear the music, feel the music and the person I’m about to discover.

I’m disappointed because I’m sitting in the dark theatre all alert and ready to take in impressions, emotions, sound, images and Music and I’m not getting the cinematic experience I thought I would. And I’m annoyed because I think a big part of my disappointment is a question of the editing. I don’t mind a conventional portrait film, I don’t mind seeing a TV-documentary in a theatre, but I do mind the rushing.

All the information, all the anecdotes and the archive footage lose sense if I don’t get the time it takes to “meet” the performer and her music. If there is not a moment where I hear something I haven’t heard before, suddenly discover the lyrics of a well-known song or just get to linger on a live performance…

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Chantal Akerman: La chambre

Written 07-10-2015 15:16:03 by Allan Berg Nielsen

I går var der to facebookopdateringer og igen i dag en fra en følsom og klog filmproducent jeg ad den vej kender og følger, opdateringer vedrørende Chantal Akerman som døde i forgårs og om hendes arbejder. To nekrologer og et link til hendes film La chambre fra 1972.

Det er hendes første film efter hun har forladt filmskolen i Belgien og er flyttet til New York. Hun er 22 år. Det er et studium i filmscenens væsen. Én eneste optagelse, en panorering langsomt dvælende cirkelformet i værelset først den ene vej så den anden vej til sidst i kortere ruter frem og tilbage til en medvirkende formodentlig hende selv som ligger i en seng og spiser af et æble.

Filmen La chambre viser mig en scene som ikke er en historie, ikke er en del af en historie, ikke er en anekdote, der er ingen pointe, blot en naturlig afslutning. Den filmscene er en skildring af et værelse, et bestemt værelse, ikke et værelse som sådan, men det her værelse, netop som filmens præcise titel siger.


In a 360° circular panoramic shot the camera slowly pans an entire apartment (or house). When it first passes the bedroom there is nobody there but each time it shows the room again Chantal Akerman is sitting on the bed, motionless first, then busy doing something (peeling an orange, eating an orange, etc.). When she is last seen she yawns and lies down on her bed. The camera continues panning but after 10 minutes and 21 seconds the film comes to an end and she can't be seen asleep. (IMDb / by Guy Bellinger)

USA, 1972. 12 min.

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Christian Sønderby Jepsen: Naturens uorden

Written 26-09-2015 10:31:39 by Allan Berg Nielsen


Alle Christian Sønderby Jepsens film har en tydelig mand i centrum, en mand med en lidenskab, en mand med udstråling, en mand som ganske naturligt er i filmen, som er en egentlig medvirkende. Mandens lidenskab er et forehavende, et projekt: at vinde en arvesag, at vinde titlen som landets bedste fuglespotter, at opklare en kompliceret sag om et justitsmord, at få ret over sin nabo, at få samlet alle sine 12 børn i en harmoni. Over sådanne særprægede menneskeliv ude i det almindelige liv bygger Sønderby Jepsen i klipperummet ved optagelser han har lavet som fluen på væggen under lange samvær med den medvirkende gennem måneder og år et drama, som skildrer dette hver gang eksistentielle projekt, denne lidenskab i en kurve gennem modstand og tilbageslag hen imod en løsning, en succes, en indsigt.

Den medvirkende mand af den slags i den nye film Naturens Uorden er Jacob Nossell. Hans projekt er voldsomt stort, han har sat sig for at lave et ”selvbiografisk teaterstykke om normalitet, identitet og meningen med livet”, som det i begyndelsen af filmen skrives hvidt på sort på et skilt, og få det sat op på Det kongelige Teater. Sønderby Jepsen er steget på projektet og følger det med sit kamera og skaber sit værk om hans værk, med ham og med teaterinstruktøren Thomas Corneliussen og skuespilleren Kristoffer Fabricius (dublerer Nossell i forestillingen) som aldeles vigtige medvirkende i hovedpersonens ambitiøse forehavende.

Åbningsbilledet er præcist og smukt. Jacob Nossell står rygvendt til kameraet på den tomme scene i Det Kongelige Teater og kigger ud i den oplyste, tomme teatersal hvor han og jeg hører det publikum som han filmen igennem vil arbejde på at blive i stand til at møde. Han og jeg hører publikum klappe. Hans første replik lyder: ”Hej! Mit navn er Jacob. Når folk møder mig for første gang, så får de en instinktiv impuls til enten at flygte fra mig eller også slå mig ihjel. Så vi skal nok få en rigtig hyggelig aften i aften.” Musikken sætter ind, det er filmmusik til en stor film. Ingen tvivl om det, jeg er tryg.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jafar Pahani: Taxi Teheran

Written 25-09-2015 09:25:02 by Tue Steen Müller


The French poster for the film catches perfectly the sweet, light and unpretentious atmosphere of the latest work made by a director, who lives under a berufsverbot from the state he lives in: he is not allowed to make films, he is not allowed to leave the country. And it introduces the characters, or should I say: The teacher who argues with the man (third from the right), who has quite strong opinions on what should be done to criminals. The little man who sells films on dvd even those that are not finished yet (!), the two older ladies who enter with a bowl of goldfish, the niece who wants to make films as her uncle, the taxidriving director Pahani, but has been told by her school teacher, that certain rules have to be followed, the boy who is in her film, but can not be as he ”commits a crime” on camera, and finally the flower-carrying, smiling dissident-colleague to Pahani.

The film starts, Pahani is behind the wheel, he takes the driver’s seat with a camera that can be positioned so it catches what happens outside and inside with the characters entering, those on the poster. It is joyful to watch with small situations that reflect a debate on human rights in Iran, that susperstition lives well among the older generation, that you can get whatever film you want in piracy copies (I experienced that myself back in 2000 when I visited Teheran), that there are rules for what you can film and what not.

Pahani himself, the taxi driving film director, comes out as a mild and generous character - one of the kind of taxi drivers you seldom meet - he listens to the stories that he has created for the film – and makes his job as a film director, who loves his citizens and who lives as they do, coping with the many restrictions.

Iran, 2015, 82 mins.

You can only love that film, that opens theatrically in Copenhagen, Grand Teatret October 1st.     


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Petra Costa og Lea Glob: Olmo & the Seagull /2

Written 04-09-2015 19:06:47 by Allan Berg Nielsen


Filmen rejser på turne i de danske biografer med start den 7. september, og Zentropa har indledt samarbejder med teatre rundt om i landet samt sat forskellige  personer fra teatermiljøet stævne for at tale med dem om blandt andet moderskab og karriere og livet ved teatret i  Q & A sessions efter filmen er vist.

Line Bilenberg skriver i en pressemeddelelse om om arrangementernes temaer og om tid og sted:

Filmen følger det succesfulde teater-skuespillerpar Olivia og Serge, under Olivias graviditet og sætter fokus på et af de dilemmaer, der for nogle kvinder kan være svært at tale om. Nemlig de konsekvenser og ændringer, der opstår i ens liv, når man pludselig en dag går fra at være karrierekvinde til, i større eller mindre grad, at skulle sætte sig selv til side og være mor.

Parret arbejder på det legendariske teater Théâtre du Soleil i Paris. Olivia (Olivia Corsini) bliver meget pludseligt tvunget til at afbryde sin karriere på grund problemer i graviditetsperioden, som tvinger hende til at forholde sig i ro i parrets lejlighed, alt imens at Serge(Serge Nicolaï), hendes kæreste arbejder videre med forestillingen på teatret. Selvom Olivia glæder sig til at blive mor, så opstår der også følelser af afmagt, jalousi på hendes kærestes forsatte liv ved teatret og en frygt for fremtiden.

Filmen er instrueret af danske Lea Glob og Petra Costa fra Brasilien i et instruktørsamarbejde, som blev til på opfordring af DOX:LAB. Intentionen har været at sætte fokus på de svære følelser, der kan trænge sig på, midt i al lykken over at være gravid. Kan jeg nogensinde få en karriere, når jeg er blevet mor? Hvordan skal jeg få mit liv til at hænge sammen? Er jeg en dårlig mor, fordi jeg nogle gange ville ønske, at jeg var manden og kunne fortsætte karrieren som hidtil? Og er det i virkeligheden ikke bare noget, man finder ud af?

Olmo and the Seagull er Lea Globs første feature film, instrueret I samarbejde med Petra Costa (BRA). Filmen modtog NORDIC:DOX Award I 2014 som bedste nordiske dokumentarfilm og ved den international premiere under Locarno Film Festivalen 2015 blev filmen tildelt Junior Jury Award for bedste film i Directors of the Present.



Lene Johansen er moderator på hele touren.


SCALA BIOGRAF, Man. 7. Sep. Kl.16:30 Med skuespillerinde og projektudvikler Roberta Carreri og skuespiller, musiker og instruktør Kai Bredholt , Odin Teatret. Odin teatret er aktuel med flere forestillinger og har netop afsluttet Odin Ugen, en årlig event med skuespillere fra hele verden som gæster teatret i Holstebro.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Petra Costa og Lea Glob: Olmo & the Seagull

Written 04-09-2015 10:54:24 by Allan Berg Nielsen

”Trigorin got Arkadina pregnant” bemærker en kollega da Olivia ved en lille festmiddag lidt inde i filmen røber sin graviditet. Ja, det handler om teater, det ser jeg selvfølgelig straks i åbningen, og det handler i en arbejdende gruppe om en bestemt skuespiller, en bestemt kvinde især, det er tydeligt. Snart ved jeg så at der er én mere, en mand. De hedder Olivia og Serge og de kan spille Desdemona og Othello har de vist og de spiller nu Arkadina og Trigorin, skuespillerinden og forfatteren i Anton Tjekhovs Mågen som gruppen sætter op, og ved siden af hinanden og sammen lever de deres egne liv og det kan de også fremstille, de roller kan de også spille, professionelle som de er, og det sker i filmen her som handler om hvordan deres liv og deres arbejde udvikler sig gennem nogle udfordrende måneder.

I titelsekvensens dans på scenen bliver skuespilleren Olivia væk i rollen Arkadina, væk fra sin anden virkeligheds dans med og eget lykkelige forhold til Serge, forelskelsen klippes hurtigt og tydeligt og smukt frem, jeg ser at hun ser ham hele tiden. Åh, fotografens følsomme opmærksomhed for hendes bliks retninger i den stadigt hurtigere dansescene og klipperens lige så præcisise anbringelse af et vigtigt flash back.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Christian Sønderby Jepsen: Naturens uorden

Written 30-08-2015 15:51:36 by Allan Berg Nielsen

Der er premiere 7. oktober og Sønderby Jepsens nye film har til den tid naturligvis en åbning i Rukovs forståelse af begrebet, men den er faktisk begyndt allerede nu, se her med traileren og fortsæt bestemt med den efterfølgende forfilm som erindrer om en teaterforestilling sidste år på Det Kongelige Teater, en produktion, som filmen følger. Se bare her: (link til trailer på opslag 24. august) (forfilm om teaterbegivenheden)


Science is bringing us closer to creating the perfect human being. But what are the consequences of defying natural evolution?

Recent advances in medical science bring us closer to the prospect of creating a genetically perfect and flawless human existence. An unborn human life can be screened and influenced in so many different ways. Sperm banks offer to determine the sex, eye color and blood type of your dream child. Nuchal scans and genetic tests allow us to reject defects before it is too late. The goal is to give a worthwhile and healthy life to as many people as possible. A life without disabilities.  Or rather - a normal life.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Asif Kapadia: Amy

Written 26-08-2015 08:08:54 by Allan Berg Nielsen

”…an intensely intimate experience, which is delightful as you’re getting to know her early on, when she’s all shy, charming smiles and having her first successes. In its rise-and-fall arc, her star-is-born/star-is-dead story is painfully familiar; she is, bluntly, just one more name now etched on our pop-cultural mausoleum. Yet, as this movie reminds you again and again, the commercial entity… was also a human being, and it’s this person, this Amy, whom you get to know through all the lovely little details, knowing winks, funny asides and barbed observations that help make the movie memorable…”

Sådan skrev Manola Dargis 2. juli i New York Times. Min kollega Tue Steen Müller brugte citatet da han generelt pegede på de fremragende filmanmeldelser i New York Times (som desværre bliver indskrænket) og som smagsprøve brugte han dette ”very very inviting review” som han skrev. Nu har jeg så sidst af alle (tror jeg) været i biografen at se Asif Kapadias Amy og ja, skriver jeg med det samme, det er en vidunderlig filmbiografi eller en filmroman måske om et menneskes historie, dets liv, ganske kort, men umådelig rigt på lykke og fortvivlelse.

Jeg gik til filmen uden specielle forudsætninger, kendte ikke Amy Winehouse, kender faktisk ikke meget til jazz, har slet ikke forstand på jazz. To af mine venner tog mig med og med vilje lod jeg være at læse foromtaler og anmeldelser. Men jeg var fordomsfuld, ventede et musikerportræt, et stykke journalistik, ja, ventede et konventionelt værk bygget af arkivmateriale og interviews med Winehouse’s familie, venner og kolleger.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Michael Madsen: The Visit

Written 20-08-2015 15:55:38 by Allan Berg Nielsen

De er allerede hos os, de har været her længe. Den sidder i mig den sætning, efter filmen, den bliver siddende længe. En replik undervejs har skabt den tanke at det fremmede har mødt mig for længe siden, det har for længst invaderet mig. En meget stor del af mig er faktisk ikke mig fik jeg at vide. Hvad er det så?

Det første billede i Michael Madsens nye film fremstiller heste på en græsmark, måske Tarkovskijs heste, som roligt holder fast ved mit liv som bundet til jorden. Men i den fjerne baggrund af den landlige scene rejser sig bag træer en meget stor antenne til en sender eller modtager til ekstraterrestrisk kommunikation må jeg tro. Den er på sin måde smuk som hestene på deres, forunderlig. Vil den en skønne dag modtage et signal derudefra eller vil de med ét være her, de ekstraterrestriske gæster, uden at have meldt sig i forvejen? 

”It would probably mean a whole rethink of everything…” Sådan lyder den den første replik i titelsekvensen. To højtplacerede personer, FN medarbejdere finder jeg siden ud af, sidder i et uformelt møde i en sofagruppe. Ja, Jorden får besøg, betror fortællerstemmen mig, en stemme, som jeg er fortrolig med fra tidligere film, voldsomt tankevækkende film, Michael Madsens stemme. Han fortæller om sin film, at den er en simulation som han kalder den. Og jeg mærker, at det her er værre end klodernes kamp i min barndom, det er ikke underholdning, det er ikke propaganda, det er sært troværdigt, tæt på at være overbevisende.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Cinemateket August-September 2015

Written 01-08-2015 19:48:19 by Tue Steen Müller

Jeg skrev om Helmut Berger, som Luchino Visconti gjorde til stjerne med ”Ludwig”, skuespilleren som blev kaldt for verdens smukkeste mand. Og så åbner jeg det danske Cinematekets katalog for august og september og ser en anden Visconti-skuespiller på forsiden, Alain Delon, som er født i 1935, bliver 80 i november måned! ”Leoparden” (1963, 185 minutter)… dansen med Claudia Cardinale, spillet med Burt Lancaster, et af Viscontis mange mesterværker, for glem ikke også at se ”Rocco og hans brødre” (1961, 177 minutter), hvor han spiller overfor Annie Girardot og med Renato Salvatori i rollen som broren, som går i hundene i norditalienske Milano, hvortil den sicilianske familie er flyttet fra fattigdommen.

… to af 10 film med Delon, to andre der lige skal nævnes er Jean-Pierre Melvilles stilsikre, elegante ”Ekspert i Drab” (1967) og samme instruktørs ”Den røde cirkel” (1970), hvor også stilsikre og elegante Yves Montand deltager i det store kup.

Det er den rene fryd at bladre i Cinematekets indbydende 64 sider store katalog, kuglepennen kommer frem, der bliver sat krydser, diskuteret med den bedre halvdel, vel vidende at vi alligevel ikke får tid til alt det vi gerne vil se eller gense.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Jeppe Rønde: Bridgend

Written 17-07-2015 08:49:17 by Tue Steen Müller

Vi var i biografen og så Jeppe Røndes ”Bridgend” - redaktørerne af dette site, Allan Berg og Tue Steen Müller ledsaget af sidstnævntes kone Ellen Fonnesbech-Sandberg. Hjemme i kolonihaven talte vi om filmen i timevis, læste Kim Skottes Politiken-anmeldelse og Ralf Christensens fra Information, begge meget rosende. Men noget mangler i deres vurderinger, blev vi enige om. Det kommer her fra Allan Berg:

”Jeg drukner i disse voldsomme store drenges uartikulerede støj, men jeg rammes til gengæld præcist af den unge kvindes gennemspillede bevægelse fra distant nysgerrighed over undrende analyse til beslutsom involvering. Jeg ser uundgåeligt, at den unge kvinde er i slægt med den unge kvinde i von Triers ”Breaking the Waves” og med den unge kvinde i hans ”Dancer in the Dark”, i slægt med Tarkovskijs unge kvinder i ”Solaris” og i ”Andrej Rubljov”. Disse kvinder griber alle ind i tilværelsen og trodser den samfundsbestemte skæbne ved at ofre sig selv. Filmene bliver således for mig elegier over denne kvindelige lidelse og offertemaet i Jeppe Røndes film samler sig om denne ene skuespiller, som også er den eneste, der skildres som helt menneske, som når hun låner sin elskede af sit liv og han styrket af dette forlader sin éndimensionelle rolle (i hans tilfælde som fardomineret kordreng), den afgrænsede rolle han og alle andre personer omhyggeligt er tildelt i Røndes overdådigt udstyrede og strengt stiliserede marionetspil.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Olivia Chamby-Rus: Åbne øjne

Written 04-07-2015 14:07:58 by Allan Berg Nielsen

Jeg kan rigtig godt lide Olivia Chamby-Rus’ afgangsfilm. Jeg kan især godt hendes medvirkende Anne Sofie Marisa Jensens præstation. Og hos hende er det først sproget, som griber mig, hendes sproglige opfindsomhed og præcision, en mellemting mellem smukt borgerligt dannet sprog og let antikveret og aldeles nutidigt digterisk sprog som breder sig ud i hendes væsen og gestik som en særlig opmærksom nænsomhed, som en skønhed simpelthen. Anne Sofie Marisa Jensen er en gave til en filmscene, til alle filmscenerne. Det er let at høre og se nu, men Chamby-Rus har hørt og set det først og klogt og afdæmpet bragt dette indtryk, denne sum af iagttagelse på plads i sin film.

Fotografen Jasper J. Spanning har også set det særlige ved den medvirkende unge kvinde. Det er blevet til en opmærksom og nænsom og forelsket fotografering. Og klipperen Sofie Marie Kristensen har lyttet til Anne Sofie Marisa Jensens smukke særprægede talesprog, til hendes overraskende formuleringer og skanderinger, stilfærdigt elegante som hun selv i sin tøven, nej, tilbageholdenhed lige fra åbningens præcisering, at filmen er om ”min beskedne personlige blindhed…” Beskedne! Ordet har adskillige nuancer, det ved hun godt.

Hendes scener er også hendes bevægelser, større og mindre og minimale som for eksempel hendes hænders afsøgen Tegners erotiske skulpturs former og detaljer, ”hvordan det er kvinden hviler sit hoved, det kan jeg ikke rigtigt finde ud af…”, som hendes og venindens humørfyldte finden frem til en musikforretning, hvor de vil prøve instrumenter til salg, som til sidst hendes forunderlige måde at synge Volmer Sørensens og Otto Franckers Dansevise på, hele dansevisen, selvfølgelig. Det er en film, som er lavet af og med færdige scener.

Danmark 2015, 30 min.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert Frank

Written 26-06-2015 19:09:12 by Sara Thelle

Thank you to Cinemateket in Copenhagen who, in collaboration with the Copenhagen Photo Festival and Danish writer, filmmaker and beat expert Lars Movin, organised the Robert Frank program here in June. And thank you to Lars Movin for sharing his knowledge and his personal anecdotes with us when introducing the films. This was the first big Robert Frank retrospective and also the first official screening of the legendary Rolling Stones documentary Cocksucker Blues (1972) on Danish ground. 15 of Robert Frank’s films and 3 about him.

I was in for a small marathon last Saturday. First the documentary Leaving Home, Coming Home – A Portrait of Robert Frank (2005) by Gerald Fox, a rare intimate portrait, since Robert Frank has never been keen to being filmed or interviewed. Then the feature-length hybrid film Me and My Brother (1968) and last, a collection of his later short films The Present (1996), I Remember (1998), Paper Route (2002), True Story (2004/2008) and Fernando (2008).

Me and My Brother was a slap in my face. It opens up with a very disturbing scene that takes you right to the bottom of a deep and complex matter. Soon it is turned into a film within the film and becomes a sort of meta-reflection and investigation into the questions: how do you film other people, how do you use others in your art, how do you use yourself, what do you make money from, how does it feel to be filmed, what does it do to you, when are you yourself and when are you acting. It is a hybrid film, mixing real life with staged acting, colour with black & white, at times the characters are “played” by themselves and at other moments by actors.

Originally, Frank was set out to make a film adapting Allen Ginsberg’s poem Kaddish, written about his mentally ill mother. But over time, the project becomes a film about Ginsberg’s partner Peter Orlovsky’s brother Julius, who after having spent 15 years in a psychiatric hospital is let out and left in care of his brother. So the setting is Julius, a catatonic schizophrenic, living with Peter Orlovsky and Allen Ginsburg. The film is about how to live with and among mental illness, about how the brother Peter deals with it, and in this way – maybe – it becomes indirectly an adaption of Ginsberg’s poem. And at the same time it is a film about Frank’s doubts about filming this.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Michael Madsen: The Visit

Written 21-06-2015 13:42:30 by Allan Berg Nielsen

Filmen er den første i DOXBIOs efterårsprogram med fire premierer. Katrina Schelin skriver om filmen i pressemeddelelsen:

”Filmen dokumenterer menneskets første møde med intelligent liv fra rummet – et møde, der endnu ikke har fundet sted. Siden opfindelsen af radiokommunikation har mennesket sendt signaler ud i rummet for at gøre andre civilisationer opmærksomme på vores eksistens. Med eksklusiv adgang til FN’s kontor for ”Anliggender vedrørende det ydre rum” og til militærstrateger og eksperter fra verdens førende rumforskningscentre udforsker filmen det første møde med en besøgende fra rummet. Konfrontationen mellem os og det ’fremmede’ begynder med de enkle spørgsmål: Hvorfor er I her? Hvordan tænker I? Hvad ser I i mennesket, som vi ikke ser i os selv? Filmen er en rejse ud over et jordisk perspektiv, som løfter sløret for menneskets frygt, håb og ritualer, og tvinger os til at konfrontere - ikke blot de fremmede livsformer - men i høj grad også vort eget selvbillede.

Michael Madsen har modtaget adskillige internationale priser og hans film inkluderer INTO ETERNITY (2010), TO DAMASCUS – A FILM ON INTERPRETATION (2005) og HALDEN PRISON (3D) (2014). Michael Madsen har stået bag flere af Københavns mest fornyende kunstprojekter. Er gæstelærer ved danske og internationale kultur- og uddannelsesinstitutioner bl.a. med 'Workshop For Individuals With Absolutely No Idea For A Film'.”

Danmark 2015, 83 min. Produceret af Magic Hour Films. Filmen får premiere 2. september i en række heldige byers biografer. Se hvilke hos DOXBIO:


This film documents an event that has never taken place – man’s first encounter with intelligent life from space”.With unprecedented access to the UN Office for Outer Space Affairs, the military, and experts from leading space agencies, the film explores a first contact scenario, beginning with the simplest of questions: Why are you here? How do you think? What do you see in humans that we don’t see in ourselves? A journey beyond a terrestrial perspective, revealing the fears, hopes, and rituals of a species forced not only to confront alien life forms, but also its own self image. (IDFA)

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt /2

Written 20-06-2015 19:15:43 by Allan Berg Nielsen

Her på Filmkommentaren har Tue Steen Müller anmeldt ”Skyggen af en helt”. I dag har Asger Schnack en artikel i Information, som berører os, da den ikke alene anfægter biografiske oplysninger i filmen, men på et digterisk forstående grundlag diskuterer en vigtig grænse i den kunstneriske dokumentarfilm, grænsen mellem iscenesættelse og usandhed. Her er et par citater fra artiklen og et link til hele Asger Schnacks tekst:  

”Laurits Munch-Petersens film Skyggen af en helt, der netop har haft premiere, præsenteres som en dokumentarfilm. Det er klart, at det må være tilladt, når man laver en dokumentarfilm, at blande fiktion og fakta, i det hele taget at tage forskellige midler i brug, hvis det tjener til filmens bedste – altså sandhedens. En dokumentarfilm kan godt lege med virkeligheden, men…”

" 'Nøglen til at forstå mysteriet begynder hos Laurits’ mormor, der efter Gustafs forsvinden skærer mindet om ham ud af sit liv og gør ham til tabu i det bornholmske hjem.' Sådan hedder det på premierebiografens hjemmeside. Men det passer ikke! Det er muligt, at Laurits Munch-Petersen og hans mor opfatter det sådan, men det svarer ikke til andre vidners fortælling. Lisbet Munch-Petersen blev gift med maleren Paul Høm og stiftede ny familie, men det betød ikke, at Gustaf Munch-Petersen forsvandt fra hendes liv…” 

Senere, 24. juni, havde Laurits Munch-Petersen en replik i Information, hvor han blandt andet skrev:

"... Filmen er tænkt som et personligt og kærligt portræt af Gustaf og Lisbet og deres kærlighedshistorie oplevet gennem deres barnebarn. Filmen er et oprigtigt ønske om at beskrive konsekvenserne af denne kærlighedshistorie og Gustafs valg om at forlade sin gravide kone og lille datter uden at sige farvel, således at heltebilledet bliver nuanceret af den smerte, der efterfølgende har fundet sted, og som har farvet hele mit liv."

Foto: Asger Schnack

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Anne Wivel: Mand falder

Written 17-06-2015 20:16:47 by Allan Berg Nielsen

DOXBIO har offentliggjort sit efterårsprogram med fire premierer. En af dem er Anne Wivels nye film Mand Falder. Katrina Schelin skriver om filmen:

”Anne Wivel har fulgt sin ven, maleren Per Kirkeby på nært hold, efter at han faldt ned ad en trappe og slog hovedet. Han havde tidligere overvundet følgerne af en hjerneblødning og to blodpropper, men faldet på trappen for to år siden resulterede i en hjerneskade, der forhindrer ham i at arbejde. Han har ikke bare mistet sin førlighed, men også evnen til at genkende farver og sågar sine egne kunstværker. Udover at fotografere er Anne Wivel også til stede som samtalepartner og følger Per Kirkeby, som kæmper for at vende tilbage, idet han samtidig erkender sine manglende fremskridt. For ham synes der at være lang vej tilbage, for kunsten er jo ikke blot et spørgsmål om at kunne male noget kønt og vellykket, det væsentlige ligger i overskridelsen af den gode smag. Det er dette hug, maleren savner.

I filmen møder vi foruden kunstneren, hans hustru, venner ogsamarbejdspartnere, men dens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent møde med filminstruktøren AnneWivel og hendes kamera. Alt – fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter – lægges nøgternt frem.”

Isak Hoffmeyer skriver i programmet om Anne Wivel: ”Anne Wivels film er kendetegnet ved en særlig sensibilitet, der stikker dybere. De har alle en afgørende nøgternhed i udtrykket, som kan virke befriende, men nedenunder arbejder stærkere kræfter, følelsen for stoffet. Hendes film formidler et kunstnerisk syn på verden og bringer os tæt på stærke personligheder, som det var tilfældet med hendes seneste anmelderroste film Svend”.

Danmark 2015, 120 min.

Filmen får premiere onsdag, 11. november i en række heldige byers biografer. Se hvilke hos DOXBIO:

Foto: Isak Hoffmeyer

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Peter Anthony: Manden der reddede verden

Written 11-06-2015 17:34:02 by Allan Berg Nielsen

Der er premiere i dag på en usædvanlig film om det alvorligste emne: den røde knap. Jeg har for længe siden læst Øyvind Kyrøs bog med samme titel og har glædet mig meget til filmen, som jeg ikke fik set ved den egentlige premiere på CPH.DOX sidste år. Jeg har netop været igennem en række anmeldelser og deler lige mine links:

DFI’s pressemeddelelse:

Per Juul Carlsens anmeldelse (5 stjerner):

Henrik Queitschs anmeldelse (5 stjerner):

Nanna Frank Rasmussens anmeldelse (5 stjerner):

Jeppe Mørchs omtale før premiere på CPH:DOX 2014:

Jyllands-Postens Bogguides anmeldelse (uden forfatternavn) af Øjvind Kyrøs bog:


”Few people know of Stanislav Petrov… yet hundreds of millions of people are alive because of him."

The Man Who Saved the World (Starring: Walter Cronkite, Robert De Niro, Matt Damon and Kevin Costner) tells the gripping true story of Stanislav Petrov - a man who single-handedly averted a fullscale NUCLEAR WORLD WAR, but now struggles to get his life back on track… before it is too late.

An epic and grand Cold War thriller that sends shivers down your spine and shows us just how close we came to Apocalypse … and it’s not over yet! With a NEW COLD WAR rising and thousands of nuclear weapons on hair-trigger alert, we still live under the same catastrophic danger that Stanislav faced back then. (

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

The Salt of the Earth in Danish Cinemas

Written 24-05-2015 12:38:42 by Tue Steen Müller

The film of Wim Wenders and Juliano Ribeiro Salgado, a portrait of world star photographer Sebastião Salgado, runs in Danish theatres right now – go and watch it!

Mikkel Stolt wrote about it at the Danish cph:dox premiere, here is a quote:

”The film’s sense of time and space turns out to be the perfect conveyor of Salgado’s pictures and words. The horror and the beauty in the protagonist’s work are presented to us in a way that reveals how great interpreters of reality both the still photographer and the directors are… ”

And I saw an exhibition of the photographer’s ”Genesis” in New York last year and quoted from the catalogue:

The result of an eight-year worldwide survey, the exhibition draws together more than 200 spectacular black-and-white photographs of wildlife, landscapes, seascapes, and indigenous peoples—raising public awareness about the pressing issues of environment and climate change.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Magnus Gertten: Every Face has a Name /2

Written 25-04-2015 13:10:49 by Allan Berg Nielsen

På tirsdag 28. april kl. 17.00 vises Magnus Gerttens film Every Face has a Name i Grand biografen i København under et arrangement Dansk Røde Kors, Grand og Auto Images er gået sammen om: Flygtninge i Europa dengang og nu - De Hvide Busser 70 år efter.

Ove Rishøj Jensen fra Auto Images skriver i sin pressemeddelelse: ”Det er en film om flygtninge i Europa dengang og nu, en film der desværre er blevet højaktuel efter de seneste ugers begivenheder i Middelhavet. Røde Kors' Hvide Busser transporterede i de sidste uger af Anden Verdenskrig over 15.000 krigsfanger fra de tyske koncentrationslejre til Danmark og Sverige. Den 28. april er det præcis 70 år siden at en kameramand filmede hundredevis af disse fangers ankomst til havnen i Malmö og dermed deres tilbagevenden til et nyt liv. I filmen fortæller 10 af de overlevende fanger om konsekvenserne af at kunne leve frit og om deres taknemmelighed for at blive hjulpet tilbage til livet igen. Parallelt med overlevernes fortællinger inkluderer filmen et link til de flygtningestrømme, vi ser komme til Europa i dag. ”

Her på Filmkommentaren har jeg skrevet sådan om filmen: ” Den 28. april 1945 kom 1948 flygtninge med skib til Malmö, jeg ser det i en smuk newsreel beregnet til biograferne næste dag. Eller rettere, jeg ser det i en hensynsfuldt og dygtigt bearbejdet version af optagelserne fra den dag. En fortællerstemme af den slags, jeg altid bliver tryg ved, tager over, tager ved hånden, fortæller roligt, hvad det er, jeg ser. Det er befriede fanger fra de efterhånden erobrede tyske koncentrationslejre, mange af dem jøder i sidste øjeblik reddet fra udryddelsen, polske unge, nogle mødre med børn, franske modstandsfolk og britiske efterretningsfolk og også dem, som var forfærdende uheldige på et bestemt sted et bestemt tidspunkt. Roligt vises deres ansigter, mange er nu glade og smilende, andre forholder sig afventende, vil jeg tro, i en smertende ro. Alt i denne film er ro, bliver jeg lovet, fra begyndelsen til slutningen. Det giver mig tid til at tænke mig om, til at huske selv, til at associere. Til at udvide filmen i en egentlig tilegnelse…” (Link til hele anmeldelsen)

Facebook events:

Filmens trailer:

Filmens hjemmeside:

Filmens Facebookside:

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ulrich Seidl: I kælderen/ 2

Written 05-04-2015 13:23:53 by Allan Berg Nielsen

Jeg ved godt, at jeg burde kunne lide den film. Hele den meget omfattende foromtale lægger op til det. Men jeg kan faktisk ikke lide den, eller rettere, kunne ikke lide den i begyndelsen, var gået til den præget af al for meget fremmed viden, som havde stemt mig negativ. Negativ fra begyndelsen. Så jeg kiggede overbærende på billederne af et boligkvarters kølige orden, de rene gader, de ordentlige hække. Inde var der velafrettede beboere i yderst velholdte trapperum og der var nøgler og låse i en uendelig kadence, forekom det. Så var der med ét en lang scene med tre herrers samtale om deres medborgere fra Tyrkiet. Det var direkte ubehageligt. Min arrogante overbærenhed var ved at fordampe, filmen bgyndte at virke på sine egne betingelser, jeg glemte mere og mere af, hvad jeg havde læst, også instruktørens egen synopsis. Hans film tog selv magten. Den film tager magten.

Jeg er herefter i kældrene. Der er folk på løbebånd, i svømmebassin, i romaskine. Fornuftigt nok. Så er der kvinder stående alvorlige, som hos Peter Greenaway og hos Roy Andersson, i deres fine vaskerum i kælderen ved siden af deres vaskemaskiner som de på en måde ligner. Nå sådan, tænker jeg. Men herefter begynder chokkene. En kvinde med badekåbe over natkjolen og sokker på fødderne i tøflerne går roligt, trin for trin, fra repos til repos ned ad denne rengjorte trappe og hen ad en gang med ordentlige døre til perfekte pulterrum. Hun låser sig ind, jeg tror hun låser efter sig, hun tager en æske ned af en hylde, tager låget af og silkepapiret til side og tager en livagtig babydukke op og kærtegner den hengiven. Den er som levende, den er hendes liv. Den lægges ned igen, puttes. Silkepair og låget lægges på. Denne scene gentages. Det må være flere gange om dagen. Munterheden jeg havde forventet har filmen metodisk ændret til en sørgmodig stemning, og fra dette sted ser jeg filmen med voksende sorg.

Jeg ser på og hører på og bliver bedrøvet ved en omvisning i et kældermuseum af jagttrofæer, jeg lytter til hornmusik, som især blæserne holder af, og til operasang, ikke i badeværelset, men i kælderen med en endnu mere imødekommende akustik, fordi væggene er nøgne. Rummet er en skydebane, hvor sangeren, som også instruerer i selvforsvar ved pistolskydning, øver sig i begge kunstarter. Tilsvarende sagligt skildrer filmen, jeg mener det er herefter, i lige så omhyggeligt byggede, stiliserede scener en række generøst medvirkendes seksuelle udfoldelser i pinagtigt lange og teknisk detaljerede scener.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Ulrich Seidl: I kælderen

Written 11-03-2015 18:41:35 by Allan Berg Nielsen

Denne bistre herre har tilsyneladende indrettet en skydebane i sin kælder til seriøs træning i pistolskydning. ”I kælderen” er en film om det, folk foretager sig i deres kælder, og det er ikke ligeyldige småting. Den østrigske instruktør Ulrich Seidl tager publikum med på en rejse ind i det ubevidste og åbner op for en verden fyldt med skydevåben, slanger, sexlegetøj og nazi-tilbagelængsel. Filmen observerer nøgternt disse meget private rum i smukke, stramt komponerede billeder. ”Det er absurd, chokerende og grænseoverskridende, men også virkelig sjovt”, skriver Katrina Schelin i sin pressemeddelelse om DOXBIOS næste premiere, og hun anfører her, hvad instruktøren blandt andet siger om sin film:

”Østrigere tilbringer ofte deres fritid i kælderen. Dernede kan de – mænd, fædre, husmødre, par eller børn – være, hvem de vil. Dernede kan de dyrke deres lyster, hobbyer, lidenskab og besættelser. Kælderen er et sted til fritid og det private. Men for mange mennesker er kælderen også et sted for det ubevidste, et sted fyldt af mørke og frygt.”

Tue Steen Müller,, er både enig og forbeholden. Han så filmen på filmfestivalen i Leipzig i november og skrev blandt andet: ”… the start of Ulrich Seidl’s 'Im Keller' ('In the Basement') where a snake slooowly moves towards the mouse for attack, you know what is to happen, and yet you are jumping in your seat when it happens, as you are shaking your head when the nice Austrian Bürger enters his basement rooms full of Hitler and Nazi trophies. Not to forget the chained naked man, who licks the toilet clean on demand from 'die Herrerin'. One scene after each other, tableau-like, a pity they do not become a whole.”

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Magnus Gertten: Every Face has a Name

Written 07-03-2015 12:58:45 by Allan Berg Nielsen

Den 28. april 1945 kom 1948 flygtninge med skib til Malmö, jeg ser det i en smuk newsreel beregnet til biograferne næste dag. Eller rettere, jeg ser det i en hensynsfuldt og dygtigt bearbejdet version af optagelserne fra den dag. En fortællerstemme af den slags, jeg altid bliver tryg ved, tager over, tager ved hånden, fortæller roligt, hvad det er, jeg ser. Det er befriede fanger fra de efterhånden erobrede tyske koncentrationslejre, mange af dem jøder i sidste øjeblik reddet fra udryddelsen, polske unge, nogle mødre med børn, franske modstandsfolk og britiske efterretningsfolk og også dem, som var forfærdende uheldige på et bestemt sted et bestemt tidspunkt. Roligt vises deres ansigter, mange er nu glade og smilende, andre forholder sig afventende, vil jeg tro, i en smertende ro. Alt i denne film er ro, bliver jeg lovet, fra begyndelsen til slutningen. Det giver mig tid til at tænke mig om, til at huske selv, til at associere. Til at udvide filmen i en egentlig tilegnelse.

Ja, udvide. For der egentlig ikke så meget. De filmiske elementer er få, men de er bragt i anvendelse aldeles overbevisende. Der er altså en 35 mm arkivfilm, men klippet med en ny opmærksomhed og behandlet i overførslen, så nye detaljer må være kommet til syne. Desuden er optagelserne varsomt og varieret (tror jeg) tempoændret, så jeg sættes i en opmærksomt drømmende tilstand, hvor reportageoptagelserne får alvor og tyngde og overraskende skønhed, de viser ikke længere alene hen til fortidens hændelser, de er nuværende begivenheder. Og der er en forbilledlig og lykkelig research, som først og fremmest har fundet et stort antal vidner frem blandt flygtningene, og heraf medvirker en markant række i filmen, og mens de ser optagelserne på skærmen, formår de hver og en på meget forskellig måde, men alle tøvende og prøvende, at tale om disse optagelser sådan, at de derved statuerer optagelsernes poesi ved billedernes iboende kraft mere end ved deres historiske og biografiske meddelelser. Det er disse ansigters navne, det handler om, men selvfølgelig på alle glemte navnes vegne. Her er den smukke titels meningsfuldhed, her er filmens kerne, værkets essay, dets overvejelse af humanitetens evige genetablering.

Det første vidne foran computerskærmen med den gamle reportage hedder Fredzia Marmur. Hun var fra Lodz i Polen, bor nu i Toronto, Canada, Hvor Gertten besøger hende med sin computer og sin fotograf. Hun gennemspiller hele den vanskelige genkendelse over de mange år, over de fortrængte følelser, bliver usikker på sig selv, men opdager lidt efter lidt med filmens publikum, at hun husker alt, genkender meget. Ansigt efter ansigt får navn. Elsie Ragusin er amerikaner. Med sin far var hun i 1939 på familiebesøg i Italien. Ved krigens udbrud blev de tilbageholdt og endte i Auschwitz. Hun overlevede og genkender tøvende sig selv på billederne fra havnen i Malmö. Nordmanden Svenn Martinsen er også med skibet, 23 år dengang med huen kækt på sned. Nu sidder han på sengekanten og snakker med sig selv, fortæller han. Han fortæller om en mislykket aktion, han var med i dengang, en norsk gruppe ville for svensk Røde Kors redde jødiske børn fra medicinske forsøg i en lejr nær Hamburg. De nåede ikke frem i tide, børnene var dræbt, da de fandt dem. To flygtninge, spædbørn dengang, Ryszard Glozacha, som nu bor i Oxelösund, Sverige og Piotr Górska, som nu bor i Drezdenko, Polen og deres mødre, Sabina Glozacha er ansigter i havnescenen, som nu får navne, jeg ved at de levende bylter i kvindernes arme er de to små drenge. En tredje kvinde med et spædbarn, Alicja Lutostanska får sit navn forbundet med scenen og med de to andre kvinder. De var alle tre, gravide forstår jeg, blevet fanget af tyske tropper under Warszawa opstanden 1944. Alicja Lutostanskas lille datter Bozna døde kort efter i Malmö. Dette kunne fortsætte, alle ansigter har et navn.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Jannik Splidsboel: Misfits

Written 03-03-2015 11:48:38 by Tue Steen Müller

Den skal lige i gang før den får tag i den fulde opmærksomhed. De tre hovedpersoner skal præsenteres, ungdomsklubben hvor de og andre homo- og transseksuelle holder til ligeså, den hedder Openarms Youth Club, og vi skal have at vide, at vi er i Tulsa, Oklahoma midt i det konservative amerikanske bibelbælte. Det ses ofte, at der fyres en pokkers masse informationer af i starten af en film, hvor du sidder og siger til dig selv, ”kom så i gang”. For den kommer i gang og portrætterer fint de tre, så de bliver interessante karakterer, som du kun kan ønske alt godt for.

Se på billedet af familien hjemme i sofaen – Benny og hans storebror Gage rækker ud efter hinanden. Gage havde svært ved at acceptere, at Bennys seksualitet var anderledes, den tid er ovre nu viser filmen glimrende i stærke scener mellem de to i bil eller på græsplænen i broderlig slåskamp. Det er i scener som disse, at Jannik Splidsboel viser sit talent ved at lade scenerne stå længe.

Lesbiske Larissa brænder også igennem, der er knald på hende, hun skifter udseende (maler skæg i ansigtet, tager paryk på) flere gange i løbet af filmen, hvorimod ”D” med hatten er den, som tydeligst formulerer, hvad en dårlig opvækst og misbrug har gjort ved ham.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Nadav Schirman: The Green Prince

Written 25-02-2015 10:12:23 by Tue Steen Müller

På fredag viser Cinemateket i København – i forbindelse med Jewish Film festival - ”The Green Prince”, her anmeldt på engelsk.

In 2010 Mosab Hassan Yousef wrote a book, ”Son of Hamas”. A feature film adaptation of the book is planned, a documentary has been made, the one that is to be shown at Cinemateket Copenhagen (February 26 – March 6) and the one that opened the Sundance documentary section 2014. Popular at festivals.

From a story point of view totally understandable – it has everything of a dramatic spy story, it is built like that, very well crafted, its has two charismatic main characters Mosab Hassan Yousef and the Shin Bet (the Israeli internal secret service) ”handler”, the one who recruited Yousef to work as ”a source”, Gonen Ben Yitzhak. If it brings anything new to the everlasting tragic conflict or to the way Shin Bet operates… having seen ”The Gatekeepers”, the answer is no. As well as ”The Collaborator and his familiy” does give an insight to the social aspect of being/havong been a source. Both recent Israeli documentary films.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Jørgen Vestergaard: Højt skum

Written 20-02-2015 14:52:15 by Allan Berg Nielsen

Det drejer sig om et stort anlagt og imponerende biografisk filmessay om skuespilleren, forfatteren, maleren og tegneren Robert Storm Pedersen (1882-1949) og hans kunst. Kunstnerbiografien er en af Jørgen Vestergaards foretrukne genrer, der har været film om malerne Ovartaci, Jens Søndergaard og Kirsten Kjær, musikerne Evald Thomsen og Karl Skaarup, billedhuggeren og præsten Anton Laier. Ærlige, på en smuk måde troskyldige, hver for sig af særlige grunde vidunderlige film.

Storm Petersen skildringen, som nu et stykke tid har kunnet ses i en række biografer slutter sig til rækken. Den er et indforstået arbejde, en skildring af et næsten privat forhold, som medfører en indforstået fortrolighed, som faktisk er venligt så ekskluderende, som når jeg udsættes for fremmede menneskers familiebilleder eller fotos fra rejsen. Jeg kigger fra yderst på stolen høfligt interesseret på Jørgen Vestergaards verden. Og nej, ikke engageret. Og hvad skyldes så det? Nok, tror jeg, at jeg ikke er fortrolig med det gamle København, BT, Peter og Ping i gamle dage, kender ikke Pilestræde og Berlingske, borgerskabets smag og humor. Det har aldrig været en del af min verden.

Fortællerstemmen er (måske kun for mig?) lidt krukket og påpegende, noget nedladende, men nok ægte inden for den etablerede Storm Petersen tradition og for det trofaste publikum fortsat udholdelig. Men den er overtydelig, faktisk ikke i øjenhøjde. Mon med nogen overhovedet? Det mærkelige er, at den taler midt ind i det moderne, om det moderne. Og så kommer Ebbe Rodes sangforeningsformand! Han er moderne og er i min begrænsede erindring helt sin egen tradition, uopslidelig, moderne kunst i kontakt med verdenskunsten, både med Mark Twain og Samuel Beckett tror jeg. Og Storm Petersens egen oplæsning i radioen er vidunderligt moderne, ægte og aldeles udholdelig og holdbar. Og så kommer filmens højdepunkter, dens umistelige tilføjelser til Storm Petersen fortolkningen:

Read more / Læs mere


Categories: DVD, Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Herzog møder Oppenheimer

Written 07-01-2015 09:13:41 by Allan Berg Nielsen

Det er et besøg af fineste slags, meddeler Grand Teatret i København, når Werner Herzog og Joshua Oppenheimer gæster biografen fredag den 9. januar, hvor de i forlængelse af en særvisning af Oppenheimers seneste mesterstykke "The Look of Silence" kl. 19 vil diskutere dokumentarfilm, metode, moral og meget mere, hvad de jo på Den Danske Filmskole har været i gang med fredag og fortsætter med lørdag.




Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK, Poetics

Inuk Silis Høegh: Sume

Written 10-10-2014 17:04:50 by Allan Berg Nielsen

Det handler om rockbandet Sume fra 70’erne. Det var sammensat af grønlændere, som studerede i København. Hovedpersonerne i filmen er Malik Høegh, forrest i billedet og Per Berthelsen. Høegh skrev teksterne dengang og var forsanger, Berthelsen var midtpunkt i musikken og bandets organisation. Teksterne var skrevet på grønlandsk og de var i deres indhold dybt kritiske mod den danske grønlandspolitik. Musikken var stærkt i familie med den samtidige amerikanske rock. Det var uhørt med politisk rock på grønlandsk på det tidspunkt, og det spredte sig overalt i det grønlandske samfund i København og hurtigt også i Grønland. Filmen skildrer det som en folkelig vækkelse, men den udnytter det ikke til linje i det filmiske forløb.

De to var venner, og jeg tror også, at deres forholds udvikling kunne være blevet filmens drivkraft. Imidlertid er den udvikling ganske fredelig, og selv bruddet og skilsmissen stilfærdig. Så er der lp’erne som kom hurtigt efter hinanden og alle var successer, der er imidlertid ikke en filmhistorisk linje at følge fra år til år. Heller ikke en politisk udvikling i karaktererne for eksempel, skønt netop disse år er vigtige, turbulente og farverige i grønlandsk politisk historie, og Sume nært knyttet til løsrivelsestankernes hovedpersoner. Årtiet skildres som en tilstand, ikke som en dynamik, og dog får jeg en vag en fornemmelse af kronologi, selv om jeg hurtigt bekymret mister overblik og orientering. Hvor er jeg henne i fremstillingen?

Jeg er alligevel oprigtigt glad for den film, ser den igen og har fortsat lyst til at dykke ned i detaljer. Og hvorfor nu det? Der er naturligvis musikken, hvor en række numre og sange inkluderes i nær ved fuld længde i forløbet. Musikken er sådan set alene filmen værd. Men der er jo også det filmiske. Jeg blev allerede ved første gennemsyn ekstra opmærksom ved titlen på en af Sumes smukke sange, ”Qullissat”. Den by kender jeg fra noget ondt i noget godt. Her i denne fremmede verden, denne fremmede musik, dette fremmede sprog, en stolt kultur, som jeg ved, jeg er så forpligtet på, her er der pludselig noget, jeg ved lidt om i forvejen. Denne smukke, ulykkelige by er en del af også min erindring, min fortid. Det er fordi Aqqaluk Lynges og Per Kirkebys film har levet i mig, siden jeg så den i 1972 første gang, og formet mit billede af det grønlandske.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Færøske Biodage

Written 23-09-2014 14:28:05 by Allan Berg Nielsen


Ludo (2014)

Festivalen Færøske Biodage i København (25. september til 2. oktober) begynder på Nordatlantens Brygge med premiere på Katrin Ottarsdóttirs helt nye "Ludo" og skifter 30. september om aftenen til Cinemateket, hvor ”Ludo” vises samtidig med, at en ældre, interessant tysk filmatisering af ”Barbara” præsenteres på Nordatlantens Brygge. Den tyske instruktør Frank Wisbar lavede den i 1961 med Harriet Anderson i titelrollen. (Denne overlapning skal man lige være opmærksom på, ellers er det sådan en rar lille festval, hvor man kan nå det hele.) Programmet byder på en sjældenhed mere, en norsk film optaget på Færøerne i 1953, Leif Sindings ”Selkvinden”, som introduceres af filmhistorikeren Jan Erik Holst. Programmet omfatter i øvrigt blandt andet Ulla Boje Rasmussens ”1700 meter fra fremtiden”, som er velkendt fra bibliotekernes distribution, men som i denne anledning kan ses på det store lærred, hvad dokumentarfilm som den fortjener. Festivalen har en kortfilmaften den anden dag, og den slutter med en kortfilmaften, begge gange introduceret af instruktører og festivalarrangørerne.

1700 meter fra fremtiden (1990)

Programinformationer og billetsalg på og 

Om Ulla Boje Rasmussens film

Jeg er dokumentarist af Allan Berg Nielsen

Om nogle af Katrin Ottarsdóttirs film

Categories: Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK

Mikala Krogh: Ekstra Bladet uden for citat

Written 18-09-2014 10:41:36 by Allan Berg Nielsen

Landmanden i sin mark, maleren i sit atelier, journalisten ved tastaturet. Poul Madsen her ved sit skrivebord, han var altid min helt i tv-virkeligheden, når jeg så Presselogen og han var med. Det var ham jeg glædede mig til. Hvor herligt at se en film, hvor han er helten i en gedigen filmisk virkelighed. En helt, som bare er nærværende og beslutningsdygtig i hver scene, han er med i. Også når han lytter, han lytter nemlig meget aktiv. Og filmen viser hvordan og derefter hvorfor. Så enkelt og selvfølgeligt. Og jeg kan være til stede ved siden af ham på Ekstra Bladets redaktion en lang afgørende periode i avisens liv. Jeg er der bare og glemmer, at jeg ser en film, også når jeg i filmens smukt opdelte og blidt klippede grundinterview og rammefortælling (er det jo, selv om det ikke ligner) sidder i hans bil til og fra arbejde, og han fortæller mig om avisens væsen og farerne, som lige nu skal undviges. Så godt skjult er filmholdets arbejdsindsats, og det er fordi, det simpelthen er en god film, de har lavet, Mikala Krogh (manuskript, fotografi og instruktion), Kasper Leick (klip), Rasmus Winther (lyddesign), Jonas Struck (musik), Torsten Høgh Rasussen (grafik) og Sigrid Dyekjær (produktion), alle håndværkere i hver deres værksted i virkelighedens tjeneste. Filmens virkelighed.

Det er en dobbeltbundet titel, Mikala Krogh har givet filmen. Uden for citat betyder jo sagt i fortrolighed og til baggrund. Det er altså en hemmelighed, som røbes. Men uden for citat betyder også, og det bekræfter slutskiltet næsten overflødigt, at når den usynlige forfatter / fotograf / instruktør flytter ind med sit kamera, så skildres virkeligheden der, som den er, som denne ene kvinde med kamera opfatter den. Som hun har tænkt den i direkte kamera og cinéma vérité. Og så er det selvfølgelig ikke nødvendigt at citere, ikke nødvendigt med vidner og interviews. Det er selve udsagnet, de medvirkendes og stedets, som ender i biografen. Dette forehavende gennemføres forrygende. Jeg tabte pusten og genvandt den kun kort et par steder, og det var så kortvarigt, at jeg bare noterede et intentisitetsfald ved 30 min. (det kan være farligt, men ikke her), og igen ved 60 min.

Men heller ikke her nåede jeg at begynde at kede mig ved de små og større sager i avishusets dagligdag, bestemt ikke. Jeg fulgte jo, var af klippet umærkeligt tvunget til at følge, de fire parallelhandlinger, der er lagt ud, klippet i lange scener, som er fuldstændigt naturligt dagligdags forbundne i friktionsfri overgange: avisens katastofale økonomi og oplagstal, kampen mellem papirudgave og net, senere tv og efterhånden også smerten ved reduktion af medarbejdergruppen ved såkaldt frivillig afgang. Endelig den langvarige og nu minderige sag om sømændene Søren fra Ærø og hans kollega Eddy, som de mange, mange dage var gidsler hos pirater i Somalia. Den fortælling indeholder filmens dramahøjdepunkt, de 30 minutter, hvor søfolkene var alene på den afrikanske strand, piraterne havde trukket sig tilbage, de danske tropper var i syne og på vej, redaktionen var i telefonforbindelse med deres mand på stedet og samtidig i kapløb med TV2 News om breaking news: ”… gidslerne bliver netop nu frigivet”. Men fortællingen indeholder også Poul Madsens håndtering af sin interessanteste krise, offentlighedens og senere pressenævnets alvorlige kritik og især Eddys klagesag. Det sidste er det værste for ham, og den vigtigste detalje i en vigtig og meget seværdig film.

Danmark 2014, 95 min.

Filmen har i et samarbejde med DOXBIO premiere i en række biografer 1. oktober:


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Across the Roads, Across the River – 7 on Riga

Written 06-09-2014 07:34:44 by Tue Steen Müller

It was presented last year at Baltic Sea Docs and there it was on the big screen at Splendid Palace, the film that was made on the occasion of Riga being the Cultural City of Europe.  A so-called omnibus film consisting of seven films by European directors, who have been asked to take a look at the beautiful city at the Daugava river.

Short films (from 12 to 20 minutes) in other words, a film genre that was once the one that opened a cinema screening before a feauture film. A time slot, to use a television term  that now has been conquered by commercials.

But not last night at the Splendid Palace, previously called ”Riga”, a cinema dating back to 1923, and it felt natural that the first film was by Lithuanian film poet Audrius Stonys, whose love for archive material comes out in his fine, well-balanced tour on board some small fishing boats, shifting between today and before, celebrating men and tradition. German Rainer Komers went further out to the delta of Riga and gives the audience an impressionistic picture of what he saw and heard from man and surroundings, whereas Austrian artist Bettina Henkel stays in the old town of Riga, in ”“Theater

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Khaled Jarrar: Infiltrators

Written 03-09-2014 12:05:25 by Tue Steen Müller

For everyone who has followed the tragic events in Gaza it is a must to watch the Palestinian artist and filmmaker Khaled Jarrar’s Infiltrators. I have written about Jarrar several times on filmkommentaren (one link below) and am happy that he will come to Copenhagen to show his films to the Danes. It happens in the framework of the Salaam Filmfestival on 07.09.2014 kl. 16:30. At the Cinematheque.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Phie Ambo: Så meget godt i vente

Written 01-09-2014 12:02:36 by Tue Steen Müller

For én der trådte sine barnesko i SFC (Statens Filmcentral), er alt omkring Phie Ambos nye film den rene fryd. Debatten søgte vi med filmene, som blev sendt rundt til alle hjørner af Danmark – og de skulle gerne være af høj kunstnerisk kvalitet, sætte gang i tanke og mundtøj. Film skulle bruges til noget i den bedste Griersonske forstand. Og opleves på bedste Jørgen Lethske og Jon Bang Carlsenske vis. Ambos nye film er oplysning og oplevelse. En klassisk dokumentarfilm.

På et højt kunstnerisk niveau befinder ”Så meget godt i vente” sig. Jeg så filmen på stort lærred i Grand Teatret og nød fra første øjeblik Phie Ambos sans for komposition, hendes nærbilleder fra naturen, den rolige klipning og ikke mindst den fine måde, hun følger Niels Stokholm, denne karismatiske 79-årige bonde, mild og stædig fornemmer man, til stede er

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Daniel Dencik: Tal R-The Virgin

Written 25-06-2014 20:41:20 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX og varehuset Tiger siger, at de sammen vil sikre dokumentarfilmens udbredelse, og de vil sammen gerne være med til at gøre kunst tilgængeligt for et større publikum. Tiger har netop nu udgivet Daniels Denciks dokumentarfilm ”Tal R – The Virgin” og indledt et samarbejde med CPH:DOX.

Tiger-butikkerne er med deres brede udvalg og centrale beliggenheder en alternativ salgskanal for de dokumentarfilm, der ellers ikke er til at opdrive. ”Tal R – The Virgin” er således nu til salg i Tiger-butikkerne.

”At udgive filmen hos Tiger er som et frisk pust i en døende branche,” skriver Daniel Dencik i pressemeddelelsen, ”det er dejlig enkelt: Tiger synes filmen er interessant. Der er intet bureaukrati og jeg skal ikke afgive mine rettigheder. Det passer meget godt til den måde jeg tænker på – bare at kaste sig ud i det man brænder for. Og jeg vil jo bare gerne have at så mange mennesker som muligt ser min film.”

Viljen til at få dokumentarfilmen ud til et bredere publikum har Tiger til fælles med CPH:DOX. Det er derfor, de har indledt et samarbejde, som skal prøve sig frem med nye og anderledes måder at udbrede filmkunst på.

Tine Fischer, festivaldirektør i CPH:DOX, er selvfølgelig glad for det nye samarbejde: ”CPH:DOX har altid haft fokus på dels at finde nye og anderledes måder at vise dokumentarfilm på og endnu vigtigere at få et nyt og voksende publikum til at begejstres over filmene. Tigers nye initiativer på dokumentarfilmområdet er unikke i den sammenhæng. Det er høj kvalitet, risikovillighed og stort outreach forenet i én og samme ambition. Vi glæder os til at være med til at give ambitionen yderligere liv. Vi tror at vi sammen med Tiger kan styrke dokumentarfilmens udbredelse og få ting til at ske på nye og ikke konventionelle måder, ” skriver hun i pressemeddelelsen.

Samarbejdet mellem Tigerbutikkerne og CPH:DOX’s bliver markeret ved et arrangement i morgen, 26. juni. I den forbindelse inviteres der til en særvisning af ”Tal R – The Virgin” i Grand Teatret. Efter filmen er der i Tigers Spilbar en samtale mellem Daniel Dencik og Tine Fischer. Senere på aftenen vender DJ Djuna Barnes plader. Billet til arrangementet kan købes for 30 kroner på

”Tal R – The Virgin” bliver solgt i Tigers 66 danske butikker og i løbet af sommeren i alle 320 Tiger-butikker i 20 lande. Kontakt: Tina Schwarz,

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Andreas Koefoed: Våbensmuglingen

Written 02-06-2014 17:09:53 by Allan Berg Nielsen

Fotoet viser et privat russisk transportfly, besætningen er i cockpittet, men jeg er i filmen i lastrummet hos mændene og lasten af våben og ammunition. Mændene er ret forskellige, det ser jeg allerede på de andre stills. Han som sidder ned udmattet i dybe tanker er danskeren Niels Holck, han som står op og allerede – om lidt vil lastporten agter blive åbnet og flyet stige i en stejl vinkel – har spændt selerne, han som lige før personligt ved et greb i en af transportkasserne har bevæbnet sig med pistol og patroner, forberedt sig på sin måde, han er englænderen Peter Bleach. Det er de to, det handler om, det her.


Og denne nat i december 1995 nedkaster de så 4 tons våben i faldskærme over et sted i Indien. Få dage senere vender Holck hjem til Danmark med den dybe hemmelighed. Først da Bleach bliver anholdt af inderne som engelsk civil MI5 agent og står til dødsstraf for våbensmuglingen, dukker Holcks navn under den omfattende internationale efterforskning i sagen også op i offentligheden.

Ved hjælp af dybt disciplineret udførte rekonstruktioner i forholdsvis korte scener med spillefilmkarakter kombineret med dokumentariske optagelser gennem tre år og et stort arkivstof fortæller filmen og disse to mænd parallelt i hver sin fremstilling en aldeles medrivende flerdobbbelt agenthistorie om to mænd, der på en fælles mission sætter livet på spil, naturligvis med hver deres skjulte agenda, som begge oven i købet ændres undervejs.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

JOSHUA OPPENHEIMER, Collected Posts on his Work

Written 14-05-2014 14:01:25 by Allan Berg Nielsen

Han siger, at han nu ved, hvordan det var, hvor forfærdende. Og Joshua Oppenheimer replicerer fra sin plads ved kameraet: Jamen, dine ofre havde det meget værre, de vidste, de skulle dø. Du ved, at dette er film. Anwar Congo er ikke sikker, hans højre hånd ryster krampelignende...



Werner Herzog (comments) on Oppenheimer's depiction of power and violence: "I have not seen a film as powerful, surreal, and frightening in at least a decade... unprecedented in the history of cinema." And Errol Morris praises Oppenheimer's portrayal of violence and cinematic imagination: "Like all great documentaries, 'The Act of Killing' demands another way of looking at reality. It starts as a dreamscape, an attempt to allow the perpetrators to reenact what they did, and then something truly amazing happens. The dream dissolves into nightmare and then into bitter reality. An amazing and impressive film." ( Når Herzog og Morris siger sådan, bliver jeg mere end interesseret...

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, Film History, Artikler/anmeldelser DANSK

Football Film Festival

Written 07-05-2014 11:09:24 by Tue Steen Müller

The timing is fine, it's a warm-up for the World Cup in Brazil. 4 days of football films in wonderful Grand Teatret in Copenhagen after an American concept, if I get it right – over there they call it soccer. The programme (June 1 -4 ) is not yet finished, the poster is as you can see, but ”Les Rebelles do Foot” is advertised, French documentary, presented by Eric Cantona, including stars like Drogba, Socrates and Caszely.

Check the facebook side of Grand Teatret and you will be updated on the films to be screened.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Chris Blum: Big Time

Written 13-03-2014 06:34:17 by Mikkel Stolt

What a treat I got last Friday during the music film festival in Copenhagen: To be able to watch this old Tom Waits-film on the big screen again. It’s from a time in his career when he had almost redefined himself as an artist (with invaluable help from his wife Kathleen Brennan on the three albums “Swordfishtrombones”, “Rain Dogs” and “Frank’s Wild Years”), and the film consists of concert performances loosely glued together with fictionalized intermezzos with some off-beat Waits-personas.

He has always been inspired by American musical culture (blues, Tin Pan Alley-songwriting, jazz’n’poetry of the Beat-generation to name a few) and in this period he throws in a lot of other good stuff too (different European music styles for example). He manages to take it all in, give it a twist and a growl and then you have that unmistakable musician he had become at that time. His musicians matches him perfectly (including the innovative guitarist Marc Ribot), and my biggest objection to the film is that it offers them too little screen time.

But the film also documents that Waits is just one hell of a performer. Not a good actor in films, no - never thought so - but having seen him live on three occasions I can vouch for the impression that this film brings: he is a quite unique composer, lyricist, storyteller, comedian AND entertainer.

Though it may not be the best introduction to his music for Waits-novices (it IS a rather wild ride); as a concert or music film it is just right and despite being from around the time of the early days of MTV it actually feels rather timeless. It is both a document of a certain time in an artist’s career and a semi-avant-garde experience in its own right.

The film has never been released on dvd and the “literature” is a bit vague on the reasons. It can, however, be found on the internet, but you didn’t hear it from me since I’m pretty sure that neither the director nor the Waits-couple has agreed to it.

USA, 1988, 87 mins


Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

The Swedish Guldbaggen 2014

Written 21-01-2014 10:59:28 by Tue Steen Müller

Guldbaggen (The Golden Beetle), the yearly Swedish cinema award ceremony, took place yesterday and again documentaries played an important role – as last year where two films stood out: Palme by Kristina Lindström and Maud Nycander and Searching for Sugarman by Malik Bendjelloul.

Awarded as the best film this year was ¨The Reunion” (Återträffen) by Anna Odell, a hybrid film to use a modern terminology, or a docufiction, that Mikkel Stolt reviewed for

Danish director Per Fly got the beetle as best director for ”Monica Z” about legendary singer Monica Zetterlund.

Best documentary went to Mia Engberg for her ”Belleville Baby”, a very fine choice. I saw it in connection with the Nordisk Panorama festival in Malmø and wrote: has a feeling, an atmosphere, a personal tone (the director’s own voice and her text is excellent) and a well told story from the past, where the director fell in love in Paris, lived with him for some time, experienced him becoming a criminal, because of his immigrant background, an honest film that also includes reflections on the fimmaker wanting to convey the good story, whatever the subject of the story thinks... it is so well made with a mix af material – super 8 blurred images, photos, newsreels and tv-reports from riots in France, home video from the director with her small son, all framed by the myth of Orpheus and Eurydike. An essay film on remembering, and remembering different moments and events, maybe they never took place. Impressive work...

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Wojciech Staron in New York

Written 19-12-2013 11:35:31 by Tue Steen Müller

“It has a story, a point of view, a humanistic approach and a director, who is also the cameraman and who has the skills to catch magical moments as they happen in life. A decade ago the director made ”Siberian Lesson” and now he goes to Argentina with (his family) the same teacher and her two kids...”

A text quote from the review I made in May 2011 about ”The Argentinian Lesson”, one of the most beautiful documentaries from the last years.

Now the two films (from Siberia and Argentina) have been released as one entitled ”Two Lessons”, in New York in the cinema founded by Albert Maysles. This deserves a big BRAVO and links to reviews from the US, including one very well written from New York Times. The question that comes to my mind is simple – why don’t we/you do the same in other cities and festivals?

The credit list of ”Two Lessons”:

Directed by Wojciech Staron; director of photography, Mr. Staron; edited by Zbigniew Osinski; produced by Malgorzata (Malgosia) Staron; released by Non-Fiction Cinema Releasing. At the Maysles Cinema, 343 Malcolm X Boulevard, between 127th and 128th Streets, Harlem. In Polish and Spanish, with English subtitles. Running time: 1 hour 54 minutes.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Becker-Larsen: Den forunderlige kvanteverden /2

Written 16-12-2013 09:12:26 by Allan Berg Nielsen

Fysikeren på billedet er gået ud på balkonen på Observatorio del Roque de los Muchachos på la Palma for efter at have afsluttet et stort vellykket eksperiment at se ud over Atlanterhavet over mod Tenerife. Han har med det berømte optiske teleskop iagttaget, at en foton, en mindste lyspartikel, som kan tænkes og nu også iagttages og altså er, en foton, som var entangled, det vil sige skilt fra og dog sammenbundet med en foton, som en anden fysiker på Mt. Teide observatoriet på Tenerife, stadigvæk havde under observation der, 144 km derfra. De adskilte dele var omhyggeligt forhindret i fysisk kontakt på nogen kendt måde. Men når fotonen på Tenerife blev påvirket ved iagttagelse og ændrede egenskaber kunne fysikeren på La Palma iagttage de samme ændringer. De adskilte fotoner var stadigvæk én fysisk enhed. Fysikere havde tidligere i eksperimenter set dette hos skilte (entanglede) fotoner, men aldrig tidligere havde de opretholdt entanglement over så stor afstand.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Becker-Larsen: Den forunderlige kvanteverden /1

Written 15-12-2013 12:24:45 by Allan Berg Nielsen

Filmen om, hvordan man tæmmer kvanteverdenen, ja, filmen, hvor man overhovedet får undervisning i, hvad kvanteverdenen er, instruktøren Lars Becker-Larsens og pruduceren Gitte Randløvs nye store satsning med alvorlig videnskabsformidling vises i aften 23:15 på DR 2. Derefter vil den kunne ses på frem til ca. 15. januar. Senere kommer den på DVD, og på / filmcentralen.

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK

Joe Berlinger: Under African Skies

Written 27-10-2013 07:04:43 by Mikkel Stolt

Paul Simon’s 1986 album, “Graceland”, is a pivotal album and more than anything it revealed to us western mono-culture consumers that South Africa is a rich source of rhythms, harmonies and just plain good grooves. Also, the album and the following tour gave musicians like Ladysmith Black Mambazo, Joseph Shabalala, Ray Phiri and Baghiti Kumalo a chance to make the world listen to their (and Simon’s) music.

But since the record was made during the embargo of South Africa, ANC and Artists Against Apartheid were adversaries to Simon’s project - although both Simon and the involved black musicians insisted on the collaboration.

In 2011 Paul Simon returned to South Africa to meet the old gang and to do a 25th anniversary concert. This film, quite traditionally, consists of scenes from the rehearsals, archive footage of the old recordings and concerts, the harsh life under apartheid plus recent interviews with the main characters. Simon himself comes across both enthusiastic (albeit a bit old) and somewhat tired of the old controversy while the other musicians are just a treat to look at and listen to.

There is an important dialogue on a sofa between Simon and founder of AAA, Dali Tembo, where they discuss the political implications, and - in my mind a key scene - Simon also tells us about a meeting he had with ANC. Back then, ANC wanted the black musicians to not go on the tour, and Simon therefore asked the politicians: “Is this the government you will be? A government who wants to control artists?” Powerful stuff, to say the least.

But the film pays an equal attention to the music related topics. For instance, we hear about Simon’s problems with getting his words to fit when he returned to New York with the tapes. He had to re-listen and re-analyze the complex patterns of the instruments.

However, we as an audience aren’t allowed to really listen. Even though the film is packed with music, we mostly get to hear a few seconds before someone talks, and while it seems completely unnecessary to have people like Whoopi Goldberg and Paul McCartney in the film, others like Harry Belafonte and Philip Glass make more sense. It’s always tricky to fit music into a storyline, but apart from that the film is structured rather cleverly.

It is not cinematographically awe-inspiring but certainly inspiring in other ways; especially if you are just slightly interested in Paul Simon, music, culture, politics or… the world.

Joe Berlinger: Under African Skies, 2012. Watched at Cinemateket, Copenhagen.


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

East by SouthEast

Written 17-10-2013 06:27:50 by Tue Steen Müller

Sitting in Tbilisi I see a press release from the Danish Cinematheque that hosts a ”Festival of Central and Eastern European Film” from October 24 till November 7. Among them the feature hit from Georgia, ”In Bloom”, but also several documentaries. Exciting selection.

Let me quote an interesting article by Ewa Mazierska attached to the press release:

”One problem which is not specific to Eastern Europe, but is felt there more strongly than in, let’s say, France or Denmark, is the dying out of the province. This problem has to do, paradoxically, with the fact that still a large chunk of the population of Eastern Europe lives in the province; this being a consequence of delayed modernisation of this part of Europe. During the communist times the authorities usually limited the number of people able to relocate to the large cities by the rule that one has to be ‘registered’ there in order to live and work there. Under democracy, however, when one can, at least in theory, live where one wants, many people choose to do so, leaving behind their families and thus communities depopulated, impoverished and unbalanced in terms of gender and age. This problem is tackled in numerous Eastern European films, although often indirectly, as exemplified by Matchmaking Mayor (2010) by Erika Hnikova, Igrushki (2012) by Lina Luzyté and Night Boats (2012) by Igor Mirkovic. By and large, in the bulk of the films by Eastern Europe directors their countries come across as places to escape from rather than to visit and enjoy. However, less often than in the past this idea is transmitted in films about sex trafficking, as if to suggest that girls from Eastern Europe have learnt from cinema not to naively follow men from the West promising them paradise on the other side of the border.”

”Igrushki” (photo) is in competition here at Cinedoc in Tbilisi.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Adam Nielsens klippekunst

Written 26-08-2013 12:08:01 by Allan Berg Nielsen

Det Danske Filminstituts Roos Pris 2013 blev i lørdags tildelt filmklipperen Adam Nielsen for, som det hedder i begrundelsen, bag kulisserne med kompromisløshed, alsidighed og unik musikalitet at være med til at løfte kvaliteten af dansk dokumentarfilm.

Det er jeg meget glad for, for Adam Nielsen er min helt, og jeg fejrede begivenheden i aftes ved at se hans og filminstruktøren Tine Katinka Jensens mesterværk ”Solange on Love” (2008), hvor han klipper et intenst og nærværende og i ethvert sekund autentisk materiale nænsomt og håndfast gennem en forrygende parallelhandling og udvikling af 2 + 2 karakterer frem til et vidunderligt digt om kærlighedens fremtrædelsesformer set fra kvindernes vinkel med en mands blik. Et stort sted er noget så sjældent som et fuldendt frieri i en dokumentarisk og aldeles ægte scene.


Jeg mødte første gang Adam Nielsens filmkunst, da jeg så en arbejdskopi af ”Ghosts of Cité Soleil” (2007), som han havde klippet for Asger Leth. Det var en voldsom oplevelse, som jeg aldrig glemmer. Jeg skrev senere på den baggrund en anmeldelse af filmen, faktisk det første indlæg, jeg lavede her på Filmkommentaren:

Det er ikke journalistik det her, men vi må have styr på de politiske fakta, og klipperen Adam Nielsen vælger håndfast at gøre rede for disse ting ved at gøre journalistikken til et element i filmkonstruktionen. Den politiske tv reportage er helt regulært anbragt i dette musikalske forløb, så kompositorisk nodebundet, at jeg tænker mig der i klippemanus disse steder står: andante. Vi skal lige have vejret...

Read more / Læs mere

Categories: Cinema, TV, Poetics, Web

Sønderby J. & Bervald Jørgensen: Blodets bånd /2

Written 27-05-2013 10:18:34 by Allan Berg Nielsen

Traileren er et chok for mig, det bliver en overvindelse at gå ind i biografen til den film. Så nøgen den må være og så blufærdig på samme tid. Den udstiller ikke, mærker jeg i de effektivt klippede scener, den er bare. Nøgen og blufærdig, ville helst dække sig. Det er en særlig tone i datterens fortvivlede stemme, som siger mig det. Det er så privat, at det gør ondt, gør ondt at komme til at høre, for jeg burde jo gå, det her kommer mig bestemt ikke ved. Men filmen forlanger, at jeg bliver. Sådan vil det også være, men voldsomt manifest ved premieren, for jeg tror faktisk, at den film vil holde, hvad traileren lover.


Categories: Cinema, Web

Sønderby Jepsen & Bervald Jørgensen: Blodets bånd

Written 25-05-2013 10:02:27 by Allan Berg Nielsen

Jeg kan faktisk rigtig godt lide den her synopsis, som er sendt ud med pressematerialet til næste film i DOX:BIO:

”Synopsis: Svend har 16 børn. De fire yngste har han sammen med Gitte, som han netop er ved at blive skilt fra efter 28 års turbulent ægteskab. Samtidig har Svend og Gittes yngste datter, Christina, besluttet sig for at flytte hjemmefra. Men opbruddet i familien åbner en byge af spørgsmål – især for Christina, som er på vej ind i voksenlivet uden rigtig at kunne huske noget fra sin barndom. Christina vil for eksempel gerne vide, hvorfor hun og hendes tre hel-søskende blev tvangsfjernet, da de var små. Men Svend og Gitte lider af en slags kollektiv hukommelsessvigt og er ude af stand til at give et fornuftigt svar. De mener begge at tvangsfjernelsen blev iværksat på falske anmeldelser fra et nært familiemedlem.

For at hjælpe sin datter – og sin egen hukommelse på gled – beslutter Svend sig for at søge aktindsigt hos kommunen. Ved at læse dokumenterne fra dengang er han overbevist om, at han én gang for alle kan bevise overfor Christina og resten af verden, at tvangsfjernelsen var en fejl. Og en dag kommer posten så med en meget stor kasse fyldt med sagens akter om Svend og hans mange børn. Sammen med Christina og hendes søster Michelle graver Svend sig ned i den fortid, som ingen rigtig kan huske – og de tre kommer ud på en rejse, som er alt andet end køn.”

Det ser ud til, at Sønderby Jepsen fortsætter sit projekt med familieundersøgelser. Den seneste var bestemt også alt andet end køn, men tilføjede jo den nøgne sociale undersøgelse noget. Jeg må nu kigge nøje efter, hvad det noget er. For det er det, som bevæger mig til at blive i hans film, som han laver sammen med andre, denne gang igen en journalist, som i den vellykkede ”Dømt for terror” (2010), han lavede sammen med erfarne Miki Mistrati og også da med Helle Faber som producer. Her er det nyuddannede journalist Pernille Bervald Jørgensen, som er medinstruktør. Hun har researchet materialet omhyggeligt, og hun har fulgt de medvirkende i flere år og lavet optagelser, det er grundigt, det her. Og hertil kommer så dette noget, som må være det, Sønderby Jepsen tilføjer. Jeg tør ikke skrive filmkunst, så det lader jeg være med…

Filmen har premiere i HADSUND BIO 4. juni og kan den 5. juni ses ved simultane visninger i en lang række biografer, de fleste steder dog kun den ene gang.

Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jay Bulger: Beware of Mr. Baker /2

Written 15-05-2013 14:52:25 by Allan Berg Nielsen

The Guardian to-day: MICHAEL HANN: "Meeting Ginger Baker: an experience to forget. How an onstage Q&A with the great drummer turned into a professional horror show":

Link to  On Jay Bulgers film "Beware of Mr. Baker".

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Web

Audrius Stonys Visits Copenhagen

Written 25-04-2013 22:47:51 by Tue Steen Müller

“Audrius Stonys deserves much praise for his ”Ramin”, a film about an old man in Georgia, his daily life, his attachment to his late mother, his looking for a woman he knew in his youth... the story is told in stunningly beautiful images by Audrius Kemezys, the story construction is complicated, but there are magical moments (like in most of Stonys films) that you will never forget, and original ideas...” words taken from this site, which has posts about the Lithuanian filmmaker dating back to the beginning of

He, Audrius Stonys, visits Copenhagen this coming monday to screen his film, ”Ramin”, in the documentary cinema set up by Ebbe Preisler in the PH Cafeen in Copenhagen, check the website below – there might be documentary film fans in Copenhagen, who happen to be ignorant about the quality and commitment behind the initiative. Stonys will introduce the film and talk with the audience afterwards.

On the top of the film of Audrius Stonys, a film by Klaus Kjeldsen from 2006 is shown, shot in ”his” street, Nansensgade, about the fascinating artist Chriatian Lemmerz. The description of the film, in Danish, goes like this:

Christian Lemmerz er en tysk kunstner bosiddende i Danmark. Han er ikke mindst kendt for sine krasse skulpturer, men denne aften skal vi opleve ham skabe nogle såkaldte monotypier i et lille værksted i Nansensgade hos kunsttrykker Michael Schäfer. Der er ikke noget buller og brag i denne film, den er et roligt nærbillede af en arbejdende kunstner, kraftfuld javel, men koncentreret og humoristisk.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Cinemateket maj/juni 2013

Written 20-04-2013 09:44:46 by Tue Steen Müller

The following text in Danish is praising the Copenhagen Cinemateket, part of the Danish Film Institute, for its programme for May and June. A real treat for film lovers, film history with the giants Luchino Visconti and Satyajit Ray in front but also a tribute to Christopher Walken and new films from Egypt as well as a series of films by the Korean Chan-Wook Park – and a handful of strong documentaries.

Jo, det er den rene gavebod, som det 64 siders programhæfte fra DFI præsenterer for maj og juni – det er en god idé med det nye format, overskueligt og indbydende – og det siger jeg ikke kun fordi jeg rammes i hjertekulen, når jeg ser at 8 film af mesteren Luchino Visconti bliver vist med et løfte om at flere følger til efteråret. De står alle sammen på dvd-hylden, men at gense ”De lange knives nat”, ”Leoparden” og ”Døden i Venedig” på det store lærred i forhåbentlig flotte kopier – det er derfor vi har et filmmuseum. Og så er der den vidunderlige Apu-trilogi (foto) af Satyajit Ray, dokumentariske og vemodigt poetiske film, som det skrives så rigtigt af Jesper Andersen i introduktionen.

På dokumentar-siden: Anne Wivels grundige Kierkegaard-film med bl.a. Møllehave og Garff, Jørgen Leths ”Det gode og det onde”, og fra udlandet bl.a. Carlo Guillermo Protos gribende ”El Huaso” om faren, der ønsker at tage sit liv. Den vises i en serie med nye fransk-canadiske film.

Personligt glæder jeg mig til at gense Dariusz Jablonskis ”Fotoamator” (”Amatørfotografen”) fra 1998. Jeg var medlem af juryen ved idfa i 1998, hvor filmen fik hovedprisen i konkurrence med Sergey Dvortsevoys ”Bread Day” og Viktor Kossakovskys ”Pavel og Lalya” – jeg tror ikke festivalen har haft et stærkere felt siden da, og jeg har tit tænkt på om vi valgte den rigtige vinder. Jablonskis fremragende film bygger på lysbilleder taget af en nazistisk bogholder i den jødiske ghetto i Lodz.

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Searching for Sugarman in France

Written 16-04-2013 16:47:01 by Tue Steen Müller

A week ago the French newspaper Le Monde brought an interesting article about the national launch of the Oscar winner Searching for Sugarman theatrically. Released in cinemas by December 26 2012, the film is now running in around 70 cinemas, 75 copies and 130.000 entrées, being on the top 30 list for weeks.

But it started completely different. The film was at Sundance January 2012, the distributor saw it, they tried to get it to Cannes in May, but as it had been around already no success, it had a screening at the American film festival in Deauville, a European fim with an American theme – and a VIP screening in Paris where both film and music people were invited. When the film was over, Sixto Rodriguez entered the stage to perform. Voilà! And then of course promotion from mouth to ear parallel to the news about the many awards that the film obtained.

The film stays in the French cinemas until end of May where a dvd will be released, including the performance in Paris as bonus material on the disc and followed by concerts with Rodriguez in cities in France.

The article in Le Monde was brought April 9.

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Shola Lynch: Free Angela

Written 06-04-2013 15:51:13 by Tue Steen Müller

With the subtitle... and all political prisoners, an addition that Angela Davis, the person in question, the hero of the film, the charismatic icon of the Black Power movement, imprisoned in 1970 for involvement in the killing of a judge, with other victims, being the owner of the murder weapon... an addition that Davis insisted on during her time in jail, trying to avoid the focus on her alone, in vain, as she became a symbol for freedom and justice all over the world, including the communist world. Davis was a member of the American Communist party until 1991.

”You know her name, know her story”, says the text on the film poster, right, at least for my generation, but the historical details, the events back in 1970, are good to meet again, as you do in this classically told documentary that uses archive, interviews and the voice of Angela Davis herself, in and out of the image. With the emphasis on the time leading up to her arrest, the trial and the release due to the decision of an all-white jury.

Good to meet her again in a dramatised form that appeals to the emotions, when you see and hear Angela’s sister and others fight for her release then, travelling the world to get support, as well as the lawyers that had her case... not to forget the love story between Davis and Black Panther icon George Jackson (shot dead in 1971) that was used against her by the prosecutor.

You could argue that it would have been interesting to know what happened to Davis in the following decades, the director decided not to go in that direction even if Davis herself (born 1944, still with big impressive hair and characteristic smile), in the film, indicates that the events back then has shaped her life as an activist and fighter for black women’s rights.

The distributor in France mk2 has published an interview (in French) with Angela Davis and the director in the magazine Trois Couleurs, link below. The film was seen in a mk2 cinema in Paris.


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Ken Loach: The Spirit of 45

Written 14-03-2013 08:20:27 by Tue Steen Müller

A new film by Ken Loach, this time a documentary. The director (born 1936) looks into ”the spirit of 45” in England, the post-war time where a welfare state was built on social and human values which are difficult to discover today. The film opens tomorrow, March 15, with a ”satellite Q&A nationwide” in 40+ cinemas with Loach and other guests. There is an interview available on the Guardian website, and a trailer and a lot of info on the site of the film, see below. Here is a text from that site:

An impassioned documentary about how the spirit of unity which buoyed Britain during the war years carried through to create a vision of a fairer, united society.

1945 was a pivotal year in British history. The unity that carried Britain through the war allied to the bitter memories of the inter-war years led to a vision of a better society. The spirit of the age was to be our brother’s and our sister’s keeper. Director Ken Loach has used film from Britain’s regional and national archives, alongside sound recordings and contemporary interviews, to create a rich political and social narrative. The Spirit of ’45 hopes to illuminate and celebrate a period of unprecedented community spirit in the UK, the impact of which endured for many years and which may yet be rediscovered today.

Ken Loach: “The achievements of the ’45 Labour government have largely been written out of our history.  From near economic collapse we took leading industries into public ownership and established the Welfare State.  Generosity, mutual support and co-operation were the watch words of the age.  It is time to remember the determination of those who were intent on building a better world.”

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Simon Klose: TPB AFK

Written 21-02-2013 09:17:02 by Allan Berg Nielsen

”Det er dagen før retssagen begynder. Fredrik pakker en computer i en rusten gammel Volvo. Sammen med hans Pirate Bay (TPB)-medstiftere står han ansigt til ansigt med et erstatningskrav fra Hollywood på 72 millioner kroner i en sag om krænkelse af ophavsret. Fredrik er på vej hen for at installere en ny computer i den hemmelige serverhal. Det er her verdens største fildelingsside er gemt. Da hacker-vidunderbarnet Gottfrid, internetaktivisten Peter og den fordrukne webnørd Fredrik findes skyldige i retssagen bliver de konfronteret med virkeligheden i form af et liv offline AFK away from the keyboard. Men dybt nede i de mørke datacentre fortsætter skjulte computere stille med at kopiere filer.”

Sådan sætter DR2’s pressemeddelelse filmen i gang. Og sådan går filmen faktisk i gang. Og jeg er i en thriller, og jeg holder ved længe, for der er spændende det her, det er spændende i lang tid. For mig begynder thrilleren først at tabe højde, da tv-timen er gået, og vi skal i gang med retshandling to, appelsagen. Så mærker jeg, at det ikke er biograf det her. Fortryllelsen damper væk, og så står jeg ud af filmen og begynder at tænke IRL (in real life), får lyst til at google og finde facts. Og jeg griber mig i at sidde og kigge på en tv-dokumentar, hvor jeg mangler forudsætninger. Og jeg mærker en sær udelukkelse, en arrogance, som de medvirkendes indforståethed forsvarer sig med over for deres modstandere, samtidig med, de inkluderer alle internetbrugerere af deres slags og med deres moral, ekskluderer de fremmede som mig, mærker jeg, og jeg tænker, hvor er de journalistiske dyder, jeg plejer at stole på? Og så sker det, at tv-dokumentaren sandelig også smider mig af... Men jeg kan stå på igen, denne gang har jeg mange chancer som publikum:

For i et samarbejde mellem DR2, Information og DOX BIO var der i aftes, 20. februar dansk biografpremiere i Grand Teatret, København med efterfølgende debat. Det kan man nok læse om i Information i dag. Og snart kan den vel ses i flere biografer. Dertil kommer, at den har tv-premiere på DR2 Dokumania den 26. februar 21:00. DR2 skriver i pressemeddelelsen desuden om en ”nytænkende måde at frigive dokumentarfilm på”, her altså en film, som DR2 er tilfreds med at have medfinansieret. Denne nytænkende måde er, at TPB AFK samtidig har web-premiere på link Her kan man, gratis altså, se filmen, og det var sådan, jeg i aftes var til premiere ved min computerskærm. I sig selv en oplevelse og en overvejelse: har Per K. Kirkegaard klippet en biograffilm, en tv-dokumentar eller en youtube-film? Jeg er forvirret og i syv sind. Og det gør altså ikke noget. Jeg er foreløbig ikke begejstret, men jeg er faktisk alligevel lidt fascineret og nysgerrig…

Simon Klose: TPB AFK, The Pirate Bay Away from Keyboard, Sverige 2013. Klip: Per K. Kirkegaard. Producere: Signe Byrge Sørensen, Anne Köhncke og Martin Persson. Medvirkende: Peter Sunde, Gottfrid Svartholm Wark og Fredrik Neij. Produktion: Blandt flere selskaber Final Cut for Real


Categories: Cinema, TV, Artikler/anmeldelser DANSK, Web

Jørgen Vestergaard: Spillemanden

Written 10-02-2013 17:52:44 by Allan Berg Nielsen

Vestergaard tager igen simpelthen ordet og fortæller en historie. Den her gang om en stor musiker ude på landet, der hvor de bor. Han gør det på den måde, han kan og altid har gjort det på, i en dokumentarfilm, som han bare laver. Han samler pengene sammen, han samler holdet af kolleger og venner og går i gang. Optager og klipper og færdiggør og indtaler sin fortælling voice over. Det er sådan han tager ordet, og jeg bliver så glad, når jeg igen hører hans stemme fortælle om det, han nu er optaget af. Det gik sådan til, at Jacob Oschlag fra foreningen Thy Folkemusik pegede på en fortsættelse af filmene om Evald Thomsen, Evald og Ingeborg og alle de andre (1974) og om brødrene Ejnar, Hans og Karl Nielsen fra Oksbøl, Æ Tinuser (1979). Han skulle lave en film med Karl Skaarup.

Filmen er for så vidt om ham, spillemanden Karl Skaarup (1924) fra Koldby i Thy, men den er mere end det, den er en film om musik, og den er derfor især med ham som medvirkende, han fortæller skam lidt om sig selv og sit liv, men vigtigst, han forklarer fagligt og omhyggeligt om sin musik i ellers ubeskrevne detaljer, om sine forbilleder og om sin undervisning, som han sent i karrieren med succes blev lokket ud i af en ny generation af musikere. Filmen er om musik og musikalske generationsskifter uden egentlige brud, men med traditioner og videreførelser og fornyelser. Og så om den personlige faktor: det drejer sig her om Karl Skaarup. Og den loyale, klassiske tv-dokumentar udvider sig, ja, Skaarup fortæller, som han forventes, om gamle dage og missionens syn på hans fag i dans og alkohol og hans myndige dialekt slår fast: det er ikke synd. Men han bliver faglig i sin selvbiografi, holder sig til instrumenternes række, fortæller om dem, han har ejet siden barndommen. Og så kommer det interessante, musikken. Han lærte at se på de dansende, skille de dygtigste ud og spille efter dem, for dans og musik hører sammen, i hans verden i den rækkefølge. Sådan er kunsten.

Filmens kerne er mødet mellem Karl Skaarup og violinisten fra konservatoriet, Kristian Bugge, mødet mellem erfaring og begejstring. Bugge overtaler Skaarup til at tage sig som elev, og efterhånden bliver Skaarup en slags ekstern lærer ved Fyns Musikkonservatorium. Selv havde han lært af violinisten Viggo Post fra Bedsted, og han kunne så videreføre kendskabet til de lange, lange thyske turdanse i akademiske rammer, men ikke kun denne folkloreindsamling, han tilføjede og fortsætter med at tilføje sin egen kunst, det gammeldags på den autentiske, den ægte måde. Musikken er levende, variationerne udvides med improvisationer, som i opmærksomhed på dansen stadig understreger denne. Dette er Vestergaards films fornemhed, klippet følger og illustrerer konkret i dejligt lange scener uden nogen fotografisk eller klippeteknisk pynt, at Karl Skaarup samler en stil omkring sig, en musikalsk skole velsagtens, der som hovedingrediens er afhængig af og respekterer, hvad folk gør, når de danser, og af, hvad de simpelthen kan lide.

Jørgen Vestergaard har lavet en film om og en udforskning af en stor musikalsk tradition i sin værkrække, endnu en fint følt film om kunst. Direkte gribende er det at overvære den gamle musiker lytte sig opmærksomt ind i et ungt orkester, Habadekuks fremmede musik og lidt efter lidt spille sammen med dem, senere at se ham give koncert for 400 alvorligt lyttende tilhørere i Vestervig Kirke, koncert, ja! Både spillende med i stort orkester og som solist med fuldstændig stilhed omkring sig og sin harmonika.

Jørgen Vestergaard: Spillemanden – en film om Karl Skaarup, Danmark 2012, 39 min. Fotografi: Orla Nielsen, lyd: Erik Nielsen, klip: Henrik Jørgensen, musik: Karl Skaarup, Kristian Bugge og Habadekuk, idé: Jakob Oschlag, produktion: JV film & tv, salg: Forlaget Knakken


Categories: DVD, Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Daniel Dencik: Ekspeditionen til verdens ende

Written 04-02-2013 15:49:28 by Allan Berg Nielsen

Jeg er, når jeg læser foromtalerne og i og med selve titlen og, da det kommer dertil, fra filmens begyndelse midt i de store arktiske ekspeditioners omfattende mytologi. I mit liv begyndte den mytologi naturligvis med Knud Rasmussens store slæderejse, og den fortsatte med min generations ekspeditionsdeltagere og deres fascinationer af de gamle (selv har jeg aldrig rejst), som da Per Kirkeby i sin tid skrev om nye biografiske bøger om ”… helte fra et af mine reservater, Mylius-Erichsen og Lauge Koch. For at mit polarrejsende-Valhalla skal være besat på de første rækker mangler nu blot J.P. Koch, Nansen, Wegener og Eigil Knuth.” Der står altså en del biografier af den slags i Kirkebys reol, og jeg har ikke svært ved at gætte en stor del af de biograferedes navne. Disse klipper af mænd var også mine helte og deres fortællinger var min udfordring. Og der troede jeg altså, at jeg kunne begynde at se Denciks film.

Eller jeg kunne begynde med Daniel Richter, som medvirker i filmen som ekspeditionsdeltager, og som sidder der på den grønlandske klippe med skitseblok og riffel, jeg kunne begynde med hans malerier, for det hedder om hans landskaber i en tekst fra en udstilling, jeg så, at de ”… forbinder sig med romantikkens landskabsmaleri og oversætter på kyndig vis det ophøjede romantiske til et tidssvarende sprog.” Disse bjerge af på én gang destruktion og evighed omkring små skikkelser af foreløbighed i undfangelsens længsel. Der så jeg i begyndelsen af Denciks film, at jeg måske kunne fortsætte i en forståelse af hans landskaber af hav og is og klippe.

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Maysles Cinema

Written 21-12-2012 16:03:14 by Tue Steen Müller

Oops, suddenly you stand in front of a small cinema with the name Maysles Cinema. In the window there is a poster for ”5 Broken Cameras” that runs the same night with a skype Q & A with one of the directors. Another poster promotes ”The House I Live in” by Eugene Jarecki to be screened in January.

We enter the small lobby, have a photo taken next to the poster of the Maysles Brothers masterpiece ”Grey Gardens” (1975) and have a small chat with a female staff member, who tells us that the cinema has been here in Harlem on Malcolm X Boulevard for five years with screenings and debates, and a lot fo classes for kids and grown-ups related to film and theatre.

Taken from the very informative webiste of the Maysles Institute: ... The Cinema is committed to a democratic experience, one where filmmakers are asked to attend the screenings of their work, and audiences have the opportunity to actively engage the films and each other in post-screening forums. Coupled with its scheduled series, we encourage the programming participation of local social and cultural organizations and citizen-activists to deepen community involvement and provide exposure for under-represented social issues and overlooked artists and their work.

And a quote from the old master himself (he celebrated his 86th birthday December 6!) from an interview made by David Noh for Film Journal International: In Harlem you walk down the street and people talk to each other, and loud enough so that you hear their conversation. We wanted to be a part of it and we wanted to have a theatre where we could show documentaries exclusively and also teach local kids how to make their own movies. These movies have been good enough that three of twelve of our kids got their films on TV."

Photo: Poul Rude.

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Jean-Louis Trintignant

Written 11-12-2012 22:35:13 by Tue Steen Müller

Michael Haneke’s ”Amour” has Jean-Louis Trigtignant in the leading male role. In connection with the opening of that film in New York, the art cinema house Film Forum is running a retrospective of films with the actor. A unique chance to study a great actor, just one masterpiece after the other, here are some of the titles:

”Il conformista” (Bertolucci), ”Red” (Kieslowski), ”Z” (Costa-Gavras), ”Un homme et une femme” (Lelouch), ”Ma nuit chez Maude” (Rohmer), ”Les biches” (Chabrol)...

An inspiration for cinematheques around the world to do a retrospective as well?

About ”Amour” Trintignant said in a quote from New York Times: “I’ve worked in more than 135 films, and to me Michael Haneke is the greatest director in the world working today,” Mr. Trintignant said in a telephone interview from Europe. “I choose what films I will work in on the basis not of the script but of the director, and he has the most complete mastery of the cinematic discipline, from technical aspects like sound and photography to the way he handles actors. This film deals with themes that are very dark, but I’ve never enjoyed working with a director as much as I have with him.”

PS. By the way it is his birthday today, born December 11 1931.

Categories: Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Ada Bligaard Søby: Petey & Ginger

Written 22-10-2012 19:06:42 by Allan Berg Nielsen

1. november på CPH:DOX får Ada Bligaard Søbys nyeste film premiere. Den har titlen Petey & Ginger - a testament to the awesomeness of mankind og på dens hjemmeside hedder det kontant om den: "When the global economy collapses the only true victors are those that weren't invited to the boom. Petey & Ginger elegantly and honestly documents two very real characters who semi-happily live on the fringes of I-don't-really-give-a-fuckville-and-that's-okay-ish. Filmmaker Ada Bligaard Søby again invites us into her ongoing infatuation with the treasure that is the blissfully detached lives of American Losers. Take notes…"


Categories: Cinema, Festival

Kristina Lindström & Maud Nycander:Palme

Written 05-10-2012 08:34:48 by Tue Steen Müller

This is a review of the biographical film about Olof Palme, a theatrical success in the country, where he lived from his birth in 1927 until he was shot down in a street in Stockholm on his way home from the cinema in 1986. The film opens this month in Denmark. I continue in Danish language:

Hvem var han egentlig, spørges der i filmens begyndelse. En kvindestemme er det, der spørger, det er hende, der kommer tilbage her og der undervejs, ikke på forklarende tv-manér, men nænsomt spørgende tager hun os ved hånden og sikrer det flow i fortællingen, som er der hele tiden i denne flot konstruerede dokumentarfilm, der bygger på arkivmateriale fra tv og film, på nye og gamle interviews – spændt ud over årtier i en klassisk form, hvor alle facetter af fænomenet Olof Palme studeres.

Klassisk på den måde, at modsætninger konstant stilles op. Overklassedrengen Palme der bliver socialdemokratiets leder. Den oratoriske begavelse, verdensmanden Palme som tør gå imod amerikanernes infame Vietnamkrig og konstant forsvarer menneskets rettigheder og værdighed, for samtidig brutalt verbalt at jorde politiske modstandere i den hjemlige andedam. Den netop verbalt suveræne taler, der kunne vende en forsamling til sit synspunkt men ikke nødvendigvis til at kunne lide ham. Han fik aldrig bugt med sin intellektuelle arrogance. Og naturligvis den overordnede sammenstilling af Palme som politisk verdensstjerne i forhold til de mange komplikationer på hjemmebanen. Kirunastrejken, IB-skandalen, skattesagerne, Barsebäck, Clark Olofsson og Stockholmssyndromet osv. Det tjener filmens skabere til ære, at de ikke holder sig tilbage fra at lade flere være temmelig kritiske overfor ikonet. Harry Schein, fhv. filmdirektør, kalder ham et magtmenneske (og det skulle komme fra Schein!/ ed.), Roy Andersson udtaler at sagen omkring IB-skandalen får ham til at tænke, hvor ærlig Palme egentlig var, hvorimod Jörn Donner konstaterer, at Palme var for intelligent til Sverige.

Privatoptagelserne, de kornede stoflige super-8 film, løfter filmen kolossalt i kombination med de fine udsagn, som hans tre sønner kommer med. Der var en privatperson Olof Palme, ihvertfald fire uger om året, som hans hustru

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH, Artikler/anmeldelser DANSK

Ada Bligaard Søby, alle blogindlæg om hendes film

Written 06-09-2012 11:43:51 by Allan Berg Nielsen

Scene efter scene stilles i kø i disciplineret række og forbindes kontrapunktisk med interview- og dialogmateriale, dokumentariske beretninger i løsreven fastholdelse. Det er meningsfuldt i en ganske anden form for filmfortælling end den normale danske tradition; og det er befriende, så befriende…




Ada Bligaard Søby er atter nu i januar 2014 månedens instruktør i FILMKLUB FOF i Randers. Vi skal se klip fra nogle af hendes film og snakke om dem, og til sidst skal vi se Petey & Ginger - a testament to the awesomeness of mankind og på dens hjemmeside hedder det kontant om den: “When the global economy collapses the only true victors are those that weren't invited to the boom. Petey & Ginger elegantly and honestly documents two very real characters who semi-happily live on the fringes of I-don't-really-give-a-fuckville-and-that's-okay-ish.” Filmmaker Ada Bligaard Søby again invites us into her ongoing infatuation with the treasure that is the blissfully detached lives of American Losers. Take notes…” Her har jeg samlet, hvad vi til nu har af kommentarer til hendes film:

AMERICAN LOSERS (58 min., 2006)

I have had occasion to see Ada Bligaard Søby’s film which lasts just under one hour. I am impressed. I cannot bring to mind a more convincing début film in all the years I have been involved with documentary films.

I would like to explain why in a kind of review. It starts with the very first scene. With a glance to the camera, the main character, a woman, invites us to follow this story. Of course this is quite simple and innocent – and it works. We follow willingly. This provides an effective framework.

Read more / Læs mere

Categories: DVD, Cinema, Festival, Artikler/anmeldelser DANSK, Web, Directors

Daniel Dencik: Moon Rider /2

Written 05-09-2012 07:16:44 by Allan Berg Nielsen

"...En helt der nemt kan indlemmes i det Jørgen Lethske cykel-persongalleri, hvis og når Quaade vælger den professionelle karriere, ligesom Dencik med denne film giver publikum et bevis på sit visuelle talent og sans for den store historie om manden, der vil vinde for enhver pris. Eller... hun kommer ind i fortællingen mod slutningen, men før VM’et i København i 2011... vil Quaades kæreste, der bringer smilet frem i det melankolske ansigt, få ham til at tænke på andre værdier i tilværelsen. Som han i øvrigt gør det i filmens smukkest klippede sekvens, hvor han alene på landevejen, sat af feltet, pludselig oplever naturens skønhed omkring sig. Ren poesi." (Fra Tue Steen Müllers store anmeldelse her på siden)

Moon Rider vises i aften i en række biografer. Se hvor her på DOX:BIO I nogle af biograferne vises den flere gange over en periode.

Categories: Cinema

Bonke og Koefoed: Ballroom Dancer /2

Written 02-09-2012 08:17:55 by Allan Berg Nielsen

... Slavik, who corrects her at the same time as he declares his love to her. One-dimensional, the film is, and mid way through the story, the film goes dead, for a long period, coming up again with a beautiful sequence where the two, after having been apart, and after she has met another man, good for her, perform in a rehearsal room to the tunes of ”You were on My Mind”. That dance is great to watch... (Tue Steen Müller)

... the film had many nice scenes and some quite beautiful filming too. But during the film, I suddenly thought of Scorsese's “The Color of Money” which starts by explaining the rules of the billiard game, 9-ball. Then the story and emotions can fold itself out, because you don't have to think about the technicalities of the game anymore and you can enjoy the professional talk later on in the film. I felt left a little alone during “Ballroom Dancer” because I know very little of dance and I couldn't understand why Slavik went mad at Anna and such. (Mikkel Stolt)

Efter premieren på CPH:DOX viste sig udelt varierede, men i grunden delte oplevelser af filmen hos skribenterne på Filmkommentaren Nu kan filmen ses ved en enkelt visning (NB de første i dag) i disse biografer:

KBH K, GRAND TEATRET 02/09, kl 19.00 Med instruktør-besøg og danseopvisning ved Egor Kondratenko & Mie Lincke Funch AALBORG, BIFFEN I NORDKRAFT 02/09 kl 16.30 HASLEV BIO 02/9 kl 18.00 IKAST BIO 02/09 kl 19.00 ÅRHUS, ØST FOR PARADIS 09/09, kl 20.00 Der vil være danseopvisning ved Petar Daskalov & Christine Højmark BIOGRAFEN SKANDERBORG 12/9, kl 18.30 TISVILDE BIO 12/9 kl 20.00 BORNHOLM CASSIOPAIA 28/9 kl 19.00 SLANGERUP BIO 19/09 kl 19.00 ESBJERG HUSET 24/10 samt i RY BIOGRAF og i biografen i VORDINGBORG.  

Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Daniel Dencik: Moon Rider

Written 22-08-2012 20:52:30 by Tue Steen Müller

Det er sjældent, at en films synopsis-tekst rammer plet. Som regel er den båret af ønsket om at sælge billetter og forfalder til superlative salgsklichéer. I dette tilfælde (fra DFI (Det danske Filminstitut) hjemmesiden) har jeg kun kunnet nikke genkendende. Ja, det var den film, jeg så, beskrevet præcist og nøgternt med plads til begejstring. Her er den så:

Synopsis: »Moon Rider« er en fortælling om den unge Rasmus Quaade og hans kamp for at blive professionel cykelrytter. Det er en dannelsesrejse, der fører tilskueren med ned i helvede og tilbage. Med personlige Super8-optagelser og rå hjelmkamera-billeder, fortælles historien om et ekstraordinært talent, der befinder sig på et afgørende tidspunkt i sit liv. Det er en historie fortalt fra indersiden af en racerhjelm. Rasmus har en krop skabt til cykling, men et sind, der er skabt til at tænke. Hans fængende overvejelser om liv og død bliver hans største modstander i kampen om at udleve sin drøm: at blive verdensmester i enkeltstart. For at vinde skal han tømme hovedet helt, men hvordan tømmer man hovedet, når alle tanker er et skridt i den forkerte retning? Med hudløs ærlighed lukker Rasmus Quaade os ind i sin verden, hvor vi møder både tvivlen, frygten og dødsdriften, men også euforien ved at være blandt de ypperste i verden. Filmen tegner et hjerteskærende billede af et kæmpe sportstalents ekstreme og ensomme liv.

Filmen: Jo, filmen går tæt på cykelrytteren og mennesket, en ung mand, velformuleret, super-ambitiøs. Og her er der en fortællestil, hvor teksten, cykelrytterens refleksioner, som kommer som akkompagnement til billederne, aldrig i form af interview, undertiden opfattes som en slags stream-of

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Erika Hníkova: Matchmaking Mayor/ 2

Written 22-08-2012 09:27:43 by Tue Steen Müller

Det er mildest talt ikke hver dag at en tjekkisk/slovakisk dokumentar finder vej til en dansk biograf. Men her er én, takket være de brave folk fra Øst for Paradis og Gloria i Aarhus og København. Den har premiere i morgen, den 23. august. Vi bragte en anmeldelse af filmen i april 2011, her gentages den:

It is not the first time a film about a village with unmarried singles is being made these years. Seems to be a trend! And as the Greek one (”Sugartown”) and the Serbian one (”Village Without Women”) this one from Czech Republic, taking place in Slovakia, is warm and sweet to experience. At the same time as it is describing a provincial community, where daughters often stay with their mums and sons with their mothers as well. The older generation claims that they would love to see their children married, at the same time as they want the grown-up kids to stay at home, simply for their own sake, to avoid loneliness. The mayor, a former general, does what he can, but is not very succesful neither with his attempt to matchmake through a party planned for months, nor with his speeches that reaches the population via loudspeakers on every street corner.  

The director’s voice is heard, when she goes around to make first hand research. She asks questions on our behalf, she enjoys the confidence of the characters and gets good material to bring home. Something happens to the characters during the film, we get closer to them, but real close, no, there are still a natural lot of shyness when it comes to love. And there should be, this blogger thinks. Zemplinske Hamre is the name of the village, probably the one and only time you hear about it!

80 mins., Czech Republic & Slovak Republic.


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Kaspar Astrup Schröder: I Want to Cheer Up Ltd.

Written 21-08-2012 00:15:57 by Tue Steen Müller

The Danish director behind ”The Invention of Dr. Nakamats” and ”My Playground” was praised by filmkommentaren last year through the words:”A multi-artist, an original talent, who also makes films... definitely a refreshing new talent in Danish documentary”.

In his new documentary, the second one he has shot in Japan, he shows – with the help of a Japanese woman behind the camera – we hear her questions to the main character Ryuichi Ichinokawa but we do not see her – huge talent for getting close to the man, whose normal job is to bring out post and parcels, with the addition that he runs a company that offers special service to families, or rather to people who do not have “enough” family members for weddings, receptions etc. So Mr. Ichinokawa steps in as organiser, as a kind of metteur-en-scène, including himself to play a father for a young girl, who wants her boyfriend to meet the father in order to get his permission to live together before eventual marriage.

This is a fine, entertaining and attractive invitation to watch the film that, however, turns out to be much more about Mr. Ichinokawa’s problems with his private life in a family, where love between Mr. Ichinokawa and his wife seems gone long ago, with him working to make the family with two children survive. Mr. Ichinokawa talks about his hell of a life, very few things seem to be good for him, yes he adores the dog of the house! And he says openly to camera that he has often thought of taking his own life.

His family knows nothing about his job as a helper for other people to repair their relationship. Mr. Ichinokawa builds up to tell his wife, which he does at the (far too abrupt) end of the film.

The family situation and the main character’s strong melancholy and small appetite on life fills up – it feels so – a big part of a film that through lack of more layers and a development of the identity theme becomes repetitive and flat in structure accompanied by a strong music score that serves to bring energy to scenes that lack strength. I hate to use this cliché of television commissioners but maybe the film is too long and Mr. Ichinokawa no strong and interesting enough to carry the story.

The film premieres in 50 cinemas in Denmark this Wednesday August 22 through the excellent DoxBio initiative that brings documentaries to cinemas.


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

Kaspar Astrup Schröder: Lej en Familie A/S

Written 20-08-2012 19:54:41 by Tue Steen Müller

Det er det med de skuffede forventninger... Jeg gik til pressevisning af ”Lej en familie A/S” af Kaspar Schröder i højt og positivt humør med erindringen om, hvordan han i april 2011 på en Dok-dag i Cinemateket havde bjergtaget mig med sin præsentation af den metode, som han havde anvendt i sin første originale Japan-film om Dr. Nakamats, som han viste klip fra, suppleret af arkitekturfilmen med parkour for fuld udblæsning. ”A multi-artist, an original talent, who also makes films... definitely a refreshing new talent in Danish documentary”, var de ord som filmkommentaren viderebragte.

Og det er ingen dårlig film, som Schröder nu sender på gaden. Historien om familiefaren Ryuichi Ichinokawa, som uden sin families viden driver et firma, som udlejer personer, som kan agere familie for mennesker, som ingen har, er interessant og attraktivt underholdende I sig selv. Til bryllupper skaffer han stand-ins – eller optræder selv som en far, som kan sige god for, at datteren flytter sammen med sin kæreste før de beslutter sig for at gifte sig – eller  udlejer en kritisk læser til en forfatter før bogen kommer på gaden. Hr. Ichinokawa er forbavsende åben om, hvad han foretager sig, bortset fra at et tv-klip med ham skjuler hans identitet, ligesom de involverede i brylupperne etc. har slørede ansigter. Det er sjældent, at man er kommet så tæt på japanerne som I denne film (bortset fra Sean McAllisters fine film fra 2008), om en hovedperson, der ikke kan forsørge sin familie gennem udlejningsfirmaet, hvorfor han må have et andet job som pakkeudbringer, som han så I øvrigt bliver fyret fra. Det er bemærkelsesværdigt, at det lykkes

Read more / Læs mere


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Jean Rouch Tribute

Written 16-08-2012 16:17:59 by Tue Steen Müller

Icarus Films in New York has a strong, high quality catalogue, including several works by Chris Marker, who died end of July this year. This week the company pulished the good news that it has acquired North American distribution rights to six films by “legendary French filmmaker and ethnographer Jean Rouch”.

The press release, that gives a gives a first intro to the filmmaker goes like this:

A founder of cinéma vérité, Rouch is widely recognized as one of the world’s most significant documentary filmmakers, but much of his filmography has long been unavailable in the United States. The six titles Icarus Films has acquired number among his most highly regarded productions: two shorts, LES MAÎTRES FOUS (1955) and MAMMY WATER (1956), and four features: MOI, UN NOIR (1957), THE LION HUNTERS (LE CHASSE AU LION A L’ARC) (1965), JAGUAR (1967), and LITTLE BY LITTLE (PETIT À PETIT) (1969).

Between 1946, when he made his first film in Niger, and his death in 2004, Rouch produced more than 100 films, most of them on African subjects. From his position as a researcher at France’s National Center for Scientific Research (CNRS), he became “one of the most creative forces in ethnographic film and one of its most vigorous challengers.” (Pat Aufderheide, Documentary Film: A Very Short Introduction) “No one”, Gilles Deleuze said of Rouch, “has done so much…to break with a cinema of ethnology.”

The period in which Rouch produced the six films Icarus has acquired represents the most sustained flourishing of his practice of “shared anthropology,” a process of collaboration with his subjects that he described as a “type of participatory research,” which he said, “appears to me to be the only morally and scientifically feasible anthropological attitude today.”

Among this group are Rouch’s two best-known films: LES MAÎTRES FOUS,

Read more / Læs mere

Categories: DVD, Cinema, Film History, Articles/Reviews ENGLISH

Jonas Neuvonen: Reindeerspotting

Written 12-07-2012 10:39:09 by Allan Berg Nielsen

CPH:DOX inviterer til snigpremiere på Reindeerspotting tirsdag 17. juli 21:30 i Gloria Bio, Rådhuspladsen 59. Billetter koster kun 50 kr. og kan købes/bestilles her!  

Tue Steen Müller gav i sin tid Reindeerspotting en indlevet og anerkendende anmeldelse. Han skrev blandt andet:  "One man behind the camera, a friend, himself on drugs, this is what makes the film attractive contrary to hundreds of well meaning ”don’t do it” drug addict films.

There is an intimacy in the relationship between the one who films and the one, who is being filmed. It is a relief when Jani is ready to leave fucking Finland to go abroad. This is where the film invites the viewer to experience tha classical journey of a young man, who wants to see and learn about the world. Free subutex drug in Paris, they are having a great time but when money is over, they have to go back and Jani ends up in prison, or as written, he ”is in and out” of prisons.

In terms of image, it looks (to use a Lars von Trier word about his new film) like shit and yet you take it all in, because it is a drama, well told in a personal and honest way. That is why people go to watch it, that must be the answer." Dengang (august 2010) havde filmen i Finland solgt mere end 60.000 billetter i biograferne.


Categories: Cinema, Artikler/anmeldelser DANSK

Robert B. Weide: Woody Allen: A Documentary

Written 05-07-2012 19:53:26 by Mikkel Stolt

I tend to avoid topical documentaries with no artistic purpose of its own, so why do I want to see a documentary about Woody Allen? Furthermore, I believe I know most things about Allen so a biographical film would almost only be disappointing. But to be honest, I’m just a big fan. I have seen all his films and his writing have brought me through some difficult and sleepless nights in the past. If I was forced to mention my favourite film of all times at gun point (or even “gub point” - before I took the money and ran) I would probably say “Manhattan”.

Thankfully, this film is quite satisfying in many ways. Not only does it provide us with a pretty good insight on his early career as a joke writer and stand-up comedian, it also gives us good commenting on the better part of his films. Allen himself is either waddling around or willingly talking to the director about his methods, dreams and hang-ups, and most of it is known stuff. He laments that he’s a comedian and not a tragedian (which I’ve always thought is a false premise) and he speaks highly of actors and ex-wives. We meet a lot of his fellow workers in interviews and there is some good archive material as well as good excerpts from his feature films, although with a greater emphasis on the first two thirds of his career.

All in all it’s pretty skillfully and amusingly put together, for instance when a comment by one of his agents about a career advice given to Allen is followed by a scene from “Broadway Danny Rose” in which Allen gives career advice to a balloon folding act. But towards the end of the film we are on the set of “You Will Meet a Tall Dark Stranger” and suddenly you want to know even more about his film making and his views on acting and aesthetics. Supposedly, the PBS TV version holds another hour with more nerdish material and I would love to get a hold of that.

As a documentary, it’s surely entertaining and will most likely give even non-fans an urge to watch or read more Woody Allen, but of course it lacks a bit as a work in its own right. I don’t see how you could do it differently, though, except digging more into the dynamics of the schism between tragedy and comedy which is such a huge part of Allen’s art.

Now I will go re-watch “Interiors” which this film claims was very serious and Bergmanish (which it is) but as I actually recall as being quite funny as well. And since I know I’m going to die someday, I’d better get my laughs now.

Robert B. Weide: Woody Allen: A Documentary, USA 2011, 113 mins (theatrical cut).  


Categories: Cinema, Articles/Reviews ENGLISH

web: infoserv   cms: aviva cms